BULLETIN den nordiske investeringsbank juli 2002 TEMA MILJØPROJEKTER Nordisk industri satser på genvinding
den administrerende direktør har ordet Miljøspørgsmål er nøglespørgsmål Matias Uusikylä»Forureninger respekterer ikke grænser. «SIDEN BEGYNDELSEN AF 1990 ERNE har miljøinvesteringer haft en fortrinsstilling i NIBs udlånsvirksomhed. Der er to årsager til NIBs fokusering. For det første har bankens ejere, de nordiske lande, prioriteret miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling højt. For det andet respekterer forureninger ikke grænser, hvilket giver miljøarbejdet et grænseoverskridende aspekt, som er en af grundpillerne i bankens virksomhed. En bæredygtig udvikling omfatter miljø- samt økonomiske og sociale aspekter. Ifølge Brundtlandkommissionens oprindelige definition i rapporten Our Common Future fra 1987 betyder en bæredygtig udvikling, at man skal tilgodese dagens behov uden at eventyre kommende generationers muligheder for at tilgodese deres behov. Der råder ganske vist bred enighed om den generelle definition, men bæredygtig udvikling er i de senere år blevet meget mere end en politisk korrekt frase. Begrebet får en stadig mere konkret betydning i såvel samfundets som erhvervslivets planlægning og beslutningstagning. I NIBs virksomhed er diskussionen om bæredygtig udvikling og miljøspørgsmål en del af hverdagen. Alle de låneansøgninger, som banken modtager, gennemgår en systematisk miljømæssig behandling og klassificeres i overensstemmelse med de miljøpåvirkninger, som projektet forårsager. Der tages også hensyn til projektets sociale konsekvenser. Hvert år giver NIB afslag på lån til en række projekter på grund af deres uønskede miljøpåvirkninger. MILJØINVESTERINGERNE, som NIB har delfinansieret, omfatter projekter med såvel direkte som indirekte positive miljøpåvirkninger. Direkte miljøinvesteringer er for eksempel projekter inden for spildevandsrensning, affaldsbehandling, genvinding og røggasrensning i industri og kraftværker. Blandt de indirekte miljøinvesteringer kan nævnes biobrændselsfyrede kraftværker, vindmøller samt industriens investeringer i ny, miljøvenlig produktionsteknologi, for eksempel blegning uden brug af klor i papirindustrien. I slutningen af 2001 havde NIB mere end 1,4 milliarder euro i udestående lån til miljørelaterede projekter. En stor del af disse lån er gået til specialiserede miljøinvesteringer i de nordiske lande samt Nordens nærområder, og mange af dem har været med til at reducere skadelige, grænseoverskridende udslip. NIB har i flere år fulgt gældende internationale principper i behandlingen af miljøspørgsmål. De er nu samlet i bankens miljøpolicy, som kodificeredes og fornyedes i 2001. En vigtig del af bankens miljøarbejde er at øge personalets miljøkundskaber og vore låntageres miljøbevidsthed. Dette har vi blandt andet gjort ved at samle samarbejdspartnere på seminarer, hvor vi har drøftet miljøspørgsmål. Den første miljødag for finansielle intermediærer blev arrangeret i Island i 1997, og senest blev der i dette forår holdt en miljødag i København for bankens danske og svenske finansielle intermediærer. NIB HAR I DE SENERE ÅR aktivt støttet miljøforbedrende foranstaltninger i Nordens nærområder. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med finansieringen af omfattende investeringer i de nordiske lande. Den voksende nordiske industri og det nordiske landbrug har udviklet sig i en stadig mere miljøvenlig retning. I dette nummer af Bulletin giver vi nogle konkrete eksempler på, hvorledes den nordiske industri medvirker til en bæredygtig udvikling og beskyttelse af miljøet. Miljøspørgsmål er nøglespørgsmål ikke bare hos NIB, men også hos NIBs kunder. Nogle af disse præsenteres på de følgende sider. Jón Sigur sson Juli 2002 2 bulletin juli 2002
Claes Grundsten/Bildhuset HOVEDKONTOR Fabiansgatan 34 PB 249 FIN-00171 Helsingfors Finland Telefon: +358 9 18 001 Telefax: +358 9 1800 210 ØVRIGE KONTORER 14 KØBENHAVN Landgreven 4 1301 København K Danmark Telefon +45 33 14 42 42 Telefax +45 33 32 26 76 OSLO Dronning Mauds gate 15 (hos Eksportfinans) N-0119 Oslo Norge Telefon +47 2201 2201 Telefax +47 2201 2202 4 Nordisk samvirke i toner TEMA: MILJØPROJEKTER 6 13 6 Miljøet i centrum, når SSAB investerer 9 Norske Skogs miljøarbejde er globalt 12 Fuldstændig genvinding af aluminium 14 Panorama 16 Det er på tide at tage stilling til Baltikum 19 Større åbenhed i finansiel rapportering 20 Miljøspørgsmål aktuelle for finansinstitutioner 22 Den Nordiske Finansgruppe 24 Aktuelt 26 Dette er NIB 27 Regnskab 2001 28 Årsregnskabet på egen webplads REYKJAVÍK Kalkofnsvegur 1 (I Se labanki Íslands bygning) IS-150 Reykjavík Island Telefon +354 5 699 996 Telefax +354 5 629 982 Matti Salmi Henrik Schütt 19 Knut Vadseth STOCKHOLM Västra Trädgårdsgatan 11 B (i AB Svensk Exportkredits bygning) S-111 35 Stockholm Sverige Telefon +46 8 613 8525 Telefax +46 8 205 728 SINGAPORE 78 Shenton Way # 16-03 Singapore 079120 Telefon +65 6227 63 55 Telefax +65 6227 64 55 12 9 BULLETIN Bladet udkommer på dansk, engelsk, finsk og svensk. I REDAKTIONEN Jamima Löfström, chefredaktør Linda Hintze, Gunilla Nyman, Pelagia Pekonen og Pamela Schönberg Oversættelse Bodil Stubkjær Grafisk form og produktion Journalistgruppen JG AB, Stockholm Tryk Nomini, Helsingfors UDGIVET AF DEN NORDISKE INVESTERINGSBANK Fabiansgatan 34 PB 249 FIN-00171 Helsingfors, Finland Telefon: +358 9 18 001 Telefax: +358 9 1800 210 Internet: www.nib.int E-post: info@nib.int MEDDEL VENLIGST ADRESSEÆNDRINGER PÅ TELEFAX +358 9 612 1417 Forside Ulf Sjöstedt bulletin juli 2002 3
Håkan Röjder Orkester Norden er et samarbejdsprojekt, som alle nordiske lande deltager i. En af tankerne bag Orkester Norden er at sprede nordisk musik. I år turnerer orkesteret i Kina. Nordisk samvirke i NORDISK SAMARBEJDSPROJEKT Orkester Norden er et samarbejdsprojekt mellem flere nordiske musikkredse. Bag orkesteret står Norsk musikråd, Lions, Foreningerne Nordens Forbund, Jeunesses Musicales og Nordiska Konservatorierådet. Svenska Rikskonserter er produktionsansvarlig. Orkesteret får finansiel støtte af NIB, som også er hovedsponsor, Nordisk Råd og Nordisk Musikkomité, Nomus. Idéen bag Orkester Norden er at præsentere unge musikere og støtte deres udvikling. En anden målsætning er at gøre nordisk musik mere kendt. DET ER STÆRKT, DET ER SJOVT. De unge musikere er dygtige, entusiastiske og positive. Sig, hvad jeg skal gøre, og jeg gør det, er deres indstilling. Chatarina Martinssons toner klinger udelukkende i dur. Hun er Orkester Nordens manager og personificerer orkesteret. Det er hende, der billedlig talt holder taktstokken i hånden og sørger for, at alt det, der skal gøres, bliver gjort. Der er mange brikker, som skal falde på plads, og adskillige musikinstitutioner har en finger med i spillet. Orkesteret er et nordisk samarbejdsprojekt i enhver henseende, siger Chatarina Martinsson. Efter orkesterprøver udvælges hvert år cirka 100 studerende fra forskellige musikhøjskoler til at indgå i symfoniorkesteret. Det er blandt andet hensigten at give andre lande mulighed for at stifte bekendtskab med nordisk musik. Musikhøjskolerne leverer musikere og symfoniorkestrene fremragende instruktører. Det er også lykkedes at knytte navnkundige kunstnere som Esa-Pekka Salonen og Paavo Järvi til orkesteret. Hvert år afgives der bestilling på et værk til en nordisk komponist. Orkesterets netværk er også vigtigt, her indgår blandt andet Lions, som uddeler stipendier. Det er blevet mere og mere eftertragtet at spille i orkesteret, siden det startede for ti år siden, siger Chatarina Martinsson. Niveauet på de musikere, som søger ind til orkesteret, er også stigende. VI HÅBER, AT VI GIVER musikerne en god orkesteruddannelse. De får mulighed for at spille sammen med fremragende solister og dirigenter og blive instrueret af de bedste kræfter fra de store nordiske symfoniorkestre. Repertoiret skal være så tiltrækkende, at det er de bedste musikere, som søger. Det er internationalt og afvekslende og plejer at have et stort, romantisk værk som en ekstra udfordring. I år står Stenhammar, Sibelius og Sjostakovitj på programmet 4 bulletin juli 2002
Håkan Röjder 24-årige Nikolaj Viltoft går på orkestermusikerlinien på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Cecilia Johansson, 23 år, studerer ved Norges musikhøjskole i Oslo og er for andet år i træk med i Orkester Norden. CHATARINA MARTINSSON, som leder arbejdet omkring orkesteret, har tidligere arbejdet med de store svenske orkestre og ved, hvad der kræves for at alt og alle skal gå i takt. Der er ingen tvivl om hendes engagement. Hun taler i næsten lyriske vendinger om orkesteret, musikernes kvaliteter og den professionelle uddannelse, de får. Chatarina Martinsson synes helt afgjort, at Orkester Norden styrker den nordiske samhørighed. Musikerne træffer unge fra andre nordiske lande og opdager ligheder og fortoner sammen med en uropførelse af den norske komponist John Persen. Sidste år gik turnéen til England og Skotland. Orkesteret blev omtalt i medierne og fik fine anmeldelser. I år går turen helt til Kina, hvor der holdes fire koncerter i løbet af et par uger i juli. Der gives også koncerter på nærmere hold, blandt andet i Malmö og København. I forbindelse med Nordisk Råds 50-års jubilæum i Helsingfors til oktober giver orkesteret en koncert, som sendes direkte i tv til de nordiske lande. Trompetisten Nikolaj Viltoft fra Danmark og violinisten Cecilia Johansson fra Sverige var allerede med i orkesteret sidste år og skal også med på årets Kinaturné. ORKESTER NORDEN HAR betydet meget for min udvikling, siger 24-årige Nikolaj Viltoft, som går på orkestermusikerlinien på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Det tager megen tid at blive en god orkestermusiker. Jeg får også en del tekniske tips og bliver hele tiden bedre til at tolke de forskellige værker. Cecilia Johansson, som er 23 år og studerer ved Norges musikhøjskole i Oslo, synes også, at hun får meget ud af at deltage. Det giver god orkestererfaring, selv om det er anstrengende med de mange repetitioner og koncerter på så kort tid, siger hun. Jeg ser frem til at rejse til Kina og værdsætter også den kontakt, jeg får med andre musikere gennem Orkester Norden. skelle, når de arbejder sammen. De lærer meget om deres nordiske naboer. ALLE DE, SOM MEDVIRKER i Orkester Norden, er også med til at skabe større forståelse over landegrænserne. Desuden er orkesteret med til at sætte Norden på det musikalske kort. Hvem ved, måske vil tilhørerne høre mere af Sibelius. Det er sjovt at repræsentere Norden med et orkester, der er så godt, siger Chatarina Martinsson. bulletin juli 2002 5
tema: MILJØPROJEKTER Miljøet i centrum, når SSAB investerer En stor miljømæssig succes. Således beskriver chefen for SSAB s koksværk i Luleå, Dan Geidemark, den store miljøinvestering, der blev foretaget sidste år. Man anslår, at det rensningsanlæg, som blev bygget, har reduceret støvudslippene fra koksfremstillingen med fire femtedele. DETTE ER SSAB TUNNPLÅT SSAB Tunnplåt AB, som indgår i SSAB Svenskt Stål, omsætter godt 8 milliarder svenske kroner og har 4 400 ansatte i Borlänge, Luleå, Finspång og Ronneby. Der er datterselskaber i Finland og Danmark samt yderligere nogle lande i Europa. SSAB Tunnplåt er Nordens største producent af tyndplade og en af de førende i Europa, hvad angår udvikling og fremstilling af højstyrkestål. I Luleå har selskabet koksværk, højovn og stålværk. Stålet fra stålværket leveres med jernbane til Borlänge, hvor selskabets anlæg til valsning og belægning af tyndplade ligger. SSAB-koncernen er en stor og fast stålleverandør til Danmark, Finland og Norge. SSAB S DATTERSELSKAB SSAB Tunnplåt AB i Luleå har stået over for store miljømæssige udfordringer, siden selskabet blev dannet i 1988. Højovnen, som fremstiller råjern af jernmalm, stålværket, som videreforædler råjernet til færdigt stål, og koksværket, som fremstiller koks til højovnen det hele omfatter produktion og processer, som påvirker miljøet. Selskabet har arbejdet intenst med vedvarende miljøforbedringer, som først og fremmest har taget sigte på at reducere emission fra processerne, men også på øget genvinding. Det sidste år har miljøarbejdet frem for alt koncentreret sig om at reducere støvemissionen fra selskabets koksværk. Årligt transporteres en million ton kul med skib til SSAB i Luleå. I koksværkets arsenal af store ovne (54) omdannes kul til koks under høj temperatur. De færdige koks trykkes derefter ud af ovnene for at blive transporteret videre til højovnen. I ÅR 2000 TRAF virksomheden beslutning om en miljøinvestering, der skulle føre til en kraftig reduktion af de udslip, som opstod, når koks blev trykket ud af ovnene. SSAB investerede i en ny maskine til opsamling af koks fra ovnene, en hætte med udsugning, som opsamler partiklerne, samt et støvfiltreringsanlæg. Investeringen giver også mulighed for, at hovedparten af de emissioner, som opsamles, kan genanvendes ved koksfremstillingen. Finansieringen blev arrangeret med et langfristet lån fra Den Nordiske Investeringsbank. Det nye anlæg blev taget i brug i januar måned i år. Det fremgår af de kontinuerlige målinger, man foretager, at selskabet nu med god marginal opfylder de krav, som findes i selskabets miljøtilladelse vedrørende udslippene. Vi har opnået en stor forbedring af arbejdsmiljøet, siger Dan Geidemark. De fleste af de partikler, som fulgte med de tidligere udslip, faldt ned over anlægget. NORMEN, SOM GÆLDER for det nye udsugningsanlæg, er ti milligram støv pr. kubikmeter. Virksomhedens udslip er nu mindre end fem milligram pr. kubikmeter. Det betyder, at man har reduceret støvemissionen fra koksværket med mere end 80 procent sammenlignet med sidste år, oplyser Hans Olsson, miljøchef for anlæggene i Luleå. Koksværkets ovne er gamle og skal renoveres i løbet af det kommende år. Vi tror, at de foranstaltninger vil betyde, at vi er i stand til at reducere støvmængden med 90 procent, siger Hans Olsson. SSAB s miljøarbejde styres af en miljøpolitik med konkrete retningslinier og et måleligt sigte. Miljøpolitikken foreskriver, at al virksomhed skal drives effektivt og 6 bulletin juli 2002
Lars Vaksjö Lars Vaksjö 150 MILLIONER SVENSKE KRONER TIL MILJØINVESTERINGER Den Nordiske Investeringsbank har ydet et lån på 150 millioner svenske kroner til miljøinvesteringer på SSAB s koksværk i Luleå. Lånet har en løbetid på hele syv år, noget som SSAB s finansdirektør Göran Fritzell værdsætter. Da det er store og meget langsigtede investeringer, er det vigtigt for os at sikre finansieringen for så lang tid som muligt. På det traditionelle marked er det svært at få lange lån på gode vilkår. Det er Den Nordiske Investeringsbanks styrke, at den kan tilbyde sådanne lån. Alternativet for os havde været et kortere lån på dårligere rentevilkår. I de sidste fem år har SSAB investeret i store proces- og miljøforbedringer i højovnen og stålværket i Luleå. Investeringen i koksværket har ført til mindre udslip, medens investeringen i en ny højovn indirekte resulterer i positive miljøeffekter på grund af en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Øverst: Udsugningshætten har form som en stor kasse. Nederst: Hovedparten af udslippene kan efter rensningen genanvendes ved koksfremstillingen. med mindst muligt forbrug af råvarer, energi og andre naturressourcer. Såvel ressource- og energianvendelsen som belastningen af det omkringliggende miljø bliver mindre og ligger internationalt set på lave niveauer. VIRKSOMHEDEN HAR DESUDEN udarbejdet miljødeklarationer, som giver information om, hvilken miljøpåvirkning fremstillingen af stålprodukterne giver. SSAB arbejder også med at indføre det internationale miljøstyringssystem ISO 14001. Man regner med, at anlæggene i Luleå er miljøcertificerede til efteråret. I dag har virksomheden gjort det meste, som kan gøres, for at reducere emissionen fra processerne, konstaterer miljøchef Hans Olsson. Man har også prioriteret at få løst det støjproblem, som har belastet boligområderne i nærheden. Fremover vil der frem for alt blive arbejdet mod at reducere udslippene fra tipper og lagre. bulletin juli 2002 7
tema: MILJØPROJEKTER Håkan Sandbring/Pressens Bild 8 bulletin juli 2002
NorskeSkogs miljøarbejde er globalt I Norske Skogs miljøstrategi betones de faktorer, som er af betydning for klimapåvirkninger og skovpleje. Et centralt begreb i den sammenhæng er bæredygtig udvikling. NORSKE SKOG BLEV DANNET I 1989 ved en fusion af flere norske papirfabrikker. På det tidspunkt drejede miljøspørgsmålene sig især om udslip. De koncessioner, som staten dengang bevilgede, var betinget af så strenge udslipskrav, at Norske Skog måtte bygge samtlige fabrikker om. Det var et stort spring fremad og et godt eksempel på, hvordan man slipper af med de lokale problemer, siger Norske Skogs miljøkoordinator Rune Andersen. I 1990 erne, i takt med Norske Skogs ekspansion, fik miljøarbejdet en stadig mere global karakter. Udledningerne blev stadig mindre, og fokus flyttede sig mere og mere hen mod problematikken omkring klimapåvirkning og skovpleje. I år 2000, efter købet af det newzealandske Fletcher Challenge Paper, omskrev Norske Skog sin miljøpolicy. Fletcher Challenge Paper havde fabrikker i New Zealand, Australien, Malaysia, Brasilien, Chile og Canada. På baggrund af den udvidelse var det selvfølgeligt, at vi skulle forsøge at tænke i nye baner, siger Rune Andersen. At skovpleje i dag betragtes som et så vigtigt spørgsmål, forklarer Rune Andersen med en større interesse for et bæredygtigt skovbrug. Skoven er ikke bare træer, som vokser for at fældes, men også et sted, hvor man for eksempel kan vandre og jage. Den bæredygtige udvikling sikres gennem et certificeringssystem. Globalt er der certificeringssystemet FSC (Forest Stewardship Council). Men i Norge har vi mange små skovejere og derfor en så speciel situation, at FSC ikke passer, siger Rune Andersen.» Medens der i dag lægges vægt på klimapåvirkninger og skovbrug i miljøarbejdet, formoder man, at anvendelsen af kemikalier vil blive et vigtigt spørgsmål i fremtiden. «Knut Vadseth Træforædlingskoncernen Norske Skog, med produktion i 15 lande, er verdens næststørste producent af avispapir. bulletin juli 2002 9
tema: MILJØPROJEKTER FAKTA OM NORSKE SKOG Træforædlingskoncernen Norske Skog er verdens næststørste producent af avispapir. I 1990 lå virksomhedens fabrikker udelukkende inden for Norges grænser. I dag producerer koncernen papir i femten lande på fem kontinenter. Vi betragter os selv som den mest globale virksomhed i branchen, siger Jarle Langfjæran, som er ansvarlig for koncernens investorrelationer. Væksten er sket ved virksomhedskøb. Det sidste og største var købet af det newzealandske Fletcher Challenge Paper i år 2000. Det er det største virksomhedskøb, en norsk virksomhed nogensinde har foretaget. NIB har siden slutningen af 1970 erne haft et langvarigt og godt samarbejde med Norske Skog og dets norske fusionspartnere. Banken har udbetalt 12 lån, af hvilke det sidste blev anvendt til finansieringen af anlægget for genbrug af fibre ved papirfabrikken i Skogn i Norge. Anlægget er beregnet til at tage imod 170 000 ton genbrugspapir pr. år, hvilket er 70 procent af den papirmængde, der genvindes i Norge. Norske Skogs internationale ekspansion er gået hurtigt. Billederne ovenfor er fra Norge (øverst), Tasmanien (nederst til venstre) og Italien (nederst til højre). Norske Skog I Norge hedder certificeringssystemet Levande Skog. Det blev startet i slutningen af 90 erne som et samarbejde mellem papirindustrien, skovejerne, myndighederne og nogle miljøorganisationer. Man arbejder på, at de to systemer skal nærme sig hinanden. I NORSKE SKOGS MILJØPOLICY står der, at virksomheden skal prioritere skov, som er certificeret. Gælder det også, hvis det bliver dyrere? Ja, vi har betalt lidt mere for certificeret råtræ, siger Rune Andersen. Men i dag er den problemstilling ikke længere aktuel i Norge, da alt råtræ, vi køber, kommer fra certificerede skove. I Norske Skogs miljørapport for 2001 beskrives kriterierne for certificeringen nærmere. Det gælder bl.a. om at bevare eller genskabe skovens biologiske mangfoldighed, sikre skovens økologiske systems sundhed og vitalitet, udvikle skovens økonomiske ressourcer og sikre skovens sociale funktioner. For at sikre, at skovbruget drives seriøst, rejser kontrollanter fra Norske Skog rundt og inspicerer de skove, som leverer råtræ til koncernens fabrikker på de fem kontinenter. Det er vor policy at have samme standard overalt, men det vil dog tage tid at gennemføre, frem for alt på fabrikkerne 10 bulletin juli 2002
Norske Skog Norske Skogs anlæg for genbrug af fibre i Skogn er delvis finansieret med lån fra NIB. Norske Skogs anlæg for genbrug af fibre i Skogn er delvis finansieret med lån fra NIB. uden for Europa, siger Rune Andersen. Et element i miljøarbejdet er at tage ansvar for det, man producerer. For Norske Skogs vedkommende er der især tale om papir til uge- og dagblade. I BEGYNDELSEN AF 90 ERNE indledte det norske miljøministerium og Norske Skog et enestående samarbejde for at få gang i indsamlingen af genbrugspapir. En arbejdsgruppe med repræsentanter for myndighederne, Norske Skog, Norske Avisers Landsforbund, Ukepressens Informasjonskontor og Kommunenes Sentralforbund besluttede, at der skulle bygges et anlæg til formålet. Anlægget blev opført ved Norske Skogs fabrik i Skogn og taget i brug i september 2000. Det er det eneste anlæg for genbrug af fibre, som findes i Norge, og det er delvis finansieret med lån fra Den Nordiske Investeringsbank. I Norge er det nok med et anlæg. Var der flere, ville vi blive tvunget til at importere genbrugspapir, siger Rune Andersen. Han understreger, at miljøarbejdet udgør en væsentlig del af en bæredygtig udvikling, og at denne omfatter både en økonomisk, miljømæssig og social dimension. Medens der i dag lægges vægt på klimapåvirkninger og skovbrug i miljøarbejdet, formoder man, at anvendelsen af kemikalier vil blive et vigtigt spørgsmål i fremtiden. Man forventer også, at det sociale aspekt vil indtage en stadig større plads. Allerede nu ser vi, at sustainable development report er begyndt at afløse miljørapporten i virksomhederne, siger Rune Andersen. bulletin juli 2002 11
tema: MILJØPROJEKTER VIA SVERIGE MOD ASIEN Fuldstændig genvinding af aluminium Genvinding af aluminium er så effektiv i Finland, at aluminium fra for eksempel en gammel NMT-basestation kan udnyttes, når man bygger et nyt 3G-netværk. SELSKABET ALTEAMS OY blev dannet, da tre virksomheder inden for Kuusakoskikoncernens støberigruppe blev fusioneret ved årsskiftet. Strukturforandringerne inden for selskabet fortsatte i foråret, da Alteams opkøbte sin svenske konkurrent Stilexo Industri AB. Den Nordiske Investeringsbank deltog i finansieringen af købet. Alteams er en af de små og mellemstore finske virksomheder, som gennem specialisering har udviklet sig til en af de førende i sin branche. Genvinding af råvarer og genanvendelse er eksempler på Kuusakoskis færdigheder. Det er en virksomhedsmodel, vi håber, vil blive mere og mere almindelig, siger viceregionschef Asko Heilala i NIB. Alteams er nu blandt de største nordiske producenter af støbte aluminiumskomponenter. Her er der virkelig sket en hel del i det forløbne halve år, siger Panu Routila, administrerende direktør for Alteams. Målsætningen med virksomhedskøbet var at styrke Alteams stilling i Skandinavien såvel som i Asien. Stilexo ejer en fabrik i Kina. Skal vi være konkurrencedygtige i Asien, må produkterne fremstilles der. Stilexos fabrik i Jönköping ligger til gengæld en dag nærmere markederne i Vesteuropa end virksomheden i Finland, fortsætter Panu Routila. Det ligger i såvel Panu Routilas som ejernes interesse at gøre Alteams til et mere internationalt selskab. Alteams har 600 ansatte og stræber efter en omsætning på omkring 100 millioner euro. Panu Routila ser realistisk på fusioner og virksomhedskøb. De er lette at initiere, men en virkelig udfordring at gennemføre. IFØLGE ROUTILA KAN EN FUSION kun lykkes, hvis den bygger på sund fornuft og god industriel strategi, som man går ind for at realisere. Er man aktiv, lykkes det at tilpasse forskellige virksomhedskulturer til hinanden. Ved overtagelsen skal man ikke bare tale abstrakt om at forene virksomhedskulturer, men i fællesskab gå i gang med at Alteams Oy blev dannet ved årsskiftet. Alteams administrerende direktør Panu Routila (til højre) konstaterer, at første halvdel af 2002 har været begivenhedsrig. Til venstre: finansdirektør Matti Tirkkonen. løse konkrete spørgsmål. Hvis det lykkes, lykkes integreringen også. Det er Alteams industrielle strategi at producere forædlede støbte aluminiumskomponenter og deltage i et kundeorienteret samarbejde. Fremover foregår kundebetjeningen på et og samme sted. Tidligere var kunden af og til tvunget til at have kontakt med flere forskellige instanser og to til tre forskellige personer. Alteams får sit råmateriale, genvundet aluminium, i syv kilogram tunge aluminiumsbarrer fra det Kuusakoskiejede smelteværk i Heinola. Aluminium har været et særlig vigtigt metal for Kuusakoski, da koncernen har kunnet videreforædle metallet i sine egne Matti Salmi 12 bulletin juli 2002
Matti Salmi KUUSAKOSKI UDVIDES AF HENSYN TIL DE GLOBALE MARKEDER Alteams Oy hører til blandt Nordens største producenter af støbte aluminiumskomponenter. I produktionen anvendes genvundet aluminium. støberier. Alteams fremstiller mange forskellige slags aluminiumskomponenter, aluminiumsstøbegods, til telekommunikationsselskaber, bil- og elindustri samt til producenter af hospitalsapparatur. Det kræver, at produktionen er så fleksibel som muligt. Ifølge Panu Routila skal man hurtigt kunne skifte fra et produkt til et andet. ALTEAMS ALUMINIUMSKOMPONENTER findes blandt andet i mobiltelefoner og basestationer. Genvundet aluminium, som anvendes i nye 3G-netværk og i fremtiden i 4G-netværk, kan for eksempel stamme fra gamle NMT-basestationer. På denne måde er genvindingen fuldstændig. Telekommunikationsbranchens volumen er blevet en anelse mindre. På den anden side sker der meget på området, og forandringerne er hurtige, vurderer Panu Routila. De automatiske produktionsprocesser på et moderne aluminiumsstøberi fører tanken hen på en højteknologisk virksomhed. Aluminium er et glimrende materiale, som det er svært at erstatte med andet metal eller plastik. ALUMINIUMS VIGTIGSTE egenskab er, at det er formbart. Ved at anvende forskellige støbeforme og flanger kan man spare mange arbejdstrin under monteringen, siger Panu Routila. Der er andre gode egenskaber forbundet med aluminium nemlig metallets styrke og evne til at lede varme og strøm. I dagens situation er det også vigtigt, at aluminium er et materiale, som genvindes. Kunderne sætter pris på, at det er genvundet aluminium. Det er noget, de kan fremhæve i deres markedsføring, nøjagtig som vi gør. Alteams Oy s moderselskab Kuusakoski Group er et metalgenvindingsselskab, hvis aktiviteter omfatter hele verden. Virksomheden tilbyder genvindingsservice og forædler metalskrot, der anvendes af industrien som råvare. Selskabet reducerer årligt affaldet i verden med 120 000 ton. Kuusakoskikoncernen havde sidste år en omsætning på 443,4 millioner euro og 1 700 ansatte. Kuusakoskis planlægningschef Esko Mustonen er tilfreds med det nye selskab Alteams. Det er lykkedes for os at strukturere den gamle støberigruppes virksomhed yderligere. Alteams har fået nyt potentiale, så kundernes behov kan tilgodeses endnu bedre. Inden for genvinding har Kuusakoski i begyndelsen af året desuden købt en del andre genvindingsvirksomheder. Et genvindingsselskab skal i dag have en vis størrelse for at kunne fungere globalt. Genvinding har længe været et arbejdsområde for små familieforetagender. Industrialisering, konsolidering og øgning af volumen kom sent i gang i branchen, siger Esko Mustonen om udviklingen af genvindingssektoren. På den anden side kan selv et lille genvindingsanlæg fortsat være rentabelt på lokalt plan. Som en konsekvens af EU-direktiverne er det bl.a. blevet en stadig mere krævende opgave for internationale elektronikselskaber at etablere genvindingssystemer. Kuusakoski skal selv tage disse krav i betragtning, når virksomheden tilbyder forskellige former for genvindingsservice og -produkter. bulletin juli 2002 13
14 bulletin juli 2002
panorama ET ENESTÅENDE MILJØ Skærgården er et enestående miljø, som, bortset fra Norden, kun findes ganske få steder i verden. Disse billeder fra Stockholms skærgård er taget af fotografen Claes Grundsten. Han har i årenes løb udgivet omkring femten bøger med naturen som tema. bulletin juli 2002 15
interview BO GÖRAN ERIKSSON, NIBS AFGÅENDE BESTYRELSESFORMAND: Det er på tide at tage stilling til Ba Jubilæet sidste år markerede en vigtig korsvej for Den Nordiske Investeringsbank. Den mangel på kapital, som rådede, da banken blev grundlagt for 25 år siden, eksisterer ikke længere. De nationale grænser udgør ikke længere nogen større hindring for kapitalens fri bevægelse. DE OFFENTLIGE finansinstitutioners rolle er ændret afgørende og dermed også forudsætningerne for NIBs virksomhed, siger Bo Göran Eriksson, bankens afgående bestyrelsesformand. Bankens fem medlemslande har formandsposten i NIB efter tur. Bo Göran Eriksson har som repræsentant for Finland varetaget opgaven 2000-2002 og overlader den nu til sin kollega i bestyrelsen Sven Hegelund fra Sverige. Under Erikssons tid som formand er der foretaget en omfattende analyse af bankens målsætning. Som et resultat heraf er fokus blevet mere og mere forskudt mod Nordens nærområder. Det drejer sig ikke længere så meget» Tankegangen har ændret sig. Barriererne mellem landene opfattes ikke længere som store. Man har en betydelig større forståelse for og tiltro til hinanden. «om at skabe velstand i Norden men i stedet om i højere grad at rette interessen mod det nordvestlige Rusland, Baltikum, Polen og på længere sigt måske også mod Hviderusland og Ukraine. Det er fra et nordisk synspunkt relevant at trække disse lande ind i velfærdsspiralen, også i politisk og demokratisk henseende, siger Bo Göran Eriksson. Kursændringen er betydelig og at foretage en sådan i en bank styret af fem lande sammenligner Eriksson med at styre en oceandamper. Finlands formandsskab for det nordiske samarbejde under forandringsprocessen bidrog positivt. NIBs bestræbelser ligger tæt op ad det, som udtrykkes i handlingsprogrammet for den nordlige dimension. Statsminister Paavo Lipponen har personligt været stærkt engageret i arbejdet. Det er oplagt at nævne et projekt som det sydvestlige rensningsanlæg i Skt. Petersborg. Man forventer, at det får en betydelig positiv indvirkning på kvælstofudslippene i Norden. Projektet har også vakt stor interesse hos Sveriges statsminister Göran Persson. ET ANDET MÅL FOR NIBs aktiviteter har været nikkelværket Petjenga i Murmanskregionen. Her er det væsentligt, at NIB i begge disse projekter også har engageret andre internationale finansieringsinstitutter, blandt andet Den Europæiske Investeringsbank, EIB, og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD. NIB er i den sammenhæng ingen stor aktør. Men NIBs aktiviteter har katalytisk effekt, og vi har gode forudsætninger for at skabe et samarbejde. Kan vi præsentere kreative idéer og fungere som forbillede, kan 16 bulletin juli 2002
Kimmo Räisänen ltikum effekten blive betydelig større end den, som måles ud fra rent økonomiske indsatser. NIB er fortsat en hjørnesten i det nordiske samarbejde, og de ideologiske bånd til de nordiske lande er stærke. Banken får ofte bevis for, at det er sådan politikerne vil have det, siger Eriksson. ALLIGEVEL ER FORUDSÆTNINGERNE for det nordiske samarbejde ændret fundamentalt i løbet af de sidste ti år. Der er sket en enormt kraftig integrering af økonomien. Det er noget af et paradoks, at dette i så høj grad er et resultat af begivenheder uden for Norden. Da EFTA blev dannet, kom der gang i den nordiske handel. Med Den Europæiske Union tog integrationen et kolossalt skridt fremad. I forbindelse med denne udvikling har tankegangen ændret sig. Barriererne mellem landene opfattes ikke længere som store. Man har en betydelig større forståelse for og tiltro til hinanden. Kulturforskellene hvilken betydning har de? Med 30 års erfaring i internationalt samarbejde ser jeg naturligvis, at attituder og synspunkter ofte er kulturbaserede. Kulturforskelle kan i visse situationer udgøre en besværlig barriere. I NIBs bestyrelse med 10 medlemmer er de kulturelle tilhørsforhold dog ikke noget stort problem. I en så lille kreds begynder man hurtigt I Bo Göran Erikssons tid som formand har NIB i stadig højere grad lagt vægt på landene øst for Østersøen. At forbedre deres forudsætninger, at skabe et velfærdssamfund er en opgave, som banken nu må prioritere, siger han. at betragte hinanden som individer. Man skal dog være klar over, at selv om det ikke siges direkte, så repræsenterer deltagerne i en international organisation i en vis udstrækning deres regeringer. Principielle spørgsmål kan ikke styres af enkeltstående lande. Der skal være grundlæggende enighed om dem. Og for at det kan lykkes, må taktikken være at engagere politikerne i så høj grad som muligt, siger Bo Göran Eriksson. En væsentlig forklaring på NIBs fremgang er den AAA-rating, som gør, at banken kan optage lån på vilkår, der langt bulletin juli 2002 17
Kimmo Räisänen overgår, hvad enkeltstående stater og virksomheder har mulighed for. I dag bevilger NIB også lån til kommunale investeringer, for eksempel til kommunal elproduktion. Et nøgleord her er intermediærer lånene går via banker videre til mindre virksomheder. Et andet væsentligt udgangspunkt er NIBs solide kapitaldækning. Måske har kravet til soliditeten tilmed været lovlig højt. Vi har derfor stræbt efter at forhøje det samlede udlån altså at løbe en noget større risiko. Det må ikke blive sådan, at penge bare hobes op. I forhold til de store summer og komplekse projekter er NIBs personalestyrke på omkring 140 personer meget beskeden. Bo Göran Eriksson udtrykker sin mening således: Hvis vi går i gang med mere komplicerede opgaver, for eksempel i Rusland, skal vi være åbne over for en vis udvidelse af bankens personale. Hvad er du mest tilfreds med fra din tid som bestyrelsesformand? At banken aktivt har søgt nye veje og fået respons på forandringerne fra bestyrelsen og ejerne. Et spørgsmål, som man snarest skal tage stilling til, er NIBs forhold til de baltiske lande. Således har den konservative gruppe i Nordisk Råd foreslået, at landene skal Jeg er altid i gang med 4-5 bøger på samme tid, siger Eriksson. Da dette interview blev givet, var det blandt andet Norman Mailers bog om Lee Harvey Oswald og en bog om Hogland, en ø i Den Finske Bugt.» Måske har kravet til soliditeten tilmed været lovlig højt. «kunne blive medlemmer af rådet. Et endnu mere naturligt spørgsmål vedrører faktisk baltisk medlemskab af NIB. Vi vil snart støde på den problemstilling, om ikke før så når de baltiske lande bliver medlemmer af EU og EIB, hvilket kan ske så tidligt som i 2004. Dette aktualiserer i allerhøjeste grad spørgsmålet: Hvad er Norden? Er det det klassiske begreb, der skal være grundlaget, eller det geografiske? Betragter vi balterne som slægtninge eller ikke? Det aktualiserer også sprogspørgsmålet. Hvilket sprog skal anvendes i banken, hvis flere lande involveres? Det er et spørgsmål, som sikkert vil blive stillet. Spørgsmålets karakter er af en sådan art, at det burde kunne vække interesse på højeste politiske niveau i Norden. På det rent tekniske plan skulle en sådan udvidelse af bankens base ikke være noget større problem. De baltiske lande er små og vil ikke nævneværdigt forandre den finansielle struktur i banken. Så det er i sidste ende et politisk spørgsmål. Mit testamente som bestyrelsesformand kunne være en opfordring til for alvor at gå ind i denne problematik. Tager man ikke relativt snart et initiativ, nu hvor udviklingen går i retning af et baltisk EUmedlemskab, lukkes vinduet måske mod de nordiske lande, siger Bo Göran Eriksson. BO GÖRAN ERIKSSON HANDELSPOLITISK SAGKYNDIG. Bo Göran Eriksson er jurist og viceherredshøvding*, men har i mere end tredive erhvervsaktive år først og fremmest beskæftiget sig med handelspolitiske opgaver. Han studerede europæisk integration så tidligt som i 1966-67 på Europainstituttet i Amsterdam. Dette tema har derefter fulgt ham i hele hans karriere, i det finske udenrigsministeriums handelspolitiske afdeling og i EFTA. Eriksson er som chefdirektør i handels- og industriministeriets markedsafdeling ansvarlig for blandt andet europæiske integrationsspørgsmål, konkurrence- og forbrugerspørgsmål, turisme og eksportfremstød. Blandt Bo Göran Erikssons mange internationale opgaver kan nævnes, at han var medlem af den finske delegation under de forhandlinger, der førtes 1992-94, forud for Finlands medlemskab af Den Europæiske Union. På hjemmeplan er Eriksson også alsidigt engageret, blandt andet som formand for Centralen för Turistfrämjandet. Det sidste år har han prioriteret arbejdet med en ny strategi for Turistfrämjandet. Den nye teknik er hastigt ved at ændre branchen. Rejsebrochurernes tid er snart forbi i stedet bliver deres rolle overtaget af call centre og Internet. Søgefunktionerne på Internet fungerer i dag ikke godt for den almindelige forbruger, som søger information om rejsemål og rejseruter. Der er stort behov for et ensartet europæisk system for hele rejsebranchen, siger Bo Göran Eriksson. Spørgsmålet bliver nu undersøgt på højeste europæiske niveau, af EU s IT-kommissær, Erkki Liikanen. På Bo Göran Erikssons initiativ. * Finsk titel, der betegner, at indehaveren er kvalificeret til dommerembede. 18 bulletin juli 2002
Større åbenhed i finansiel rapportering I NIB har den nye regnskabsstandard været et projekt, som har berørt hele banken siden foråret 2000. Således har bl.a regnskabs- og finansafdelingen arbejdet tæt sammen. På billedet ses siddende fra venstre: Stina Kontro, Marja Tikka, Joneta Danielsson og Bo Heide-Ottosen. Stående Torben Nielsen (t.v.) og Kaare Andersen. KRAVENE TIL VIRKSOMHEDERS finansielle rapportering er blevet skærpet. Det er aktuelt for mange at overgå til en ny regnskabsstandard. Overgangen er en omfattende proces, som kræver lang tids forberedelse på hver enkelt virksomhed. Det gælder derfor om at begynde i tide. NIB har siden 1994 anvendt regnskabsstandarderne International Accounting Standards, IAS. Som den første bank i Norden anvender NIB for regnskabsåret 2001 også IAS 39, der indeholder nye principper for behandling af finansielle instrumenter. Banken har valgt at anvende en internationalt vedtaget regnskabsnorm, som samtidig er neutral i forhold til de nordiske landes nationale regler. I NIB HAR IAS-PROJEKTET haft karakter af en pionerindsats, som ikke kun omfattede regnskabsfunktionen i banken. Også finansafdelingen, risikostyringen, IT-afdelingen og bankens ledelse har været engageret i arbejdet. Der har været tale om et fællesprojekt for hele banken, hvor udfordringerne har været mange. I bankens IASarbejdsgruppe har statsautoriseret revisor Marja Tikka fra Ernst & Young medvirket som ekstern ekspert. NIBs regnskabschef Stina Kontro synes, at projektet både har været interessant og givende, men samtidig krævende. Den nye standard har krævet løsninger, der er skræddersyede til NIB. At der ikke findes en etableret praksis på området har været et problem, siger hun. Det har været en særlig udfordring at være en af de første, der præsenterer et IAS, inklusive IAS 39 regnskab, og vore løsninger vil vække interesse hos andre, som forbereder en overgang. Alle europæiske børsnoterede selskaber skal ifølge en EU-beslutning følge IAS senest år 2005, i visse situationer kan der blive tale om senest 2007. Det er målet at skabe større åbenhed, om den information selskabet giver, og øge sammenligneligheden. IAS-regnskabet skal give et mere klart Henrik Schütt billede af virksomhedens lønsomhed og risici. Alle regnskabsrapporter, delårsrapporter inklusive, skal udfærdiges i overensstemmelse med IAS. BRUGEN AF IAS 39 betyder frem for alt en anderledes behandling af derivatkontrakter, som for 2001 blev vurderet i henhold til deres virkelige værdi (fair value). Ifølge Stina Kontro er virkningen af IAS 39 relativt lille i NIBs regnskabstal. Der eksisterer dog en indbygget volatilitet i de finansielle instrumenter, som nu vises mere åbent end tidligere. IAS 39 tillader hedge accounting, og for NIB betyder dette, at konsekvenserne for resultatet minimeres. IAS øger også værdien af noterne i regnskabet. Vi har valgt at vise IAS 39- effekterne som separate poster i regnskabets tabeller, siger Joneta Danielsson fra bankens regnskabsafdeling. Det nye regnskab afspejler nærmest den nugældende situation, medens tallene i tidligere regnskaber angav historiske værdier. EN AF NØGLEPERSONERNE i projektgruppen er Marja Tikka. Hun er en af de førende eksperter på IAS i Norden. IAS-projekterne i NIB er faldet heldigt ud, især takket være omhyggelige forberedelser, som blev påbegyndt i tide, siger hun. Det er nødvendigt, at virksomhederne indser, at det kræver et omfattende arbejde at gå over til en ny regnskabsstandard. Samtidig er et stort projekt som dette dog udbytterigt for hele organisationen, da det fører til større forståelse af de øvrige funktioner. Torben Nielsen og Kaare Andersen i bankens finansafdeling giver Marja Tikka ret. Finansafdelingen ser, hvorledes gennemførte transaktioner afspejler sig i regnskabet. Og med regnskab og rapportering baseret på de reelle værdier tilegner regnskabsafdelingen sig en helt ny måde at tænke på. Alt dette gavner og styrker banken rent ressourcemæssigt. bulletin juli 2002 19
Miljøspørgsmål aktuelle for finansinstitutioner En grundig miljøanalyse af et projekt er noget, som ligger i både låntagerens og långiverens interesse. En korrekt vurdering af miljøpåvirkningerne sparer penge og reducerer risikoen for tab. Dette blev konstateret på et miljøseminar, som NIB arrangerede i København i foråret. 10 PROCENT TIL INTERMEDIÆRER I 2001 gik cirka ti procent af NIBs udlån i Danmark til finansielle intermediærer, sammenlignet med syv procent for hele banken. Udlån til finansielle intermediærer i Danmark er steget støt siden midt i 1990 erne. I slutningen af 2001 udgjorde de udestående lån cirka 120 millioner euro. ET PROJEKT, SOM IKKE er gjort til genstand for en vurdering af miljørisici, kan koste både låntageren og långiveren dyrt. Max L. Jepsen fra Advokatkontoret i Juelsminde og NIBs miljøanalytiker Roland Randefelt gav under seminaret eksempler på miljørisici i udlånsvirksomheden. Når en virksomhed køber en grund, er det blandt andet vigtigt at undersøge, hvad der tidligere er sket på den. Hvis der for eksempel har stået en utæt olietank, som har forurenet jorden, kan køberen tvinges til at påtage sig ansvaret for rensningen, og regningen kan nå op på flere hundrede tusinde kroner. Derved kan banken løbe en risiko for tab. På grund af erstatningsansvaret ligger det i både bankens og låntagerens interesse at undersøge grundens historik, før der bevilges lån og indgås aftale. NIB ARRANGEREDE MILJØSEMINARET i København for sine danske og svenske intermediærer for at præsentere sin miljøpolicy og diskutere miljøspørgsmål i udlånsvirksomheden. De finansielle intermediærer er lokalbanker og regionale institutter, som låner NIBs midler videre. NIB» Det er få lokalbanker, der har en lige så detaljeret miljøpolicy som NIB. «har i flere år arbejdet med miljøspørgsmål inden for rammen af visse fastlagte principper. Disse er nu samlet i en miljøpolicy, et officielt dokument, som dirigerer NIBs udlånsvirksomhed, hvad angår miljøet. Det er første gang NIB har arrangeret et 20 bulletin juli 2002