LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING

NR. 10. OKTOBER 2010 Ambitioner for DenFood A/S: Bredt sortiment af snackog convenienceprodukter LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING

NR.10. OKTOBER 2010 Seminis Løg Nye gode sorter til det danske marked. Sunnito Mere info ring till: Seminis, Ivan Brendstrup 4013 3458 Tidlig: BARITO F1, kan lagres til nytår. Storfalden. Wiebulls Horto, Geert Lodberg 4014 0772 Middeltidlig: PREMITO F1, kan lagres til marts. Få halsløg. Hovedsæson: SUNNITO F1, fint rundt løg, som kan lagres til april. Sen: BENNITO F1, rundt storfaldent løg, som kan lagres til maj-juni. eller Danske sætteløg kontakt Geert Lodberg MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 INDHOLD FRUGT OG BÆR 404 Ekstrem lille høst af surkirsebær 406 Kig fremad 407 Stor solbærhøst - middel ribshøst 407 Ny forening for øko-æbleproducenter 408 Frugtplantagerne er store i Ukraine 410 Vinteropbevaring af folie i plantagen 411 Nye sorter af sødkirsebær i Tyskland 412 Utraditionel jordbærplanteproduktion 413 Ny model af arbejdsplatform 415 Øko-æblets dag i Munkebjerg GRØNSAGER 416 Portræt af DenFood A/S 418 Ny teknologi til lugning 420 Planlægning af kvælstof med NDICEA 422 Grøntsagsfestival 2010 424 Drypvanding af kartofler 425 Klimastation til styring af vand 426 Ny forskning i værdikæder BÅDE OG... 428 Høje emballagekrav for snittet grønt 431 Indberetning af pesticidforbrug 432 Ejerskifte - planlæg i god tid 435 Skat ved generationsskifte 436 Raw food er et nyt kostkoncept 437 Ensartet ledelse på forskellig vis 439 Ny direktør i Danske Frugtavlere A/S 439 Viden om råvarer - pærer Monsanto Holland BV. www.seminis.com 9. ÅRGANG OKTOBER 2010 NR. 10 Ambitioner for DenFood A/S: Bredt sortiment af snackog convenienceprodukter LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING Aurelijus Montvydas pakker økologiske snackgulerødder ved DenFood A/S i Grenå. Læs artikel side 416. Foto: Stig F. Nielsen. 402

LEDER Lys for enden 404 Høsten af surkirsebær blev ekstrem lille i år. Kun hver femte avler høstede. Hans Chr. Iskov på Langeland var en af dem. 410 Sødkirsebæravlere med regntag kan slippe for at sætte folie op og tage den ned igen hvert år. Et nyt system gør det muligt at opbevare folien over træerne. 418 75 deltagere trodsede varslingen om skybrud og besøgte Axel Månsson i Brande, hvor nyeste teknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder blev demonstreret. Her ved sæsonstart, hvor de første æbler og pærer er kommet i hus, kan vi glæde os over, at de forventninger, der var skabt i forbindelse med dette års høst, ser ud til at blive indfriet. Prisniveauet ligger på et klart bedre niveau end sidste år og er i en størrelse, der må kaldes acceptabelt. Udmeldingerne fra Frugtprognosekonferencen i Kiev i starten af august ser ud til at holde stik. Der er ikke en overproduktion af frugt i EU, og der er importeret væsentligt færre ton æbler fra den sydlige halvkugle end sidste år. Det indikerer, at et fornuftigt prisniveau bør kunne fortsætte. Det trænger vi til. Ingen har glemt, at sidste sæsons lave priser resulterede i, at æbleavlerne fik det dårligste økonomiske resultat i dette årtusinde. Konsekvensen af de dårlige priser var, at flere producenter meldte sig ud af de eksisterende afsætningsorganisationer. De havde en forventning om, at de kunne afsætte deres produktion til en højere pris og med lavere salgsomkostninger. Det, der bliver udfordringen, er, at udbyderne af æbler og pærer ikke går i panik og begynder at underbyde hinanden for at komme af med frugten først. Derfor lyder opfordringen fra erhvervet: Hold hovedet koldt. Der er ingen producenter, der opnår noget positivt ved lave priser. God sæson! Jan Jager Formand for Æble/Pære klubben 422 Sidste års succesfulde Grøntsagsfestival blev gentaget i år under lidt andre rammer og former. Det gjorde ikke succesen mindre. Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere. Udgiver: GartneriRådgivningen - en del af Dansk Landbrugsrådgivning, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, www.gartneriraadgivningen.dk. Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt & Grønt. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, tlf +45 97 14 04 04, fax +45 97 14 04 00, amb@vfl.dk. Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, sfn@vfl.dk, tlf +45 87 40 54 48, fax +45 87 40 50 87. Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Telefon +45 87 40 66 03, Telefax +45 66 17 17 15. Mail: mon@vfl.dk. Frist for indlevering af annoncer er den 10. i måneden før udgivelse. Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, tlf. 87 40 66 32, alm@vfl.dk Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk Oplag 1.425. Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/9/10. ISSN 1601-6114 403

SURKIRSEBÆR Ekstrem lille høst af surkirsebær Stevnsbær blev den store taber i år. De fleste steder gav sorten slet ingenting, andre steder kun lidt. Nye sorter vinder frem. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN AMB@VFL.DK Kun omkring hver femte af landets surkirsebæravlere havde i år gang i kirsebær - rysteren. Udbytterne var langt de fleste steder små, eller der var slet ingen bær at komme efter, især på Stevnsbær. Bedre gik det for sorterne Kelleriis, Fanal og Sumadinka. Årsagen til det manglende udbytte er det kolde vejr under blomstringen. Frugt & Grønt har talt med nogle af de avlere, der havde gang i høstmaskinen. Her var der alle steder tale om meget moderate udbytter. Langeland Frugtavler Hans Chr. Iskov i Sædballe på Sydlangeland høstede cirka 70 ton surkirsebær på godt otte hektar. I 2009 høstede han over fem gange så meget, nemlig 362 ton surkirsebær, ganske vist på 21 hektar. Udregnet per hektar er udbyttet i 2010 halveret i forhold til sidste år. - Udbytteforskellen mellem 2009 og 2010 er da til at få øje på, konstaterer Hans Chr. Iskov, der inden for det sidste år har ryddet cirka 10 hektar med gamle Stevnsbær til fordel for andre sorter. Det samlede areal med surkirsebær er stadig uændret, nemlig 26,3 hektar. - Helt usædvanligt har vi slet ikke høstet Stevnsbær i år. Det er aldrig sket før i de 18 år, jeg har drevet plantagen, og heller ikke i de foregående 25 år, hvor min far havde kirsebær på ejendommen. Det manglende udbytte får mig nu ikke til at gå i selvsving og reducere produktionen af surkirsebær. - De store udbytteudsving viser snarere, at man skal satse på flere sorter. Men året viser bestemt også, hvor vigtigt det er ikke at ignorere ejendommens klimatiske forhold, når man planter, fastslår Hans Christian Iskov, der i år er noget bedre tilpas med afregningsprisen end sidste år. FRUGTBAR Frugtavler Hans Christian Iskov, Langeland, og hans polske medhjælper Marcin, høstede surkirsebærsorten Sumadinka den 27. og 28. august. De 10 år gamle træer gav 8,5 ton per hektar, der alle blev høstet i småkasser til Ørskov Frugt A/S. Fornuftige priser - Vi forventer at få 4,50 kroner per kilo for Stevnsbær til saft og 4,50-4,75 kroner per kilo Kelleriis og Sumadinka i småkasser afhængig af, om det er klasse A eller A+. Så de høstede arealer kommer til at give et pænt overskud, men man skal huske, at de også skal betale for de mange hektar, hvor 404 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

SURKIRSEBÆR Tabel 1 Hans Chr. Iskovs frugtplantage. Kultur (planteår) Areal hektar Surkirsebær - Stevnsbær (1999, 2001, 2008) 8,7 - Fanal (2008) 5,3 - Sumadinka (2000) 2,7 - Tiki (2010) 4,0 - Kelleriis (1990, 1995) 5,6 Solbær 36 Hyben 13 Stikkelsbær 9,5 Ribs 4 vi ikke har høstet, pointerer Hans Chr. Iskov, der trods det lille udbytte alligevel når op på 65 procent af sidste års omsætning og desuden med færre udgifter til høstmandskab. I 2009 fik han en ekstrem lav pris på 70 øre per kilo for Stevnsbær til saft, og 1,75-2,50 kroner per kilo for bær i småkasser, afhængig af sort og kvalitet. Udbytter Hans Chr. Iskovs udbytte i 10 år gamle Sumadinka og 15-20 år gamle Kelleriis lå i år omkring 8,5 ton per hektar. Alle Sumadinka og stort set alle Kelleriis blev høstet i småkasser og afregnet i bedste kvalitet som A+ hos Ørskov Frugt A/S. Som noget nyt prøvehøstede Hans Chr. Iskov også to år gamle træer af sorten Fanal med sin buskfrugthøstmaskine fra New Holland, som han investerede i for tre år siden. Træerne gav ét ton per hektar, og de unge træer tog ikke skade af høstmaskinen. Med en almindelig kirsebærryster kan træerne først tåle at blive rystet om et par år. Hans Chr. Iskov har ikke planer om hverken at reducere eller udvide sit areal yderligere med surkirsebær, se tabel 1. Sydvestfyn Frugtavler Anders Ploug-Sørensen ved Fåborg høstede i år 33 ton surkirsebær på seks hektar, alt sammen i småkasser. - De ni ton kom i klasse A og resten i klasse A+, så det er vi vældig godt tilfredse med. Det er første gang, vi høster sorterne Nephris og Fanal på grundstammen Colt. Træerne er fire år gamle, fortæller Anders Ploug-Sørensen, der leverede de sidste af sine bær til Danske Bær A.m.b.a. den 24. august. - Sidste år høstede vi 180 ton surkirsebær, men da havde vi også 10 hektar med 18-20 år gamle Stevnsbær. De gav ingenting i år. Nu har vi ryddet godt fire hektar Stevnsbær både træer og rødder hvor der i stedet skal plantes solbær. Rydningen af de gamle surkirsebærtræer gav i alt cirka 1.000 kubikmeter flis, hvoraf de 30 procent kom fra rødderne, siger Anders Ploug- Sørensen, der foruden surkirsebærrene har knap 40 hektar med solbær og ribs samt fem hektar med stenhøjsplanter. - Vi fortsætter med at plante surkirsebær, men det bliver ikke Stevnsbær. Det er for usikkert. Jeg regner med at plante Fanal imellem stødene, næste gang vi rydder nogle Stevnsbær. Vestsjælland Danfrugt A/S i Skælskør driver i alt 226 hektar med surkirsebær inklusive 57 hektar med pasningsaftaler. Sortimentet er fordelt på 150 hektar Stevnsbær, 42 hektar Kelleriis, 23 hektar Sumadinka, otte hektar Fanal og 3,5 hektar Ungarische Traubige. Selskabet høstede i år 412 ton surkirsebær til saft på 119 hektar, heraf kom de 145 ton fra 50 hektar Stevnsbær. - På de øvrige 100 hektar med Stevnsbær var der ikke bær nok på træerne til, at det var værd at høste dem, fortæller driftsleder Bjarne Thomsen. Sumadinka gav dobbelt så højt udbytte som Stevnsbær, nemlig 4,6 ton per hektar på træer, der er seks til 10 år gamle. Fanal blev topscorer med 10,5 ton per hektar også på træer, der er seks til 10 år gamle. - Sidste år høstede vi i alt 2.800 ton surkirsebær, altså næsten syv gange så meget som i år. Så det er store udsving at operere med. Vi fortsætter med at rydde op i de dårligste og ældste træer. I 2008 og 2009 ryddede vi 15 hektar med Stevnsbær, og den kommende vinter rydder vi endnu 10 hektar med de ældste Stevnsbær, der er 20 år gamle. Der er ikke planer om at plante flere surkirsebær lige nu, fastslår Bjarne Thomsen. Lolland Erik Buxbom i Frejlev i det sydøstligeste hjørne af Lolland har kun to hektar med Stevnsbær tilbage. De er plantet i 1993. Han ryddede otte hektar for nogle år siden og dyrker i dag primært æbler. - Udbyttet i år blev kun på seks ton per hektar, alle bær til saft. Der var ellers udsigt til otte-ni ton per hektar, men regn og blæst reducerede udbyttet lige før høst, fortæller Erik Buxbom, der fik sine træer høstet af en kollega for 12 kroner per træ. Erik Buxboms plantage, der oprindelig er Lollands gamle frugtplantage har en god beliggenhed ren klimatisk, kun 250 meter fra Guldborgsund, ved indsnævringen mellem Lolland og Falster. Den yderste trærække ligger kun 100-150 meter fra vandkanten. - Her er der ofte én grad højere temperatur om foråret end blot fire-fem kilometer ÉN AF FÅ Hans Chr. Iskov på Langeland var blandt det fåtal af avlere, der høstede surkirsebær i år, dog ikke Stevnsbær. inde på Lolland, og det er åbenbart nok til, at vi for det meste har udbytte på Stevnsbær, fortæller Erik Buxbom og tilføjer, at hans Stevnsbær i år stod i fuld blomst i pinsen, hvor der var sol og 20 graders varme. l SUMADINKA Den serbiske sort Sumadinka er meget produktiv. FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 405

SURKIRSEBÆR Kig fremad Årets surkirsebærhøst lignede 2008, der var den ringeste nogensinde i år var det bare værre. Alligevel skuer den daglige leder af Danske Bær A.m.b.a. et svagt lys i horisonten. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN AMB@VFL.DK Høsten af surkirsebær 2010 blev historisk lav. Kun 1.600 ton blev det til på landsplan mod 12.000 ton sidste år. Udbyttet i danske Stevnsbær blev i år kun på 450 ton, og i de øvrige sorter som Kelleriis, Fanal og Sumadinka med flere er der høstet 1.160 ton. Regn ødelagde kvaliteten - Vi troede, det ikke kunne blive værre end i 2008, hvor den danske høst kun var på godt 1.900 ton surkirsebær. Men det skulle det åbenbart vise sig, at vi kunne komme endnu længere ned, sukker Svend Jensen, der er daglig leder af Danske Bær A.m.b.a. - Mængdemæssigt var Kelleriis og Sumadinka de største sorter i år. Heldigvis fik vi en pæn del høstet i småkasser, inden de store regnmængder kom omkring den 18.- 19. august. Primært Kelleriis og Stevnsbær kunne i år anvendes til løsfrost. Regnen bevirkede, at især mange Stevnsbær revnede og kun kunne bruges til saft. Ud af 95 ton Stevnsbær kan vi bruge de 35 ton til løsfrost og 60 ton til saft med brix 21-22, fortæller Svend Jensen og bemærker, at i år var kun 12 ud af Danske Bærs 54 surkirsebæravlere ude med høstmaskinen. Sidste år fik Danske Bær leveret 6.500 ton surkirsebær. Prishop Også ude i Europa er udbytterne lave i år. Foreløbige tal siger, at den samlede høst er på 60-70 procent af sidste års høst, og at kvaliteten på de høstede bær, især i Polen, er væsentligt påvirket af meget regn i løbet af sommeren. Det smitter af på prisen, som er steget gevaldigt i forhold til sidste år. - Danske Bær afregner Stevnsbær med 4,65 kroner kilo til saft og 5,75 kroner per kilo til løsfrost i klasse A. Kelleriis afregnes med 3,45 kroner per kilo til saft og 4,50 kroner per kilo til løsfrost, oplyser Svend Jensen. Efterspørgselen fra Tyskland er rigtig god lige nu (primo september/red.). Plant nu hvis du er modig - Hvis man skal kigge frem til næste års høst, vil jeg vurdere, at der kun er små muligheder for en stor europæisk høst. Dels er der ryddet arealer rundt omkring i Europa hvor meget, er svært at få nøjagtige tal på endnu dels er mange træer blevet passet dårligt de sidste par år. Hertil kommer, at lagrene er tomme, så det burde give anledning til et fornuftigt prisniveau næste år, mener Svend Jensen, men han lover ikke noget. Som altid kan bærbranchen være total uforudsigelig, lyder det skælmsk. Svend Jensen har forståelse for de danske avlere, der går med overvejelser om at rydde nogle af deres kirsebærtræer. - Avlerne ser tilbage på meget lave udbytter i 2008 og 2010 samt meget lave priser i 2009. Det er begribeligt, hvis de synes, at der er rigelig langt mellem snapsene. Men da der ikke er plantet nye arealer af betydning de sidste seks-syv år i hele Europa, så er der også god grund til at kigge fremad uden at bæve. Jeg overbevist om, at der kommer til at mangle bær. Så for de avlere, der har modet og tør gå imod strømmen, vil det være rigtigt at plante surkirsebær nu, vurderer Svend Jensen og fortsætter. - Desuden har sortsafprøvningerne vist, at der er nye sorter og kloner på vej, som både udbytte- og kvalitetsmæssigt ser fornuftige ud. Det gælder for eksempel Tiki og flere af de udvalgte Stevnsbær kloner. l Tabel 1 Den samlede danske høst af surkirsebær 2004-2010 angivet i ton. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 1 Stevnsbær 11.600 6.600 11.998 14.940 1.304 12.050 450 Kelleriis 1.619 1.150 2.015 2.160 615 2.770 1.160 Fanal m.fl. 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Gasa Odense, Ørskov Frugt, Danfrugt, Sunprojuice og direkte leverandører til Agrana Juice sammen. FREMADRETTET - Svend Jensen forventer, at det danske areal med surkirsebær helt forståeligt vil falde markant inden næste år, men han ser også mulighederne i at fortsætte fremover. Tabel 2 Priser 1 for surkirsebær 2004-2010 leveret til Danske Bær A.m.b.a. 2004 2005 2006 2007 2 2008 2 2009 2 2010 2 Saft Saft Saft Saft Saft Saft Saft Løsfrost 3 Stevnsbær 2,00 5,25 2,55 3,00 2,00 0,65 4,65 5,75 Kelleriis, 1,40 4,00 1,55 2,35 1,40 0,50 3,45 4,50 Fanal m.fl. 1. For bær til saft er prisen angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser. Hertil kommer eventuelt tillæg eller fradrag for brix. 2. Prisen er ab ejendom fra 2007 og fremefter. 3. Klasse A. 406 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

BUSKFRUGT Stor solbærhøst - middel ribshøst Efter en kort og hektisk solbær- og ribshøst er mængden af bær på landsplan gjort op. Det viser sig, at det samlede danske udbytte i solbær blev det næststørste, der nogensinde er opnået, nemlig knap 11.000 ton. Kun overgået af det historisk, kæmpestore udbytte på knap 15.000 ton i 2009. Se tabel 1. - Kvaliteten af solbærrene var udmærket i år. Der var ingen problemer med råd, og der var mange store bær som følge af en del regn i høstperioden. Til gengæld var brixværdien lav, hos os 14,8, fortæller Svend Jensen, der er daglig leder af Danske Bær A.m.b.a. En ny sammenslutning af økologiske æbleproducenter med navnet Danske Økologiske Frugtavlere vil indlede en målrettet indsats, der skal sikre forbrugerne et bredt udvalg af friske, danske æbler. Sammenslutningen mener, at det danske øko-æble er truet. Øko-æbler fra udlandet overhaler de danske, fordi der ikke er brugt kræfter nok på at udvikle de rigtige, robuste sorter, som kan trives under de særligt strenge regler, vi har for dyrkning af økologisk frugt i Danmark. Meget stor efterspørgsel - Vores mål er at mangedoble udbuddet af dansk, økologisk frugt, siger gruppens talsmand, frugtavler Poul Rytter Larsen fra Harndrup Skov Frugtplantage, i en pressemeddelelse. Lille prisstigning Prisen på solbær ligger ikke helt fast endnu, men et foreløbigt prisniveau hos Danske Bær lyder på 3,10 kroner per kilo for solbær til saft og 3,60 kroner per kilo til løsfrost. Det er ikke nogen stor prisstigning i forhold til sidste år i betragtning af, at lagrene menes at være tomme. - Den lave prisstigning må være et udtryk for manglende efterspørgsel, sikkert på grund af et faldende forbrug. Der er mange andre bær, der fortsat får rigtig meget opmærksomhed, for eksempel blåbær og tranebær, så der er stadig behov for en markant markedsføring af solbær, fastslår Svend Jensen. I Polen endte solbærprisen på cirka fire kroner per kilo. Herfra skal trækkes løse omkostninger til blandt andet fragt på 30-50 øre per kilo. - Polakkerne har et væsentligt lavere omkostningsniveau end os, og det gælder i alle led, så det forklarer, hvorfor de får en højere afregning end danske avlere. Den forskel er svær at gøre noget ved, vurderer Svend Jensen. Tabel 1 Tabel 2 Priser 1 for solbær og ribs 2004-2010, oplyst af Danske Bær A.m.b.a. Ny sammenslutning af øko-æbleproducenter - Vi oplever generelt en meget stor efterspørgsel på økologiske æbler, men de danske avlere har ikke været med på vognen, når det gælder udviklingsarbejdet. Derfor skaber vi nu et forum for professionelle frugtavlere, der i fællesskab vil arbejde med de udfordringer til sorter, dyrkningsmetoder og afsætning, der gælder for økologien. Danske Økologiske Frugtavlere vil arbejde for, at forbrugerne får endnu flere sorter af øko-æbler at vælge imellem: Fra de gængse sorter til de gamle, glemte sorter og måske helt nye varianter, der er udviklet til at kunne trives på naturens og økologiens betingelser. Foreløbig tæller medlemslisten fem frugtavlere: Poul Rytter Larsen, Henning Bæk Hansen, Jette og Bent Breth Jørgensen, Bjarne Strårup og Karl Kampp, Ribs Ribshøsten blev også af en pæn størrelse, godt 2.000 ton, men dog ikke så stor som de to foregående år. Ribshøsten blev ramt af regnvejret, og især i sorten Rosetta gik det ud over kvaliteten. - Rosetta kan ikke holde til regn, og derfor blev nogle bær kasseret og andre blev slet ikke høstet, fordi bærrene rådnede, forklarer Svend Jensen og påpeger, at Rondom er den bedste sort, Rovada den næstbedste. Prismæssigt fik ribs et lille og tiltrængt løft i forhold til 2009, men bærrene afregnes stadig til en meget lav pris. - Prisen er alt for lav, det medgiver jeg. Men når priseniveauet alligevel forventes at blive 40 øre højere i år, skyldes det, at der kom en stigning i efterspørgselen lige op til høst, oplyser Svend Jensen. Brixværdien i ribs var i gennemsnit 12,4 hos Danske Bær lidt under referenceværdien på 13,0. ANNEMARIE BISGAARD Den samlede danske høst af ribs og solbær 2004-2010 angivet i ton. 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Solbær 6.201 9.760 7.905 6.800 9.125 14.830 10.923 1 Ribs 1.400 1.700 1.805 1.800 2.600 2.380 2.070 1 Brix solbær 16,5 14,7 15,2 15,2 16,7 15,2 2 14,8 2 Brix ribs 14,3 14,3 11,2 11,2 14,6 14,6 2 12,4 2 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Gasa Odense, Danfrugt, Sunprojuice, Ørbæk Most og direkte leverandører til Agrana Juice sammen. 2. Brixtallet er et gennemsnitstal fra Danske Bær A.m.b.a. 2004 2005 2006 2007 2 2008 2 2009 2,3 2010 2,3 Saft Saft Saft Saft Saft Saft Saft Løsfrost 4 Solbær 1,05 1,25 1,28 6,95 4,10 2,85 3,10 3,60 Ribs 2,75 2,75 1,30 2,90 1,75 0,70 1,10 1,70 1. For bær til saft er prisen angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser baseret på en brixværdi for solbær på 15,5 og for ribs på 13,0. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg for småkasser og tillæg eller fradrag for brix. 2. Prisen er ab ejendom fra 2007 og fremefter. 3. Foreløbig pris. 4. Klasse A. POUL RYTTER LARSEN. og yderligere andre frugtavlere står parat i kulissen, oplyser Poul Rytter Larsen. Producentsammenslutningen er udsprunget af Danske Frugtavlere A/S, som gruppen arbejder tæt sammen med. FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 407

ÆBLER Frugtplantagerne er store i Ukraine Efter store udvidelser producerer Ukraine halvdelen af sine æbler i Vinnytsya regionen. Det er omkring 900.000 ton. TEKST OG FOTO: JAN JAGER FORMAND FOR ÆBLE/PÆRE KLUBBEN KAERSBO@GET2NET.DK I forbindelse med frugtprognosekonferencen i august i Kiev besøgte vi et par frugtplantager i Vinnytsya regionen, der ligger 280 kilometer sydvest for Kiev en tur på cirka fem timer på veje af dårlig beskaffenhed. Agranas egen plantage Agrana har etableret en farm i Vinnytsya regionen for at sikre en leverance af æbler til sin egen lokale fabrik, hvor de presser æbler til most og forarbejder frugt til industrien, blandt andet frugt til yoghurt, puré og forskellige frostprodukter. Farmen er på 900 hektar, hvoraf 600 kan vandes. Der er 40 hektar jordbær, 60 hektar hindbær, 70 hektar kirsebær, 100 hektar æbler til frisk konsum og 77 hektar æbler til industri. Resten dyrkes med hvede. Æblesorterne til det friske marked er Golden Delicious, Jonagored og Topas, alle plantet på grundstammen M9. De fleste æbler eksporteres til Rusland. Ud over at dyrke egen jord har Agrana Fruit Luka også 30-årige forpagtningsaftaler med 300 lokale producenter. Kontrakterne lyder på 40 euro per hektar, og som en del af kontrakten bliver ejerne ansat på farmen. Agro-Etalon farm Et andet eksempel på en stor frugtavlsbedrift er Agro-Etalon farm med 5.000 hektar, finansieret af velhavende ukrainere. Her er der cirka 500 hektar med æbler, hvoraf en tredjedel er plantet i perioden 2007-2010. De næste to år er der planlagt udvidelse af æbleplantagen med yderligere 300 hektar per år. Virksomheden satser på en lokal, grøn sort, da grønne æbler afregnes med den KÆMPE KØLERUM - Første etape af kølerumsbyggeri til 30.000 ton frugt på Agro-Etalon farm i Ukraine. SÅ LANGT ØJET RÆKKER - Agro-Etalon farm i Ukraine har cirka 500 hektar med æbler, og det er planlagt at udvide plantagen med yderligere 300 hektar om året de næste to år. dobbelte pris i forhold til lokale, røde sorter. Bedriften havde øjensynligt problemer med at håndtere de store udvidelser, blandt andet i forhold til plantebeskyttelse og opbindingssystemer. Det var man i gang med at råde bod på, blandt andet var der sat betonpæle op hos de nyplantede træer. Bedriften er også i gang med at bygge kølerum til 30.000 ton frugt, og der er planer om at etablere presseanlæg til æblekoncentrat. l FAKTA Om Ukraine Ukraine fik selvstændighed i 1991 og blev dermed en af de nye stater i Europa. Landets areal er 15 procent større end Frankrigs, og befolkningen er på 46,5 mio. indbyggere. Ukraine dyrker 260.000 hektar med frugt, hvoraf 126.000 hektar er æbler. Den årlige nyplantning er på omkring 3.200 hektar. Antallet af bedrifter er stærkt faldende. De sidste tre år er der forsvundet 1.000 bedrifter, så der nu er cirka 2.900 tilbage. Den gennemsnitlige plantage er på 189 hektar. De små familiebrug, der sælger produkter langs landevejen, er under afvikling. Ukraines største frugtbedrift producerer 15.000 ton æbler, 1.500 ton hindbær og 1.400 ton jordbær. Ukraine importerer 96 procent af sin frugt fra Polen. Frugteksporten er meget lille 95.000 ton og det er kun Rusland, der aftager. 408 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

PÆRER Lagerskader i frugt kan forudsiges Hvert år tabes mange penge ved lagring af æbler og pærer, fordi der opstår skader på frugten under lagring. Et hollandsk baseret firma, NSure, er i gang med at udvikle simple tests, der kan identificere risikoen for lagringsskader allerede på høsttidspunktet. Målet er, at man ved indlagring får et fingerpej om risikoen for skader under lagring og dermed kan beslutte, hvor hurtigt produktet skal sælges. Aktivitet af bestemte gener NSure udvikler og sælger tests, der er baseret på aktiviteten af gener i for eksempel frugt. Princippet i testen er simpelt: Man identificerer de gener, der er involveret i for eksempel modningsprocessen eller fremkomsten af indvendig råd. Ved at måle aktiviteten af disse gener, får man en præcis forud - sigelse af, om der vil udvikle sig lagerskade i frugten. NSure har teknologien til at måle genernes aktivitet, og på den baggrund kan de udvikle tests, skriver European Fruitgrowers Magazine. SUNDERE ARBEJDSMILJØ ØGET GENNEMLØB BEDRE ØKONOMI Ny, fleksibel kassefylder matcher med sikkerhed også pakkebehovet i dit pakkeri Modulopbygning sikrer maksimal rentabilitet Til pakning i både plastog papkasser Lagerråd i Conference Pæresorten Conference er et eksempel på en sort, der nemt udvikler indvendig brunfarvning på lageret. Det er ikke muligt at se på pærerne ved høst, om problemet vil opstå i løbet af lagringsperioden. Det har fået NSure til på forespørgsel fra salgsorganisationen The Greenery at udvikle en test til at forudsige risikoen for indre brunfarvning i Conference. Testen blev anvendt første gang i 2009, og her viste det sig, at den kunne forudsige den korrekte lagerevne for 80-85 procent af Conference-partierne. I 10-15 procent af partierne forudsagde testen et resultat, der var lidt for forsigtigt altså at testen spåede brunfarvning under lagring, men i virkeligheden bevarede pærerne kvaliteten. Kun i 5-10 procent af de testede partier forekom der brunfarvning, selv om testen forudsagde, at der ikke skulle være nogen risiko. Konklusionen fra 2009 var altså, at testen fungerer efter hensigten i mere end 90 procent af tilfældene. Pink Lady fra Chile På samme måde som i Conference pærer er det også muligt at udvikle en test til æbler, der kan forudsige risikoen for eksempelvis priksyge eller indre brunfarvning. På forespørgsel fra en kunde i Chile arbejder NSure for øjeblikket på et udvikle en test til at forudsige indre brunfarvning i sorten Pink Lady, skriver European Fruitgrowers Magazine. l CONFERENCE En simpel test gør det muligt at forudsige risikoen for lagerskader i Conference pærer. Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling og -nedstabling, intern transport og robotpalletering - online service - PACK SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. SR Pack A/S Sandvadvej 30 DK-8765 Klovborg Tel. +45 75 76 15 22 www.srpack.dk FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 409

SØDKIRSEBÆR TO RÆKKER AD GANGEN Maskinen fra Vöen er udstyret med tre platforme og to rutchebaner, hvorpå plasten glider ud til hver trærække, som her står med 5,5 meters afstand. Normalt kan fire mand klare processen en på traktoren og tre på platformene. Maskinens pris er cirka 97.000 kroner. Vinteropbevaring af folie i plantagen En ny, tysk maskine kan spare sødkirsebæravlere med regntag for at sætte folie op og tage den ned igen hvert år. Systemet indebærer, at folien rulles sammen og opbevares på toptråden. Så skal folien kun opsættes én gang i dens levetid. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN AMB@VFL.DK Overdækning af sødkirsebær med plastfolie i høstperioden er på vej til at blive almindeligt hos mange avlere, fordi det er den sikreste måde at beskytte sine bær mod regn og dermed revnede bær, og bær ødelagt af råd og skimmel. Regn er den største trussel for stabil markedsføring af sødkirsebær. Overdækning er en kostbar investering, og ydermere tager det lang tid både at sætte folien op og tage den ned igen. For at spare tid på op- og nedtagning lancerer det tyske firma Vöen nu en løsning på problemet. Firmaet har konstrueret en maskine med tre platforme og rutchebaner til at støtte foliens vej op og ned. Desuden er der fremstillet forskellige gummibånd, så plastfolien kan rulles op, pakkes ind i sort plast og overvintre på tråden oven over træerne. Ifølge firmaets forskrifter, skulle fire mand kunne rulle plasten ud eller rulle den sammen på fire timer per hektar. Trin for trin Maskinen blev demonstreret i nogle rækker sødkirsebær hos Danfrugt A/S i Skælskør sidst i august. Frugtavler Henning Bæk, der forhandler Vöens produkter, beskriver processen som meget enkel: - Du starter med at opsætte lange gummibånd med kroge i hver ende på stålwiren over træerne. Herefter skal folien sættes op med plaketter som normalt. Hvis du anvender gamle plaketter, monteres et lille gummibånd inde i plaketten inden opsætning. I første arbejdsgang efter høst rulles folien op, og det lange gummibånd med kroge holder folien fast på tråden. I anden arbejdsgang pakker du sort folie rundt om folien, så den er beskyttet mod lys indtil næste sommer. Den sorte folie holdes på plads af lange gummibånd. Når folien skal tages ned den følgende sommer, parkerer du den sorte folie på tråden med de små gummibånd, som er fæstnet til plaketterne. Samtidig løsner du krogene fra stålwiren, så folien ruller ned og klemmes i midten af kørebanen. INDPAKNING Plastfolien pakkes ind i sort folie og holdes på plads af lange gummibånd. 410 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

SØDKIRSEBÆR Prisen for sort folie og diverse gummibånd er cirka 1.800 euro per hektar, beregnet ud fra 2.000 meter trærække. 21 hektar dækket i år Danfrugt har 56 hektar med sødkirsebær og havde i år 21 hektar dækket med plastfolie. Indtil nu er plasten blevet lagt på og taget af hvert år med en hollandsk maskine, Fruitwrap, som selskabet købte for nogle år siden. - Det tager omkring 60 mandetimer at lægge plasten op og 40 timer at tage den ned igen per hektar med den maskine. Hertil kommer tid til transport af folien til og fra lager, der ligger 10 kilometer væk, og yderligere optager folien meget lagerplads, fortæller driftsleder Bjarne Thomsen. - Derfor er det meget tillokkende at investere i den tyske maskine. Det vil spare os for både rigtig mange arbejdstimer og lagerplads. Men vi vil godt lige prøve systemet af for at se, hvordan plasten klarer sig igennem vinteren. Plantagen her ligger nemlig meget udsat for vind fra Storebælt, så vi prøver i første omgang at lade 3.000 meter folie ligge ude over træerne den kommende vinter. Hvis det går godt, er vi kommet nærmere investeringen i Vöens maskine. Ifølge Anders Piber, der er direktør på Danfrugt A/S, er det tanken, at alle 56 hektar skal dækkes med plast, og i løbet af de kommende fem år er der planer om at udvide sødkirsebærplantagen til 100 hektar som til den tid også skal dækkes.l SET FRA OVEN Plakette holder folien på plads. Bemærk det lille gummibånd i plaketten det skal bruges, når den sorte folie skal parkeres på tråden om sommeren. Tysk forslag til nye sorter af sødkirsebær Forsøg med sødkirsebær i Rheinland Pfalz midt i Tyskland peger på nye, interessante sorter. Her taler avlerne ikke kun om tidlige, middeltidlige eller sene sorter. Sorternes tidlighed benævnes ud fra de uger, hvor de er høstklar: Første kirsebæruge, anden kirsebæruge og så videre. Tidlige sorter Hovedsorten i den tidlige ende er Burlat, som høstes i anden kirsebæruge. Tyskerne vil gerne finde en sort, der er endnu tidligere og gerne mere fast i kødet. Sorten Rita er en ny, ungarsk sort, der modner i første kirsebæruge, men den revner nemt og har ikke så meget smag. Souvenir des Charmes modner et par dage før Burlat, frugterne er ikke så store, men de er mere faste. Sweet Early er en italiensk sort, der ligner Burlat, men modner en til to dage senere og med lidt mindre smag end Burlat. Merchant modner i tredje kirsebæruge. Sorten betragtes som værende for blød. Early Star modner også i tredje kirsebær - uge. Det er et flot, skinnende og fast bær. Udbytteniveauet er moderat. Bellise modner også i tredje kirsebæruge. Sorten har faste bær og holder sig godt, og Bellise er derfor egnet til salg i supermarkeder. Bærrene er lidt lysere end Burlat, frugtstørrelsen er god, men sorten har lidt tilbøjelighed til at revne. Senere sorter I sidste halvdel af høstperioden er der mange gode sorter. Masdel modner i tredje og fjerde kirsebæruge, efter Bellise men før Samba. Masdel har faste bær og en god aroma, men træet vokser kraftigt og yder for lidt. Folfer modner også i tredje og fjerde kirsebæruge og giver store bær, der ligner Van. Folfer er tilbøjelig til at revne og frugtstørrelsen er ikke for god. Giorgia modner i fjerde kirsebæruge. Det er en frugtbar sort med god frugtkvalitet. Når udbytterne er store, bliver frugterne forholdsvis små og smagen for ringe. Samba modner i fjerde kirsebæruge samtidig med Giorgia, men med lidt bedre bæregenskaber. Træet er følsomt for Pseudomonas. Celeste modner i fjerde kirsebæruge, men den anbefales ikke på grund af dens revnetilbøjelighed og dens tendens til råd. Giant Red er en californisk sort, der også modner i fjerde kirsebæruge. Bærrene er store og har en sød smag, men sorten er følsom for Pseudomonas og er meget revnetilbøjelig. Carmen er en ungarsk sort, der modner i fjerde kirsebæruge kort efter Samba. Frugterne er store, ofte større end 30 millimeter, med god smag og et attraktivt udseende. Grace Star modner i fjerde kirsebæruge. Det er en meget produktiv sort med faste bær og sødt smagende bær, der er følsom for revnedannelse. Korvik og Tidlig Korvik modner i fjerde og femte kirsebæruge. Det er uklart, om Korvik og Tidlig Korvik er to forskellige sorter eller den samme sort. Korvik modner fem dage før Kordia, og Tidlig Korvik modner Tabel 1 BELLISE Bellise er tidlig sødkirsebærsort. Foto: Gerard Poldervaart. fem dage før Korvik. Både Tidlig Korvik og Korvik har attraktive bær med frugtegenskaber, der minder om Kordia, dog er Korvik mere produktiv end Kordia. ANNEMARIE BISGAARD Kilde: Poldervaart, G. 2010. Abundant supply of new cherry varieties in fourth week. European Fruitgrowers Magazine, nr. 7, 6-7. Sorter af sødkirsebær, der anbefales i Rheinland Pfalz i Midttyskland. Kirsebæruge Hovedsort Ny sort eller bisort 1 2 Burlat, Souvenir des Charmes 3 Bellise 3-4 Samba Giorgia 4 Grace Star, Satin, Carmen, Tidlig Korvik 4-5 Sylvia 5 Schneiders 5-6 Kordia Rubin, Skeena (under tag) 6-7 Regina 7-8 Sweetheart (under tag) FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 411

BROMBÆR / JORDBÆR Nye sorter af brombær prøves i Belgien Loch Ness er den mest dyrkede brombærsort i Belgien. Indtil nu er der ikke fundet andre sorter, der både er mere produktive og samtidig bedre kvalitetsmæssig end Loch Ness. På den belgiske forsøgsstation PC Fruit i Tongeren har man i flere år afprøvet forskellige brombærsorter i tunnel for at se, om man kan finde sorter, der enten er tidligere, har en bedre smag eller større bær. Tabel 1 Sorter af brombær, der afprøves i Belgien. Sort Planteår Oprindelse Loch Ness 2003 England Loch Ness 2007 England Black Diamond 2009 USA Black Pearl 2009 USA CH-LN 2003 Schweiz Karaka Black 2007 New Zealand Loch Tay 2007 England Metolius 2009 USA Nightfall 2009 USA Obsidian 2005 USA Obsidian 2009 USA Arkivfoto. Selv om Loch Ness er en god sort, har sorten det problem, at hvis den plukkes på et tidligt tidspunkt, hvor frugten er fast, er smagen ikke god nok. Hvis den plukkes sent, når smagen er god, er bærret for skrøbeligt at sende i handelen. Sorter, der er tidligere end Loch Ness, er Metolius, Obsidian og Loch Tay. I Belgien er høsten af disse sorter i tunnel stort set overstået den 4. juli. Dernæst kommer Black Pearl og Karaka Black. Sidstnævnte er den sort, der har de allerstørste bær, men den er ikke så produktiv. Sorter med senere høsttid end Loch Ness er CH-LN. Denne sort var i 2009-forsøgene meget produktiv og med en meget høj andel af klasse I bær. Kilde: Fruitteelt 26, 2010. Utraditionel produktion af jordbærplanter Firmaet Van Alphen ligger i det allersydligste Holland. Faktisk har ejeren, Frank van Alphen, en del af produktionen liggende i Belgien. Han er hollænder, men kører i belgisk indregistreret bil! Virksomheden er en gammel familiebedrift, som Frank van Alphen i 1999 overtog efter sin far, der stadig hjælper til med nogle praktiske gøremål. Faren var lidt af en pioner inden for produktion af frigoplanter og systemet med 60 dages produktion. Van Alphen stoppede sin produktion af jordbær i 1996 og har siden da specialiseret sig i produktion af jordbærplanter. Speciel produktion - Vi producerer jordbærplanter på en lidt anderledes måde. Blandt andet opformerer vi salgsplanter på ét år i marken, hvor det ellers er normalt med to år. På den måde håber vi at undgå at få planterne inficeret med sygdomme fra jorden, selv om det giver færre salgsplanter per moderplanter, fortæller Frank van Alphen og pointerer, at udgifterne per plante derfor også er lidt større. Til produktionen hører 1,5 hektar væksthus, hvor de første opformeringsfaser udføres, og hvor de friske udløbere skæres til produktionen af trayplanter. SUBSTRAT - Areal med substrat i bakker klar til produktion af trayplanter. I næste procestrin stikkes udløbere fra væksthusene i bakkerne. Foto: Ole H. Scharff. Stort marked Det store marked for Van Alphen er jordbærområdet omkring Hoogstraten i det nordlige Belgien og jordbærproducenter i Holland. Mange af avlerne har specifikke krav til væksthusplanter, for eksempel til antal blomsteranlæg og til, hvor dybt blomsterne må gemme sig i trayplanterne. Firmaet sælger jordbærplanter til 13-14 lande i Europa inklusive Danmark og Sverige via Lindflora. Van Alphen sælger de fleste typer af jordbærplanter, blandt andet friske planter fra udløbere, A, A+, ventebeds- og trayplanter. Firmaet er leveringsdygtig i 13 sorter, blandt andre Honeoye, Sonata og Florence samt flere af nyere sorter som Zumba, Salsa og flere everbearers. Firmaet sælger 18 mio. planter om året, heraf knap 10 mio. frigoplanter. OLE H. SCHARFF 412 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

TEKNIK / ÆBLER God arbejdsstilling til plukning og beskæring Plukning af æbler og pærer samt beskæring af frugttræer kan være belastende opgaver for især skuldre, håndled og ryg, fordi det ofte er nødvendigt at arbejde med armene over skulderhøjde eller bukke sig med eller uden belastning. Ved at bruge en platform med fleksible indstillinger kan den aktuelle arbejdshøjde indstilles, og på den måde bliver der færre belastende arbejdsstillinger. En arbejdsplatform er et velkendt hjælpemiddel inden for frugtavl. Frugtavler Niels Mortensen i Vejstrup på Sydfyn har i flere ERGONOMISK Selvkørende og støjsvag arbejdsplatform, der manuelt kan tilpasses aktuel arbejdshøjde og -bredde. Her i 110 centimeters højde. Afstand mellem rækkerne af pæretræer er 3,35 meter. Foto: Maya Bojesen. NEM AT STYRE Hydraulisk styring gør platformen nem at manøvrere med. Foto: Maya Bojesen. år anvendt en ældre model fra det hollandske firma AgriCom, men nu har han investeret i en forbedret model fra samme firma. - Den gamle udgave fungerede godt, men den nye platform er nemmere at styre, fordi den er hydraulisk, den kan køre meget langsomt, sammenligneligt med krybegear, og der følger en ekstra kassevogn med, så vi sparer håndtering, når der skal fragtes kasser hjem fra plantagen, fortæller Niels Mortensen. Lift af storkasser På platformen er der plads til at placere plukkekasser, og det betyder, at høstarbejderne er fri for at bære på de tunge plukkeposer. Fra plukkekasserne lægges æblerne over i storkasser, hvor der er plads til tre på platformen. - Efterhånden som storkasserne er fyldte, kan de transporteres videre på en rullebane over på en lift, der løfter dem ned på en transportvogn. Denne vogn køres hjem til gården uden yderligere håndtering af kasserne. Det er nemt, pointerer Niels Mortensen. Som ekstraudstyr til platformen kan der købes kompressor, så man kan bruge luftværktøj til beskæring, men Niels Mortensen foretrækker at bruge elsakse. Flere højder Den nye arbejdsplatform kan indstilles i flere niveauer. Det gøres manuelt. Det laveste er 70 centimeter over jorden, og det højeste er to meter. Niels Mortensen bruger mest en indstilling på 110 centimeter. Platformen kan også fås monteret med saks, så den kan gå op i tre meters højde. Det bruges for eksempel i andre lande, når frugtavlerne sætter haglnet op over plantagen. Arbejdsplatformen koster 242.000 kroner. Niels Mortensen har fået 40 procent støtte til projektet fra Gartneriordningen i FødevareMinisteriets Landdistriktsprogram. ANNEMARIE BISGAARD Nyt middel mod lagersygdomme i æbler og pærer Det biologiske svampemiddel Boni Protect har fået en midlertidig godkendelse til brug i æbler og pærer mod lagersygdommene gråskimmel, Botrytis cinerea, gul Monilia, Monilinia fructigena og penselskimmel, Penicillium expansum. Midlet, der også må anvendes i økologiske plantager, indeholder en naturlig forekommende gærsvamp, Aureobasidium pullulans, der hæmmer de skadelige svampe i at etablere sig og udvikle sig på lager. Boni Protect virker ikke mod lagerskurv. Virkningen på Gloesporium er begrænset og svingende. Doseringen er ét kilo per hektar i 1.000 liter vand. Normalt behandlingsforløb er tre sprøjtninger henholdsvis fem, tre og én uge før høst, men i år kan der kun nås en-to behandlinger. Sprøjtefristen er én uge før høst. Boni Protect bør anvendes som afsluttende behandling efter forudgående anvendelse af andre midler, der er effektive mod lagersvampe. Der er ikke fastsat nogen MRL-værdi, så der er ingen grænseværdi, der skal overholdes. Godkendelsen er tidsbegrænset til 14. september 2013. Behandling med Boni Protect koster 332 kroner per hektar. FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 413

Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter) Table top Tunnel Friland Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest Zumba, Darselect, Elsanta, Sonata Zumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence Vi leverer Tray Plants, Waitingbed, A++, A+, Frigo, Fresh Plants og alternative sorter Kvalitet og leveringssikkerhed Professionals in Strawberries!... sundt og stærkt materiale! For yderligere information kontakt: Henrik Lind tlf. +45 29 322 499 Lindflora ApS Agerhønevænget 23 DK-5270 Odense N +45 29 322 499 info@lindflora.com www.lindflora.com 414 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

ÆBLER 11. SEPTEMBER - Bent Breth Jørgensen (i midten) havde sammen med sin kone Jette Jørgensen travlt med at servicere de mange besøgende, da de åbnede dørene på Æblets Dag. Æblefesten er en landsdækkende festival, med mange forskellige aktiviteter, der støttes af GAU. Øko-æblets dag i Munkebjerg TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN AMB@VFL.DK Munkebjerg ved Vejle Fjord har i mange år været er kendt for sin bakkede, frodige bøgeskov, Munkebjerg Hotel og Munkebjerg Casino. Men der er endnu et sted, som tilsyneladende også er ved at blive kendt i området. Det er Munkebjerg Øko Frugtplantage, som Jette og Bent Breth Jørgensen etablerede for fire år siden. Lørdag den 11. september inviterede parret forbrugerne indenfor til Æblets Dag. Invitationen fik ikke mindre cirka 800 æbleinteresserede til at bevæge sig ud i støvregnen under det tætte skydække og tage turen ad de små veje ud til Skovbyvej 64 i Andkær Skovby øst for Vejle. Her var flaget hejst og biler tæt parkeret langs vejen og bag gården, så det var tydeligt, at der var gang i noget. Indkørslen til gårdspladsen var spærret af et skilt med teksten Æblets Dag. Velkommen. Inde i gårdpladsen var der livlig aktivitet hele dagen, fra klokken 10 til 17: Smagsprøver på friskpressede Discovery æbler, blomsterværksted, honningsalg og hjemmestrikkede trøjer af garn fra mohairgeder. I gårdbutikken var god gang i handlen. Folk flokkedes om de tre storkasser med æbler og fyldte brune papirsposer med sorterne Colina, Discovery og Sansa til 15 kroner per kilo. Der var smagsprøver på hjemmetørrede æbler og salg af most, saft og syltetøj. På grund af vejret var kølerummet inddraget til at nyde en kop kaffe og små pandekager ved borde, hvor der lå små foldere med omtale af æblesorter. Folk hyggede sig. Vi er bare et lille sted For Jette og Bent Breth Jørgensen var det en travl dag. Det var andet år i træk, at de åbnede dørene på Æblets Dag. - Det er dejligt, at der kommer så mange og skaber sådan et liv. Det er spændende, at forbrugerne interesserer sig for det, vi laver, selv om vi bare er et lille sted, fortæller Jette Jørgensen, og tilføjer, at der sidste år var lige så mange besøgende. - Når vi åbner dørene, er det ikke kun for vores egen skyld. Vi vil vise, at vi kan producere æbler, der er i orden. Men vi vil også gerne være med til at udbrede kendskabet til danske æbler generelt, fordi vi som nye producenter er blevet rigtig godt modtaget og fået meget hjælp af kolleger i æblebranchen, forklarer Jette Jørgensen i en kort pause mellem de mange spørgsmål, der skulle besvares, æbler, der skulle sælges og kaffekander, der skulle fyldes. Familie og naboer var også i sving. Jette og Bent Jørgensen dyrker 11 hektar med økologiske æbler, fordelt på godt en halv snes sorter. Æblerne sælges overvejende til Danske Frugtavlere A/S. Ejendommens hovedproduktion er 12.000 æglæggende, økologiske høns, der bruger det gode miljø i plantagen med læ og skygge som hønsegård. l FYLD POSEN Der var smagsprøver af de forskellige æblesorter, så forbrugerne vidste, hvad de fyldte i posen. FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 415

PORTRÆT Vi er ikke et gartneri, men en fødevarevirksomhed DenFood A/S er i første omgang blevet kendt for deres snackgulerødder, men det er kun en begyndelse for den unge virksomhed, som har ambitioner om at lave et bredt sortiment af snack- og convenienceprodukter ud fra råvarer leveret af andre råvareproducenter. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK - Vi er utrolig glade for, at Dansk Supermarked troede på os lige fra starten af, fortæller Lasse Sindal, medstifter og direktør for virksomheden DenFood A/S. Selvom vi aldrig havde truffet dem før, er vi blevet mødt med stor tillid. DenFood, der producerer og leverer konventionelle og økologiske snackgulerødder til Bilka, Føtex og Netto, har til huse i Arlas gamle mejeri i Grenå. Udefra er der intet, der peger på, at der tidligere har været produceret Danablue og Høng Himmelblå i de lave, gule murstensbygninger. Men når man kommer indenfor, afslører de flisebelagte vægge, at der også tidligere har været produceret levnedsmidler i bygningerne. Deres udsendte sidder i virksomhedens mødelokale sammen med to ud af fire ejere, nemlig Lasse Sindal og Jens Riemann Lindholt, som sammen er idémændene bag virksomheden. Begge er begejstrede og ivrige for at fortælle og forklare om baggrunden for virksomheden, og hvor de gerne vil hen. En del af udviklingen Lasse Sindal og Jens Riemann Lindholt havde længe gået med ideen om at lave snackprodukter: Bare de to, en maskine og så et rent rum, hvor man kunne pakke færdigvarer. Via Væksthus Midtjylland besøgte de Grenå Mejeri, som lå tomt hen. Ejeren, erhvervsmand Stig Bjerring, synes, at projektet lød så spændende, at han gerne ILDSJÆLE - Jens Riemann Lindholt (tv) og Lasse Sindal med idékataloget til kommende snack- og convenienceprodukter. ville være en del af projektet. Senere blev også Rasmus Erik Simonsen koblet på, og så var DenFood en realitet i februar 2010. En kontakt til Dansk Supermarked med virksomhedens ideer blev meget positivt modtaget, og i første omgang blev der indgået aftale om levering af snackgulerødder. - Vi har ja-hatten på, griner Lasse Sindal. Når de spørger, om vi kan lave et eller andet, så siger jeg ja til det. Så må vi siden hen finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Vi vil gerne være interessante og forsøge at lave noget, andre ikke laver. Snackgulerødderne var i første omgang bare for at komme i gang. ORANGE RØDDER - ØKOLOGISKE. Virksomheden har været heldige med at henvende sig på det rigtige tidspunkt, hvor der er stor fokus på snackprodukter og convenience. - Danmark er 20 år bagefter i forhold til Holland, fastslår Lasse Sindal, som netop er kommet hjem fra en tur til Holland. I de hollandske supermarkeder ligger der 300 til 400 varenumre med snack- og convenienceprodukter, og den udvikling og tendens vil også komme til Danmark. - Vi vil gerne være med i den udvikling lige fra starten af, forklarer Lasse Sindal. Gulerødder kun en begyndelse DenFood har allerede mange ideer til produkter, og et kik i en mappe viser, at de allerede er langt med flere konkrete produkter, alle indenfor kategorien spiseklar : Snackgulerødder med dip, familiepakninger med snacksortiment og dressing - og på et senere tidspunkt bakker med forskellige klargjorte grønsager pakket sammen med for eksempel kylling, så det sammen udgør alle ingredienser til en kyllingesalat. - Det er vores helt klare ambitioner at ende der. Vi anser ikke os selv som gartnere, men som en fødevarevirksomhed, forklarer Lasse Sindal. Derfor vil vi rigtig gerne finde nogle dygtige gartnere at arbejde sammen med. 416 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

PORTRÆT DenFood skal ses som en conveniencepakkecentral, hvor man samarbejder med forskellige leverandører om at levere råvarerne. Produktionen af snackgulerødder skal mere ses som en nødvendig løsning for at have noget at starte op på. I dag består pakkeriet af tre pakkelinjer. Snackgulerødderne kommer først igennem en hydrokøler, hvor de køles ned til to grader. Dernæst bliver de sorteret, før de fordeles på tre linjer: To med lidt manuelt arbejde og en ny mere fuldautomatisk linje, som skal udbygges med automatisk pakning i kartoner og pallestabler. På mejeriet er der masser af plads, rum og muligheder, og der er allerede lagt planer for indretning af flere af rummene. Masser af udfordringer Der har været mange udfordringer i at starte virksomheden op. For det første er det hele gået hurtigt, virkelig hurtigt. Virksomheden startede og første ordre kom ind i februar, hvor der på samme tidspunkt gik køer rundt i den bygning, hvor gule - FAKTA DenFood A/S Virksomheden ejes af: direktør Lasse Iver Sindal (31), cand. mag. med hovedfag i samfundsfag. Baggrund: Ansat ved Gl. Estrup Gartneri, hvor han også har været medejer i to år (2008-09). økonomi- og salgschef Jens Riemann Lindholt (34). Kommer fra Tyskland, hvor han har haft eget supermarked i Berlin. Har boet i Danmark i fire år og har arbejdet som rengøringsassistent på Skejby, som afdelingsleder i Metro og på Gl. Estrup Gartneri. Erhvervsmand Stig Bjerring, medstifter af Spectronic (overvågning, aflytningsudstyr) Vogn- og handelsmand Rasmus Erik Simonsen Lasse Sindal og Jens Riemann ejer 50 procent af virksomheden, Stig Bjerring og Rasmus Erik Simonsen 50 procent af virksomheden. Stig Bjerring ejer det gamle Arla mejeri i Grenå, og Rasmus Erik Simonsen ejer landbruget i Allingåbro, hvorfra gulerodsproduktionen foregår, og hvor gulerodsvaskeriet ligger. Areal 2010: 120 hektar, heraf 80 konventionelle og 40 økologiske. Afsætning: Dansk Supermarked og eksport. Ansatte: Cirka 40. Læs mere på www.denfood.com. NY PAKKELINJE - Crea-Tech International B.V. har leveret en pakkelinje, hvor gulerødderne afvejes i små skåle, som transporteres via bånd til posemaskinerne. Senere skal anlægget udbygges med automatisk pakke- og palleteringsrobot. Foto: Peder Krogsgård. rodsvaskeriet nu ligger. Og den første pose med snackgulerødder blev pakket og leveret den 28. juni. En anden stor udfordring har været, at virksomheden rent fysisk er spredt over et stort område. Der er 25 kilometer mellem selve produktionen og vaskeriet og så pakkeriet i Grenå. Og så det at få skabt en sammenhængende kraft i virksomheden med 40 nye medarbejdere, som intet kendte til gulerødder - Vi forsøger at gøre meget ud af at informere alle om, hvad der sker og hvorfor, så alle ved, hvad vi arbejder med, forklarer Lasse Sindal. Visuelt udtryk Virksomheden har benyttet sig af forskellige støttemuligheder for at komme i gang. Først og ikke mindst Væksthus Midtjylland, som fik dem sat i gang. Så en opstartspakke med støtte til konsulenthjælp med selve produktionen af gulerødder, og så har de fået støtte til udvikling af en salgs- og markedsføringsstrategi. Her har de valgt reklamebureauet Kadaver i København, som har hjulpet med at finde et visuelt udtryk, der kan understrege de signaler, virksomheden gerne vil udsende: Vitalitet, friskhed, gå på mod, sundhed og moderne. Designet i fremtidens emballager kommer til at passe med de grønne og orange bølgelinjer på hjemmesiden. Til snackgulerødderne skulle det bare gå hurtigt, og her valgte man nogle klare, kraftige farver på poserne: En violet til de konventionelle og en grøn til de økologiske. Gejsten DenFood er kommet rigtig godt fra start, og deres første produkter er blevet godt modtaget af kunderne. De to iværksættere har da også satset hele butikken på projektet og er derfor top motiverede. - Vi har erfaret, at man bare skal kaste sig ud i det og henvende sig på en ordentlig måde, afrunder Lasse Sindal. En positiv ånd og humor er ufattelig vigtigt. Og så er det vigtigt at have gejsten i øjnene: Kunderne skal tro på det, når vi siger, at det dér skal vi nok ordne for Jer. Og gejst i øjnene - det har de begge, Lasse og Jens.l FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 417

MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE Demonstration af nye lugeteknologier ROBOCROP INROW Lugerobotten fra Garford nåede lige at vise, hvad den kunne, inden regnen for alvor tog fat. 75 deltagere trodsede varslingen om skybrud og besøgte Axel Månsson i Brande, hvor den nyeste teknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder blev demonstreret sammen med UV-C lysbehandling af løg mod løgskimmel. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN SFN@VFL.DK Robocrop InRow Axel Månsson har til sæsonen 2010 investeret godt en million kroner i en 15-rækket Robocrop InRow fra Garford. Et imponerende syn at se de 15 lugeenheder arbejde uafhængigt af hinanden i salatkulturen: De halvmåneformede skær, som arbejder i en til to centimeters dybde, drejer venstre om kulturplanterne, når de passerer, for straks at dreje ind i rækken igen, når kulturplanterne er passeret. Der er tre kameraer, et per bed, som afgør, hvad der er afgrøde. Ved kørsel i en ny afgrøde indtastes afgrødens størrelse og planteafstand, hvorefter computeren styrer skærenes bevægelser udenom kulturplanterne. Nedliggende stængler, nedhængende løgblade og lignende kan forvirre kameraet og betyde, at skæret luger en kulturplante. Efter lidt indkøring kører Robocrop stabilt og upåklageligt. Da skærene kun kører den ene vej rundt om planterne og ikke kan komme helt tæt på afgrøden, vil der stå lidt ukrudt tilbage; men kører man i modsatte retning næste gang, står der ikke meget ukrudt tilbage. Virksomheden sparer i gennemsnit omkring 200 timers håndhakning per hektar. Den maksimale fremkørselshastighed er mellem 3,0 og 3,5 kilometer i timen, hvilket giver en kapacitet på 0,8 hektar per time. Vejrudsigten havde lovet regn tirsdag den 17. august, ja endog skybrud. Og det kom der: 40 millimeter faldt der i løbet af kort tid tirsdag eftermiddag, hvor der var demonstration af nye lugeteknologier ved Axel Månsson i Brande. Dagen efter faldt der 145 millimeter regn! Arrangørerne bag ved demonstrationsdagen var dog heldige: 75 interesserede trodsede vejrudsigten, og det begyndte først at regne kraftigt, efter at lugerobotterne havde kørt i marken. Resten af dagens program blev henlagt til virksomhedens kantine. IND OG UD På Robovator er der to skær per række. Når de nærmer sig en kulturplante vipper de ud til siden og kører tæt forbi afgrøden for straks efter at vippe ind i rækken igen. Ukrudtet bliver underskåret og tildækket. 418 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

DEMONSTRATIONSPROJEKT FAKTA Projekter Demonstrationsprojektet Demonstration af ny teknologi og nye metoder, som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse har fået tilskud fra GAU samt fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Demonstrationsprojektet Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og grønt øget brug af varslingssystemer i økologisk grønsagsdyrkning har fået tilskud fra GAU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Robovator Siden sidste år er det sket en del udviklingsarbejde på Frank Poulsens Robovator, hvilket har givet lugerobotten et stort løft i effektivitet. Den største forbedring er, at der nu er to skær per række, en fra hver side af rækken og kulturplanterne. Skærene underskærer og dækker ukrudtet, og der er en lang række indstillingsmuligheder. Det betyder, at mere af ukrudtet rundt om planterne bliver fjernet. Ved demonstrationen kørte de med en fem-rækket udgave, men maskinen kan leveres fra tre og op til 21 rækker. Kapaciteten er høj, idet fremkørselshastigheden er op til fire kilometer i timen afhængig af jord- og afgrødetype. Risikoen for at kaste jord op i salat betyder, at man må reducere hastigheden i denne afgrøde. Maskinen kan arbejde fra afstande mellem planter fra fem centimeter til uendelig og en rækkeafstand mellem 25 og 40 centimeter. En fem-rækket model koster cirka 415.000 kroner. Frank Poulsen viste et par videoer med en maskine, som foretager en termisk ukrudtsbekæmpelse i rækken. Det er samme kameraudstyr og computer som i Robovator, men i stedet for et skær, tændes der meget hurtigt en lille stikflamme, når brænderen passerer ukrudtet. For at opnå FAKTA Mere viden Vil du vide mere om de forskellige virksomheder og eller se videoer med de forskellige lugerobotter i drift, så klik ind på følgende hjemmesider: www.ydingsmedie.dk www.garford.com www.visionweeding.com www.inger-marienlund.dk ROBOVATOR Den opdaterede og forbedrede udgave af Robovator, som har ét linjescannerkamera per række. Kameraet skelner mellem afgrøde og ukrudt via forskel i størrelsen. Derfor skal man ud og køre første gang cirka otte dage efter plantning, inden ukrudtet bliver for stort. effekt nok på ukrudtet, sidder der en række brændere, så hver ukrudtsplante får flere behandlinger. En stor fordel ved denne teknologi er, at der ikke bliver rodet op i jorden, og derfor bliver der heller ikke fremprovokeret fremspiring af nyt ukrudt. Sammenligning af metoder Konsulent Svenn Nilsson, GartneriRådgivningen fortalte om et demonstrationsprojekt i icebergsalat, hvor man havde sammenlignet dampning af jorden i bedene med Garford Robocrop InRow, FP Robovator, håndhakning og ubehandlet. Resultatet viste, at dampning gav den bedste renholdelse, største hovedvægt og højeste skæreprocent. De to lugerobotter gav omtrentlig samme bekæmpelse af ukrudt og var begge bedre end én gang håndhakning. Håndhakningen viste sig samtidigt at være hårdere ved planterne i forhold til lugerobotterne og gav dermed en lavere skæreprocent. UV-C lys Projektet med afprøvning af UV-C lys til bekæmpelse af svampesygdomme er i år gennemført i salat, løg og baby-leaf. Resultaterne fra sidste år var ikke opløftende, hvilket havde flere årsager. En af disse var, at de UV-C lamper, som var leveret fra Holland, slet ikke gav den mængde energi, der var lovet. Derfor har Yding Smedie til 2010 indkøbt nye lamper, som giver et noget kraftigere lys. I år angreb løgskimmelen meget sent, og den umiddelbare vurdering er, at behandlingen med UV-C lys ikke har haft en målbar effekt mod løgskimmel i løg. Demonstrationen på friland fortsætter i salat og baby-leaves. Indtil videre er Yding Smedie med i projektet i 2011, hvorefter de vil vurdere, om det er en teknologi, de fortsat vil satse på. Teknologien fungerer og bliver anvendt i praksis i væksthuskulturer, blandt andet mod meldug i roser. Varsling for gammaugler Konsulent Ole H. Scharff, GartneriRådgivningen fortalte om demonstration af gammauglefælder i økologisk salat. Gammaugler kan i nogle år komme flyvende i store mængder og optræde om skadedyr i mange forskellige afgrøder, herunder økologisk salat. Her er det muligt at bekæmpe larverne dem med Dipel ES (Bacillus thuringiensis var. kurstaki). Spørgsmålet er, hvornår der skal bekæmpes i forhold til tidspunkt og antal fangne gammauglehanner i fælderne. Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem fangst og skader i afgrøden, og der foreligger p.t. heller ikke en skadetærskel. Så indtil videre har projektet afkastet flere spørgsmål end svar. l GAMMAUGLER Gammauglefælde, hvor hannerne lokkes ind i klokken ved hjælp af et feromon, der dufter som gammauglehummer. Der kan fanges mere end 100 gammeuglehanner på en uge. Foto: Ole H. Scharff. FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010 419

ØKOLOGI ØKOLOGISKE BEDRIFTER Nyt program planlægger kvælstof i hele sædskiftet Den hollandsk udviklede model NDICEA, der beskriver kvælstofdynamikken i økologiske sædskifter, er under afprøvning på to danske, økologiske grønsagsbedrifter. TEKST: RICHARD DE VISSER GARTNERIRÅDGIVNINGEN RDV@VFL.DK En sund kultur i god vækst er hvad man som grønsagsavler gerne vil se. Kvælstof på rette tid og i rette mængde spiller her en afgørende rolle: Ikke for meget, da kvalitetstab, sygdom og udvaskning truer; ikke for lidt, da udbytte og kvalitet kan blive forringet. Gødskning af konventionelle grønsager er en videnskab. Der er ligeså mange meninger om den rigtige måde at gøre det på, som der er folk, der beskæftiger sig med emnet. Men er strategien først lagt, er det oftest forholdsvis uproblematisk at følge den, og forventningerne om en god virkning af den aktuelle gødningstilførsel bliver oftest opfyldt. Næringsstofforsyning af økologiske grønsager bygger fundamentalt på et andet grundlag: En optimering af forfrugten suppleret med tilførsel af især husdyrgødning. Da næringsstofforsyningen er baseret på mineraliseringsprocesser fra organiske kilder, som er svært forudsigelige, er gødskning af økologiske grønsager en særlig udfordring: Det er svært at forudsige jordbundens mineralisering, det vil sige forfrugtsværdien Mineralisering af kvælstof fra husdyrgødning kan vurderes på basis af en fastsat udnyttelsesprocent, men jordbund og klima har en væsentlig indflydelse på denne. Modelleringsprogram Som økologisk avler kan man sikre sig mod næringsstofmangel ved at tildele rigelig gødning eller placere kulturen i en meget N-rig del af sædskiftet, for eksempel efter kløvergræs. Der har dog længe været et ønske om et mere intelligent beslutningsgrundlag for gødskning og næringsstofforsyning, der tager højde for mineraliseringen, aktuelle klimadata, vanding, jordtype og grønsagskulturernes faktuelle behov. I samarbejde med Wageningen Universitet i Holland har det hollandske Louis Bolk Institut udviklet et modelleringsprogram, der beskriver kvælstofdynamik. Programmet hedder NDICEA (Nitrogen Dynamics FAKTA Projektet er gennemført af Gartneri- Rådgivningen med tilskud fra GAU samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Vi forventer, at projektet fortsætter i 2011. in Crop rotation in Ecological Agriculture). Det fremstiller kvælstofdynamikken i et aktuelt sædskifte og for en given kultur på en meget forståelig måde. Den jordbundne organiske stofmængde er et kompleks system. Gødningsmidler, afgrøderester og grøngødning fra tidligere år udgør sammen med jordens organiske stofindhold den kilde, der forsyner afgrøden med kvælstof. Med NDICEA forsøger man at give et billede af disse processer i forhold til en lang række kulturer i sædskiftesammenhæng. Forsimpling af kompleksitet Programmet NDICEA giver en integreret løsning på kulturernes N-behov, men i stedet for udelukkende at forholde sig til en enkelt kultur, tager det højde for N-forsyningen i hele sædskiftet. Programmet bygger på en N-balance med kulturens N-behov på den ene side, og den forventede mineralisering fra organiske gødningskilder (herunder husdyrgødning), grøngødning og jordens mineralisering på den anden: Mineraliseringen af kvælstof fra forskellige typer organisk stof i jorden bliver beregnet, og bliver gjort afhængig af jordtype, temperatur og nedbør. Modellen kan desuden kalibreres med N-min målinger, så nøjagtigheden stiger. Udvaskningstab bliver beregnet og vægtet. Den tilgængelige mængde N bliver sammenlignet på ugebasis med kulturens aktuelle behov gennem hele sæsonen for en lang række kulturer. Figur 1. Skærmbilledet viser på meget pædogogisk vis, hvornår der er N-overskud, men også hvornår der mangler kvæl stof. Figur 2. Modelleringsprogrammet NDICEA har en overskuelig og forståelig layout. 420 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010