Center for Børn og Undervisning

Transkript

1 Center for Børn og Undervisning Dato 21. februar 2017 Konsulent Finn Sonne Holm Kvalitetsrapport 2015/2016 Rammer for de lokale handleplaner og indsatser på baggrund af resultaterne i skoleåret 2015/2016 Som en del af folkeskolereformen er udarbejdelse af handlingsplaner blevet en del af kvalitetsrapporten (jf. folkeskolelovens 40a stk. 2) for skoler, hvis niveau kan eller skal løftes, De opfølgende initiativer skal således være en del af kvalitetsrapporten i stedet for at fremgå af særskilte handlingsplaner. De opfølgende initiativer vil indgå i kommunalbestyrelsens drøftelse af kvalitetsrapporten og stillingtagen hertil. På denne måde bliver de enkelte initiativer, der udspringer af kvalitetsrapportens datamateriale, en del af den kommunale handleplan. Kvalitetsrapportens handlingsplan skal (jf. bekendtgørelsens 6) for hver skole indeholde en beskrivelse af, hvorfor skolen er på handleplanen, samt de tiltag der iværksættes, tidsplaner for tiltag, hvem der er ansvarlig for tiltagene samt den forventede effekt. Kriterier for udvælgelse af de skoler, der skal på den kommunale handleplan : Udvælgelsen af skoler, der skal på den kommunale handlingsplan, sker med udgangspunkt i de nationale mål i folkeskolereformen set i forhold til de resultater, skolen har opnået dels ved FP9 og dels ved de Nationale test. Der lægges særlig vægt indikatoren socioøkonomisk reference. Desuden ses der på resultatet af den nationale trivselsmåling. Handlingsplanerne/de opfølgende initiativer udarbejdes af skolerne i samarbejde med Center for Børn og Undervisning. Side 1 af 15

2 Den Kommunal handleplan Nedenstående handleplaner indsættes i kvalitetsrapporternes kapitel 11. Det samlede skolevæsen har det kommende skoleår fokus på nedenstående indsatser. De enkelte skoler har forskellige udfordringer og iværksætter derfor også forskellige tiltag. Skolernes iværksatte handlinger beskrives i Faxe-modellen (se bilag sidst i dette dokument). Det samlede skolevæsen Det samlede skolevæsen har det kommende skoleår fokus på indsatser, der skal øge elevernes kompetencer i dansk læsning, matematik og naturfag. Dette skyldes, at flere skoler har udfordringer på disse fagområder. De enkelte skolers specielle udfordringer er nærmere beskrevet herunder. Midtskolen Dansk, læsning 1. På Midtskolen er afdeling Sofiendal den afdeling med de laveste afgangskarakterer i dansk med resultater 1,1 karakter-point lavere end kommunegennemsnittet ved FP9. 2. Midtskolen opnår et signifikant lavere resultat i dansk læsning (-0,4*) og dansk retskrivning (-0,4*) ved FP9 over en periode på tre år. 3. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode læsere på de fire årgange, når der måles i DNT. For afdeling Møllevang er målet nået i 2015/2016 på 2. klassetrin. 4. På Midtskolen er andelen af de allerbedste til læsning på 4. klassetrin mindre end ved den første måling på 2. klassetrin. Det samme gør sig gældende på 6. klassetrin for 2 af afdelingerne. 5. På Midtskolen er andelen af elever med dårlige læseresultater kun faldet på tre ud af 9 målinger siden den første måling. Matematik 6. På Midtskolen er afdeling Sofiendal den afdeling med de laveste afgangskarakterer i matematik med resultater 1,9 karakter-point lavere end kommunegennemsnittet ved FP9. 7. Over en treårig periode er resultatet i matematik på både afdeling Møllevang og Sofiendal henholdsvis 0,4 og 0,9 karakter-point væsentlig lavere ved FP9 end kommunegennemsnittet ved FP9. 8. Midtskolen opnår et signifikant lavere resultat i matematik problemløsning (-0,6*) og matematik færdighedsregning (-0,8*) ved FP9 i forhold til den socioøkonomiske reference. 9. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode i matematik på begge de to årgange, hvor der måles i DNT. For afdeling Bavne er målet nået i 2015/2016 på 6. klassetrin. 10. Andelen af de allerdygtigste elever til matematik er ikke øget på afdelingerne Møllevang og Sofiendal siden sidste måling. 11. Afdeling Sofiendal opnår et signifikant lavere resultat i matematik på 3. årgang i DNT i forhold til den socioøkonomiske reference. Naturfag 12. I udtræksfaget geografi opnås et signifikant lavere resultat end forventet (-1,4*). Side 2 af 15

3 Vestskolen Dansk, læsning 1. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode læsere på de fire årgange, hvor der måles i DNT. Alle afdelinger har nået målet i 2015/2016 på én til to årgange. 2. På alle Vestskolen afdelinger er andelen af elever på 4. klassetrin med dårlige læseresultater øget siden den første måling på 2. klassetrin. Matematik 3. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode i matematik på de to årgange, hvor der måles i DNT. Alle afdelinger har nået målet i 2015/2016 en af to årgange. Østskolen Dansk, læsning 1. Afdeling Rollo opnår et resultat i dansk, der er 0,6 karakter-point lavere end kommunegennemsnittet ved FP9. Over en treårig periode ligger afdelings Rollos karaktergennemsnit 0,5 lavere end kommunegennemsnittet. 2. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode læsere på de fire årgange, hvor der måles i DNT. Dog er målet nået i 2015/2016 på afdeling Hylleholt på 8. årg. Og på afdeling Karise på 2. årgang. 3. Andelen af gode læsere er faldet på alle tre afdelinger på 6. klassetrin i forhold den første måling uden at andelen af de allerbedste er steget. Det samme gør sig gælden de for på 4. klassetrin for afdelingerne Karise og Rollo. Matematik 4. På Østskolen har afdelingerne Karise og Rollo opnået forholdsvis lave afgangskarakterer i matematik med resultater, der ligger henholdsvis 0,4 og 0,5 under kommunegennemsnittet. 5. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode i matematik på de to årgange, hvor der måles i DNT. 6. På afdeling Hylleholt er andelen af de allerdygtigste til matematik på 6. klassetrin faldet siden den første måling. 7. På alle tre afdelinger er andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 6. klassetrin steget siden den første måling. 8. Afdelingerne Hylleholt og Karise opnåede et signifikant lavere resultat end forventet i matematik på 3. kassetrin i forhold til den socioøkonomiske reference. Naturfag 9. Ved afgangsprøven opnåede Østskolen et signifikant lavere resultat i udtræksfaget geografi (-1,3*) i forhold til den socioøkonomiske reference. Side 3 af 15

4 Ungdomsskolens Heltidsundervisning og Ak10vet Dansk: Ved FP10 opnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i dansk, der var 1,1 karakter-point lavere end landsgennemsnittet for 10. klasser. Matematik: Ved FP10 opnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i matematik, der var 1,5 karakter-point lavere end landsgennemsnittet for 10. klasser. Naturfag: Ved FP10 opnåede Ak10vet et karaktergennemsnit i fysik/kemi, der var 0,7 karakter-point lavere end landsgennemsnittet for 10. klasser. De konkrete handleplaner for indsatsområderne findes som bilag på de følgende sider. Side 4 af 15

5 Bilag 1: Handleplaner Midtskolen Tema: Læsning Skoleåret og fremadrettet Elevernes læseresultater i Faxe, herunder også på Midtskolen ligger under landsgennemsnittet i de nationale tests og ved afgangsprøverne. Vi har endnu ikke indfriet de mål, der er sat i skolereformen. Vi bør derfor forbedre resultaterne. Det ser i særlig grad ud til, at vi har en udfordring ved overgangen til mellem-trinnet. Højnelse af læseresultaterne (Det vil vi gøre ved at ) Kompetenceudvikling hos lærere og pædagoger Skoleåret 2017/18 at sende alle lærere 0-2 klasse på et 30 timers kursus med fokus på læsning Skoleåret 2017/18 Sende alle pædagoger som varetager UUV undervisning i indskolingen på et 30 timers kursus med fokus på læsning Skoleåret 2018/19. Samme for mellemtrinnet 2019/20. Samme for udskolingen Når elevernes læseresultater for bedres Egne tests, nationale tests, karakter ved afgangsprøverne samt tæt opfølgning på klassekonferencerne. rette anvendelse af ressourcer til faglig understøttelse af elever med særlige udfordringer Understøtte forældrenes muligheder for at hjælpe deres børn i læseudviklingen ved den daglige læsning i hjemmet Deltagelse i projekt Read på 2. årgang, samt udbredelse af erfaringer herfra Når forældrene giver udtryk for at have fået redskaber til at understøtte deres børn i læseindlæringen Dialog med forældrene ved forældremøder og skolehjemsamtaler Alle børn læser et kvarter hjemme hver dag Side 5 af 15

6 Tema: Matematik Skoleåret g frem. Der er tale om en flerårig plan Resultaterne af måling med socioøkonomisk reference, nationale test og delvist karakter ved afgangsprøverne viser, at vi med fordel kan forbedre vores indsats på området. Allerede sidste år iværksatte vi en handleplan på område. Den har til en vis grad båret frugt, hvilke kan ses af det kommunale matematik tests, Handleplanen var tænkt som flerårig, så vi arbejder videre og skærper den. Højnelse af elevernes resultater i matematik målt i karaktere ved afgangsprøverne og ved andre tests (Det vil vi gøre ved at ) Øge elevernes undervisningstimetal i matematik på mellemtrinnet En ugentlig lektion af den understøttende undervisning pr. klasse tillægges matematik, som faglig fordybelse Der foreligger en sammenhængende plan over, hvordan den ekstra ressource bidrager til kvaliteten af undervisningen Resultatet af arbejdet i det faglige matematik netværk i Midtskolen. Se nedenfor Sætte særligt fokus på, hvad understøttende undervisning kan bidrage til Særligt fokus på højnelsen af resultaterne i matematik til drøftelse i Midtskolens faglige Matematiknetværk på mellemtrinnet Når der foreligger en fælles plan for arbejdet og den kan anvendes i drøftelser om undervisningens tilrettelæggelse Drøftelser på klassekonferencerne Kompetenceudvikling for matematiklærerne 30 timers kursus i 2017/18 Kurset er iværksat og alle matematiklærere deltager og efterfølgende giver udtryk for, at kurset har beriget dem Fokusdrøftelse i det faglige netværk samt ved MUS og Tus samtaler Systematisk arbejde og videndeling i planlægningen Udvikling af brugen af Min uddannelse og de redskaber der ligger heri. I hverdagen og i særligt tilrettelagte forløb Alle lærere arbejder i MIN uddannelse og deler viden her Løbende checks på brugen af MIN uddannelse, samt samtaler i hverdagen At tilbyde elever med særlig interesse for naturfag, herunder matematik ekstra timer indenfor fagområdet Udbyde linjefaget naturligvis som en del af vores linjefagspakke og hermed tilføre særligt motiverede på området 360 timers ekstra undervisning heri At eleverne møder talstærkt op på linjen i praktisk påklædning og fordyber sig i arbejdet. At karaktergennemsnittet på særligt projektopgaven ligger højt. Vi har allerede observeret en markant stigning fra Og vi kan både i Antal elever på linjen. Karakterer til projektopgaven og i tilknyttede fag, herunder matematik til afgangsprøven. Engagement i hverdagen Side 6 af 15

7 perioden og under perioden se en stor aktivitet af indlæg fra elever på linjens facebookside Tema: Naturfag og fremadrettet. Planen er flerårig Resultaterne i naturfag (natur og teknologi, fysik, biologi og geografi) generelt kan med fordel forbedres set i forhold til prøveresultaterne Vi påbegyndte arbejdet tidligere og fortsætter, da vi ser dette som en flerårig indsats. Området er kædet sammen med indsatsen i matematik. Se derfor også denne handleplan. Arbejdet har foreløbigt stået på i en tre- årig periode i regi af det Maersk støttede projekt Naturlig-vis, hvor vi har fået opgraderet en del lærere med kompetence i undervisningsfag og hvor vi på området har indført metoden lektionsstudier som metode til videndeling og udvikling af fagene. Vi hat indkøbt nye undervisningsmaterialer til naturfag og lærerne i udskolingen i har lagt fælles årsplan med en fælles rød tråd mellem årgangene. Højnelse af elevernes resultater i naturfag målt i karaktere ved afgangsprøverne og ved andre tests (Det vil vi gøre ved at ) (Vi vil måle det ved ) Øge elevernes undervisningstimetal i naturfag i udskolingen En ugentlig lektion af den understøttende undervisning pr. klasse tillægges naturfag, som faglig fordybelse Der foreligger en sammenhængende plan over, hvordan den ekstra ressource bidrager til kvaliteten af undervisningen Resultatet af arbejdet i det faglige naturfagsnetværk ne i Midtskolen. Se nedenfor Sætte særligt fokus på, hvad understøttende undervisning kan bidrage til Særligt fokus på højnelsen af resultaterne i naturfag til drøftelse i Midtskolens faglige naturfagsnetværk i udskolingen Når der foreligger en fælles plan for arbejdet og den kan anvendes i drøftelser om undervisningens tilrettelæggelse Systematisk arbejde og videndeling i planlægningen Udvikling af brugen af Min uddannelse og de redskaber der ligger heri. I hverdagen og i særligt tilrettelagte forløb Undervisningsplanlægning i lektionsstudiegrupper og supervision i arbejdet samme steds Alle lærere arbejder i MIN uddannelse og deler viden her. At alle lærere med naturfag er tilknyttet en lektionsstudiegruppe Løbende checks på brugen af MIN uddannelse, samt samtaler i hverdagen At tilbyde elever med særlig interesse for naturfag, herunder Udbyde linjefaget naturligvis som en del af vores linjefagspakke og At eleverne møder talstærkt op på linjen i praktisk påklædning og Antal elever på linjen. Karakterer til projektopgaven og i Side 7 af 15

8 matematik ekstra timer indenfor fagområdet hermed tilføre særligt motiverede på området 360 timers ekstra undervisning heri fordyber sig i arbejdet. At karaktergennemsnittet på særligt projektopgaven ligger højt. Vi har allerede observeret en markant stigning fra Og vi kan både i perioden og under perioden se en stor aktivitet af indlæg fra elever på linjens facebookside tilknyttede fag, herunder matematik til afgangsprøven. Engagement i hverdagen Side 8 af 15

9 Bilag 2: Handleplaner Vestskolen Tema: Læsning Skoleåret 2017/2018 samt efterfølgende skoleår Elevernes læseresultater i Faxe, herunder også på Vestskolen ligger på flere årgange under landsgennemsnittet i de nationale tests og ved afgangsprøverne. Det ser i særlig grad ud til, at vi har en udfordring ved overgangen til mellemtrinnet og 7. klasse. Denne problematik vil være særligt interesseret i at fokuserer på. 1. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode læsere på de fire årgange, hvor der måles i DNT. Alle afdelinger har nået målet i 2015/2016 på én til to årgange. 2. På alle Vestskolen afdelinger er andelen af elever på 4. klassetrin med dårlige læseresultater øget siden den første måling på 2. klassetrin. At elevernes læseresultater forbedres (Det vil vi gøre ved at ) Kompetenceudvikling Skoleåret 2017/18 at sende alle lærere 0-2 klasse på et 30 timers kursus med fokus på læsning Skoleåret 2018/19. Samme for mellemtrinnet og 2019/20 udskolingen Når vi ser forbedring i læseresultaterne. At antallet af elever med læsevanskeligheder reduceres Test, nationale test, afgangsprøver Fokus på nye tiltag Vi vil lave forsøg med læsebånd, makkerlæsning på forskellige klassetrin Forældreinvolvering i forbindelse med elever med særlige læsevanskeligheder Når vi ser forbedring i læseresultaterne. At antallet af elever med læsevanskeligheder reduceres At vi får involveret andre interessenter i arbejdet Test, nationale test, afgangsprøver Side 9 af 15

10 Tema: Matematik Skoleåret 2017/2018 samt efterfølgende skoleår Den gennemsnitlige score for Faxe Kommune som helhed er 5,9, hvilket svarer til en stigning på 0,1 i forhold til året før. Værdien svarer til kategorierne middel, tæt på over middel. Afdeling Vibeeng haft en positiv fremgang, mens afdelingerne Nordskov og Terslev har haft tilbagegang. Højnelse af elevernes resultater i matematik målt i karaktere ved afgangsprøverne og ved andre tests (Det vil vi gøre ved at ) Kompetenceudvikling Vi har nu matematik vejledere på to afdelinger. Disse skal fremadrettet arbejde med fokus på overgange mellem indskoling og mellemtrin samt overgangen til udskolingen Når vi kan fastholde niveauet fra 3. klasse til 4. klasse samt overgangen til 7. klasse. Test, afgangsprøver Matematikguides Til vejledning og indsatser i enkelte klasser hver guides har en lektion til klassearbejde pr. uge. Der er guides i alle faser Fremgang særligt i Terslev og Nordskov Test, afgangsprøver Kompetenceudvikling for matematiklærerne 30 timers kursus i 2017/18 Kurset er iværksat og alle matematiklærere deltager og efterfølgende giver udtryk for, at kurset har beriget dem Fokusdrøftelse i det faglige netværk Øget timetal For at i mødekomme overgangen fra mellemtrinnet og til udskolingen anvendes en af de understøttende timer til en ekstra lektion i matematik At matematik niveauet hæves Test og afgangsprøver Samarbejdet mellem Øget samarbejdet og øget fokus på det tværfaglige aspekt i At interessen stiger for naturfag Test og afgangsprøver Side 10 af 15

11 Tema: Naturfag Skoleåret 2017/2018 samt efterfølgende skoleår Resultaterne i naturfag (natur og teknologi, fysik, biologi og geografi) generelt kan med fordel forbedres set i forhold til prøveresultaterne Vi ser dette som en flerårig indsats. Området er kædet sammen med indsatsen i matematik. Se derfor også denne handleplan i forbindelse med samarbejdet mellem. At de lærere som vi har uddannet i projekt naturligvis får udviklet det fremtidige samarbejde i (Det vil vi gøre ved at ) Systematisk arbejde og videndeling i planlægningen Udvikling af brugen af Min uddannelse og de redskaber der ligger heri. I hverdagen og i særligt tilrettelagte forløb Undervisningsplanlægnin g i lektionsstudiegrupper. Alle lærere arbejder i MIN uddannelse og deler viden her. Løbende brug af MIN uddannelse, samt brug af fagnetværkene Opbygning af naturfagsmiljøer Gennem arbejdet med fagnetværket Øget aktivitet og fælles planlægning Udbytte gennem anderledes uger og afgangsprøver Samarbejdet mellem Øget samarbejdet og øget fokus på det tværfaglige aspekt i At interessen stiger for naturfag Test og afgangsprøver Side 11 af 15

12 Bilag 3: Handleplaner Østskolen Tema: Læsning Skoleåret 2017/18 og fremad 1. Afdeling Rollo opnår et resultat i dansk, der er 0,6 karakter-point lavere end kommune- gennemsnittet ved FP9. Over en treårig periode ligger afdelings Rollos karaktergennemsnit 0,5 lavere end kommunegennemsnittet. 2. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode læsere på de fire årgange, hvor der måles i DNT. Dog er målet nået i 2015/2016 på afdeling Hylleholt på 8. årg. Og på afdeling Karise på 2. årgang. 3. Andelen af gode læsere er faldet på alle tre afdelinger på 6. klassetrin i forhold den første måling uden at andelen af de allerbedste er steget. Det samme gør sig gælden de for på 4. klassetrin for afdelingerne Karise og Rollo. At elevernes læseresultater forbedres (Det vil vi gøre ved at ) Kompetenceudvikling Skoleåret 2017/18 at sende alle lærere 0-2 klasse på et 30 timers kursus med fokus på læsning Skoleåret 2018/19. Samme for mellemtrinnet og 2019/20 udskolingen Når vi ser forbedring i læseresultaterne. At antallet af elever med læsevanskeligheder reduceres Test, nationale test, afgangsprøver Fokus på nye tiltag Vi vil lave forsøg med læsebånd, makkerlæsning på forskellige klassetrin Forældreinvolvering i forbindelse med elever med særlige læsevanskeligheder Når vi ser forbedring i læseresultaterne. At antallet af elever med læsevanskeligheder reduceres At vi får involveret andre interessenter i arbejdet Test, nationale test, afgangsprøver Fokus på overgange Få udvidet samarbejdet mellem indskolingen og mellemtrins lærerne i forbindelse øget fokus på hvilke elev kompetencer der skal opnås At eleverne ikke dykker i testene på mellemtrinnet Test, nationale test, afgangsprøver Side 12 af 15

13 Tema: Matematik Skoleåret 2017/18 og fremad På Østskolen har afdelingerne Karise og Rollo opnået forholdsvis lave afgangskarakterer i matematik med resultater, der ligger henholdsvis 0,4 og 0,5 under kommunegennemsnittet. Ingen af skolens afdelinger har nået målet om 80 % gode i matematik på de to årgange, hvor der måles i DNT. På afdeling Hylleholt er andelen af de allerdygtigste til matematik på 6. klassetrin faldet siden den første måling. På alle tre afdelinger er andelen af elever med dårlige resultater i matematik på 6. klassetrin steget siden den første måling. Afdelingerne Hylleholt og Karise opnåede et signifikant lavere resultat end forventet i matematik på 3. kassetrin i forhold til den socioøkonomiske reference. Højnelse af elevernes resultater i matematik målt i karaktere ved afgangsprøverne og ved andre tests (Det vil vi gøre ved ) Kompetenceudvikling for matematiklærerne 30 timers kursus i 2017/18 Kurset er iværksat og alle matematiklærere deltager og efterfølgende giver udtryk for, at kurset har beriget dem Fokusdrøftelse i det faglige netværk rettede indsatser Enkelte klasser udvælges og der arbejdes målrettet med den dårligste gruppe elever At bundniveauet hæves Samarbejdet mellem Øget samarbejdet og øget fokus på det tværfaglige aspekt i At interessen stiger for naturfag Test og afgangsprøver Side 13 af 15

14 Tema: Naturfag Skoleåret 2017/18 og fremad Resultaterne i naturfag (natur og teknologi, fysik, biologi og geografi) generelt kan med fordel forbedres set i forhold til prøveresultaterne Vi ser dette som en flerårig indsats. Området er kædet sammen med indsatsen i matematik. Se derfor også denne handleplan i forbindelse med samarbejdet mellem At de lærere som vi har uddannet i projekt naturligvis får udviklet det fremtidige samarbejde i (Det vil vi gøre ved at ) Samarbejdet mellem Øget samarbejdet og øget fokus på det tværfaglige aspekt i At interessen stiger for naturfag Test og afgangsprøver Systematisk arbejde og videndeling i planlægningen Udvikling af brugen af Min uddannelse og de redskaber der ligger heri. I hverdagen og i særligt tilrettelagte forløb Undervisningsplanlægning i lektionsstudiegrupper. Alle lærere arbejder i MIN uddannelse og deler viden her. Løbende brug af MIN uddannelse, samt brug af fagnetværkene Side 14 af 15

15 Bilag 4: Handleplaner Ak10vet og Ungdomsskolens Heltidsundervisning Følgende handleplaner er sat i værk: Der bliver uddannet både læsevejleder og matematikvejleder i ungdomsskolen for at styrke undervisningen. Timetallet er hævet i både dansk, matematik og engelsk. Strukturen er ændret så eleverne har fagene hver dag. Side 15 af 15