Læreplan 2013-14. Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Relaterede dokumenter
Læreplan Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes.

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen Motoriske udvikling

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

Forord til læreplaner 2012.

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Pædagogisk læreplan

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

De pædagogiske læreplaner og praksis

FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Rapport for Herlev kommune

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

De kommende års læreplansmål

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

9 punkts plan til Afrapportering

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Tema Mål Metoder Handleplan

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Alsidige personlige kompetencer

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk læreplan 0-2 år

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Identitet og venskaber:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Pædagogisk læreplan for Børnehuset Birkemosen 2019

Pædagogiske Læreplaner

Værdier, handleplaner og evaluering

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Jf. Dagtilbudsloven, afsnit II, kap. 2, 8.:

Pædagogiske læreplaner for vuggestueafdelingen i Børnehuset Syd

Vandpytten, Skatmestervej 8, 3400 Hillerød. Virksomhedsplan

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Læreplan for Selmers Børnehus

Transkript:

Læreplan 2013-14 Vandpytten er et hus, hvor børnenes ret til at møde voksne i børnehøjde anerkendes. Læreplan 2013

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 3 Mission... 3 Læringssynet... 3... 4 Pædagogiske principper og værdier... 4 Lovkrav... 5 Den systematiske tilgang til det pædagogiske arbejde... 6 Hvilken læring understøttes i forhold til temaerne?... 6 Den fysiske udvikling... 7 Den kognitive udvikling... 7 Den psykiske udvikling... 7 Den sociale udvikling... 8 Pædagogiske handleplaner... 8 Vandpyttens pædagogiske handleplaner... 8 Basisdelen HUSET... 9 Evaluering af årets læreplansmål... 9 Årets læreplansmål... 9 Matrix... 10 Børnemiljø... 10 Et positivt, venligt og inkluderende Børnemiljø i Vandpytten... 10 Anerkendelse... 11 Inklusion... 11 Inklusion handler om..... 11 Det inkluderende miljø... 12 Værktøjskassen... 12 Visionen for miljøet i Vandpytten er at..... 13 Personalet i Vandpytten viser vejen ved..... 14 Bilag... 15 1

Indledning Idégrundlaget for Vandpytten som idrætsvuggestue og skovbørnehave, var at tilbyde et alternativ til de kommunale institutioner. Et alternativ hvor idræt, leg, bevægelse og naturoplevelser indgik som en naturlig del af institutionens hverdag og et alternativ præget af udvikling, innovation og høj kvalitet på alle fronter. Den røde tråd i den pædagogiske praksis er, at den er målrettet efter barnet i bevægelse (idræt) og udeliv. Undersøgelser har vist, at fokus på fysisk aktivitet udvikler børnenes kreativitet, handlekompetence, bevægelsesglæde, sprog, sociale kompetence, etik og moral m.v. Der skabes en kultur, hvor udvikling og dannelse også foregår gennem fysiske aktiviteter. Gennem pædagogisk idræt styrkes børnenes fysiske, kognitive, sociale og psykiske udvikling. Vandpytten er en ude institution. Det betyder, at børnene, også de mindste, er meget ude i naturen i al slags vejr hele året rundt. Naturen er en vigtig del af vores dagligdag og vores pædagogiske grundlag. Vi bruger vores have, Slotsparken og Selskoven, som et naturligt rum for børnene med masser af plads og højt til loftet. Børnene får leget og brugt deres krop og sanser, hvilket danner grobund for al indlæring. Naturen er børnenes legeplads og legetøj; Naturen stimulerer børnenes fantasi og udvikler deres sprog og kreativitet. Børnene får kendskab til naturen, lærer at tage hensyn til træer, dyr og planter og får på en god måde fornemmelse af årstidernes skifte. Natur er fuld af dimensioner, der pirrer sanserne i form af dufte, former, farver og lyde. Og den er også fuld af dimensioner Bakker, huller, træer man kan klatre i, højt til loftet. Naturen som rum har meget få begrænsninger i forhold til udfoldelsesmuligheder. I naturen kan børnene lege frit. Deres fantasi kan få frit løb, og deres sociale og motoriske færdigheder kan udfolde sig næsten uden begrænsninger. Samtidig er der mulighed for at søge fred og ro til fordybelse og forankring uden at blive forstyrret. Men naturen er ikke bare et sted, hvor der er garanti for at børn lærer noget. Netop på grund af den mangfoldighed, som naturen rummer, har pædagogerne en vigtig betydning. Pædagogerne er med til at præsentere og skabe mulighed for læring. Vandpytten er en institution med masser af energi og nytænkning, hvor børn og personale løbende udvikler sig. På den måde udvikles de betingelser, der er med til at skabe selvhjulpne børn med stort selvværd og opretholde et miljø og en kultur, hvor veluddannede medarbejdere kan arbejde med deres pædagogiske viden på et højt fagligt niveau. Vi vil konstant tvinge os selv til at tænke anderledes end de fleste, og afsætter i det daglige tid til at reflektere over den pædagogiske praksis, og de spilleregler der er fastsat. Vandpytten er f.eks. en institution med kun et minimum af 2

traditionelt legetøj, da vi mener, at det hjælper os i at udvikle den institution, der står os for øjnene. Det vil tage for meget plads med reoler fyldt med legetøj, plus det ville fjerne vores fokus fra barnet i bevægelse. Vi vil derimod satse stort på at skabe en utraditionel indendørs "legeplads", som bliver udfordrende for alle sanser. I Vandpytten er hverdagen tilrettelagt, så der både er strukturerede aktiviteter, hvor personalet har fastlagt rammer og indhold, samt mulighed for børnenes frie leg. Institutionens fysiske rammer og legepladsen skal også fremadrettet indrettes, så det giver mulighed for mange forskellige udfoldelsesmuligheder i løbet af dagen. At gå i vandpytter, lege med mudder, tage en mariehøne på fingeren og holde sin bedste ven i hånden er alle sanselige erfaringer, der bidrager til selvoplevelse, læring og dannelse. Med mennesket, bevægelse og naturen i centrum, skaber og udvikler vi til stadighed nogle forhold, som giver gode vilkår for en sund udvikling for børnene, både motorisk, emotionelt, sprogligt og socialt. Vi ser frem til de kommende års udviklingsprocesser, som vi anser som både spændende, udfordrende og berigende. Med læreplanen for 2013-14 inviterer vi jer til at få indsigt OG deltage i de pædagogiske processer. Vision Vi vil være Hillerøds bedste daginstitution der fremmer børnenes trivsel, udvikling og læring gennem et engageret personale, der tilbyder en tryg og sjov hverdag fyldt med udeliv, motion og leg. Vandpytten er stedet, hvor personalet og forældrene tager et fælles ansvar for at skabe rammerne om det helt specielle sted, du selv ville vælge, hvis du var barn! Mission At skabe selvhjulpne børn med stort selvværd, have tilfredse forældre der får tilgodeset deres pasningsbehov på fleksibel vis og opretholde et miljø og en kultur, hvor veluddannede medarbejdere kan arbejde med deres pædagogiske viden på et højt fagligt niveau. Læringssynet I Vandpytten bruger vi læringsbegrebet aktivt. Vi vil rigtig gerne være med til at sætte den læring, der sker i huset i højsædet, således at der bliver en synliggørelse af, at det ikke kun er pasning, der foregår i Vandpytten. Der er mange tilgange til læring. Vi antager en kropsfænomenologisk tilgang til læringen, hvilket betyder, at vi i Vandpytten tror på, at vi som mennesker lærer gennem kroppen og med kroppen. Vi antager desuden, at læringen sker som led i en social interaktion, hvilket betyder, at vi lærer gennem andre og med andre. En læring der foregår når barnet får hjælp af et andet mere modent barn eller en voksen (enten gennem fysisk hjælp eller ved mulighed for at spejle sig). Barnet bruger så at sige en dygtigere 3

person til at læne sig op ad og spejle sig i, hvilket understøtter krop imiterer krop tanken. Barnet vil blive ved med at udfordre sig selv gennem gentagelse. For et utrænet øje vil det ligne, at barnet gentager den samme ting igen og igen, men hvis man kigger efter, vil der hele tiden ske en lille ændring, dette kaldes gentagelse uden gentagelse. Idet barnet har automatiseret en bevægelse, er det væsentligt, at det bliver udfordret til at prøve tingene på en ny måde, så der derved skabes mulighed for udvikling. Det er vigtigt, at vi bevidst forstyrrer børnene for at udfordre og derved udvikle dem. I Vandpytten anerkender vi, at børn er aktive deltagere i deres egen læring, og vi tror på, at børnene selv har en intention med deres deltagelse. Intentionen kan godt være en anden end pædagogens mål med den samme opgave/aktivitet. Pædagogiske principper og værdier Jeg hører og jeg glemmer, Jeg ser og jeg husker, Jeg gør og jeg forstår. "Confucius" Sådan siger et gammelt kinesisk ordsprog, og vi er tilsyneladende langtfra alene om at bruge det. Kernen i vores pædagogiske arbejde med børnene er bevægelse. I Vandpytten bliver børnene allerede fra vuggestuen vænnet til at være fysisk aktive og opleve glæden ved bevægelse og fysisk aktivitet, så det bliver en naturlig del af deres hverdag. Idrætten for de små bliver organiseret således, at det bliver starten på en livslang glæde ved at bevæge sig og dyrke idræt. Idrætten skal her forstås som "pædagogisk idræt", hvor personalet hele tiden sætter fokus på leg, bevægelse, idræt og sundhed. Arbejdet med de mindre børn foregår primært i institutionen, på legepladsen eller i nærmiljøet. 4

Når børnene kommer i Troldegruppen, opholder de sig meget ude i naturen. De lærer børnene at forholde sig til naturen, respektere den og passe på den. Børnene vil også blive præsenteret for idræt i nærmiljøet og de lokale "idrætsansigter" og faciliteter. Vi giver børnene udfordrende og lærerige oplevelser, både naturmæssigt og kulturelt, med engagerede, nærværende voksne. Vi vil skabe en positiv og indbydende atmosfære, således at alle, både børn og voksne, føler sig velkomne, samt får lyst til at deltage i det arbejde, der foregår i institutionen. Vores grundlæggende holdning er, at børnene skal styrkes i sociale relationer. Derfor er vi meget opmærksomme på det enkelte barns udvikling, vi lytter og taler med børnene og tager dem alvorligt. Vi finder barnets evner samt styrker og hjælper barnet videre herfra, i samarbejde med dig som forældre. Det hele kombinerer vi med rigtig god plads, masser af lys og frisk luft og enormt højt til loftet. Ifølge en svensk undersøgelse får børn der opholder sig meget ude i naturen mindre stress og færre sygedage, en bedre motorik og bedre koncentrationsevner. Ved at anvende naturen som legeplads bliver børnenes kreativitet stimuleret, der tages mere hensyn og de er mere lydhør overfor hinanden, som alle sammen gør, at der er mærkbart færre konflikter med og blandt børnene. Lovkrav Vi er som dagtilbud underlagt dagtilbudsloven, og de krav der fremgår af denne. Et af kravene er, at der skal udarbejdes en læreplan for hvert andet år. I læreplanen skal beskrives, hvordan vi arbejder med læring indenfor seks læreplanstemaer, som er fastsat fra centralt hold. Desuden skal der i læreplanen beskrives, hvorledes vi arbejder med børnemiljø og inklusion. I Vandpytten er vi påbegyndt dette arbejde i november 2012, der er brugt tid på planlægning og evaluering af det pædagogiske arbejde, men vi er stadig i en opstartsfase. Læreplanen og de pædagogiske handleplaner er vort redskab til at synliggøre det pædagogiske arbejde. 5

Pædagogisk læreplan 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Konteksten er at give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling. 2) Sociale kompetencer. 3) Sproglig udvikling. 4) Krop og bevægelse. 5) Naturen og naturfænomener. 6) Kulturelle udtryksformer og værdier. Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Den systematiske tilgang til det pædagogiske arbejde I Vandpytten arbejder vi systematisk med pædagogisk idræt og naturoplevelser. Implicit inddrager vi de seks læreplanstemaer. Vandpyttens 2 årshjul, i forhold til idræt og natur skal være med til at binde sløjfer på de røde tråde, der er mellem vores arbejde med temaerne og de lovpligtige læreplanstemaer. Hvilken læring understøttes i forhold til temaerne? I Vandpytten skaber vi mulighed for læring hele tiden. Når vi alligevel synes, at systematikken er væsentlig, er det fordi vi på denne måde bedre kan se, om de tiltag vi laver, sætter spor hos det enkelte barn og i gruppen. Fokus er rettet mod, at vi alle i hverdagen er bevidste om, at de pædagogiske temaer kommer godt omkring barnets udvikling både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt. 6

Den fysiske udvikling -her arbejder vi med og understøtter udvikling af: Grundbevægelser Balance Koordination Finmotorik Kropslige handleformer (at prøve, øve og mestre) Fysisk styrke Udholdenhed Kondition De tre primære sanser Den kognitive udvikling -her arbejder vi med og understøtter udvikling af: Tænkning Forståelse Hukommelse Sprog Kreativitet Fantasi Problemløsning Taktisk forståelse Talforståelse Regelforståelse Forstå en besked Overblik Den psykiske udvikling -her arbejder vi med og understøtter udvikling af: Kropsbevidsthed Behov (at mærke og udtrykke) Identitet Selvværd Selvtillid Følelser Selvindsigt 7

Vilje Initiativ Impulskontrol Behovsudsættelse Konflikthåndtering Grænsesætning Mod Den sociale udvikling -her arbejder vi med og understøtter udvikling af: kropskontakt kropssprog talesprog opmærksomhed på andre relationer fællesskab samarbejde acceptere normer og regler tage hensyn ansvarsfølelse hjælpe hinanden forhandlingsevne empati lege sammen Pædagogiske handleplaner De pædagogiske handleplaner er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og forældrebestyrelsen. De formidler refleksioner, overvejelser og prioriteringer i Vandpyttens pædagogiske arbejde samt viser, hvad personalet gerne vil blive klogere på at udvikle det kommende år. At evaluere handler om at gennemføre evalueringer, der giver en viden om børnenes læring, som kan bruges i det videre pædagogiske arbejde. Vandpyttens pædagogiske handleplaner De bygges op over Huset og Tegn på læring I de pædagogiske handleplaner skal der være en klar sammenhæng mellem: Planlægning Praksis Evaluering Udvikling 8

De pædagogiske læreplaner består af 3 dele. Huset, evaluering af læreplansmål, kommende læreplansmål (metoder / aktiviteter og dokumentation): Basisdelen HUSET Det fælles pædagogiske afsæt a. Principper, mål og værdier - hvad vil vi grundlæggende kendes for i Vandpytten? b. Dagtilbudsloven læreplanstemaer c. Vurdering og opfølgning hvad har vi lært? d. Læringsmål hvad vil vi? e. Tegn på læring vi kan se vi arbejder med vores læringsmål når børnene f. Metoder og aktiviteter hvad gør vi? g. Dokumentation hvordan vil vi dokumentere? Evaluering af årets læreplansmål Vurdering og opfølgning a. Hvad viste dokumentationen og evalueringsspørgsmålene om vores læreplansmål? b. Hvad har vi lært af forløbet? c. Hvad tager vi med os fremover? Årets læreplansmål Udvikling a. Læringsmål når vi arbejder med temaet er vores mål.. b. Tegn på læring vi kan se vi arbejder med vores læringsmål når børnene.. c. Metoder og aktiviteter hvad gør vi, aktiviteter og hvem gør hvad? d. Dokumentation evalueringsspørgsmål, metoder og indsamling. 9

Matrix Et planlægnings- og evalueringsredskab I Vandpytten gør vi brug af MATRIX som planlægnings- og evalueringsredskab. Modellen er meget brugt indenfor vores felt, og med rette. Modellen er dynamisk, hvilket vil sige, at den kan rettes til og ændres hele tiden. I modellen er det tanken, at det pædagogiske personale forholder sig til følgende seks punkter: Status eller sammenhæng: Hvilke børn skal deltage, hvilke personaler, hvor mange er der? Hvilket fysisk rum skal aktiviteterne foregå i osv. Der er rigtig mange ting, der kan have indflydelse på sammenhængen. Mål: Hvilket læringsmål er der med aktiviteten? Hvad ønsker vi, at børnene skal kunne efterfølgende, som de ikke allerede mestrer. Tegn: Hvilke tegn vil kunne ses som tegn på, at der er sket en læring sted? Tiltag: Hvilke tiltag skal der iværksættes for, at målet kan opnås? Evaluering: Hvilken form for evaluering skal der foregå, og hvem skal inddrages? Dokumentation: Hvilke metoder skal tages i brug i forhold til temaet? Hver gang vi starter et tema op, bliver der lavet MATRIX modeller for det kommende arbejde. Efter hvert tema evalueres der, for at sikre en refleksion over den læring vi har opnået omkring børnenes læring. Børnemiljø Et positivt, venligt og inkluderende Børnemiljø i Vandpytten I de pædagogiske læreplaner under den personlige alsidige udvikling og den sociale kompetence beskriver vi, at vi vil arbejde hen imod, at børnene der går i Vandpytten møder et læringsmiljø, der er med til at det enkelte barn: opnår kendskab til egen identitet, egne følelser og behov og herigennem udvikler empati danner og bevarer venskaber 10

udviser forståelse for og accept af sociale spilleregler og normer Forældrene er værdifulde bidragere til at udvikle børnemiljøet. Alene ved at tale pænt om Vandpytten, de andre børn og deres forældre. At man som forældre støtter barnet i at være positiv og åben over for alle. Negative ord om barnets kammerater fra Vandpytten bliver let til modvilje mod bestemte børn, og det er lige der, den dårlige trivsel starter. Vi har udarbejdet en skrivelse, der skal understøtte, det fælles ansvar vi har får at udvikle og bibeholde et godt børnemiljø. Anerkendelse I Vandpytten tillægger vi anerkendende relationer en meget stor betydning. Anerkendelse er et begreb, som er meget brugt, og nogle gange bruges ureflekteret. Det væsentlige for personalet i Vandpytten er, at vi møder barnet, der hvor det er, og forsøger at forstå barnet, og anerkender barnet og dets følelser. Det er samtidig vigtigt at fastholde, at der stadig er ting, der ikke kan lade sig gøre, selvom barnet brændende ønsker sig det. I sådanne tilfælde hjælper vi barnet med at sætte ord på følelserne: Du bliver rigtig ked af det, fordi du gerne vil lege med bilen eller Nu bliver du vred på mig. Vi sætter ord på, og bekræfter de følelser vi ser, børnene har. Dermed hjælper vi børnene med at skabe mening i de forskellige situationer, de havner i. Der ud over hjælper vi dem med at lære deres følelser at kende, så de på sigt lærer ordene for den følelse, de har i kroppen. Det være sig glæde, vrede, at være ked af det og alle de andre følelser vi som mennesker er i besiddelse af, og vi voksne kender så godt. Anerkendelsen handler ydermere om at lade børnene klare det, de kan selv, så de får en fornemmelse af at have et valg, og dermed værdi. Ved at give børnene mulighed for at gøre så mange ting som muligt selv, giver vi børnene mulighed for at få medbestemmelse i deres eget liv. Inklusion Inklusion er en af de væsentligste faktorer i al pædagogik. Inklusionsbegrebet sætter for personalet fokus på, at omverden, Vandpytten og den pædagogiske tilgang til barnet skal indrette sig efter, at børn er forskellige. Vi ser også på trivslen i gruppen, måden omverdenen møder barnet på, og vi ser på pædagogens, de andre børns og de andre forældres møde med barnet. Inklusion handler om.. Inklusion er værdifuldt for alle børn - og ikke alene for børn med særlige behov! Inklusion indebærer, at børn lærer at forholde sig til, håndtere og værdsætte det, som er anderledes end dem selv. Det betyder, at børn bliver nysgerrige på og inspireres af det, de ikke kender og forstår, at de bliver klogere på sig selv - og i sidste ende, at børn selv bliver inkluderende. At gå fra at se det enkelte barn som problemet, til at udvikle den pædagogiske kontekst og støtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskaber med andre børn. 11

Undgå udelukkelse af børn, da det har stor betydning for det samlede børnefællesskab. Derfor har det pædagogiske arbejde med at inkludere børn betydning for alle børns trivsel. At finde nye handlemuligheder i stedet for at drille, slå eller systemisk mobning. Det inkluderende miljø At skabe et inkluderende miljø betyder, at man tænker på en bestemt måde.. Børn kan være i vanskeligheder; barnet i sig selv er ikke vanskeligt! Et miljø hvor man ser børnene som individer i samspil; ikke som børn i hver deres kategori -derfor er det også samspillet, der er i fokus, når et barn er i vanskeligheder. Et miljø hvor man ikke taler om fejl og mangler ved børnene, men om forskelligheder hos børnene. Samtidig fokuserer man på de positive aspekter ved barnet, det han/hun er god til, i stedet for på det han/hun mangler. Man har ikke skemaer for, hvad børnene skal kunne på bestemte tidspunkter, men ser barnets talenter og interesser og trivsel (et udvidet normalitetsbegreb). Et miljø hvor det er personalets opgave hele tiden at se på fællesskabets betingelser. Såsom: udsatte positioner, deltagelses-muligheder og barrierer for adgang. Når man arbejder inkluderende er det vigtigt, at man hele tiden prøver at sætte sig i barnets sted: Hvordan mon det føles for hende/ham, når vi siger sådan? Hvilken oplevelse får de andre børn af hende/ham (og af os) når de hører os tale sådan? Hvordan mon det føles altid at blive valgt fra i legen? Vort børnesyn i Vandpytten tager udgangspunkt i, at det er barnet, der er eksperten på sine egne opfattelser og handlinger vi kan forsøge at tolke, men skal ikke tro, at vi kender facit. Målet er at lære at kende barnet og dets livsbetingelser, interesser samt læringsstile, for at kunne nærme sig en forståelse af dets verden og handlinger. Værktøjskassen Det er hensigtsmæssigt at arbejde med en velovervejet struktur. Vi kalder denne struktur for voksenorden. Børn vil rigtig gerne samarbejde, derfor skal de voksne ofte gå foran børnene for at skabe forudsigelighed og tryghed. 12

I Vandpytten arbejdes der med laboratoriemodellen når noget ikke fungerer, eller når noget virker uforståeligt. Der er åbenhed og tryghed omkring at være i en stadig proces om at finde de bedst egnede muligheder, ift. indretning, voksne kompetencer og naturligvis børnenes potentialer og kompetencer. Det skal være tydeligt for alle voksne, hvad der er særlig fokus på, især når der arbejdes med børn i vanskeligheder. Alle børn er alles ansvar, og alle børn er rigtige. Der findes fælles opmærksomheds-punkter til gavn for det inkluderende miljø. Visionen for miljøet i Vandpytten er at.. Undgå udelukkelse Sætte fokus på det at kunne bidrage til fællesskabet Skabe deltagelsesmuligheder for alle, store som små Sætte fokus på de voksnes betydning for planlægningen af aktiviteter Holde fokus på fællesskaber, store som små Sætte fokus på social anerkendelse Undgå udsatte positioner Have øje for iboende ressourcer hos små som store. 13

Personalet i Vandpytten viser vejen ved.. Voksenskabte deltagelsesrum Udvidede normalitetsbegreber At vi stiller os selv og andre spørgsmålet: Skal alle kunne det samme? Arbejde ud fra tesen; plejer er død! Alle har ret til at deltage, men ikke pligt At reflektere over egen/fælles praksis Ved at se forskellighed som en ressource Alle børn skal ikke have det samme men det de har brug for 14

Bilag 15

16