Læreplaner. En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud

Læreplaner En vejledning til det pædagogiske personale i Dagtilbud

Udviklet af Ikast-Brande Kommune Daginstitutionsafdelingen Februar 2014 Layout: Marianne Heidemann Tryk: FJ Offset 2

Indhold Indledning.... 4 Overordnede lovkrav og forventninger... 5 Den sammenhængende Børnepolitik i Ikast-Brande Kommune... 5 Ikast-brande Kommunes sundhedsopfattelse et dobbelt KRAM... 5 Inklusion... 5 Pædagogiske læreplaner i dagtilbud... 7 Formål for dagtilbud... 7 Rum for leg, læring og udvikling... 8 De 6 læreplanstemaer... 8 Alsidig personlig udvikling... 9 Sociale kompetencer... 9 Sproglig udvikling... 10 Krop og bevægelse... 10 Naturen og naturfænomener... 10 Kulturelle udtryksformer og værdier... 11 Overgange mellem de forskellige tilbud... 11 Børn med særlige behov... 12 Sprogvurderinger... 13 Børnemiljøvurdering... 14 Inddragelse af forældrebestyrelsen... 16 Offentliggørelse og politisk behandling... 17 Didaktik... 18 Læringsforståelse... 20 Læringsmiljø... 23 Personalets rolle... 24 Metoder... 25 SMITTE modellen... 27 7 kanten... 28 Pædagogisk dokumentation... 29 Børneperspektivet... 30 Digitale medier, lyd og billeder... 31 Praksisfortællinger... 32 Observationer... 33 Inddragelse af børn... 33 Evaluering... 34 Hvad er evaluering... 34 Oversigt over evalueringsniveauer... 36 Læreplansprocessen............................................... 38 Bilag............................................................... 39 SMITTE-skema... 39 7 kant-skema... 40 Inspiration til evaluering... 41 Litteraturliste... 44 Henvisninger... 45 Inspiration til læsning... 46 3

Indledning Dette hæfte danner grundlag for arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen og daginstitutionerne i Ikast- Brande Kommune. Hæftet er tænkt som et vejlednings- og inspirationskatalog til det pædagogiske personale. I hæftet kan der både hentes inspiration til processen med at udarbejde den pædagogiske læreplan og til planlægning, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde, der laves i hverdagen. Loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud blev vedtaget i marts 2004. Med denne lov blev det tydeligt, at dagpleje og daginstitutioner er andet og mere end pasning og omsorg. Dagpleje og daginstitutioner har et klart pædagogisk sigte og bliver sammen med forældre, skole og senere uddannelser og job en medspiller i forhold til livslang læring. Et af de centrale formål for dagpleje og daginstitutioner er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Som et værktøj hertil skal dagpleje og daginstitutioner, som er omfattet af Dagtilbudsloven, udarbejde en pædagogisk læreplan. Læreplanen skal udarbejdes i forhold til to aldersgrupper 0 til 2 år og fra 3 år og til barnets skolestart. Arbejdet skal tage udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes værdier; Dialog, Tillid og Ansvarlighed. Arbejdet skal tage udgangspunkt i Ikast-Brande Kommunes værdier; Dialog, Tillid og Ansvarlighed. 4

Overordnede lovkrav og forventninger Den sammenhængende Børnepolitik i Ikast-Brande Kommune Byrådet har det overordnede ansvar og fastsætter mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde efter Dagtilbudsloven 8. Det gælder både for kommunens generelle tilbud til børn samt den forebyggende og støttende indsats over for børn. Dagtilbuddene skal blandt andet give børn mulighed for sproglig udvikling, kreativitet, fysisk udfoldelse, medbestemmelse og medansvar og som led i dette bidrage til at udvikle børns selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber. Ikast-brande Kommunes sundhedsopfattelse et dobbelt KRAM Ikast-Brande Kommune har en bred og dynamisk sundhedsopfattelse, hvori der indgår både fysiske, psykiske, sociale og kulturelle faktorer, og hvor sundhed er noget mere og andet end blot fravær af sygdom. Ikast-Brande Kommunes sundhedsopfattelse er inspireret af professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky (1923-1994) og mere generelt af videnskabelig forskning i, hvad der gør og holder mennesker sunde og raske. Udtrykket et dobbelt KRAM er foranlediget af Antonovskys adskillelse af begreberne helbred og sundhed. Helbredet knytter sig til kroppens biologi, og om man er syg eller rask, dvs. hvordan man har det. Kommunens forebyggelsesindsatser er indsatser, som bl.a. kan forhindre eller nedsætte risiko for sygdom. De retter sig altså først og fremmest mod helbredet, f.eks. via KRAM faktorerne, dvs. indsatser omkring Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Mental sundhed handler om det enkelte menneskes følelse af sammenhæng i tilværelsen. Jo mere man føler, at tilværelsen er sammenhængende, begribelig, meningsfuld, og at man kan håndtere udfordringer, jo bedre er forudsætningerne for at opbygge en psykisk robusthed og handlekraft. Det betyder, at man bedre kan håndtere det ydre pres, livet kan byde i svære situationer og kriser. Kommunens sundhedsfremmeindsatser handler om, at give borgerne redskaber, der gør, at de bliver bedre til at mestre tilværelsen. Her er der opmærksomhed på KRAM faktorer, der omhandler borgerens Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring. Inklusion Byrådet i Ikast-Brande Kommune har i april 2010 vedtaget en vision om inklusion, der udgør et fælles fundament for det tværsektorielle samarbejde om kommunens børn og unge. 5

Med inklusion som vision søger man at skabe muligheder for udvikling, læring og trivsel for alle børn i deres nærområde har man fokus på den enkeltes potentialer og muligheder for deltagelse er børnenes mestring af eget liv omdrejningspunkt for det pædagogiske arbejde Inkludering i dagtilbud indebærer, at alle deltager i processerne (medarbejdere, forældre og børn i alle aldre). Det handler om deltagelse i leg, læring og samarbejde med andre samt at kunne vælge og have indflydelse på, hvad vi foretager os. Med andre ord handler det om at blive set, accepteret og værdsat, som de unikke personer vi er. Inkludering forudsætter en erkendelse af, at børn er forskellige, men omfatter samtidig et fokus på udvikling af fællesskaber. 1 Fællesskab handler om at være fælles OM noget. Fælles handling og fælles kommunikation. Fællesskabet udvikles sjældent ved at fokusere på individet. Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling. (Inspireret af Jesper Kvist Mølgaard, VIA University College) 1 BUPL, Inkluderingshåndbogen udvikling af leg, læring og deltagelse i dagtilbud, 2007 6

Pædagogiske læreplaner i dagtilbud Formål for dagtilbud Loven om pædagogiske læreplaner er en del af Dagtilbudsloven og skal ses i denne sammenhæng. Det er vigtigt, at der i den daglige pædagogiske praksis også er fokus på dagtilbuddets generelle formål, og at der i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan fremgår, hvordan der arbejdes med den. Dagtilbudsloven 7 Formål for dagtilbud Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. Stk. 3. Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Stk. 4. Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Stk. 5. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 7

Rum for leg, læring og udvikling Et af de centrale formål for dagpleje og daginstitutioner er, at dagtilbud skal bidrage til at fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Dagtilbudsloven 8 Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 6. For dagplejen udarbejdes den pædagogiske læreplan samlet for alle dagplejehjem eller distrikter tilknyttet den kommunale dagpleje. De 6 læreplanstemaer Efter Dagtilbudsloven skal den pædagogiske læreplan beskrive dagplejen og daginstitutionernes mål for børnenes læring inden for seks temaer. Den pædagogiske læreplan skal indeholde læringsmål, som angiver målene for det, børnegruppen skal have mulighed for at forfølge og gøre sig erfaringer indenfor. Det er naturligt, at læringsmålene udtrykker det, som dagtilbuddet ønsker at opnå på en måde, der stemmer overens med dagtilbuddets værdier og pædagogiske principper. Ud over de seks temaer kan den pædagogiske læreplan suppleres med andre relevante temaer, ligesom kommunalbestyrelsen, i kraft af dens ansvar for dagtilbuddene og i forlængelse af kommunens sammenhængende børnepolitik samt eventuelle indsatsområder, kan influere på læreplanens endelige indhold og udseende. Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter, der anvendes for at opnå de læringsmål og skabe de rammer, som er beskrevet i den pædagogiske læreplan. De pædagogiske metoder og aktiviteter er den pædagogiske indsats, som den enkelte medarbejder og medarbejdergruppen sætter i værk og understøtter hver dag i dagtilbuddet. 8

Alsidig personlig udvikling Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Sociale kompetencer Børns sociale kompetencer udvikles, når de knytter sig til andre mennesker, samarbejder og sætter sig i andres sted. Ved at indgå i venskaber, grupper og forskellige kulturer lærer børn at give og få omsorg og respekt og de opnår færdigheder i forhold til at forhandle og argumentere. Forudsætningen for at sociale kompetencer udvikles og udfoldes er tilstedeværelse af tilhørsforhold og nære relationer, hvor tryghed og udvikling af basal tillid til sin omverden er grundlæggende. Sociale kompetencer retter sig derfor både mod barnets sociale kompetencer og de voksnes evne til at skabe trygge rammer for børnenes udfoldelse. 9

Sproglig udvikling Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Krop og bevægelse Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbuddet skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Naturen og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. 10

Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Overgange mellem de forskellige tilbud Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål for, hvordan der skal arbejdes med overgange fra dagtilbud til skole, hvilket indbefatter overgange fra dagplejen/ vuggestuen til daginstitutionen og fra daginstitutionen til skolen. Dagplejen, vuggestuen, daginstitutionen og skolen skal i samarbejde med forældrene sikre, at der er en harmonisk og kontinuerlig overgang mellem de forskellige tilbud. Et samarbejde mellem disse parter, enten helt konkret eller på et overordnet plan, giver barnet en mere tryg og smidig overgang fra et tilbud til et andet. Formålet med samarbejdet er at sikre, at personalet i de forskellige tilbud opnår større kendskab til hinandens målsætninger, arbejdsmetoder, institutionskulturer og traditioner for derigennem at skabe en god og kontinuerlig overgang for barnet. I Ikast-Brande Kommune anvender alle dagtilbud børneprofilen i Hjernen&Hjertet (fra Rambøll) som dialogredskab ved alle overgange fra dagpleje/vuggestue til skole. Dagtilbudsloven 7, stk. 5 Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. 11

Børn med særlige behov Udgangspunktet for den pædagogiske læreplan er, at børn har forskellige forudsætninger og behov og at dette skal afspejles i beskrivelser af metoder og aktiviteter. Dagtilbuddet skal således også beskrive hvilke metoder, aktiviteter og mål, der opstilles for børn med særlige behov. Det er væsentligt, at det enkelte dagtilbud definerer børnenes forskellige behov og beskriver, hvordan dagtilbuddet inkluderer børnene i den pædagogiske praksis. 2 Således er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. I relation til udarbejdelse af den pædagogiske læreplan defineres børn med særlige behov som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det er hensigten, at personalet skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Dagtilbudsloven 8, stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 2 Læreplaner i praksis 2012, Danmarks Evalueringsinstitut 12

Sprogvurderinger I Ikast-Brande Kommune er det politisk vedtaget, at alle børn i 3 års alderen skal sprogvurderes med Hjernen&Hjertets sprogmodul. Alle børn, der i 3 års alderen har brug for en særlig indsats sprogvurderes igen i 5 års alderen. 3 Dagtilbudsloven 11 Sprogvurdering og sprogstimulering Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 4 og 5. Tosprogede børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for opfølgning, skal modtage sprogstimulering af en varighed på 15 timer ugentligt. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. 3 For yderligere information henvises til Hjernen & Hjertet sprogvurderingsmodul 13

Børnemiljøvurdering Arbejdet med børnemiljøet skal være en del af det pædagogiske arbejde, hvor dagtilbuddet, i den pædagogiske læreplan beskriver, hvordan man aktivt inddrager det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i relation til mål, metoder og aktiviteter. Det fysiske børnemiljø drejer sig om de fysiske rammer inde og ude. Er de udfordrende og giver de rum til udvikling, læring og inspiration, er der mulighed for bevægelse, ergonomi, pladsforhold, hygiejne, støj, lys og sikkerhedsmæssige forhold, der tilgodeser alle børn i dagtilbuddet. Det psykiske børnemiljø handler om, hvordan børnene har det med hinanden og med de voksne. Det handler blandt andet om konstruktiv gruppedynamik uden eksklusion fra fællesskabet. I et godt psykisk børnemiljø bidrager fællesskaber, venskaber, nærvær, anerkendelse, rummelighed, omsorg, tryghed, tillid og medbestemmelse til trivsel og en positiv hverdag. Det æstetiske børnemiljø handler om, hvordan omgivelserne påvirker børnenes sanser. Ser de dagtilbuddet som et rart sted, giver indretning og atmosfære inspiration til børns fantasi og lyst til at udfolde sig. Dagpleje og daginstitution skal være trivselsfremmende miljøer, der giver barnet mulighed for udfoldelser og oplevelser, der kan stimulere fantasi og kreativitet, såvel i institution som i det omgivende lokale samfund. Da det er et særligt vilkår, at dagplejen foregår i private hjem, vil der i dagplejens arbejde med børnemiljø være fokus på det psykiske arbejdsmiljø, da de fysiske og æstetiske forhold er vurderet ved godkendelse af det enkelte dagplejehjem og gennem tilsyn. 4 Dagtilbudsloven 7 Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Dagtilbudsloven 8 Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 4 For yderligere information se DCUM 2010, arbejdet med børnemiljø i dagtilbud om krav og muligheder. Vejledning om Dagtilbud 2009 s. 248-249 14

Figur: DCUM 2010, arbejdet med børnemiljø i dagtilbud om krav og muligheder Psykisk Fysisk Æstetisk Børnemiljø Pilene rundt i trekanten viser, at de tre elementer i børnemiljøet har mange indbyrdes sammenhænge, og at de påvirker hinanden. Figuren skal også illustrere, at omgivelserne påvirker barnet, og barnet påvirker omgivelserne. 15

Inddragelse af forældrebestyrelsen Det er lederen i dagplejen og daginstitutionen, der er ansvarlig for at inddrage forældrebestyrelsen i processen vedrørende de pædagogiske læreplaner. Forældrebestyrelsen skal inddrages i de forskellige faser af arbejdet med den pædagogiske læreplan. Lederen bør, som led i inddragelsen, løbende sikre, at forældrebestyrelsen får forelagt det arbejde, som lederen og medarbejdere foretager sig i forbindelse med udarbejdelse, godkendelse og evaluering samt opfølgning på den pædagogiske læreplan. Lederen bør, som led i planlægningen af processen, se på, hvor i procesforløbet forældrenes inddragelse kan være særlig relevant. Inddragelsen bør være en aktiv proces, hvor forældrebestyrelsen får lejlighed til at bidrage med forældrebestyrelsens ønsker til udarbejdelse, evaluering samt opfølgning på den pædagogiske læreplan. Inddragelsen bør sikre, at forældrene får indflydelse på de områder, hvor de kan have kendskab og viden, der kan bidrage til processen. Dagtilbudsloven 9 Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. 16

Offentliggørelse og politisk behandling Den pædagogiske læreplan skal offentliggøres, så forældre, bestyrelse, politikere og andre interesserede kan læse den. Den pædagogiske læreplan og evalueringen af daginstitutionernes arbejde med læreplanen skal behandles politisk hvert 2. år. Dagtilbudsloven 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Dagtilbudsloven 10 Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. 17

Didaktik Didaktik er bevidst planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogisk praksis for og med børnene med henblik på deres trivsel, læring, udvikling og dannelse. (Stig Brostrøm) Udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner i dagtilbud bygger på dokumentation og analyse af egen pædagogik, som er funderet i didaktiske tilgange, hvor det pædagogiske personale skal inddrage overvejelser med afsæt i det læringsmiljø, der omgiver barnet og børnegruppen. Det betyder, at når dagtilbuddet formulerer målene for børnenes læring (indenfor rammen af de 6 læreplanstemaer), skal der være overvejelser omkring, hvordan man forestiller sig, at børn lærer noget (læringssynet) og hvilken udvikling og dannelse, det pædagogiske personale skal være med til at bidrage til, at børnene får. Man skal således i dagtilbuddet overveje: Læringssyn Hvad kan vores børn på forskellige alderstrin, og hvad kan de lære? Udvikling og dannelse Hvad ønsker vi at lære børnene den næste tid, og hvorfor er det vigtigt? Eksterne målsætninger og rammer hvordan kan vi lave mål for børnenes læring, som er koblet til målsætninger og værdier fra Ikast-Brande Kommune eller lovgivningen fx mål fra Børne- og Ungepolitikken, Vision 2016 eller Ikast-Brande Kommunes vision om inklusion? Kravet om didaktiske overvejelser i læreplansarbejdet betyder samtidig, at man på baggrund af valgte mål for børnenes læring skal overveje, hvilke tegn på læring børnene skal vise i relation til læringsmålene og på baggrund heraf gøre sig overvejelser omkring, hvad det så er vigtigt, at børnene arbejder med for at nå læringsmålene. I forlængelse heraf er det et krav, at man på baggrund af det valgte indhold i praksis overvejer, hvordan man skal tilrettelægge de aktiviteter, der skal sættes i gang, og hvilke metoder man vil bruge. Det betyder, at læringsmålene bliver afgørende for indholdet af den pædagogiske praksis. 18

Didaktiske overvejelser indebærer en bevidst planlægning og gennemførelse af aktiviteter på baggrund af læringsmål for børnene. (Hørsholm Kommune center for Dagtilbud og skole) Læreplansredskabet kobler kvalitetscirklen med ovenstående didaktiske spørgsmål. I nedenstående model ses sammenhængen mellem kvalitetscirklen og de didaktiske overvejelser i forbindelse med fastsættelse af læringsmål og planlægningen af aktiviteter. 5 Hvordan lærer vores børn? Hvad skal de lære? Evaluering Mål Hvad og hvordan lærte vores børn ifht. vores mål? Hvilken effekt havde vores aktiviteter på børnenes læring? Hvad skal vores børn arbejde med? Hvordan skal vi tilrettelægge vores praksis? Dokumentation Aktiviteter 5 Hørsholm Kommune, tegn på læring i Hørsholm Dagtilbud 19

Læringsforståelse Læring handler om dannelse, udvikling og forandring. Det er en proces, hvor personen omformer og udvikler sin viden, sin forståelse og sine færdigheder (Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, 2005) Læringsforståelsen bygger på en vision om at skabe de bedste betingelser for, at alle børn får de bedst mulige oplevelser med at udvikle sig og lære i den tid, de er i dagtilbuddet. Den pædagogiske læreplan skal medvirke til, at alle børn inddrages i læreprocesser som aktører med reelt lige muligheder på trods af forskellige udgangspunkter. Læring er en social proces, der finder sted i en dynamisk relation mellem børn og voksne en proces, hvor barnet, som en aktiv part, skaber sin egen læring, alene eller sammen med andre børn og voksne i et spontant eller planlagt læringsrum. Både leg og læring handler om kommunikation, interaktion, fleksibilitet og kreativitet, hvor der findes en legedimension i læring og en læringsdimension i legen. Læringen har således tre dimensioner; indhold, drivkraft og samspil. Viden Forståelse Færdigheder Mening Mestring Indhold Drivkraft Motivation Følelse Vilje Psykisk balance Samspil Handling Kommunikation Samarbejde Integration 20

At leg eller handling, en aktivitet eller materialer, genstande eller legetøj udforskes og undersøges af børnene, giver det enkelte barn muligheden for hele tiden at spejle sig og afprøve hypoteser og få mod og medspil. Barnet lærer gennem denne proces at forstå sig selv og sin omverden. Barnets sprog og tænkning, forståelse, færdigheder, følelser og kropslige handlinger udvikles gradvist i dette samspil med andre børn og voksne. 6 Formålet med den pædagogiske læreplan er at understøtte denne proces. 6 Birgitte Møller. Kom godt i gang. Et inspirationshæfte. Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen 2006. Kan hentes på www.kk.dk 21

Når barnet lærer begriber verden på nye måder, finder nye måder at agere og bliver en person i relation til den verden det er en del af, så indebærer det samtidig, at den voksne må begribe og handle i forhold til barnet, på nye måder. Hermed introduceres et blik på læring, der knytter sig til den voksnes læringsproces og refleksion over sin egen rolle i forhold til barnet og dets læring. (»Sølvguiden«side 9. Udgivet af Socialministeriet august 2004) Begrebet læring kan udtrykkes som barnets bestræbelser på: Refleksion at begribe verden Handling at agere og kunne i verden Identitet at blive sig selv i verden Læring er en dynamisk proces. Reflektion (VOKSEN) Identitet (BARN) Handling (BARN) Børn og voksnes læring som dynamisk proces Handling (VOKSEN) Reflektion (BARN) Identitet (VOKSEN) Sølvguiden De tre dimensioner er centrale for både barnets og den voksnes læring. 7 7 Sølvguiden, s. 9 22

Læringsmiljø Læring sker både gennem spontane oplevelser, leg og ved at personalet gennem faglighed, nærvær og engagement skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed for at fordybe sig og erhverve erfaring. Læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt, der finder sted, når barnet deltager i fællesskaber. Derfor har hele læringsmiljøet en betydning for børnenes udvikling og læring. Ved læringsmiljø forstås bredt vores kultur og atmosfære, personalets rolle, vores syn på børn, de fysiske rammer, organiseringen og de metoder, vi bruger for at fremme børnenes læring. Læringsmiljøet skal sikre, at børn motiveres, bliver nysgerrige og får lyst til at lære i enhver sammenhæng. Dette gøres ved, at pædagogikken og organiseringen i det enkelte dagtilbud underbygger fleksible, mangfoldige og kreative læringsmiljøer, så alle børn udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Læring og læringsmiljøer er således væsentlige faktorer til inklusion. Det er en forudsætning, at det enkelte dagtilbud har drøftet og beskrevet et fælles læringsssyn og læringsmiljø som grundlaget for arbejdet med pædagogiske læreplaner. Dagtilbuddet skal beskrive, hvordan man skaber en balanceret dagligdag med forskellige muligheder for børnenes læring altså skaber gode læringsrum. Her får personalet en central rolle, idet etableringen af læringsmiljøer skal medvirke til at understøtte differentierede fællesskaber og sikre inklusion. Dette betyder, at institutionen stiller spørgsmål ved sine måder at tilrettelægge og organisere den pædagogiske praksis på, hvor børnemiljøet inddrages som en integreret del af de didaktiske overvejelser. Et eksempel er betydningen af social interaktion og kommunikation i forhold til børns læring: Hvordan skaber vi lærerige dialoger, der understøtter børns læring? Hvilke muligheder giver de fysiske rammer for leg, fordybelse, eksperimentering og fysisk udfoldelse? Betydningen af at udvise nysgerrighed på børns nysgerrighed, så vi støtter dem i at være aktivt udforskende. 8 8 Stig Brostrøm, Thorleif Frøkjær, Vera tidsskrift, 2013 23

Figur De tre læringsrum (Basil Bernstein 2001) De voksne har høj grad af indflydelse på form og indhold De voksne har lav grad af indflydelse på form og indhold Børn har ringe indflydelse på form og indhold 1. Læringsrum Voksenskabt læring Den voksne går foran barnet Den voksne har sat et bestemt indhold på programmet. Børnene skal lære noget bestemt. Børnene har høj indflydelse på form og indhold 2. Læringsrum Voksenstøttet læring Den voksne går ved siden af barnet. Den voksne støtter og udvikler sammen med børnene. Børnenes medbestemmelse er medtænkt i projekter og aktiviteter. Støtte børns læring gennem samtaler. F.eks. følge børnenes spor. 3. Læringsrum Leg og spontane oplevelser Den voksne går bagved barnet Den voksne skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. De pædagogiske handlinger ligger underforstået i miljøet. F. eks. ved overvejelser over legepladsens indretning. Personalets rolle Personalet har en central rolle i forhold til børns trivsel, udvikling og læring i de enkelte dagtilbud. Personalet skal sikre børnenes aktive deltagelse i forskellige fællesskaber, da dette er en forudsætning for, at børn trives og udvikles. Det er vigtigt, at børn ser sig selv i en sammenhæng med andre og oplever, at de er betydningsfulde i hverdagslivets fællesskaber. 24

Personalet er rollemodeller det børn spejler sig i, samtidig med, at børn også lærer af hinanden. Personalet skal derfor være bevidst om deres rolle og position, og hvordan de møder barnet. De skal være lyttende, udvise omsorg, møde omgivelserne med respekt, være nysgerrige og spørgende. Personalet skal tilrettelægge et pædagogisk miljø, som understøtter børns læreprocesser. Den voksne kan være den, der styrer aktiviteten, den der støtter og vejleder, eller vælge at træde tilbage og overlade det til barnets eller gruppens eget initiativ. De forskellige processer, som personalet sætter i gang, kræver evne til omskiftelighed og vedholdenhed i forhold til de læringsmål, der sættes for den pædagogiske praksis, og de ønsker og behov, som kan opstå fra børnene midt i et pædagogisk forløb. Personalet har betydning for, hvad børn har mulighed for at lære, og hvordan de bearbejder det lærte. Det betyder, at personalet ikke alene har opmærksomhed på, hvad der læres på det formelle plan, men også på hvilken læring, der ligger i institutionens kultur, strukturer, regler, samværsformer og om den er ønskværdig. 9 Den måde personalet indgår i kommunikations- og samspilsprocesser med børnene på, hvordan de sætter ord på børnenes oplevelser, og hvordan de reagerer på børnenes handlinger, har betydning for børns læreprocesser. Metoder Den pædagogiske læreplan skal indeholde beskrivelser af, hvilke metoder og aktiviteter, der kan anvendes for at opnå læringsmålene, altså didaktiske overvejelser, hvor der arbejdes med sammenhæng mellem mål, midler og indhold. Pædagogiske metoder kan beskrives som de fagligt begrundede fremgangsmåder og handlinger, som det pædagogiske personale foretager sig for at indfri læringsmålene. En pædagogisk metode skal være teoretisk funderet, fagligt begrundet og efterprøvet i praksis. Med andre ord er pædagogiske metoder og aktiviteter den samlede, pædagogiske indsats, den enkelte medarbejder og medarbejdergruppen tilsammen sætter i værk. Hvad kan vi realistisk gennemføre i vores dagtilbud? 10 Valget af en pædagogisk metode er med til at give en fælles referenceramme at reflektere ud fra, og det pædagogiske personale kan hjælpe hinanden med at fokusere på ændringer og justeringer i den pædagogiske handling. 11 Spørgsmål til beskrivelse af de pædagogiske metoder Hvilke metoder kan vi anvende for at lede børnene frem mod læringsmålet? Hvordan kan vi vide, det virker? Hvad kan vi realistisk gennemføre i vores dagtilbud? 9 BUPL, 2007 10 I gang med pædagogiske læreplaner, 2007, Udgivet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 11 Børn og unge 2012, nr. 10 25

Dagtilbudsloven 8 Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 26

SMITTE modellen SMITTE modellen er en nem og overskuelig model, som beskriver Sammenhængen som er til stede, Målene som pædagogen ønsker at opnå, tiltagets bidrag til Inklusion, Tegnene som pædagogen ønsker at se, for at målene er opnået, Tiltagene som pædagogen ønsker at iværksætte og Evaluering af, hvordan det er gået. SMITTE modellen er en dynamisk model, hvor fokuspunkterne indbyrdes påvirker hinanden. 12 Sammenhæng På hvilken baggrund og ud fra hvilke forudsætninger iværksættes tiltaget? Evaluering Hvordan vil vi evaluere, har vi nået målene og hvad gør vi fremover? Mål Hvad vil vi gerne opnå med tiltaget? Tegn Hvordan kan vi se, høre og fornemme, at vi er på vej mod måles? Inklusion Hvordan bidrager tiltaget til at fremme socialt udsatte børns sociale kapital? Tiltag Hvilke konkrete handlinger skal kendetegne tiltaget? SMITTE-modellen som skema er vedlagt som bilag bagerst i hæftet, hvor skemaet stadig skal tænkes anvendt i en dynamisk proces. 12 SMITTE modellen er inspireret af den oprindelige SMTTE model (Andersen, 2002). SMITTE modellen (med I for inklusion) findes i Sundhedspædagogik i børnehaven, 2010 27

7 kanten 7 kanten er næsten identisk med SMITTE modellen, dog er der medtaget 7 i stedet for 6 forhold som påvirker hinanden. Når pædagogen anvender 7-kanten beskrives Indhold, hvad skal børnene lære? Hvilket indhold skal der være i læringen? Mål, hvilke mål opstilles for læringen? Tegn, hvordan kan læring iagttages? Hvilke tegn vælges for læringen? Rammefaktorer, hvilke konkrete muligheder er der til stede, som kan anvendes i læringen? Børnenes og personalets forudsætninger, hvilke forudsætninger har børnene og personalet for læringen? Arbejdsformer og læringsrum, hvilke metoder og arbejdsformer anvendes i læringen? Evaluering, hvordan evalueres læreplanen? Indhold Rammefaktorer Mål Børnenes- og Personalets forudsætning Tegn Arbejdsformer Læringsrum Evaluering Skema til 7 kanten er vedlagt som bilag bagerst i hæftet. 28

Pædagogisk dokumentation Det sete afhænger af øjnene der ser (eller det hørte af ørerne, der hører) (Thorleif Frøkjær) 13 Pædagogisk dokumentation kan defineres som det materiale, der i en systematisk proces indsamles og bearbejdes gennem analyse og tolkning. Formålet med dokumentationen er, at det pædagogiske personale reflekterer over og videreudvikler deres pædagogiske praksis. Samtidig er dokumentationen et redskab til at se, om læringsmetoderne virker og er med til at synliggøre den pædagogiske praksis overfor ex. forældre og politikere. Dokumentationen skal indsamles, så den pædagogiske læreplan kan evalueres og pædagogikken i dagtilbuddet kan udvikles. Pædagogisk dokumentation rummer en bred vifte af dokumentationsmetoder, som kan anvendes som dokumentation i forhold til børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Dokumentationsmetoderne går fra børnenes egne produkter som dokumentation, skriftlig dokumentation til inddragelse af digitale medier så som tablet og mobiltelefon. Dokumentation er også et middel til at delagtiggøre forældrene i deres barns dagligdag og i begivenheder, hvor de ikke selv har mulighed for at være til stede. Den medvirker til, at forældrene får øget adgang til at følge med i deres barns og børnegruppens udvikling. Dokumentation kan både være beskrivende og reflekterende/ udviklende, og er nødvendig for at vise og tænke: Beskrivende Laves primært med henblik på at vise, hvilke aktiviteter og projekter man laver med børnene, og hvordan dagen/ugen/året i dagtilbuddet er forløbet. Reflekterende/udviklende Laves primært til intern brug som pædagogisk metode og arbejdsredskab med henblik på at tænke over og evaluere det pædagogiske arbejde. 14 13 Thorleif Frøkjær, inspireret fra Hørsholm Kommune, Center for dagtilbud og skole 14 Danmarks Evalueringsinstitut, Dokumentation i dagtilbud 29

Børneperspektivet Som et led i loven om pædagogiske læreplaner skal børnemiljøet integreres i de pædagogiske læreplaner, hvilket betyder, at børnenes perspektiv skal inddrages i dokumentationen. Ved at inddrage børneperspektivet kan personalet tilstræbe at se den pædagogiske praksis fra børnenes vinkel. På denne måde kan personalet, ved hjælp af forskellige dokumentationsmetoder, forsøge at afdække børns egne perspektiver, meninger, oplevelser og tanker. Dokumentationen får betydning for børnene, da de gennem billeder, optagelser, tegninger, beskrivelser og logbøger kan genkalde, gense, genhøre og genopleve betydningsfulde momenter og begivenheder. Dokumentation hjælper således børnene til at huske og fastholde det, de har oplevet. At inddrage børnenes perspektiv betyder, at personalet møder børnene med respekt, at børnene oplever, at de bliver set, hørt og forstået, og at de er sammen med nærværende voksne, der tager initiativer til kontakt og samvær med barnet. Samtidig skal den voksne også være bevidst om at opfange, se, høre og respondere på børnenes initiativer til kontakt. Dette giver muligheder for meningsfulde og gensidige udviklings- og læreprocesser, hvor det at se børnene som medskabere af viden, kultur og læreprocesser understøtter personalets opmærksomhed på, hvad børnene er parate til at vide, forstå, føle, håndtere og lære. 30

Digitale medier, lyd og billeder Hvordan skal børnene bruge it? Om it Børnene får indsigt i og forståelse for it s betydning for individ og samfund. I it Børnene lærer at beherske it som et håndværk. Børnene lærer om de etiske færdselsregler på de digitale veje. Via it Børnene bruger it som redskab til vidensproduktion og relektion, så de er medskabende og gør sig erkendelser ud fra deres egne handlinger. Børnene indgår i fællesskaber, hvor it og leg smelter sammen. Vision Det sted, vi ønsker at være i fremtiden, er der, hvor it er et integreret redskab i vores pædagogiske værktøjskasse såvel som sakt og papir og er et naturligt medie i alle institutioner, som både børn og medarbejdere er fortrolige med. Daginstitutionsområdets pædagogiske IT-strategi Digitale medier spiller en fortsat voksende rolle i vores samfund. Børn er både digitale forbrugere og producenter og har en stor parathed over for at bruge digitale medier som for eksempel computere, digitalkameraer og tablets. Børns digitale potentiale skal udnyttes, så børnene understøttes i at være aktivt lærende. Børn skal have mulighed for at anvende digitale medier som en kreativ del af legen, og de skal præsenteres for og stifte bekendtskab med de digitale mediers muligheder i aktiviteterne, herunder muligheder for brugen af digitale medier i relation med kammerater og i hele fællesskabet. Digital teknologi skal således være en naturlig del af det pædagogiske miljø i dagtilbuddet, så der etableres en digital kultur, hvor digitale medier indgår i det didaktiske pædagogiske arbejde og som dokumentation. Digitale medier skal således anvendes aktivt i børnenes tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. For eksempel i forbindelse med bevægelse, sprog og arbejde med naturfænomener. 31

Mobiltelefoner, tablets, videokamera og digitalkameraer er alle redskaber, som kan anvendes til at opfange og få opmærksomhed på børns kompetencer og læring og sætte fokus på egen pædagogisk praksis. Produktet fra digitale medier kan bruges på forskellige måder, både som ophæng på vægge og tavler, billede/videokarrusel og i nyhedsbreve. De forskellige dokumentationsformer kan bruges enten i forbindelse med planlagte aktiviteter og projekter, men kan også spontant, når man ønsker at indfange ex. legens læringspotentiale. Her kan barnet være medproducent ved at deltage aktivt i processen i form af indflydelse på, hvad der skal tages billeder af, og hvordan de skal tages. Når der tages billeder/ video af børnene skal der foreligge en samtykkeerklæring. 15 Praksisfortællinger Praksisfortællinger er fortællinger om centrale og udvalgte episoder fra pædagogisk praksis. De fortælles af det pædagogiske personale, som de oplever episoden, hvor formålet er at blive klogere på sin praksis og formidle og dokumentere et udsnit fra praksis. Praksisfortællinger fortælles i dagligdagssprog og de eksisterer i en social kontekst. Fortællerne er personer, der som subjekter oplever og giver deres oplevelser videre gennem fortællingen, der har et budskab, som rækker ud over situationen og dermed skaber refleksion. 15 Se desuden Retningslinjer for anvendelse af foto og video i Ikast-Brande Kommunes daginstitutioner 32

Observationer At anvende observation som dokumentationsredskab kan både foregå som spontane og systematiske observationer, ved brug af video eller ved at notere, hvad barnet siger og gør, når det er i interaktion med andre børn og voksne. Til systematiske iagttagelser kan Marianne Hedegaards udviklingsbeskrivelser anbefales. 16 Inddragelse af børn Børneinterview Børneinterview er et vigtigt bidrag til at dokumentere barnets oplevelser i dagtilbuddet med henblik på at indkredse børnenes forståelser af og mening om forhold, der vedrører deres eget hverdagsliv. Børnenes skabende udtryk Børnenes egne produkter kan ofte anvendes som dokumentation på en proces. Det kan være i form af tegninger, fortællinger, kreationer på en tablet i form af små videoklip, billeder, bøger o.a. Der kan desuden hentes inspiration til inddragelse af børn på Dansk Center for Undervisningsmiljøs (DCUM) hjemmeside. 16 Marianne Hedegaard, Beskrivelse af småbørn, 1994 33

Evaluering Dagtilbudsloven 9 Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, herunder at revidere læreplanen, hvis væsentlige ændringer i dagtilbuddet eller evalueringen efter stk. 2 tilsiger dette. Tilsvarende gælder, hvis kommunalbestyrelsens drøftelser efter 10, stk. 2, tilsiger dette. Stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år. Lederen er i den forbindelse ansvarlig for at dokumentere, om de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter, jf. 8, stk. 3 og 4, samt børnemiljøet, jf. 8, stk. 5, fører til opfyldelse af de opstillede mål inden for de temaer, der er nævnt i 8, stk. 2. Lederen skal angive, hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultaterne. Stk. 3. Lederen af dagtilbuddet skal inddrage forældrebestyrelsen i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan. Hvad er evaluering Evalueringer kan betragtes som interventioner overfor pædagogiske praktikere. Evaluering medvirker til, at der rettes opmærksomhed mod bestemte fænomener, der beskrives på bestemte måder, og som kan føre til, at der igangsættes initiativer, som forbedrer og justere den pædagogiske praksis. 17 Evaluering i forbindelse med den pædagogiske læreplan er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 18 Evaluering er systematisk systematikken, der gør forskellen på, om man reelt vurderer og evaluerer, eller om man bare synes. Evaluering er retrospektiv, altså tilbageskuende summativ hvor der ses på, hvad der er sket og om det, der er sket, er tilfredsstillende ud fra forskellige målestokke. Fokus er på resultat, effekt og virkning. Det giver et andet perspektiv, end når vi ser på noget, som er i gang. Det er derfor relevant at lave løbende skriftlig status på, hvordan udviklingen skete, så dette ikke går tabt. 17 Peter Ø. Andersen, Pædagogik, udvikling og evaluering, 2002 18 I gang med pædagogiske læreplaner, 2007 34

Evaluering er fremadskuende formativ der ses på, hvorvidt og hvordan de erfaringer, der er indhøstet gennem forløbet, kan bruges til en mere generel forbedring og udvikling af indsatsen fokus er på nye indsigter og læringer. Konkretiser hvad evalueringen skal bruges til. Evaluering er en vurdering den skal forholde sig til både godt og skidt. Vi kan lære lige så meget af det, som ikke lykkedes så godt. Der kan være behov for at kombinere analyse af kvantitative data med analyse af kvalitative data, da de to former for data kan fortælle noget helt forskelligt. 19 Evaluering er en afklaring af, hvorvidt vores metoder og aktiviteter har bidraget til at indfri de opstillede mål. Har vores mål haft en effekt hos børnene, hvordan har planlægningen af de igangsatte processer virket, har de ført os til målet, er det lykkedes at gøre det, vi ville? Og hvordan kan vi vide, at det virker? (at vi ikke bare tror). Er der noget vi kan gøre bedre? Når vi evaluerer, skal vi udvælge et fokus, som vi vil evaluere ud fra. Det der vælges at fokusere på i evalueringen vil altid afhænge af, hvad vi spørger til: hvad er det mest vigtigt at evaluere i denne sammenhæng og hvorfor? I forbindelse med evaluering er dokumentation et vigtigt redskab i forhold til pædagogers refleksion over og vurdering af eget arbejde og deres opfølgning på børns udvikling. At vælge fokus betyder derfor ikke, at man begrænser den læring, der ligger i evalueringen. Tværtimod. Begrænsning er snarere en forudsætning for en udbytterig evaluering (I gang med pædagogiske læreplaner 2007) 19 Oprindeligt formuleret af den svenske professor Evert Vedung, Tove Rasmussen, Netværk om evaluering af sprogpraksis, 2010 35

At lykkedes med en systematisk evaluering af de pædagogiske læreplaner skaber gevinster: Tydelighed omkring, hvor indsatser har virket, hvad effekten har været, og hvordan det kan ses hos børnene Fælles refleksion over praksis Videndeling Dokumentation af, hvor vi står lige nu tegnene på forandringer fremstår tydeligt Sammenfatning af input om best practise og materiale til next practice Fastholdelse af fokus vi får et redskab at styre efter Oversigt over evalueringsniveauer Evaluering omfatter både om den daglige evaluering af hverdagens pædagogiske overvejelser og vurderinger, delevalueringer og den samlede evaluering af læreplansarbejdet. 20 Løbende hverdagsevaluering Målstruktureret evaluering Delevaluering Evaluering hvert andet år Læringshistorier Praksisfortællinger Beskrivelser og billeder af barnets liv i dagtilbuddet Personalets egen refleksion Samtale mellem pædagog/dagplejer (visuelle og mundtlige) SMITTE-model 7 kants-model Evaluering på tegn/ dokumentation Afslutning på projekter Til interne evalueringer Daginstitutionen evaluerer hvert år med henblik på justering/ ændring af den pædagogiske praksis Evaluering af den samlede læreplan. Justering/ændring af mål. Målgruppe: Forældre (fotos, opslagstavle, iagttagelser etc.) Målgruppe: Personale Evt. forældre Målgruppe: Personale Bestyrelse Målgruppe: Bestyrelse Børne- og Undervisningsudvalget Byrådet Forældre Skema med inspiration til evaluering er vedlagt som bilag. 20 Danmarks evalueringsinstitut, Evalueringer af pædagogiske læreplaner i et kommunalt perspektiv, s. 17, 2009 36

37

Læreplansprocessen 1. aktører: Ledelse og personale Afklaring og drøftelse af læringsforståelse med afsæt i dagtilbuddets værdigrundlag 2. aktører: Ledelse og personale Udarbejdelse af pædagogisk læreplan: opstilling af mål for børns læring ift. De 6 temaer, planlægning af det pædagogiske arbejde og herunder planlægning af dokumentation og evaluering 5. aktører: Ledelse og personale Pædagogisk arbejde i overensstemmelse med den pædagogiske læreplan. Løbende dokumentation og evaluering af aktiviteter 3. aktører: Forældrebestyrelsen Inddragelse i arbejdet med pædagogiske læreplaner 8. aktører: Børn og unge(forvaltning) Processen starter igen med forvaltningens godkendelse af den pædagogiske læreplan (hvert 2. år) 4. aktører: Børn og unge(forvaltning) Godkendelse af den pædagogiske læreplan 7. aktører: Forældrebestyrelsen Evalueringen fremlægges til dialog i forældrebestyrelsen. Bestyrelsen forholder sig til graden af mål efterlevelse mhp. Revision og/eller godkendelse 6. aktører: Ledelse og personale Samlet skriftlig evaluering af i hvilken grad institutionen har nået de opstillede mål. Baseres på de løbende evalueringer der er lavet. 38