Vi skaber en bedre fremtid

Relaterede dokumenter
Building a Better Tomorrow

CISUs STRATEGI

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Et kærligt hjem til alle børn

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

International Aid Services Danmark

Engagement Udvikling Faglig kompetence. Vi bygger bedre. Palæstina

Ingeniører Uden Grænser. Seniorprogram: Styrken ligger i viden og erfaring

Kapacitetsopbygning - et redskab i boligsocialt arbejde?

DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ

Strategiplan

Viva Danmark. Strategi

HANDICAPORGANISATIONERNE I DANMARK INTERNATIONALT UDVIKLINGSSAMARBEJDE FOR INKLUSION AF MENNESKER MED HANDICAP STRATEGI

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPENS STRATEGI OVERORDNET STRATEGI FOR ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Strategi Rettigheder til, i og gennem uddannelse.

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Forord. På vegne af Byrådet

Vi skal gøre en forskel

S T R AT E G I

DIEH strategi Danmarks førende alliance inden for etisk handel

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

STRATEGI IDÉER SOM KAN INSPIRERE

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Ingeniører Uden Grænser - Skt. Annæ Plads 16, København K - CVR-nummer:

Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og prioriteringer. Skaber rammer for et godt liv for alle borgere

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Strategi Mere Mødrehjælp

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

Velfærd gennem digitalisering

Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

ORGANISATIONS- BESKRIVELSE

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Pejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

10279/17 ipj 1 DG C 1

GG strategi 17. august Forord

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

LAG Midt-Nordvestsjælland

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

PIXI-udgave af Fagcenter for Socialpsykiatris Udviklingsplan

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Løsninger til fremtidens landbrug

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

GG strategi 27. juli Forord

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Bæredygtig. Spare og låne grupper. Godkendt på bestyrelsesmødet 4. december CARE Danmarks vision 2020

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Lokal Agenda 21-strategi

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune

FOLKEKIRKENS DENMARK. VisioN. Oktober 2010 Folkekirkens Nødhjælp. Plan

Folkeoplysningspolitik

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni oktober 2011

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

FOLKEKIRKENS NØDHJÆLPS GLOBAL STRATEGI

NORDISK PROGRAM FOR 2030-AGENDAEN. Programbeskrivelse Generation 2030

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Lokal Agenda 21-strategi FORSLAG Offentlig høring 21. juni september 2011

Evalueringsstudie 2014/1: Gennemgang af budgetstøtteevalueringer

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Sociale partnerskaber

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Målrettet og integreret sundhed på tværs

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

POLITIK FOR ADMINISTRATION OG PERSONALE

Stil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi

Kolding Kommune Fundraising-strategi vol Kolding Kommune Fundraising-strategi vol. 2.0

INTERNATIONAL STRATEGI

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

strategi Folkeligt engagement og meningsfulde resultater i global bæredygtig udvikling

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

LØFT TEAMET TIL NÆSTE NIVEAU Styrk jeres trivsel, engagement og produktivitet

Transkript:

Vi skaber en bedre fremtid Strategi og fokusområder 2015 2020 INGENIØRER UDEN GRÆNSER IUG, partnermission Ghana

Indhold Indledning 2 ----Hvorfor en strategi for IUG 2 ----IUG fra 2015 til 2020 2 Ingeniører uden Grænsers Vision og Mission 3 ----Vision (for hvilket overordnet mål virker IUG) 3 ----Mission (hvad er IUGs bidrag til at opnå det overordnede mål) 3 Ingeniører uden Grænsers Værdigrundlag 4 Ingeniører uden Grænsers Indsatsområder (fagteknisk og geografisk) 5 ----Fagtekniske Indsatsområder 5 ----Geografiske Fokusområder 7 ----Tværgående Hensyn 8 Ingeniører uden Grænsers Organisatoriske Fokusområder 8 Finansiering 9 Udfordringer og Risici 10 1

Indledning Ingeniører uden Grænser (IUG) blev etableret i 2001 som ingeniørteknisk ressourcebase for de store NGO er generelt. Samarbejdspartnere var Røde Kors, UNHCR, Norsk Kirkehjælp, Folkekirkens Nødhjælp, mfl. Første eget projekt blev startet i 2007, og siden har IUG udviklet sig som en meget aktiv og engageret græsrodsbevægelse med virkelyst og solidaritet med verdens fattige og marginaliserede befolkninger som drivende kraft. De sidste otte år er IUG vokset og har løbende udviklet sig som en udviklingsorganisation i fremdrift, trods sin relativt lille størrelse. IUG fokuserer i dag på tekniske humanitære aktiviteter, beredskab, projektaktiviteter, projektudvikling, bæredygtighed, m.v., baseret på frivillig indsats. Formålet med dette dokument er at beskrive IUGs strategi og fokusområder for de kommende fem år for medlemmer og andre interessenter. IUGs bestyrelse og sekretariat er ansvarlig for udførelsen af strategien inden for rammerne af gældende vedtægter. Hvorfor en strategi for IUG For at komme fra mission til realisering af visionen skal man som organisation have formuleret en strategi og målkæder (sammenhæng og understøttelse af organisationens indsatsområder). At komme fra mål til handling sker gennem udarbejdelse af overordnede pejlemærker for IUG (Strategi) samt en tidssat handlingsplan. Handlingsplaner til at understøtte IUGs strategi 2015 2020 vil som udgangspunkt være af et års varighed, og vil løbende blive fulgt op og fungere som pejlemærke for den siddende bestyrelse. IUG fra 2015 til 2020 Med afsæt i strategien Vi skaber en bedre fremtid - Strategi og fokusområder 2015 2020 vil IUG bevæge sig frem mod følgende målsætninger. IUG har etableret tætte og langsigtede partnerskaber med en række relevante samarbejdspartnere både internationalt og lokalt (NGO er og donorer). IUGs projekter har en stor sammenhængskraft og synergi på tværs af IUGs tematiske fokusområer, og der arbejdes ud fra en programtilgang. IUG har specialiseret sig inden for specifikke kerneområder og specifikke tekniske løsninger. Vi kan tilbyde videnoverførsel og tekniske løsninger, som er testet og fundet velegnede i de lokale sammenhænge, hvor IUG hovedsageligt arbejder og i forhold til at skabe merværdi og forbedre levevilkår. IUG baserer sit virke på et stærkt og bredt fagligt fundament med afsæt i involvering af flere aktive frivillige med viden og erfaring inden for IUGs fokusområder. 2

Ingeniører uden Grænsers Vision og Mission Vision (for hvilket overordnet mål virker IUG) IUGs Vision: Ingeniører uden Grænser, DK, arbejder for at udvikle stærke og bæredygtige samfund samt at understøtte udviklingsprocesser, der bygger på retfærdig fordeling af de til rådighed værende ressourcer. IUG arbejder for, at verdens fattige skal blive aktivt inddraget i bekæmpelse af fattigdom og marginalisering. Vi tror på og har som udgangspunkt, at verdens fattige har og kan opbygge tekniske og faglige kompetencer til selv at spille en afgørende rolle i opbygning og udvikling af deres respektive samfund. IUG har en vision om skabelse af bæredygtige og modstandsdygtige lokalsamfund, hvor udvikling er skabt på et fundament af relevant kapacitetsopbygning, tilvejebringelse af bæredygtige metoder og høj grad af inddragelse af befolkningen. Det er nødvendigt, at lokalbefolkningen bidrager til identificering af problemer og løsninger på deres egen fattigdom, socialt og økonomisk eller anden form for marginalisering. Mission (hvad er IUGs bidrag til at opnå det overordnede mål) IUGs Mission: At støtte udsatte befolkningsgrupper gennem tekniske, bæredygtige og lokale løsninger. At udføre udviklings- og nødhjælpsarbejde med afsæt i den danske ressourcebase. At opbygge viden og kvalifikationer i vores ressourcebase til at virke i en global udviklingssammenhæng. 3

Med afsæt i den danske fagtekniske ressourcebase i bred forstand er det IUGs mission at mobilisere solidaritet og virkelyst til at bistå nødlidende og fattige befolkninger med relevante tekniske løsninger. IUG søger at opbygge tekniske kompetencer og et fundament for befolkningen i vores samarbejdende lande således, at denne bliver en aktiv agent for egen udvikling. IUG ser det som en central opgave at sikre, at den danske ressourcebase har kendskab til udviklingsproblematikker generelt, og opbygger viden samt kapacitet til aktiv nedbringelse af fattigdom via implementering af relevante og bæredygtige projekter i et udviklingsperspektiv. I IUG baserer vi vidensoverførsel på et fundament af høj teknisk kunnen i vores ressourcebase. Med afsæt i et fattigdomsfokus tilbyder IUG samarbejde og bistand med målgrupper verden over, der med afsæt i deres fattigdom og marginalisering ellers aldrig ville kunne gøre brug af kommercielt baseret ingeniørydelse. For IUG er det en hovedmission, at basale livsforbedrende ingeniørydelser også kommer verdens fattigste befolkninger til gode. Som reflekteret i IUGs værdigrundlag er bæredygtighed et kernefokus i IUGs mission. Ved bæredygtighed mener IUG: Miljømæssig bæredygtighed: Tekniske samarbejde og resultater, som ikke medfører en nedslidning af fysisk miljø eller i velfærd for projektets målgruppe og deres samfund. Social/Institutionel bæredygtighed: Kapacitetsudvikling og styrkelse af lokal organisering til fremtidssikring af resultater af det tekniske samarbejde. Økonomisk og finansiel bæredygtighed: Sikring af fortsat økonomisk overskud af det tekniske samarbejde efter endt IUG support, og at slutbrugerne ikke fortsat er afhængige af kraftigt støttede aktiviteter og tilskud. Ingeniører uden Grænsers Værdigrundlag IUG bygger på solidaritet mellem mennesker og frivillighed. For IUG er det behov og ikke politik og religion, der er afgørende: Vi tager afsæt i de internationale udviklingsmålsætninger, love, regler og internationale konventioner, herunder Konventionen til Beskyttelse af Menneskerettigheder. 4

For IUG er bæredygtighed fundamentet for en bedre fremtid: IUGs projekter og aktiviteter skal være relevante i forhold til fattigdomsbekæmpelse og skaffe menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. IUG bygger på hjælp til selvhjælp: Ved inddragelse, kapacitetsopbygning og partnerskaber, lokalt som internationalt, vil vi skabe relevante aktiviteter med konkrete resultater. IUG tror på demokratisk ledelse af samfund, hvor medbestemmelse, åbenhed og gennemsigtighed er fundamentet for al udvikling: IUG har en nultolerence overfor korruption, og søger via sit virke at fremme gennemsigtighed, demokratisk medbestemmelse og respekten mennesker imellem. Ingeniører uden Grænsers Indsatsområder (fagteknisk og geografisk) Fagtekniske Indsatsområder I valg af specifikke fagtekniske indsatsområder til at støtte op omkring IUGs mission er det centralt, at IUGs indsats er funderet i en solid faglig viden og erfaring blandt IUGs medlemmer. I forhold til de strategiske fagtekniske områder til at understøtte vores mission vil der løbende i IUG foretages en vægtning af de videns- og erfaringsmæssige ressourcer, der er til rådighed blandt medlemmer i forhold til godkendelse af nye projekter eller nye fagtekniske indsatsområder. Der vil derudover løbende være behov for at inddrage ekspertiser, som må findes uden for medlemskredsen. Fokusering på specifikke fagtekniske indsatsområder følger et ønske om at konsolidere viden og tekniske kompetencer internt i IUG samt at understøtte en kontinuerlig udvikling af erfaring på et givent felt og i kvaliteten af IUGs aktiviteter. Konsolidering skal være i et givent geografisk område i forhold til vedvarende samarbejde med partner og fagteknisk. Som konsekvens vil IUG i vurdering af nye projektforslag således se på, om der er en langsigtet mulighed for konsolidering med en given partner og inden for et givent fagteknisk område. 5

Med afsæt i erfaring og velkonsoliderede kvalifikationer internt i organisationen vil IUG i sin strategi 2015 2020 prioritere aktiviteter inden for følgende fire fagtekniske områder: Vand, sanitet, hygiejne og sundhed Miljø (affald, vedvarende energi og overordnet miljø planlægning/ styring af en generel bæredygtig udnyttelse af naturressourcer) Fødevaresikkerhed Nødhjælps-/katastrofeassistance (komplementeret med forebyggende, længerevarende tiltag) Vand, sanitet, sundhed og hygiejne Adgang til vand til konsum/produktion Undervisning i sanitet og hygiejne Bæredygtighed /vedligehold Social infrastruktur Miljø Bæredygtig håndtering af affald Etablering af vedvarende energiforsyning Bæredygtig udnyttelse af naturressourcer Mission At støtte udsatte befolkningsgrupper gennem tekniske, bæredygtige og lokale løsninger At udføre udviklings- og nødhjælpsarbejde med afsæt i den danske ressourcebase At opbygge viden og kvalifikationer i vores ressourcebase til at virke i en global udviklingssammenhæng Fødevaresikkerhed Forbedrede produktionsmetoder Etablering af "Productive Homestead" til jordløse husstande Reduktion af tab under og efter høst Forbedret forarbejdning og afsætning Nødhjælps-/katastrofeassistance Skadesvurdering Vand og sanitet Affaldshåndtering i katastrofer Genhusning/nødly Forebyggende beredsskabsarbejde og træning Figur: Fagtekniske indsatsområder under IUG s strategi 2015-2020. 6

Geografiske Fokusområder IUG vil specifikt søge at konsolidere sit virke geografisk, hvor der er en mulighed for langsigtede partnerskaber - byggende på en vurdering af IUGs interne og samarbejdspartnernes kapaciteter. IUG ser en konsolidering på en relativ lille gruppe lande som et aktivt skridt til at fremme IUGs interne viden omkring nationale forhold og derigennem højne kvalitet samt resultater af projekter og samarbejder. Via længerevarende partnerskaber opbygger partner og IUG dels et dybere kendskab til den lokale kontekst politisk, økonomisk som socialt, men også bedre forståelse hinanden imellem. Med afsæt i de seneste års geografiske fokus, opbygning af erfaring og potentiale for videre udrulning af IUGs fagtekniske områder vil IUGs Strategi 2015-2020 have prioriteret fokus på følgende lande: Bolivia Indien Kenya Pakistan Sierra Leone Tanzania IUGs landevalg skal ikke ses som en permanent status quo. IUG vil løbende, jf. de samarbejdsmuligheder der byder sig i Danmark og fra Syd, tage stilling til sin geografiske udbredelse. Dog skal der være relevante og vægtige argumenter for, at et nyt land inddrages som fokusområde. Den løbende vurdering af landevalg vil således blive foretaget med afsæt i nedenstående kriterie: Potentiale for udrulning af IUGs fagtekniske indsatsområder Mulighed for konsolidering geografisk som med partner Nødvendige interne ressourcer til rådighed i IUG IUG vil etablere et programfokus på tværs af specifikke indsatser for at fremme synergien og læringen mellem IUGs partnerskaber og indsatser. Et programfokus vil sikre et længerevarende strategisk perspektiv i de indsatser, som IUG har sammen med sine partnere med en øget kvalitet, permanens og læring som resultat. 7

Tværgående Hensyn Kombineret med vores værdigrundlag vil følgende tværgående hensyn søges addresseret i alle interventioner: Behovsdrevet og inklusiv analyse af problemstillinger af alle relevante aktører, civilsamfund og statslige samt private (uanset køn, alder, politisk og etnisk observans) skal søges hørt og inddraget i identificering af lokale problemstillinger og i valg af løsninger. Opbygning af lokal kapacitet, hvorfor viden og kapacitet altid skal fæstes lokalt. Tilvejebringelse af relevante teknologier og løsningsmodeller, der bygger på en analyse af hvilke lokale ressourcer, der er tilrådighed og af en analyse af lokal kapacitet til drift og vedligehold. Arbejde proaktivt i rammerne af internationale samt nationale udviklingsstrategier i samarbejde med relevante aktører og ind i given kontekst. Øget gennemsigtig og retfærdig fordeling af sociale, økonomiske og miljømæssige ressourcer, herunder arbejde med problemstillinger/marginalisering, der har afsæt i evt. køn, generationer og etnicitet. Kontinuerlig dokumentation og resultatsmåling. Ingeniører uden Grænsers Organisatoriske Fokusområder Følgende organisatoriske fokusområder skal understøtte IUGs udvkling og dermed styrke IUGs muligheder for at udfylde sin mission: Igennem kontinuerligt fokus og udvikling af IUGs faglighed søge at gøre IUG til den foretrukne samarbejdspartner for internationale og danske udviklingsorganisationer. Konsolidering af IUG som en lærende organisation via følordning, læring imellem IUG og partner samt kontinuerlig opkvalificering og fastholdelse af IUGs hovedressource: medlemmerne. Tilpasning og udvikling af interne arbejdsstrukturer i forhold til at muliggøre udførelse af mission og ambitioner på den mest effektive og rationelle måde. Udvikling af partnerskaber (Nord/Nord samt Nord/Syd), specielt strategisk fokus på samarbejde med andre EWB er. 8

Øget inddragelse af den danske ressourcebase i alle IUGs aktiviteter. Gøre IUG til katalysator for effektiv, relevant og nytænkende teknisk kapacitetsopbygning og vidensoverførsel i et udviklingsperspektiv. IUG skal fremme en lærende og nyskabende tilgang i sit arbejde og virke. Videreudvikle decentralisering i IUG gennem styrket tilstedeværelse i IUGs lokalgrupper både i forhold til at være en aktiv ressource i IUGs kommunikation og som projektbærer. Gennemsigtighed, kommunikation og inddragelse af alle relevante aktører i Danmark og i Syd. Finansiering Finansiering af IUGs aktiviteter er primært baseret på kontingenter, donationer og støtte fra offentlige bistandsorganisationer. Det er målsætningen, at kontingentindkomsten kan dække selve driften således, at IUGs drift ikke er afhængig af svingende donationer og støtte fra bistandsorganisationer. Dette skal opnås ved en betydelig forøgelse af medlemstallet, såvel enkeltmedlemmer som firmamedlemmer. Desuden skal omfanget af individuelle og firmarelaterede donationer øges. IUG har tidligere med stort held primært samarbejdet med store danske bistandsorganisationer, som har finansieret IUGs indsats. Indsatsen i dette spor prioriteres også i de kommende år. IUG har med stor succes opnået donationer fra fonde og firmaer. Disse er et solidt fundament for IUGs projekter og skal derfor vedligeholdes og prioriteres via længerevarende samarbejder. Støtte fra offentlige bistandsorganisationer har hidtil kun været fra CISU, der på sigt kan føre til rammeaftaler med CISU/Danida. Der er oplagte muligheder for at få støtte fra internationale bistandsorganisationer som NDF og EDF. Det må forventes, at projekterne vil være større og mere komplekse i forhold til IUGs traditionelle tilgang. 9

Udfordringer og Risici IUG har de sidste år gennemgået en forandring, hvor projekter dels er blevet mere komplekse og længerevarende, og dels forøget i økonomisk volumen. Dette udfordrer IUG i dels at fastholde men også udbygge kvalificerede ressourcer i medlemskredsen, idet kravet til projektledelse i en øget kompleksitet er skærpet. Der vil derfor i de kommende år åbnes op for, at de opgaver, der i IUG løses på frivillig basis, bakkes op af professionelle organisatoriske supportfunktioner. Således vil man fra IUGs ledelse søge at udbygge strukturer, der bakker det frivillige engagement fra IUGs medlemmer op. Der vil være fokus på, at den frivillige indsats gives de bedste forhold til at folde sig ud rent fagteknisk uden en tyngende administrativ, kommunikativ og koordinerende byrde qua den øgede kompleksitet i IUGs engagement. I forhold til øget kompleksitet og implementering af et programfokus vil IUG og dens frivillige ressourcebase blive udfordret på tilgang og metode til udsendelser, idet længerevarende udstationeringer som oftest ikke er mulige inden for rammerne af det frivillige engagement. På dette område vil IUG derfor åbne op for længerevarende lønnede udstationeringer i tilfælde og sammenhænge, hvor det ikke viser sig muligt at trække på den frivillige basis. 10

Vi skaber en bedre fremtid Ingeniører Uden Grænser Skt. Annæ Plads 16, 1250 København K 70 27 40 06 info@iug.dk www.iug.dk