Energipil. Din fremtid?



Relaterede dokumenter
1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

Flerårige energiafgrøder

Tema: Energiskov. Rasmus Fejer Nielsen Skovdyrkerne Vestjylland

Pilehøst Biobrændsel Assens A/S

Pilehøst vinteren 2012/2013

Pile- og poppelflis kan nemt implementeres i eksisterende kraftvarmeforsyning. Hvad er potentialer og barrierer?

University of Copenhagen. Økonomisk tab ved etablering af energiafgrøder Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

University of Copenhagen. Indtjening ved energiafgrøder i forhold til andre afgrøder Dubgaard, Alex; Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

Dyrkning af energipil. S l 1

Besvarelse af spørgsmål fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om breakevenpriser

Pil. Etablering. Foto: Søren Ugilt Larsen

Tema. Dyrkning af energipil. Hvis en række forudsætninger er opfyldt, herunder udbytte, afsætning og priser kan der

Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:

Høst og økonomi i piledyrkning. Jørgen Pedersen AgroTech A/S Plantekongres 2012

Dyrkning af energipil

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Københavns Universitet. Incitamenter til øget piledyrkning i Danmark Jacobsen, Brian H.; Dubgaard, Alex. Publication date: 2010

»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse

Samfundsøkonomisk vurdering af energiafgrøder som virkemiddel for et bedre miljø. Brian H. Jacobsen og Alex Dubgaard, Fødevareøkonomisk Institut, KU

Tema. Hvad skal majs til biogas koste?

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Kernemajs dyrkning og fodring i praksis

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Erfaringer med dyrkning af pil i Vestjylland

Nye penge til skovrejsning

Følsomhedsanalyser for driftsøkonomi ved dyrkning af energipil. Af Søren Ugilt Larsen, AgroTech, og Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug

Økonomi i kartoffelavl Uden koblet støtte. Henrik Pedersen AKV Langholt Gravsholtvej Vodskov

PLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Nye afgrøder fra mark til stald?

Danske forskere tester sædskifter

Valg af høstmetode har betydning både teknisk, økonomisk og i relation til lagring. 2. Oktober 2014 Jørgen Pedersen

Indhold. 1. Indlæg Gdr. Henrik Enderlein, Sønderborg Er markdriften en løkke om halsen? Indtjening som mål Vejen frem til samarbejdet

En landmand med 170 hektar planteavl regner på, hvad det har kostet at så med eget kombisåsæt. Der foreligger følgende oplysninger:

Vestjylland. Fokus på energipil. Der opleves i øjeblikket et stort fokus på energipil både politisk og fra jordbrugserhvervets side.

Vejledning til beregningsskema

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

Kend din grovfoder pris. Annette Bøeg Bruun, Driftsøkonom Brian Søndergaard, Grovfoderrådgiver

FRA MARK TIL VARMEVÆRK. En forretningsmodel for poppelflis dyrket på landbrugsjord

Aktuelt nyt om majs. Martin Mikkelsen. Dansk Landbrugsrådgivning. Landscentret Planteavl. Dansk Landbrugsrådgivning

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Udfordringer og muligheder i tilskudsordningerne set fra en planteavlskonsulents stol. v. Anders Vestergaard, LMO

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Kvalitetskorn fra såning til salg

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 10

Mikroflis. - et oplæg til diskussion - Skal Skive Kommune dyrke/anvende energipil?

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

afgrødekalkuler PLANTEAVLSKONTORET I AARS TLF PLANTEAVLSKONTORET I HOBRO TLF PLANTEAVLSKONTORET I AALBORG TLF.

Skabelon til slutrapport for demonstrationsprojekter under landdistriktsordningen Erhvervsudvikling

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Bilag 5 - Faktaark artikel 68

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

VÆKSTREGULERING. En nødvendighed i Vækstregulering i korn fordele/ulemper

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

18 spildevand #1/18. Spildevand #1, marts 2018

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Rug fra mark til mave. Kongres for svineproducenter 2013, Herning Dorthe K. Rasmussen, Ernæring & Reproduktion Søren Kolind Hvid, Planteproduktion

Foreløbige beregninger præsenteres her. Endelige konklusioner forventes medio foråret.

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

C12 Klimavenlig planteproduktion

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.

Hellere forebygge, end helbrede!

Det økonomiske økosædskifte

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Nyd din skov. og dyrk den med Skovdyrkerne. Skovdyrkerne har både idéerne, erfaringen og den faglige viden, som skal til for at hjælpe dig med at

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Notat projekt nr Intelligente virkemidler

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Vårsæd Vælg den rigtige sort til DIN bedrift NIELSEN & SMITH A/S. Kontakt os: SORTSREPRÆSENTANT

Produktion af energipil og anvendelse af grønflis - varme og el. Henrik Kofoed Nielsen HØGSKOLEN I AGDER GRIMSTAD

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Assens Fjernvarme Amba. 53. ordinære generalforsamling. Torsdag d 20. september 2012 på Marcussens Hotel. Beretning for 2011 / 2012

Fosfor det er noget vi mangler

Bornholms Landbrug. Efterafgrøder, Kaffe Ny fosforregulering og CropSat Torben Videbæk

Markvandring hos Jørgen Gram, Gabøl

Økologi nøgletal 2018 (GHI)

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.

University of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010

Transkript:

2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem ved dyrkning og salg af energipil. Et projekt i samarbejde med Landbo Syd, Sønderjysk Landboforening og Landwirtschaftlicher Hauptverein für Nordschleswig. De nyudviklede sorter af energipil har medført et vækstpotentiale, der gør energipilen til en attraktiv og miljøvenlig energiform, som varmeværket omdanner til fjernvarme. Hvis du vælger at plante pil på din mark kan du høste første gang efter 30-32 måneder. Herefter skyder pilen endnu kraftigere op og kan høstes ca. hvert andet år. Pilens levetid er omkring 20-25 år og kræver i starten en del pasning og lugning, men efter et par år er afgrøderne stort set vedligeholdelsesfri. I denne brochure har vi prøvet at anskueliggøre din evt. indtjening ved at satse på pil, som en afgrøde på din mark.

2010 / 2 Energipil Ved piledyrkning er, som ved dyrkning af alle andre former for afgrøder, udbyttets størrelse afhængig af bl.a. jordens bonitet, samt den enkelte avlers faglige dygtighed og omhu. Erfaringer viser udbytter op til 17 tons tørstof pr. hektar pr. år ved piledyrkning.under normale forhold regnes med, at en gennemsnitlig mark giver et årligt udbytte på 8-12 ton tørstof pr. hektar. 1 ton tørstof har et energi-indhold på ca.18,5 GJ 1.000 liter fyringsolie har et energiindhold på 35,6 GJ. 1 hektar gennemsnits mark med pil giver en energimængde på ca. 10 ton x 18,5 GJ = 185 GJ. 185 GJ svarer til (ved 38,- kr./gj) 7.030 kr./ha/år. Udplantning af pil. Eksempler på udbytte Prisen på hvede har erfaringsmæssig gennem årene ligget mellem 60 og 140 kr. pr. tønde med et gennemsnit på ca. 80,- kr./tønde. Nedenstående priser er retningsgivende! Udbytte af hvede Område ved Haderslev Næs Ideel jord 100 tønder/ha á 80,- 8.000,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 4.800,- kr. Nyplantet pil efter få uger. Område på Løjt Land God jord 75 tønder/ha á 80,- kr. 6.000,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 2.800,- kr. Område ved motorvej nord for Aabenraa Alm. jord 60 tønder/ha á 80,- kr. 4.800,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år 1.600,- kr. Nyplantet pil efter et par måneder. Område ved Røllum Sandjord 50 tønder/ha á 80,- kr. 4.000,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar pr. år.. 800,- kr.

2010 / 3 Udbytte af energipil For energipilens vedkommende, er der tale om en investering til: Plantning.. ca. 8.000,- kr./ha Sprøjtning i to år.ca. 1.000,- kr./ha Gødning pr. årca. 500,- kr./ha Sammenlagt over 20 år, giver det en gennemsnitlig årlig omkostning på 8.000/20 + 1.000/20 + 500.. 950,- kr./ha Der er i nedenstående ikke taget højde for forrentning af indskud frem til høst. Udbytte for energipil pr. år ved 20 års drift (der regnes med 18,5 GJ/tons tørstof). Alle priser er ca. priser, hvor plejen af jorden er af afgørende betydning. Priserne er fastsat i nutidsværdi og pristalsreguleres hvert år. Område Haderslev Næs Ideel jord 17 tons/ha/år á 38,- kr./gj. 11.951,- kr. EU ha tilskud. 2.300,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år. 10.301,- kr. Område på Løjt Land God jord 13 tons/ha/år á 38,- kr./gj.. 9.139,- kr. EU ha tilskud.. 2.300,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 7.489,- kr. Tilvækst efter 1 år af nyplantet pil. Område ved motorvej nord for Aabenraa Alm. jord Område ved Røllum Sandjord 11 tons/ha/år á 38,- kr./gj. 7.733,- kr. EU ha tilskud. 2.300,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 6.083,- kr. 9 tons/ha/år á 38,- kr./gj 6.327,- kr. EU ha tilskud. 2.300,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 4.677,- kr. Område ved Hadsten (realiseret) Våd og dårlig jord 17 ha 7,3 tons/ha/år á 38,- kr./gj 5.132,- kr. EU ha tilskud. 2.300,- kr. Gennemsnit overskud pr. hektar/år 3.482,- kr. Tilvækst efter 1 år af tidl. høstet pil. Regeringen har i 2009 vedtaget en tilskudsordning, der giver 32 mio. kr. pr. år i 2010-2012 med et beløb på ca. 3.200,- kr./hektar, efter først til mølle princippet. Indtjening ved udkørsel af slam og aske samt øget jagtleje kan tilføre en værdi op mod 2000,- kr./hektar. Disse ekstra indtægter er ikke indregnet i ovenstående eksempel.

2010 / 4 Mulighed for yderligere indtjening Endnu et plus: Pil kan høstes hele vinterhalvåret. Ved udkørsel af slam fra kommunen er der mulighed for ekstra indtjening, idet energipil er særlig velegnet til at nedbryde skadelige stoffer i slam. For pilens vedkommende er der kun omkostninger til plantning første år og sprøjtning i de første 2 år. Herefter forventes maskinomkostninger at være ca. 3.000,- kr./ha/år. Erfaringstal fra en ejendom ved Hadsten, der har tilplantet 17 hektar, oplyser at omkostningerne har været ca. 2.100,- kr./ha til høst og ca. 825,- kr./ha til transport til varmeværk. Her er tale om vådområde og forholdsvis små arealer. Ligeledes viser erfaringstal fra ejendommen ved Hadsten, at udbyttet i 17 hektar vådområder og marginaljorder, for deres vedkommende, viser et udbytte på 135 GJ/ha/år ved høst efter tre år. Udbyttet forventes forbedret efterfølgende år, idet der sættes flere skud efter første høst. En god høst Nyt biomassefyr Aabenraa-Rødekro Fjernvarme bygger i nær fremtid et biomassefyret fjernvarmeanlæg. For at kunne udnytte størst mulig mængde energipil, er det nødvendig at designe kedlerne specielt til afbrænding af energipilen. Da anlægget herved bliver væsentligt dyrere, er det vigtigt at få et overblik over mængderne af energipilen og indgåede aftaler omkring dyrkning og levering heraf i god tid inden anlægget købes hjem. I forbindelse med etablering af nyt varme produktionsanlæg, kan vi tilbyde at tegne 20 års kontrakter på levering af flis fra energipil. Fjernvarmen er en økonomisk og stærk samarbejdspartner uden risiko! Sådan ser marken ud ved manglende pasning i de første par år.

2010 / 5 Fordele for piledyrkning n Kan dyrkes på alle jordtyper. Trives ved god vandforsyning og tåler periodisk oversvømmelser. n Bekæmpelse af ukrudt de første to år efter plantning, herefter ikke nødvendig i en veletableret kultur. n Harmoniareal ændrer ikke status når der plantes pil. n Pil er EU støtteberettiget afgrøde i forhold til enkeltbetalingsordningen (går under lav skov). n Der kan søges etableringstilskud på ca. 3200,- kr./hektar på udpegede områder i 2010-2012 efter først til mølle princippet. n N-normen for piledrift er 120 kg N/ha uanset produktionsår. n Næringsstoffer kan tilføres i form af gylle, rejektvand fra separeret gylle, slam, aske og/eller handelsgødning. Markerne kan tilføres 30 kg fosfor/ha/år eller 90 kg fosfor/ha/3. år. n Høstes første gang efter ca. 30 til 32 måneder, herefter ca. hvert andet år. Pilen trives også fint i våde områder. En stor sidegevinst ved dyrkning af pil er det rige dyreliv, som søger hertil. Dermed også gode muligheder for jagt. n Høstes i vintermånederne som helskud eller direkte høst med flisning. n Giver et jævnt afkast over hele levetiden på 20 til 25 år. n Fugle, dyreliv og jagtmuligheder forøges væsentligt ved piledyrkning. Det er ikke ualmindeligt med en årlig jagtleje på mellem 500,- og 1.000,- kr./hektar. Pileområdet tiltrækker dyrelivet - på den måde får du som jæger endnu en fordel ved at dyrke pil!

2010 / 6 Overvejelser ved piledyrkning n Arealet bliver taget ud af sædskiftet i en periode på 20 år. n Høj vækst, der kan genere udsigt for naboer. n Store og velarronderede arealer giver bedst udbytte. Små ukurante arealer er ineffektive, men giver dog en positiv økonomi samtidig med de er interessante som vildtremisser. n Pilerødder kan gå i markdræn. De klonede sorter til energipil menes ikke at få dybtgående rødder, der går i dræn. n Opmærksom på sorter af energipil. Der er sorter/kloninger på vej, der formentlig kan høstes hvert år og giver bedre udbytte. n Bliver vejret varmere og vådere, forbedres forholdet mellem pil og normal afgrøde til pilens fordel. For yderligere oplysninger bedes henvendelse ske til Aabenraa Rødekro Humlehaven 2, 6200 Aabenraaa Kontaktperson: Peter Sørensen Mobil 4071 4254 Telefon 7331 2097 ps@aabenraa-fjernvarme.dk Billundvej 3, 6500 Vojens Telefon 73 20 26 00 Kontaktperson: Torben Føns Mobil 23 21 41 97 - tf@slf.dk Peberlyk 2, 6200 Aabenraa Telefon 7436 5000. Kontaktperson: Kresten Mathiasen Mobil 6122 1920 - krm@landbosyd.dk Industriparken 1, 6360 Tinglev Telefon 7364 3000 Kontaktperson: Kurt Wriedt Madsen Mobil 2143 6172 - kwm@lhn.dk Kom godt i gang med energipil med hjælp og støtte af de rigtige folk.