Midtvejsevaluering. Indsatsteamet i Familieafdelingen

Hjørring Kommune Midtvejsevaluering Indsatsteamet i Familieafdelingen Indhold Indsatsteamet...2 Indsatsteori...2 Familiebehandler og psykologens arbejde og funktion...3 Netværksrådgiverens arbejde og funktion...4 Succeskriterie 1: Netværkskort og / eller Genogram...5 Succeskriterie 2: Underretningssager hvor der laves børnefaglig undersøgelse...7 Succeskriterie 3: Sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse...8 Succeskriterie 4: Netværksanbringelser...9 Succeskriterie 5: Familiernes oplevelse...10 Bevægelse ned af Indsatstrappen...10 Trivselsmåling hos forældrene...10 Interviews med forældrene...12 Succeskriterie 6: Rådgivernes oplevelse...13 Evaluering af netværksrådgiveren og implementeringen af Signs of Safety...13 Evaluering af psykologen og familierådgiverens indsats...15 Opsummering...16 1

Side 2 Indsatsteamet Som følge af Indsats- og Anbringelsespolitikken i Hjørring kommune har Familieafdelingen via en investeringsstrategi etableret et Indsatsteam pr. 1. januar 2016 i en projektperiode på 2 år. Indsatsteamet består af en psykolog, en familiebehandler og en netværksrådgiver, som refererer til afdelingslederen. Indsatsteamets formål er at styrke den tidlige forebyggende indsats og sætte ind med den rette hjælp til børn, unge og familier i udsatte positioner så tidligt som muligt for at undgå at vanskelighederne udvikler sig. Indsatsteamet skal samtidig understøtte, at myndighedsarbejdet i Familieafdelingen sker ud fra det normaliseringsperspektiv, der ligger i tænkningen bag indsatstrappen. Indsatserne til børn, unge og familier i udsatte positioner skal iværksættes så tæt på et almindeligt hverdagsliv som muligt (fokus på at arbejde ned af indsatstrappen). Model for Indsatstrappen Indsatsteori Indsatsteamet har i projektets første fase udviklet en indsatsteori (forandringsteori), hvoraf projektets målsætninger, aktiviteter, succeskriterier m.v. fremgår (se bilag). I indsatsteorien arbejdes der med to spor. Det første spor vedrører de konkrete indsatser med fokus på at barnet kommer i bedre trivsel og udvikling. Det andet spor vedrører faglig udvikling af kerneopgaven i Familieafdelingen. Målsætningerne i projektet på længere sigt tager udgangspunkt i Børn, Unge og Familiepolitikken samt Indsats- og Anbringelsespolitikken og er, at: Børn, unge og familier i udsatte positioner udvikler sig til robuste og livsduelige mennesker, som mestrer eget liv Netværket omkring børn, unge og familier i udsatte positioner bidrager aktivt i børnenes liv og bærer et større ansvar Fagligheden i myndighedsarbejdet udvikles med fokus på netværk, ressourcer og forebyggelse

Side 3 Nærværende midtvejsevaluering forholder sig til, hvorvidt Indsatsteamet og Familieafdelingen er på rette vej ift. de opstillede succeskriterier i projektets indsatsteori. Det er væsentligt at være opmærksom på, at succeskriterierne først forventes opnået december 2017. De opstillede succeskriterier i projektets indsatsteori er: 1. Rådgiverne har afdækket netværket eksempelvis ved brug af Genogram og / eller netværkskort i alle sager. 2. Maximum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse. 3. I minimum 5 sager er sikkerhedsplaner valgt som alternativ til anbringelse. 4. I minimum 5 % af alle anbringelsessager er der valgt netværksanbringelser. 5. Alle familier oplever en positiv forandring i sager, der har været omfattet af indsatsen. 6. Alle rådgivere oplever øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i sager, der har været omfattet af indsatsen. Succeskriterierne søges opnået gennem psykologens, familiebehandlerens og netværksrådgiverens arbejde og funktion, som beskrives kort nedenfor. Familiebehandler og psykologens arbejde og funktion I det første spor, som vedrører de konkrete indsatser, arbejder familiebehandler og psykolog med tidlig forebyggende indsats gennem samtaleforløb med børn, unge og familier. Der er fokus på at forbedre trivslen hos barnet/den unge, og at forældrene støttes til at fastholde en positiv udvikling efter samtaleforløbets ophør. Konkret arbejdes der ud fra henholdsvis: 11.3-forløb, som er målrettet en konkret og afgrænset problemstilling i familien. Rammen er op til 5 samtaler over ca. 1,5 måned 11.7-forløb, som er målrettet familier, hvor barnet/den unge har adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Rammen er op til 12 samtaler over ca. 3-4 måneder. Begge typer forløb kan revisiteres til flere samtaler, hvis det vurderes relevant. I samtaleforløbene etableres en tæt kontakt og samarbejde med sagens rådgiver for at sikre sammenhæng for familierne samt helhedsperspektiv og tværfaglig belysning af problemstillingerne i sagerne. Som en del af midtvejsevalueringen er der lavet en opgørelse over de sager, der er henvist til familiebehandler og psykolog i år 2016. Der er afholdt i alt 130

Side 4 samtaleforløb hos familiebehandler og psykolog. Heraf er 42 sager henvist til 11.3- forløb og 88 sager til 11.7-forløb. Henvisningsårsager til samtaleforløbene er: Forældre med psykiske og fysiske vanskeligheder Unge med afhængighed Børn/unge udsat for overgreb/grænseoverskridende adfærd Forældre med voldeligt samliv Forældre med konflikter i forbindelse med skilsmisse Børn/unge m skolefravær/dårlig skoletrivsel Opdragelsesproblemer, manglende forældrekompetence eller nedsat kognitiv funktion Børn/unge med angst Forældre i misbrug Børn/unge med depression, selvskade og manglende selvværd/selvtillid I det andet spor, som vedrører faglig udvikling af kerneopgaven i Familieafdelingen, arbejder familiebehandleren og psykologens med udvikling af nyt mind-set gennem sagssparring og tværfaglig sagsanalyser planlagt fast én gang ugentligt. Netværksrådgiverens arbejde og funktion Netværksrådgiverens primære opgave i projektperioden er at gå foran i arbejdet med at implementere metoden Signs of Safety i sagsbehandlingen. Signs of Safety (SoS) bygger på en løsningsfokuseret tilgang, som i høj grad har fokus på at skabe effektive og hurtige forandringer. Der arbejdes aktivt med inddragelse af familien og dennes netværk i løsningen af egne problemer samt på en bevægelse ned af Indsatstrappen. I det første spor, som vedrører de konkrete indsatser, arbejder netværksrådgiveren med at understøtte rådgiverne i at anvende Signs of Safety i sagsarbejdet. Dette bl.a. i form af facilitering af netværksmøder, afdækning og inddragelse af netværk, netværksanbringelser, sikkerhedsplaner (stadig på et meget tidligt stadie i udviklingen af et koncept for sikkerhedsplaner). Endvidere har netværksrådgiveren bidraget med konkret vejledning og sparring på metodedelen til rådgiverne, hjælp til samtaler med familien med henblik på at skabe reelt partnerskab med dem omkring løsningen af barnets vanskeligheder samt udarbejdet forskelligt hjælpemateriale til rådgiverne. I det andet spor, som vedrører faglig udvikling af kerneopgaven i Familieafdelingen, har netværksrådgiveren været tovholder i afdelingens deltagelse i socialstyrelsens projekt Netværksinddragende metoder og den undervisning der er pågået fra Seminar.dk til alle rådgivere i Familieafdelingen. Netværksrådgiveren har desuden selv stået for diverse undervisningsaktiviteter og workshops i Familieafdelingen med

Side 5 fokus på at implementere Signs og Safety og udvikle det nye mind-set. Netværksrådgiveren har også holdt oplæg eksternt fx i udførerområdet, hos PPR, sundhedsplejen, almenområdet og diverse ledelsesforaer med henblik på at skabe opmærksomhed om og opbakning til Signs of Safety. Netværksrådgiver deltager sammen med psykolog og familiebehandler i en fast ugentlig tværfaglig sagssparring og sagsanalyse. Sagsanalysen tager oftest udgangspunkt i Signs of safety som afdækkende metode. Succeskriterie 1: Netværkskort og / eller Genogram Det er et succeskriterie i Indsatsteorien, at rådgiverne har afdækket netværket eksempelvis ved brug af Genogram og / eller netværkskort i alle sager. Netværkskort og netværkscirkler er en skematisk oversigt over hvem, der er i netværket og hvilken position de har i forhold til barnet og / eller familien. Genogram er ligeledes en skematisk oversigt over familiens sammensætning og indbyrdes relationer. Formålet med både netværkskort og genogram er at få afdækket, hvem der er i og omkring familien og hvilken betydning, de har for barnet og familien i forhold til den netværksinddragende tankegang. For at undersøge hvor tæt Familieafdelingen er på at opfylde dette succeskriterie, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor rådgiverne i Familieafdelingen har skullet angive, i hvor mange af deres aktive sager de har afdækket netværket fx ved at bruge Genogram og/eller netværkskort. 1 I alt har 25 ud af 29 rådgivere besvaret spørgeskemaet. Rådgivernes besvarelse vises i nedenstående tabel: 1 Det er ikke muligt at trække disse tal i kommunens fagsystemer (fx DUBU). I forhold til svarene i spørgeskemaet skal der tages forbehold for usikkerheder, da det bygger på rådgivernes individuelle vurdering af antallet sager, hvor netværket er afdækket eller ikke afdækket. Dog vurderes det, at besvarelserne giver et retvisende billede af, hvor tæt vi er på målet her midtvejs i projektperioden.

Side 6 Spørgsmål: I hvor mange af dine aktive sager har du afdækket netværket, fx ved at bruge genogram, netværkskort eller begge metoder? Antal aktive sager hvor netværket er afdækket Rådgivere Størstedelen af rådgiverne afdækker netværket ved at bruge genogram og/eller netværkskort i 0-5 sager. Succeskriteriet er afdækning via genogram og/eller netværkskort i alle sager. For en stor del af rådgivere er det hensigten over tid at afdække netværket med disse metoder. Det kræver dog træning i at anvende metoderne samt prioritering af tid til at implementere metoden. Der bør fremadrettet sættes fokus på, at afdækning af netværket ved enten genogram og/eller netværkskort bliver en integreret del af rådgivernes sagsarbejde. Dette kunne fx ske ved endnu mere træning i metoderne "Genogram" og "Netværkskort" samt udvikling af en konkret systematik, hvor metoderne bringes i spil fra sagens start og løbende igennem sagsforløbet. Tidsperspektivet spiller ind, hvilket dels betyder, at rådgiverne skal bruge mere tid på at gøre noget andet end det, de "plejer", indtil metoderne er integreret i sagsarbejdet. Desuden kræver det tid at integrere nye metoder i en afdeling. Succeskriterie 2: Underretningssager hvor der laves børnefaglig undersøgelse Det er et succeskriterie i Indsatsteorien, at maksimum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse.

Side 7 I forhold til underretninger der bliver til børnefaglig undersøgelse (BFU) kan indsatsteamet have en betydning fordi familiebehandling- og psykologindsatsen iværksættes efter 11, hvilket er den helt tidlige forebyggende indsats. Det er målet, at denne indsats medvirker, at problemerne løses, inden de udvikler sig så meget, at det er nødvendigt med en børnefaglig undersøgelse. For at undersøge hvor tæt Familieafdelingen er på at opnå ovenstående succeskriterie i Indsatsteorien, er det undersøgt hvor mange underretningssager, der har været i 2016 samt i hvor mange af disse sager, der er truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. De samme tal er fundet for 2015. Tallene er trukket via sagsbehandlingssystemet DUBU. På baggrund af udtrækkene fra DUBU er procenttallet for antal underretningssager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, beregnet, både for 2015 og 2016. Der har været 578 nye underretninger i 2016 fordelt på 526 sager, dvs. at der i nogle sager har været flere underretninger. Procenttallet er beregnet på baggrund af de 526 antal sager. Disse tal viser, at der i 19 % af alle nye underretningssager i 2015 og 16 % af alle nye underretningssager i 2016 er der truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. I forhold til succeskriteriet om, at maksimum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse, kan man således sige, at dette allerede var opfyldt ved projektets opstart. På den baggrund bliver det interessant at følge udviklingen, idet vi allerede fra 2015 til 2016 kan se et fald fra 19 % til 16 %. Der forventes et yderligere fald, når der evalueres igen ved projektets afslutning ultimo 2017. Med hensyn til ovenstående tal så skal man være klar over, at der kan være nogen usikkerhed i forhold til de tal, man trækker ud af DUBU. Der vil altid være usikkerheder ift., om der hos rådgiverne registreres på samme måde i DUBU. Ved dataudtræk og manuelle opslag i DUBU er det i nogle situationer en tolkning ud fra de beskrivelser, der findes i sagen. Det gør sig gældende både i 2015, 2016 og vil ligeledes være en præmis i 2017. Succeskriterie 3: Sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse Det er et succeskriterie, at der i minimum 5 sager er valgt sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse. En sikkerhedsplan er en omfattende plan med aftaler for barnets hverdag, professionel kontrol, terapeutisk arbejde med forældrene og inddragelse af familiens private netværk. I sikkerhedsplanen udarbejdes der et bestemt sæt regler og

Side 8 arrangementer, som beskriver, hvordan familien skal agere i hverdagslivet for at sikre barnets sikkerhed. Sikkerhedsplaner laves i sager, hvor der er et (evt. akut) behov for at skabe mere sikkerhed i et barns liv. Sikkerhedsplaner er således en del af Signs of Safety metoden og indeholder helt klare rammer for at arbejde struktureret med at højne sikkerheden omkring et barn. Det har imidlertid ikke været afdækket og afklaret inden projektperiodens start hvornår og hvordan, vi skal bruge sikkerhedsplaner i Hjørring Kommune. Projektperioden er indtil videre brugt på at skaffe viden om arbejdet med sikkerhedsplaner, som har vist sig at være et yderst omfattende arbejde i højrisikosager, som kræver specialiserede kompetencer hos de rådgivere, som skal arbejde med indsatsen. Derfor har vi valgt at gå forsigtigt frem og kun udvælge få sager, hvor elementer fra Sikkerhedsplaner afprøves. Indtil videre afgrænser vi målgruppen for sikkerhedsplaner som nedenfor: Sikkerhedsplaner laves i sager, hvor der er et (evt. akut) behov for at skabe mere sikkerhed i et barns liv. Sikkerhedsplaner vil typisk blive lavet i sager, hvor der er en overvejende og reel risiko for anbringelse. Sikkerhedsplaner kan også laves i sager, hvor en anbringelse skal bringes til ophør med henblik på hjemgivelse. Sikkerhedsplaner skal derfor forstås som en reel foranstaltning, der enten har til formål at forebygge eller være et sikkert alternativ til en anbringelse. Det er en omfattende og krævende proces, der stiller store krav til såvel familien som til sagsbehandlingen. En sikkerhedsplan vil typisk tage mellem 3-9 måneder at udarbejde for at sikre tilstrækkelig kvalitet og sikkerhed for barnet i planen. Den vil efterfølgende kræve en tæt opfølgning med mulighed for efterfølgende justeringer. Sikkerhedsplanlægning vil inddrage både privat og professionelt netværk og ofte også foranstaltninger. Arbejdet med sikkerhedsplaner fordrer et grundlæggende kendskab til Signs of Safety, da sagsskridtene og det metodiske i Signs of Safety udgør byggestenene i en sikkerhedsplan. Der er på nuværende tidspunkt begrænset erfaring med disse i afdelingen, da fokus har været på at udvikle og udbrede kendskabet til metoden først. Der har endvidere ikke været undervisning i Sikkerhedsplanlægning på nuværende tidspunkt. Det første egentlige læringstiltag vil finde sted ultimo marts 2017, hvor afdelingsleder og netværksrådgiver vil deltage. Der vil derfor i 2017 være et fortsat øget fokus på arbejdet med at udvikle dels en mere præcis definition omkring sikkerhedsplaner og dels det metodiske arbejde med Sikkerhedsplaner. Ud fra den aktuelle definition af sikkerhedsplaner vil 3 sager på nuværende tidspunkt kunne betragtes som havende indsats med sikkerhedsplan. 1 sag omhandler en

Side 9 sikkerhedsplan i forbindelse med en hjemgivelse, 1 sag omhandler en sikkerhedsplan for at undgå anbringelse og den sidste sag en sikkerhedsplan for at undgå genanbringelse. I forhold til at man ved projektets afslutning har et succeskriterie om at have lavet 5 sikkerhedsplaner som alternativ til anbringelse, er Familieafdelingen således godt på vej. Udover de konkrete indsatser, som vi kategoriserer som sikkerhedsplaner, har vores viden om og praksis med Signs of Safety i sagsbehandlingen bidraget til, at flere sager har bevæget sig ned af indsatstrappen eller at samme trin er fastholdt, selvom vanskelighederne har udviklet sig. Fx er anbringelse i flere sager forebygget, og det har været muligt at hjemgive et barn med en plan, der efterfølgende har været tilstrækkelig til, at sagen nu er lukket. Disse ikke konkret målbare resultater er en klar sidegevinst ved den faglige udvikling af kerneopgaven, der aktuelt pågår i Familieafdelingen. Succeskriterie 4: Netværksanbringelser Det er et succeskriterie, at der i minimum 5 % af alle anbringelsessager er valgt netværksanbringelser. Netværksanbringelser er anbringelse i slægten eller netværk. Netværksplejefamilier modtager ikke vederlag/honorering, men modtager et beløb for kost/logi og får dækket de faktiske omkostninger ved at have barnet boende. De holdes på den måde udgiftsneutrale. Det kan typisk være en bedsteforælder, en moster eller lignende. For at undersøge hvor tæt Familieafdelingen er på at opnå ovenstående succeskriterie, er det undersøgt i hvor mange nye anbringelsessager i 2016, der er valgt netværksanbringelser. Samme tal kan desværre ikke trækkes for 2015, da netværksanbringelse som foranstaltning ikke blev registreret i systemet. Dermed bliver 2016 tallet baseline ift. at se på udviklingen vedr. dette succeskriterie i slutevalueringen ultimo 2017. På baggrund af udtræk fra DUBU og økonomisystemet er procenttallet for antal netværksanbringelser i alle nye anbringelsessager beregnet for 2016. Disse tal viser, at der i 6 ud af 34 nye anbringelsessager er valgt netværksanbringelse i 2016, det vil sige i 18 % af alle nye anbringelsessager. Det betyder, at man allerede nu har nået succeskriteriet ift., at netværksanbringelser er valgt i minimum 5 % af alle anbringelsessager. Der bør i fremadrettet fortsat være øget fokus på netværksanbringelser og brugen heraf.

Side 10 Dette kunne fx ske ved, at myndighed og udfører etablerer et tæt samarbejde om udvikling af et koncept for netværksanbringelser, hvor roller, opgaver og snitfalder er klart beskrevet. Øget brug af netværksanbringelser vil medføre nye opgaver for familieplejekonsulenterne ligesom supervision og anden understøttelse af netværksplejefamilierne skal nytænkes. Succeskriterie 5: Familiernes oplevelse Et succeskriterie i Indsatsteorien er, at alle familier oplever en positiv forandring i sager, der har været omfattet af indsatsen. Denne del af midtvejsevalueringen har udelukkende fokus på familiebehandleren og psykologens indsats, da netværksrådgiveren fokus har været at facilitere møder sammen med rådgivere og få klædt rådgiverne på ift. anvende metoden. I stedet for har vi opgjort i hvor mange sager, det er lykkedes at bevæge sagen ned af Indsatstrappen i sager, hvor netværksrådgiveren har været tilknyttet. Dette resultat fremlægges nedenfor. Bevægelse ned af Indsatstrappen Der har været henvist 46 sager til Netværksrådgiver i perioden januar 2016 til januar 2017. I alle disse sager er eller har der været iværksat foranstaltninger af forskellig karakter. Typisk har det været sager, der har været kendt i forvaltningen længe og med en væsentlig bekymringsgrad for børnene. Det har været karakteristisk for sagerne, at der ofte har været forsøgt flere og evt. langvarige foranstaltninger i sagerne, uden det har skabt tilstrækkelig sikkerhed for børnene til at reducere bekymringen. I flere af sagerne er foranstaltninger stoppet, da de ikke har haft tilstrækkelig effekt, og der er ikke sat andre tiltag i værk. Ud af de 46 sager er det i 39 sager lykkedes at forblive på nuværende trin eller gå ned af indsatstrappen. Trivselsmåling hos forældrene Der har fra projektets start indgået borgerevaluering ift. indsatserne fra familiebehandleren og psykologen. Hver gang et nyt samtaleforløb er påbegyndt, har både forældre og barnet/den unge vurderet deres aktuelle trivsel fra start af forløbet ved hjælp af en skala udformet med smileys. Ved sidste samtale er familierne igen blevet bedt om at vurdere deres trivsel, således at den eventuelle udvikling er blevet synlig.

Side 11 Der er foretaget en opgørelse på alle afsluttede sager, der blev henvist i 2016 (I alt 70 sager). I alt er der udfyldt 36 vurderinger 2 fra familier efter endt forløb, hvor deres vurderinger kan ses i grafen underneden. I alt vurderer 92% (33 familier), at de har oplevet forbedring i deres trivsel, 6% (2 familier) oplever sammen niveau af trivsel før og efter forløbet og 3% (1 familie) oplever forværring af trivsel. Der ses således en tydeligt tendens til, at familierne har oplevet en bedre trivsel efter forløbet. Forbedringen i trivslen kan ses som et udtryk for, at samtalerne har været virksomme, og familierne oplever sig bedre klædt på til at løfte ansvaret for egen trivsel. Dette er ikke ensbetydende med, at familiernes problemstillinger er løst, men forandringen i trivsel kan være et udtryk for forskellige ting. Det kan både være et udtryk for, at samtalerne har været hjælpsomme forhold til det konkrete problem som familierne er blevet henvist for. Fremgangen i trivslen kan også være et tegn på, at andre aktører i sagen (fx PPR, Jobcenter, psykiatri) har været aktive, og derigennem bidraget til at mindske familiernes vanskeligheder. Her kan Indsatsteamet have været bidragende til, at familien er kommet bedst muligt igennem processen. Trivselsmålingen er et øjebliksbillede ved den sidste samtale og siger således ikke noget om familiernes trivsel i tiden efter og udbytte af forløbet. Der er derfor lavet justeringer i trivselsmålingen ift. sidstnævnte. Der er i den resterende projektperiode fokus på at rette processkemaet til, således det bedst muligt belyser projektets succeskriterie ift. forældrenes oplevelse af positiv forandring. 2 Af forskellige årsager indeholder opgørelsen ikke vurderinger fra alle 70 sager. I 18 af de 70 lukkede sager har forløbene været afbrudt efter 0-2 samtaler eksempelvis fordi familierne henvises til andet og mere relevant tilbud, familierne har ikke været motiverede for forløbet og er derfor stoppet kort tid efter start osv. I disse 18 sager har det derfor ikke været relevant at lave en før og efter måling grundet forløbets korte varighed og manglende mulighed for effektmåling. De 16 resterende sagers manglende trivselsmåling kan begrundes i dels, at ved projektets opstart var smiley-skalaen ikke udformet, og dels grundet forglemmelse fra familiebehandler og psykolog.

Side 12 Interviews med forældrene Som supplement til ovenstående trivselsmåling er der gennemført fire individuelle interviews med familier (forældrene), som har været omfattet af indsatsen i form at samtaleforløb efter 11.3 eller 11.7 med enten psykologen eller familiebehandleren. Tre af familierne har haft samtaleforløb med familiebehandleren og én familie har haft et samtaleforløb med psykologen. Interviewene bekræfter det billede, som trivselsmålingen ovenfor viser. Alle fire familier har oplevet en positiv udvikling i deres sag som følge af samtaleforløbet. Udover at spørge ind til, om familierne har oplevet en positiv udvikling i deres sag, er der ligeledes spurgt ind til, om de har oplevet et tillidsfuldt samarbejde med psykologen eller familiebehandleren, forældrenes egen udvikling og om de er blevet støttet i selv at løfte ansvaret for deres barn og de ændringer, der skal ske. Disse er alle tegn på, at man nærmer sig succeskriteriet i Indsatsteorien. Alle fire familier har oplevet at have et tillidsfuldt samarbejde med psykologen eller familiebehandleren. De har alle oplevet, at tilliden var der lige fra starten og på tværs af alle fire forløb, er det nogle af de samme ting, de begrunder denne tillid med. Flere af familierne nævner blandt andet, at det har haft stor betydning at psykologen eller familiebehandleren har været forberedt, det vil sige haft kendskab til deres situation, været forberedt til hver samtale og husket på hvad de har snakket om sidste gang. En mor fortæller blandt andet, at hun ser det som et udtryk for, at psykologen/familiebehandleren er engageret og har interesse for familiens situation og udvikling af denne. Desuden føler hun sig ikke bare som endnu en kunde. En anden ting, som flere familier ligger vægt på er, at familiebehandleren og psykologen har været gode til at forklare og skabe overblik igennem forløbet, fx ved at tegne og illustrere situationen samt løsninger. Blandt andet fortæller en familie, at de har fået en planche med hjem, som familiebehandleren har udarbejdet. Denne hjælper dem både til at huske og holde fast i ændringerne. Derudover nævner flere, at de har oplevet at psykologen eller familiebehandleren har været gode til at lytte og forstå familiens situation, og også været imødekommende ift. deres forslag. Det har medvirket til en oplevelse af gensidig respekt og tillid. Det tillidsfulde samarbejde handler således om at familiebehandleren/psykologen er forberedt hver gang, gør tingene forståelige, lytter og udviser interesse og forståelse samt er imødekommende. I alle fire forløb har der desuden været fokus på forældrerollen og hvordan forældrene agerer mest hensigtsmæssigt i forhold til den problematik, de står over for. Det er fire meget forskellige forløb og problematikker, men alle familier har i en eller anden grad oplevet, at deres rolle som forælder har udviklet sig under forløbet.

Side 13 Blandt andet har de fået redskaber og tilgange til at håndtere situationen både i forhold til børn og ægtefælle. Det har fx handlet om at skabe struktur om morgenen, prioritere tid sammen med børnene, stille krav til barnet og skabe ro ved selv at forholde sig roligt. For alle fire forløb gælder det, at deres måde at tackle og forholde sig til problematikken som forældre smitter af på og har haft positiv effekt på børnene og familien generelt. For flere har det også været en hjælp til at stå i en svær situation. For alle fire forløb gælder det som sagt, at der er sket en positiv udvikling i sagen. Flere af familierne nævner dog, at der har været et behov for en opfølgende samtale efter afslutningen af forløbet. Det er nogle svære situationer familier har stået i og stadig er i, derfor bliver de også usikre når forløbet afsluttes. Det ville således være en tryghed for dem at vide, at der er en livline, fx ved at der blev fulgt op med et telefonopkald efter nogle måneder eller et halvt år. Succeskriterie 6: Rådgivernes oplevelse Som sidste del af indsatsteorien er det et succeskriterie, at alle rådgivere oplever øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i sager, der har været omfattet af indsatsen. Der er derfor foretaget dels en spørgeskemaundersøgelse vedrørende netværksrådgiverens indsats og implementeringen af Signs of Safety, dels et gruppeinterview med 5 rådgivere i modtagefunktionen vedrørende indsatsen fra familiebehandleren og psykologen. I begge undersøgelser er der spurgt ind til, om rådgiverne oplever en øget faglig kvalitet i sagsarbejdet på baggrund af indsatsen. Evaluering af netværksrådgiveren og implementeringen af Signs of Safety I den tidligere beskrevne spørgeskemaundersøgelse, som er sendt ud til rådgiverne i Familieafdelingen, er der også blevet spurgt ind til rådgivernes anvendelse af metoden Signs of Safety (se afsnit om Netværksrådgiverens arbejde og funktion ) samt om de oplever, at metoden medvirker til en øget kvalitet i sagsarbejdet. I spørgeskemaet er anvendt samme skalering, som anvendes i korttidsterapien i Signs of Safety som en af teknikerne til at få familie og fagpersoner til at definere og tydeliggøre egne holdninger og vurderinger. Begge yderpunkter er defineret, og der laves efterfølgende en placering på en skala fra 0-10. I spørgeskemaet har rådgiverne fået spørgsmålet Hvor ofte anvender du Signs of Safety metoden i din sagsbehandling?. Rådgiverne har skullet svare på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder Aldrig og 10 betyder Altid. Rådgivernes svar fordeler sig som vist i nedenstående tabel:

Side 14 Svarmuligheder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal valgte svarmuligheder 0 1 2 5 0 5 1 5 1 3 2 25 På baggrund af rådgivernes besvarelser er der udregnet et gennemsnit for, hvor deres besvarelser samlet set placerer sig på en skala fra 0-10. Gennemsnittet ligger på 5,6. Resultatet af målingen viser, at der er en stor spredning i rådgivergruppen i forhold til om de anvender Signs of Safety i deres sagsbehandling, dog har størstedelen svaret 5 eller derover. Udover at spørge til hvor ofte rådgiverne anvender Signs of Safety, er de også blevet spurgt ind til i hvilken grad tilgangen og tankerne bag er blevet en integreret del af deres sagsbehandling. Rådgiverne har skullet svare på en skala fra 0-10, hvor 0 betyder Slet ikke og 10 betyder I meget høj grad. Det ene spørgsmål lyder I hvor grad oplever du, at den løsningsorienterede tilgang er blevet en integreret del af din sagsbehandling?. Rådgivernes svar fordeler sig som vist i nedenstående tabel: Svarmuligheder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal valgte svarmuligheder 0 0 2 7 0 4 2 1 2 7 0 25 Rådgivernes besvarelser giver et samlet gennemsnit på 5,7. Resultatet af målingen viser, at der er en stor spredning i rådgivergruppen i forhold til i hvor høj grad den løsningsorienterede tilgang er blevet en integreret del af deres sagsbehandling. Igen er der en overvægt af rådgivere, som har svaret 5 eller derover. Det andet spørgsmål lyder I hvor høj grad kan du genkende din rolle i sagsbehandlingen, som en der faciliterer de processer, der skal muliggøre at familierne selv kan formulere og skabe løsninger på deres vanskeligheder?. Ved dette spørgsmål fordeler rådgivernes svar sig som vist i nedenstående tabel: Svarmuligheder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal valgte svarmuligheder 0 0 1 2 4 4 3 2 2 6 1 25 Rådgivernes besvarelser giver et samlet gennemsnit på 6,2. Resultatet af målingen viser, at en stor del af rådgiverne kan genkende deres rolle i sagsbehandlingen, som en der faciliterer de processer, der skal muliggøre at familierne selv kan formulere og skabe løsninger på deres vanskeligheder. For at undersøge om rådgiverne oplever, at Signs of Safety øger den faglige kvalitet i sagsarbejdet, har de skullet svare på følgende spørgsmål I hvor høj grad oplever du, at Signs of Safety er med til at øge den faglige kvalitet i din sagsbehandling?. Rådgivernes svar fordeler sig som vist i nedenstående tabel:

Side 15 Svarmuligheder 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Antal valgte svarmuligheder 0 0 3 2 1 2 3 3 4 4 3 25 Rådgivernes besvarelser giver et samlet gennemsnit på 6,5. Resultatet af målingen viser, at størstedelen af rådgiverne oplever, at metoden er med til at øge den faglige kvalitet. Udover den konkrete brug af metoden Signs of Safety, som der er målt på, kan netværksrådgiveren også have haft positiv betydning for kvaliteten i sagsarbejdet ift. det skærpede fokus der har været i sagerne og muligheden sparring. Opsummerende viser undersøgelsen, at der er stor forskel på, hvor ofte rådgiverne anvender metoden og derved også i hvor høj grad metoden er blevet en integreret del af deres sagsbehandling. I kommentarfeltet uddyber flere af rådgiverne, at det handler om at få mere øvelse og træning i metoden samt at det tager tid, før den bliver en naturlig del af deres sagsbehandling. Dertil kommer at størstedelen af rådgiverne oplever, at Signs of Safety øger den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Evaluering af psykologen og familierådgiverens indsats Rådgiverne i Familieafdelingens modtagefunktion har deltaget i et gruppeinterview med fokus på deres oplevelse af psykologen og familiebehandlerens indsats samt om de har medvirket til udvikling af den faglige kvalitet i sagsarbejdet. Rådgiverne i modtagefunktionen giver alle udtryk for, at psykologen og familiebehandlerens indsats har haft positiv betydning. Blandt andet fortæller flere af rådgiverne, at det var en lettelse for dem, da Indsatsteamet startede op, da der ingen ventetid var og de derfor hurtigt kunne få ekspederet familier videre til et forløb ved dem. Tidligere har de oplevet lange ventetider (op til 6-8 måneder), når familier skullet i 11.3 eller 11.7 forløb. Dog er ventetiden ved psykologen og familiebehandleren øget over tid. Fremadrettet mener rådgiverne, at ventetiden bør afkortes, da den hurtige indsats er vigtig for at undgå at underretninger udvikler sig. Rådgiverne i modtagefunktionen er enige om, at Indsatsteamets fysiske placering på Rådhuset har stor betydning. Det medvirker både til en hurtig indsats og giver mulighed for løbende faglig sparring og spørgsmål om underretninger og sager. Fordelen ved at psykologen og familiebehandleren sidder tæt på fysisk er, at de er let tilgængelige. Eksempelvis giver det mulighed for sparring om bl.a. hvilken indsats der er hensigtsmæssig ved en konkret underretning. De kan desuden trække på psykologen eller familiebehandlerens viden om forløbet og familien, hvis sagen udvikler sig.

Side 16 Rådgiverne oplever, at psykologen og familiebehandleren medvirker til at øge den faglige kvalitet i sagsarbejdet gennem den løbende faglige sparring og tværfaglig sagsanalyse. Tværfaglig sagsanalyse er et tilbud, hvor rådgiverne kan bringe en sag ind og få den vendt af psykologen, familiebehandleren og netværksrådgiveren. Man kan også blot deltage og få inspiration og ny viden. Rådgiverne er enige om, at disse tværfaglige sagsanalyser både er god inspiration og hjælp til deres sagsforløb. Dog bliver det ofte nedprioriteret, fordi de ikke oplever at have tid til at deltage. Opsummerende viser rådgivernes evaluering af Indsatsteamet, både netværksrådgiveren, psykologen og familiebehandleren, at de medvirker til at øge den faglige kvalitet i sagsarbejdet i Familieafdelingen. Det er dog vigtigt at bemærke, at der er et fortsat behov for uddannelse og øvelse i metoderne, bl.a. i Signs of Safety, og det tager tid, før det bliver naturligt for rådgiverne at anvende dem. Opsummering Overordnet vurderes det at Indsatsteamet er godt på vej ift. de opstillede succeskriterie. Kort ift. hvert succeskriterie kan det opsamles: 1. Rådgiverne har afdækket netværket eksempelvis ved brug af Genogram og / eller netværkskort i alle sager. Resultat: Rådgiverne har hver især ca. 30-45 aktive sager, det betyder derfor, at kun to af rådgiverne midtvejs i projektperioden er tæt på eller opfylder succeskriteriet i Indsatsteorien om, at netværket afdækkes ved at bruge genogram og/eller netværkskort i alle sager. Derimod gør det sig gældende for over halvdelen af rådgiverne, at de på nuværende tidspunkt kun afdækker netværket i under en tredjedel af deres sager. 2. Maximum 20 % af nye underretningssager bliver til sager, hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse. Resultat: I 19 % af alle nye underretningssager i 2015 og 16 % af alle nye underretningssager i 2016 er der truffet afgørelse om en børnefaglig undersøgelse. I forhold til succeskriteriet var dette allerede opfyldt ved projektets opstart. På den baggrund bliver det interessante derfor at følge udviklingen, idet vi allerede fra 2015 til 2016 kan se et fald fra 19 % til 16 %. Der forventes et yderligere fald, når der evalueres igen ved projektets afslutning ultimo 2017. 3. I minimum 5 sager er sikkerhedsplaner valgt som alternativ til anbringelse.

Side 17 Resultat: Ud fra den aktuelle definition af sikkerhedsplaner vil 3 sager på nuværende kunne betragtes som værende pågående sikkerhedsplanlægning. 4. I minimum 5 % af alle anbringelsessager er der valgt netværksanbringelser. Resultat: I 6 ud af 34 nye anbringelsessager er valgt netværksanbringelse i 2016, det vil sige i 18 % af alle nye anbringelsessager. Det betyder, at man allerede nu har nået succeskriteriet ift., at netværksanbringelser er valgt i minimum 5 % af alle anbringelsessager. Der forventes en yderligere stigning, når der evalueres igen ved projektets afslutning ultimo 2017. 5. Alle familier oplever en positiv forandring i sager, der har været omfattet af indsatsen. Resultat: Ud af netværksrådgiverens 46 sager er det i 39 sager lykkedes at forblive på nuværende trin eller gå ned af indsatstrappen. I forhold til psykologen/familiebehandlerens trivselsmåling viser denne en tydelig tendens til, at familierne har oplevet en bedre trivsel efter samtaleforløbet. Samme billede viser interviewene, hvor der for alle interviewede familier er sket en positiv udvikling i sagen. 6. Alle rådgivere oplever øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i sager, der har været omfattet af indsatsen. Resultat: Evalueringen af Indsatsteamet, både netværksrådgiveren, psykologen og familiebehandleren, viser, at de medvirker til at øge den faglige kvalitet i sagsarbejdet i Familieafdelingen. Der er et fortsat behov for uddannelse og øvelse i metoderne, bl.a. i Signs of Safety, og det tager tid, før det bliver naturligt for rådgiverne at anvende dem. Generelt viser midtvejsevalueringen, at Indsatsteamet er godt på vej ift. at nå succeskriterierne i Indsatsteorien. Der vil blive lavet en afsluttende evaluering efter projektets afslutning, hvor der vil blive fulgt op på resultaterne i første kvartal af 2018. Midtvejsevalueringen er lavet på baggrund af det store forarbejde som medarbejdere og leder af Indsatsteamet har lavet ift. udarbejdelse af en indsatsteori og løbende opsamling af resultater. Midtvejsevalueringen er udarbejdet af konsulenter fra Konsulentafdelingen i Børne- og Undervisningsforvaltningen i tæt samarbejde med ledelsessekretariatet samt medarbejdere og leder af Indsatsteamet.