Virksomhedsomdannelse

Afhandling 8 semester HD-R Skrevet af Birk Klinkby Vejleder: Torben Bagge Handelshøjskolen i Århus Afleveret d. 30.04.12

1. Summary... 5 1.1 Introduction... 5 1.2 Problem statement... 5 1.3 Method... 7 1.4 Conclusion... 7 2. Indledning...10 2.1 Problemformulering...11 2.2 Afgrænsning...12 2.3 Metode...13 2.4 Disposition/Struktur...13 2.5 Kildekritik...14 2.6 Begrebsdefinitioner...15 2.7 Anvendte forkortelser...17 3. Personlig dreven virksomhed kontra selskab...18 3.1 Opstart/stiftelse...19 3.2 Hæftelse...21 3.3 Selskabsretslige forhold...22 3.4 Beskatning...23 3.5 Regnskab og revision...28 3.6 Lån i virksomheden...29 3.7 Delkonklusion...30 4. Virksomhedsomdannelse...32 4.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse...32 4.1.1 Omregning til kontant værdier...33 4.1.2 Stiftelse med apportindskud...33 4.1.3 Med eller uden tilbagevirkende kraft...34 4.1.4 Likviditetspåvirkning...35 4.1.5 Delkonklusion...35 4.2 Skattefri virksomhedsomdannelse...36 Birk Klinkby Side 2 af 85

4.2.1 Krav til den personligdrevne virksomhed...37 4.2.2 Krav til selskabet...39 4.2.3 Krav til omdanneren...40 4.2.4 Krav til omdannelsen...40 4.2.4.1 Alle aktiver og passiver skal omdannes...41 4.2.4.2 Vederlag i form af aktier eller anparter...42 4.2.4.3 Aktier/anparters pålydende værdi...42 4.2.4.4 Aktier/anparters anskaffelsessum...43 4.2.4.5 Omdannelse med tilbagevirkende kraft...44 4.2.4.6 Indsendelse af dokumentation...45 4.2.4.7 Hensætte skat i åbningsbalancen...45 4.2.5 Omdannelse med flere ejere...46 4.2.6 Omkostninger i forbindelse med skattefrivirksomhedsomdannelse...47 4.2.7 Skattemæssige konsekvenser for omdanneren...47 4.2.8 Skattemæssige konsekvenser for omdannelsen...48 4.2.9 Delkonklusion...48 5. Praktisk Case virksomhed "Byggemand Bo"...50 5.1 Værdiansættelse af "Byggemand Bo"...52 5.1.2 Goodwill...52 5.1.2.1 Handelsværdien af goodwill...54 5.1.2.2 Goodwill i "Byggemand Bo"...55 5.1.3 Fast ejendom...56 5.1.3.1 Fast ejendom i "Byggemand Bo"...57 5.1.4 Driftsmidler...61 5.1.4.1 Driftsmidler i "Byggemand Bo"...61 5.1.5 Varelager...63 5.1.5.1 Varelager i "Byggemand Bo"...63 5.1.6 Debitorer...63 5.1.6.1 Debitorer i "Byggemand Bo"...64 5.1.7 Andre tilgodeh., likvidemidl. og periodeafg. poster...64 Birk Klinkby Side 3 af 85

5.1.7.1 Andre tilgodeh., likvidemidl. og periodeafg. poster i "Byggemand Bo"...64 5.1.8 Igangværende arbejde...64 5.1.8.1 Igangværende arbejde i "Byggemand Bo"...65 5.1.9 Gæld...66 5.1.9.1 Gæld i "Byggemand Bo"...66 5.1.10 Udskudt skat...67 5.1.10.1 Udskudt skat i "Byggemand Bo"...67 5.1.11 Omdannelse af VSO...68 5.1.11.1 Mellemregning og hensat til senere hævning i "Byggemand Bo"...68 5.1.11.2 Indskudskonto i "Byggemand Bo"...69 5.1.11.3 Opsparet overskud i "Byggemand Bo"...69 5.2 Delkonklusion...70 6 Aktiernes anskaffelsessum...71 6.1 Aktiernes anskaffelsessum efter den skattepligtig virksomhedsomdannelse...71 6.2 Aktiernes anskaffelsessum efter skattefri virksomhedsomdannelse...72 6.3 Sammenligning af de to metoder...74 7. Konklusion...76 8. Litteraturliste...82 Bilag 1 - Skattepligtig omdannelse af Byggemand Bo...83 Bilag 2 - Skattefri omdannelse af Byggemand Bo...84 Bilag 3 - Konsekvensberegning...85 Birk Klinkby Side 4 af 85

1. Summary In the following pages there will be a short summery of the thesis. 1.1 Introduction When an entrepreneur in today's Denmark wants to live out his dream and try his idea, it is often easier said than done. There are so many things that have to be decided, and only one of them will be affected in this thesis, and that is the business form. Most entrepreneurs choose to start their business as a sole trading business. This may be more or less randomly, but can also be due to the economic barriers that are to form a company in form of share capital. There is no clear answer to what in general is best kind to operate in, cause it depends on the individual company's situation, economic, market, industry terms and how risk willing the owner are. In what form the company is run, has been an impact on something as important as liability and taxation. Is the company chose to be operated as a sole trading business, the opportunity to transform this into a company at a later date is still open. This transformation can be either taxable or tax-free. How these two conversion options work theoretically and practically, this thesis will describe, analyze, and practice. All this ultimately to better to be able to assess situations in which the conversion options are used. 1.2 Problem statement Main Problem: A record is required of the tax relations by converting a personal-driven business to a company through respectively. a taxpayer and a tax free reorganization. Birk Klinkby Side 5 af 85

Sub questions: 1. Why convert a personal-driven business into a company? To answer this sub question there will have to be found the differences between personal-run businesses and companies. Based on the differences the reasons for the transformation is derived. 2. What are the requirements for a taxpayer versus a tax free business transformation? This sub question will form the framework for the theoretical analysis of the two conversion methods. 3. Which tax implications are there for the business owner and the company by, respectively. a taxpayer and a tax free business transformation? Based on the theoretical analysis, this sub questions show the consequences of the transformation. 4. How are the individual assets and liabilities valued when transferred? Based on an actual case study, this sub question will describe how the valuation of the assets and liabilities are done after the two conversion methods. 5. How to determine the shares tax purchase price? Following the previous sub question, in the same practical example it will be shown how the shares acquisition cost is calculated. Birk Klinkby Side 6 af 85

6. Which are the general main essentials in assessing whether there should be a taxable or tax free business transformation? Finally, the two conversion methods will be compared and there will be set guidelines for when each of the two methods are most advantageous. 1.3 Method The thesis takes base in the problem definition, and will as the problem statement says, provide a theoretical analysis of the tax elements in respectively. a taxpayer and a tax free reorganization. To use and support the theory, a fictional practical case is involved. The practical case is used to indicate a more practical examination of the transformation methods. There will ongoing through the thesis be examples such as calculations that will help to make the theory more concrete and understandable. Additionally, the task will as far as possible, follow the sub questions and these will serve as a red thread through the dissertation. 1.4 Conclusion 1. Why convert a personal-driven business into a company? There are several things that can make the company form more interesting than personal driven one. Especially to obtain limited liability, but there is also an advantage in being able to pay dividends 2. What are the requirements for a taxpayer versus a tax free business transformation? The taxable business transformation is equated with a sale of the personal driven business to company. The company must be entrusted to the valuation fair, and with the absence of independent parties, that valuation should be based on arm's length principle. In this way the valuation is as precisely as possible and is done as Birk Klinkby Side 7 af 85

if it were to third parties. The selling price must then be distributed among the individual assets, then to be estimated a profit for each asset. The total profit will then be what the owner is taxed on in his personal income. Then the trading values of each of the assets form the basis for the company's acquisition cost and depreciation based on the individual assets. Should the business be tax-free transformed, the rules and conditions of the VOL have to be followed. This is based on succession, where it joins the company's tax position. In this way there are no immediate tax until the shares are sold. 3. Which tax implications are there for the business owner and the company by, respectively. a taxpayer and a tax free business transformation? Since the taxable business transformation are equated with sale, it will automatically trigger the taxation of profits in the owner's personal income. This tax will often be relatively large and therefore require much liquidity. The company will by the taxable conversion gain amortization option of the full commercial values which then become acquisition programs for the company. If the tax-free transformation, are used instead, the tax would be deferred, and the company inherits the personal business's tax position. The taxation will fall on the day the shares are sold. For the company the tax-free business transformation means that it will succession into the personal business purchase prices and the depreciation basis, and these will therefore not be the same as the trading values. With the lower tax values assigned, the company also takes over the latent tax that the assets automatically included. Birk Klinkby Side 8 af 85

4. How are the individual assets and liabilities valued when transferred? The valuation of individual assets and liabilities shall be made to commercial values, in both the taxpayer and the tax free conversion. Since there is no independent parties, the valuation is made at arm's length, so the valuation is equivalent to what it would be on sale to third man. 5. How to determine the shares tax purchase price? The tax acquisition cost is the value that the owner has acquired the company for. In the taxpayer transformation, the company's equity will be equal to the tax purchase price, and this can then be adjusted with the founder receivable. In the tax free transformation the acquisition cost is determined by the market value minus the tax profit which would arise from the sale. Shares purchase prices are very important for the entrepreneur, as it is this value the company can be sold without paying any taxes. The day the company is sold, the purchase price of the shares determine how much a possible tax will be. 6. Which are the general main essentials in assessing whether there should be a taxable or tax free business transformation? After both theoretical and practical reviewing the two conversion options it can be concluded, there are various situations in which the various conversion options are preferable. The parameters are here to focus on are: What is the profit on the buildings and operating funds? How big is the goodwill? How much cash is available in the company? Is there a large accumulated profits? These are all important parameters in the decision. Birk Klinkby Side 9 af 85

2. Indledning Når en iværksætter i dagens Danmark ønsker at udleve sin drøm og prøve sin idé af, er det oftest lettere sagt end gjort. Der er utrolig mange ting, der skal tages stilling til, og blot én af dem vil blive berørt i denne opgave, nemlig virksomhedsformen. De fleste iværksættere vælger at starte deres virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed. Dette kan være mere eller mindre tilfældigt, men kan også skyldes den økonomiske barriere, der er i at stifte et selskab i form af selskabskapitalen. Hvad der generelt er den bedste form at drive virksomhed i, kan der ikke gives noget entydigt svar på, men det afhænger i stedet af den enkelte virksomheds situation, økonomisk, markedsmæssigt, branchemæssigt og hvor stor risikovilligheden er. I hvilken form virksomheden bliver drevet, har nemlig bl.a. indflydelse på noget så vigtigt som hæftelse og beskatning. Er valget faldet på, at virksomheden skal drives som en enkeltmandsvirksomhed, er der dog stadig mulighed for at omdanne denne til et selskab på et senere tidspunkt. Denne omdannelse kan ske enten skattepligtigt eller skattefrit. Hvordan disse to omdannelsesmuligheder fungerer teoretisk og praktisk vil denne afhandling beskrive, analysere og praktisere, for til sidst bedre at kunne vurdere i hvilke situationer, hvilken omdannelsesmulighed skal benyttes. Birk Klinkby Side 10 af 85

2.1 Problemformulering Hovedproblemstilling: Der ønskes foretaget en redegørelse af de skatteretslige forhold ved omdannelse af en personlig dreven virksomhed til et selskab gennem hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Underspørgsmål: 1. Hvorfor omdanne en personlig dreven virksomhed til et selskab? For at kunne besvare dette underspørgsmål vil der skulle findes frem til forskellene mellem en personlig dreven virksomhed og et selskab. Med udgangspunkt i forskellene kan bevæggrundene til omdannelsen udledes. 2. Hvilke krav er der til en skattefri kontra en skattepligtig virksomhedsomdannelse? Dette underspørgsmål vil danne ramme for den teoretiske gennemgang af de to omdannelsesmetoder. 3. Hvilke skattemæssige konsekvenser er der for virksomhedsejer og selskab ved hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse? På baggrund af den teoretiske gennemgang vil dette underspørgsmål vise konsekvenserne af en omdannelse. 4. Hvordan værdiansættes de enkelte aktiver og passiver ved en overdragelse? Birk Klinkby Side 11 af 85

Med udgangspunkt i en konkret case beskriver dette underspørgsmål, hvordan man konkret værdiansætter virksomhedens aktiver og passiver efter de to omdannelsesmetoder. 5. Hvordan opgøres aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum? Som opfølgning på forrige underspørgsmål vises der her, ligeledes i samme praktiske eksempel, hvordan aktiernes skattemæssige anskaffelsessum opgøres. 6. Hvilke generelle forhold er væsentlige i vurderingen af, om der bør foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse? Til slut vil de to omdannelsesmetoder blive sammenholdt, og der vil blive opstillet retningslinjer for, hvornår hver af de to metoder er mest fordelagtig. 2.2 Afgrænsning Afhandlingen fokuserer på omdannelsen af en enkeltmandsvirksomhed til et selskab. Der afgrænses derfor fra andre virksomhedsformer, hvor ejerne er flere som i et I/S eller et K/S. Derudover er der igennem afhandlingen udelukkende fokus på de lovgivningsmæssige elementer, og de strategiske er derfor blevet fravalgt. Dette skyldes, at de lovgivningsmæssige elementer uden problemer sagtens kan fylde en hel afhandling og endda mere til, og det samme kan det strategiske. Afhandlingen afgrænses også for nærliggende områder til omdannelsen som generationsskifte, fusion, spaltning og aktieombytning. Casen, der kommer efter den teoretiske gennemgang, er valgt at være fiktiv for at kunne forenkle tallene og dermed opnå en større forståelse. Undertegnede mener ikke, det gør nogen forskel, om virksomheden er fiktiv eller ej. Birk Klinkby Side 12 af 85

2.3 Metode Afhandlingen tager udgangspunkt i problemformuleringen og vil, som hovedproblemstillingen antyder, give en teoretisk gennemgang af de skatteretslige elementer i hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Til at benytte og underbygge teorien inddrages der efterfølgende en fiktiv praktisk case. Den praktiske case benyttes for at vise en mere praktisk gennemgang af omdannelsesmetoderne. Der vil løbende igennem opgaven komme eksempler med f.eks. beregninger, som skal medvirke til at gøre teorien mere konkret og forståelig. Derudover vil opgaven så vidt muligt følge de opsatte underspørgsmål i problemformuleringen, og disse vil fungere som en rød tråd igennem afhandlingen. 2.4 Disposition/Struktur Afhandlingen er bygget op omkring den skattepligtige og den skattefri virksomhedsomdannelse. For først at klarlægge forskellene med fordele og ulemper mellem en personlig dreven virksomhed og et selskab, vil dette blive gennemgået i kapitel 3. Herefter følger en teoretisk gennemgang af først en skattepligtig virksomhedsomdannelse og derefter en skattefri virksomhedsomdannelse i kapitel 4. Til at underbygge og benytte teorien vil der i kapitel 5 være et praktisk eksempel med begge omdannelsesformerne efterfulgt af kapitel 6, hvor aktiernes anskaffelsessum opgøres. Til sidst vil kapitel 7 konkludere på problemformuleringen og afhandlingen som helhed. Nedenstående model danner et overblik over afhandlingens struktur. Birk Klinkby Side 13 af 85

Indledning Kap. 2 Personlig dreven virksomhed kontra selskab Kap. 3 Virksomhedsomdannelse i teori Kap. 4 Virksomhedsomdannelse i praksis Kap. 5 Aktiernes anskaffelsessum Kap. 6 Konklusion Kap. 7 Model: Afhandlingens struktur - Kilde: Egen tilvirkning 2.5 Kildekritik Kilderne som er benyttet til udarbejdelse af denne afhandling fremgår af litteraturlisten kapitel 8. Kilderne anses alle for troværdige og objektive. Dog er noget af litteraturen af ældre dato, men eventuelle opdateringer til regler og love er fundet i nyeste lovsamling og hjemmesiderne anses for at være opdaterede. Birk Klinkby Side 14 af 85

2.6 Begrebsdefinitioner For at opnå den bedste forståelse af en virksomhedsomdannelse er det vigtigt at have de centrale begreber defineret og på plads. Følgende vil give en kort definition af nogle af de vigtigste og mest benyttede begreber. Balancedag: Balancedagen er det samme som statusdagen, og er den dag der er gjort status for det aflagte regnskab for virksomheden. Omdannelsesdag: Omdannelsesdagen er den efterfølgende dag for statusdagen 1. Skuffeselskab: Et skuffeselskab er et færdigregistreret selskab, som endnu ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Vedtagelsesdagen: Vedtagelsesdagen er dagen, hvor der vedtages at stifte et nyt selskab. Skal overdragelsen ske til et skuffeselskab, er der tale om dagen, hvor virksomheden bindende overdrages til selskabet. Overdragelsesdagen: Overdragelsesdagen er dagen, hvor den personlig drevne virksomhed overdrages til selskabet. Er der tale om et nystiftet selskab, er overdragelsesdagen samme dag som vedtagelsesdagen. Men er overdragelsen til et skuffeselskab, vil overdragelsesdatoen komme efter vedtagelsesdatoen. Stiftelsestidspunkt: 1 jf. VOL 3 Birk Klinkby Side 15 af 85

For et aktieselskab er stiftelsestidspunktet datoen for den konstituerende generalforsamling, mens det for et anpartsselskab er den dag, hvor stiftelsesdokumenterne underskrives. Omdanneren: Omdanneren er den person, som ejer den personligdrevne virksomhed, som skal omdannes. I de tilfælde, hvor virksomheden har flere ejere, er der ligeledes tale om flere omdannere. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: En skattepligtig virksomhedsomdannelse er en den første af to måder, hvorpå en personlig dreven virksomhed kan omdannes til et selskab. En skattepligtig virksomhedsomdannelse sidestilles med afståelse/salg af den personlige virksomhed til selskabet og udløser derfor beskatning til omdanneren i afståelsesåret. Skattefri virksomhedsomdannelse: En skattefri virksomhedsomdannelse er den anden måde, hvorpå en personlig dreven virksomhed kan omdannes til et selskab. Dette sker ved anvendelse af reglerne i VOL og udløser ingen beskatning. Beskatning vil først ske i det øjeblik, omdanneren sælger sine aktier/anparter. Succession: Ved succession forstås der i denne sammenhæng, at selskabet indtræder i virksomhedens skattemæssige position, hvad angår dennes aktiver og passivers anskaffelsessum, anskaffelsestidspunkt, afskrivningsgrundlag mv. Birk Klinkby Side 16 af 85

2.7 Anvendte forkortelser A/S: Aktieselskab AL: ASL: ApS: APSL: E&S: EBL: KAO: LL: PSL: SEL: VL: VOL: VSL: VSO: Afskrivningsloven Aktieselskabsloven Anpartsselskab Anpartsselskabsloven Erhvervs og Selskabsstyrelsen Ejendomsavancebeskatningsloven Kapitalafkastordningen Ligningsloven Personskatteloven Selskabsloven Varelagerloven Virksomhedsomdannelsesloven Virksomhedsskatteloven Virksomhedsordningen Birk Klinkby Side 17 af 85

3. Personlig dreven virksomhed kontra selskab Dette afsnit kommer til at omhandle det helt grundlæggende for en virksomhedsomdannelse, nemlig hvad en personlig dreven virksomhed er, hvad et selskab er, og hvad opnås ved at omdanne en personlig dreven virksomhed til et selskab. Grunden til, at virksomhedsomdannelser i det hele taget finder sted, skyldes forskellene mellem personlig drevne virksomheder og selskaber. Hvor er de største forskelle, og hvilke fordele og ulemper er der ved begge måder at drive virksomhed på? Det er spørgsmål som disse, afsnittet søger at besvare. Afsnittet tager udgangspunkt i 6 områder, hvorpå disse 2 måder at drive virksomhed på differentierer sig fra hinanden. Det er altså ofte et eller flere af disse, som har den overvejende indflydelse på, om virksomheden skal drives som personlig dreven virksomhed eller i selskabsform. De 6 sammenligningsområder, der måles på, er: opstart/stiftelse, hæftelse, selskabsretslige krav, beskatning, regnskab og revision samt øvrige forhold. Herunder ses en kort opsummering af resultaterne inden for hvert af områderne. Opstart/stiftelse Hæftelse Personlig dreven virksomhed Simpel opstart. Ingen krav om opstartskapital Ubegrænset hæftelse med den personlige formue Selskab Indviklet stiftelse. Krav om opstartskapital: ApS: kr. 80.000 A/S: kr. 500.000 Begrænset hæftelse med den indskudte kapital Birk Klinkby Side 18 af 85

Selskabsretsligt Ingen lovkrav - ejeren bestemmer Individuelle krav til ApS og A/S Beskatning Valgmulighed mellem følgende beskatningsformer: PSO, VSO eller KAO Selskabet beskattes med 25% selskabsbeskatning. Ejeren modtager løn og/eller udbytte. Regnskab og revision Hverken krav om indsendelse af regnskab eller revisionspligt Årsregnskab skal indsendes til E & S Revisionspligt med undtagelse Øvrige forhold Lån fra virksomhed =lovligt Lån fra virksomhed = ulovligt Model: Personligdreven virksomhed vs. selskab - Kilde: Egen tilvirkning 3.1 Opstart/stiftelse Opstart af personlig dreven virksomhed En personlig dreven virksomhed kan have enten én eller flere ejere. Med en enkelt ejer kaldes en sådan virksomhed en enkeltmandsvirksomhed, og det er denne form for personlig dreven virksomhed, denne sammenligning vil tage udgangspunkt i. En enkeltmandsvirksomhed er simpel at starte op. Der findes ingen specielle love for enkeltmandsvirksomheder, og der er dermed heller ingen krav til indskudskapital. Dette er med til at gøre den meget populær hos iværksættere. Det eneste, man skal gøre, er at udfylde en blanket til E&S og dermed blive tildelt et CVR nummer, samt der skal foretages en momsregistrering, hvis reglerne herfor dikterer det. Med en enkeltmandsvirksomhed er ejeren og virksomheden én og samme juridiske enhed og skattesubjekt. Konsekvenserne af dette forklares i afsnit 3.4 "beskatning af personlig dreven virksomhed". Hvis der ønskes ændringer omkring ejerforholdet i en personlig dreven virksomhed, er eneste mulighed, at den nuværende ejer sælger til den kommende Birk Klinkby Side 19 af 85

ejer. Herved opstår der en afståelse af virksomhed, hvormed der skal beregnes eventuel tab eller gevinst, som den tidligere ejer dermed skal beskattes af. Stiftelse af selskab Stiftelse af et selskab er en anderledes mere indviklet ting at gøre og kræver ofte professionel hjælp. Selskaber er nemlig omfattet af SEL, og denne dikterer nemlig, hvordan den præcise og formelle fremgangsmåde er. SEL's Kap.3 "Stiftelse", foreskriver nemlig, hvordan der skal udarbejdes stiftelsesdokument, vedtægter og en vurderingsberetning. Herefter skal der afholdes en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne godkendes, og der udvælges en direktion eller en bestyrelse samt revisor. Selskaber skal lige som personlig drevne virksomheder registreres ved E&S og tildeles et CVR nummer. Samtidigt skal de også momsregistreres, hvis reglerne herom dikterer det. Modsat de personlig drevne virksomheder, anses selskaber for en selvstændig juridisk enhed. Der findes to former for selskaber: Anpartsselskaber og aktieselskaber. Fælles for de to er, at der skal foretages en indskudskapital. For anpartsselskaber er minimum indskudskapitalen 80.000 kr., mens der ved aktieselskaber er en minimums indskudskapital på 500.000 kr. 2. Dog kan der ved kontant stiftelse nøjes med en indbetaling 25 % af indskudskapitalen, dog altid mindst 80.000kr 3. Resten af kapitalen vil herefter for selskabet optræde som et tilgodehavende ved virksomhedsejeren. 2 Jf. SEL 4 stk. 2 3 Jf. SEL 33 stk.1 Birk Klinkby Side 20 af 85

Ved ønskede ændringer i ejerkredsen i selskaber kan dette gøres via en kapitaludvidelse. Dette vil medføre, at den oprindelige ejerandel vil blive mindre, men ikke have nogen skattemæssig påvirkning for de oprindelige ejere. Modsat kan selskabet også tilbagekøbe anparter/aktier og annullere disse, hvis en ejer ikke længere ønsker at være en del af selskabet. Hvis en ejer af anparter/aktier ønsker at sælge disse, vil en evt. gevinst blive beskattet som aktieindkomst, hvilket resulterer i en lavere marginalbeskatning, end hvis det var personlig indkomst. 3.2 Hæftelse Hæftelse ved personlig dreven virksomhed Som indehaver af en personlig dreven virksomhed hæfter indehaveren ubegrænset personligt. Med dette forstås, at kreditorer kan gå efter indehaverens private formue. Det kan altså få fatale konsekvenser, hvis virksomheden ikke betaler sine forpligtelser, og indehaver løber dermed en stor risiko. Hæftelse ved selskab Ved selskab er der begrænset hæftelse, hvilket betyder indehaveren kun hæfter med den indskudte kapital, altså minimum 80.000kr ved et ApS eller 500.000kr ved en A/S. Det er derfor ikke muligt for kreditorerne at komme i nærheden af indehaverens personlige formue. Dertil skal der dog tilføjes, at banker ofte forlanger personlig kaution for bankgæld, og derved forsvinder lidt af den sikkerhed, der ellers opnås ved at drive virksomhed i selskabsform. Birk Klinkby Side 21 af 85

3.3 Selskabsretslige forhold Personlig dreven virksomhed Da der ingen specifikke love er til personlig drevne virksomheder, er der derfor heller ikke nogen krav om ledelse i form af f.eks. en bestyrelse eller direktion. I en enkeltmandsvirksomhed er det ejeren, som handler på virksomhedens vegne og træffer alle beslutningerne. Dog kan der gives ansatte fuldmagt til også at handle på virksomhedens vegne. Selskab Der er forskellige regler, alt efter om selskabet fungerer som et ApS eller et A/S ApS Der skal som minimum være en direktion i et ApS, men der kan også være en bestyrelse 4. Hvis der i et ApS er både en bestyrelse og en direktion, er det bestyrelsen, som har det overordnede ansvar og ansætter og udsteder retningslinjerne for direktionen. Direktionen har derimod ansvaret for den daglige ledelse. Når der skal træffes beslutninger, afholdes der generalforsamling, og beslutningerne må ikke stride mod vedtægterne. A/S I et A/S skal der være en bestyrelse, og denne må ikke være på mindre end 3 bestyrelsesmedlemmer 5. Der skal ligeledes være en direktion, som bestyrelsen har ansvaret for at vælge. Bestyrelsen har det overordnede ansvar og bestemmer retningslinjerne for direktionen. 4 Jf. APSL 19 5 Jf. ASL 49 Birk Klinkby Side 22 af 85

3.4 Beskatning Beskatning af personlig dreven virksomhed Ejeren af en personlig dreven virksomhed har valgfrihed mellem 3 forskellige beskatningsformer at lade sig beskatte efter. Disse er følgende: Personskatteloven Virksomhedsordningen Kapitalafkastningen Hver især har disse deres fordele og ulemper og vil derfor kort blive gennemgået individuelt. Personskatteloven Personskatteloven er første beskatningsmulighed for en selvstændig erhvervsdrivende, som kort vil blive belyst. Denne er den mest simple af de 3 beskatningsformer, og her beskattes virksomhedsejeren som almindelig lønmodtager. Virksomhedens overskud før renter vil indgå som personlig indkomst, og vil progressivt blive beskattet med op til 56,1 %. De erhvervsmæssige renteindtægter og udgifter vil blive kategoriseret som kapitalindkomst, og da virksomheder oftest har flere renteudgifter end indtægter, vil disse give en fradragsværdi på ca. 33%. Virksomhedsordningen Den anden beskatningsmulighed, selvstændige erhvervsdrivende har til at lade sig beskatte efter, er at indgå i virksomhedsordningen. For at benytte denne er der en række krav, der skal være opfyldt, bl.a. skal der være en klar opdeling mellem Birk Klinkby Side 23 af 85

virksomhedens økonomi og den private økonomi, samt at bogføringsloven skal følges 6. VSO er samtidig med, at den er den mest indviklede og komplicerede af de 3 beskatningsmuligheder, også den med de fleste muligheder og evt. fordele. Helt grundlæggende følger der 3 overordnede klare fordele med VSO. Fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst 7 Virksomheder med en stor gæld, og derfor høje renteudgifter, vil drage stor fordel af virksomhedsordningen. Dette bunder i, at man efter personskatteloven kun opnår et rentefradrag på 33%, mens dette fradrag i virksomhedsordningen er væsentligt højere. Virksomhedsordningen giver nemlig adgang til at trække renteudgifter fra i den personlige indkomst, som bliver beskattet med op til 56,1 %. Dette er en stor forskel, og allerede her kan det betale sig at spekulere i, om man skulle indgå i virksomhedsordningen. Konjunkturudligning Hvis man driver et selskab, betaler man 25 % af overskuddet i skat, og resten bliver i selskabet. Dette kan også lade sig gøre at opnå ved at indgå i virksomhedsordningen. Hvad der er tilbage af virksomhedens overskud efter private hævninger, er muligt at lade stå i virksomheden og derved beskatte med 25 %. De sidste 75 % af virksomhedens overskud kan derefter bruges på, hvad virksomheden finder mest nyttefuldt. Det eneste, pengene ikke må, er at blive hævet privat, da de derved vil blive beskattet som personlig indkomst. Samtidig åbner opsparing i virksomheden op for en helt ny verden. Ikke en verden hvor de selvstændige kan undgå at betale skat, men en verden hvor de selv kan planlægge den. Man kan altså tilpasse sin skat, så det passer med, der kommer ca. 389.900 kr. ud af virksomheden, som er grænsen efter AM-bidrag for at betale topskat i Danmark. Så hvis virksomheden i nogle år giver et højere overskud end 6 Jf. VSL 2 7 Jf. VSL 6 Birk Klinkby Side 24 af 85

dette, kan man herved sprede beskatningen over flere år og undgå at skulle betale topskat. Lavere samlet beskatning (kapitalafkast) Der beregnes kapitalafkast af virksomhedens aktiver, hvilket svarer til forrentningen af egenkapitalen. Dette kapitalafkast fratrækkes den personlige indkomst og indgår i stedet i kapitalindkomsten. Kapitalafkastets størrelse er selvfølgelig afhængig af virksomhedens aktiver, men er blevet mindre attraktivt, da skat sidste år ændrede kapitalafkastsatsen fra 4% til 2%. Kapitalafkastordningen Den tredje og sidste måde, man som selvstændig erhvervsdrivende kan lade sig beskatte, er gennem kapitalafkastordningen. Kapitalafkastordningen er en forenklet udgave af virksomhedsordningen. Virksomhedens overskud før renter indgår som personligindkomst, mens renteindtægter og udgifter medregnes som kapitalindkomst. Derudover bliver der beregnet et kapitalafkast af virksomhedens aktiver, som bliver trukket fra den personlige indkomst og lader dette beløb blive beskattet som kapitalindkomst i stedet 8, og her er skattesatsen 36,5%, altså væsentligt lavere sammenlignet med den højeste marginalskatteprocent med topskat på 56,1%. Udover kapitalafkastet muliggør kapitalafkastordningen endnu et redskab, nemlig muligheden for konjunkturudligning 9. Med dette menes, der kan opspares overskud i virksomheden til selskabsskatteprocentsatsen på 25%. Det gælder dog, at pengene skal indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut. På kontoen står der altså 75% af henlæggelsen, da de sidste 25% er betalt i en konjunkturskat. Når ejeren hæver pengene bliver konjunkturskatten fratrukket den endelige skat, så beløbet ikke bliver dobbelt beskattet. 8 Jf. VSL 22a 9 Jf. VSL 22b Birk Klinkby Side 25 af 85

Der må maksimalt hensættes 25% af det skattemæssige resultat for indkomståret. Hvis der et år bliver underskud i virksomheden, skal der hæves af hensættelsen, så underskuddet bliver dækket 10. Beskatning af selskab Hvis en virksomhed drives i selskabsform, og derved er en selvstændighed juridisk enhed, bliver den også beskattet selvstændigt. Selskaber bliver beskattet med 25% af selskabets skattepligtige indkomst 11. Ejeren kan få penge ud af selskabet på 2 forskellige måder, enten som løn eller som udbytte. Oftest er ejeren almindelig lønmodtager i selskabet, og lønnen indgår derfor i ejerens personlige indkomst. Som lønmodtager beskattes din løn progressivt op til topskattegrænsen som i 2012 er på 389.900. Ejeren kan samtidigt vælge at få udbetalt udbytte til sig selv. Et sådant udbytte betragtes som aktieindkomst og beskattes iht. ABL. Aktieindkomst beskattes ligesom personligindkomst progressivt. De første 48.300 kr. beskattes med 28 % (96.600 kr. for ægtefæller), herefter er man over progressionsgrænsen, og yderligere aktieindkomst beskattes med 42 % 12. Nedenfor vil der blive foretaget en sammenligning mellem marginal beskatning af løn og udbytte under progressionsgrænsen, for at se forskellen på den effektive skatteprocent. Beregningen tager udgangspunkt i, at personen betaler topskat. 10 Jf. VSL 22a stk. 7 11 Jf. SEL 17, stk. 1 12 Skattesatser for 2012 Birk Klinkby Side 26 af 85

Marginal beskatning af løn Marginal beskatning af udbytte Marginalindkomst 48.300 Marginalindkomst 48.300 - AM-bidrag (8%) 3.864 - Selskabsskat (25%) 12.075 Personligindkomst 44.436 Selskabsindkomst e. skat 36.225 Indkomstskat (52,2%) 23.196 Aktiebeskatning (27%) 9.780 Indkomst efter skat 21.240 Indkomst efter skat 26.445 Effektiv skatteprocent 56,02% Effektiv skatteprocent 45,25% Model: Marginalbeskatningen på udbytte og løn med topskat - Kilde: Egen tilvirkning Som det fremgår af sammenligningen mellem marginal beskatningen af løn og udbytte under progressionsgrænsen, er der en fordel ved udbyttet. Dog er sammenligningen foretaget med løn med topskat. Havde lønnen skullet være beskattet uden topskat, havde forskellen været minimal. Udbyttet kan derfor også være et redskab for ejeren til at undgå topskat, da han kan få udbetalt løn op til topskattegrænsen og hertil udbytte op til progressionsgrænsen. Dette vil være den mest optimale skatteoptimering. Ved udbetaling af udbytte skal der dog bemærkes, at udbytte ikke er fradragsberettiget for selskabet, mens løn er det. Hvis det derimod går mindre godt for selskabet, og dette genererer et skattemæssigt underskud, kan dette modregnes tidsubegrænset i selskabets fremtidige overskud 13. For nystartede selskaber, hvor de første år oftest er magre, er dette en stor hjælp til at få selskabet på rette kurs. 13 Jf. LL 15, stk. 1 Birk Klinkby Side 27 af 85

3.5 Regnskab og revision Regnskab og revision ved personlig dreven virksomhed Det er valgfrit, om enkeltmandsvirksomheder vil aflægge regnskab. Hvis de vælger at gøre det, skal det udarbejdes efter årsregnskabslovens regler for klasse A virksomheder 14. Det, som personligdrevne virksomheder til gengæld er forpligtet til, er at udarbejde et skatteregnskab. Her skal findes årets resultat ved at fratrække udgifter fra indtægter. I samme forbindelse er enkeltmandsvirksomheder forpligtet til at indsende en udvidet selvangivelse til Skat, hvor den skattepligtige indkomst opgøres. Enkeltmandsvirksomheder er ikke underlagt krav om revision og skal ikke indsende en evt. udarbejdet årsrapport til E&S. Regnskab og revision ved selskab Selskaber skal senest 5 måneder efter regnskabsårets afslutning indsende årsregnskab til E&S (4måneder for klasse D selskaber) 15. Det er forskelligt, hvor strenge regler der er for selskabet, alt efter størrelsen herpå. Nedenunder ses opdelingen af regnskabsklasser. Regnskabsklasse A Helt små ApS og A/S er Regnskabsklasse B Små ApS og A/S er Regnskabsklasse C Personligt ejede virksomheder Mellemstore ApS og A/Ser Balancesum 0-7 mio. kr. 7-36 mio. kr. 36-143 mio. kr. Omsætning 0-14 mio. kr. 14-72 mio. kr. 72-286 mio. kr. Ansatte 0-10 ansatte 10-50 ansatte 50-250 ansatte Model: Regnskabsklasser - Kilde: Egen tilvirkning Store ApS og A/S er > 143 mio. kr. > 286 mio. kr. > 250 ansatte Regnskabs -klasse D Børsnoterede selskaber 14 jf. ÅRL 3, stk. 2 15 Jf. ÅRL 138, stk. 1 Birk Klinkby Side 28 af 85

Selskaber har som hovedregel revisionspligt. Med dette menes, årsrapporten revideres af en registreret eller en statsautoriseret revisor. Dog kan dette fravælges for regnskabsklasse B virksomheder, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser 16 : - Balancesum: 4 mio. kr. - Nettoomsætning: 8 mio. kr. - Antal fuldtidsansatte: 12 stk. Der er både positive og negative sider ved revisionspligten. Set fra selskabets synspunkt er det med til at gøre revisorregningen væsentligt større, da det kræver mere arbejde fra revisor, og revisor underskriver med erklæring om høj sikkerhed. Til gengæld er det et godt signal at sende overfor selskabets kreditorer. 3.6 Lån i virksomheden Virksomheds lån fra en personlig dreven virksomhed Forekommer det, at virksomhedsejer opretter et lån i en personlig dreven virksomhed, er dette fuldt ud lovligt. Hvis ejeren beskattes gennem virksomhedsordningen, skal der dog beregnes rentekorrektion 17, så lån ikke bliver ekstra fordelagtige at optage i virksomheden, for så at låne dem videre til ejeren med fradrag for renterne i den personlige indkomst. Men hvis økonomien er stram, kan det være en fordelagtig nødvendighed at låne penge i virksomheden. Virksomheds lån fra et selskab Der skal være en klar opdeling mellem selskabets økonomi og privatøkonomien, hvilket gør, at det ikke er lovligt for selskabet at yde lån til aktionærer eller 16 Jf. ÅRL 135, stk. 1 17 Jf. VSL 11 Birk Klinkby Side 29 af 85

anpartshavere 18. Disse betragtes som hhv. ulovlige anpartshaverlån og ulovlige aktionærlån. Der er dog en enkelt undtagelse til dette. Som tidligere omtalt under afsnittet "stiftelse af selskab", kan der ved kontant stiftelse nøjes med at betale 25 % af indskudskapitalen, dog altid mindst 80.000kr. Resten af kapitalen vil herefter for selskabet optræde som et tilgodehavende ved virksomhedsejer, men er altså fuldt ud lovligt. 3.7 Delkonklusion Afsnit 3 er blevet brugt til at opsummere grundstenene ved at drive virksomhed i personlig regi og som selskab. Der er fundet fordele og ulemper ved begge virksomhedsformer, selvom de største fordele har været ved selskabsformen og den sikkerhed dette medbringer. Med udgangspunkt i det beskrevne i afsnittet kan følgende konkluderes for hvert af de målte parametre: Det koster 80.000 kr. at starte et ApS og 500.000 kr. at starte et A/S, mens den personligdrevne virksomhed har den fordel, at der ingen kapitalkrav er. Til gengæld hæfter ejeren ubegrænset med sin personlige formue ved den personlig drevne virksomhed, hvorimod der kun er begrænset hæftelse med den indskudte kapital ved selskabsform. Ved at drive virksomhed i selskabsform kan ejeren få penge ud af selskabet igennem løn og udbytte. Ved personlig dreven virksomhed har ejeren valgfrihed mellem 3 beskatningsformer, hvoraf VSO er en af dem, og denne sidestiller stort set den personlig drevne virksomhed med selskaber. 18 Hhv. Jf. APSL 49 (ulovligt anpartshaverlån) og Jf. ASL 115 (ulovligt aktionær lån) Birk Klinkby Side 30 af 85

Hvis virksomheden laver underskud, er det bedst at drive virksomheden i personlig regi, da der her opnås fradrag i den personlige indkomst, mens der med underskud i selskab blot kan fradrages i selskabets fremtidige indkomst. Modsat, hvis der er overskud i virksomheden, er det bedst at drive virksomheden i selskabsform, da marginalbeskatningen ved udbytte/aktieindkomst er mere fordelagtigt end beskatningen af løn med topskat, og der kan både hæves løn ud til topskattegrænsen samtidigt med udbytte. Det er en fordel, at der ingen krav er om indsendelse af regnskab eller revisionspligt for personligdrevne virksomheder. Det er langt mindre kompliceret med ændringer i ejerkredsen i et selskab end ved personlig drevne virksomheder. Ved ændringer omkring ejerforholdet i en personlig dreven virksomhed skal den nuværende ejer sælge til den kommende ejer, hvormed der skal beregnes eventuel tab eller gevinst, som den tidligere ejer beskattes af. Der er altså ikke et entydigt svar på, hvilken virksomhedsform der generelt er den bedste at drive virksomhed i. Det afhænger af den enkeltes individuelle situation, økonomi og virksomhed. Det tungest vejende argument til, hvorfor selskabsformen vælges hvis muligt, er sikkerheden med den begrænsede hæftelse. Birk Klinkby Side 31 af 85

4. Virksomhedsomdannelse Når en personlig dreven virksomhed ønskes omdannet til et selskab, kan man lave en virksomhedsomdannelse. På denne måde får den personlig drevne virksomhed alt sin aktivitet, aktiver og passiver over i et selskab med alt, hvad det indebærer. En sådan omdannelse kan både foregå skattepligtigt og skattefrit, hvilket er valgfrit, så længe kravene hertil er opfyldt. De efterfølgende to underafsnit vil beskrive teorien omkring hhv. først en skattepligtig virksomhedsomdannelse og dernæst en skattefri virksomhedsomdannelse og konsekvenserne heraf. 4.1 Skattepligtig virksomhedsomdannelse Ved at omdanne en personlig dreven virksomhed til et selskab uden at anvende virksomhedsomdannelsesloven, er der tale om en skattepligtig virksomhedsomdannelse. En skattepligtig virksomhedsomdannelse bliver i stedet for virksomhedsomdannelsesloven, foretaget efter afståelsesprincippet, hvilket medfører, virksomhedens aktiver og passiver overdrages til selskabet til handelsværdier. Det sidestilles derved med almindeligt salg, og for hvert af aktiverne skal der opgøres en evt. avance, som omdanneren skal beskattes af. Er der tale om en omdannelse, hvor samme ejer af den personligdrevne virksomhed også ejer selskabet, er der tale om interesseforbundne parter. En sådan omdannelse skal ske efter armslængdeprincippet, hvilket betyder, at overdragelsen skal ske på samme vilkår, som hvis der var tale om handel med tredje mand 19. Der er ingen regler for, hvornår eller hvilke personlig drevne virksomheder der kan foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse. 19 Jf. LL 2 Birk Klinkby Side 32 af 85

4.1.1 Omregning til kontant værdier Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse skal der foretages kontantværdiansættelse af overdragelsessummer for bygninger m.v., driftsmidler og skibe, ombygninger og særindretninger af lejede lokaler samt visse formuegoder, godtgørelser og vederlag 20. Dette gøres for at den skattepligtige avance og afskrivningsgrundlaget kan opgøres. Omregningen sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet, hvor aktivets kontantværdi lægges sammen med kursværdien af aktivets gældspost 21. Kontantværdiansættelsen foretages efter skøn. Er der tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter, fremgår det af retspraksis, at kursværdien på gælds- og pantebreve ikke kan fastsættes lavere end kurs 80 22. 4.1.2 Stiftelse med apportindskud Når der skal stiftes et selskab er der som tidligere nævnt et kapitalkrav for A/S på 500.000 kr. og for et ApS på 80.000 kr., medmindre der er tale om kontant stiftelse, så kan der nøjes med 25%, dog minimum 80.000 kr.. Men det er muligt at indskyde andre værdier end likvider for at stifte et selskab, hvilket kaldes apportindkud 23. Ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse, omdannes hele virksomheden typisk, og det er derfor ikke nødvendigt at indskyde yderligere, hvis værdien af virksomheden opfylder kapitalkravet. For at kunne omdanne en virksomhed, skal der i sagens natur være en virksomhed tilstede at omdanne. Men eftersom der bliver omdannet efter afståelsesprincippet, er det mindre vigtigt, om det er hele virksomheden, der overdrages eller kun 20 Jf. AL 45 og EBL 4 21 Jf. AL 45 stk. 1 22 Ligningsvejledningen - Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.H.1.3.3 23 Jf. SEL 35 Birk Klinkby Side 33 af 85

enkelte aktiver. Så hvis nogle aktiver ønskes at forblive i det private i stedet for at indgå i overdragelsen, er dette muligt. Ved stiftelse med apportindskud opstår der ofte et stiftertilgodehavende i selskabet. Dette opstår, når handelsværdien på aktiverne minus gælden er større end egenkapitalen. Det vises i nedenstående tabel: Aktiver 2.000.000 - Gælden 1.000.000 Handelsværdi 1.000.000 Kapitalkrav for A/S 500.000 Stiftertilgodehavende 500.000 Model: Sådan opstår stiftertilgodehavende - Kilde: Egen tilvirkning 4.1.3 Med eller uden tilbagevirkende kraft Der er mulighed for mange tilpasninger. når en personlig dreven virksomhed skal omdannes til et selskab. I Danmark er der som tidligere beskrevet to selskabsformer at omdanne til, men det står også frit for at omdanne til en udenlandsk selskabsform, så længe kravene hertil opfyldes. Længden af første regnskabsperiode kan ligeledes vælges individuelt, dog max 18 mdr. 24. Derudover kan der også frit vælges, hvornår omdannelsen skal finde sted fra. Datoen, hvorfor omdannelsen finder sted, er central, da beskatningen fra denne dato finder sted i selskabet og ikke hos ejeren. Det er ligeledes handelsværdien på denne dato, der danner grundlag for overdragelsen. Placeringen af denne dato kan virke med tilbagevirkende kraft i op til 6 mdr., hvis følgende forudsætninger herfor er opfyldt 25 : 24 Jf. SEL 4, stk. 2 25 Jf. SEL 4, stk. 4 Birk Klinkby Side 34 af 85

Selskabet skal være et nystiftet aktie- eller anpartsselskab. Der kan ikke omdannes til et skuffeselskab. Ejeren af den personlig drevne virksomhed skal også eje samtlige anparter eller aktier i selskabet. Der skal være tale om overdragelse af hele virksomhed. Selskabet skal stiftes senest seks måneder efter statusdagen. Senest en måned efter stiftelsen af selskabet skal der indsendes stiftelsesdokumenter til E & S. Det kan konstateres, at det ikke er muligt at omdanne med tilbagevirkende kraft til et allerede eksisterende selskab, eller hvis der er tale om en delvis omdannelse. 4.1.4 Likviditetspåvirkning Som tidligere beskrevet i dette afsnit medfører en skattepligtig virksomhedsomdannelse ofte en stor skattebetaling ved selve omdannelsen. Det kan derfor være yderst likviditetskrævende at udføre en skattepligtig virksomhedsomdannelse. Likviditet, som virksomheden kunne have investeret i dens aktiviteter i stedet. Alternativet til den skattepligtige virksomhedsomdannelse er den skattefri virksomhedsomdannelse, som næste afsnit vil omhandle. 4.1.5 Delkonklusion Den skattepligtige virksomhedsomdannelse er blevet gennemgået, og følgende centrale punkter er blevet udledt: En skattepligtig virksomhedsomdannelse sidestilles med afståelse og medfører derfor evt. avance beskatning til sælgeren. En skattepligtig virksomhedsomdannelse skal foretages til kontantomregnede handelsværdier. Der behøver ikke nødvendigvis forelægge yderligere kapital ved en virksomhedsomdannelse. Hvis den omdannede personlig drevne Birk Klinkby Side 35 af 85

virksomheds handelsværdi er større end kapitalkravet til selskabet, er dette nok til selskabets stiftelse og kaldes apportindskud. Det er både muligt at omdanne hele virksomheden og enkelte aktiver. Hvis omdannelsen er med tilbagevirkende kraft, skal kravene i SEL 4 stk. 4 efterleves, hvilket bl.a. går på, at hele virksomheden skal omdannes, og det skal være til et nystiftet dansk selskab. Det kan være yderst likviditetsbelastende at foretage en skattepligtig virksomhedsomdannelse. 4.2 Skattefri virksomhedsomdannelse Alternativet til den skattepligtige virksomhedsomdannelse er den skattefrie virksomhedsomdannelse. Her kan den personlig drevne virksomhed omdannes til et selskab, uden det får nogen skattemæssig betydning for ejeren, før denne sælger sine anparter/aktier, og for selskabet før nogen aktiver bliver solgt. For at kunne dette, skal der efterleves loven om virksomhedsomdannelse, som er baseret på succession. Denne lov blev vedtaget 1983 og er sidenhen løbende blevet reguleret for at kunne følge udviklingen i samfundet. Men allerede i 1962 tillod et cirkulære at overdrage personligdrevne virksomheder til lavere værdi end handelsværdien. Cirkulæret viste sig dog ikke tilstrækkeligt, og loven blev derfor indført. Loven er baseret på følgende 3 hovedprincipper 26 : 1. Omdannelsen kan ske, uden at der sker beskatning af omdanneren i forbindelse med omdannelsen. 2. Selskabet succederer i omdannerens skattemæssige stilling med hensyn til anskaffelsestidspunkt, anskaffelseshensigt og anskaffelsessum/nedskreven værdi. 3. Omdannerens skattemæssige anskaffelsessum for de modtagne aktier eller anparter bliver opgjort efter særlige regler, idet den avance, som 26 Aage Michelsen, Steen Askholt m.fl.: Lærebog om indkomstskat, side 798. Birk Klinkby Side 36 af 85

omdanneren ikke skal beskattes af ved stiftelsen, fragår i den skattemæssige anskaffelsessum for aktierne/anparterne. Så selvom denne omdannelsesform kaldes skattefri virksomhedsomdannelse, er der mere tale om en udskydelse af skatten, da selskabet bliver beskattet af avance ved senere salg af aktiver, og ejeren bliver beskattet ved salg af aktier/anparter. Men hvor den skattepligtige virksomhedsomdannelse lå forholdsvis frit for virksomhedsejeren til at benytte, og der kun var krav ved omdannelse med tilbagevirkende kraft, er den skattefrie virksomhedsomdannelse anderledes svær tilgængelig. Der stilles krav indenfor følgende 4 kategorier: Krav til den personlig drevne virksomhed Krav til selskabet Krav til omdanneren Krav til omdannelsen Hvis samtlige af disse krav ikke efterleves, vil omdannelsen ske efter afståelsesprincippet, altså den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Kravene vil efterfølgende blive gennemgået kategorisk. 4.2.1 Krav til den personligdrevne virksomhed De første krav, der stilles til den personlig drevne virksomhed for at kunne indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse, er, at der skal være tale om en decideret virksomhed, og at hele denne virksomhed skal indgå i omdannelsen 27. Det er altså et definitionsspørgsmål, om en virksomhed kan kategoriseres som en egentlig virksomhed, og her ses typisk på virksomhedens hensigt og omfang. Samtidigt skal hele virksomheden indgå i den skattefri virksomhedsomdannelse. Alle virksomhedens aktiver skal altså overgå til selskabet, og ingen må derfor forblive i det private. 27 Jf. VOL 1, stk. 1. samt VOL 2 stk. 1, nr. 2 Birk Klinkby Side 37 af 85

Der er også krav om, at virksomheden er bestående på både omdannelses- og overdragelsesdagen. At virksomheden skal være bestående betyder, at virksomheden skal være etableret og igangværende. Den må derfor ikke være ophørt eller afhændet inden omdannelsen. En virksomhed anses for etableret, når der er truffet en beslutning herom, og det er gjort klart for omverdenen ved mere end blot etableringshandlingerne 28. Sidste krav til den personlig drevne virksomhed for at måtte indgå i en skattefri virksomhedsomdannelse er, at virksomheden ikke må være omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 10 og 12. Det drejer sig om følgende virksomheder: Personskattelovens 4, stk. 1, nr. 10 omfatter selvstændige erhvervsvirksomheder, hvor antallet af ejere er større end 10, og hvor den skattepligtige ikke i væsentligt omfang deltager i virksomhedens drift. Samtidigt inkluderer bestemmelsen ligningslovens 8 K, stk. 2, når antallet af ejere er større end 2, og den skattepligtige ligeledes ikke deltager væsentligt i virksomhedens drift. Ligningslovens 8 K, stk. 2 omfatter selvstændige erhvervsvirksomheder med plantning af juletræer, frugttræer og frugtbuske. Personskattelovens 4, stk. 1, nr. 12 omfatter selvstændige erhvervsvirksomheder, som udlejer afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, når den skattepligtige ikke deltager i væsentligt omfang i driften, uanset antallet af ejere. 28 "Skattefri virksomhedsomdannelse", Bent Ramskov, side 4. Birk Klinkby Side 38 af 85

Hvor vidt ejeren deltager i væsentligt omfang er et vurderings spørgsmål, men der ses fra tidligere retspraksis, at omfanget skal være på mindst 50 timer om måneden 29. 4.2.2 Krav til selskabet For at kunne gennemføre en skattefri virksomhedsomdannelse stilles der også krav til selskabet, hvor omdannelsen skal ske til. Dette selskab skal enten være nystiftet eller et skuffeselskab 30. Ligesom loven ligeledes dikterer, at der skal være tale om et dansk registreret selskab. Ved omdannelse til et nystiftet selskab vil omdannelse ske med apportindkud, hvor der foretages apportindskud med den personlig drevne virksomheds aktiver og passiver. Der stilles yderligere krav, hvis omdannelsen skal ske til et skuffeselskab. Hvis den skattefri omdannelse ønskes hertil, skal følgende betingelser overholdes 31 : Selskabet skal være stiftet senest på omdannelsesdagen Selskabet må ikke forud for overdragelsen have drevet erhvervsmæssig virksomhed. Selskabets egenkapital skal have stået ubehæftet kontant i et pengeinstitut. Selskabet skal have de samme ejerforhold som den personligdrevne virksomhed. Ved en omdannelse til et skuffeselskab er det ikke nødvendigt at udstede nye aktier, da hele vederlaget for virksomheden ydes i form af en stigning af de i forvejen eksisterende aktier 32. 29 Ligningsvejledning Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.F.1.3.2 30 Jf. VOL 1, stk. 1 31 Jf. VOL 1, stk. 2 32 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3 Birk Klinkby Side 39 af 85

4.2.3 Krav til omdanneren Som beskrevet under krav til selskabet, skal omdanneren eje hele selskabet, og det er ikke muligt at ændre på ejerforholdet under omdannelsen. Dette er altså både et krav til selskabet såvel som til omdanneren. Derudover skal omdanneren være fuldt skattepligtig i Danmark på omdannelsestidspunktet 33. Dette krav gælder for samtlige i ejerkredsen i tilfælde af flere ejere. Kravet sikrer, at beskatning er uundgåelig, da den enten ved ske ved salg eller fraflytning. 4.2.4 Krav til omdannelsen De sidste krav, der stilles for at kunne foretage en skattefri virksomhedsomdannelse, er til selve omdannelsen. Kravene fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 2-8 og skal ligesom tidligere krav alle være efterlevet. Kravene er følgende: Nr. 2: Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet. Nr. 3: Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter. Nr. 4: Pålydendet af de aktier/anparter, der yders som vederlag for virksomheden, skal svare til aktie-/anpartskapitalen. Nr. 5: En negativ anskaffelsessum accepteres kun, når omdanneren har været i virksomhedsordningen det foregående år. Nr. 6: Omdannelsen skal ske senest seks måneder efter det foregåede regnskabs afslutning. Nr. 7: Der skal indsendes dokumentation til Told og Skat senest 1 mdr. efter omdannelsen. Nr. 8: Enhver skat skal hensættes i åbningsbalancen. Alle kravene vil individuelt blive gennemgået og uddybet i de efterfølgende afsnit. 33 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 1 Birk Klinkby Side 40 af 85

4.2.4.1 Alle aktiver og passiver skal omdannes 34 Først skal alle virksomhedens aktiver og passiver med erhvervsmæssig karakter indgå i omdannelsen. Virksomhedens aktiver og passiver, som vedrører det private, skal altså ikke indgå i omdannelsen. Om et specifikt aktiv eller passiv er erhvervsmæssigt eller privat kan være problematisk, men der tages udgangspunkt i de tidligere års regnskaber og indkomstopgørelser for virksomheden, og det bliver så besluttet herudfra. Hvis virksomheden har indgået i virksomhedsordningen, er det de aktiver og passiver, der her har indgået, der tages udgangspunkt i, da der i virksomhedsordningen skal være en opdeling mellem privat og erhverv. Derudover kan der ved tidligere brug af virksomhedsordningen vælges, om beløb "hensat til senere hævning" og beløb på mellemregningskontoen skal indgå i omdannelsen. Det er valgfrit, om disse beløb skal indgå i selskabets egenkapital eller ønskes holdt udenfor. Denne valgfrihed eksisterer, da beløbene allerede er beskattede, og i princippet er virksomhedsejerens. En anden valgfrihed, ejeren har ved omdannelsen, er, om ejendomme, der er delvist eller helt benyttet i virksomheden, ønskes medtaget i omdannelsen eller udeladt. Hvad angår blandet benyttede aktiver, skal disse også indgå i omdannelsen. Herefter indskrænkes aktivets benyttelsesmuligheder til udelukkende at være erhvervsmæssige. Dette er specielt problematisk ved biler. En virksomhedsejer kan have sin bil på 3 forskellige måder ift. virksomheden, og resultatet af, om denne skal indgå i omdannelsen eller ej, er forskellig for dem alle. Måderne ses herunder: 34 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 2 Birk Klinkby Side 41 af 85

1. Bilen indgår i virksomheden og ejeren bliver beskattet af reglerne om fri bil. Resultat: Bilen skal indgå i omdannelsen! 2. Bilen indgår ikke i virksomheden, men virksomheden betaler kørselsgodtgørelse efter statens takster for den erhvervsmæssige kørsel. Resultat: Bilen skal ikke indgå i omdannelsen! 3. Bilen indgår ikke i virksomheden, men virksomheden betaler de faktiske omkostninger ved den erhvervsmæssige kørsel. Resultat: Valgfrit om bilen skal indgå i omdannelse! I de to første situationer er det givet, om bilen skal indgå i omdannelsen eller ej, mens det i den tredje situation er op til virksomhedsejeren, om bilen skal indgå eller ej. 4.2.4.2 Vederlag i form af aktier eller anparter 35 Modydelsen, altså vederlaget for virksomheden, skal ske i for m af aktier eller anparter, hvis der er tale om, at omdannelsen sker til et nystiftet selskab. Derudover foreligger muligheden også for at omdanne til et allerede eksisterende selskab, et skuffeselskab. Sker omdannelsen hertil, er det ikke nødvendigt for skuffeselskabet at udstede nye aktier eller anparter, da vederlaget anses for overdraget ved en stigning på de allerede eksisterende aktier svarende hertil. Det er altså ikke muligt at lave et stiftertilgodehavende i forbindelse med omdannelsen, også selvom der bliver foretaget apportindskud. 4.2.4.3 Aktier/anparters pålydende værdi 36 I tilfælde af, at omdannelsen sker til et nystiftet selskab, skal pålydendet på de vederlagte aktier eller anparter svare til den samlede aktie eller anpartskapital i 35 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 3 36 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 4 Birk Klinkby Side 42 af 85

selskabet. Hvis der er tale om, at omdannelsen sker til et skuffeselskab, skal det samme ligeledes være tilfældet, blot med værdistigningen. Det er altså ikke muligt at tilføre yderligere kapital fra andre end den nuværende ejer. Hvis ejerkredsen ønskes udvidet, er dette først muligt efter den skattefri virksomhedsomdannelse. 4.2.4.4 Aktier/anparters anskaffelsessum 37 Ved omdannelsen skal aktiverne og passiverne opgøres til handelsværdien fratrukket den skattemæssige fortjeneste. Handelsværdien er den værdi, der ville være opnået ved et almindeligt salg af hvert enkelt aktiv, så det er altså nødvendigt med en individuel avanceopgørelse for hvert af aktiverne. Da avanceopgørelsen er individuel, er det ikke muligt at modregne et forventet tab på et aktiv med en forventet fortjeneste ved et andet. Hvis der er foretaget store afskrivninger på aktiverne, kan det medfører en negativ anskaffelsessum. Det er som udgangspunkt ikke muligt at benytte sig af en skattefri virksomhedsomdannelse, hvis anskaffelsessummen er negativ, med undtagelse af ét tilfælde. Nemlig hvis ejeren det foregående år har været i virksomhedsordningen, og at indskudskontoen heri ikke er negativ. Hvis dette ikke er tilfældet, og anskaffelsessummen er negativ, er det ikke muligt at omdanne virksomheden skattefrit. Hvis anskaffelsessummen er negativ, men virksomhedsordningen var benyttet det foregående år, og indskudskontoen ikke er negativ, er det muligt at benytte sig af en skattefri virksomhedsomdannelse. Ejeren skal dog være opmærksom på, at hvis der indgår flere virksomheder i virksomhedsordningen, gælder omdannelsen for alle virksomhederne heri. 37 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 5 Birk Klinkby Side 43 af 85

Hvis anskaffelsessummen ikke er negativ, kan ejeren vælge at træde ud af virksomhedsordningen og derefter omdanne virksomheden. På denne måde behøver ejeren ikke at lade alle virksomheder i ordningen omdanne. Dette kan dog være en kostelig affære, da kontoen for opsparet overskud i virksomhedsordningen kommer til beskatning. 4.2.4.5 Omdannelse med tilbagevirkende kraft 38 Det er ligesom ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse også muligt at omdanne skattefrit med tilbagevirkende kraft. Fristen herfor er 6 måneder fra omdannelsesdagen, som er dagen efter statusdagen. For et 31/12 regnskab, vil omdannelsesdagen være 1/1 og sidste mulighed for den skattefrie virksomhedsomdannelse med tilbagevirkende kraft vil være 1/7. I og med omdannelsesdagen er dagen efter statusdagen, vil det give nogle store praktiske problemer, ift. regnskabet og stiftelse af et evt. nyt selskab. Det vil ganske enkelt ikke være muligt at have et færdigt regnskab og et nystiftet selskab klar dagen efter statusdagen. Derfor er det yderst praktisk, at der tillades at omdanne med tilbagevirkende kraft, da det løser problemet og giver derfor rigeligt med tid til at færdiggøre tingene. Hvornår omdannelsen anses for en realitet er forskelligt alt efter, om der er tale om, at omdannelsen sker til et aktie- eller et anpartsselskab, eller et skuffeselskab. Er der tale om et nystiftet aktieselskab, skal konstituerende generalforsamling vedtage stiftelsen. Ved et nystiftet anpartsselskab er omdannelsen en realitet, når stiftelsesdokumenterne er indsendt. Hvis der er tale om omdannelse til et skuffeselskab, er dette sket, når overdragelsen er sket. 38 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 6 Birk Klinkby Side 44 af 85

4.2.4.6 Indsendelse af dokumentation 39 Omdanneren er også forpligtet til at indsende diverse dokumentationer og oplysninger til skat. Heriblandt en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne samt dokumentation over, at selskabet er anmeldt til E&S, eller hvis til et skuffeselskab, at overdragelsen har fundet sted. Til indsendelse af disse dokumenter har omdanneren 1 mdr. fra omdannelsen har fundet sted. Der kan dog gives dispensation for indsendelsesfristen på 1 mdr. 40. Her tager skat stilling til, om forsinkelsen skulle skyldes spekulation, altså om ejeren spekulerer i, om noget er mest fordelagtigt at skulle tilgå den personlig drevne virksomhed i stedet for selskabet, eller om det er uforskyldte hændelser. 4.2.4.7 Hensætte skat i åbningsbalancen 41 For at give det mest retvisende billede af selskabets aktiver og passiver skal der i forbindelse med omdannelsen hensættes enhver skat i åbningsbalancen. Det skal svare til, hvad der kan forventes afregnet ved fremtidig udligning af forskellen mellem den skattemæssige værdi og den bogførte værdi. I og med den skattefri virksomhedsomdannelse bygger på succession, og selskabet dermed overtager den personlig drevne virksomheds afskrivninger mm., vil den skattemæssige værdi af aktiverne ofte være lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der skal dermed hensættes udskudt skat. Følgende simple eksempel viser hvordan: Bogført værdi 1.000.000 Skattemæssigværdi 500.000 Avance 500.000 Udskudt skat (25%) 125.000 39 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 7 40 Jf. VOL 2, stk. 5. 41 Jf. VOL 2, stk. 1, nr. 8 Birk Klinkby Side 45 af 85

Hvis det modsatte er tilfældet, og den skattemæssige værdi er højere end den bogførte, medfører det et fradragsberettiget tab ved salg af aktivet. Den udskudte skat skal ved opgørelse og indregning ske efter de almindelige anerkendte danske regnskabsvejledninger. 4.2.5 Omdannelse med flere ejere For de personlig drevne virksomheder med flere ejere, interessentskaber, er der også mulighed for at lave en skattefri virksomhedsomdannelse. Hertil kommer der dog nogle tilføjelser, som skal opfyldes til de eksisterende krav 42 : 1. Det gælder for alle ejerne, at reglerne i VOL skal anvendes Alle medejerne skal anvende reglerne i VOL. Såfremt så meget som en enkelt afviger fra reglerne, tillades der ikke at virksomhedsomdanne efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. 2. Det gælder for alle ejerne, at de skal anvende samme regnskabsperiode Alle ejerne skal året forud for virksomhedsomdannelsen anvende samme regnskabsperiode. 3. Alle ejerne skal vederlægges ift. deres andele i den personlig drevne virksomhed At alle ejerne skal vederlægges ift. deres andele betyder, at der ikke kan ændres på ejerkredsens forholdsmæssige ejerandele i forbindelse med omdannelsen. Til sidst skal den skattemæssige forskel mellem ejerne udlignes, så der bliver skabt en ligevægtig balance. 42 Jf. VOL 2, stk. 2 og stk. 3 Birk Klinkby Side 46 af 85

4.2.6 Omkostninger i forbindelse med skattefrivirksomhedsomdannelse At foretage en skattefri virksomhedsomdannelse er ikke helt omkostningsfri på trods af, at skatten heraf bliver udsat. Der vil nemlig typisk skulle ydes bistand af revisor og advokat. Mens disse omkostninger tidligere var fradragsberettigede i den personlige indkomst, er det ikke tilfældet længere 43. Hvis der i forbindelse med omdannelse bliver overdraget en ejendom til selskabet, skal skødet på bygning tinglyses. Udgiften hertil tillægges anskaffelsessummen for ejendommen. 4.2.7 Skattemæssige konsekvenser for omdanneren For omdanneren udløser den skattefri virksomhedsomdannelse i modsætning til den skattepligtige omdannelse og salg ingen umiddelbar skat. Skatten udskydes altså til det tidspunkt, hvor omdanneren afstår aktierne/anparterne i selskabet. Grunden til, omdannelsen ikke udløser skat for omdanneren, skyldes VOL 4, stk. 2, der siger, at fortjeneste eller tab på aktiver eller passiver ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Dog skal det bemærkes, at det kun er den avance eller det tab, der stammer fra virksomhedens aktiver eller passiver, som der er fritaget for beskatning. Hvis der overdrages noget blandet benyttet eller privat fast ejendom, vil den private del blive beskattet under de normale regler gældende for området. I og med der er tale om en skatteudsættelse, er der tale om en latent skat. Den skat, som ikke betales ved selve omdannelsen, skal altså blot betales senere ved afståelsen. 43 Jf. LL 8 J (ophævet) Birk Klinkby Side 47 af 85

4.2.8 Skattemæssige konsekvenser for omdannelsen Den skattefri virksomhedsomdannelse bygger på successionsprincippet, hvor selskabet træder i den personligdrevne virksomheds sted, hvad angår aktiverne og passivernes anskaffelsestidspunkter, anskaffelsessummer og hensigt 44. Da selskabet overtager den persondrevne virksomheds afskrivninger mm., overtager selskabet altså også den før omtalte latente skat, der vil blive udløst ved afhændelse af de overdragende aktiver. Dog kan selskabet ikke succedere et evt. oparbejdet underskud fra den personlig drevne virksomhed. Så et personligt fradragsberettiget underskud kan ikke fradrages i selskabet 45. Ligeledes gælder det med fradragtberettiget tab, at selskabet ikke kan succedere i disse 46. 4.2.9 Delkonklusion Den skattefrie virksomhedsomdannelse er blevet gennemgået og følgende centrale punkter er blevet udledt: For at kunne foretage en skattefri virksomhedsomdannelse er der en række krav, som alle skal efterleves. Kravene er inddelt i 4 kategorier og er opdelt efter, hvem de henvender sig til. Krav til virksomhed: Først og fremmest skal der være tale om en egentlig virksomhed, når der ses på virksomhedens omfang og hensigt. Derudover er der krav om, virksomheden skal være bestående både på omdannelses og overdragelsesdagen. 44 Jf. VOL 6 45 Jf. VOL 8, stk. 1 46 Jf. VOL 8, stk. 2 Birk Klinkby Side 48 af 85

Krav til selskabet: Der kan både omdannes skattefrit til en nystiftet virksomhed og til et skuffeselskab. Hvis der omdannes til et skuffeselskab, er der ekstra regler herom. Begge omdannelser kan ske med apportindskud. Krav til omdanneren: På omdannelsestidspunktet skal omdanneren være fuldt skattepligtigt i Danmark. Derudover skal omdanneren eje hele selskabet, det bliver omdannet til. I tilfælde af flere ejere skal ejerforholdet være det samme. Krav til omdannelsen: Først og fremmest skal alle aktiver og passive, der vedrører virksomheden, omdannes. Hertil er dog nogle få undtagelser, hvor ejeren har valgfrihed. Dette er blandet benyttet aktiver, ejendomme, "beløb hensat til senere hævning" og mellemregningen. Herudover skal hele vederlaget for virksomheden forelægges i form af aktier eller anparter, eller i et skuffeselskab i form af en tilsvarende værdistigning. Aktiernes / anparternes skattemæssige anskaffelsessum opgøres som handelsværdien med fradrag af den skattemæssige gevinst, som vil opstå ved salg. Denne anskaffelsessum må ikke være negativ med mindre, VSO er anvendt året i forvejen. De aktier/anparter, som vederlægges for virksomheden, skal svare til hele aktie-/anpartskapitalen Omdannelsen skal ske senest 6 måneder efter det foregående regnskabsafslutning, og der skal indsendes dokumentation herfor senest 1 mdr. efter omdannelsen. Sidste krav er, at enhver skat skal hensættes i åbningsbalancen. Hvis en eller flere af disse krav ikke bliver overholdt, bliver virksomhedsomdannelsesloven ikke efterlevet, og omdannelsen bliver skattepligtig. Birk Klinkby Side 49 af 85

5. Praktisk Case virksomhed "Byggemand Bo" Den gennemgåede teori vil nu blive benyttet i en praktisk case. Casen er fiktiv, men dette vil ikke spille nogen rolle, da principperne for virksomhedsomdannelserne er de samme. Casen bidrager derfor blot til at forstå og vise teorien i praksis. Casen omhandler Byggemand Bo, der ønsker at omdanne sin enkeltmands byggevirksomhed til et selskab. Til dette har Bo ladet sig fortælle, at det både kan gøres skattepligtigt og skattefrit. Bo opsøger derfor sin revisor og forklarer ham om situationen. Bo er på forhånd ikke i tvivl om den skattefrie virksomhedsomdannelse klinger bedst i hans øre, men hans fornuft siger ham, at der må lægge noget lusket bag, da ingen vel ved sine fulde fem kan finde på frivilligt at vælge den skattepligtige. Han ønsker derfor en forklaring af sin revisor omkring de to virksomhedsomdannelser, og om nogen virkelig frivilligt vælger den skattepligtige virksomhedsomdannelse, når alternativet er den skattefrie. Kort om Byggemand Bo: Byggemand Bo har været selvstændig tømrer i godt og vel 20 år. Der er tale om en personlig dreven virksomhed af et begrænset omfang. Bo har hovedsageligt alle sine opgaver i og omkring den lille by, han bor i, og her er han kendt for at være en mand, der står ved, hvad han laver og yder en høj kvalitet og service. Alderen er dog begyndt at trykke Bo, og han er derfor begyndt at køre sin eneste søn i stilling til at tage over efter ham. Bo ønsker derfor sikkerhed omkring sin og virksomhedens fremtid og har derfor bestemt sig for at omdanne virksomheden til et aktieselskab. Sikkerheden omkring den begrænsede hæftelse og det nemmere generationsskifte i virksomheden, er årsager til, Bo vil omdanne virksomheden. Birk Klinkby Side 50 af 85

Balance for Byggemand Bo 31/12-2011 Aktiver Kr. Passiver Kr. (1.000 kr) (1.000 kr) Grunde og bygninger 1.200 Egenkapital 2.250 Driftsmidler 200 Egenkapital i alt 2.250 Materielle anlægsaktiver 1.400 Prioritetsgæld 900 Varelager 200 Bankgæld 200 Debitorer 800 Langfristet gæld 1.100 Andre tilgodehavende 200 Periodeafgr. poster 150 Kassekredit 200 Igangværende arb. 250 Kreditorer 150 Likvid beholdning 850 Anden gæld 150 Omsætningsaktiver 2.450 Kortfristet gæld 500 Forpligtelser i alt 1.600 Aktiver i alt 3.850 Passiver 3.850 Model: Balance for Byggemand Bo 31/12-11 - Kilde: Egen tilvirkning Byggemand Bo har en bygning i virksomheden, som bliver benyttet til lager og opbevaring og har tilknyttet et kontor. Driftsmidlerne består af en varevogn af ældre dato samt diverse maskiner. Anden gæld består af skyldig løn og skyldig moms. Anskaffelsessum Akk. Afskrivninger Skattemæssige værdi Køb af bygning 1.000.000 600.000 400.000 Køb af grund 200.000 0 200.000 Model: Grunde og bygninger - Kilde: Egen tilvirkning Birk Klinkby Side 51 af 85

Udviklingen de seneste 3 regnskabsår År 2009 2010 2011 (1.000 kr) (1.000 kr) (1.000 kr) Årets resultat 500 600 700 Egenkapital 2.050 2.100 2250 Model: Udviklingen de seneste 3 regnskabsår -Kilde: Egen tilvirkning 5.1 Værdiansættelse af "Byggemand Bo" Byggemand Bos virksomhed ønskes omdannet til hans eget nystiftede selskab. Der er altså ikke tale om, overdragelsen sker til uafhængige parter. Der er i stedet tale om interesseforbundne parter, og værdifastsættelsen skal derfor ske efter armslængdeprincippet, så det ikke får nogen indflydelse. Selve værdiansættelsen vil ske på samme vis, hvad enten der er tale om den skattepligtige eller den skattefrie omdannelsesmetode. Forskellen er til gengæld, at mens de skattemæssige værdier ifl. den skattepligtige omdannelsesmodel er de samme som handelsværdierne, så er de skattemæssige værdier ifl. den skattefrie omdannelsesmodel de samme som inden overdragelsen, grundet successionsprincippet. Hvert enkelt af balanceposterne vil herefter blive gennemgået. Først vil der blive set på principperne inden for postens område, og derefter vil disse principper blive brugt på Byggemand Bos virksomhed. Der ses både på den skattepligtige og den skattefrie omdannelsesmodel i gennemgangen. 5.1.2 Goodwill Ved goodwill forstås forskelsbeløbet mellem egenkapitalen og handelsprisen. Det er altså den merpris, en køber ønsker at give for virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens gæld. Forskelsbeløbet skulle gerne matche en købers ekstra Birk Klinkby Side 52 af 85

indtjening ved at fortsætte den købte virksomhed fremfor at starte en lignende virksomhed fra bunden. For at der kan være tale om goodwill i en virksomhed, skal der, udover at virksomheden skal være i drift, også være tale om konkrete konstaterbare faktorer til at underbygge forventningen om fremtidig indtjening. I praksis vil dette udmønte sig i krav om en fast kundekreds eller forretningsforbindelse,r der kan gavnes af. For at der også skal være tale om skattemæssig goodwill, er der 3 krav, der stilles 47. 1. Der skal være tale om en overdragelse af en eller flere virksomheder. Der ses her på, hos hvem regningen, der drives virksomhed for, tilfalder, før og efter overdragelsen. 2. Salget skal medføre et tab fra den oprindelige ejer Salget skal have medført den oprindelige ejer et tab. Han må derfor ikke fortsætte virksomheden uændret og på samme vilkår herefter. På denne måde vil han ikke have lidt i tab. 3. Virksomhedens indtjening skal kunne begrunde goodwillen Dette krav er tidligere blevet omtalt i afsnittet og betyder, der er krav om, at der bliver overdraget en fast kundekreds eller forretningsforbindelser, der kan gavnes af. Derudover skal goodwillen være knyttet til overdragelsen af en virksomhed og må altså ikke følge en person, ligegyldigt hvor dygtig og speciel denne person måtte være. 47 Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.1 "Hvad er skatteretlig goodwill" Birk Klinkby Side 53 af 85

5.1.2.1 Handelsværdien af goodwill Til at finde frem til handelsværdien af goodwillen har ligningsrådet lavet en standardiseret beregningsmodel. Denne fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 48. Beregningen tager udgangspunkt i de seneste 3 regnskabsårs resultater og bygger på en indbyrdes vægtning heraf. Det vil sige, det seneste regnskabsårs resultat ganges med 3, det forrige ganges med 2, og det for tre år siden ganges med 1. Disse lægges herefter sammen og divideres med 6. Herefter skal der tages højde for, hvordan udviklingen er i virksomheden. Dette gøres ved at tage forskellen fra det seneste regnskabsår og det for 3 år siden. Denne forskel divideres herefter med 2. Der skal desuden tages højde for driftsherre løn, som er den løn virksomhedsindehaveren aflønner sig selv med. Da der er tale om en personlig dreven virksomhed, indgår disse ikke i resultatopgørelsen og er derfor ikke en del af resultatet. Denne skal udgøre mindst 250.000 kr. og max 1.000.000 kr. 49. Herefter fratrækkes der en forrentning af samtlige virksomhedens driftsfremmende aktiver. Rentesatsen hertil fastsættes som årets kapitalafkastsats (2 % i 2011) tillagt 3 %. Den samlede forrentningssats er i 2011 derfor 5 % 50. Til sidst skal beløbet kapitaliseres med en individuel kapitaliseringsfaktor. Kapitaliseringsfaktoren skal udtrykke forholdet mellem det forventede årlige afkast og goodwillens forventede levetid. For at finde satsen tages kapitalafkastsatsen og plusser 8 %. Herefter er det levetiden, der bestemmer kapitaliseringsfaktoren for de 10%. Som sagt er dette en standardiseret model for beregning af goodwillen. Der kan derfor forelægge individuelle omstændigheder, der gør modellen mindre anvendelig. I de tilfælde skal resultatet korrigeres, så værdiansættelsen svarer til 48 Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2.1 "Den vejledende anvisning om beregning af goodwill" 49 Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2.7 "Driftsherre løn" 50 Jf. VSL 9 Birk Klinkby Side 54 af 85

den pris en uafhængig tredjemand antages at ville betale. Man kan derfor ikke blindt stole på beregningsmodellen, og man skal forholde sig kritisk og realistisk til resultatet heraf. 5.1.2.2 Goodwill i "Byggemand Bo" Med udgangspunkt i Byggemand Bos kunder ses, at der er opbygget en fast og stabil kundegruppe, som altså skal føres over i selskabet. Der er derfor grundlag for en goodwillberegning, som vil blive foretaget efter den standardiserede beregningsmodel. 2009 2010 2011 Resultat 500.000 600.000 700.000 Vægtning 1 2 3 500.000 1.200.000 2.100.000 Sum 3.800.000 Vægtet resultat (sum divideret med 6) 633.333 Udviklingstendes (700.000-500.000 / 2) 100.000 Sum 733.333 Driftsherreløn (50%) 366.667 Forrentning af aktiver (3.850.000*5%) 192.500 Rest 174.167 Kapitaliseringsfaktor 2,04 (10% i 5år) 355.300 Beregnet afrundet goodwill i alt 355.000 Model: Goodwill beregning for Byggemand Bo - Kilde: Egen tilvirkning Efter gennemgang af beregningsmodellen kommes der frem til en beregnet goodwill for Byggemand Bo på 355.000 kr.. Det sidste, der mangler til dette, er at forholde sig realistisk og kritisk til dette beløb. Umiddelbart er der ingen forhold eller omstændigheder, der gør den beregnede goodwill ikke kan svare til handelsværdien. Birk Klinkby Side 55 af 85

Skattepligtig virksomhedsomdannelse Hvis omdannelsen foretages skattepligtig, skal Bo beskattes af avancen i forbindelse med afståelsen 51. Dette medfører Bo bliver beskattet af 355.000 kr. i den personlige indkomst, som dermed svarer til goodwillen. Hvad angår det nystiftede aktieselskab, Byggemand Bo A/S, så gælder det, at de 355.000 kr. både er det skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi. Disse må derfor afskrives med op til 1/7 årligt, da der er tale om erhvervet goodwill 52. Skattefri virksomhedsomdannelse Hvis omdannelsen i stedet foretages skattefrit, er situationen en helt anden. Her har goodwillen ingen skattemæssig værdi og kommer derfor ikke til beskatning ved Bo. Goodwillen betragtes nemlig som oparbejdet og har derfor kun en regnskabsmæssig værdi. Da der ingen skattemæssig værdi er af goodwillen, er tilfældet derfor det samme i selskabet og kan derfor heller ikke afskrives skattemæssigt. For at tage højde for et senere salg, skal der afsættes udskudt skat af goodwillen i åbningsbalancen. Dette svarer til 88.750 kr. som er 25 % af 355.000 kr. 5.1.3 Fast ejendom Ved overdragelse af fast ejendom i forbindelse med omdannelsen af en personlig dreven virksomhed til et selskab, skal overdragelsen ske til handelsværdien. Handelsværdien skal fastsættes efter armslængdeprincippet, så prisen fastsættes, som var der tale om salg til uafhængig tredjemand. 51 Jf. PSL 3 52 Jf. AL 40 Birk Klinkby Side 56 af 85

Hvis den seneste offentlige ejendomsvurdering menes at give et retvisende billede af ejendommens værdi, tages der som oftest udgangspunkt i denne. Hvis den offentligt ejendomsvurdering ikke giver et retvisende billede, skal der benyttes en fagmandsvurdering, som i dette tilfælde vil være en ejendomsmægler. Ved overdragelse af fast ejendom skal der udarbejdes 2 opgørelser. En opgørelse over genvundne afskrivninger 53 og en opgørelse over ejendomsavancen 54. Ved erhvervsejendomme er det muligt at afskrive på bygningen, såfremt denne undergår en værdiforringelse. Hvis handelsværdien på ejendommen under omdannelsen imod forventning ikke er faldet og derfor er højere end den resterende skattemæssige værdi af den afskrevne ejendommen, skal de genvundne afskrivninger beskattes. Ejeren har altså fået fradrag for afskrivninger, som blev foretaget på bygningen for en værdinedgang, som bygningen ikke har undergået. Så mens de genvundne afskrivninger opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og den afskrevne værdi, er ejendomsavancen forskellen mellem købesum og salgssum. Om der er tale om en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse har ingen indflydelse på, hvordan handelsværdien opgøres eller på de genvundne afskrivninger eller ejendomsavance. 5.1.3.1 Fast ejendom i "Byggemand Bo" Da handelsværdien for ejendommen i byggemand Bo skal fastsættes, indhentes den seneste offentlige ejendomsvurdering. Bo synes, denne er frygtelig lav og allierer sig derfor med byens ejendomsmægler, som giver Bo ret i den offentlige 53 Jf. AL 21 54 Jf. EBL 1, stk. 2 Birk Klinkby Side 57 af 85

ejendomsvurdering for bygningen er misvisende og kommer derfor med sin vurdering. Vurderingerne ses herunder. Offentlig ejendomsvurdering Ejendomsmægler vurdering Grund 200.000 300.000 Bygning 800.000 1.400.000 I alt 1.000.000 1.700.000 Model: Vurdering af grunde og bygninger i Byggemand Bo - Kilde: Egen tilvirkning Bo kan bedre nikke genkendende til vurderingen fra ejendomsmægleren, og det er derfor denne, der arbejdes videre med i forbindelse med omdannelsen. Herefter skal der laves opgørelser over genvundne afskrivninger og en evt. ejendomsavance. For at finde de genvundne afskrivninger trækkes salgssummen fra den resterende skattemæssige værdi på afståelsestidspunktet. Dette ses herunder: Salgssum 1.400.000 Skattemæssigværdi 400.000 Fortjeneste 1.000.00 Model: Opgørelse over fortjeneste for grunde og bygninger - Kilde: Egen tilvirkning De akkumulerede afskrivninger på bygningen på 600.000 kr. overstiger dermed ikke fortjenesten på bygninger, og alle afskrivningerne 600.000 kr. bliver altså genvundne. Herefter skal der foretages en avanceopgørelse for ejendommen. Denne består af forskellen mellem anskaffelsessummen med evt. reguleringer og afståelsessummen med evt. reguleringer. Dette er foretaget i nedenstående tabel: Birk Klinkby Side 58 af 85

Afståelsen Salgssummen 1.700.000 Anskaffelsen Anskaffelsessummen 1.200.000 Tillæg jf. EBL 5, stk. 1 (10.000 kr. pr år) 110.000 Reguleret anskaffelsessum 1.310.000 Avancen Ejendomsavance i alt 390.000 Model: Avanceopgørelse - Kilde: Egen tilvirkning Mens afståelsessummen blot er handelsværdien af den overdragede ejendom, bliver der i anskaffelsessummen i Byggemand Bos tilfælde tillagt 110.000 kr. Dette skyldes Bo erhvervede ejendommen i år 2000, og der herefter er kommet et tillæg på 10.000 kr. pr. år på nær afståelsesåret. Samlet set giver dette en ejendomsavance på 390.000 kr. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: I tilfælde af virksomhedsomdannelsen bliver foretaget skattepligtigt skal Bo både beskattes af de genvundne afskrivninger på 600.000 kr. og ejendomsavancen på 390.000, altså 990.000 kr.. Begge beløb kommer til at indgå i Bos personlige indkomst i afståelsesåret. Selskabet kommer ligeledes til at få handelsværdierne som de skattemæssige værdier. Så bygninger kommer her til at stå med 1.700.000 kr., hvoraf de 1.400.000 kr. er afskrivningsberettiget på bygningen. De sidste 300.000 kr. er vedrørende grunden, og denne er ikke afskrivningsberettiget, da den ikke undergår nogen værdiforringelse. Birk Klinkby Side 59 af 85

Skattefrivirksomhedsomdannelse: Foretages virksomhedsomdannelsen skattefrit, bliver Bo ikke beskattet i omdannelsesåret. Dette skyldes som tidligere nævnt, at selskabet succederer i den personligdrevne virksomheds sted. Til gengæld overtager selskabet så også kun den personlig drevne virksomheds skattemæssige position, som i det her tilfælde vil betyde at bygningens skattemæssige værdi kun er på 400.000 kr.. Den regnskabsmæssige værdi vil være det samme som handelsværdien. Der skal som tidligere afsættes udskudt skat, som svarer til forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af ejendommen. Regnskabsmæssig værdi 1.700.000 Kr. Skattemæssig værdi 600.000 Kr. Forskel 1.100.000 Kr. Udskudt skat 25 % 275.000 Kr. Model: Udskudt skat for ejendommen - Kilde: Egen tilvirkning Dette kan afstemmes ved at tage udskudt skat af de genvundne afskrivninger, ejendomsavance og 10.000 kr. tillægget. Beløb Udskudt skat Genvundne afskrivninger 600.000 150.000 Ejendomsavance 390.000 97.500 10.000 kr. tillæg 110.000 27.500 I alt 1.100.000 275.000 Model: Efterprøvning af udskudt skat for ejendommen - Kilde: Egen tilvirkning Altså skal der afsættes 275.000 kr. i udskudt skat for ejendommen i åbningsbalancen. Birk Klinkby Side 60 af 85

5.1.4 Driftsmidler Ved overdragelse af driftsmidler skal disse værdiansættes. Dette kan gøres på flere forskellige måder. Som udgangspunkt kan man bruge den regnskabsmæssige værdi af driftsmidlerne, da der her løbende er blevet afskrevet over aktivets levetid, så denne gerne skulle afspejle den reelle værdi. Hvis der opstår tvivl om den regnskabsmæssige værdi er korrekt værdiansat, kan der indhentes skøn og vurderinger fra uafhængige fagkyndige på det givne område for driftsmidlet. Derimod må den skattemæssige saldo ikke benyttes i forbindelse med værdiansættelsen. Ved driftsmidler afskrives der efter saldometoden, og afskrivningerne vil derfor være meget store og ikke svare til driftsmidlerne reelle værdi. Ved virksomhedens overdragelse skal der beregnes en gevinst eller et tab på driftsmidlerne. Dette opgøres ved at omregne handelsværdien af driftsmidlerne til kontantværdien og herefter fratrække den skattemæssige saldo. 5.1.4.1 Driftsmidler i "Byggemand Bo" Driftsmidlerne i Byggemand Bo består af en bil samt diverse maskiner, Byggemand Bo har anskaffet sig, og som ikke har kunnet straks afskrives, da de enkeltvis har haft en værdi på over 12.500 kr. Bilen indgår i virksomheden på vilkårene i metode 1 i afsnit 4.2.4.1 "Alle aktiver og passiver skal omdannes". Bilen skal altså også indgå i virksomhedsomdannelsen, da den tilhører virksomheden, og Bo dermed blot bliver beskattet af fri bil for at kunne benytte den privat også. For at vurdere om den regnskabsmæssige værdiansættelse er korrekt, indhenter Bo en uafhængig fagmand til at vurderer de enkelte driftsmidlers handelsværdi. Nedenfor ses den opgjorte gevinst af driftsmidlerne, hvor den skattemæssige værdi af driftsmidlerne er trukket fra handelsværdien, som fagmanden har vurderet. Birk Klinkby Side 61 af 85

Bilen Andre driftsmidler Handelsværdi 100.000 125.000 SKM værdi 25.000 50.000 Gevinst 75.000 75.000 Model: Gevinst på driftsmidler - Kilde: Egen tilvirkning Skattepligtig virksomhedsomdannelse: Hvis Bo benytter den skattepligtige metode, vil driftsmidlerne bliver overdraget hvor både den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi vil være 225.000 kr. Til gengæld skal Bo beskattes af gevinsten på 150.000 i den personlige indkomst for året. Skattefri virksomhedsomdannelse: Benytter Bo i stedet den skattefri virksomhedsomdannelse, falder der ingen umiddelbar beskatning. Bos afskrivningsgrundlag er dog kun på 75.000kr, og følgende skal afsættes som udskudt skat: Regnskabsmæssig værdi 225.000 Kr. Skattemæssig værdi 75.000 Kr. Forskel 150.000 Kr. Udskudt skat 25 % 37.500 Kr. Model: Udskudt skat på driftsmidler - Kilde: Egen tilvirkning Der skal altså afsættes 37.500 kr. i udskudt skat for driftsmidlerne i åbningsbalancen. Birk Klinkby Side 62 af 85

5.1.5 Varelager Ved overdragelse af varelageret skal dette ligeledes ske til handelsværdien. I forbindelse med regnskabets udarbejdelse skal varelageret værdiansættes efter en af følgende 3 måder 55 : 1. Varelagerets dagspris på statusdagen 2. Varelagerets indkøbspris med tillæg af fragt, told og lignende (fakturaprisen) 3. Varelagerets fremstillingspris (Ved egen fremstilling) Så længe en af disse metoder benyttes er det valgfrit hvilken. Varelagerets værdiansættelse er den samme både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. 5.1.5.1 Varelager i "Byggemand Bo" Byggemand Bos varelager er værdiansat efter metode 2 - kostprisen. Her er den værdiansat til 200.000 kr. både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. I og med der ingen difference er mellem det regnskabsmæssige og skattemæssige, opstår der altså heller ingen gevinster eller tab, der kan udløse beskatningen ved skattepligtig omdannelse eller udskudt skat ved skattefri omdannelse. 5.1.6 Debitorer Debitorerne skal ligeledes værdisættes til handelsværdien. Der er ikke forskel på den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi, med mindre der er tvivl om den enkelte debitors betalingsevne. Hvis dette er tilfældet, kan der regnskabsmæssigt hensættes til tab på debitorer for at give et mere retvisende billede. Skattemæssigt er det dog først muligt at fradrage det, når tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. 55 VL 1, stk. 1 Birk Klinkby Side 63 af 85

5.1.6.1 Debitorer i "Byggemand Bo" I Byggemand Bos tilfælde er der debitorer for 800.000 kr.. Dette er både den regnskabsmæssige og skattemæssige værdi, da der ikke er hensat til tab på debitorer. I og med der ingen difference er mellem det regnskabsmæssige og skattemæssige, opstår der altså heller ingen gevinster eller tab, der kan udløse beskatningen ved skattepligtig omdannelse eller udskudt skat ved skattefri omdannelse. 5.1.7 Andre tilgodeh., likvidemidl. og periodeafg. poster Andre tilgodehavender, likvide midler og periodeafgrænsningsposter medtages alle til handelsværdien. Den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi er den samme. 5.1.7.1 Andre tilgodeh., likvidemidl. og periodeafg. poster i "Byggemand Bo" Andre tilgodehavender er på 200.000 kr., periodeafgrænsningsposterne er på 150.000 kr., og den likvide beholdning er på 850.000 kr i Byggemand Bo. I og med der ingen difference er mellem det regnskabsmæssige og skattemæssige, opstår der altså heller ingen gevinster eller tab, der kan udløse beskatningen ved skattepligtig omdannelse eller udskudt skat ved skattefri omdannelse. 5.1.8 Igangværende arbejde Igangværende arbejde skal også medtages til handelsværdien. Denne opgøres ved kostpris med tillæg af en bruttoavanceprocent. Ved igangværende arbejde opstår der en difference mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi. Dette sker, da man ved den skattemæssige værdi blot medtager de direkte Birk Klinkby Side 64 af 85

omkostninger, mens der tillægges en avance ved den regnskabsmæssige for at få den mere retvisende. 5.1.8.1 Igangværende arbejde i "Byggemand Bo" I Byggemand Bo er der igangværende arbejde for 250.000 kr., hvilket er opgjort til kostpris. Byggemand Bo regner typisk med en bruttoavance på 30%, så de igangværende arbejder vil derfor have en handelsværdi på 325.000 kr.. Igangværende arbejde Handelsværdi 325.000 SKM værdi 250.000 Forskel 75.000 Model: Opgørelse af IGAs værdier - Kilde: Egen tilvirkning Skattepligtig virksomhedsomdannelse: Hvis Byggemand Bo benytter sig af den skattepligtige virksomhedsomdannelse, bliver avancen på de 75.000 kr. beskattet hos Bo som personlig indkomst. Til gengæld får selskabet anskaffelsessummer på 325.000 kr. både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. Skattefri virksomhedsomdannelse: Benyttes den skattefrie virksomhedsomdannelse i stedet, vil der ikke forekomme nogen beskatning, men selskabet vil have en regnskabsmæssig værdi af de igangværende arbejder på 325.000 kr. og en skattemæssig værdi på 250.000 kr.. Dertil vil der skulle afsættes udskudt skat af de 75.000 kr., som vil beløbe sig i 18.750 kr.. Birk Klinkby Side 65 af 85

5.1.9 Gæld Ved omdannelse skal virksomhedens gæld værdiansættes til kursværdien. Dette vil også være den bogførte værdi og er den samme både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. 5.1.9.1 Gæld i "Byggemand Bo" Gælden i Byggemand Bo er som vist herunder, og er altså den samme både regnskabsmæssigt og skattemæssigt. - Prioritetsgæld 900.000 kr. - Bankgæld 200.000 kr. - Kassekredit 200.000 kr. - Kreditorer 150.000 kr. - Anden gæld 150.000 kr. I alt 1.600.000 kr. Skattepligtig virksomhedsomdannelse: Selvom Bo vælger den skattepligtige omdannelse, vil der ikke ske nogen beskatning, da den regnskabsmæssige og den skattemæssige værdi af gælden er ens. Omkostninger til selve virksomhedsomdannelsen er ikke medtaget i gælden, da disse fradrages i Bos personlige indkomst i stedet. Skattefri virksomhedsomdannelse: Vælger Bo den skattefri virksomhedsomdannelse, skal der ingen udskudt skat afsættes i åbningsbalancen. Birk Klinkby Side 66 af 85

Omkostningerne til virksomhedsomdannelsen vil skulle afsættes i åbningsbalancen under anden gæld og kan altså ikke fradrages i den personlige indkomst, da selskabet ikke må stiftes til underkurs. Omkostninger til den skattefri virksomhedsomdannelse forventes at beløbe sig i 50.000 kr., som gør at "anden gæld" i åbningsbalancen stiger fra 150.000 kr. til 200.000 kr.. 5.1.10 Udskudt skat De gange, hvor den skattefrie virksomhedsomdannelse er blevet eksemplificeret, har der skullet hensættes udskudt skat, hvis der har været difference mellem den skattemæssige og den regnskabsmæssige værdi. Grunden til, den udskudte skat ikke forekommer ved den skattepligtige omdannelsesmetode, er, at beskatningen her sker med det samme og altså ikke bliver udskudt. Den udskudte skat skal ved den skattefrie virksomhedsomdannelse hensættes som en forpligtigelse i åbningsbalancen. 5.1.10.1 Udskudt skat i "Byggemand Bo" Indtil nu er der i dette afsnit blevet behandlet samtlige poster i Byggemand Bos balance. For bedre at kunne danne sig et overblik over den skattefrie virksomheds omdannelse i Byggemand Bo, bliver det herunder skematiseret, hvor stort et beløb der skal hensættes til udskudt skat, og hvilke poster der bidrager til hensættelsen: Birk Klinkby Side 67 af 85

Balancepost: Regnskabsmæssig værdi Skattemæssig værdi Difference Goodwill 355.000 0 355.000 Ejendom 1.700.000 600.000 1.100.00 Driftsmidler 225.000 75.000 150.000 Varebeholdning 200.000 200.000 0 Debitorer 800.000 800.000 0 Andre tilgode mm. 200.000 200.000 0 Periodeafg. 150.000 150.000 0 IGA 325.000 250.000 75.000 Gæld 1.600.00 1.600.000 0 Ialt 1.680.000 Udskudt skat 25% 420.000 Model: Samlet udskudt skat i Byggemand Bo - Kilde: Egen tilvirkning Det ses her ud fra opsummeringen, at der i Byggemand Bos åbningsbalance skal hensættes 420.000 kr. til udskudt skat, hvis der vælges den skattefrie virksomhedsomdannelse. 5.1.11 Omdannelse af VSO Har ejeren af virksomheden, der står foran at blive omdannet, været beskattet gennem virksomhedsordningen, er der særlige regler for, hvad der skal ske med denne alt efter, om der er tale om en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Er der tale om, omdannelsen skal være skattepligtig, sidestilles dette med afståelse, og derfor skal de benyttede konti i virksomhedsordningen ikke indgå i selve omdannelsen. Er der derimod tale om en skattefri virksomhedsomdannelse, vil der herefter blive gennemgået, hvad der skal ske med de enkelte konti. 5.1.11.1 Mellemregning og hensat til senere hævning i "Byggemand Bo" Bo bestemmer selv, om mellemregningskontoen og beløb hensat til senere hævning skal indgå i virksomhedsomdannelsen eller ej. Vælges der, at de skal Birk Klinkby Side 68 af 85

indgå i omdannelsen, medregnes de i egenkapitalen og får aktiernes anskaffelsessum til at stige, mens hvis de ikke ønskes at indgå i omdannelse, skal de afsættes i åbningsbalancen, og hæves inden selve omdannelsen. Bo har en mellemregningskonto på 50.000 kr. og har ligeledes 50.000 kr. hensat til senere hævning. Disse ønsker han ikke skal indgå i omdannelsen. Da der ikke er nogen likviditetsproblemer i virksomheden, overfører Bo beløbet til sig selv skattefrit. Disse skal og er dog stadig medtaget på åbningsbalancen for den skattefrie virksomhedsomdannelse. 5.1.11.2 Indskudskonto i "Byggemand Bo" Hvis indskudskontoen er negativ skal denne udlignes inden omdannelsen kan foretages 56. Denne udligning kan enten foretages ved at overføre et beløb til virksomheden eller ved at lade beløb hensat til senere hævning modregne. I Byggemand Bo er der en negativ indskudskonto på 50.000 kr., hvilket svarer til beløb hensat til senere hævning. Bo lader disse to beløb udligne hinanden for dermed at kunne muliggøre den skattefrie virksomhedsomdannelse. 5.1.11.3 Opsparet overskud i "Byggemand Bo" Det står frit for om opsparet overskud ønskes at indgå i omdannelsen eller ej. Vælges der at lade det indgå i omdannelsen, vil det nedsætte anskaffelsessummen på aktierne, og samtidigt bliver virksomhedsskatten endelig 57. Vælges der modsat ikke at lade det opsparede overskud indgå i omdannelsen, vil det i stedet med tillæg af virksomhedsskatten indgå i den personlige indkomst. 56 Jf. VSL 16, stk. 2 57 Jf. VSL 16, stk. 1 Birk Klinkby Side 69 af 85

I Byggemand Bo ser det opsparede overskud ud som følgende: Netto Virksomhedsskat Brutto Opsparet overskud (25%) 600.000 200.000 800.000 Model: Opsparet overskud - Kilde: Egen tilvirkning Bo har valgt at lade det opsparede overskud indgå i omdannelsen, hvorfor aktiernes anskaffelsessum vil blive reduceret med 600.000 kr.. Valgte Bo i stedet den skattepligtige virksomhedsomdannelse, ville de 800.000 kr. komme til beskatning i hans personlige indkomst. 5.2 Delkonklusion Efter fremgangsmåden er blevet gennemgået, og konsekvenserne af hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomheds omdannelse klarlagt, kan følgende konkluderes og opsummeres: Mens handelsværdierne er ens for både den skattepligtige og skattefrie virksomhedsomdannelse, opstår forskellen ved den skattemæssige værdiansættelse. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse er de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier ens, da det sker efter afståelsesprincippet, og beskatningen falder umiddelbar. Ved den skattefrie virksomhedsomdannelse er de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier IKKE ens, da omdannelsen foregår ved succession. Der er ingen umiddelbar beskatning, men der skal afsættes udskudt skat af differencen mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier. Birk Klinkby Side 70 af 85

6 Aktiernes anskaffelsessum I dette sidste kapitel skal aktiernes anskaffelsessum beregnes. Dette vil ske med udgangspunkt i casen i kapital 5. Der vil både blive foretaget en beregning af den skattepligtige omdannelse såvel som den skattefrie, så Bo har de rigtige forudsætninger at tage sit valg ud fra. 6.1 Aktiernes anskaffelsessum efter den skattepligtig virksomhedsomdannelse Den skattepligtige metode bygger som tidligere beskrevet på afståelsesprincippet. Der skal derfor opgøres avancer på de enkelte aktiver, som ejeren skal beskattes af. Til gengæld vil handelsværdierne være de samme både regnskabsmæssigt og driftsmæssigt, hvilket vil medføre, at handelsværdien vil svare til den afskrivningsberettiget saldo. Af bilag 1 fremgår åbningsbalancen for Byggemand Bo efter den skattepligtige omdannelsesmetode. I og med Bo ønsker at omdanne til et aktieselskab, er aktie kapitalen sat til 500.000 kr., som er minimum. Dette gøres for at få størst muligt stiftertilgodehavende, som i Bos tilfælde lyder på 2.705.000 kr.. Fordelen ved stiftertilgodehavendet er, at dette kan hæves skattefrit til at betale skatten af omdannelsen med, hvis selskabet har likviditet til det, hvorimod hvis det ikke var afsat og blot var indgået i egenkapitalen, så skulle dette beskattes som enten udbytte eller løn for at tilgå Bo. For at finde ud af hvor stor skat den skattepligtige omdannelse medfører, skal alle avancer opgøres. Dette er løbende blevet gjort i kapitel 5, og vil blive opsummeret her: Birk Klinkby Side 71 af 85

Goodwill 355.000 Ejendomsavance 390.000 Ejendommens genv. afskr. 600.000 Driftsmidler 150.000 Ialt 1.4950.000 Opsparet overskud 800.000 I alt til beskatning 2.295.000 Skat heraf (56,1% 58 ) 1.287.495 Betalt aconto skat af opsparet overskud 200.000 Endelig skat af omdannelse 1.087.495 Det kommer altså til at koste 1.087.495 kr. i skat at omdanne Byggemand Bo til et aktieselskab via den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Dette beløb er dog mindre end stiftertilgodehavendet, så dette vil typisk blive brugt til at betale skatten med. 6.2 Aktiernes anskaffelsessum efter skattefri virksomhedsomdannelse Ved skattefri virksomhedsomdannelse benyttes reglerne i VOL, som bygger på, at selskabet succederer over i virksomhedens skattemæssige position. I og med der succederes, vil der ikke være nogen umiddelbar skat. Differencen mellem de skattemæssige værdier og handelsværdierne vil der i stedet skulle afsættes udskudt skat af, som først ryger til beskatning, når aktierne afhændes. 58 Højeste marginal skatteprocent for personligindkomst i Danmark 2012 Birk Klinkby Side 72 af 85

Bilag 2 viser, hvordan åbningsbalancen for Byggemand Bo vil se ud, hvis den skattefrie virksomhedsomdannelse vælges. I åbningsbalancen fremgår det, at der er store differencer mellem de regnskabsmæssige og de skattemæssige værdier, hvilket skyldes, at der er blevet succederet. Det sted, hvor der opstår difference mellem den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne og den skattemæssige værdi i regnskabet, vil blive forklaret herunder: For at opgøre den værdi, som ejendommen bidrager til i den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne, skal følgende opgøres: Handelsværdi 1.700.000 - Genvundne afskrivninger 600.000 - Ejendomsavance 390.000 Skattemæssigværdi 710.000 Ejendommen bidrager derfor med 710.000 kr. til den skattemæssige anskaffelsessum på aktierne. Aktiernes anskaffelsessum vil ud fra bilag 2 være på 1.535.000 kr., som dog skal korrigeres for opsparet overskud, som Bo lader indgå i omdannelsen, samt omkostningerne ved omdannelsen. Birk Klinkby Side 73 af 85

SKM værdi af aktier 1.535.000 - Omkostninger ved omdannelse 50.000 - Opsparet overskud 600.000 Aktiernes anskaffelsessum 885.000 Den skattemæssige anskaffelsessum lyder derfor på 885.000 kr., hvilket betyder, at en fremtidig afståelse af selskabet på under 885.000 kr. ikke vil medføre nogen skat heraf. Opstår der en avance af afhændelsen, skal denne dog beskattes. 6.3 Sammenligning af de to metoder Der er for Bo blevet fremlagt en plan for den skattepligtige og den skattefrie virksomhedsomdannelse. Det er op til Bo at vælge, hvilken af omdannelsesmetoderne han ønsker at benytte sig af, og for at hjælpe ham med valget vil der herunder være en overskuelig konklusion på begge metoder: Skattepligtig omdannelse: Den skattepligtige virksomhedsomdannelse vil medføre, at Bo skal betale 1.087.495 i skat i omdannelsesåret. Skatten kan blive betalt af stiftertilgodehavendet, men da likviditeten i virksomheden ikke overstiger skatten, vil det være nødvendigt at optage lån for at kunne betale skatten. Anskaffelsessummen på aktierne er 500.000 kr., som også vil være det aktierne kan afhændes for skattefrit. Herefter vil en avance skulle beskattes. Birk Klinkby Side 74 af 85

Skattefri omdannelse: Ved den skattefri virksomhedsomdannelse falder der ingen umiddelbar skat til Bo. Til gengæld bliver skatten hensat til udskudt skat og vil falde den dag, Bo afhænder aktierne. Anskaffelsessummen på aktierne er 885.000 kr., som også vil være det aktierne kan afhændes for skattefrit. Herefter vil en avance skulle beskattes. Langt hen ad vejen er det altså et likviditetsspørgsmål, om der ønskes en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Bilag 3 viser netop de likviditetsmæssige forskelle mellem omdannelsesmetoderne, og ud fra denne kan Bo spare 790.800 kr. ved at vælge den skattefri omdannelsesmodel. Dette resultat forudsætter dog, at markedsværdien for aktierne forbliver uændret. Derudover er beskatningen af aktiernes set med 42 %, selvom aktierne under progressionsgrænsen kun skulle være beskattet med 28 %. Dette taler yderligere for den skattefri virksomhedsomdannelse. Birk Klinkby Side 75 af 85

7. Konklusion Denne afhandling har været bygget op omkring en teoretisk gennemgang af først den skattepligtige virksomhedsomdannelse og herefter den skattefri virksomhedsomdannelse. Dette efterfulgt af en fiktiv praktisk case for at knytte teorien til praksis. Dette er gjort for bedst muligt at kunne besvare hovedproblemstillingen for afhandlingen, nemlig: Der ønskes foretaget en redegørelse af de skatteretslige forhold ved omdannelse af en personlig dreven virksomhed til et selskab gennem hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Til at hjælpe med besvarelsen er der i problemformuleringen blevet opstillet 6 underspørgsmål, som herefter vil blive besvaret. 1. Hvorfor omdanne en personlig dreven virksomhed til et selskab? Der kan være flere forskellige årsager til, at en personlig dreven virksomhed ønskes omdannet til et selskab. Dog er der ikke noget entydigt svar, da det er den enkelte virksomheds individuelle situation, økonomi og virksomhedstype, der afgør, hvilken virksomhedsform der egner sig bedst til den enkelte virksomhed. Dog kan der findes nogle klare fordele i selskabsformen, som der ikke kan opnås i den personlig drevne virksomhed. Den største fordel er den begrænsede hæftelse, der opnås ved at drive virksomhed i selskabsform. Mens ejeren af en personlig dreven virksomhed hæfter med hele sin personlige formue, hæfter ejeren af et selskab kun med den indskudte kapital. Når det kommer til beskatningen, er det også individuelt, hvilken form der er at foretrække. Er der underskud i virksomheden, er den personlig drevne virksomhed at foretrække, da underskuddet her vil kunne fradrages i den Birk Klinkby Side 76 af 85

personlige indkomst, mens et underskud i et selskab kun vil kunne fradrages i selskabets fremtidige overskud. Genereres der modsat et overskud i virksomheden, er selskabsformen at foretrække, da marginalbeskatningen af udbytte er fordelagtig end beskatningen af løn med topskat, og dette kan hæves samtidigt med, der hæves løn ud til topskattegrænsen. 2. Hvilke krav er der til en skattefri kontra en skattepligtig virksomhedsomdannelse? Når der er tale om en skattepligtig virksomhedsomdannelse, sidestilles dette med afståelse af virksomheden til selskabet. Virksomheden skal overdrages til handelsværdien, og i og med der ikke er tale om uafhængige parter, skal værdiansættelsen ske efter armslængdeprincippet. På denne måde bliver værdiansættelsen så retvisende som muligt og sker, som var det til tredjemand. Salgssummen skal herefter fordeles ud på de enkelte aktiver, hvorefter der skal opgøres en avance for hvert aktiv. Den samlede avance vil herefter være det, ejeren skal beskattes af i dennes personlige indkomst. Herefter vil handelsværdierne for hvert af aktiverne danne grundlag for selskabets anskaffelsessum og afskrivningsgrundlag for de enkelte aktiver. I forbindelse med omdannelsen skattepligtigt bliver det muligt at oprette et stiftertilgodehavende, som frit kan hæves skattefrit, når ejeren måtte ønske det. En skattepligtig virksomhedsomdannelse kan også foretages med tilbagevirkende kraft, hvis en række betingelser er opfyldt. Her kan bl.a. nævnes, at omdannelsen skal ske til et nystiftet selskab samt, at virksomheden som helhed skal indgå i omdannelsen. Birk Klinkby Side 77 af 85

Skal virksomhedsomdannelsen være skattefri, må denne følge reglerne og betingelserne i VOL. Denne bygger på succession, hvor selskabet indtræder i virksomhedens skattemæssige position. På denne måde opstår der ingen umiddelbar skat, før aktierne afhændes. Der er dog en del flere regler og betingelser, der skal overholdes for at kunne foretage omdannelsen skattefrit, og misser bare en enkelt af disse, vil omdannelsen i stedet for at være skattefri blive skattepligtig. Kravene fremgår af VOL 2, stk. 1, nr. 2-8, og er følgende: Nr. 2: Alle aktiver og passiver i virksomheden skal overdrages til selskabet. Nr. 3: Hele vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter. Nr. 4: Pålydendet af de aktier/anparter, der yders som vederlag for virksomheden, skal svare til aktie-/anpartskapitalen. Nr. 5: En negativ anskaffelsessum accepteres kun, når omdanneren har været i virksomhedsordningen det foregående år. Nr. 6: Omdannelsen skal ske senest seks måneder efter det foregåede regnskabs afslutning. Nr. 7: Der skal indsendes dokumentation til Told og Skat senest 1 mdr. efter omdannelsen. Nr. 8: Enhver skat skal hensættes i åbningsbalancen. Er alle betingelserne ikke opfyldt, er det dog muligt at søge dispensation, men som udgangspunkt vil omdannelsen blive anset som skattepligtig. 3. Hvilke skattemæssige konsekvenser er der for virksomhedsejer og selskabet ved hhv. en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse? Da den skattepligtige virksomhedsomdannelse bliver sidestillet med afståelse, vil det automatisk udløse beskatning af en evt. avance i ejerens personlige indkomst. Denne beskatning vil i mange tilfælde være relativ stor og derfor kræve meget likviditet. Dette kan dog i nogle tilfælde løses ved at modregne et evt. afsat stiftertilgodehavende på betingelse af, virksomheden råder over likviditeten. Selskabet vil med den skattepligtige virksomhedsomdannelse opnå Birk Klinkby Side 78 af 85

afskrivningsmulighed af de fulde handelsværdier, som altså bliver anskaffelsessummerne for selskabet. Bliver den skattefri virksomhedsomdannelse i stedet benyttet, vil beskatningen blive udskudt, og selskabet succederer i virksomhedens skattemæssige position. Beskatningen vil falde den dag, aktierne bliver afhændet. For selskabet betyder den skattefri virksomhedsomdannelse, at der bliver succederet over i den personlige virksomheds anskaffelsessummer og afskrivningsgrundlag, og disse vil altså ikke være de samme som handelsværdierne. Med de lavere skattemæssige værdier tilknyttet, overtager selskabet også den latente skat, som automatisk medfølger aktiverne. 4. Hvordan værdiansættes de enkelte aktiver og passiver ved en overdragelse? Værdiansættelsen af de enkelte aktiver og passiver skal ske til handelsværdierne, hvad enten der er tale om en skattepligtig eller en skattefri omdannelse. Da der ikke er tale om uafhængige parter, skal værdiansættelsen ske efter armslængdeprincippet, så værdiansættelsen svarer til, hvad den ville være ved salg til tredje mand. 5. Hvordan opgøres aktiernes eller anparternes skattemæssige anskaffelsessum? Den skattemæssige anskaffelsessum er den værdi, ejeren har erhverver selskabet for. Ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse vil egenkapitalen svare til den skattemæssige anskaffelsessum, og denne kan så reguleres med stiftertilgodehavendet. Birk Klinkby Side 79 af 85

Ved den skattefri virksomhedsomdannelse bliver anskaffelsessummen opgjort ved handelsværdien fratrukket den skattemæssige avance, som ville opstå ved salg. Aktiernes anskaffelsessummer har stor betydning for virksomhedsejeren, da det er denne værdi selskabet kan sælges for, uden der udløses avancebeskatning. Den dag selskabet bliver afhændet, vil anskaffelsessummen på aktierne bestemme, hvor stor en evt. beskatning vil være. 6. Hvilke generelle forhold er væsentlige i vurderingen af, om der bør foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse? Efter en både teoretisk og praktisk gennemgang af de to omdannelsesmuligheder kan der konkluderes på, i hvilke situationer de forskellige omdannelsesmuligheder er at foretrække. Parametrene, der her skal fokuseres på, er følgende: Hvor stor er avancen på bygningerne og driftsmidlerne? Hvor stor bliver goodwillen? Hvor meget likviditet er der til rådighed i virksomheden? Er der et stort opsparet overskud? De første par ting, der skal kigges på, er, hvor stor avancen, der kommer til beskatning, er ved den skattepligtige virksomhedsomdannelse. Dette gælder både bygninger, driftsmidler og goodwill. Jo større denne er, jo mere taler for den skattefri virksomhedsomdannelse og omvendt. Hvis denne holdes på et relativt fornuftigt niveau, skal der tages højde for, hvordan skatten skal finansieres. Selvom et evt. stiftertilgodehavende dækker skatten, skal likviditeten stadig være der for at kunne hæve tilgodehavendet. Hvis skatten skal betales med lånt likviditet, er den skattefri virksomhedsomdannelse at foretrække. Birk Klinkby Side 80 af 85

Til sidst skal der tages højde for et evt. opsparet overskud, da dette kommer til beskatning ved den skattepligtige virksomheds omdannelse, mens det nedsætter anskaffelsessummen ved den skattefri virksomhedsomdannelse. Det kommer derfor helt og aldeles an på den enkelte virksomheds situation, om den skattepligtige eller den skattefri virksomhedsomdannelse egner sig bedst. Der kan med fordel, som i casen omkring Byggemand Bo, beregnes på både den skattepligtige og den skattefrie omdannelse. På den måde er der de bedst mulige forudsætninger for at træffe det rigtige valg. Birk Klinkby Side 81 af 85

8. Litteraturliste Bøger: Michelsen, Aage m.fl. Lærebog om indkomstskat, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 13. udgave, 1. oplag, 2009 Nygaard, Jan m.fl. Skattefri Virksomhedsomdannelse, Forlaget Thomson A/S, 2. udgave, 1. oplag, 2003 Søren Halling-Overgaard & Birgitte Sølvkær Olesen: Generationsskifte og omstrukturering Det skatteretlige grundlag. Ramskov, Bent, Skattefri virksomhedsomdannelse, Revifora 2005 Internetsider: www.startvaekst.dk www.eogs.dk www.skat.dk Vejledninger: Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2.7 "Driftsherre løn" Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.2.1 "Den vejledende anvisning om beregning af goodwill" Ligningsvejledningen afsnit E.I.4.1.1 "Hvad er skatteretlig goodwill" Ligningsvejledningen Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.F.1.3.2 Ligningsvejledningen - Erhvervsdrivende 2010-2, afsnit E.H.1.3.3 Birk Klinkby Side 82 af 85

Bilag 1 - Skattepligtig omdannelse af Byggemand Bo Byggemand Bos åbningsbalance med den skattepligtige metode Birk Klinkby Side 83 af 85

Bilag 2 - Skattefri omdannelse af Byggemand Bo Byggemand Bos åbningsbalance med den skattefri metode Birk Klinkby Side 84 af 85

Bilag 3 - Konsekvensberegning Konsekvensberegning af skattepligtig og skattefri omdannelse Byggemand Bo Birk Klinkby Side 85 af 85