4a - Drejebog - - s1 Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? Indhold Denne øvelse handler om, hvorledes forskellige mekanismer og midler kan virke ekskluderende eller inkluderende. Igennem øvelsen arbejder deltagerne med følgende: Diskussionsøvelse om forskellige forhold, der kan give anledning til eksklusion Kritisk læsning af billedmaterialer Mediers og borgeres reaktioner på billeder og tekster, der kan være ekskluderende Deltagernes muligheder for selv at agere for bedre inklusion for eksempel på skolen Øvelsesrækken giver indsigt i forskellige former for eksklusionsmekanismer: Hvorledes tekst og billeder kan indgå som politiske redskaber til at danne bestemte meninger, holdninger og opfattelser af fx danskhed og fællesskab Deltagerne diskuterer, hvordan billedmateriale kan skabe en virkelighed, som kan virke manipulerende over for modtagerne Vurdering og kritisk stillingtagen, for eksempel i forhold til billede og tekstmaterialer
4a - Drejebog - - s2 Fælles Mål Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse Formål Formål med øvelsen er, at deltagerne får en øget bevidsthed om, hvorledes plakater og billeder kan anvendes, for eksempel i forhold til at danne fællesskaber men også i udelukkelse af fællesskaber. Deltagerne arbejder med: 1. Aflæsning af symboler og andre virkemidler i billedmaterialet 2. Indsigt i forskellige former at ytre sig på og efterfølgende konsekvenser 3. Udvikle og formidle egne bud, hvorledes de kan kommunikere klassens bud på inkluderende fællesskab gennem billeder og tekst/sociale medier. Tid 3-4 timer. ores Danmark Materialer Tablets, eventuelt mobiltelefoner/kameraer til at tage fotos til plancher. Papir/plancher til at lave egne plakater, tuscher, maling m.m. 4b - Deltagerark -, billeder af to plakater; DFs plakat og plakaten Diversidad es nuestra fuerza. Print og laminer eventuelt billederne, et eksemplar per gruppe, grupperne deles op så én halvdel ser på DFs plakat og den anden på Diversidad es nuestra fuerza. 4c - Deltagerark -, med spørgsmål og opgaver til deltagerne (et eksemplar per deltager) Læs eventuelt også artiklen Modkampagne mod DF opstod spontant efter en taxitur, fra Politiken 17. maj 2016 af Mette Olsen (få adgang til Infomedia via UNI-Login), hvor forskellige menneskers reaktion på DF s plakat beskrives
4a - Drejebog - - s3 Introduktion Vi taler i Danmark ofte om, hvem der har ret til at være en del af det danske samfund. En del af denne diskussion foregår og udtrykkes blandt andet gennem politiske signaler i form af plakater og sprog. Dette skal deltagerne arbejde med i denne øvelse. Mennesker oplever og diskuterer eksklusions- og inklusionsmekanismer, som for eksempel begrundes i: hudfarve religion sprog køn seksualitet handicaps kultur Diskussionerne om man kan være en del af det danske fællesskab drøftes, når mennesker mødes, i medierne og i politiske budskaber. I de nedenstående links vil der være eksempler på dette og også på, hvorledes borgere kan agere, når de ikke er enige i de budskaber, der kommer frem. Øvelse 1 Giv grupperne de plakater, som de skal arbejde med: 4b - Deltagerark -, med de to plakater: (DF) og Diversidad es nueastra fuerza fra Bolivia. Se: 4c - Deltagerark -, med opgaver og spørgsmål til plakaterne. Deltagerne skal arbejde med to forskellige plakater, der begge symboliserer fællesskab. Deltagerne skal dels arbejde med DF s kampagneplakat fra maj 2016 og en boliviansk plakat Diversidad es nuestra fuerza (forskellighed er vores styrke). Læs og diskuter også artiklen Modkampagne mod DF opstod spontant efter en taxitur, fra Politiken 17. maj 2016 af Mette Olsen (få adgang via UNI-Login), hvor forskellige menneskers reaktion på DF s plakat beskrives Klassen udarbejder deres egen plakat, som symbolisere et inkluderende fællesskab.
4a - Drejebog - - s4 Refleksion og opsamling Hvilke inklusionsmekanismer kender deltagerne eller har selv oplevet jvf. de 7 punkter først i øvelsen? Hvorledes bidrager politiske budskaber til at definere, hvem der er inde, og hvem der er ude af et fællesskab? Oplever deltagerne, at billeder virker anderledes end tekster? Drøft hvad der har betydning for, hvordan en modtager læser billeder og aflytter ord? Har afsenderen betydning for, hvorledes vi modtager budskabet (for eksempel en fodboldspiller, en politikere, en sanger, en aktivist?) Hvilket ansvar og pligt knytter sig til ytringsfrihed?
4b - Deltagerark - - s1 Plakater Print billederne så halvdelen af grupperne kan få DFs plakat og den anden halvdel, kan få plakaten; Diversidad es nuestra fuerza (forskel lighed er vores styrke). e r o V k r a m n a sd
4b - Deltagerark - - s2
4b - Deltagerark - - s3
4c - Deltagerark - - s1 Øvelse 1 I skal nu arbejde i grupper á fire personer. Halvdelen af grupperne arbejder med og halvdelen med Diversidad es nuestra fuerza, der betyder; forskellighed er vores styrk, og er spansk. 1. Hvem har lavet plakaten? 2. Hvilken fortælling/fortællinger giver plakaten om fællesskab? 3. Hvem er modtagerne? 4. Hvad tænker man som læser om budskabet? 5. Hvad er afgørende for, hvordan man læser budskabet? 6. Hvilken betydning har teksten for opfattelse af plakaten? 7. Kan billedet udtrykke noget, som ordene ikke kan? 8. Giv eksempler på skjulte budskaber (fx ved at noget/nogen er der? Noget/nogen ikke er der?). Når plakater sættes op i det offentlige rum, får det reaktioner både fra medierne, borgere og organisationer. Diskuter følgende spørgsmål: Tror I, jeres plakat har udløst særlige reaktioner enten i medierne eller hos borgerne? Er der mon forskel på reaktioner på plakaten i Danmark og i Bolivia? Hvis I ikke kan finde noget på jeres plakat, så prøv at finde andre eksempler på plakater eller billeder, der kan bruges til at få særlige politiske budskaber ud.
4c - Deltagerark - - s2 Præsenter jeres plakat I skal nu præsentere jeres gruppes plakat (Danmark og Bolivia) og argumentere for, hvorfor netop jeres plakat styrker fællesskabet i et land. Reaktioner på DFs plakat Find forskellige bud på borgernes svar (for eksempel plakater) og holdninger til plakaten vores Danmark på nettet under samme titel. Præsenter dem for hinanden lav en afstemning om, hvilken en der er sjovest, mest inkluderende/ ekskluderende. Deltagerne finder sammen kriterierne for afstemningen. Ekstra Øvelse Hvis I har tid, kan hver gruppe lave en plakat med deres eget bud på eller Vores skole. I kan også lave en konkurrence, hvor resten af skolen stemmer om, hvilken plakat der er bedst. Plakaterne hænges op et synligt sted på skolen. Vinderplakaten kan placeres centralt på skolen. Refleksion og opsamling Hvilke betydning kan billeder og tekster i det offentlige rum betyde for eksempel for fællesskab? En rettighed, der ofte fremhæves er ytringsretten både i relation til pressen og privatpersoner: Hvilke regler, pligter og ansvar, synes I, der er i forhold til ytringsfrihed i det offentlige rum? Hvorledes anvender deltagerne selv ytringsfriheden for eksempel på skolen eller i lokalmiljøet?