Kvalitetsrapport 2.0 Skole & Skolefritidsordninger 2013 / 2014 1
Indhold 1.0 Indledning...5 2.0 Sammenfattende helhedsvurdering...9 2.1 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger... 9 2.2 De nye politiske målsætninger... 11 2.3 Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge... 12 2.4 Rapportens anbefalinger:... 13 3.0 Faglige kvalitetsvurderinger...16 3.1. Et højt fagligt niveau for alle elever... 18 3.2 Alle elever skal være glade for at læse... 26 3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen... 28 3.4 Elever der trives lærer mere... 31 3.5 Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og skolefritidsordning... 35 3.6 Skolereformen og arbejdet med det nye... 36 4.0 Det fremadrettede arbejde Politiske målsætninger for uddannelse...42 4.1 Politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018... 42 4.2 Fokusområder og indsatser... 43 5.0 Obligatoriske indikatorer og nøgletal...48 6.0 Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten...59 2
3
1.0 Indledning 4
1.0 Indledning Velkommen til dette års kvalitetsrapport for folkeskolerne i Vallensbæk Kommune. Dette års kvalitetsrapport er udarbejdet i et samarbejde mellem Egholmskolen, Pilehaveskolen, Vallensbæk Skole, UU Center Syd, PPR Ishøj og Center for Børn og Unge. Katrine Pedersen, Center for Børn og Unge har koordineret samarbejdet og udarbejdet rapporten. Katrine er projektansat i Center for Børn og Unge pr. 1. december 2014 med henblik på udarbejdelse af kvalitetsrapporterne på skoleog dagtilbudsområdet. I dette års kvalitetsrapport beskrives og vurderes Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler i forhold til de nationale mål og fire resultatmål samt i forhold til de fem politiske målsætninger på skoleområdet i Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet 2011-2014. De faglige kvalitetsvurderinger kan læses i afsnit 3 struktureret ud fra de fem politiske målsætninger. Den nye folkeskole slog dørene op fra skoleåret 2014/2015. Skolerne har selvsagt haft fokus på arbejdet med folkeskolereformen. I kvalitetsrapporten beskrives status på arbejdet med reformen i afsnit 3.6. De politiske målsætninger for uddannelse 0-18 årige 2015-2018 understreger, at Vallensbæk Kommune har høje forventninger til børnenes læring. De politiske målsætninger og fokusområder sætter rammer, retning og fokus for skolerne og uddannelse generelt frem mod 2018. I kvalitetsrapporten beskrives det fremadrettede arbejde i afsnit 4. Rapporten undersøger dermed skoleområdet, når det gælder: De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. De nationele mål og resultatmål Har vi nået vores politiske målsætninger for 2011-2014? Hvor langt er vi med skolereformen? Hvor forberedte er vi i forhold til vores politiske fokusområder? 5
Den nye kvalitetsrapport skal bruges fremadrettet til at optimere arbejdet med elevernes læring og trivsel. Det bliver et mål- og resultatstyringsværktøj, som aktivt bidrager til dialogen mellem skole, politikere og forvaltning, og det bliver en måde at synliggøre de gode resultater, som kan opmuntre til at gå nye veje, lære af hinanden og dele erfaringer. 6 Vurdering af skolernes kvalitet sker på baggrund af måltal fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssystem (LIS) og resultaterne fra de nationale test, sammenholdt med skoleledernes beskrivelser af, hvordan de har organiseret deres daglige praksis og hvordan de skaber læringsrum og resultater på den enkelte skole. Elevernes stemme kommer til orde via trivselsundersøgelsen, som alle skoler har foretaget. Derudover har ledelsesteams bidraget med input om særlige kendetegn ved deres skoler og SFO er ved en workshop på ledelsesteammøde for skole og SFO.
7
2.0 Sammenfattende helhedsvurdering 8
2.0 Sammenfattende helhedsvurdering Følgende indeholder på baggrund af resultatoplysningerne og vurderingerne en sammenfattende helhedsvurdering af niveauet for det samlede skolevæsen. 2.1 Sammenfattende - faglige kvalitetsvurderinger Fagligt niveau Folkeskolerne i Vallensbæk Kommune er placeret blandt den bedste tredjedel, dvs. blandt de bedste 33 pct. af alle landets kommuner, på en delt 24. plads. Det er en forbedring i forhold til sidste år. Afgangskaraktergennemsnittet for 9. klasse 2013-2014 er 6,9. Landsgennemsnittet er 6,7. Afgangskaraktererne viser også at Vallensbæk Kommune ligger højt i forhold til den socioøkonomiske reference. Dvs. at Vallensbæks elever klarer sig godt i forhold til, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold har klaret afgangsprøverne. Testresultaterne indikerer endvidere, at der kan arbejdes yderligere på at løfte de svageste elever fagligt. I de nationale test ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske-reference, og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk 2. klasse og matematik 6. klasse er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigste elever steget i overensstemmelse med det nationale mål. Resultaterne viser også, at skolerne præsterer forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring eller lidt over landsgennemsnittet og viser, at alle skoler er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Trivsel Trivsel er en vigtig forudsætning for læring. Trivselsmålingen, der er foretaget på alle skoler i 2014, viser, at eleverne trives i skolerne, og at mange elever oplever, at der bliver taget hånd om problemerne i klassen. Trivselsmålingen peger på, at det er vigtigt at skolerne fortsat prioriterer arbejdet med at skabe ro i klasserne, da det har indflydelse på elevernes oplevelse af trivsel og læringsmuligheder. Skolerne arbejder videre med forskellige antimobbestrategier, eksempelvis Mary-kufferten i forbindelse med projekt Fri for mobberi. I samarbejde mellem Vestegnens politi og SSP arbejdes der forebyggende med at lære børn og unge at håndtere konflikter. Der undervises i klasserne og på forældremøder. Samarbejdet mellem lærere og andre medarbejdere Samarbejdet mellem lærere og andre faggrupper, eksempelvis pædagoger, er styrket og mange nye tiltag som morgenbånd med særlige faglige fokusområder i form af læsebånd, musikbånd eller bevægelsesbånd planlægges og gennemføres i samarbejde med pædagoger. Det løfter både det sociale og faglige niveau i klasserne. Arbejdet med at skabe læringsmiljø med plads til alle børn er også blevet styrket gennem samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Erfaringerne er, at pædagogerne er gode til at se barnet i forskelige arenaer, og dermed få et mere helhedsorienteret blik på det enkelte barn og de omgivelser, det indgår i, og samspillet mellem disse. Pædagogerne har også gode erfaringer med at samarbejde med forældrene, og ad den vej løfte det enkelte barns trivsel og muligheder for udvikling og læring. 9
Inklusion I forhold til arbejdet med at skabe et læringsmiljø med plads til alle børn, har lærere og pædagoger været på kompetenceudviklende kurser i De Utrolige År. Det har givet et generelt løft til hele læringsmiljøet for alle børn og i særdeleshed for de børn, der er på kanten af eller befinder sig i udsat position. Skolerne i Vallensbæk har en høj inklusionsgrad. Andelen af elever, der modtager almen undervisning er 96,3 % og skolerne opfylder således målsætningen for inklusion 2015 der er sat til 96 %. Landsgennemsnittet er 95,2 %. Overgange og uddannelsesvejledning Elevfraværet er i 9.klasse faldet en lille smule. Det er en udvikling, der ser ud til at fortsætte i en positiv retning på alle skoler. Ung i Uddannelse (UiU) er et initiativ, der netop vil tage hånd om de elever der har et uhensigtsmæssigt fravær, og som i øvrigt har brug for særlig rådgivning og vejledning til at styrkes i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Vallensbæk Kommune har sat et ambitiøst mål, om at 98 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Profilmodellen fra UU-center syd viser, at vi er godt på vej mod målet og har opnået det nationalt fastsatte mål om at 95 % skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ombygning Skolerne arbejder med at skabe attraktive læringsmiljøer. Ombygningen af Egholmskolen har allerede båret frugt i form af attraktive klasselokaler til de forskellige klassetrin, der har forskellige udformninger og giver muligheder for varierede læringsrum. I sammenhæng med det faglige og pædagogiske arbejde i indskolingen er de nye rammer, ifølge ledelsesteamet, med til at det gode børneliv stråler ud af væggene. I den kommende tid er det Pilehaveskolen, der står for at skulle ombygges, og i den forbindelse vil der blive draget nytte af Egholmskolens erfaringer. Alsidig læring I Vallensbæk Kommune er der mange tiltag, der fokuserer på samspillet mellem øget trivsel og øget faglig udvikling. Det nye forpligtigende partnerskab mellem musikskolen og skolerne, og ansættelse af den musikfaglige konsulent, er med til at styrke mulighederne for forskellige læringsmiljøer. De gode erfaringer med den naturfaglige konsulent og inddragelse af Bækkehuset til at lave aktiviteter, der både har sociale og faglige dimensioner, er fortsat også med til at udvide læringsmulighederne for alle folkeskoleelever. Digitalisering og målstyret læring Skolerne anvender i stigende grad digitale hjælpemidler, både til at understøtte læring og udvikle og dele undervisningsmaterialer, og som værktøj til at se progressionen i elevernes læring. Lærerne har fokus på at synliggøre læringsmål og udvikle samarbejdet med eleverne om at fastsætte læringsmål og her er de digitale redskaber en hjælp. Det er vigtigt, at der fortsættes med at implementere og anvende digitale værktøjskasser, eksempelvis kortlægningsværktøjet Vokal, og udnytte de muligheder, der er for at gøre elevernes læringsmål synlige og derigennem nemmere at arbejde med. De digitale hjælpemider til børn med særlige behov er også integreret i skolerne og anvendes. Den åbne skole Vallensbæk Kommune har i mange år haft traditioner for et stærkt foreningsliv i form af idrætsklubber og frivillige initiativer. Det øgede politiske fokus på inddragelse af frivillige bygger derfor videre på et solidt fundament og udvikles nu yderligere, idet at skolerne har inviteret læsetanter og onkler idenfor i skoleregi i et samarbejde med Ældre Sagen. 10
Folkeskolereformen Alle skoler har lagt en masse energi og kræfter i den nye folkeskolereform. Skolerne arbejder med de mange nye tiltag og har samtidig ført en masse indsatser fra tidligere - som er i tråd med reformens ideer - med sig ind i det nye. Der er f.eks. masser af bevægelsesaktiviteter, der føres med videre over i reformens indsatser og musikken har også fået en særlig plads her i Vallensbæk med indførelse af forpligtende partnerskab mellem musikskolen og de tre skoler. Den målstyrede undervisning og læring er ved at finde sin form, og understøttes nu af digitale styringsredskaber som Vokal. Alle tre skoler har indført lektiecafe, og særligt Vallensbæk Skole har mange års gode erfaringer, som det kan være interessant at undersøge nærmere, især taget det høje faglige niveau i betragtning. Skolerne arbejder med USU (Understøttende Undervisning) og ifølge skolernes egne input, tyder det på at måderne at bruge timerne på er meget varierende fra skole til skole. Her vil det være oplagt, at dele de gode erfaringer skolerne imellem. Folkeskolen er således i gang med mange nye tiltag og forandringer og samtidig har alle skolerne formået at skabe fremgang og højne deres afgangskarakterer i forhold til sidste år. 2.2 De nye politiske målsætninger De nye politiske målsætninger er kendetegnet ved, at der er fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling 0-18 år. De nye politiske målsætninger for 2015-2018 giver muligheder for at løfte læring, så resultatet bliver unge mennesker, der er livsduelige og er både fagligt og socialt klædt på til at gennemføre en ungdomsuddannelse og mestre deres voksenliv. Skolerne og SFO erne har bidraget med status over de indsatser, der allerede er i fuld gang ude på skolerne og som knytter an til det kommende arbejde med de 4 politiske fokusområder. Derved sikres overblik over nuværende praksis og den viden, som sikrer den røde tråd mellem igangværende indsatser og det fremtidige fokus indenfor områderne: Alle børn skal udfordres, udvikles og motiveres til læring Tidlig og forebyggende indsats Fokus på overgange for børn og unge Fokus på uddannelsesvejledning Center for Børn og Unge vurderer, at der er et godt fundament at bygge videre på, i forhold til arbejdet med de nye fokusområder og det kommende udviklingsarbejde, der ligger foran. 11
2.3 Skolernes gode kendetegn - værd at undersøge Ved en proces hvor ledelsesteams fra skolerne og forvaltning deltog, blev der sat fokus på de gode kendetegn og skolernes styrker, med det formål at få belyst de gode erfaringer som det vil være nyttigt at dele viden om. Dette har givet anledning til følgende oversigt over forhold omkring de enkelte skoler som er særlige og værd at undersøge nærmere: Pilehaveskolen Gode kendetegn Fordi Højt fagligt niveau Samarbejdet mellem lærere og pædagoger velfungerende Morgenbånd og USU-timerne fungerer godt Synlighed, kommunikation og tilgængelighed omkring ledelsen også selvom Pilehaveskolen har været udfordret på det ledelsesmæssige område. Trygt sparringsmiljø. Tryghed og engagement blandt personalet. Egholmskolen Gode kendetegn Fordi Resultat Værd at undersøge Morgenbånd Plads til alle minimal mobning Rammesatte frikvarterer af pædagoger Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger fra 0-9. kl. Der bliver taget hånd om det enkelte barn Velfungerende samarbejde mellem lærere og pædagoger Indskolingen lokalefællesskab, fælles organisering Pædagogerne er med til at planlægge morgenbånd Ex samarbejde omkring klassens sociale liv/ problemer i en klasse Gode resultater i de nationale test i indskolingen Det gode børneliv stråler ud af væggene i indskolingshuset God ombygning som har skabt nye læringsmiljøer, der tilgodeser de enkelte klassetrins særlige behov. Højt afgangskaraktergennemsnit i samfundsfag! Gode resultater i de nationale test i indskolingen Hvordan skabes de gode resultater i de nationale test særligt i indskolingen? Er der særlige erfaringer i forbindelse med ombygning som andre kan drage nytte af? Undersøg nærmere hvordan skolen præstere fagligt højt indenfor ex samfundsfag? Resultat Værd at undersøge Vallensbæk Skole Gode kendetegn Fordi Resultat Værd at undersøge Høj andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik Andel elever der aflægger alle prøver er høj Undersøg nærmere hvordan Pilehaveskolen formår at løfte den samlede mængde af elever? Høj faglighed og god kvalificeret undervisning Rart og trygt sted at være Trivsel og rummelighed for individet Synligt værdigrundlag Hver dag god dag for alle! Skolebestyrelsen samarbejder godt med skoleledelsen. Gode faglige ressourcepersoner. Fokus på at platform for at lære er høj faglighed. God stabil medarbejdergruppe og en gruppe unge friske lærere der sørger for nye faglige indspark. Flot samlet karaktergennemsnit! Både piger og drenge klarer sig godt set i forhold til landsgennemsnit og i flere af fagene signifikant bedre set i forhold til den socioøkonomiske referenceramme. Undersøg nærmere hvordan Vallensbæk Skole præstere så højt fagligt til eksamener og test særligt i udskolingen? 12
2.4 Rapportens anbefalinger Klasserumsledelse og et positivt læringsmiljø Der er blandt eleverne en opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Det betyder, at skolerne fortsat skal have fokus på at skabe et positivt læringsmiljø bl.a. gennem struktur på undervisningen, tydelige krav og forventninger til eleven, relationen mellem elev og lærer samt mellem elev og elev. Der vil blive iværksat indsatser og generelt skal der være et større fokus på klasserumsledelse, der skaber et positivt læringsmiljø. Synlig læring lad os se mere af det! Skolerne har alle været på kursus i Synlig læring, og giver udtryk for at de kan se mærkbare resultater. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål og udfordringer for den enkelte elev, er den grundlæggende væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. Derfor er det vigtigt, at skolerne arbejder videre med at forankre metoderne i praksis. Fagligt fortsætte arbejdet afgangskaraktererne bliver bedre og det skal fortsætte Fysik/kemi og matematik er faglige områder, der skal løftes yderligere. I forhold til fagene viser de nationale test en meget stor variation for hver skole, hver enkelt årgang og hver enkelt fag. Alle børn skal løftes fagligt og elevernes afgangskarakter skal placere skolerne blandt de 25 % bedste i Danmark. Der skal arbejderes videre med, hvad der udfordrer, udvikler og motiverer børn til læring og hvordan de præsterer bedre resultater. På kort sigt vil der blive iværksat indsatser som løfter det faglige niveau for eleverne i 7.-9. klasse. Vi skal lære af de gode resultater. Der skal fokus på, hvad der ligger til grund for resultaterne, og hvordan erfaringerne kommer alle skolerne til gode. På længere sigt skal bl.a. det udvidede fokus på sammenhængende pædagogiske strategier, der går på tværs af 0 15 årsområdet, give større læring og bedre faglige resultater. Digitale styringsværktøjer fuld fart på implementeringen! Vokal er et digitalt styringsværktøj, der følger eleverne over tid, og som er baseret på lærernes, pædagogernes og elevernes vurdering af fagene og elevernes læringsparathed og trivsel. Skolerne giver alle udtryk for, at de anvender Vokal, men det er forskelligt i hvilken grad. Derfor anbefales det, at lærernes kompetencer i at bruge Vokal bliver styrket og der bevares fokus på at få delt de gode erfaringer. Understøttende undervisning - hvad kan vi bruge det til? Skolernes tilbagemelding viser at det er meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler anvender den understøttende undervisning (USU). Tiden anvendes af nogle skoler til at udvide læringsrummet og eksempelvis få eksterne besøgspersoner i det tidsrum. Det kan understøtte og sikre, at det faglige indhold stadig nås i de andre lektioner. Specielt kan det være en fordel i de ældste klasser (7.-9.kl.), hvor USU tiden kan bruges til vejledning, brobygning mv. Der skal fortsat være fokus på at udvikle den understøttende undervisning. Mere systematisk arbejde omkring tidlig forebyggelse For at sikre alle børn ens vilkår, skal der ske en styrkelse af den tidlige forebyggende indsats. Fokus skal rettes mod den tidlige opsporing, hvor en tidlig identificering af risikofaktorer hos barnet og familien skal forebygge, at en sag bliver til en sag. En ny ledelsesstruktur skal understøtte, at der udvikles et fælles sprog og referenceramme mellem de professionelle i de tværfaglige team, og det stiller nye krav til fælles metoder og til det formaliserede samarbejde på tværs af fagligheder. Systematisk vidensdeling og forpligtende samarbejde Skolerne skal indgå i et forpligtigende samarbejde, hvor de gode erfaringer deles systematisk. Dette arbejde vil blive understøttet af den nye ledelsesstruktur, der træder i kraft den 1. april 2015. Ledelsesstrukturen på dagtilbuds- og skoleområdet vil sætte fokus på, at der ledes i og på tværs af organisationen, og der sikres sammenhængende og helhedsorienterede indsatser for barnet. En mere fokuseret ledelse skal være tæt på den daglige praksis og udvikle de nære læringsmiljøer, den nære personaleledelse og tætte relation til børn og forældre. 13
14
3.0 Faglige kvalitetsvurderinger 15
3.0 Faglige kvalitetsvurderinger Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål udgør et centralt udgangspunkt for opfølgningen, i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 eller mere i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Følgende er en opsamling på skoleområdet i forhold til de 5 politiske målsætninger i Politikker og mål for Børne- og Kulturområdet 2011-14. Det er en status på, hvordan det er gået og hvilke resultater, der er opnået i forhold til: 1. Et højt fagligt niveau for alle elever 2. Alle elever skal være glade for at læse 3. Flere elever skal have udbytte af undervisningen 4. Elever der trives lærer mere 5. Et tæt samarbejde mellem forældre, skole og skolefritidsordning Med udgangspunkt i målsætning og resultatkrav, beskrives indsatser/praksis og evaluering endvidere med udgangspunkt i hvordan skolerne lever op til de nationalt fastsatte mål og resultatmål. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. 16
Egholmskolens samlede karaktergennemsnit i samfundsfag var 9,6 og dermed det højeste gennemsnit i Vallensbæk Kommune 2014: Jeg tager udgangspunkt i der hvor eleverne er og hvad der lige nu engagerer dem. Til mine timer skal de alle komme med en nyhed. Kom med en nyhed! Følg med i hvad der foregår omkring jer, så tager vi udgangspunkt i hvad der lige er aktuelt. Bagefter kategoriserer vi nyhederne og perspektiverer videre ud. Jeg synes det er vigtigt at mine elever lærer at forholde sig til omverdenen og at de kan skabe overblik i den mængde af information de dagligt møder at de lærer at vurdere rigtigheden af den viden de får det man kalder kildekritik! Det er utrolig vigtigt at kunne i dag! Interview med samfundsfagslærer fra Egholmskolen. 17
3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Samlet set placerer Vallensbæks folkeskolers afgangskarakterer (FSA) - i 9. klasse bundne prøver - sig gennemsnitligt over landsgennemsnittet og er samlet set øget med 0,4 point fra sidste års niveau. Det høje faglige engagement står nu overfor at få et yderligere kompetenceløft i forbindelse med indføringen af den nye ledelsesstruktur. De høje faglige forventninger til børns læring kommer til udtryk ved hjælp af et stort fagligt engagement og åbenhed overfor nye måder at forstå og praktisere faglighed på. Sammenholdt med en videreførelse af de virkningsfulde traditioner, der er indenfor skoleområdet. Karaktergennemsnit 9. klasseprøver, dansk (alle fagdiscipliner), matematik (begge fagdiscipliner) og bundne prøver i alt Nationale test Andelen af elever der er gode i dansk og matematik, er steget i forhold til sidste år. Andelen af de allerdygtigste elever er samlet set steget indenfor 2.kl. dansk og 6. kl. matematik. Skolerne er tæt på at opfylde det nationale resultatmål, at mindst 80 pct. af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I de nationale test ligger skolerne i flere af testene over gennemsnittet i forhold til den socioøkonomiske reference og der er en positiv progression på mange af testene i forhold til sidste år. I forhold til dansk 2. klasse og matematik 6. klasse er den samlede andel i kommunen af de allerdygtigeste elever steget og Vallensbæk Kommune opfylder dermed dette nationale resultatmål. Resultaterne viser også, at skolerne fordeler sig forskelligt indenfor forskellige fag og forskellige klassetrin. Testresultaterne indikerer, at alle skolerne både har styrker og udfordringer, men alle resultater ligger generelt lige omkring landsgennemsnittet og viser at alle skoler er meget tæt på at opfylde det nationale resultatmål, om at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Der kan arbejdes yderligere på at løfte andelen af de elever der opnår de laveste resultater. Skoleår Vallensbæk Skole Pilehaveskolen Egholmskolen Vallensbæk Kommune Dragør Solrød Landsgennemsnit 2008/2009 6,7 6,6 5,6 6,3 6,8 6,8 6,1 2011/2012 6,6 7,3 6,9 6,9 7,3 6,6 6,5 2012/2013 6,9 6,8 6,0 6,5 7,7 7,3 6,7 2013/2014 7,5 6,8 6,5 6,9 7,4 7,2 6,7 18
Socioøkonomiske referencer for 9. kl., bundne prøver i alt. (Dvs. elevernes faglige niveau i forhold til deres sociale baggrund) Egholmskolen Pilehaveskolen Vallensbæk Skole Fag Fagdiciplin Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Karaktergennemsnit Socioøk. reference Forskel Læsning 6,3 6,4-0,1 5,6 6,2-0,6 7,0 6,5 0,5 Mundtlig 7,1 7,7-0,6 8,4 7,9 0,5 8,9 8,2 0,7 Dansk Orden Retskrivning 5,6 6,0-0,4 6,4 6,2 0,2 6,5 6,0 0,5 Skriftlig 6,3 6,5-0,2 6,7 6,6 0,1 7,6 6,7 0,9* Engelsk Mundtlig 8,1 7,9 0,2 7,7 7,9-0,2 9,0 8,2 0,8* Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,1 6,7-0,6 6,3 6,7-0,4 7,3 6,9 0,4 Matematik Matematisk p roblemløsning Matematiske færdigheder 5,9 6,1-0,2 6,1 6,3-0,2 6,8 6,2 0,6 6,6 6,7-0,1 7,1 7,0 0,1 7,2 6,8 0,4 Gennemsnit 6,5 6,7-0,2 6,8 6,9-0,1 7,5 6,9 0,6* Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Som det fremgår klarer Vallensbæk Skole sig i flere af fagene signifikant bedre end forventet ud fra den socioøkonomiske beregning. *Hvis skolens karakter er statistisk signifikant forskellig fra den socioøkonomiske reference, er forskellen markeret med en (*). Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik I Vallensbæk Kommune stiger andelen af elever, der får 2 i både dansk og matematik i 9.klasse i forhold til 2012-2013. Dermed lever Vallensbæk op til det nationale målresultat om, at andelen af elever der får mindre end 2 i dansk og matematik, skal reduceres år for år. Skoleår Andel Andel, hele landet 2011/2012 93,6% 90,4% 2012/2013 92,7% 90,8% 2013/2014 93,5% 90,4% 19
Også enkeltvis er skolerne bedre placeret end landsgennemsnittet. Pilehaveskolen kan særligt fremhæves da skolen, som det fremgår af nedenstående tabel både formår at have en høj andel af elever, der får mindst 2 i karakter i både dansk og matematik (96,6 %), og samtidig også har en høj procentdel af elever der gennemfører alle deres prøver i 9. klasse (98,3 %). Institution Andel af 9. klasseelever med 2 eller derover i både dansk og matematik Andel elever, der har aflagt alle prøver pr. skole, 9. klasse Egholmskolen 90,8% 95,4% Pilehaveskolen 96,6% 98,3% Vallensbæk Skole 93,5% 93,5% Kommunegennemsnit Landsgennemsnit 93,5% 95,9% 90,4% 93,2% Resultaterne viser, at eleverne får gode resultater og klarer sig godt fagligt i forhold til landsgennemsnittet. Fokus er derefter på, hvordan de unge så klarer sig videre hen. I Vallensbæk Kommune er der ambitioner om, at 98 % af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Derfor er det interessant at se på overgange mellem skole og det videre uddannelsesforløb for de unge. Overgang fra skole til ungdomsuddannelse - her går den unge hen efter grundskolen Følgende oversigt fra UU Center Syd viser, hvordan afgangseleverne fra Vallensbæk Kommunes tre folkeskoler placerer sig efter hhv. 9. og 10. klassetrin. Tallene dækker normalklasser: 9. kl. afgangselever - placering pr. 1/11 2013 2014 Egholmskolen 65 66 Erhvervsuddannelser 7 5 Forberedende og udviklende aktiviteter 4 1 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 18 22 Gymnasiale uddannelser 36 38 Pilehaveskolen 63 62 Erhvervsuddannelser 5 2 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 4 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 20 30 Gymnasiale uddannelser 37 26 Vallensbæk Skole 46 51 Erhvervsuddannelser - 2 Forberedende og udviklende aktiviteter 2 1 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 19 18 Gymnasiale uddannelser 25 30 Hovedtotal 174 180 10. kl. afgangselever - placering pr. 1/11 2013 2014 Pilehaveskolen 30 28 Erhvervsuddannelser 7 12 Forberedende og udviklende aktiviteter 1 3 Grundskolen (10. klasse, efterskole) 2 1 Gymnasiale uddannelser 20 12 Hovedtotal 30 28 20
Opfyldelse af 95%-målsætningen - profilmodellen Den seneste profilmodel for 2013 viser, hvor mange procent af den ungdomsårgang der afsluttede 9. klasse i 2013, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af de kommende 25 år, hvis uddannelsessystemet og de unges uddannelsesadfærd i fremskrivningsperioden er som i de to år, hvor de unge gik i 8. og 9. klasse. I følgende oversigt ses uddannelsesfremgangen for Vallensbæk Kommune for 2010-2013 i sammenligning med de tre øvrige kommuner, der hører under UU Center Syd 2010 2011 2012 2013 Brøndby 84 % 89 % 88% 89% Hvidovre 85 % 90 % 91% 91% Ishøj 83 % 87 % 83% 89% Vallensbæk 91 % 93 % 94% 95% Uddannelsesparathed Kommunens skoler deltager fortsat i Young Skills, som er et samarbejdsprojekt mellem kommuner i region Hovedstaden, UU-Centre og erhvervsskoler. Projektet har til formål at styrke de unges afklaring om uddannelsesvalg, skabe en glidende overgang fra grundskole til erhvervsskole samt motivere unge uden en ungdomsuddannelse til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet skal fastholde unge, der er i fare for frafald fra uddannelse, samt inspirere og kvalificere flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I det forgangne år har flere af kommunens udskolingslærere deltaget i konference/workshop-arrangementer, der har skærpet både lærernes viden om de unges uddannelsesvalg, samt skærpet deres forståelse af udfordringerne med at sikre bedre uddannelsesvalg. På baggrund af dette har nogle lærere blandt andet afholdt uddannelsesdage med deres klasser for at tildele denne vigtige dagsorden mere opmærksomhed. Young Skills projektet afsluttes sommeren 2015, det er dog tanken, at visse afprøvede aktiviteter fra projektet fortsat skal leve på skolerne, herunder brugen af rollemodeller fra erhvervsskolerne og styrkelse af undervisningen i Uddannelse og Job i folkeskolerne. Der vil pr. 1. august 2015 blive etableret en lokal vejledningsindsats (UiU) for unge fra 7. klasse til 25 år. Vejledningen vil have fokus på at yde en realistisk og målrettet uddannelsesvejledning tæt på den unge. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Elevens uddannelsesstatus 9 mdr. efter folkeskolens 9. og 10. klasse for det samlede skolevæsen: Skoleår Andel fastholdt i uddannelse i Vallensbæk Andel, landsgennemsnit 2009/2010 94,2% 94,8% 2010/2011 93,4% 94,4% 2011/2012 97,2% 94,1% Som vist i oversigten over uddannelsesfremgangen for kommunerne under UU Center Syd, så opfylder Vallensbæk Kommune 95 % - målsætningen med profilmodellens fremskrivning på 25 år. I det følgende ses en oversigt over den procentvise andel af elever fra Vallensbæk Kommune, der er startet på en ungdomsuddannelse* i sammenligning med landsgennemsnittet. * Ungdomsuddannelserne omfatter her gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). 21
Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse Andel af elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Tabellen viser andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse og indikerer en stigning i antallet af unge der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse. Andel elever fra Vallensbæk, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse Indikatoren angiver andelen af elever i 9. klasse, som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for seks år efter 9. klasse. Indikatoren er baseret på Undervisningsministeriets såkaldte profilmodel. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Indikatoren kan anvendes til opfølgning på målsætningen om, at 95 procent af ungdomsårgang 2015 gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. Ovenstående tal viser, at Vallensbæk Kommune scorer over landsgennemsnittet ift. unges overgang fra 9. klasse til ungdomsuddannelse. Den relativt store procentvise stigning, der ligger i perioden fra tre til 15 måneder, kan forklares med de unges tilvalg af 10.klasse, efterskole, udlandsophold. 22
Tosprogs-Taskforcen Tosprogs-Taskforcen arbejder for at styrke tosprogede børn og unges faglighed i dagtilbud, fritidstilbud og skole, så de lettere gennemfører en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen tilbyder rådgivning til kommunernes forvaltninger og institutioner gennem den landsdækkende indsats Styrk Sproget, der er et tilbud rettet mod alle landets kommuner. Vallensbæk kommune er udvalgt til at være en af de tyve samarbejdskommuner som Undervisningsministeriets projekt Tosprogs-Taskforce indgår i et forpligtende samarbejde med i perioden 2013 2015. Indsatsområderne er Sprog og faglighed samt Forældreinddragelse. Der arbejdes i netværksmøder, fyraftensmøder samt 5-dagskursus omkring sprogarbejdet og sprogvurderinger for det pædagogiske personale. Indsatsområderne: Sprog og faglighed: Kommunens mål 1: Færdighedsgabet mellem etsprogede og tosprogede børn mindskes frem til 2015 med 50 %. Langsigtet mål. 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Forældreinddragelse: Målet er at forældre indgår i samarbejdet om at udarbejde handleplaner på de børn, der har brug for en fokuseret og særlig indsats. Der er endvidere fortsat fokus på forældresamarbejdet i projekt Falighed og Integration i Folkeskolen (FIF) Skolerne har arbejdet med dansk som andetsprog (DSA) på følgende måder: Egholmskolen Skolen har ca. 60 elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog. Fælles for alle er deres store behov for at få udvidet deres begrebsverden. Dette har selvfølgelig betydning i klasseundervisningen, da de har flere huller i forhold til forståelsen. Eleverne er på lige fod med klassernes øvrige elever testet med sprogvurderingstest. En del af de to-sprogede elever, er mere udfordrede end de øvrige elever. Resultatet af skolens indsats tidligere år, har medført at de to-sprogede elever klarer sig på samme niveau som de etnisk danske elever ved afgangsprøverne. Vallensbæk skole Der er en del børn på Vallensbæk Skole, der har behov for DSA-undervisning og vi oplever at disse børn generelt set klarer sig lidt dårligere end de øvrige børn i de nationale test i dansk-læsning samt i læseprøverne. Særligt i læseprøven på 4. klassetrin som fagligt og indholdsmæssigt er noget sværere end de tidligere læseprøver opleves at de tosprogede elever(generelt) klarer sig dårligere end de øvrige. Der er stadigvæk et meget stort behov for at arbejde med elevernes forforståelse og udvide deres ordforråd og begrebsforståelse. I kraft af vores arbejde med ressourcecenteret og uddannelsen af vores DSA-vejledere foregår hovedparten af DSA-undervisningen nu ude i de enkelte klasser, med faglæreren som den vigtigste ressource. Pilehaveskolen Antallet af elever der modtager DSA-undervisning er stadig stigende primært i de yngre klasser, men antallet er begrænset. I indeværende skoleår har vi fået ønske om DSA-undervisning til 6 elever i 0. klasse, samt en elev som ønskes sprogscreenet. Kigger man kun på 0.klasse, er dette en lille stigning i forhold til skoleåret 2013/2014, hvor vi havde 4 elever tilmeldt. Der er behov for at der tages hånd om de udfordringer de står med, og derfor er der opmærksomhed på kompetenceudvikling af DSA-lærere primært til indskolingen. Der er få DSA-elever i de ældre klasser, og de ligger fagligt på niveau med de andre elever. Til at understøtte arbejdet med sprog anvender Vallensbæk kommune Rambølls Sprogvurderingsmateriale. Rambøll Sprog er Rambølls it-system til understøttelse af det officielle danske sprogvurderingsmateriale for 3 årige, inden skolestart og i børnehaveklassen. Rambøll Sprogs sprogvurderingsmaterialer bruges til daginstitutionerne og i 0. klasse. Fra skoleåret 2014-2015 benytter alle børnehaveklasser sprogvurderingsmaterialerne fra Rambøll Sprog og skaber derved sammenhæng og overgang i barnets sprogprofil fra dagtilbud til skole. 23
3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Resultatkrav: Folkeskolerne skal stræbe efter det højest mulige resultat ved afgangsprøverne. Det kommunale resultat skal fastholdes eller øges i forhold til resultatet i 2009. Indsats Egholmskolen Ny organisering i årgangsteam: En lærer underviser på et klassetrin og gerne med samme fag i flere klasser, samt af det tætte samarbejde mellem lærerne giver øget mulighed for holddeling. Det vil give øget faglighed for alle elever. Egholmskolen har sat ekstra fokus på især de mest udfordrede elever på 8. og 9. klassetrin gennem udarbejdelse af individuelle handleplaner, som skal mindske andelen af de laveste karakterer. Brætspil øger koncentrationen: Spil&kort her er fokus på brætspil, særlig skak, øger koncentrationen. Indsats Pilehaveskolen Elevplanen er et dynamisk værktøj. Elevplanerne er under stadig forandring, og er således blevet digitaliseret fra indeværende skoleår. Der arbejdes målrettet med at forbedre læsefærdighederne og at diagnosticere eventuelle vanskeligheder så tidligt som muligt. Resultat Generelt er det faglige niveau på Egholmskolen på et acceptabelt niveau. Både ved de nationale test og skolens almindelige test ser vi et niveau lidt over gennemsnittet på landsplan. Der er dog plads til forbedring. Karaktergennemsnittet er år fra år varierende, fra 2009 til 2014 har gennemsnittet været svingende fra 5,61 6,72-5,95 6,89 6,22 6,75. Om det er en tilfældig sammensætning i elevgruppen, stigende tilflytning, ændringer i opgaverne eller lærernes kompetencer er uvist. Resultat Hurtigere diagnosticering af hvor der er behov for særlig indsats både i forhold til den enkelte elev og i forhold til klassen som helhed. IT-rygsækken benyttes af en række elever, ligesom Ipads benyttes med særlige læringsprogrammer til elever med særlige behov. Vi har indført skolepædagoger i 4. klasserne Fællesrummene i SFO en er blevet indrettet således, at de tilgodeser muligheden for, at børnene kan arbejde i forskellige milijøer og derved rumme forskellige børn og deres læring. 24
3.1 Et højt fagligt niveau for alle elever Resultatkrav: Folkeskolerne skal stræbe efter det højest mulige resultat ved afgangsprøverne. Det kommunale resultat skal fastholdes eller øges i forhold til resultatet i 2009. Indsats Resultat Vallensbæk Skole Flg. indsatsområder understøtter fokus på højt fagligt niveau: Læseprøver og nationale tests samt efterfølgende sparring fra skolens læsevejleder. Læsebånd, stjernestunder og særlig tilrettelagte faglige kurser fra RessourseCenteret Særlig check og evt. plan for nye elever i fase 2 (udskoling) Struktureret teamsamarbejde 4 lærere fra RessourseCenteret har gennemgået en vejlederuddannelse, således at der til RC også knyttes muligheden for rådgivning fra RC i form af et refleksionsprojekt. Resultaterne fra afgangsprøver 2014 viser, at Vallensbæk Skoles samlede resultat ligger over landsgennemsnittet stort set på alle områder. Som udgangspunkt er der større fokus på den enkelte elevs faglige udbytte, og fremadrettet kan arbejdet med målstyret undervisning og læringsmål også løfte prøveresultaterne yderligere. Prøveresultater i forhold til 2009-resultater i de bundne fag i dansk, engelsk og fysik/kemi ligger resultaterne over 2009 og en anelse under i matematik. Samlet set kommer Vallensbæk Skole ud med et godt prøveresultat. Skolen placerer sig i alle 4 bundne udtræksfag over landsgennemsnittet. Både piger og drenge klarer sig over landsgennemsnittet. 25
3.2 Alle elever skal være glade for at læse Resultatkrav: Eleverne skal ved udgangen af 2., 4. og 9. klasse kunne læse en alderssvarende tekst. Andelen af sikre læsere på 2., 4. og 9. klassetrin skal som minimum fastholdes på samme niveau som et gennemsnit fra de 3 foregående år. Indsats Egholmskolen: Vi har indført et 20 minutters understøttende aktivitet hver morgen. En af de aktiviteter der lægges størst vægt på, er et læsebånd. Læsningen er ikke kun frilæsning men også i høj grad fagliglæsning, som medvirker ikke blot til øget læsefærdighed men også til sikkerhed i brugen af fagudtryk. Læsekrog midt i Fællesrummet Resultat I perioden fra 2009 og frem til 2014 har gennemsnitskarakteren for læsning ændret sig fra 4,75 i 2009 til 6,28 i 2014. Indsats Pilehaveskolen: Har gennem de sidste 3 år haft læsebånd 2 gange 3 ugers modul. I år er der læsebånd 3 dage om ugen i 15 minutter. På 1. årgang introduceres metoden dialogisk læsning for eleverne af Læsevejlederen sammen med dansklæreren Forebyggende læse-stave kursus på 1. årgang med fokus på stavelsesdeling. Læsevejleder sammen med dansklærer. Der arrangeres læsekurser i starten af 2. klasse for elever, der ikke har knækket læsekoden. Der følges op på læsekurset med forældresamtaler. På 3. årgang holder Pilehaveskolen glaskuglelæsning i en tre ugers periode, hvor læsning sammen med opgaveløsning og brug af læsekontrakt og bogkasse på elevintra inkluderes. Nonordsdiktat i starten af 3. klasse for screening for ordblindhed. Efterfølgende individuelle test for elever, der i screeningen viser usikkerhed. 6. årgang har deltaget i DM i højtlæsning Alle skolens elever har arbejdet med læsestrategier og faglig læsning i forbindelse med Lærerforenings kampagne: læs for livet. Læsetest 1. 5. klasse med efterfølgende læsekonference med klasseteam og ledelse. Læsetest i 7. klasse med efterfølgende læsekonference med klasseteam og ledelse. Læsekonferencer i 6. og 8. klasse på baggrund af Nationale test med klasseteam og ledelse. Læsevejleder deltager i forældremøder på 0., 1. og 4. årgang, hvor læsningens principper behandles. Der er Eventyrtimen og højtlæsning i SFO en. 26
3.2 Alle elever skal være glade for at læse Resultatkrav: Eleverne skal ved udgangen af 2., 4. og 9. klasse kunne læse en alderssvarende tekst. Andelen af sikre læsere på 2., 4. og 9. klassetrin skal som minimum fastholdes på samme niveau som et gennemsnit fra de 3 foregående år. Indsats Vallensbæk Skole Flg. indsatsområder understøtter fokus på, at alle elever skal være glade for at læse: Helle for at blive god til at læse hvor 8.-9 klasses elever bliver læsevenner med elever fra 2. klasse. Elevernes læseresultater drøftes med læsevejledere og lærere og der planlægges ud fra denne samtale. Ressourcecenteret afholder kursus i læsestrategier i overbygningen Stjernestunder og Løb og Læs som pædagogiske redskaber i læseudviklingen. Eventyrlæsning i SFO. Resultat I børnehaveklassen sprogscreenes alle elever og på en årlig klassekonference med deltagelse af skoleledelse, talepædagog, sprogpædagog, AKT og skolepsykolog vurderes eleverne i forhold til observationer vedr. samarbejdsevner, sprog, bogstav- og talkendskab og motorik. Skolens 3 læsevejledere tester elever på udvalgte klassetrin. I samarbejde med Ressourcecenteret er der planlagt faglige kurser til klasser. Udover de planlagte læsetest anvender lærerne en variation af evalueringer i deres daglige pædagogiske praksis. Herunder elevsamtaler, logbøger, test der ligger i forlængelse af undervisningsmaterialet eller de enkelte undervisningsforløb samt standardiserede matematiktest. Der afholdes skole/hjemsamtaler med udgangspunkt i de udarbejdede elevplaner. En af skolens læsevejledere laver en faglig screening på nyankomne elever til overbygningen, og laver en handleplan, hvis dette skønnes nødvendigt. 27
3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen Resultatkrav: Andelen af elever, der modtager specialundervisning (bevilget af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal senest i 2014 være faldet med minimum 15% i forhold til 2010-niveauet. Indsats Egholmskolen: I forbindelse med inklusionsprojektet Nye veje i specialundervisningen, har vi oprettet en stilling, hvor læreren ikke har andre arbejdsopgaver end at være støtte for enkelte elever samt give kollegial supervision til lærere og pædagoger. Samtidig har en af skolens øvrige ressourcepersoner fået en tovholderfunktion i forbindelse med inklusion. Samtlige lærere og pædagoger der arbejder med elever på 0. 3. klasser har gennem de sidste 2 år været på 60 timers kursus De utrolige år som giver de ansatte ideer og redskaber til inklusions- arbejdet. Indsats Pilehaveskolen Indsatser i forhold til at nedbringe andelen af elever, der modtager specialundervisning tager grundlæggende udgangspunkt i inklusionsprojektet Nye veje i specialundervisningen. På Pilehaveskolen er der oprettet et Ressourcecenter, og herunder et supervisionsteam. Supervisionsteamet er uddannet i systemisk metode, og skal på sigt varetage koordineringen af de særlige indsatser i forhold til elever. Det vil ligeledes, og i stort omfang, være supervisionsteamets opgave at yde kollegial supervision herunder supervision i forhold til at skabe inkluderende miljøer. For at sprede den systemiske metode, har teamets indsats i 2014 været koncentreret om at implementere de strukturerede klassemøder på hele skolen. Der arbejdes struktureret med konsultative og tværfaglige møder, og der arbejdes på klare linjer omkring inklusionsforløb med lokal opstart og gradvis inddragelse af hjælp fra PPR Der arbejdes I SFO en med piktogrammer, tydelig struktur og primær pædagoger i det inkluderende arbejde. Dette arbejde starter under brobygningen i samarbejde med børnehaverne. Glade tilbagemeldinger fra de forældre der har haft brug for dette tilbud. Tryghed hos forældre og børn. 28
3.3 Flere elever skal have udbytte af undervisningen Resultatkrav: Andelen af elever, der modtager specialundervisning (bevilget af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) skal senest i 2014 være faldet med minimum 15% i forhold til 2010-niveauet. Indsats Vallensbæk Skole Flg. tiltag understøtter at flere elever har mulighed for større udbytte af undervisningen: Udsat klassedannelse i børnehaveklasse Undervisningsassistenter i 0.-4. klasse Ressourcecenteret etablerer kurser/indsatser for enkelte elever/hold/klasser på baggrund af læseprøver Interactive Whiteboard (IWB) i alle klasseværelser og faglokaler og cafémøder tilrettelagt af IT-vejleder Faglige kurser tilrettelagt af Ressourcecenteret DSA-lærerne fungerer som daglige sparringspartnere og som vejledere i længere forløb Pædagogisk-didaktiske værksteder i SFO Skolens børnehaveklasseledere og assistenter, 1. og 2. klasses dansk- og matematiklærere har gennemgået PPR s kursus De utrolige år et kursus der i evalueringen har fået megen ros og anerkendelse. Inklusion - Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning, Vallensbæk (bopælskommune) I Vallensbæk Kommune ligger andelen af elever der modtager almen undervisning højere end landsgennemsnittet. Med en andel på 96,3 ligger vi også over målsætningen for inklusion der er på 96 % for 2015. Det indikerer, at der er plads til de fleste børn i skolerne i Vallensbæk. Skoleår Andel Vallensbæk Kommune Andel Landsgennemsnit Resultat I ressourcecenteret arbejder vi både med hjælp i form af støtte (elever, der har brug for hjælp) og i kurser, der forebygger. Det betyder at det ikke er muligt at opgøre hvor mange ressourcer der går til støtte og til forebyggende, da der ofte er et overlap. Når det fremgår af skemaet, at der er en stigning i antal elever, der modtager DSA, er det udtryk for at Vallensbæk Skole har ændret arbejdsform fra at støtte den enkelte elev eller mindre gruppe til at arbejde understøttende og med forforståelse for hele klasser. Derved rammer vi flere af vores tosprogede elever. Samtidig er vores udvidede vejledersfunktion med reflekterende sparring ved at være på plads et tilbud til lærere og pædagoger. Indholdet i kurset bringes i anvendelse i teamsamarbejdet i 0., 1. og 2. klasse. Klager - Oplysninger om klager til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning I 2013 og 2014 modtog PPR Center ingen klager, som skulle behandles i Klagenævnet for Specialundervisning. 2011/2012 95,8 % 94,6 % 2012/2013 96,2 % 94,7 % 2013/2014 96,3 % 95,2 % 29
30
3.4 Elever der trives lærer mere Trivselsundersøgelsen I folkeskolereformen er det et nationalt mål, at elevernes trivsel skal styrkes. Trivsel og læring er hinandens forudsætninger. Vi lægger vægt på, at trivselsmålingen skal give skoler et godt billede af trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden i klassen og på skolen, og at det skal være let for skolen at gennemføre målingen. Selve undersøgelsen tager afsæt i den obligatoriske undervisningsmiljøundersøgelse, hvor spørgsmålene er grupperet indenfor tre hovedområder: det fysiske miljø, det psykiske miljø og det æstetiske miljø. I Vallensbæk Kommune har vi valgt at supplere undersøgelsen med to ekstra blokke et med spørgsmål om SSP og et med spørgsmål om sundhed. Undersøgelsen er afviklet på 3., 5. og 7. klassetrin. Samlet set har 508 elever svaret. Da undersøgelsens materiale er meget omfattende, vælger vi at trække de resultater frem i kvalitetsrapporten, som blev fremhævet ved sidste kvalitetsrapport fra 2012/2013. Det fremgår af resultaterne fra trivselsundersøgelsen fra 2014, at der tegner sig et positivt billede af elevernes trivsel. Eleverne er generelt blevet gladere for at gå i skole, har fået det endnu bedre med klassekammeraterne, og er tilfredse med lærernes måde at undervise på. Et område, der var særligt fremtrædende ved trivselsundersøgelsen fra 2012/2013, var elevernes opfattelse af manglende ro i klassen, når der undervises. Samme tendens er gældende for resultaterne for i år. Endnu færre elever end i 2012/2013 føler, at der er ro, når læreren underviser. I Vallensbæk Kommune har der været særligt fokus på klasseledelse de seneste år. Klasseledelse defineres som en samlebetegnelse for de praksisser, som lærere og pædagoger anvender til at skabe et værdigt og meningsfuldt rum for elevens læring og udvikling. Desuden udgør klasseledelse en kompleks og målrettende bestræbelse på at rammesætte, organisere, støtte, facilitere og differentiere lærings- og udviklingsprocesser for alle elever indenfor trygge rammer. God klasseledelse indebærer, at en underviser er god til at lede undervisningen, sætte klare mål for undervisningen, og kan gennemføre lektionen uden undervisningsforstyrrende uro. Klasseledelse har betydning for, hvordan eleverne klarer sig fagligt og socialt, blandt andet for deres indbyrdes relationer. 31