Olsen Den Skaldede Kok & Stine Junge Albrechtsen Gastric Bypass Inspiration til livet og maden efter operationen muusmann forlag
Indhold Indhold Forord 7 Ideen 9 Hvad er en gastric bypass, og hvilke konsekvenser har det for krop og kost? 10 Kort om gastric bypass-operation 11 Hvad betyder en operation for kosten? 11 Hvem er den typiske gastric bypass-patient? 11 Før operation 12 Efter operation 13 Hvad er risikoen for komplikationer ved en gastric bypass? 14 Alternativer til gastric bypass 15 Hvem bør ikke få en gastric bypass-operation? 15 Olsens historie 16 Flydende kost dag 1-14 efter operationen 22 Kostplan til Flydende kost 26 Typiske spørgsmål, når man er på flydende kost 28 Sådan bruger du opskrifterne i bogen 31 Opskrifter til Flydende kost 32 Grøntsagsfond som basis til supper 33 Broccoli-linse-suppe 35 Ærtesuppe 37 Smoothie med tropefrugt og banan 39 Blød kost dag 15-21 efter operationen 40 Problematiske fødevarer, når man spiser blød kost 42 Tips til god spiseteknik 43 Typiske spørgsmål, når man spiser blød kost 44 Kostplan til Blød kost 45 Opskrifter til blød kost 48 Havregrød med pære og vanilje 49 Spinatgratin 51 Kødboller 53 Omelet med ost 55 Gnocchi 57 Svampesauce 59 Nem tomatsauce 61 Overgangskost dag 22-28 efter operationen 62 Typiske spørgsmål, når man spiser overgangskost 64 Kostplan 1 overgangskost + proteintilskud 66 Kostplan 2 overgangskost uden proteintilskud 67 Opskrifter til Overgangskost 68 Bønnemos af hvide bønner 69 Kikærtemos 71 Torskerognscreme 73 Tunpålæg 75 Fiskedeller med hjemmerørt remoulade 77 Chokoladebudding 81 Tilbage til almindelig mad 82 Hvorfor er proteinerne så vigtige? 85 Kan man få for meget protein? 85 Variation af proteinkilder 86 Hvor mange kalorier? 86 Det virkelige liv med en gastric bypass 86 Jeg har en plan 88 Kostplan til Jeg har en plan 91 Opskrifter til Jeg har en plan 92 Pandekager 93 Kyllingesalat med kikærter 95 Skinkesalat 97 Æggesalat med hellefisk 99 Mellemmåltidsboller 101 Braiseret nakkefilet 103 Mad til muskelmænd og zumbasild 104 Kostplan til Mad til muskelmænd og zumbasild 109 Opskrifter til Mad til muskelmænd og zumbasild 110 Mysligrød 111 Knækbrød med parmesan 113 Linsefarserede kyllingeoverlår 115 Laks med linser og pesto 117 Klatkager af grød 119 Uden mad og drikke duer helten ikke 120 Gode råd mod kvalme 122 Kostplan til Uden mad og drikke duer helten ikke 123 Opskrifter til Uden mad og drikke duer helten ikke 124 Dampet rødspætte i hvid sauce 125 Biscotti 127 En hurtig caffe lattè 129 Livet er stadig en fest 130 Gode råd, når du spiser ude 132 Kostplan til Livet er stadig en fest 133 Opskrifter til Livet er stadig en fest 134 Laks- og kartoffelbøf 135 Aïoli med kartoffel 137 Rejespyd 139 Kyllingespyd 141 4 små appetizers på samme pande 143 Bønnesalat 145 4 5
Ekstranummer 1: Kartoffeltapas med parmesan 147 Ekstranummer 2: Tzatziki 149 Panna cotta 151 Hindbærcoulis 153 Stadig en sukkergris? 154 Hvor slemt er det at spise søde sager? 156 Sødemidler eller sukker? 158 Lavt blodsukker 159 Kostplan til Stadig en sukkergris? 161 Opskrifter til Stadig en sukkergris? 162 Karrysalat til kødpålæg 163 Hjemmelavet italiensk salat 165 Lakseæggekage med hvide bønner og cheddar 167 Hakket kylling på gulerodspind 169 Satay sauce 171 Kartoffel-marcipankage 175 Sommer, sol og ferietid 178 Førstehjælp til feriemave! 180 Ferietips 180 Kostplan til Sommer, sol og ferietid 182 Opskrifter til Sommer, sol og ferietid 184 Avocadocreme 185 Russisk salat 187 Ekstranummer: Torskerognssalat med kapers og linser 189 Stegt røget makrel 191 Paprikasalat 193 Sommersalat med jordbær og vandmelon 195 Kryddersmør 197 Hvad så nu? 198 Hvornår har jeg tabt mig nok? 201 Hvad er BMI? 201 Hvad hvis jeg taber mig for meget? 202 Hvad med kontroller og blodprøver efter operationen? 202 Plej dit parforhold 202 Kostplan til Hvad så nu? 204 Opskrifter til Hvad så nu? 206 Kyllingebryst med tomatpuré og cheddar 207 Ekstranummer: Krydret hummus 209 Kotelet med meget smilende æg, rugbrødscroutoner og persille 211 Ærter med forårsløg 213 Specificerede kostplaner 214 På gensyn 222 Tak til 222 Kilder 223 Forord Antallet af svært overvægtige har været stærkt stigende i de seneste 10-20 år. Der er mange negative konsekvenser heraf: Fedme betyder forringet selvværd for den enkelte, der er en forøget sygelighed, tidligere død og en nedsat fysisk formåen. Samtidig betyder fedme forøgede udgifter for den enkelte og for samfundet. Løsningerne herpå er ikke enkle. For langt de fleste overvægtige bliver fedme et kronisk problem. Nok er overvægtige danskere gode til at tabe sig, men efter endt slankekur tager langt de fleste hurtigt på igen. Vi ved i dag, at årsagen hertil er, at overvægt hos det store flertal medfører blivende fysiologiske ændringer i kroppen, som regulerer vægten tilbage til det forhøjede niveau. Der er derfor to indsatsområder: Forebyggelse af udvikling af fedme, og behandling af dem, der allerede er blevet svært overvægtige. Det eneste, der i dag vides at føre til et blivende vægttab samt forbedret livskvalitet, helbredelse eller forbedring af fedmerelateret sygdom, foruden en forlænget overlevelse, er fedmekirurgi. Dette udføres i dag med kikkertteknik, og de opnåede resultater er så gode, at det har ført til en eksplosiv udvikling i antallet af operationer i hele den vestlige verden, herunder Danmark. Langt flertallet af dem, der bliver opereret i Danmark (over 95 %), får foretaget en såkaldt gastrisk bypass-operation. Selv om dette nærmest revolutionerer tilværelsen for den enkelte, er det ikke en operation, man bare lige går ind til. Dels er der en om end ringe i forhold til risiko ved overvægten risiko for komplikationer, og dels må man følges hele livet til resten af livet med henblik på tilskud af vitaminer, m.m. Endvidere bliver spisemønsteret markant ændret. I den foreliggende litteratur har man langt overvejende fokuseret på selve operationen, selv om et succesfuldt resultat kræver samspil mellem en række andre ting herunder i særlig grad diætetisk opfølgning. Bogens forfattere er eksperter i fedmekirurgi på hver sin måde: Stine Albrechtsen har fulgt og vejledt flere tusinde patienter ved Aleris-Hamlet Privathospital og er herigennem blevet en af landets absolut førende diætister på dette område. Carsten Olsen er en af landets mest anerkendte kokke og har selv fået foretaget en bypass-operation. I bogen gennemgår forfatterne alle faser i forbindelse med operation: Fra overvejelsesstadiet til forløbet under og flere år efter indgrebet. På en særdeles lettilgængelig måde kommer de omkring alt det, der er behov for at vide. Carsten Olsen fornægter heller ikke sin kokkehue : Selv om fedmekirurgi ændrer spisemønsteret, behøver det ikke at være helt så surt. Der er masser af variationsmuligheder i kosten, hvilket fremgår af de velsmagende opskrifter. En stor tak til forfatterne for at udfylde det tomrum, der har været for de mennesker, der enten er blevet opereret eller overvejer at blive det, og ikke mindst for de pårørende. Peter Funch-Jensen Professor, dr.med. 6 7
Carsten Olsen er født i 1964 og startede som 16-årig som kokkeelev på D Angleterre. I 1999 startede Olsen sammen med Merete firmaet Den Skaldede Kok. Gennem årene har Olsen haft sit eget grill-roadshow og tv-køkken, og har udgivet flere bøger og medvirket i diverse kokkeprogrammer. Olsen er desuden jævnligt madskribent, og er aktiv i såvel tv som radio for den gode mads sag. Den sparsomme fritid bruges bl.a. på rockbandet The Midnight Blues og Rock-It. For Olsen er råvaren meget vigtig, og mad skal være nemt, hurtigt, sundt og velsmagende. Stine Junge Albrechtsen er født i 1979, er klinisk diætist og har siden 2008 arbejdet med gastric bypass som sit speciale både på offentligt og privat hospital. Ved siden af dette er Stine ejer af eget firma, Guided by Stine, hvor hun har undervist og vejledt både firmaer, institutioner og private bl.a. i sund kost, vægttab og livsstilsændring. Stines grundholdning er, at sund livsstil ikke skal være kedelig eller leves udelukkende på basis af grøn salat, men at der skal være plads til at nyde livet. Intet er forbudt i Stines køkken man skal bare tænke over mængderne og forholde sig realistisk til kaloriebudgettet. Ideen Ideen til denne bog opstod, da vi mødte hinanden i september 2010 i forbindelse med Olsens kommende gastric bypass-operation. Vi blev enige om, at der manglede supplerende opskrifter og vejledning til det materiale, som Olsen fik udleveret inden operationen, og efter et par møder blev vi enige om, at vi skulle skrive denne bog sammen. Denne bog kan derfor hjælpe dig, der er gastric bypass-opereret, overvejer operation eller er pårørende til en opereret. Det er meget vigtigt for os at formidle denne historie og komme med gode råd og vejledning, men denne bog skal ikke opfattes som reklame for gastric bypass, og vi er helt bevidste om, at en gastric bypass-operation for de flestes vedkommende er sidste udvej. Vi skal ikke gøre os til dommere for eller imod en operation, men konstatere, at det er en mulig løsning, når alt andet er slået fejl. En gastric bypass-operation er et stort og permanent indgreb i mave-tarm-systemet og medfører store ændringer i forhold til optag og omsætning af næringsstoffer herunder fedt og sukker. Derfor er det vigtigt, at man er godt forberedt og informeret om konsekvenserne for krop og kost, inden man tager beslutningen. Gastric bypass kan være en start på et sundere liv og en omlægning af dine kostvaner, hvis og kun hvis du selv er klar til kamp. For det er ikke en mirakelkur, og det er heller ikke en løsning, der gør alt i dit liv anderledes, men det er en mulig løsning for at komme ned i vægt, undgå følgesygdomme og få en bedre livskvalitet. Vægttabet er ikke det væsentligste. Vægttab kan ses som en positiv bivirkning, men fokus skal være på sundhedsgevinsterne ved operationen, fx udsigten til at undgå følgesygdomme af overvægten. En gastric bypass-operation er ikke et mirakel. Med andre ord; hvis du i dit liv har opført dig som en idiot, og du efter en gastric bypass ikke laver om på dine vaner, vil status hurtigt være den samme som før operationen, og så er det måske bedre at lade være! Det er en garanti, at samleveren er den samme, kollegaerne er de samme, og det er du jo i bund og grund også. Du er, som du var før, dog med én forskel! Du har en mulighed for at lave om på dine vaner. Miraklet kommer fra dig, ikke fra en operation. Du må gå forrest i dit liv og bruge den hjælp, der er dig tildelt. Det er vigtigt, at du tager ansvar. Det er ikke andres skyld, at du er overvægtig, og det er ikke op til andre, at du skal lave om på dine vaner. Det kommer fra dig og kun dig. Denne bog er ikke en slankekogebog, ej heller en bog, der fornægter fedt og sukker, for vi er på ingen måde frelste eller helsefreaks, men det er en bog, der tager hensyn til de gener, som fedt og sukker kan medføre for nogle efter operationen. I bogen sammensætter vi en kost, der ikke bare er sund, men også velsmagende og nem at gå til. Vi har fokus på, at råvarer skal være billige, kunne fås i almindelige supermarkeder og genbruges fra dag til dag, så du ikke oplever unødigt madspild. Vi har på alle kostplaner valgt at bruge en del færdige produkter som fx Havrefras og proteinbarer, fordi vi ved, at man i en travl hverdag ikke kan lave alle dagens måltider fra bunden. Alle opskrifter og kostplaner er energiberegnede, så du kan se indhold af proteiner og kalorier for at hjælpe dig til at sammensætte kosten, så du får det minimum af kalorier og proteiner, din krop har brug for. Vi supplerer opskrifterne med vores råd og erfaringer, men husk, at det er dig, der bestemmer i dit liv, og dig, der har muligheden for at livet med en gastric bypass bliver et godt liv. 8 9
Blød kost dag 15-21 efter operationen Kilder til protein i den bløde kost Mængde Kalorier Protein (g) Fedt (g) Kulhydrat (g) Oksekød, hakket, råt, 3-6 % fedt 50 g 63 10,9 1,8 0 Oksekød, hakket, råt, 8-10 % fedt 50 g 84 10,3 4,5 0 Oksekød, hakket, råt, 16 % fedt 50 g 110 9,6 8 0 Torsk, rå 50 g 40 9,3 0,3 0 Torskerogn, konserves 50 g 50 6,9 1,9 1,4 Laks, rå 50 g 89 10 5,5 0 Kyllingefars, rå 50 g 66 10 2,9 0 Tun i vand, konserves 50 g 61 12,7 0,5 0 Tun i olie, konserves 50 g 96,5 12,5 5,2 0 Svinekød, hakket, råt, 3-6 % fedt 50 g 71 10,6 3 0 Svinekød, hakket, råt, 8-10 % fedt 50 g 87 9,8 5,3 0 Svinekød, hakket, råt, 18-20 % fedt 50 g 121 9 9,5 0 Jordnøddesmør (peanutbutter), 1 spsk., 125 4,5 11 3,8 fintmalet 20 g Hytteost, 20+ 50 g 51 6,1 2,7 0,8 Rejer, konserves 50 g 40 8,3 0,6 0,4 Æg, både hvide og blomme* 1 stk., 60 g 85 7,6 5,9 0,6 Æg, hvide, past. 2 stk., 66 g 25 5,6 0 0,7 Friskost, 4 % fedt 50 g 50 6 2 1,8 Friskost, 11 % fedt 50 g 79 5,2 5,7 1,5 *hvis du får problemer med æg, så prøv at undlade blommen, da den er fedtholdig og kan give ubehag hos nogle. Med hensyn til mængder af kalorier, protein og væske er anbefalingerne de samme som til flydende kost. Der skal spises ca. 1200 kcal, 80 g protein og 2-2½ liter væske på en dag. Følg fortsat anbefalingerne fra operationsstedet, eller brug nedenstående plan som inspiration. Der skal nu gå ½ time, fra man har spist, til der drikkes væske. Eller brug vores kostplan på side 45 som inspiration. Der skal nu gå ½ time, fra man har spist, til der drikkes væske. Typiske spørgsmål, når man spiser blød kost Kan jeg bruge babymad i denne periode? Når man er på blød kost, svarer det i konsistens til samme mad, som en seks-otte mdr.s baby spiser. Man kan derfor godt anvende babymad på glas eller færdige grødblandinger. Eneste ting, der er vigtigt at vide, er, at babyer er på proteinfattig kost, idet deres nyrer ikke kan klare store mængder protein. Babymad skal derfor helst tilsættes lidt proteinpulver eller skummetmælkspulver. Mangler man inspiration til forskellige typer moset mad, vil det være en stor fordel at se kogebøger til babymad igennem eller læse Mad til spædbørn og småbørn. Den indeholder mange opskrifter på mos og grød, er gratis og ligger til download på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (sst.dk). Kostplan til Blød kost Denne kostplan kan bruges, når du er på blød kost. Der må gerne spises og drikkes mere end det, der er på planen. Husk igen langsomt spisetempo, og kan man ikke rumme det hele, så vælg de ting med flest proteiner og kalorier først. Rækkefølge på måltider er tilfældig se det som en tjekliste, hvor man gerne skal alle tingene igennem, inden dagen er omme. Hvis fedt i form af sovs til grøntsagsmos giver gener, så udelad det. Det samme gælder sukker på havregrød. Får man dumping, så udelad det, eller brug sødemiddel i stedet. Mad Kalorier Protein (g) Fedt (g) Kulhydrat (g) Morgen 1,5 dl havregrød (se opskrift) 127 5,1 2,5 22,7* 1,5 dl vand, light saftevand, 0 0 0 0 kaffe eller te 1,5 dl mælk (skummet-, mini-, 60 5,3 0,8 7,5 kærne- eller light kakaomælk) Formiddag 1 dl proteindrik (fra apoteket 150 10 5,3 15,6 med minimum 300 kcal og 20 g protein pr 200 ml) 1 dl light drikkeyoghurt 36 3 0,5 3,5 (eller mælk igen) Frokost ½ omelet (se opskrift)** 190 12,5 15,1 2,1 50 g kødbolle (helst kogt) 93 8,4 5 3,9 se opskrift** 1,5 dl mælk (skummet-, mini-, 60 5,3 0,8 7,5 kærne- eller light kakaomælk) Eftermiddag ½ moset banan (ca. 50 g) 41 0,7 0,2 9,5 1 dl proteindrik (fra apoteket 150 10 5,3 15,6 med minimum 300 kcal og 20 g protein pr 200 ml) 1,5 dl mælk (skummet-, mini-, 60 5,3 0,8 7,5 kærne- eller light kakaomælk) 44 45
Kostplan til Blød kost fortsat Aftensmad Mad Kalorier Protein (g) Fedt (g) Kulhydrat (g) 1,5 dl grøntsagsmos - ca. 40 g gulerod 14 0,3 0,2 3,5 - ca. 40 g kartoffel 31 0,8 0 6,8-1 spsk. friskost (fx 4 % fedt) 27 2,1 1 0,9 1 spsk. mager sovs (fx 4 % fedt) 18 0,3 1,0 1,9 50 g kødbolle af fx 93 8,4 5 3,9 oksefars 10 % (helst kogt) 1,5 dl mælk (skummet-, mini-, 60 5,3 0,8 7,5 kærne- eller light kakaomælk) Sen aften 1,5 dl letmælksyoghurt 122 6 2 19,5* (ca. 1,5 % fedt) fx pære/banan 1,5 dl vand, light saftevand, 0 0 0 0 kaffe eller te 1,5 dl mælk (skummet-, mini-, 60 5,3 0,8 7,5 kærne- eller light kakaomælk) I alt 1,5 liter væske 1392 94,1 47,1 146,9 *Indeholder meget kulhydrat, så stop efter 1 dl, hvis der mærkes dumping-symptomer som hedetur, hjertebanken eller generelt ubehag. ** kan erstattes af gnocchi med svampesovs (se opskrift) 46 47
Blød kost dag 15-21 efter operationen Havregrød med pære og vanilje Det er igen blevet populært at spise grød, og det er godt, for grød er billigt, sundt og mættende. Vi har her piftet grøden op med lidt frugt for at spare på sukkeret, men frugten trækker proteinindholdet i grøden ned. Kniber det med at få proteiner nok, bør man derfor udelade frugten og kun spise havregryn kogt med mælk og evt. sødemiddel og vanilje eller kanel som krydderi. Frugt kan også give dumping pga. det naturlige indhold af fruktose (frugtsukker), og får du nemt dumping, bør du også undlade frugten eller nedsætte mængden. Sådan gør du: 1 Pære vaskes, skrælles og renses for stilk og kernehus. Når du er på normal kost igen, behøver du ikke at skrælle pæren 2 Pære rives fint på rivejern 3 Vaniljestang flækkes, og korn skrabes ud 4 Bland mælk, havregryn, vanilje og revet pære 5 Kog langsomt op, til grøden har den rette konsistens. Kan tilsættes sødemiddel efter smag, men sødes meget af den revne pære. Ingredienser: 1 dl finvalsede havregryn (35 g) 1 pære (100 g) 1,5 dl letmælk (150 g) 1/3 stang vanilje Sødemiddel efter smag, hvis det er nødvendigt 2 PORTIONER Tip: Opskriften kan varieres i det uendelige. Pære og vanilje kan erstattes med æble og kanel, mosede bær, banan eller nødder og tørret frugt. Nødder er dog ikke en god ide de første fire uger efter operationen, da det er svært at tygge fint, men herefter kan de sagtens bruges. Rettens sammensætning: Ingredienser Kalorier Protein Fedt Kulhydrat 1 dl finvalsede havregryn (35 g) 128 4,6 2,3 24 1 pære (100 g) 54 0,3 0,3 14 1,5 dl letmælk (150 g) 72 5,3 2,4 7,4 1/3 stang vanilje - - - - Sødemiddel efter smag, hvis det er nødvendigt - - - - Portionen vejer ca. 280 g 254 10,2 5 45,4 1 portion ca. 1,5 dl (140 g) 127 5,1 2,5 22,7 48 49
Blød kost dag 15-21 efter operationen Spinatgratin Denne gratin fungerer her som hovedret, når man er på blød kost, men kan bruges som tilbehør til kød for resten af familien eller når man spiser almindelig mad igen. Vi har valgt at bruge en færdig ostebaseret sauce, da det giver flere proteiner end mælk. Sådan gør du: 1 Løg hakkes fint og sauteres i olien i en gryde, til løgstykkerne bliver klare 2 Tilsæt ostesaucen og frossen spinat, og lad det simre, til spinaten er tøet op 3 Smag til med salt, peber og friskhakket persille 4 Tag gryden af varmen, og tilsæt osten og det pasteuriserede æg 5 Hæld i et ovnfast fad 6 Drysses med rasp 7 Bages i ovnen ved 200 grader i 10-15 min., til overfladen er gylden og gerne lidt sprød. Ingredienser: 1 lille løg (60 g) 1 spsk. olivenolie 1 dl mager ostesauce, fx Mornay 4 % (100 g) 150 g frossen spinat Salt og peber 2 spsk. friskhakket persille (5 g) 100 g revet, mager ost (fx 13 % fedt) 1 past. æg (45 g) 2 spsk. rasp (25 g) CA. 5 DL GRATIN Tip: Prøv at blande rasp med revet parmesan eksempelvis halvt af hvert. Det tilfører ekstra smag og protein til retten. Rasp kan også krydres med tørrede krydderier som timian eller oregano. Rettens sammensætning: Ingredienser Kalorier Protein Fedt Kulhydrat 1 lille løg (60 g) 27 1 0,2 6 1 spsk. olivenolie 119 0 14 0 1 dl mager ostesauce fx Mornay 4 % (100 g) 98 7,5 5 6 150 g frossen spinat 31 3,2 0,8 4,4 Salt og peber - - - - 2 spsk. friskhakket persille (5 g) 2 0,2 0,1 0,4 100 g revet, mager ost (fx 13 % fedt) 232 27 13 2 1 past. æg (45 g) 65 5,6 4,5 0,5 2 spsk. rasp (25 g) 89 2,7 0,4 19 Hele retten giver ca. 5 dl 663 47,2 38 38,3 1 dl vejer ca. 80 g 133 9,4 7,6 7,7 50 51
Blød kost dag 15-21 efter operationen Kødboller Kødboller kan bruges til mange ting, fx til boller i karry, i tomatsauce, i pitabrød, som mellemmåltid osv. Det er vigtigt at vælge en fedtfattig fars (gerne med maks. 10 % fedt), da proteinindholdet er højest i magert kød. Det er også vigtigt ikke at tilsætte en masse grøntsager til farsen, da det vil få proteinindholdet i kødbollerne til at falde. Sådan gør du: 1 Det hakkede kød røres sammen med 1 tsk. salt 2 Havregryn, æggeblommer, skummetmælkspulver og bouillon tilsættes, og farsen røres til en jævn konsistens 3 Farsen tilsættes peber og krydderier efter smag, fx oregano, timian, basilikum eller lignende 4 Farsen hviler herefter ca. 30 min. i køleskab 5 Formes til 6-7 kødboller af ca. 50 g, som steges på panden i olie eller koges, til de er møre. Ingredienser: 200 g hakket kød med lavt fedtindhold, fx kylling, svinekød eller oksekød 1 tsk. salt 20 g havregryn 2 æggeblommer 20 g skummetmælkspulver ½ dl bouillon Peber 1 spsk. olivenolie til stegning 6-7 MELLEMSTORE KØDBOLLER Tip: Se opskriften som en grundfars, der nemt kan blive til et farsbrød med bacon ovenpå eller til krebinetter paneret i rasp. Husk igen ikke at strække farsen med grøntsager eller andet, der hiver proteinindholdet ned. Rettens sammensætning: Ingredienser Kalorier Protein Fedt Kulhydrat 200 g hakket kød med lavt fedtindhold, fx kylling, svinekød eller oksekød 253 40 10 0 20 g havregryn 73 2,6 1,3 14 2 æggeblommer 76 4,2 6,4 0,5 20 g skummetmælkspulver 73 7,2 0,2 10 ½ dl bouillon 5 0,3 0,3 0,5 Salt og peber - - - - 1 spsk. olivenolie til stegning 119-14 - I alt ca. 6-7 store kødboller 599 54,3 32,2 25 Pr. kødbolle (50 g) 93 8,4 5 3,9 52 53
Blød kost dag 15-21 efter operationen Omelet med ost Omeletten er her lavet med en færdig fedtfattig mælkesauce, da der er lidt flere kalorier og lidt mere protein pr. dl end i almindelig mælk. Hvis der er problemer med at spise æg i starten, er det oftest blommen, der giver problemer, så omeletten kan laves på æggehvider i stedet for hele æg. Vi vælger pasteuriserede æg, fordi omeletter sjældent bliver gennemstegt. Sådan gør du: 1 Æg piskes let med Mornay-sauce plus lidt salt og peber 2 Olivenolie opvarmes på panden 3 Æggeblanding tilsættes, og omeletten steges på panden ca. 3-4 min. 4 Vendes ud på bagepapir med den stegte side ned mod bagepapiret 5 Ost fyldes på midten af omeletten 6 Purløg eller anden krydderurt tilsættes efter smag 7 Omelet foldes sammen og serveres. Ingredienser: 2 hele, pasteuriserede æg (ca. 90 g) ½ dl fedtfattig Mornay-sauce eller anden mild ostesauce med 4-5 % fedt 1 spsk. olivenolie 40 revet ost 13 % fedt Salt og peber efter smag Purløg 1 OMELET, 2 PORTIONER Tip: Blandingen her kan også bruges til røræg. Rester af omelet kan gemmes og skæres ud i små bidder til en salat eller som tilbehør til asiatisk mad. Rettens sammensætning: Ingredienser Kalorier Protein Fedt Kulhydrat 2 hele, pasteuriserede æg (ca. 90 g) 130 11 9 1,1 ½ dl fedtfattig Mornay-sauce eller anden mild ostesauce med 4-5 % fedt 39 3 2 2,4 1 spsk. olivenolie 119 0 14 0 40 revet ost 13 % fedt 93 11 5,2 0,8 Salt og peber efter smag - - - - Purløg - - - - I alt for en omelet 381 25 30,2 4,3 1 portion = ½ omelet 190 12,5 15,1 2,1 54 55
Gastric bypass Mere end 15.000 danskere har gennemgået en gastric bypass-operation, og rigtig mange overvejer eller venter på en operation. Det er helt afgørende at være i stand til at træffe det rigtige valg. Spørgsmålene er mange, og valget er svært. Men en ting er helt sikker. Uanset hvad man vælger, så vil det få afgørende indflydelse på, hvordan livet efterfølgende vil forme sig. Har man først sagt ja, er det derfor vigtigt at vide, hvordan man får et godt og velfungerende liv efter en operation. Man kan kort og godt kalde denne bog; Grundbogen for alle der har fået, eller overvejer at få en gastric bypass-operation. Hvilke spørgsmål presser sig på før og efter operationen, og hvordan klarer man den efterfølgende tid, hvor livsstil og madvaner lægges ind i helt nye rammer. En bog, der også kan være en god vejleder og hjælp for pårørende. prøvet det på egen krop Carsten Olsen (Den Skaldede Kok) fortæller om sine personlige oplevelser efter sin gastric bypass-operation og kommer med en lang række gode råd og anvisninger. Diætist Stine Junge Albrechtsen har udarbejdet modellen til bogens kostplaner og kostsammensætning. Sammen giver de en række gode råd om, hvordan en gastric bypassoperation kan blive en god oplevelse for både krop og sjæl. Gode velsmagende opskrifter Bogen fortæller på en overskuelig måde, hvordan kosten sammensættes i de forskellige perioder efter operationen, så man har det godt og samtidig får en sund og varieret kost. Velsmagende opskrifter, som alle kan finde ud af at tilberede illustreret med informative og smukke billeder. www.muusmann-forlag.dk