Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune

Brobygning en fælles opgave mellem dagtilbud og skole i Næstved Kommune Side 1 af 16

Arbejdsgruppen: Doris Pedersen, daginstitutionsleder Anders Andersen, daginstitutionsleder Lisbeth Møller, pædagog Ulla Mikkelsen, pædagogmedhjælper Tina Kammersgaard, SFO-leder Mette Thonke, skoleleder Jane Riisfeldt, SFO-pædagog Anni Olsen, børnehaveklasseleder Malene Lønquist, konsulent SFO Skoleafdelingen Annemette Smedegaard, konsulent Skoleafdelingen Susan Klausen, kvalitetskonsulent Daginstitutionsafdelingen Bente Bækvad, kontorchef Daginstitutionsafdelingen Ledelsesmæssig ansvarlig Bente Bækvad Indholdsmæssig og procesansvarlig Susan Klausen Annemette Smedegaard Malene Lønquist Materialet er godkendt i Børneudvalget den 10. januar 2011 Side 2 af 16

Indhold Indledning... 4 Målet med brobygning... 4 Formålet med brobygning.... 4 Minimum for brobygning i Næstved Kommune... 4 Samarbejde på ledelsesniveau... 4 Samarbejde på medarbejderniveau... 4 Indhold af portefolio udarbejdet af børnehaverne... 5 Det lovmæssige fundament - Brobygning en fælles opgave... 5 Opgaven i børnehaven og skolen spiller sammen... 8 Værdier for arbejdet med børnene i Næstved Kommune... 9 Skoleparathed en fælles forståelse... 10 Samarbejde om overgang fra dagtilbud til skole... 11 Læring, erkendelse og udvikling... 12 Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer... 13 Arbejdet med børn i mindre grupper... 13 Arbejdet med børns sprog... 13 Tosprogede børn... 14 Overdragelse af information/udveksling af oplysninger... 14 Bilag:... 15 Inspiration og forslag til brobygningsaktiviteter... 15 Udsat skolestart procedure i Næstved Kommune... 16 Side 3 af 16

Indledning Dette er en beskrivelse af Næstved Kommunes brobygning mellem daginstitution og skole. Skole forstået som både undervisnings- og fritidsdelen. Der er taget udgangspunkt i lovgivningen på området, i undervisnings- og velfærdsministeriernes pjecer På vej i skole, i eksisterende erfaringer med brobygning og Næstved Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Næstved kommune har besluttet, hvor det er fysisk muligt, at børnene i daginstitutionerne indskrives i SFO den 1. april det år, de skal starte i skole. Der udarbejdes en rammebeskrivelse for dette område. Målet med brobygning At give børnene den bedst mulige start i overgangen fra daginstitution til skole. At give børnene i SFO forhåndskendskab til de nye rammer, samværsformer og pædagoger og derved opleve tryghed i overgangen. At daginstitutionernes arbejde med barnets udvikling og trivsel videreføres i skolen. Formålet med brobygning. At leve op til lovgivningen omkring brobygning mellem daginstitution og skole på en måde, hvor vi tager afsæt i et fælles minimumsniveau, men samtidig fastholder muligheden for, at børnehave og skole i de enkelte distrikter selv udbygger samarbejdet på en måde, som giver mening for medarbejderne. Samtidig vil minimumsniveauet sikre alle børn en overgang, hvor vidensdeling og respekt for børnenes baggrund bliver taget med ind i processen. Minimum for brobygning i Næstved Kommune Nedenstående er det minimum alle skoler og dagtilbud skal gøre for at sikre en brobygning. Ud fra nedenstående minimumsmodel skal de enkelte skoler/dagtilbud i samarbejde beskrive, hvordan brobygningen udmøntes lokalt. Det står naturligvis skoler og dagtilbud frit for, i samarbejde, at gøre mere end det beskrevne. Samarbejde på ledelsesniveau Skoleleder indkalder til 2 årlige møder, hvor lederne: Sætter rammerne for, at personalet kan mødes og løse samarbejdsopgaven, som beskrevet neden for. Sætter rammer for overlevering, herunder børn i udsatte positioner Drøfter udsat skolestart Årlig evaluerer samarbejdet Samarbejde på medarbejderniveau Drøftelse af fælles forståelse af opgaven Overlevering af børn gennem kompetenceprofiler og dialog om udsatte børn Drøftelse af den viden, der fremgår af den portefolio, som daginstitutionen kan udarbejde på det enkelte barn, og hvordan denne viden kan videreføres i skolen. Overlevering af erfaring fra handleplanerne vedrørende børn, hvis 3 års sprogvurdering er indplaceret i fokuseret eller særlig indsats Side 4 af 16

Indhold af portefolio udarbejdet af børnehaverne Indholdet af portefolio udarbejdes ud fra et anerkendende børnesyn, hvilket betyder, at vi beskriver det, som børnene kan og IKKE det, de ikke kan. Dog kan der tilføjes, hvad barnet har brug for hjælp til Til inspiration vedlægges følgende bilag: o Sprog og forforståelse af læsning o Forforståelse for matematik o Tegneudviklingsforløb o Kompetenceprofil Det lovmæssige fundament - Brobygning en fælles opgave Overgangen fra dagtilbud til skole opleves af langt de fleste børn som noget positivt. En god skolestart er vigtig for resten af skolegangen og resten af livet. Når det alligevel er interessant at beskæftige sig med brobygning, skyldes det blandt andet, at der i nogle tilfælde kan tales om et kompetencetab hos børnene, når de begynder i skole. Dette kompetencetab er ikke for bestandig. De fleste børn klarer denne overgang helt fint, men de børn, som er i udsatte positioner, er særlig sårbare. Lovmæssigt reguleres dagtilbud af Dagtilbudsloven, mens skole reguleres af Folkeskoleloven. De to love har forskellige formålsparagraffer, men også væsentlige ligheder. Side 5 af 16

Lovgrundlag Dagtilbudsloven 1,1: Formålet med denne lov er at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.. 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst Stk. 3: Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring Stk. 4: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund Stk. 5: Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Folkeskoleloven 1: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2: Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati 11: Undervisningen i børnehaveklasser gives over-vejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv. Vedr. SFO Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan skolefritidsordningerne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. servicelovens 19, stk. 2. Stk. 3. Det skal blandt andet fremgå af mål- og indholdsbeskrivelsen, i hvilket omfang og i givet fald på hvilken måde skolefritidsordningen 1) tilbyder lektiestøtte, 2) gør en målrettet indsats i forhold til støtte eller udfordringer til børn med særlige behov, forudsætninger m.v. og 3) inddrager krop, bevægelse og sundhed i hverda gen, herunder i hvilket omfang det sker i samarbejde med idrætsforeninger eller lignende. Stk. 4. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal indeholde overvejelser om balancen mellem voksenorganiserede og børnenes selvvalgte aktiviteter med henblik på at sikre børnenes medindflydelse på, hvad Side 6 af 16

de skal foretage sig i skolefritidsordningen. Stk. 5. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal angive, hvordan sammenhængen sikres ved overgang fra dagtilbud til skolefritidsordning, herunder ved videregivelse af oplysninger om børnene. Beskrivelsen skal i de tilfælde, hvor børnene starter i skolefritidsordningen på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med skoleårets start i børnehaveklassen, angive, om og i givet fald på hvilken måde arbejdet med dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner videreføres indtil skoleårets start. De mange ligheder giver en solid basis for et tæt samarbejde mellem daginstitution og skole om at skabe sammenhæng mellem de pædagogiske miljøer. Et grundigt kendskab til hinanden og gensidig forståelse kan sikre, at samarbejdet fungerer. Det er for eksempel afgørende, at dagtilbud og skole har samme forståelse af barnets skoleparathed. Ellers risikerer man, at daginstitutionen forbereder barnet på noget, som er mindre relevant for skolestarten, og at skolen forventer noget af barnet, som det ikke er blevet forberedt på af hjem og daginstitution. Side 7 af 16

Sociale færdigheder Samvær og samarbejde Opgaven i børnehaven og skolen spiller sammen Temaer i børnehavens pædagogiske læreplan SFOs mål og indholdsbe skrivelser Børnehaveklassens obligatoriske temaer Den første fagopdelte undervisning Alsidig personlig udvikling Sprog og udtryksformer Dansk Kristendomskundskab Sociale kompetencer Natur og naturfaglige fænomener Natur og teknik Matematik Sproglig udvikling Det praktisk musiske Billedkunst Musik Krop og bevægelse Bevægelse og motorik Idræt Natur og naturfænomener Samvær og samarbejde Kulturelle udtryksformer Sociale færdigheder Som vist i ovennævnte skema, er det ikke kun paragrafferne i de to forskellige love, som taler om kontinuitet i overgangen mellem daginstitution og skole. Selve indholdet i temaerne i daginstitutionens pædagogiske læreplan og børnehaveklassens obligatoriske temaer er stort set identiske, selvfølgelig med en progression i indholdet i forhold til børnenes alder. Det er derfor et godt sted at begynde. I Næstved Kommune er samtlige SFO er omfattet af krav om mål- og indholdsbeskrivelser. Beskrivelserne skal være besluttet i den enkelte skolebestyrelse, og er gældende fra 1. august 2010. Krav om mål- og indholdsbeskrivelser i SFO er udtryk for en grundholdning om, at fritidspædagogik er en særlig faglighed, der skal og bør være en vigtig og ligeværdig medspiller i skolestarten. Arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i SFO kvalificerer fritidspædagogikken og skaber bro til undervisningen og pædagogikken i daginstitutionerne. Side 8 af 16

Ifølge Folkeskoleloven skal barnet i folkeskolen have en individuel elevplan, som skal dække alle fag. Elevplanen indeholder de resultater, som eleven har opnået og beskriver, hvordan læreren, eleven og forældrene vil følge op på resultaterne. Ifølge bekendtgørelsen om undervisningen i børnehaveklassen, foretages der i starten af børnehaveklassen, som led i undervisningen, en sproglig vurdering af børnene således, at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige kompetencer og forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. Resultatet af sprogvurderingen indgår i elevplanen. Elevplanen er et planlægningsredskab for børnehaveklasselederen og fungerer samtidig som en vigtig brik i skole-hjemsamarbejdet. Når elevplanen ved skolestart tager udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner eller i de udviklingstemaer, som er udarbejdet i daginstitutionen samt i mål og indholdsbeskrivelserne for SFO, har det pædagogiske personale en fælles platform til at skabe sammenhæng i det pædagogiske arbejde med barnets læring, udvikling og trivsel. Næstved Kommune har udarbejdet en fælles læreplan, som daginstitutionerne kan gøre brug af. Disse læreplaner er inddelt fra 6-18 mdr., 18-36 mdr., 3-4 år, 4-5 år og 5-6 år. Der er med andre ord også her et godt afsæt for en fælles forståelse af niveauet i overgangen mellem daginstitution og skole, som kunne danne afsæt for en beskrivelse af barnet i overgangen. Værdier for arbejdet med børnene i Næstved Kommune De grundlæggende værdier er guidende for de metoder, som anvendes både i dagtilbuddet og i skolen. Guidende på den måde, at der ikke er én rigtig måde at arbejde på, men der er en bred vifte af metoder, som kan understøtte disse værdier. Værdierne siger noget om det syn, der er på mennesker i Næstved Kommune. Nogle af værdierne er direkte overført fra den Sammenhængende Børne- og Unge Politik andre fra Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Livsglæde Ansvarlighed Rummelighed og inklusion Sundhed Kompetencer Anerkendelse og ressourceorientering Forpligtende fællesskab Demokrati og dialog Det forventes, at alle medarbejdere er bekendt med og arbejder ud fra Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik og som en naturlig ting tager udgangspunkt i politikken ved beskrivelser af mål- og indsatsområderne. Side 9 af 16

Skoleparathed en fælles forståelse De fleste børn ser først og fremmest skolestarten som en positiv udfordring. Blandt fagfolk er der enighed om, at barnet ved skolestarten skal være robust på det sociale område, have et godt sprog og have en god portion selvværd. Dette viser sig blandt andet ved, at barnet er nysgerrigt og har lyst til at lære nyt. Det viser sig også ved, at barnet kan give udtryk for egne følelser, behov og interesser. Barnet kan vente og lytte til andre. Når barnet bliver spurgt om noget, kan det svare og tale for sig. Barnet kan deltage i fællesskabet på lige fod med kammeraterne og det kan modtage, forstå og handle på en besked til hele børnegruppen. Barnet kan selv klare praktiske ting som påklædning og toiletbesøg. Men det er ikke kun børnene, der skal være parate til skolen. Skolen må også være parate til børnene. Det betyder, at skolens pædagogiske personale skal skabe et tilbud, der tilgodeser børnenes aktuelle interesser, potentialer og udviklingsmæssige behov. Det er således de voksnes ansvar både pædagoger, børnehaveklasseledere, lærere og forældre i fællesskab at skabe rammer, der sikrer, at overgangen fra daginstitution til skole kan foregå i en tryg atmosfære. På baggrund af dagtilbuddenes læreplanstemaer indgår nedenstående i vurderingen af, om et barn er skoleparat. Barnet skal på ingen måde kunne klare alle ting perfekt, der skal nærmere være en god bredde og et rimeligt niveau på de fleste af punkterne. Ved vurdering af barnets skoleparathed, skal alle parter derfor være opmærksomme på, at nedenstående ikke er en facitliste. Alsidig personlige udvikling Barnet bør: Have et grundlæggende selvværd Have selvtillid Være nysgerrig og have gå-på-mod Kunne koncentrere sig om aktiviteter, det ikke selv har valgt Give udtryk for egne behov, men også kunne tilsidesætte dem Overvejende styre sine impulser f. eks i en konflikt Have lyst til at afprøve nye ting og kunne forundres Kunne fordybe sig og følge en idé i tanke og handling Kunne skelne fantasi fra virkelighed Have tro på egne evner Kunne begejstres Turde begynde at handle på uretfærdighed Sociale kompetencer Barnet bør: Kunne vise respekt og empati over for andre Kunne indgå i kammeratskaber og opleve det som vigtigt kunne gøre sig gældende i en gruppe Kunne forstå og overholde fælles normer og regler Kunne begå sig i forskellige sociale arenaer Kunne overholde regler i spil og leg Kunne bede om hjælp, når det har brug for det Kunne vente på tur Kunne modtage en guidning i forbindelse med konfliktløsning Side 10 af 16

Sproglig udvikling Barnet bør: Kunne lytte og være opmærksom Kunne forstå en kollektiv besked Kunne forstå 2-3 beskeder på en gang Kunne bruge sproget varieret Kunne forstå læste og fortalte historier Vise interesse for ordbilleder og symboler Vise interesse for at lege skrive og kan skrive eget navn Kunne tale overvejende med korrekt udtale, grammatik og sætningsopbygning Kunne bruge sproget i konfliktløsning og til at skabe kontakter og venskaber Krop og bevægelse Barnet bør: Kunne kaste og gribe en bold Kunne hinke og stå på et ben Kunne slappe af og vente roligt Kunne finde balancen mellem at være i ro og være aktiv Kunne klippe efter en streg Kunne tegne et menneske Kunne holde på en blyant Kunne tage tøj af og på Kunne binde snørebånd, knappe knapper, lyne lynlåse Slå koldbøtter Selv kunne klare toiletbesøg og vaske hænder Natur og naturfænomener Barnet bør: Kunne følge kendte kronologiske arbejdsgange Kunne tælle Interessere sig for klokken Kunne kategorisere og ordne Forstå sammenhæng mellem årsag og virkning Kunne tænke sig frem til løsninger Kulturelle udtryksformer Barnet bør: Kende forskellige rytmer, musikalske rytmer, dagsrytmer, årstider Kunne overskue hverdagens rytmer Kende forskellige typer sange og deltager når der synges Kende og bruger rim og remser Samarbejde om overgang fra dagtilbud til skole Det har stor betydning, at lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere organiserer samarbejdet, så faggrupperne hver især, i fællesskab og sammen med forældrene agerer målrettet i forhold til barnets overgange fra daginstitution til skole. Formålet med samarbejdet er, at de voksne, med hver deres udgangspunkt, kan hjælpe børnene med at skabe forbindelse mellem de forventninger, der er til dem som hhv. barn i en familie, som daginstitutionsbarn og som skoleelev. Side 11 af 16

Læring er i et vist omfang forbundet med den konkrete sammenhæng, den udvikles i. Det betyder, at det, børnene har lært i daginstitutionen, er bundet til bestemte situationer og det praksisfællesskab, der er i daginstitutionen. Barnet vil derfor skulle støttes i at bringe sin læring fra daginstitutionen med ind i børnehaveklassen. Det er vigtigt, at overgangen tilrettelægges, så barnet oplever, at de erfaringer, oplevelser, lege, viden og færdigheder, det har med sig fra daginstitutionen og familien, bliver anerkendt som værende vigtige og betydningsfulde i skolen. Læring, erkendelse og udvikling Læreprocessen er opdelt i to elementer nemlig læring og erkendelse. Det er gjort for, at skærpe opmærksomheden på opgaven i forbindelse med børns erkendelser. Læring handler primært om kundskaber (viden) og færdigheder (kunnen) Og erkendelse handler primært om værdier, holdninger og følelser. Man kan også tale om det ydre (det vi gør med børnene) og det indre (måden hvorpå vi gør det, vi gør med børnene). Både i dagtilbud og skole skal der arbejdes med kundskaber, færdigheder og barnets alsidige personlige udvikling. Opdelingen er foretaget for at skabe fokus på den del af læringen, som indlæres primært gennem fællesskabet, det vil sige at være en del af noget. Hvis børn f.eks. skal lære at tage ansvar for sig selv og andre eller lære at være anerkendende, skal de være i et respektfuldt og ansvarsfuldt miljø. Derfor betyder metoderne (måden vi gør det, vi gør) med børnene) uendeligt meget. Se nedenstående model: Den pædagogiske opgave er læring og udvikling Erkendelsesmål Indre hvordan Måden vi gør det, vi gør med børnene (relationen, måden vi taler på anerkendende, ressourceorienteret) Kundskaber Færdigheder Værdier, holdninger og følelser Læringsmål Ydre hvad Det vi laver med børnene (hverdag, struktur, aktiviteter) læring + erkendelse = udvikling Både læring og erkendelse er processer, som foregår inde i barnet med hjælp og støtte fra den voksne og i samspil med de øvrige børn i fællesskabet. Udvikling ses som en mere overordnet psykisk struktur, som skaber nye måder at se og forstå verden på. Modning og læring fører til udvikling, men udvikling, læring og modning er gensidigt afhængige af hinanden. Side 12 af 16

Skal vi forstå tidligere beskrevne teoretikeres forståelse af læring, er der flere ting, som står tydeligt frem: Den voksnes forståelse af anerkendende og ressourceorienteret tilgang til barnet Den voksnes evne til at gribe nuet og skabe intense situationer i relationen til børnene Den voksnes forståelse af nødvendigheden af, at børnene er i flere forskellige gruppesammenhænge (større, mindre, drenge/piger, selvvalgte og voksenbestemte) hver dag God planlægning er nødvendig for at kunne improvisere Forståelse af inkluderende fællesskabers betydning for børnenes læring og udvikling Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer Inklusion handler om, at være en lige del af et fællesskab. Inklusion er ikke en metode, men et menneskesyn og har således alle børn og voksne som målgruppe. Inklusion bygger på anerkendelse og ressourcetænkning. For at kunne være inkluderende, må det pædagogiske personale have kendskab til hvilke mekanismer, der kan virke ekskluderende. Når daginstitutionen og skolen har en inkluderende pædagogik, flyttes fokus fra det enkelte barn til lærings- og udviklingsmiljøet og de sociale fællesskaber. Man kan sige fra individ til system med fokus på, hvordan læringsmiljøet kan udvikles sådan, at alle børn profiterer af det. Inklusion handler således om at se lærings- og udviklingsmuligheder både for gruppen og for det enkelte barn i et anerkendende og ressourceorienteret perspektiv. Der kan være børn, som ikke umiddelbart kan profitere af at være i fællesskabet. Her må der en speciel indsats til, men denne må tilrettelægges, så den kommer til at foregå på tidspunkter, som er hensigtsmæssig i forhold til barnets mulighed for at deltage i fællesskabet og altid med det formål, at barnet kan vende tilbage til fællesskabet, hvis den ikke kan foregå i fællesskabet. Arbejdet med børn i mindre grupper Børn lærer og udvikler sig, når de er sammen med andre børn og voksne, som har et læringsperspektiv. Som en del af dagtilbuddets arbejde med at forberede børnene til skolen, hvor der er op til 28 børn i en klasse med én børnehaveklasseleder i alle timer og en SFO pædagog i et begrænset antal timer, bliver det vigtigt, at daginstitutionen er opmærksom på, at arbejde med børnene i både den store gruppe og i mindre grupper omkring en given opgave uden, at der nødvendigvis er en voksen med hele tiden. Arbejdet med børns sprog Sproget handler om kommunikation, kropslighed og social interaktion samt om følelser og tænkning. Sproget knytter sig til personlige betydninger og er derfor med til at skabe mening for den enkelte. Det har betydning i relation til andre og til fællesskabet. Betydning for de indbyrdes relationer og dermed for skabelse af venskaber og kammeratskaber. Sproget har også betydning for identitets og personlighedsdannelsen. Det vil sige, at sproget er med til at danne indre forestillinger og erkendelser af, hvem man er som person. Side 13 af 16

Et veludviklet sprog/sprogforståelse giver barnet et mere positivt syn på sig selv og en større tiltro til egne evner til at lære noget nyt, og har dermed stor indflydelse på barnets skoleparathed, motivation og nysgerrighed. Således virker nogle børn hurtige, ivrige og frembrusende, mens andre er mere langsomme, afventende og tilbageholdende. Forskning viser, at der er forskel på børn i 6-års alderen, hvor nogle børn har 5 gange så meget sprog som andre. De børn, som har meget sprog, udvikler sig forholdsvis meget hurtigere og deres læring i skolen går tilsvarende hurtigere. Det betyder, at dagtilbuddenes arbejde med børnenes sprog er utrolig vigtigt for deres videre læring. Børn i daginstitutionerne bliver sprogvurderet i 3-års alderen og de børn, der i testen kategoriseres i grupperne fokuseret eller særlig indsats, skal der udarbejdes en handleplan for. Status på handleplanen overleveres til skolen ved skolestart, hvis der fortsat er brug for en særlig fokuseret indsats. I skolen sprogscreenes børnene i begyndelsen af børnehaveklassen og resultatet såvel af erfaringerne fra handleplanerne, som sprogscreeningen indgår i barnets elevplan. Status på handleplanen fra børnehaven og resultatet af sprogscreeningen danner et værdifuldt fundament for det videre arbejde med barnets sprogudvikling. Tosprogede børn Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk. Langt de fleste tosprogede børn modtager imidlertid et sprogstimulerende tilbud, inden de begynder i skolen. Derfor er den dansksproglige udvikling ofte godt i gang ved skolestarten, men selv om børnene tilsyneladende har opnået gode dansksproglige færdigheder, vil der for mange børns vedkommende fortsat være behov for undervisning i dansk som andetsprog, når de begynder i skole. Børnehaveklasselederen skal være opmærksom på, om der i forbindelse med det målrettede sprogarbejde i daginstitutionen er lavet beskrivelser af barnets sproglige udvikling og personlige læringsstrategier. Det er af stor betydning, at det sprogstøttende arbejde i skolen tilrettelægges med udgangspunkt i daginstitutionens arbejde. Skolens samarbejde med forældre til et tosproget barn, skal have en særlig opmærksomhed. Pædagoger, børnehaveklasseleder og barnets forældre drøfter væsentlige spørgsmål i forhold til overgangen fra daginstitution til skole, herunder hvorledes forældrene kan bidrage til sprogudviklingen blandt andet ved at tale meget med deres børn om mange ting på det sprog, forældrene taler bedst. Endvidere skal alle tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, tilbydes sprogvurdering og sprogstimulering. Dette er fastsat i Dagtilbudsloven Overdragelse af information/udveksling af oplysninger Som udgangspunkt kan alle pædagogiske oplysninger, der ikke er begrundet i private forhold, udveksles mellem dagtilbud og skole (inkl. SFO). Et eksempel: Det må oplyses, at barnet ikke er renligt, men det må ikke begrundes i en privat eller social årsag fx at der er uro i hjemmet. Side 14 af 16

I Næstved Kommune er der tradition for, at der altid skal indhentes skriftlig forældretilladelse til udveksling af materialer og oplysninger om barnet, for at sikre, at forældrene er informeret om, hvilke oplysninger, der er udvekslet. Nedenstående er gældende for udsatte børn 1/1 2011 ved lov nr. 628 af 11/6 2010 (Barnets Reform) 1 indsættes efter 49:»Udveksling af oplysninger i det tidlige eller forebyggende arbejde 49 a. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde. Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.«. Af noterne til loven fremgår det: At man kun må udveksle oplysninger i tilfælde, hvor oplysningerne er en nødvendighed for det forebyggende samarbejde omkring udsatte børn og unge. At udveksling af oplysninger kun kan ske 1 gang ved et møde. Bestemmelsen hjemler altså ikke en løbende udveksling af fortrolige oplysninger mellem de ovennævnte aktører. Når man ønsker at udveksle oplysninger institutionerne imellem så er den altovervejende hovedregel, at samtykke skal indhentes. Hvis et samtykke ikke kan indhentes, så gøres der brug af undtagelsesbestemmelserne, som skal kunne konkretiseres. I sådanne tilfælde kontaktes forvaltningen for yderligere rådgivning. Bilag: Inspiration og forslag til brobygningsaktiviteter Den gode stol Beskrivelse af barnets læringsstil Børnene udarbejder bøger, som følger med barnet i skole (fx trolde) Dokumentation over fællesprojekter, som overleveres til skolen inden sommerferien og som tager imod børnene, når de begynder i skolen Besøg hos hinanden Fælles oplæsning hos hinanden Udarbejde fælles kreative udtryk (fælles maleri, papmaché trold eller andet), som udstilles i skolen, og som danner en kendt overgang for barnet Side 15 af 16

Udsat skolestart procedure i Næstved Kommune I henhold til Lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 og tilhørende lovændring lov nr. 369 af 26. maj 2008 med ikrafttræden 1. august 2009 er der indført 10 års undervisningspligt, som indtræder i august i det år, hvor barnet fylder 6 år. Børnehaveklassen bliver således obligatorisk. Et barn kan efter forældrenes anmodning indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Barnet skal som hovedregel starte i børnehaveklassen i en folkeskole eller påbegynde anden undervisning som alternativ til folkeskolen. Udsættelse af skolestart kan kun ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og skal være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke fra ministeriet fastsat retningslinjer for, hvordan vurderingen af barnet skal foretages. Udsættelse af skolestarten kan kun ske efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke. Beslutning om udsættelse af skolestart træffes af Kommunalbestyrelsen. I Næstved Kommune er beslutningen om udsættelse af skolestart delegeret til skolelederen. Skoleafdelingen har i samarbejde med daginstitutionsafdelingen udarbejdet ansøgningsskema med tilhørende bilag.( Ansøgning om udsat skolestart med tilhørende bilag Skema vedrørende udskudt skolestart ). Ved hjælp af skemaerne beskrives barnets udvikling samt en handleplan for at barnet kan blive skoleparat. Skemaerne skal anvendes ved ansøgning om udsat skolestart. 1) Ved ønske om udsat skolestart udfyldes skema: Ansøgning om udsat skolestart med tilhørende bilag Skema vedrørende udskudt skolestart a) Hvis barnet går i daginstitution i Næstved Kommune udfyldes skemaet af forældre og daginstitution i samarbejde ved samtale vedr. skolestart b) Hvis barnet ikke går i daginstitution udfyldes skemaet af forældrene 2) Skemaet med bilag sendes til skolelederen ved barnets distriktsskole senest 1. november 3) Skolelederen vurderer efter modtagelse af ansøgningen, om der er behov for et afklarende møde med forældre og eventuelt daginstitution. Et eventuelt møde afholdes i uge 2 eller 3 4) Skolelederen træffer afgørelse i sagen senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af ansøgningen 5) Skolelederen sender afgørelsen skriftligt til forældre og daginstitution (hvis forældrene har givet samtykke hertil) 6) Skolelederen orienterer forvaltningen om det samlede antal af ansøgninger og antallet af tilsagn om udsat skolestart 7) Skolelederen kontakter forældrene til børn, der er omfattet af undervisningspligten, og som ikke har indskrevet deres børn i skolen eller søgt om udsat skolestart Børn, der har fået bevilliget udsat skolestart, kan indskrives senere, hvis barnets udvikling viser, at barnet alligevel er skoleparat. Side 16 af 16