Produktionsskolen, vejen til uddannelse Desværre er det en kendsgerning at alt for mange unge forlader folkeskolen med en karakter, som ikke giver dem adgang til at komme ind på de ordinære ungdomsuddannelser. Ikke nok med at de unge mangler en karakter af en vis størrelse, men mange har også sociale og personlige problemer, som udfordrer dem i en sådan grad, at de ikke magter at gå i gang med en ungdomsuddannelse. En stor del af de unge har været i gang med en ungdomsuddannelse, men pga. flere af de nævnte udfordringer, er de stoppet. Heldigvis har disse unge mulighed for at tage et ophold på en produktionsskole og dermed udvikle sig faglig, blive hjulpet til at finde egne ressourcer frem samt udvikle sig personligt og socialt, så de føler sig styrket, afklaret og motiveret til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Hvorfor er det så, at det i rigtig mange tilfælde lykkedes at finde/genfinde ressourcerne frem hos disse unge, når de kommer på en produktionsskole? Det er jo ikke lykkedes for dem tidligere i et forløb, selvom de også har mødt dygtige professionelle aktører, der har været deres faglige og sociale omsorgsgivere fra den tidlige skolestart til afslutningen på grundskolen. Produktionsskolens koncept er helhedsorienteret. Det er en palet af muligheder fordelt på faglige ressourcepersoner, som guider den unge og som reelt tager individuelle hensyn. Muligheder, hvor eleven oplever at skulle løse opgaver af praktisk karakter, at møde en skoledag, som er markant anderledes end den skoledag de typisk har oplevet i grundskolen og for mange unges vedkommende ikke har følt, de har profiteret af En socialpædagogisk støtte med udgangspunkt i netop de sociale og personlige udfordringer den enkelte elev måtte have Muligheder for at afprøve forskellige fag og dermed finde ud af, hvor den enkeltes kompetencer og lyst ligger samt afprøve faget. Er det valgte faglige område ikke lige det, som den unge føler sig tilrette i, er der mulighed for at prøve et andet uden at skulle føles sig ekskluderet, men som en helt naturlig del af opholdet at skifte værksteder Den unge kan få uddannelsesvejledning næsten fra time til time og skal ikke bestille tid for derefter at vente og vente Der er mulighed for at komme i praktik i den virkelige verden i et længere forløb, hvor de unge har support fra skolen og hvor de også prøver, hvad det vil sige at være på en ordinær arbejdsplads, men hele tiden vide, at skolen er der til at støtte De unge bliver kompetenceafklaret, en kompetenceafklaring, som er en del at produktionsskolens koncept Den unge skal ikke forholde sig til en karakter på en skala, men bliver vurderet ud fra de kompetencer den enkelte har og kan ved individuelle samtaler holde sine mål op foran sig og dermed finde ud af, hvad vej den unge skal gå for at nå sit mål Supplerende undervisning i dansk, engelsk og matematik til gavn for de elever, som har brug for at forbedre sine karakterer for, at komme ind på en ungdomsuddannelse Endelig er der mulighed for at få en professionel støtte til at komme ud af et evt. misbrug, således at eleverne kan rette fokus hundrede procent på deres uddannelse, hvilket er meget vanskeligt, hvis de er i et misbrug. 1
Historien om produktionsskoleeleven Hans: Hans kom til Elsesminde Odense Produktions-Højskole som 17-årig som en usikker og fagligt ikke så stærk dreng. Han begyndte på værkstedet Fyns Laksefisk og fandt hurtigt ud af, at her var der noget, han var dygtig til. Han udviklede en interesse for fiskefaget, fik gennem arbejdet selvtillid og fik efterhånden mere ansvarsfulde opgaver. Det resulterede i, at han valgte at tage grundforløbet som dyrepasserassistent. Da det var bestået fik han lærerplads på Fyns Laksefisk og kunne efter 2 år kalde sig dyrepasserassistent efter en afsluttende eksamen med et flot 12-tal. Gennem tiden på Elsesminde Odense Produktions-Højskole fik han mange gode venner, både blandt produktionsskoleelever og andre lærlinge. Efter dyrepasserassistent-uddannelsen valgte han at fortsætte på den ordinære dyrepasseruddannelse og har i dag en lærerplads på et andet dambrug. Historien om produktionsskoleeleven Osman: Osman var elev på et af skolens håndværksværksteder. Han er ikke født i landet og er flygtet sammen med sin mor og to søskende og derved kommet til Danmark. Han har i næsten alle årene (de små klasser) haft en meget sporadisk tilknytning til skolen, da han har tjent lommepenge i forskellige pizzarier. Han kom på produktionsskolen med et ønske om at få en uddannelse, men fordi han mangler rigtig meget basal viden, synes der, i hans optik, at være en meget lang og næsten uopnåedlig vej til en uddannelse. Han havde mange oplevelser med, som påvirkede ham negativt og da han føler et meget stort ansvar for sin familie, havde han rigtig mange fraværsdage. Hans trivsel var præget at sit livs tidligere oplevelser og han kunne blive meget aggressiv. Han er dygtig med sine hænder og løste værkstedsopgaverne rigtig fint. Han var samarbejdsvillig og imødekommende, når han havde overskuddet. Osmans værkstedslærer fik dannet gode relationer til Osman, hvilket betød, at han havde stor tillid til ham og at han turde fortælle, når han havde pjækket. Han vil gerne kende den danske kultur og søgte ofte om råd i forhold til, hvad gør man i de forskellige situationer osv. Han ønskede også at udvikle sit sprog og ønskede sprogligt at udvide hans begrebsverden. Osman blev fulgt tæt at skolens vejleder, værkstedslærer og læringsvejleder, som helt individuelt tog udgangspunkt i Osmans ressourcer og holdt dem op i.f.t de mål han gerne ville nå, ligesom de klarlagde hans realistiske muligheder. Han ville gerne på VUC. En dag fortalte han, at han havde været på biblioteket og lånt gl. danske film, så han derved kunne øve sig i det danske sprog og kultur. Han lånte også danske børnebøger, hvor han dels kunne læse det danske sprog og samtidigt øve sin læsehastighed. Osman var til mange samtaler med værkstedlæreren og vejlederen. Når han ikke mødte på skolen tog skolen samtaler med Osman og støttede ham i det, som vil gøre det svært for ham at passe sin uddannelse. Værkstedslæreren aftalte også med ham ift. hans vredesudbrud og de aftalte, hvordan det er han skal gøre, når han mærker han er ved at blive aggressiv. Osman deltog i skolens almene undervisning og får derved undervisning i samfundsfag, dansk og it. Da han forlod skolen sommeren 2013, var han klar til VUC. Han er optimistisk og har troen på, at han nok skal klare det (han går stadig((december 2014)) på VUC og er målrettet ift. At gennemføre sin uddannelse. Han er blevet god til at tackle sine vredesudbrud, har fået selvtillid og en indsigt i sine egne ressourcer, så han ved, han kan klare en uddannelse og at andre godt kan li ham samt han har fundet ud af hvilket håndværk, han er rigtig god til og at det er den uddannelse, han skal tage og forfølge. Hvad er det produktionsskolen gør for Osman? Vi arbejder både socialpædagogisk og fagligt i forhold til Osman. Når han kommer for sent eller slet ikke kommer, ved vi, at det ikke er fordi han ikke gider. Vi har så tæt en dialog med ham, at vi har en forståelse for, at hans livsbetingelser er så svære, at det forstyrrer ham i hans uddannelse og at han ikke, i begyndelsen af skoleforløbet, er i stand til at tackle det selv. På en måde kan man sige, at han kommer med hans liv i en pose, hvor det hele er rodet sammen og for ham er det fuldstændig kaos. Da vi på skolen har forskellige faglige kompetencer kan vi bidrage med en slags pakkeløsning eller en helhedsorienteret indsats. Vi 2
tager alle tingene op af posen og lægger dem i den rigtige rækkefølge og skaber derved et overblik for eleven. Han får støtte til sine personlige problemer, lærer fx at lægge budget, får støtte til at betale sine regninger, får vejledning i forhold til sin uddannelse samt hvad er det han skal lærer for at komme videre i uddannelsessystemet. Han har en fortrolig voks, som både ser ham, når han er ked af det og som også er den, der glæder sig over hans faglige fremskridt. Han får hjælp og støtte til at erhverve sig kompetencer omkring dansk kultur fx at se danske film, at arbejde med sproglig udvikling, læse i dagens avis, hvad der sker ude i verden/danmark, hvorfor sker det osv. Han har nogle voksne, som han kan kontakte, også uden for skoletiden, hvis det er nødvendigt og de kontakter også ham, hvis han ikke er kommet eller ringer, hvis de er bekymret for ham. Han får to måltider mad på skolen, han lærer om sund ernæring og udvikler en bevidsthed om at sund mad, søvn og en god døgnrytme er vigtig for at trives og blive motiveret for at uddanne sig. Han får struktur på sit liv. Han mærker en forståelse og anerkendelse, som han måske ikke har mødt tidligere. Han får lov til at være ked af det og har en skulder at græde ud ved. Der er få voksne/lærere han skal forholde sig til og de hjælper ham til at kontakte eksterne personer uden for systemet, hvis det er nødvendigt. Han kommer til at arbejde med et fag, som det viser sig han har flair for og som bliver et af de midler, der er vejen til målet. At han faktisk kan et fag, at han udvikler sig i det fag og at der er fokus på det, han kan og ikke det han IKKE kan. Han får gode venner på holdet og kommer til at udvikle sig socialt og i fællesskabet finder ud af, hvem han selv er. Han oplever at blive anerkendt af skolens voksne og de andre elever på det pågældende værksted. Historie fortalt af en medarbejder om Allan: Allan var elev på Ejendomsservice, værkstedet som løser mange forskellige opgaver og som kræver at kunne løse forskellige håndværksmæssige udfordringer. Jeg havde kontor i nærheden af værkstedets grupperum og smuttede ofte forbi og sagde hej og spiste også af og til morgenmad på dette værksted. Jeg bemærkede hurtigt, at Allan kom meget for sent. Efter nogen tid, spurgte jeg værkstedslæreren om ikke det var muligt at få eleven til at komme til tiden, da jeg synes det var det rigtige og jo var det, som var aftalt, at han skulle for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet osv. Værkstedslæreren sagde til mig, at han var nødt til at lave særlige aftaler med ham, da han havde meget svært ved at sove om natten og derfor ikke kunne møde kl. 8.00. Jeg bemærkede også, at han ikke altid arbejdede med, men sad efter mit skøn lidt for meget i grupperummet. Igen omtale jeg det for værkstedslæreren og fik igen det samme svar, at der var nogle problemer, som gjorde at han havde lavet en særaftale med den pågældende elev. Værkstedslæreren var også god til at få en fælles forståelse på holdet, således at Allan ikke fik en negativ særstatus, men at sådan var han og andre var på en anden måde. Fordi Allan ikke kunne sove om natten pga. store personlige udfordringer, så kunne han ikke følge undervisningen inden for de normale rammer. Derfor havde han en aftale med værkstedslærern om, at han kunne komme kl. 9.30. Så aftalte de, at efter fx en uge skulle han prøve at nå at komme kl. 9.00 og igen kl. 8.45 og 8.30 osv. indtil han blev klar til at kunne møde kl. 8.00 og få en god søvn, så han havde kræfter til at være med i værkstedets aktiviteter på fuld tid. Derefter kunne han nu finde ud af, hvad han fagligt var god til, være en del af fællesskabet, tro på sig selv og se frem til det videre uddannelsesforløb. Allan går nu på en erhvervsuddannelse, har gennemført grundforløbet og er nu i gang med sin egentlige uddannelse. Havde Allen fået at vide, at hvis han ikke kunne møde kl. 8.00 kunne han ikke gå på skolen, havde han været nødt til at forlade skolen og han havde sat sig hjem og isoleret sig fra andre mennesker. Forvandlingen af den unge På produktionsskolen kommer rigtig mange sårbare unge, som har oplevet at blive mobbet gennem mange år i grundskolen. Disse elever har et markant lavt selvværd. De er bange for at knytte sig til andre, da de ikke har gode erfaringer med at være tæt på andre og at dette fører noget positivt med sig. Det er en lang og krævende proces at få disse unge til at tro på sig selv, til at turde være sig selv i fællesskabet. At turde tale så højt at man kan høre hvad én siger, at sige noget til hele gruppe, at turde spise mens andre ser det, at turde gå ind i spisesalen, hvor der er mange andre unge. Derfor starter vi helt i detaljen med disse unge med fx at aftale med værkstedslæreren, hvordan 3
han eller hun skal øve sig på at sige noget i gruppen. Hvad der skal siges og hvornår. Det kræver tydelig og meget omsorgsfuld guidning og samtaler både som forberedelse og som opfølgning. At få lov bare at være til og stille og roligt komme ind i både værkstedets opgaver og deltage i de øvrige aktiviteter skolen tilbyder. Det er tidskrævende men det lykkedes altid. Det er en forvandling at se disse elever forlade skolen, klar til en uddannelse, at have fundet en ven eller veninde og at se dem grine og pjatte med de andre unge er et tegn på, at deres ophold på værkstedet har gjort en afgørende forskel i deres liv. Når eleverne forlader skolen er de til en afslutningssamtale med deres værkstedslærer og de får et kompetencebevis. Følgende citater er fra én af de seneste samtaler fra Grøn pædagog, som er de elever som typisk søger ind på social og sundhedsuddannelserne: I er gode til at af få øje på, når der er nogen, der ikke trives. I er gode til at spotte, når der er nogen der ikke har det godt. I er gode til at spørge ind og god til at sætte de rigtige ting i gang, når eleverne har behov for det Jeg vil anbefale mine venner at komme herud og gå. Her lærer man så meget om sig selv. Jeg har en veninde i 2G. Hun har slet ikke prøvet det virkelige liv se mig, jeg har prøvet livet, nu ved jeg lige præcis, hvilken uddannelse jeg skal have. Marslows behovspyramide Hvis vi kigger på Marslows behovspyramide, så opfylder produktionsskolen en væsentlig del af de basale behov, vi som mennesker har: Fysiske behov: Eleverne er på kost, hvilket betyder at de får morgenmad og middagsmad på skolen. De lærer om sund kost, bliver hjulpet til at få en god døgnrytme. De har mulighed for dyrke idræt. Sikkerhed: Skolen hjælper dem med at få en bolig, hvis de ikke har det (nogle elever er faktisk hjemløse i perioder), vi hjælper dem med møbler, hvis de ikke har sådanne, lærer dem at gå i genbrug, støtter dem i at gå til læge og tandlæge. Guider dem mod uddannelse eller arbejde. Vi støtter eleverne i at passe på deres helbred og lærer hvordan man arbejder med sikkerhed både i forhold til arbejde og fritid. 4
Kærlighed/tilhør: Vi lærer dem at agere i fællesskaber, at de er noget værd i fællesskabet, de etablerer venskaber på skolen, som rækker ind i fritiden. Eleverne modtager seksualundervisning på skolen. Eleverne kan have komplicerede familieforhold, som vi støtter dem i at agere i. Påskønnelse: Vi viser eleverne anerkendelse og respekt, vi lærer dem at vise anerkendelse og respekt eleverne imellem, vi lærer dem at tage imod anerkendelse og respekt. Eleverne lærer glæden ved at glæde andre. At præstere noget og glæde sig over det efterfølgende. Selvrealisering: Eleverne får det med sig, at de får et nuanceret syn på andre mennesker, at vi alle er lige med forskellige roller og opgaver. Skolen arbejder på, at eleverne har nogle livsvilkår, som på nogle områder kan ændres og forbedres, men at der også er vilkår, som ikke kan ændres og så får de støtte til at leve med disse vilkår. På produktionsskolen får eleverne ud over den personlige, sociale og faglige støtte vist en kulturel sti, som fx besøg på museer, virksomheder, sportsstævner, en kulturel dannelse. Skolen er rollemodel, når det gælder moralbegreber osv. Skolen kortlægger muligheder som er realistiske og baner sammen med eleven vejen til målet. Elsesminde Odense Produktions-Højskoles udslusningstal: Arbejde 7 % Uddannelse 49 % Andet 9 % I alt 65 % Ovenstående tal fortæller noget om, hvordan det går de unge, der går ud fra Produktionsskolen. Når vi kigger på ovenstående historier og ser, hvordan den unge profiterer af opholdet på en produktionsskole, er der 49 % af de elever der kommer på produktionsskolen, der går videre i andre uddannelsestilbud. Kun en lille del (7 %) kommer ud på arbejdsmarkedet og heldigvis kommer den største del i uddannelse. 9 % kommer ikke i hverken uddannelse eller job. Vi arbejder selvfølgelig målrette på, at uddannelses procenten kommer højere op, men det sker desværre, at nogle unge falder fra den uddannelse, de er begyndt på efter produktionsskolen. De unge, der typisk falder ud af en uddannelse, er de unge, som ikke har været i et længerevarende ophold på en produktionsskole. Derfor har de ikke være så længe på skolen, at de har fået udredt deres problemer og derfor er de ikke klar til en ungdomsuddannelse. Det kan tage lang tid for en ung, hvis der op til produktionsskoleforløbet har været en periode, hvor den unge ikke har været tilmeldt en uddannelse og som så pludselig skal til at stå op om morgenen og i skole, får stillet krav og skal være i et større fællesskab. Det arbejder vi meget målrettet med her på skolen og det kan godt tage meget lang tid. Dernæst kommer at hvis eleven har valgt en ungdomsuddannelse, som ikke matcher de kompetencer og interesseområder som eleven har, så mangler motivationen hos eleven. Der er også unge piger, som går på barsel og der er unge piger, som bliver gift både mens de går på skolen og efter. Desværre er der unge, som har så store psykiske problemer, at de må gå ud af produktionsskolen og vente til de har det bedre inden de kan profitere af opholdet. Disse unge kommer også under de 9 %. De 7 %, som kommer i arbejde, har i nogle tilfælde været i arbejde inden de kom på produktionsskolen og har næsten udelukkende fokus på, at komme til at tjene en del penge igen. Det er også disse unge, typisk drenge, som når de har været vant til at tjene en voksenløn ikke kan klare sig for en elevløn eller SU og derfor udelukkende venter på at komme ud og tjene nogle penge. Endelig er der unge, der er i et så massivt misbrug, at de ikke er i stand til at tage en uddannelse. Disse unge henvises til og støttes til at gå i behandling. Hvis vi skal se produktionsskolen under den samlede uddannelsesparaply, så er denne skoleform en mulighed for at få lov til at ryste posen og lægge alle brikkerne på ny, både de personlige, sociale og faglige. Vi arbejder med det hele menneske og de fleste af ungdomslivets facetter. 5 Helle H 10. december 2014.