HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL

HOLD OM MIG - FÆLLESSKAB OG TRIVSEL Niveau: 8.-10. klasse, gymnasiet, ungdomsuddannelserne Fag: dansk INDHOLD: Indledning... 2 Introduktion til materialet... 3 Fællesskabets betydning for elever i folkeskolen i samfundsmæssigt perspektiv... 4 Arbejdet med filmen... 8 Konkrete metoder at arbejde med trivsel i fællesskabet på... 14 Litteratur... 15 Bilag 1: skema til tematisk analyse... 16 Bilag 2: skema til personkarakteristik... 17 Kolofon... 18 Det Danske Filminstitut 2010 Gothersgade 55 / 1123 København K / 3374 3540 / www.dfi.dk

HOLD OM MIG / INDLEDNING / SIDE 2 INDLEDNING Hold om mig er en særdeles rørende og involverende spillefilm, der giver stof til eftertanke. Filmen giver et helstøbt og troværdigt billede af faktorer i skole- og familiefællesskabet, der i en uheldig blanding kan få katastrofale følger for identitetssøgende unge. Filmen er således højaktuel for alle fagpersoner, der til dagligt arbejder med børn og unge (lærere, skoleledere, konsulenter, pædagoger m.v.), og den er yderst velegnet til undervisningsbrug for elever i udskolingen. Filmen er endvidere oplagt at anvende som debatskabende afsæt i forældregrupper, da den bl.a. giver anledning til at sætte fokus på forældreansvar og samarbejdet mellem skole og hjem. God fornøjelse, Tine Guldager Lang & Christian Andersen Om forfatterne: Tine Guldager Lang og Christian Andersen er udviklingskonsulenter, konfliktløsere og lærere. De arbejder til dagligt med trivsel og inklusion i børnefællesskaber. Tine og Christian faciliterer gruppeprocesser og fungerer som procesledere i udviklingsprojekter for bl.a. kommuner, skoler og institutioner. Christian er stifter af Intertriv en konsulent- og kursusvirksomhed, der i praksis supporterer institutioner og skoler ved inklusionsvanskeligheder, mobning, m.m. Tine er ansat ved Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Albertslund Kommune.

HOLD OM MIG / INTRODUKTION TIL MATERIALET / SIDE 3 INTRODUKTION TIL MATERIALET Filmens handling I filmen følger vi teenagerne Sara, Mikkel, Hassan og Louise i deres klasse og i deres respektive familier. Livet på skolen er præget af drillerier, gruppepres, udelukkelse, bagtalelse, jalousi m.m., men under overfladen ligger også kimen til spirende kærlighed. En dag spreder Louise i jalousi falske rygter om Mikkel og Sara. For Sara bliver dette skæbnesvangert, da de falske rygter får Mikkel til at føre an i et ydmygende overgreb på hende. Mikkel får efterfølgende så dårlig samvittighed, at han bryder sammen og fortæller det hjemme. Vi følger også forældrenes reaktioner på overgrebet, der spænder vidt fra at slå til slet ikke at interessere sig. Mikkels plan bliver at skrive et brev til Sara, hvor han undskylder. Det er meningen, at hun skal have det dagen efter. Sara når aldrig at læse brevet. Da Saras forældre nærmest er totalt fraværende pga. arbejde, står hun alene med den ubehagelige oplevelse. Muligheden for at fortælle moderen om den oplevelsen byder sig i et kort øjeblik om aftenen, men så ringer arbejdstelefonen, og Sara får ikke fortalt det. I desperation vælger hun den katastrofale løsning at tage sit eget liv. Målgruppe Filmen egner sig til brug i udskolingen og i særdeleshed i 8.-9. klasse, men kan også bruges i 10. klasse, gymnasiet, hf m.v. Det vil være yderst oplagt at lade den indgå i eksamenspensum for faget dansk, men filmen kan også være udgangspunkt for samtaler om trivsel og fællesskab i den aktuelle elevgruppe: Hvordan har vi det egentlig i vores klasse? Hvordan kunne vi godt tænke os at have det? Hvordan påvirker vi hinanden i fællesskabet? Hvordan er det at være ung? Vi anbefaler, at der arbejdes med filmen, og at den ikke står alene, idet den berører svære temaer som overgreb og selvmord. For nogen kan det virke overvældende og frigøre tanker, følelser og måske egne tidligere oplevelser. Ved at arbejde med opgaverne i undervisningsmaterialet berøres og bearbejdes temaerne naturligt, da eleverne får mulighed for at spørge, debattere og reflektere over filmen. Hensigten med undervisningsmaterialet Dette materiales formål og hensigt er: at bevidstgøre eleverne om fællesskabets dynamik i deres egen klasse og derved medvirke til enten at skabe forandringsprocesser for den enkelte elev/klasse eller til at vedligeholde en allerede eksisterende positiv social klassekultur. at bevidstgøre eleverne om konsekvenserne af at opretholde negative mønstre i de fællesskaber, de indgår i. Trinmål Filmen kan tilgodese arbejdet med følgende trinmål for 9. klasse i faget dansk. Her skal eleverne kunne: fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer udvikle et nuanceret ord og begrebsforråd bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation

HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 4 FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV Med Hold om mig anskueliggøres behovet for en øget fokusering på fællesskabet i folkeskolen. Efter at have set filmen stiller man naturligt spørgsmålene: Hvordan er vores fællesskab egentligt? Kunne dette ske på vores skole? Hvad kan vi gøre/gør vi, for at det ikke sker? Filmen påpeger en bekymrende tendens i samfundet nemlig den at vi lever, og har gjort det længe, i et individualiseret samfund. Denne tendens kræver, at der arbejdes med det sociale fællesskab og de ressourcer, der ligger i fællesskabet. Med Per Schultz Jørgensens ord lever vi i et individualiseret samfund. Netop derfor er vi nødt til at betone det sociale endnu mere end tidligere. For i skolens sociale rum får eleverne den allervigtigste lærdom, at høre til i fællesskabet, i samfundet eller den triste: at de ikke hører til. Vi lever i et opbrudssamfund, hvor de sociale sammenhænge ikke er givet på samme måde som tidligere. Der er svagere fælles normer og værdier. Derfor er det vigtigt at arbejde bevidst med værdierne. (Per Schultz Jørgensen i Folkeskolen nr. 5 2002) Men hvad dækker begrebet individualisering egentligt over, og hvilke konsekvenser kan den have for individet? Ifølge Gyldendals Store Danske Encyklopædi vil individualisering sige en samfundsmæssig proces, der indebærer en nedbrydning af individets traditionelle bånd til familie, klasse og fællesskaber, men også dannelsen af individet som social enhed med bestemte rettigheder og ansvar I nyere sociologiske teorier betones individualiseringens omkostninger på det samfundsmæssige og individuelle plan, men også dens muligheder. Som omkostning fremhæves tabet af en stabil social identitet og en hermed forbunden oplevelse af rodløshed, usikkerhed og selvoptagethed. Som mulighed fremhæves befrielsen fra begrænsende sociale bånd og forskrifter til fordel for individets frihed til løbende at skabe og vælge sin identitet og livsbane. (http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/sociologi/gr upper/individualisering) Med disse ord kan man sige, at fællesskabet altså ikke er givet på forhånd. Det kommer ikke nødvendigvis af sig selv, idet vi lever i et individualiseret samfund, hvor normer og værdier er i opbrud. Der er behov for løbende og systematisk at arbejde med fællesskabets trivsel. Hvis ikke vi gør det, kan konsekvenserne være katastrofale. Hold om mig sætter dette i et meget klart perspektiv. Undervisningsmaterialets optik Undervisningsmaterialets optik er rettet mod fællesskabets betydning for unges identitetsdannelse. I Hold om mig får vi indsigt i en række fællesskaber i ubalance og med begrænsende udviklingsmuligheder. Klassefællesskabet er fx præget af gruppepres, udelukkelse/eksklusion, bagtalelse, jalousi, seksuel undertrykkelse m.m. Familiefællesskaberne er ligeledes i ubalance (nogle mere end andre). Hos Sara er familien fx præget af det totale fravær af mor og far, hvilket giver hende det fulde ansvar for, at familien kan fungere. Fællesskaber i ubalance er med andre ord et centralt tema i filmen. Et andet grundlæggende tema i filmen er ungdom eller det at være teenager. Der sættes fokus på en række grundkonflikter, som typisk knytter sig til puberteten som udviklingsfase. Således tager filmen fat i det at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed og venskaber og samtidig skulle løsrive sig fra sine forældre eller finde et passende forhold til dem. En alt i alt meget sårbar periode i et menneskes liv.

HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 5 Undervisningsmaterialet fokuserer på begge disse grundtemaer, der i en sammenhæng udgør følgende undersøgelsesfelt: Hvad vil det sige at være ung, skulle skabe sin identitet, afprøve relationer, kærlighed m.m. i et (eller flere) nedbrydende og negativ(e)t fællesskab(er)? Grundtemaerne vil nedenfor blive belyst på to måder: først i et teoretisk perspektiv, derefter via praktiske arbejdsforslag med udgangspunkt i filmen. FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I UDSKOLINGEN I det følgende gives en kort teoretisk introduktion til udvikling i fællesskaber og til identitetsdannelse i puberteten. Afsnittet tjener det formål at virke som lærerens baggrundsviden i arbejdet med filmen. Teorien, der omhandler udvikling i fællesskaber, bygger på en socialpsykologisk tilgang repræsenteret ved Charlotte Højholt. Afsnittet om identitetsdannelse bygger på Erik Eriksons (psykoanalytiker og udviklingspsykolog) stadieteori. Udvikling i fællesskaber Personlighedsudvikling er et spørgsmål om at udvikle forudsætninger for at deltage i en sammenhæng. Personlig udvikling sker gennem deltagelse i et fællesskab at være med. Fællesskaber er potentielle baser for personlig, social og faglig udvikling. Vi deltager til dagligt i en række forskellige fællesskaber i fx fritidsklubben, skolen, på arbejdet, i familien osv. I denne proces sker det at jeg udvikler/ skaber mig selv gennem at deltage, bidrage, øve indflydelse på, gribe ind i, ændre, fastholde forskellige typer af fællesskaber. (Højholt, 1996, s. 67) Fællesskaberne påvirker og former os samtidig med, at vi også påvirker det, vi er en del af. Menneskets udviklingsmuligheder er mangfoldige, men de er samtidig bestemt af de ressourcer, der er tilgængelige i de forskellige fællesskaber. Udviklingsmulighederne eller begrænsningerne kan fx være bestemt af de positioner, de forskellige aktører indtager eller får tildelt. Ifølge Højholt deltager enhver person fra sit ståsted i handlesammenhængen, og (at) ståsteder er struktureret i særlige positioner. Vi indtager ikke blot en placering tid og rum, men også i en social organisering. (Højholt,1996, s. 60) Positioner kan være bevægelige og omskiftelige i modsætning til det mere traditionelle rollebegreb (fx klassen klovn). Således (forhandler vi) om, tildeler hinanden, udvælger, fravælger og ændrer vores forskellige positioner. (Højholt, 1996, s.60). Til en position hører en særlig rådighed og mulighed for deltagelse. Elevers positioneringer i fællesskabet får således afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende deres udviklingsmuligheder. Fællesskabets trivsel kommer i høj grad til at handle om, hvordan den proces forløber. Tildeles elever fx uheldige positioner, som de ikke har mulighed for at ændre på ved egen hjælp? I så fald bør de voksne klæde eleverne på til at kunne forandre positioner og samtidig arbejde med de sociale konstellationer i klassen. Fællesskabet er som udviklende faktor meget vigtig for de unge. Og de unge er afhængige af, at de voksne støtter op og skaber rammerne for det udviklende fællesskab. IDENTITETSDANNELSE Puberteten har ifølge Erik Erikson afgørende betydning for et menneskes identitetsdannelse. Erikson har udviklet en detaljeret teori om identitetsdannelse, som her skal forstås som en livslang proces, der begynder ved det første møde mellem mor og barn og fortsætter livet igennem. Udviklingen opdeles i otte stadier, der hver er karakteriseret ved en identitetskrise. Krise skal her forstås som en periode med særlig mulighed for vækst i udviklingen og risiko for hæmning. I hvert stadie skelner Erikson mellem fejludvikling og

HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 6 positiv udvikling. Hvordan, de enkelte kriser løses, er bestemmende for, hvordan de næste løses. Erikson tillægger identitetskrisen i puberteten stor betydning, da det her handler om at samle trådene fra barndommens identitetskriser og dermed danne en kerne af identitet som grundlag for det videre forløb. Pubertetens betydning for identitetsdannelsen skal ses i lyset af de kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer, der karakterisere denne tid. Bevidstheden om at have en krop er den tidligste form for jeg-oplevelse og det første udkast til en identitet i barnets livshistorie. Derfor har kønsmodningen og de deraf følgende kropsændringer store psykiske konsekvenser, da individet nu skal finde en ny kropslig identitet. De biologiske ændringer resulterer ydermere i nye behov og et voldsomt driftpres. Disse faktorer stiller individet i en særdeles sårbar situation, der gør, at tidligere uløste konflikter reaktiveres. (Nielsen, 1994, s. 183-184) Identitetskrisen i puberteten benævner Erikson Identitet kontra identitetsdiffussion. Han definerer identitet som: Individets oplevelse af sig selv som en bestemt person i en social sammenhæng og en historisk kontinuitet. ( Jerlang, 1991, s.66) Opnåelse af identitet ses som kriteriet for en positiv udvikling. Den unge har gennem erfaringer med sig selv i forskellige roller (som barn i en familie, kammerat, skoleelev etc.) integreret gamle og nye identitetselementer i sin personlighed på både det ubevidste og bevidste plan. En sådan integreret opfattelse af den unges holdninger, evner og kunnen kan dermed give mulighed for at opnå en følelse af historisk kontinuitet. Det vil sige en følelse af sammenhæng mellem fortid og nutid, som danner udgangspunkt for fremtiden. (Andersen og Jensen, 1976, s. 103-105; s. 126, Nielsen, 1993, s. 183, Jerlang, 1991, s. 88-89) I puberteten er det, udover familien og skolen, især tilknytningen til kammeraterne, der får betydning for den unges evne til at finde sin identitet. De unge dyrker i høj grad hinanden i kliker og sportsforeninger m.m. Samværsformerne her støtter identiteten. Dette indebærer samtidig, at de unge kan tage afstand fra andre unge på en ret konform måde. (Jerlang, 1991, s. 88) Erikson anser i høj grad rolleeksperimentering som fremmende for identitetsdannelsen. Ligeledes er omverdenens og samfundets reaktion på den unges identitetssøgen og rolleeksperimentering betydningsfuld. (Jerlang, 1991, s. 88) Elever i udskolingen er i puberteten som udviklingsfase, hvilket betyder, at den unge befinder sig i en forvirrende og sårbar situation, der bl.a. karakteriseres ved kropslige og bevidsthedsmæssige ændringer. Det handler i høj grad om at finde sig selv / være sig selv og skabe en fast kerne af identitet. De erfaringer, den unge har gjort/gør i forskellige roller, får betydning for skabelsen af en fast kerne. Rolleeksperimentering spiller i den forbindelse en væsentlig rolle. Betydningsfulde relationer er i høj grad kammeraterne. AT ARBEJDE MED TVUNGNE FÆLLESSKABER KRÆVER ET SÆRLIGT ANSVAR Der ligger et særligt ansvar i arbejdet med tvungne fællesskaber som f.eks. en skoleklasse. Eleverne har som udgangspunkt ikke valgt at være elever i klassen og har ikke umiddelbart mulighed for selv at fravælge klassen eller skolekammeraterne. På den baggrund påhviler der et bestemt ansvar hos skolelederen, lærerne og forældrene i at skabe et fællesskab i trygge rammer, hvor den unge kan trives, lære, være identitetssøgende/rolleafprøvende m.m. Med Hold om mig får man et godt udgangspunkt for at igangsætte et arbejde med trivsel i fællesskabet. Således kan filmen virke som afsæt for bl.a. at arbejde med de roller/positioner, som eleverne har indtaget, fået tildelt eller forhandlet sig til i klassen. Er de hensigtsmæssige? Har nogle en udsat position? Som beskrevet ovenfor har elevernes positioner i klassen afgørende betydning for deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende for deres udviklingsmuligheder. At arbejde med trivsel er også at arbejde med rollefordelingen i klassen. Lærerens opgave bliver i høj grad at skabe forudsætninger og mulighed for, at det kan lade sig gøre. Med en sådan indgangsvinkel kan man sige, at læreren bliver til en slags

HOLD OM MIG / FÆLLESSKABETS BETYDNING FOR ELEVER I FOLKESKOLEN I SAMFUNDSMÆSSIGT PERSPEKTIV / SIDE 7 medhjælpende rolle-afklæder og rolle-påklæder. I afsnittet Konkrete måder at arbejde med fællesskabet på findes eksempler på metoder, der er brugbare i arbejdet med roller og fællesskab. Det vil være yderst relevant at præsentere Hold om mig for forældre, da den i høj grad berører spørgsmål som: Hvad ved vi egentligt om de unges hverdag i skolen og deres samværsformer? Hvilket ansvar har vi som forældre over for vores børn? Hvornår slipper man de unge og behandler dem som voksne? Hvad er forældrene med til at lære deres børn via deres egne handlemønstre (eller mangel på samme)? Rent konkret bør forældrene stille sig spørgsmålene: Hvordan kunne det her ske, og hvad kunne de selv have gjort for at undgå episoden?

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 8 ARBEJDET MED FILMEN FØR I SER FILMEN Inden filmen ses, kan man spore eleverne ind på filmens grundtemaer ved et kort oplæg, der tager udgangspunkt i elevernes forståelse af fællesskab. Med et sådan oplæg forbereder man samtidig implicit eleverne på filmen, der berører svære temaer som overgreb og selvmord. (NB! Det er vigtigt, at man ikke på forhånd afslører, at filmen indeholder et selvmord, da det vil ødelægge selve oplevelsen af filmen!). I oplægget kan der tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad er et fællesskab? Hvad kan man bruge fællesskabet til? Er der gode og dårlige fællesskaber? Hvad definerer et godt/dårligt fællesskab? Hvilke konsekvenser kan det få at være en del af et dårlig fungerende fællesskab? Hvilke muligheder/ressourcer kan der være for den enkelte i et godt fungerende fællesskab? Har fællesskabet ændret sig fra den gang jeres forældre gik i skole til nu? Hvad er lighederne/forskellene? Havde man mere eller mindre fællesskab før end nu? Inden filmen ses, kan det endvidere være en god ide at inddele klassen i grupper, der har til formål at holde øje med forskellige forhold i filmen fx i grupper, hvor nogle fx skygger de fire hovedpersoner, mens andre skygger deres familier. I forhold til de fire hovedpersoner kan opgaven bestå i at vurdere, hvilken position den unge har i fællesskabet, og hvad han/hun gør for at styrke, vedligeholde, forsvare eller helt forandre sin position. I forhold til familierne kunne grupperne vurdere familierne, fx hvordan er der hjemme hos Louise, Sara, Mikkel, Hassan? Ved at give eleverne disse forskellige arbejdsopgaver under filmen, anspores de fra starten til at anlægge et kritisk og vurderende blik på fællesskabets forudsætninger og har derfor mulighed for at byde ind med deres observationer umiddelbart efter filmen. EFTER AT I HAR SET FILMEN Umiddelbar opfølgning på filmen: Hvad handler filmen om? Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Hvorfor hedder filmen Hold om mig? Hvad gjorde størst indtryk på jer? Overgrebet sker på skolen, hvorfor er det lige her, det sker?

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 9 Som opfølgning på de opgaver eleverne fik, hvor de skulle skygge hovedpersonerne og deres familier, kan man, efter filmen er vist, inddele klassen i grupper á fire personer. Grupperne kan inddeles på to måder. Man kan danne grupperne, så de elever, der har fulgt de respektive hovedpersoner, er sammen, og de elever, der har fulgt de respektive familier, er sammen. Eksempelvis kan fire elever, der skulle skygge Sara være sammen, og fire elever, der skulle skygge hendes familie, være sammen i en anden gruppe osv. Man kan også danne grupperne så hovedpersonernes samlede situation afdækkes i hver gruppe. Man kan eksempelvis lave en gruppe, der er sammensat af to elever, som skulle skygge Sara og to elever, der skulle følge hendes familie. Klassens størrelse eller et evt. fravalg af en eller flere hovedpersoner/familier bør indgå i overvejelserne af valget af gruppeinddelingsmetoden. Inddel et A3-papir som vist nedenfor med stiplede linjer i hvert hjørne. Hjørnerne udgør et stikordsfelt. Eleverne sætter sig ud for hvert hjørne og får nu fem min. til individuelt, i stikordsform, at skrive eksempler, der illustrerer hovedpersonernes positioner i fællesskabet eller familiernes situation.herefter fremlægger hver elev efter tur deres tanker for de andre i gruppen, hvor efter debatten er fri, og gruppens samlede afdækning skrives i punktform på midten af papiret. Selve øvelsen bør ikke tage mere end max 10-15 min. Der samles afslutningsvis op på alle grupperne. Med denne efterbearbejdning og analyse af filmen samles indtryk og tanker på skrift, hvilket betyder, at filmen lettere kan fastholdes, og forudsætningerne for et evt. videre arbejde med tematisk analyse styrkes. 4. person 3. person Gruppens samlede bud skrives her 1. person 2. person Skriv stikord her TEMATISK ANALYSE Hvis I har filmen på dvd, kan opgaveforklaringerne i følgende tematiske analyse blot følges, som de står. Hvis eleverne derimod kun har set filmen en enkelt gang i biografen, skal der foretages få men væsentlige didaktiske valg. Således bør opgaverne tilpasses, så eleverne kan arbejde ud fra den indsigt, viden og erindring et gennemsyn af filmen giver. En mulighed kan være at lave forløbet som klasseundervisning frem for gruppearbejde og derved udnytte klassens erindringsbase som fortolkningsfællesskab. Læreren udvælger under hvert tema støttespørgsmål og/eller inddrager analysemetoder (eksempelvis personkarakteristik), der vil kunne anvendes i en fælles gennemgang. En indgangsvinkel til et konkret og mere dybtgående arbejde med filmen kan være at tage udgangspunkt i en tematisk analyse. Hvilke temaer kommer til udtryk i filmen? Kig fx på gruppepres, identitet, ensomhed, familie, udelukkelse, seksuel

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 10 undertrykkelse, overgreb, kærlighed (der ikke lykkes), egne og andres grænser, fællesskab, forældre/ung, jalousi m.m. Klassen inddeles i grupper, der hver har fokus på et tema, fx gruppepres, familie eller identitet. Temaerne analyseres og eksemplificeres med baggrund i udvalgte og relevante analysebegreber som fx personkarakteristik (ydre/indre), sprog, kropssprog m.m. Arbejdet i grupperne kan resultere i en fremlæggelse. Hvis I har filmen på dvd, kan fremlæggelsen fx ske ved at inddrage selve filmen og vise relevante klip, der underbygger eller illustrerer forskellige forhold. En gruppe, der arbejder med gruppepres, kunne vise en sekvens (fx overgrebsscenen eller scener før overgrebsscenen, der viser måden, drengene er sammen på i frikvartererne) uden lyd, så man naturligt kommer til at fokusere på personernes kropssprog. Gruppen, der arbejder med identitet, kunne vise klip, der underbygger deres personkarakteristik. Hvor kan man fx i filmen se, at Sara er trist eller ensom, indadvendt osv.? Der kunne også vises klip, som illustrerer de unges valg igennem filmen. Således kunne der fokuseres på steder i filmen, hvor et andet valg/en anden væremåde kunne have haft betydning for, at Sara i sidste ende ikke tog sit eget liv. Der kunne endvidere vises klip, der illustrerer forhold, som har afgørende betydning for de unges identitetsdannelse. Relevante scener kunne være overgrebet, Saras og Mikkels reaktion herpå og efterfølgende Mikkels brev til Sara. Det kunne være steder i filmen, hvor hovedpersonerne forsøger at tildele eller fastholde hinanden i bestemte roller fx i Mikkels og Hassans samtale umiddelbart efter overgrebet. Hassan siger: Du er en pornostjerne. Mikkel siger: Du holdt hende. Gruppen, der arbejder med familien som tema, kunne vise forskelle eller ligheder i familierne. Klippene kunne fx omhandle forældrenes reaktion på overgrebet, forskelle i værdier og normer osv. I alle temagrupperne kan man anvende skema til tematisk analyse (bilag 1). Med dette skema bliver arbejdet med temaet mere konkret og håndterbart. I kolonnen: hændelse i filmen beskrives i stikord fakta og eksempler. I kolonnen tolkning beskrives i stikord elevernes tolkning af hændelsen i filmen. Skemaet kan anvendes med udgangspunkt i de udformede støttespørgsmål, der indgår under hvert tema. TEMA: GRUPPEPRES Lav en analyse af filmen, der fokuserer på temaet gruppepres. Find eksempler på gruppepres ved bl.a. at analysere sprog, kropssprog, samværsformer m.m. Støttespørgsmål: Drengegruppen er samlet flere steder før overgrebet. Hvor/hvornår? Hvad taler de om? Hvordan er de sammen? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Hvordan bestemmer de? Er der tegn på, at et overgreb vil kunne finde sted?

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 11 Hvordan er pigegruppen? Hvad taler de om? Hvilke roller/positioner har de? Er der nogle, der bestemmer mere end andre? Beskriv overgrebet hvad sker der? Hvilke roller indtager de forskellige aktører under overgrebet? Hvad/hvem kunne ændre situationen? En stor del af klassen kigger på uden at gribe ind er de medskyldige? Hvem har ansvaret for, at overgrebet sker? Hvornår bliver overgrebet til et overgreb og ikke blot drilleri? TEMA: FAMILIEN Lav en analyse, der fokuserer på familien som tema. Tag udgangspunkt i de fire hovedpersoners familier (Louises, Saras, Mikkels, Hassans). Kom fx ind på sociale vilkår, mor/far-rollen, ung/voksen. Støttespørgsmål: Hvilke sociale lag tilhører familierne? Underbyg med eksempler. Hvordan er de unges forhold til deres forældre? Er familien ressourcestærk eller svag? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem bestemmer i familien? Hvilke opdragelsesidealer er der i familien? Hvor meget kender forældrene egentligt til deres børns liv i skolen? Hvor meget deltager forældrene i de unges liv hvor meget ved de fx om aktuelle problemstillinger i de unges liv? Hvilke roller har de unge i familien? Hvad skal de, hvad skal de ikke? Hvordan reagerer forældrene, da de får kendskab til overgrebet? Er der forskel på de unges væremåde, når de er henholdsvis i familien og på skolen? Hvorfor/hvorfor ikke? Find forskelle og ligheder mellem familierne. Hvilken familie får/har I umiddelbart sympati for? Skifter I mening i løbet af filmen? Hvorfor/hvorfor ikke? TEMA: IDENTITET Lav en analyse, der fokuserer på temaet identitet. Tag udgangspunkt i en personkarakteristik og beskriv de fire hovedpersoners ydre og indre karakteristika (se bilag 2). Find eksempler/hændelser i filmen, I mener, har/får afgørende

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 12 betydning for de unges identitetsdannelse. Eksemplerne kunne eksempelvis omhandle de unges forhold til: Venskab (hvilke venner omgiver dem, og hvordan påvirker/påvirkes de i venskabet?) Fællesskab (hvor meget/ hvor lidt er den unge fx en del af fællesskabet i skolen?) Kærlighed (hvilke erfaringer får de unge, når de skal afprøve den første kærlighed?) Familien (hvilket forhold har de unge til deres forældre?) Støttespørgsmål: Sara I begyndelsen af filmen kigger Sara sig i spejlet på badeværelset. Hvad betyder dette? Hvilken rolle har Sara i klassen? Hvilket forhold har Sara og Mikkel før optakten til overgrebet? Hvordan er Saras forhold til lillebroren? I skolegården taler de om, at man kan tage et panser/skjold på. Hvilke erfaringer ønsker Sara at videregive? Hvad siger det om hendes opfattelse af skolen? Hvilken rolle har Sara indtaget i forhold til lillebroren? Hvad er Saras reaktion umiddelbart efter overgrebet? Hvordan påvirker det hende? Hvorfor vælger Sara at tage sit eget liv? Hvilke forhold kunne have forhindret hende i at tage sit eget liv? Hvad nu hvis fx morens arbejdstelefon ikke havde ringet, da Sara netop havde samlet mod til at fortælle om overgrebet? Ville Sara have ændret sin beslutning, hvis hun nåede at læse Mikkels brev? Mikkel Hvilken rolle har Mikkel i klassen? Hvordan er Mikkels og Hassans venskab? Hvordan påvirkes Mikkel af Hassan? I slutningen af filmen læser Mikkel op af sit brev til Sara. Hvilke anskuelser har Mikkel i forhold til identitet? Kære Sara undskyld Jeg ved ikke engang helt hvad der skete. Jeg ved bare at jeg har det dårligt med det. Og jeg håber du kan tilgive mig. At vi måske kan blive gode venner. Selvom jeg godt kan forstå hvis det ikke kan blive lige nu. Jeg kom til at tænke på, at jeg slet ikke ved noget om dig. Jeg ved slet ikke, hvad du kan lide, eller hvad du ikke kan lide. Men du ved heller ikke noget om mig. Måske er der ikke nogen af os i klassen, der ved noget om hinanden. Men jeg kan godt forstå, hvis du ikke har lyst til at fortælle mig noget. Og jeg kan godt forstå, hvis du hader mig nu. Det er ikke din skyld, at jeg gjorde, som jeg gjorde. Det gjorde jeg, fordi jeg er, som jeg er. Men det er ikke sådan, jeg har lyst til at være. Det er ikke mig. Jeg håber, vi bare kan starte forfra. Mikkel

HOLD OM MIG / ARBEJDET MED FILMEN / SIDE 13 Hvad mener Mikkel med, at der måske ikke er nogen, der rigtigt kender hinanden i klassen? De har jo gået i samme klasse i mange år! Hvad mener Mikkel med, at han ikke har lyst til at være sådan, og at det ikke er ham? Spiller han en rolle, og hvad fastholder ham i så fald i den? Hvad ville kunne få ham til at bryde med den rolle, han havde indtaget? Hvordan går det op for Mikkel, at overgrebet var forkert? Hvordan tror I, Saras selvmord vil påvirke Mikkels identitet? Hassan Hvilken rolle har Hassan i klassen? Hvordan påvirker Hassan Mikkel? Hvilke begrundelser giver Hassan for afvisningen af Louise? Og hvordan stemmer de overens med hans generelle væremåde/rolle i klassen, fx hans rolle i drengegruppen og i overgrebsscenen? Hvordan går det op for Hassan, at overgrebet var forkert? Louise Hvilken rolle har Louise i klassen? Hvorfor lader Louise sin mor se mobiloptagelsen af overgrebet? Hvilken reaktion ønsker hun i virkeligheden fra sin mor? Hvilket forhold har Louise til Hassan? Hvilke tidligere erfaringer har Louise gjort sig i forholdet til Hassan? Hvilket motiv har Louise til at sprede falske rygter om Mikkel og Sara? Hvad gør hun for at fremme sine chancer (sin position) i forhold til at opnå Hassans kærlighed? FLERE MÅDER AT ARBEJDE MED FILMEN PÅ Lav rollespil over scener fra filmen (fx overgrebsscenen), som illustrerer andre udveje. Udveje, der i sidste ende kunne medvirke til, at Sara ikke ville tage sit eget liv. Skriv et brev som Mikkels, men fra en af de andre personer? Hvilket syn har de på fællesskabet og rollerne i klassen? Skriv et brev til forældre, skolebestyrelse, elevråd m.m. Hvad kan de gøre, for at Saras tragiske situation ikke gentages? Tag udgangspunkt i afsnittet i den tematiske analyse, der omhandler gruppepres. De samme spørgsmål, som stilles her, kan læreren også stille eleverne i klassen.

HOLD OM MIG / KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ / SIDE 14 KONKRETE METODER AT ARBEJDE MED TRIVSEL I FÆLLESSKABET PÅ Forumteater (læs mere i Katrin Byréus bog Du har hovedrollen i dit liv ) Klassemødet (læs mere i Klassemødet grundlag for trivsel af Helle Højby m.fl.) Teambuildingøvelser (se evt. www.teachmeteamwork.com her kan man få ideer til teambuildingøvelser, der bl.a. vil kunne anvendes i udskolingen) Hos Dansk center for undervisningsmiljø (http://dcum.dk/) findes flere metoder til at forbedre undervisningsmiljøet på.

HOLD OM MIG / LITTERATUR / SIDE 15 LITTERATUR Højholt, Charlotte og Witt, Gunnar: Skolelivets socialpsykologi nyere socialpsykologiske teorier og perspektiver. Unge pædagoger, 1996. Nielsen, Elo: Ungdom, identitet og kultur I: Brørup, M. m.fl. (red.): Psykologibogen. Gyldendal, 1993, kap.13, kbh Jerlang, E.: Erik Homburger Eriksons psykoanalytiske ego-teori. I: Jerlang, E m.fl.: Udviklingspsykologiske teorier en introduktion. Munksgaard 1991, Allingåbro Andersen, I. og Jensen, H.: Identitet og kultur. Akademisk Forlag, 1976, kbh. Byréus, Katrin: Du har hovedrollen i dit liv. Teaterforlaget Drama, 1992 Højby, Helle m.fl.: Klassemødet grundlag for trivsel. Frederikshavn Dafolo, 2008

HOLD OM MIG / BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE / SIDE 16 BILAG 1: SKEMA TIL TEMATISK ANALYSE Hændelse i filmen Tolkning

HOLD OM MIG / BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK / SIDE 17 BILAG 2: SKEMA TIL PERSONKARAKTERISTIK (Beskriv i stikord hændelser/eksempler i filmen, der viser noget om personen. Kategoriser hændelsen/eksemplet i ydre eller indre karakteristika og uddyb nærmere i den valgte kolonne) Hændelse i filmen Ydre karakteristika Indre karakteristika

HOLD OM MIG / KOLOFON / SIDE 18 KOLOFON Hold om mig et undervisningsmateriale Af Christian Andersen og Tine Guldager Lang Redaktion Flemming Kaspersen Stillfoto Jens Juncker-Jensen Udgiver Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 1123 København K Kommentarer til dette materiale kan rettes til undervisning@dfi.dk Det Danske Filminstitut 2010