Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have fået mere viden om demens og delir, er jeg begyndt at stille flere spørgsmål, når vi snakker om, at en patient virker dement, siger demenskonsulent, og ergoterapeut ved Horsens-Brædstrup Sygehus, Lotte Frederiksen. - Spørgsmålene kan starte en tværfaglig dialog, hvor observationer og de enkelte fags viden om patienten bliver sammenholdt. På den måde kan vi bedre nå frem til, om mistanken om demens er reel. Nogle af de patienter, vi før omtalte som demente, var nok i virkeligheden delirøse. Vidensopbygning Den øgede faglige opmærksomhed om forskellen mellem demens og delir opstod i forlængelse af, at Lotte Frederiksen i 2004 tog en tre-ugers demenskonsulentuddannelse fra Vejle Amt efterfulgt af en uges praktik på et demensplejehjem. Dertil kommer, at Horsens-Brædstrup Sygehus per oktober 2005 fik et selvstændigt Geriatriafsnit med en geriatrisk overlæge. (Se side 20). Demensudredning For at udelukke differentialdiagnoser, og som led i en demensudredning, skal man se på det samlede kliniske billede, når der er mistanke om demens. Inklusive patientens adfærd og funktionsevne nu, og ikke mindst billedet af patienten før nuværende tilstand. Ligesom man tager blodprøver, og kan lave CT-scanning, der kunne udelukke eksempelvis tumorer. Desuden må man forholde sig til kriterierne for at diagnosticere demens. Vigtigt er det, at patienten er i centrum, og er informeret og involveret omkring en eventuel demensproblematik. Ligeledes er patientens pårørende og netværk en vigtig ressource i kortlægningen af patientens vanlige adfærd og funktionsevne. Lotte Frederiksen er 31 år, og blev færdiguddannet som ergoterapeut for tre et halvt år siden. Hun fortæller, at hun, inden hun tog demenskonsulentuddannelsen, ingen erfaring havde med at arbejde med demente. - I det nye geriatriafsnit er vi i gang med behandlingen fra dag et. Samarbejdet omkring patienten bliver planlagt i et tværfagligt team, der indbefatter alle dem, der behandler, foruden patienten selv og de pårørende. Det gør behandlingen mere målrettet. Ovenstående er væsentlige elementer i det, Horsens-Brædstrup Sygehus gør for at forbedre behandlingen af ældre patienter. Skelne mellem demens og delir En del af fagligheden omkring delir og demens handler også om at undgå, at patienterne bliver stemplet som demente, uden at være diagnosticeret. - Somatiske lidelser, der kan give demenslignende symptomer, må være udelukket, før patienten kan karakteriseres som dement. Det kan eksempelvis være blærebetændelse, væskemangel, tumorer eller medicinpåvirkning, siger Lotte Frederiksen. I den sammenhæng vil det også nogle gange være et spørgsmål om at opspore demens eller begyndende demens. Samt at sikre, at der etableres de rette kontakter i forhold til en egentlig demensudredning. Den egentlige demensdiagnose En egentlig demensdiagnose stilles af en specialist på området, og det kræver henvisning fra egen læge. I Vejle Amt er specialisterne Gerontopsykiatrisk Team, som blandt andet består af speciallæger og sygeplejersker. - Ved mistanke om demens kan det være en god ide at kontakte demenskonsulenterne i kommunerne, med tilsagn fra patienten. Hvis vi har en reel mistanke om, at patienten kan være dement, er det også vigtigt, at egen læge bliver 16 l ergoterapeuten l januar 2006
Ergoterapeut, demenskonsulent, Lotte Frederiksen (i forgrunden) fortæller, at ergoterapien er blevet mere målrettet og effektiv efter at behandlingsplaner bliver udarbejdet i et team på Horsens-Brædstrup Sygehus. I temaet indgår blandt andet plejepersonale, sygeplejerske, fysioterapi og ergoterapi samt geriatrisk overlæge. Gruppearbejdet fremmer den fælles vidensopbygning. informeret for at kunne følge op på undersøgelser, siger Lotte Frederiksen. - Det kan i nogle tilfælde være vigtigt at lave en dagsplan for patienten. Samt at komme med gode råd i forhold til skærmning og lignende i et samarbejde med plejepersonalet. For at nå frem til en helhedsbetragtning over for ældre med funktionsevnenedsættelser indhentes oplysninger om patientens vanlige funktionsevne, samtale, ADL-vurderinger, kognitive tests og, eller, AMPS-undersøgelse. Nogle gange har Geriatriafsnit på Horsens-Brædstrup Sygehus også haft gavn af at kontakte Gerontopsykiatrisk afdeling for råd og sparring omkring medicinering. ergoterapeuten l januar 2006 l 17
Ubrugte demenskonsulentuddannelser Det ser ikke ud til, at sygehusene i større omfang benytter de demenskonsulentuddannelser, der findes I Vejle Amt har demenskonsulentuddannelsen eksisteret siden først i 90 erne. Inden for de sidste par år har de sociale højskoler og Forvaltningshøjskolen også oprettet tilsvarende uddannelser. Deltagerne er typisk plejepersonale fra kommunernes skærmede enheder og plejehjem. Det ser ikke ud til, at det er almindeligt, at hospitalsergoterapeuterne tager demenskonsulentuddannelsen. Lotte Frederiksen, der har fået denne overbygning som hospitalsergoterapeut, har undersøgt sagen i forskellige faglige sammenhænge, og hun har ikke mødt andre hospitalsergoterapeuter med uddannelsen. - Blandt andet som konsekvens af demensuddannelsen kan det mærkes, at vi har fået en større viden om demens og delir i afdelingen. Det er med til, at vi bedre kan målrette vores ergoterapi til de forskellige grupper. - Vi vil vi gerne have kontakt for sparring og inspiration, hvis der er ergoterapeuter eller en anden faggruppe, der har en demenskonsulentfunktion på et sygehus, siger Lotte Frederiksen. Studieleder ved Ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg, Gerd Hersløv, bekræfter, at udannelsen sjældent får hospitalspersonale som elever. Uddannelse til nøgleperson Amtssundhedssygeplejerske, Anita Fogh i Vejle Amt oplyser, at en del af ideen med den demenskonsulentuddannelse, Erfaringer med delirøse og demente Her følger nogle pointer om arbejde med delirøse og demente sygehuspatienter, fra demenskonsulent og ergoterapeut Lotte Frederiksen, Geriatriafsnittet, Horsens-Brædstrup Sygehus Patientgruppen er typisk den ældre patient med en somatisk sygdom, for eksempel blærebetændelse eller dehydratio, som kan forårsage, eller har forårsaget, fald. Patienten har ofte været syg derhjemme gennem dage og forandret sig adfærdsmæssigt, bliver forvirret, sorttalende. Nogle bliver hallucineret. Noget af det vigtige at være opmærksom på i forhold til de delirøse er: Kendskab til patientens vanlige funktionsevne, fysisk og kognitivt At observere og lytte til patienten 18 l ergoterapeuten l januar 2006
som hun koordinerer, er at målrette den til nøglepersoner, med henblik på at de bagefter videreformidler, såsom via undervisning. Noget Lotte Frederiksen har været med til i form af intern undervisning på hospitalet sammen med en afdelingssygeplejerske fra Gerontopsykiatrisk Afdeling. - Måske vil denne form for videreformidling også komme til at omfatte de øvrige afdelinger på sygehuset, men Horsens- Brædstrup Sygehus har som en start prioriteret medicinsk afdeling, oplyser ledende ergoterapeut, Lene Lange. Kursusrabat Socialstyrelsen giver ekstraordinært et øget tilskud til den demenskonsulentuddannelse, som de sociale højskoler og Forvaltningshøjskolen kører. Det drejer sig om tre moduler á 54 undervisningstimer. Prisen er normalt 20.400 kroner, men indtil marts 2007 er den sat ned til 2000 kroner, oplyser studieleder Berit Møller fra Den Sociale Højskole i Odense. Efter at have taget demenskonsulentuddannelsen stiller ergoterapeut Lotte Frederiksen flere spørgsmål, når man på afdelingen taler om, at en ældre patient nok er dement. Der kan være, at vedkommende i virkeligheden er delirøs. Noget der kan afhjælpes med skærmning og det rette nærvær. At sørge for gode rammer under indlæggelse At sørge for hurtig og tryg udskrivelse At sørge for at patienten genvinder tabt funktionsevne At forhindre forværring i den delirøse tilstand Delirøse patienter har også brug for gode rammer under indlæggelsen for ikke at forstærke tilstanden yderligere. Det kan handle om skærmning, fast struktur i form af genkendeligt personale, ro og tryghed, samt en god kommunikation med den enkelte og korte beskeder, tid og tilstedeværelse fra personalet. Hvordan kan behandlingen af disse patienter gå fejl? Det er vigtigt at tænke på, at selvom en blærebetændelse er behandlet, kan symptomerne, den delirøse tilstand, godt vare ved i uger efter. Det kan dermed let forveksles med demens. En depressiv tilstand hos ældre kan også vise sig ved atypiske symptomer. For eksempel kognitive forstyrrelser, der let kan forveksles med demens. Sådan at eventuel depression heller ikke bliver behandlet korrekt. Også derfor er det vigtigt med en grundig udredning og kontakt med patientens netværk for forhistorien om patienten og dennes funktionsevne før indlæggelse. Noget andet vigtigt at tænke på er ældre patienter med nedsat hørelse. Hvis ikke patienterne hører og forstår, hvad vi siger, opfatter vi dem ofte som forvirrede og måske demente. Et aspekt er også, hvis patienten får medicin, der i sig selv kan give konfusion. Tager patienten medicin i ny og næ? For eksempel beroligende, sovemedicin eller smertestillende. En delirøs tilstand kan vare fra dage til uger, og nogle patienter bliver først sig selv igen, når de kommer i vante og trygge omgivelser. Det er også vigtigt at være opmærksom på begyndende delir hos patienter med en lang sygehusindlæggelse. Geriatriske patienter har brug for så kort tid som muligt på sygehuset. Dog ikke at forstå, at de ikke skal have den nødvendige behandling. Hvordan vil du definere ergoterapeutens kernefunktioner overfor delirøse, også i forhold til de andre faggrupper? Skabe ro for patienten, forsøge at bryde den delirøse tilstand. Opmærksomheden om patientens tidligere funktionsevne. Daglige vurderinger, observationer, træning for at vurdere fremgangen. Dialog med plejepersonale og læge for behandling, symptomer, døgnrytme. Ergoterapeuten skal være med til at skabe overgang mellem hospital og hjem, såsom med hensyn til hjælpemidler og boligindretning. ergoterapeuten l januar 2006 l 19
Nyt geriatriafsnit Det har styrket ergoterapien på Horsens-Brædstrup Sygehus, at der er kommet et selvstændigt geriatrisk afsnit. Forskellen på før og nu er, at det i dag er et team af geriater, medicinsk læge, pleje, fysioterapi og ergoterapi, der drøfter patienten, og planlægger behandlings- og træningsforløb. Det sker tre gange om ugen på tværfaglige teamkonferencer. Tidligere blev beslutninger og viden ikke i samme grad koordineret. Det nye geriatriske afsnit blev oprettet i oktober 2005 som konsekvens af, at Sundhedsministeriet har bevilliget seks millioner kroner til at øge indsatsen for den ældre medicinske patient i Vejle Amt - Med den nye tværfaglighed bliver man som ergoterapeut mere synlig i dagligdagen. Man får via den fælles dialog og en fælles målrettet indsats i det tværfaglige team større indflydelse på patientforløbet, og bliver bedre til at opstille mål for, og sammen med, patienten. Ligesom ergoterapeuten bliver den gennemgående person for nogle patienter, ifølge Lotte Frederiksen. helhedsorienteret behandling Som del af målsætningen for det nye geriatriafsnit skal det tværfaglige team, senest fem hverdage efter, at patienten er indlagt, holde et målsætningsmøde sammen med patienten og gerne pårørende og hjemmepleje, for at opstille konkrete mål for indlæggelsen. Målsætningsmødet - Hvis det vigtigste i målsætningen, set fra patientens side, er at lære at gå to trin op, fordi der er to trin mellem stuen og gangen, og selv at kunne klare toiletbesøg, så er det disse ting, der bliver aftalen med patienten, og som træningen bliver målrettet, fortæller Lotte Frederiksen. Noget af det, man også går efter med det nye geriatriafsnit, er en helhedsorienteret behandling af de ældre medicinske patienter via den tværfaglige indsats. Hvor resultatet gerne skulle være kortere, og mere hensigtsmæssigt, patientforløb, bedre udskrivelse, og mere målrettet rehabilitering på Horsens-Brædstrup Sygehus. Ergoterapien på Horsens-Brædstrup Sygehus består af en ledende ergoterapeut, en afdelingsterapeut, en klinisk underviser, en pædagog og en sekretær samt 21 ergoterapeuter i de forskellige specialer, hovedsageligt ansat i deltidsstillinger. TEMPUR I ALLE SITUATIONER Trykaflastning er nødvendig i alle situationer, hvor der er risiko for tryksår. Udnyt Tempurs egenskaber i alle situationer, spar tid og penge. TEMPUR er et viskoelastisk, temperaturfølsomt materiale bestående af åbne celler, der føl ger kroppens konturer nøjagtigt. Den sfæriske cel lestruktur bevæger sig nænsomt omkring krop pens kurver, så der ydes fuldkommen støtte, hvor der er behov for det, men uden at der dannes modtryk. KONTAKT TEMPUR DANMARK A/S FOR NÆRMERE INFORMATION Holmelund 43. 5560 Aarup. Tlf.: 63 43 43 69. Fax: 63 43 43 60 20 l ergoterapeuten l januar 2006