A research paper on: Why modern women choose solo parenting

A research paper on: Why modern women choose solo parenting Aalborg Universitet Gruppe nr. 24, 4. semester sociologi Katrine Duus, Tanja Rasmussen, Louise Kubicki, Line Traumer Vejleder: Emma Engdahl Afleveringsdato: 28. maj 2014 Ord: 36.251

Gruppemedlemmer: Katrine Duus Tanja Rasmussen Louise Kubicki Line Traumer 1 ud af 106

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Disposition... 5 Indledning... 7 Kvinder i et historisk perspektiv... 7 Individualisering i nutiden... 9 Problemfelt... 10 Begrebsdefinition... 11 Alternativer til traditionel forplantning... 12 Hvorfor er det relevant?... 14 Forskningsoversigt... 16 Afgrænsning af undersøgelsens fokus... 18 Teori afgrænsning... 19 Empiri afgrænsning... 20 Videnskabsteori... 20 Fænomenologi... 20 Hermeneutik... 23 Anvendelsen af fænomenologien og hermeneutikken... 25 Metodologisk tilgang... 25 Abduktion... 26 Induktion... 26 Deduktion... 27 Kvalitativ empiri... 28 Kvalitative interviews... 28 Udvælgelse af informanter... 30 Informant opsummering... 33 Udformning af interviewguide... 34 Typer af spørgsmål anvendt i interviewguiden... 34 Interviewrelationer... 36 Før interviewet... 36 Under interviewet... 37 2 ud af 106

Forskerrollen og etiske afklaringer... 38 Informeret samtykke... 39 Fortrolighed... 40 Konsekvenser... 40 Transskriptionsmetode... 41 Reliabilitet og validitet... 42 Analysestrategi... 46 Empirisk analyse... 46 Meningskondensering... 46 Typificering... 47 Teoretisk analyse... 48 Modernitetsteori... 50 Anthony Giddens... 50 Giddens om det moderne samfund... 51 Giddens om parforholdet... 52 Giddens om forældreskab... 54 Giddens om individet... 55 Kritik af Giddens... 56 Ulrich Beck og Elisabeth Beck- Gernsheim... 56 Beck- Gernsheim og Beck og Beck- Gernsheim om det moderne samfund... 56 Beck- Gernsheim og Beck og Beck- Gernsheim om parforholdet... 57 Beck- Gernsheim og Beck og Beck- Gernsheim om forældreskab... 59 Beck- Gernsheim og Beck og Beck- Gernsheim om individet... 60 Kritik af Beck og Beck- Gernsheim... 61 Anvendelse af teorierne i kombination... 62 Empirisk analyse... 63 Overordnet om informanter... 63 Den partnerløse... 64 Den forventningsfulde solomor... 68 Den målrettede solomor... 71 Den tilfældige... 75 Delkonklusion... 77 Teoretisk analyse... 78 Samfund... 78 3 ud af 106

Ekspertsystemer og velfærdsstaten... 79 Parforhold og relationer... 80 Forskelligartede relationer i moderniteten... 82 Biologiske og sociale relationer... 83 Individet... 85 Identitet og moderskab... 85 Barnet og kærlighed... 87 Autonomi... 90 Planlægning og kontrol... 90 Delkonklusion... 94 Konklusion... 95 Er mænd overflødige i fremtidens familier?... 99 Køn og familieformer... 100 Familien som arbejdsplads... 100 Forsørgerrollen udfordres... 101 Litteraturliste... 103 Bilag... 108 Bilag 2: Opslag på regnbuebarn.dk... 109 Bilag 3: Samtykkeerklæring... 110 Bilag 4: Interviewguide... 111 4 ud af 106

Disposition Formålet med dispositionen er, at give læseren et samlet overblik over projektets indhold, og hvilken sammenhæng afsnittene har. Overgangen mellem afsnittene, samt undersøgelsens proces vil herunder blive uddybet til brug som forståelsesværktøj i gennemlæsningen. I indledningen præsenterer vi kort familien i et historisk perspektiv, i særdeleshed hvordan kvindens rolle og plads har udviklet sig fra det traditionelle samfund til det senmoderne samfund. Samtidig beskrives individualiseringens udvikling, og børns nye rolle i familien. Herefter problematiseres familieformer, og projektets definitioner og fokus defineres. Relevansen af temaet beskrives i sammenhæng med tidligere forskning omkring temaet familie og familieformer. Idet der er skabt en oversigt over emnet, og relevansen af emnet, afgrænses emnet i forhold til problemformuleringens formål og hovedfokus. Efter at fokusset er anlagt, og vi har specificeret hvad undersøgelsen overordnet skal indeholde, vil de metodiske overvejelser præsenteres i overensstemmelse med vores sociologiske interesse. Da der i vores metodologiske overvejelser indgår mange elementer, har vi opdelt dette afsnit i mindre dele, herunder blandt andet elementer som valg af kvalitativ metode, som skal hjælpe os til at forstå, hvorfor kvinder vælger at få børn uden en partner samt hjælpe til at få øje på, hvordan deres valg har påvirket deres hverdag. Først introduceres vores overordnede videnskabsteoretiske positioner, hvilket har til formål, at skabe en forståelsesramme for vores tilgang til senere empirisk materiale og analysen. Vores fænomenologisk-hermeneutiske udgangspunkt kommer til udtryk i, og leder derfor videre til, vores afsnit om metodologisk tilgang, herunder valget af abduktion. Kombinationen af vores videnskabsteoretiske positioner og vores metodologiske tilgang, leder naturligt videre til afsnittet om den specifikke metode til indsamling af empiri. I de dertilhørende afsnit, vil den valgte kvalitative metode introduceres, og diskuteret i forhold til anvendelsen i nærværende projekt. Herunder vil metodiske værktøjer og overvejelser behandles i forhold til besvarelse af problemformuleringen. I forbindelse med valget af metode, diskuterer vi følgende; udvælgelse af informanter, 5 ud af 106

udformning af interviewguide, interviewrelationer samt forskerrolle og etiske overvejelser. Formålet med dette er, at synliggøre hvor undersøgelsen har styrker og svagheder, og for at forberede os bedst muligt til mødet med informanterne. Overvejelserne behandles og vurderes efterfølgende i afsnittet om validitet og reliabilitet. Metodeafsnittet afsluttes med en analysestrategi, hvor de metodiske overvejelser opsummeres i forhold til konkret anvendelse i analysen. Analysestrategien præsenterer anvendelsen af teori, hvorfor disse i det efterfølgende afsnit beskrives. Teoriafsnittet handler således om hvilke teoretikere vi har udvalgt til, at besvare vores problemformulering, og hvilke teoretiske begreber vi forventer at skulle anvende i den senere analyse. Anthony Giddens, Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheims modernitetsteorier danner baggrund for vores teoretiske perspektiv. Efter præsentationen af vores metode og teori, samt kombinationen af disse, indledes projektets analytiske fase. Først og fremmest er det vigtigt, at tydeliggøre hvorledes analysen er opdelt i to. Den første del af analysen, den empiriske, er baseret på den fænomenologiske og induktive behandling af den indsamlede empiri, og analysen udtrykkes i typificeringer baseret på meningskondensering af informanternes livsverdener. Anden del af analysen, den teoretiske, er derimod baseret på typificeringerne fra den empiriske analyse, og anvendes gennem teoretikernes begrebsapparater, hvormed den kvalitative empiri sættes i et samfundsmæssigt perspektiv. På baggrund af de to analyser, som hver især afsluttes med en delkonklusion, vurderes hele undersøgelsens resultater, og en samlet konklusion gives. Baseret på undersøgelsens konklusioner, afsluttes projektet med en fremtidsskuende problematisering af mænds rolle i familien, baseret på relevant sociologisk teori, herunder Talcott Parsons, Judith Butler og Heidi Hartmann. 6 ud af 106

Indledning I børnehaverne leger børnene far, mor og børn, men er legen et reelt spejlbillede af det samfund vi lever i idag? Det kan godt være at denne eventyrlige leg er et udtryk for den gængse opfattelse blandt børn, men spørgsmålet er, om denne konstellation afspejler nutidens familiekonstellationer. Louise på 5 år har ikke nødvendigvis blot én mor og én far, men måske en mor og en mor, en mor, en far og to stedforældre, eller måske bare én mor eller far (Frølander, 2013:1). Hvad er en kernefamilie, hvad er en traditionel familie, og hvorfor findes der i dag flere forskellige former for familier? Det er spørgsmål som vi igennem vores undersøgelse af en specifik familieform, vil forsøge at finde forklaring på. Ikke blot for at forstå familiens nuværende billede, men også for at skue mod fremtiden og se eventuelle nye tendenser for familiekonstellationer. Vi har kernefamilier, skilsmissefamilier, regnbuefamilier og singlefamilier. Hvad indebærer en familie? Og hvad er essensen i en familie? Vi spørger nogle af dem som har valgt, at leve i en anderledes familie i forhold til mor-far-barn sammensætningen. Kvinder i et historisk perspektiv For at kunne forstå familien, må man se på de aktører som denne historisk set har indeholdt. Først og fremmest er familien et udtryk for reproduktion, og kan i princippet dateres tilbage til Adam og Eva, der ved syndefaldet bliver smidt ud af paradisets have, og dermed er nødt til at arbejde for føden og reproducere sig, både for sig selv og for menneskets videre overlevelse. Førhen var biologien nødvendig for reproduktionen, og dermed for familiens eksistens. Det var afgørende, at der var bidrag fra en han og en hun for at få børn, og dermed sikre artens overlevelse. I samtiden derimod findes der mange forskellige metoder til reproduktion. Man kan både foretage kunstig befrugtning på et væld af måder, samt adoptere fra eget eller fremmede lande. Derfor er familien ikke længere et udtryk for artens overlevelse, men en social konstruktion, hvor parterne hver især har mulighed for at sprede sine gener (Krag, 2012:1). Det er især kvinderne, som har fået udvidet deres muligheder for alternativer til familiens sammensætning. Da grundloven i 1915 blev ændret til fordel for kvinderne, hvormed de fik stemmeret (Ploug, 2011:7), fik kvinderne mulighed for at påvirke den 7 ud af 106

politiske debat. Efter denne ændring, gik der en del år før kvinderne igen fik forbedret deres muligheder. Kvinderne kommer for alvor på arbejdsmarkedet omkring 1960 erne, hvilket medførte ændringer for sammensætningen af danskernes familier. Omsorgen for børn blev overdraget til den kommunale service. Da p-pillen blev frigivet i 1966 (Ploug, 2011:8), fik kvinderne i højere grad selvbestemmelse over deres liv og ikke mindst deres arbejdsliv. Da der i 1973 blev frigivet abort for alle (Ploug, 2011:8), fik kvinderne i endnu højere grad frihed for deres familie- og arbejdsliv. Omkring samme tid, hvor aborten blev frigivet, fulgte en stærk kvindebevægelse, hvis hovedfokus var kvinders ret til ligestilling og et liv på deres egne vilkår. I Danmark var rødstrømpebevægelsen symbolet på kvindernes frigørelse fra mændenes verden, og samtidig symbolet på nye tider for familierne (Rasmussen, 2011:391). Dette var en del af den anden feminisme bølge. Det var ikke længere en naturlighed, at kvinderne passede børnene, lavede mad og andre huslige dyder. Mændene måtte på mange områder opgive deres suverænitet og give plads til kvinderne som ligestillede, både på arbejdsmarkedet, i politik og i medierne (Rasmussen, 2011:392). Kvinderne er også i langt højere grad kandidater til de ledende stillinger, både i erhvervslivet, men ikke mindst inden for politik. Således oplevede kvindebevægelsen muligvis en af de største milepæle da Helle Thorning-Schmidt først blev formand for Socialdemokraterne i 2005, og siden blev statsminister i 2011 (Ploug, 2011:9). Hun er måske endda et godt eksempel på den karriere-prioriterende, udearbejdende mor, som danner familie med en mand som end ikke har primære bopæl i landet. Statsministeren er selvklart ikke et standardbillede på den danske familie, men hendes blandede roller, både som arbejder, medforsørger og mor, er muligvis tilsvarende i mange andre danske familier. Det er ikke kun kvindens rolle i familien, der har udviklet sig. Også børnene har fået en særlig status. Som tidligere beskrevet var børnene en naturlig del af artens overlevelse, samt en praktisk foranstaltning i forbindelse med arbejdsdeling og pasning af forældrene, når de blev svage og gamle. I de senere år er begrebet ønskebarn opstået i forbindelse med familieforøgelse, hvilket også stemmer overens med Giddens og hans begreb om den demokratiske familie, som vil blive uddybet i teoriafsnittet (Giddens, 1999:97). Man får børn af vidt forskellige årsager, ikke blot for at sikre sig forsørgelse og pleje. I velfærdssamfundet får man børn af lyst og ikke 8 ud af 106

af pligt. Det afspejler fødselstallene også, da fertiliteten for hver kvinde i den fødedygtige alder i 2013 var 1,67 barn (Klintefelt, 2014:1), hvilket er et fald på hele 11% fra 2010, hvor tallet var 1,87 (Østberg, 2014:1). Man kan argumentere for, at en af årsagerne til dette blandt andet kan skyldes, at børn i højere grad prioriteres, og at der derfor investeres mange timer og penge pr. barn, og jo flere børn, jo mere tidskrævende og dyrere. Det indbyrdes forhold mellem ægtefolk, har også måtte stå sin prøve. Siden 1986 har antallet af skilsmisser været nogenlunde konstant, forekommende i mellem 41% og 47,3% af alle ægteskaber (Klintefelt, 2013:1). Ægteskabet, og parforholdet generelt, er altså ikke længere en ubrydelig institution. Deltagerne, både mænd og kvinder, har mulighed for at ændre lyst og behov, og handle efter egen vilje. Individet er altså i det senmoderne samfund, frit stillet til at følge egne indskydelser, og hvis ikke ægteskabet og parforholdet passer til det liv individet ønsker at leve, så tilpasses civilstanden efter dette. Fraværet af en partner har også betydning for den demografiske fordeling af danskerne. Vi ser en stor stigning i antallet af personer i alderen 30-49 år der bor alene, både med og uden børn. Det er især mænd der er enlige, det er hovedsagligt fordi at eventuelle børn oftest har bopæl hos moren, i tilfælde af opbrud (Larsen, 2014:1). Dette er muligvis en afspejling af kvinders selvstændighed og frihed til selv at vælge hvilken familieform de ønsker at indgå. Individualisering i nutiden Nogle af samtidens førende moderniseringsteoretikere mener, at kvinderne bliver mere og mere frigjorte og individualiserer sig selv f.eks. ved at få et barn selv, og at denne individualisering skal ses som et menneskes frigørelse i forhold til eksempelvis familie, og muligheden for at forme sin egen livsbane (Dencik, 2008:120). Dette afspejler sig også i fænomenet omkring solomødre. Kvinderne bliver mere frie, og tager nogle valg, for deres kvindelighed og dem selv som person, og former deres liv efter egne ønsker. Zygmunt Bauman bekræfter dette, idet han beskriver individualitet som en mængde muligheder som den enkelte kan vælge og vrage imellem. Han siger, at individualisering står altså for menneskets øgede muligheder for (og tvang til) selv at vælge og forme sin livsbane (Dencik, 2008:121). Men fører denne 9 ud af 106

individualisering til svækkede nære-bånd? Ifølge den tyske sociolog Arnold Gehlen, gør individualiseringen, at det enkelte individ medvirker i flere og stærkere ikkefamiliære aktiviteter, og derved kun er medvirkende i organisationer og institutioner for sig selv (Dencik, 2008:126). Familien bliver altså nedgraderet i forhold til individet. Førhen var familien en form for sikkerhedsnet, dette mister sin betydning i forhold til f.eks. arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet (Dencik, 2008:128). Til dette kommer, at grundet forskellige aktiviteter, såsom skole og arbejde, bliver individerne altså adskilte i hver deres arena, og bliver på den måde materielt uafhængig af hinanden. Det gør også at, familien stiller større og større krav til hinanden, og forsøget på at beholde familieinstitutionen kan mislykkedes (Dencik, 2008:130). Der er således flere teoretikere, der opererer med begrebet individualisering. Vi vil i dette projekt tage udgangspunkt i Anthony Giddens og Ulrich Beck og Elisabeth Beck-Gernsheims synsvinkler på individualisering. Der netop adskiller sig i forhold til eksempelvis Baumann, idet de ikke anser individualiseringen som negativ. Ovenstående er et kort historisk oversigt, over samfundsudviklinger der har haft direkte påvirkning på kvinders selvstændighed og familiens grundlag. Det er både folkebevægelser, politik, erhverv og individet der har oplevet en udvikling. I forbindelse med de nye reproduktive metoder, er partnerskabet ikke længere en nødvendighed for at opnå forældreskab. Problemfelt Vi finder det interessant, at finde forklaringer på udbredelsen af nye typer af familieformer. I det senmoderne samfund, hvor der både moralsk og politisk er plads til mangfoldigheden blandt familier, kan individets forklaring på valget af den utraditionelle familieform, muligvis give indsigt i kommende familieformer eller tendenser i samfundet. Det er som udgangspunkt ikke problematisk, at kvinder vælger den typiske kernefamilie fra, men selve familiebegrebet og dets betydning for samfundets opbygning, er relevant at undersøge. For hvis familien ikke længere som udgangspunkt består af to forældre og dertilhørende 1,67 barn, jf. tidligere afsnit, hvad består den så af? Og hvor skal familien bo? De danske boliger er, over en bred kam, bygget til at huse to indkomster. Det vil sige, at jo flere mænd og kvinder der 10 ud af 106

vælger en partner fra, og bosætter sig alene, jo flere der bliver skilt, og jo flere ældre der oplever enkestanden og i kraft af dette bor alene, jo større efterspørgsel bliver der på boliger der kan betales af én indkomst. Blandt andet derfor, på grund af den danske bolig infrastruktur, er det interessant at problematisere familiebegrebet, og undersøge årsager til fravalg af partner og medforsørger i en familie. Det er dog ikke kun solomødre, der er relevante at undersøge, i forbindelse med nævnte strukturelle problematik. Også skilsmissefamilier, eller partner- og barnløse individer kunne være interessante at få til at forklare deres begrundelser for single standen. Dette projekt er dog begrænset til at undersøge netop singlekvinders fravalg af en partner, ligegyldigt om en mulig partner ville være en mand eller kvinde, for at forstå både tilvalget af et barn, men samtidig også fravalget af en medforælder og medforsørger. Det er så spørgsmålet om kvinderne der har deltaget i denne undersøgelse, har fravalgt den efterspurgte kernefamilie, eller om de har opfundet en ny personlig definition af netop denne. Problemfeltet leder os frem til følgende problemformulering: Hvorfor vælger singlekvinder at få børn uden en partner, og hvordan kommer deres valg til udtryk i deres hverdag? Det vi med ovenstående problemformulering ønsker, at undersøge er det valg singlekvinder foretager, herunder de overvejelser de gør sig i forbindelse med valget, samt deres efterfølgende oplevelser i hverdagen. Begrebsdefinition Som tidligere berørt, har familie i dag en anden betydning end førhen. I dette projekt skal en familie ses som de mennesker den enkelte solomor anser som værende familie. Dette kan enten udgøres af biologiske eller sociale forhold. Gennemgående for en familie, er den samhørighedsfølelse der er imellem personerne, og behøver derfor ikke nødvendigvis, at være bundet sammen af blodets bånd. Familie skal i dette projekt ses som et tilvalg af visse personer, som for vores informanter, har spillet eller spiller en stor rolle i deres liv. Vores definition af kernefamilien, tager udgangspunkt i Parsons definition, der betragter far-mor-barn konstellation som værende universel (Parsons, 1955:10ff). Igennem projektet har vi, som et bevidst valg, brugt begrebet forælderskab i stedet 11 ud af 106

for forældreskab. Dette har vi gjort med fokus på, at projektet omhandler solomødre, og derfor som udgangspunkt kun er én person i forælderskabet. Ved brugen af forældreskab ville der kunne opstå forvirring om, hvorvidt dette omhandler én eller to forældre, vi har derfor fravalgt forældreskab. Forælderskabet kan altså ikke strække sig til moren og en ny partner, eller omhandle den valgte donor eller mand, men omhandler udelukkende moren, der har givet liv til barnet/børnene. Eftersom vores informanter alle har forskellige typer af relationer til deres hidtidige eller nuværende partnere, anvendes begrebet partnerskab, som et udtryk for solomoderens forhold til en eksisterende eller eventuel livsledsager. Det er altså udelukkende en relation til moderen og ikke til barnet. Dette har dermed også betydning for, hvorvidt en eventuelt livsledsager kan indgå i forælderskabet. I projektet er der tale om solomødre, altså kvinder der vælger at få barn alene, velvidende om at hun er alene igennem forløbet. Solomødre gør brug af alternative måder til at reproducere sig, f.eks. i form af donor eller adoption. En solomor kan ses i forhold til enlige mødre og singlekvinder. Hvor en enlig mor er en kvinde, der er alene med børnene grundet skilsmisse eller opbrud fra børnenes far af anden grund, er det gældende for en singlekvinde, at hun ingen børn har. På denne vis adskiller disse to typer kvinder sig fra solomødre, som er den gruppe af kvinder vi ønsker at undersøge i nærværende projekt. Alternativer til traditionel forplantning I det senmoderne samfund er der mange muligheder for at få børn, for dem der, af forskellige årsager, ikke selv kan få børn. Disse er blandt andet adoption og brug af donor. Som single kvinde kan det være svært at adoptere, idet man til enhver tid vil blive nedprioriteret, hvis der er et par, der også ønsker at adoptere. I 2012 blev 58 enlige godkendt til adoption, og hele 354 par blev godkendt samme år (Adoptionsnævnet, 2013). Som eneadoptant skal en psykolog kunne godkende, at personen kan tage vare på et barn alene. Man er eneansøger så længe man er ugift, også hvis man bor med en sambo. Idet adoptionsmuligheden ikke er anvendt i projektet, vil denne mulighed ikke blive uddybet yderligere. I stedet vil donor metoden og -begrebet blive uddybet i det efterfølgende. Hvis man benytter sig af enten anonym donor eller kendt donor, er donoren blot donor uden rettigheder i barnets opvækst. Dette ses også i paragraf otte i Lov om kunstig befrugtnings anvendelsesområde, mulighed for anonym og ikkeanonym æg- og 12 ud af 106

sæddonation i forbindelse med behandling med kunstig befrugtning, fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning, adoption af registreret partners barn og fremmøde i adoptionssager m.v. der fastslår, at En sæddonor kan ikke dømmes som far til et barn, der med hans sæd er blevet til ved kunstig befrugtning af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis sæden er doneret med henblik på en sundhedspersons anvendelse ved kunstig befrugtning (Krag, 2012:1). Hvis en kvinde ønsker inseminering kræver dette, at kvinden er under 40 år, og at der ikke allerede findes fælles børn i hjemmet, altså er det muligt for singlekvinder at få børn via insemination (Andersen, 2008:1). Som donor kan man donere på flere forskellige måder, dette medføre også, at den/de der vælger at bruge sæden kan vide lidt eller meget om donoren. De forskellige former for sæddonation vil her blive gennemgået. Den anonyme sæddonor giver kun basisoplysninger om sig selv, som hårfarve, højde og vægt. Barnet og donoren kan ikke søge oplysninger på hinanden senere hen, dette kaldes også for en basisprofil. Vælges der derimod en ikke-anonym sæddonor, har denne en udvidet profil og indeholder blandt andet oplysninger, som uddannelse, babyfoto og arbejde. Barnet og donor kan stadig ikke søge oplysninger på hinanden senere hen. Anonymt donorskab er hvor meget donoren vælger at opgive om sig selv i profilen. En ukendt donor omhandler, hvorvidt kvinden kender donorens identitet ved donationen, hvis ikke, er dette en ukendt donor. Er der derimod tale om en kendt donor kender kvinden til identiteten på donoren og dermed er donoren også ikkeanonym, da kvinden kender til flere oplysninger end basisprofilen. Hvis donoren vælger at være en lukket donor, kan barnet på intet tidspunkt i sit liv få flere oplysninger af vide. Hvorimod en åben donor, er en donor der på tidspunktet af donationen, ikke er kendt, men barnet kan på et senere tidspunkt søge oplysninger om donoren, hvis barnet ønsker det. Forskellen på en dedikeret donor og en ikkededikeret donor er, at en dedikeret donor giver sæd til en kvinde han kender identiteten på, og donoren vil blive skrevet på som faderen til barnet. En ikke dedikeret donor er derimod en der giver sin sæd til en række kvinder og ikke ved hvem disse er. Han kan aldrig stilles til ansvar som fader, uanset om dette er som anonym, ikke anonym, åben eller lukket (Dansk Fertilitetsklinik). I projektet bliver begrebet donor anvendt. I dette ligger mange forskellige muligheder for donor. I projektet er donor brugt som et vidt begreb, dette kan både være anonym 13 ud af 106

eller ikke-anonym osv. med henblik på informanterne i dette projekt, har alle valgt en anonym donor. En donor ses i projektet, som en der har leveret sæden til singlekvinden igennem en inseminationsklinik, her er det underordnet om dette er til en privat- eller offentlig klinik, donoren har ikke en faderlig rolle, og skal ikke ses som andet end sæd til at lave et barn med. Dette er det valg en solomor tager. Hvor donor er en mulighed for at skabe en familie, kan adoption også byde ind. Adoption er muligt for solomødre, dog er der visse processer der skal gennemgås. Adoption er at tage et allerede født barn til sig, som er blevet givet væk af sin biologiske mor, dette er ikke tilfældet i projektet, dog har nogle af informanterne gjort sig tanker omkring det. Med tanke på at benytte sig af en donor, går dette i strid med undersøgelsen, som også påvist i afsnittet forskningsoversigt, at 77% af alle børn ser en kernefamilie, med mor, far og børn som det ideelle. Dette er blandt andet noget af det, vi i projektet ønsker afklaret, kan en singlekvinde, som præsten i dokumentaren fra DR2, danne en familie (jf. forskningsoversigten)? Hvorfor er det relevant? Som påvist i vores indledning, er det tydeligt at se, at det kvindelige køn gennem årene er blevet mere selvstændigt og i højere grad står på egne ben end det tidligere var tilfældet. Dette har uundgåeligt haft en indflydelse på familien og dens medlemmer. Man kan i den forbindelse argumentere for, at der ikke i lige så stor udstrækning, er brug for manden i rollen som familiens forsørger. Det ser ud til, at et stigende antal kvinder bliver mor uden at have en far i billedet (Dreehsen, 2009). Ifølge en artikel i Berlingske fremgår det, at der i første halvår af 2007 blev foretaget 34 inseminationer af enlige kvinder, mens der til sammenligning i første halvår af 2009 blev gennemført 158 inseminationer af enlige kvinder på fertilitetsklinikken Copenhagen Fertility Center. Andre fertilitetsklinikker beretter på lignende vis om, at hovedparten af deres kunder efterhånden består af singlekvinder (Dreehsen, 2009). Der er således tale om en markant stigning i antallet af singlekvinder, der ønsker at blive mor, også selvom det er på egen hånd og dermed uden en partner. En sådan udvikling vil uundgåeligt have en indvirkning på familiebegrebet samt på behovet for at indgå i en kernefamilie bestående af far, mor og barn/børn. 14 ud af 106

Til trods for at solomødre er et stadig stigende fænomen bliver det dog ikke taget imod med helt åbne arme fra alle sider. I artiklen Solomødre møder modstand i befolkningen fra Berlingske Tidende fremgår det, at mere end hver tredje er imod, at enlige kvinder har mulighed for at få børn med donorsæd. Det er især de danske mænd, der er modstandere af projekt barn-uden-far. Dette er, ifølge Lars Dencik, ikke overraskende, at det især er mændene, der er imod fænomenet, og han forklarer mændenes kritik i lyset af feminismens enorme og hurtige gennemslag i moderne vestlige samfund (Jakobsen & Hansen, 2013). En anden afgørende udvikling, der har tilladt en anderledes form for reproduktion er den teknologiske udvikling, der har muliggjort kunstig befrugtning eller insemination. En sådan mulighed kræver ikke, at en kvinde har et partner. Kunstig befrugtning har ikke altid været tilladt, men siden 1. januar 2007 har enlige heteroseksuelle kvinder og lesbiske fået samme rettigheder angående fertilitetsbehandling som heteroseksuelle gifte kvinder i parforhold, i det offentlige system (Witthøfft, 2007). I 2013 blev der til Sundhedsstyrelsen, gennem Statens Serum Instituts Elektroniske Indberetningssystem, indberettet en forventning om, at 449 børn ville blive født af en dansk kvinde uden partner igennem IUI-D (bilag 1). IUI står for Intra Uterine Insemination, og D er en betegnelse for insemination af donorsæd (Bangsbøll et al, 2008:2). Ifølge Nina Stork, klinikleder på landets største fertilitetsklinik Storkklinik, er kvinder, der ikke har brug for en mand, en myte. Hun mener, at kvinden er kommet i en alder, hvor hun ikke har fundet den rigtige mand, men har et brændende ønske om at stifte en familie og derved tyr til en alternativ måde at reproducere sig selv på. I 1999 ved klinikkens åbning, var fordelingen af patienterne 60% lesbiske og 40% enlige, i dag er dette omvendt (Henriksen & Beck-Jessen, 2009). Forsker Lone Schmidt mener ikke, at kvinderne vælger en partner fra, men at de vælger et barn til, mens de stadig har muligheden og så kan manden komme bagefter (Hansen & Jakobsen, 2013). Dette er kvindernes plan b, og skal derfor ikke ses som egoisme ifølge Lone Schmidt. At kvinderne vælger barnet til mens de stadig har muligheden, behøver derfor ikke nødvendigvis at være en fravælgelse af partner. Dette synspunkt støttes op af Maria Salomon, der står bag 17 netværk for selvvalgte alenemødre i fertilitetsbehandling. Fra Maria Salomon lyder det, at kvinderne alle har mistet en drøm, nemlig drømmen om at skulle have et barn med en mand (Schnabel, 2014). 15 ud af 106

Man kan således argumentere for, at kernefamilien stadig er et ideal i samfundet, og at kernefamilien dermed stadig er det, som de fleste søger, når de begynder at tænke på, at danne en familie. På baggrund af ovenstående er det således yderst interessant at undersøge, hvilke motiver solomødre har for deres valg om at få barn uden partner, og i den forbindelse er vi interesseret i at høre om de overvejelser, oplevelser og udfordringer, som disse kvinder har haft i relation til deres valg. Forskningsoversigt I Adoption - forældres behov eller barnets tarv? tager forskerne fokus på det behov der kan ligge til grunde for, at blive forældre. De ser både på par, og på enlige der har ønsket om at blive forældre. Forældrene udtrykker en klar holdning om, at dét at give kærlighed og lære et andet menneske noget, har været en af faktorerne der har medvirket til adoption, de kan ikke selv få børn, og har derfor søgt andre veje (Klausen et al, 2012: 42). De stiller det således op, at de lægger noget i barnet, og forventer derfor også at få noget tilbage. En af de enlige, der ønsker et barn, udtaler der er så mange børn derude og der er børn der søger en mor. Jeg er ikke en mor der søger et barn, men der er et barn der søger en mor. Fordi jeg mener at i bund og grund er det jo et - et egoistisk behov. (Klausen et al, 2012 :42) Danmarks Statistik beskriver en familie således En familie består af en eller flere personer, der bor på den samme adresse og har visse indbyrdes relationer. En familie kan bestå af en enlig eller et par med eller uden hjemmeboende børn under 25 (Larsen, 2014). Denne definition af familien, bakker vores problemformulering op omkring familieformen solomor. Adoption - forældres behov eller barnets tarv? går i dybden med adoptionen og konsekvenserne af denne i Danmark, dele af dette kan associeres med vores projekt, dog har vi en anden drejning og ser kun på solomødre, projektet afviger også fra vores på det teoretiske plan. Vi ønsker at gøre brug af Giddens, og i Adoption - forældres behov eller barnet tarv? har de benyttet sig af Foucault, Eng, Butler og Strathern, som udgangspunkt mener vi ikke at disse teoretikere kan være brugbare til vores projekt. Dog anvender vi Butlers teoretiske perspektiv i afsnittet Er mænd overflødige i fremtidens familie?. Ifølge Signe Fjord og Anne Patricia Rethlsdorf, er det ikke et fravalg af partner, men et tilvalg af børnene. De skyder nogle af de fordomme til jorden som florerer og slår fast, at ønsket om at blive mor, bare skal handles på (Fjord & Rethlsdorf, 2012:19). I deres 16 ud af 106

bog Selvvalgt singlemor til donorbarn - beslutningsprocessen, indrømmer de, at denne familieform, ikke er den mest normale, eller ideelle for de fleste kvinder, men de håber og ønsker gennem deres bog, at normalisere og afmystificere dette. Fjord og Rethlsdorf mener, at det biologiske ur er en medbestemmende faktor til at flere vælger, at blive singlemødre (Fjord og Rethlsdorf, 2012:55). De mener begge, at det at få et barn er af egoistiske årsager, både som singlemor eller som to i et partnerskab. I dag, lever 36% af Danmarks befolkning som singler, og tallet er stigende, og begrebet singlemor, kan nu ses som noget stærkt, end i 1980 erne da man havde ondt af singlemødrene (Fjord og Rethlsdorf, 2012:57). Dette ses også på deres nye fortolkning af ordet single : Et powerbrand der signalere overskud, netværk og et attraktivt frit liv (Fjord og Rethlsdorf, 2012:58). Dog viser en undersøgelse, at 77% af alle børn, opfatter en kernefamilie med far, mor og børn som det rigtige (Højbjerg & Giebner, 2011). Dette er i modstrid med solomødres handlinger og ønske om, at have et barn alene, men ikke nødvendigvis deres forestillinger. Michael Nebeling Petersen, har arbejdet med queer slægtskaber i afhandlingen ved navn To belong to the living - om queer slægtskab og reproduktiv futurisme. Heri bearbejder Petersen en spillefilm, der omhandler en familie bestående af to mødre, her trækker han det over på populærkulturen i dag. Petersen undersøger blandt andet, hvordan homofamilien konstitueres (Petersen, 2012:243). I dette benytter Petersen sig blandt andet af teoretikeren Lee Edelman, som mener, at queerhed ikke kan være en identitet hos mennesket, derimod ses det som en forstyrrelse af identiteten og truer den sociale orden (Petersen, 2012:246). Sara Ahmed arbejder blandt andet med queer teorier, og med begrebet ubehag. Hun ser queerhed og følelsen af ubehag som sammenhængende, og hun henviser til en stol, hvor stolen repræsenterer ubehaget. Hvis stolen passer dig, bemærker du det ikke, men hvis stolen er for lille, opstår der en form for ubehag. Taget tilbage til queerhed, er der et ubehag ved ikke at passe ind i de sociale normer (Petersen, 2012:247). Denne afhandling handler altså mere om det at være en homoseksuel familie i samfundet, forventningerne og konsekvenserne, end soloforælderskab. Søgninger i bøger og på internettet har ikke givet os noget der ligner det vi selv ønsker at undersøge til fulde, hverken med brugen af vores valg af teori, eller vores problemfelt. Derfor er det relevant at tage emnet op. DR2 har lavet en dokumentar kaldet Fri os fra kernefamilien, der kan være med til at give en vis samfundsrelevans til vores projekt. Den behandler blandt andet kernefamilie som 17 ud af 106

lykke, når der i dag er så mange der skifter familier på den ene eller anden måde, hvordan kan kernefamilien så ses som det lykkebringende? Og hvad består en kernefamilie i virkeligheden af i dag? (DR2, 2014). Idealet om en kernefamilie, mor, far og barn/børn, bliver sat på prøve af singlerne. I dokumentaren går de blandt andet tæt på en kvinde, der har valgt at få et donorbarn med en ven. Her ser de på overvejelserne og beslutningen omkring det, at gå ind i et forældreskab uden et partnerskab. En præst udtaler sig om emnet det at være single, er en familieform (DR2, 2014). Dette er særligt interessant for projektet og sætter også den ideelle kernefamilie under lup. På baggrund af ovenstående, mener vi at have argumenteret for en samfundsrelevans i projektets emne. Afgrænsning af undersøgelsens fokus Dette afsnit har til formål at afgrænse vores problemfelt, hvormed vi ønsker at introducere læseren for en præcisering af, hvad vi vil undersøge i nærværende opgave. På denne vis vil dette afsnit fungere som et overbliksskabende og klargørende afsnit. Vi har valgt at afgrænse os til at foretage kvalitative interviews i overensstemmelse med temarammen for vores semester - hverdagsliv. Disse interviews skulle foretages med kvinder, der har valgt at få et barn uden en partner. Vi har lagt vægt på kvinder, da det som mand kan være næsten umuligt at få et barn alene, hvorimod kvinder har flere forskellige muligheder for at kunne reproducere sig selv. Vi har på det grundlag fundet det naturligt, at undersøge det fra kvindernes vinkel. I forbindelse med valget om at fokusere på kvinder, har vi dog ikke valgt at begrænse os til, at vejen til graviditet skulle foregå på en specifik måde. I og med at vi taler om graviditeten, udelukker vi adoption som en mulighed. Dette afspejler sig ligeledes i vores udvalg af informanter, hvor kvinderne både er blevet gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, mens en enkelt kvinde er blevet gravid, mens hun var på p-piller. Vi ønsker i nærværende opgave at afgrænse os fra seksualiteten, da dette ikke er en vigtig faktor i forhold til forældreskab uden en partner. Det samme gør sig gældende for alder, da vi ikke finder alder som værende afgørende for projektets udførelse. Vi har endvidere intet ønske om, at dele informanterne op i etnicitet, alder og landsdel, da dette ikke er afgørende for projektet. Vi vælger at fokusere på kvinder, der har fået børn alene, altså uden en partner. Dette kan være en uplanlagt graviditet som 18 ud af 106

planlagte graviditeter. Vi har valgt, at kalde disse mødre for solomødre, og afgrænser os derfor også fra misforståelse om en partner i billedet. Ved at fokusere på solomødre afgrænser vi os også fra singlekvinder, der får barn med for eksempel et homoseksuelt par, idet kvinder i så fald ville dele forældreskabet. Vores problemformulering hører under den forklarende problemformuleringstype, og er essentiel hele vores opgave igennem. Ved brugen af den forklarende problemformuleringstype ønsker vi, at forklare, fortolke og analysere hvorfor singlekvinder vælger forældreskab uden et partnerskab. Seksualiteten spiller ingen rolle i vores projekt, da det som sagt er forældreskabet uden partnerskab vi ønsker at undersøge, og det er derfor underordnet om det er hetero - eller homoseksuelle kvinder der vælger dette. Problemformuleringen lægger op til, at vi sociologisk, kan benytte os af forskellige begreber, metoder og teorier til at forstå fænomenet. Vi ønsker ikke, at finde en løsning, men derimod en forståelse, og har derfor fravalgt den løsningsorienteret problemformulering. I projektet ønsker vi, at benytte os af sociologiske begreber og særligt udvalgt teori, som tidligere nævnt Giddens samt Beck og Beck-Gernsheim, og derudover den indsamlede empiri i form af kvalitative interviews. Teori afgrænsning Vi ønsker i vores projekt, at finde ud af hvorfor visse kvinder vælger forældreskab uden en partner. Dette vil vi blandt andet undersøge ved hjælp af Anthony Giddens modernitetsanalyse og Ulrick Beck og Elisabeth Beck-Gernsheims modernitetsteori, samt de kvalitative interviews som danner grundlag for vores empiri. I forbindelse med at udvælge relevant teori, har vi også måttet foretage nogle fravalg af teori, som ikke synes gunstige for vores problemformulering. I den forbindelse har vi blandt andet afgrænset os fra Talcott Parsons som primærteori i analysen, da vi ikke mener, at hans begrebsapparat er udfordrende nok i forhold til at se på, hvorfor kvinderne har foretaget valget om at få barn uden partner, samt hvordan dette kommer til udtryk i deres hverdagsliv. Vi bruger dog Parsons forestilling om kernefamilien, og benytter dermed denne del af hans teori som modstykke til vores hovedteoretikere. Vi har endvidere afgrænset os fra en kønsteoretisk vinkel, da vi ikke har direkte fokus på køn som sådan, men i højere grad lægger vægt på, hvorfor og hvordan disse 19 ud af 106

kvinder har foretaget valget om barn uden partner, set i lyset af modernitetsteorier. Vi er klar over, at en kønsteoretisk vinkel kunne bidrage til et mere nuanceret billede af kvindernes valg, men grundet projektets omfang og tidsressourcer har vi ikke vurderet dette som værende realistisk at kunne bearbejde fyldestgørende. Empiri afgrænsning Vi vil, som nævnt, undersøge kvalitativt materiale i form af interviews. Vi har valgt at afgrænse os fra kvantitativt materiale, da vi ikke finder dette brugbart i vores søgen på hvorfor singlekvinder vælger at få barn uden partner. Den kvantitative metode indeholder blandt andet statistikker og spørgeskemaer, hvilket vi afgrænser os fra, da vi ønsker at komme mere i dybden og få en mere uddybende og nuanceret forklaring på og forståelse af, hvorfor singlekvinder vælger soloforælderskab. Dette mener vi bedst kan opnås gennem dybdegående interviews. I forbindelse med udarbejdelsen af vores undersøgelse, har vi valgt, at vi skal bruge et bestemt antal informanter for at kunne sikre en vis validitet i projektet. Vi mener ikke, at vi kan konkludere noget ud fra få (to-tre) interviews, og vi sigter derfor efter syvotte interviews, og forventer derved at få et mere udfyldende og klarere billede af, hvilke bevæggrunde, der kan ligge bag valget om soloforælderskab. Videnskabsteori Af dette afsnit vil der fremgå vores videnskabsteoretiske overvejelser, som danner baggrund for vores valg af videnskabsteoretiske positioner igennem projektet. Vi har valgt at benytte os af en fænomenologisk tilgang i vores kvalitative interviews samt til dels i analysen. I analysen har vi valgt at supplere den fænomenologiske tilgang med en hermeneutisk analyse af vores empiri, hvorfor vi i det følgende både vil redegøre for fænomenologien og hermeneutikken, som vi forstår disse videnskabsteoretiske positioner. Afsnittet vil endvidere indeholde argumenter for, hvorfor vi har valgt disse videnskabsteoretiske positioner og hvordan de kombineres i nærværende projekt. Fænomenologi Fænomenologien er en samlebetegnelse for en række filosoffers og samfundsteoretikeres tænkning, der rent metodisk udspringer af den tyske filosof 20 ud af 106

Edmund Husserls arbejde (Rendtorff, 2009:278). Fænomenologien består af flere retninger og der vil her blive taget udgangspunkt i Alfred Schütz, der arbejder videre med Husserls begreb om livsverden, hvorved vi bevæger os væk fra den retning som Merleau og Sartre er fortalere for, og som har mere fokus på historiske sammenhænge (Kvale & Brinkmann, 2009:44). Fænomenologi kan i kvalitativ forskning beskrives som et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse at den vigtige virkelighed er den, mennesker opfatter. (Kvale & Brinkmann, 2009:44). Fænomenologien bryder således med den positivistiske forestilling om, at alt viden er objektiv, idet fænomenologien er interesseret i at studere verden, som den opleves af aktørerne. I overensstemmelse hermed anskuer fænomenologien virkeligheden som aktørerne oplever den (Kristiansen & Krogstrup, 2012:14). Dette afspejler sig naturligvis også i fænomenologiens ontologi, der befordrer at fænomenologiens genstandsfelt udgøres af menneskers erfaring og livsverden (Fuglsang & Olsen, 2009:46). Med begrebet livsverden, som er et hovedbegreb indenfor fænomenologien, menes der at forskeren tager udgangspunkt i individets subjektive oplevelse og fortolkning af verden (Langergaard et al, 2011:124). Vi ønsker i nærværende projekt at anvende den fænomenologiske tilgang i de kvalitative interviews, hvorved vi tager udgangspunkt i vores informanters livsverden. På denne vis får vi mulighed for at opnå indsigt i informanternes oplevelser, udfordringer og eventuelle dilemmaer, som de har erfaret i forbindelse med deres valg om at blive solomor frem for at vælge andre alternativer til at blive forælder. Den måde hvorpå fænomenologien studerer genstandsfeltet, og som dermed udgør det epistemologiske udgangspunkt for fænomenologien, foregår ved hjælp af en analyse og beskrivelse af den enkeltes livsverden og erfaring. Videnskabeligheden består, ifølge Husserl, i at indkredse og beskrive det væsentlige ved en sag, som også kommer til udtryk i Husserls berømte udtryk; at gå til sagen selv (Langergaard et al, 2011:123). I forbindelse med denne videnskabelighed er det afgørende for fænomenologien, at forskeren sætter sin egen common sense baserede og videnskabelige forhåndsviden om det pågældende fænomen i parentes, for at nå frem til en fordomsfri beskrivelse af det pågældende fænomen (Kvale & Brinkmann, 21 ud af 106

2009:45). At sætte sin forhåndsviden i parentes indebærer også, at en eventuel teoretisk forforståelse sættes ud af spil, og Husserl mener i denne forbindelse, at videnskaben ikke skal være præget af abstrakt teoretisering, derimod tager videnskaben udgangspunkt i at analysere erfaringer, sådan som de melder sig for den menneskelige bevidsthed (Rendtorff, 2009:279). På denne vis kan fænomenologien ses som værende anti-metafysisk, da den tager udgangspunkt i et erfaringsgrundlag og dermed som udgangspunkt ikke inddrager teori (Langergaard et al, 2011:123). I vores tilgang til de kvalitative interviews vil vi derfor sætte vores videnskabelige forhåndsviden og teori i parentes, hvormed vi kan opnå en fordomsfri beskrivelse af informanternes fortællinger. Ved at gøre os fri af vores teori lever vi således op til Husserls videnskabsideal om, at videnskaben ikke bør være præget af abstrakt teoretisering. Anskuelsen af virkeligheden fra informanternes perspektiv, er netop med til at trække fænomenologien og sociologien ned på et mikroniveau, idet det enkelte individs handlinger kommer i fokus, og det er muligt at få hverdagslivet frem ved hjælp af anvendelsen af en fænomenologisk tilgang til de kvalitative interviews. De kvalitative interviews gør os fri af teori, hvilket har betydning for udarbejdelsen af vores interviewguide, som vil blive uddybet nærmere i afsnit om udformning af interviewguide. Implicit ligger heri, at vi ønsker at anvende et semistruktureret interview, som vil blive behandlet som et selvstændigt afsnit senere i opgaven. Som tidligere nævnt bringer Alfred Schutz fænomenologien ind i sociologien. Schutz skelner i sin begrebslige verden mellem 1. og 2. konstruktioner, hvor 1. ordens konstruktioner henviser til det hverdagsagtige og en common sense baseret viden, i dette tilfælde den måde hvorpå informanterne selv opfatter og beskriver deres valg af at være solomødre. Den anden type konstruktion, 2. ordens konstruktioner, bygger ovenpå det hverdagsagtige og informanternes common sense forståelse, og disse konstruktioner bliver dermed videnskabelige. Dette opnås ved at konstruere modeller - herunder også typificeringer. Det er afgørende at der mellem disse to konstruktioner er en sammenhæng og personerne skal derfor kunne genkende de typificeringer, der bliver opstillet ud fra den indsamlede empiri (Schütz, 1972). I vores projekt ønsker vi at anvende en sådan form for typificering som en del af vores analysemetode. For at udarbejde en typificeringer ud fra vores empiri benytter vi os af meningskondensering, som indebærer at de meninger, som interviewpersonerne giver udtryk for, gives en kortere formulering (Kvale & Brinkmann, 2009:227). Dette vil 22 ud af 106

blive uddybet yderligere i forbindelse med vores afsnit om analysestrategi. Det er således konstruktionen af typificeringer, der udgør den fænomenologiske analyse i vores projekt, som skal udstyre os med typer eller kategorier af årsager eller beslutningsresultater til en videre analyse, som vil blive argumenteret for i det følgende. Den fænomenologiske tilgang til de kvalitative interviews tager, som betonet i det ovenstående, udgangspunkt i at beskrive informanternes livsverden, hvilket kræver en udelukkelse af forskerens forforståelser, viden og fordomme. Dette bidrager til et indblik i informanternes egen opfattelse af virkeligheden, hvor vi således får mulighed for at få del i informanternes oplevelser, udfordringer og overvejelser i forbindelse med deres valg om at være solomødre. Dog ønsker vi som sagt også at anvende en fænomenologisk tilgang i analysen, hvor vi vil foretage typificeringer ud fra det, som informanterne giver udtryk for gennem interviewet. Vi finder ikke de typificeringer, som fænomenologien kan bidrage med i en analyse, tilstrækkelige for at opnå en fyldestgørende besvarelse af vores problemformulering, og dette ligger også til grund for vores valg om at inddrage en hermeneutisk tilgang i vores analyse. Hvor fænomenologien er god til at beskrive informanternes livsverdener, arbejder denne ikke så godt sammen med abstrakte teorier. Derfor er det nødvendigt i projektet, for at besvare den fulde kompleksitet i problemformulering, at inddrage en retning, der kan sætte informanternes valg i forhold til modernitetsteorierne, hvorved hermeneutikken inddrages til at komplementere fænomenologien. Hermeneutik Hermeneutikken består af flere forskellige retninger, og i dette projekt anvender vi en metodisk tilgang, der tager udgangspunkt i Max Webers begreb Verstehen. Der er her fokus på individets egne beskrivelser. Mening er derfor et centralt begreb indenfor hermeneutikken, idet social handling er adfærd, som individerne selv tilskriver mening (Gilje & Grimen, 2002:169). På trods af, at vi ønsker at tage udgangspunkt i en metodisk hermeneutik, ønsker vi dog samtidig at inddrage relevante begreber fra den overordnede hermeneutik. 23 ud af 106

Hermeneutikken anskuer individet som forstående, sprogligt og historisk. Den hermeneutiske cirkel er et centralt begreb indenfor hermeneutikken, dog er der forskel på, om denne anvendes ontologisk eller epistemologisk. Hans-Georg Gadamer betegner den hermeneutiske cirkel som ontologisk for hermeneutikken, og her anses den hermeneutiske cirkel ikke som en metode, men som en betingelse for den måde, hvorpå individer erkender (Højbjerg, 2009:320). Erkendelse er således en proces, hvor individet konstant fortolker mellem del og helhed. Den metodiske hermeneutik anvender den hermeneutiske cirkel som et epistemologisk grundlag, hvor forskeren således ikke indgår i informanternes meningsdannelse (Højbjerg, 2009:314). Dette indebærer at, enkeltdelen fortolkes ud fra den løbende forståelse, hvormed forståelse og fortolkning er en proces. Forforståelse betegnes som den måde hvorpå individet subjektivt erfarer verden, og der kan her drages paralleller til fænomenologiens livsverden. En stor forskel er dog at i bred forstand kan teorier eller samfundstendenser være en del af et individs egen forforståelse, hvilket ikke er muligt inden for et individs livsverden, da denne er baseret på de umiddelbare, subjektive oplevelser (Gilje & Grimen, 2002:172). Forforståelsen er således grundlaget for, at individet kan fortolke og forstå et fænomen. I vores projekt anvender vi den forforståelse, der skabes i form af de typificeringer vi udarbejder ud fra vores fænomenologiske analyse, samt i form af teorier. Uden forforståelse ville vi ikke vide, hvad vi skulle rette vores opmærksomhed mod i vores datamateriale, og derfor spiller vores forforståelse en essentiel rolle i forbindelse med udformningen af vores analyse (Gilje & Grimen, 2002:171). Et forskningsrelateret problem inden for hermeneutikken er det Giddens kalder dobbelt hermeneutik, hvor forskeren er nødt til at forholde sig til, at den verden man studerer og fortolker på, allerede er en fortolkning af den måde individet erfarer verden på, hvorpå forskerens fortolkning bliver en fortolkning af en fortolkning. Derudover er det vores opgave at bedrive forskning, hvorfor vi ved hjælp af teoretiske begreber søger at rekonstruere de sociale aktørers fortolkninger. På denne måde søger vi gennem vores projekt at gå ud over vores informanternes selvopfattelser (Gilje & Grimen, 2002:169). Således inddrages en teoretisk forståelse af informanternes livsverdener, og deres valg og motiver sættes i et samfundsmæssig perspektiv. Hermeneutikken bliver derfor metafysisk, idet man kun kan erkende i gennem 24 ud af 106