Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri

Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2011

Kolofon Titel: Indtjening og produktivitet i dansk og internationalt byggeri Undertitel: Resume: Produktiviteten i dansk såvel som udenlandsk byggeri har udviklet sig væsentligt langsommere end i industrien. Indtjeningen i byggeriet ligger derimod på et niveau, der i de enkelte år er sammenligneligt med indtjeningen i industrien. Byggeriets ansatte og virksomheder kan opretholde denne indtjening, fordi prisen på byggeri stiger hurtigere end prisen på industriprodukter. Udgiver: Erhvervs- og Byggestyrelsen Ansvarlig institution: Erhvervs- og Byggestyrelsen Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Sprog: Dansk Digital ISBN nr: 978-87-92518-66-8 Version: 1.0 Versionsdato: 01-06-2011 Publiceringsstandard nr.: Dataformater: html, pdf Udgiverkategori: Statslig Emneord: Svigt, fejl, mangler, byggeri Copyright: Erhvervs- og Byggestyrelsen 2

Resumé Samfund bliver materielt rigere, fordi produktiviteten evnen til at skabe mange værdifulde produkter af en given mængde arbejdskraft, kapital og indkøbte materialer og serviceydelser stiger over tid. Produktiviteten stiger imidlertid ikke lige meget i alle erhverv, og for Danmark såvel som for andre lande har det været diskuteret, om byggeriets præstationer er for svage. Denne rapport lægger sig i forlængelse af tidligere rapporter om byggeriets produktivitet og tilføjer nye nuancer ved at tage højde for alle input og omkostninger ved produktionen ved at sammenligne produktivitet i forskellige lande, ved at sammenligne byggeri med industri og handel, og endelig ved at se på både vækst i produktivitet og niveau for produktivitet/indtjening. Produktivitetsvæksten beregnes for Danmark, udvalgte EU-lande, Japan og USA og for byggeriet, industrien og engros- og detailhandelserhverv. De centrale produktivitetsopgørelser i rapporten afspejler de produktivitetsforbedringer, der fx skyldes bedre organisering eller innovation af produkter. Organiseringsforhold og manglende innovation er netop ofte debatteret for byggeriet. Det viser sig, at såvel i Danmark som i andre dele af verden i perioden 1977-2006 har produktiviteten udviklet sig langsommere i byggeriet end i industrien og handlen og i nogle tilfælde endda direkte negativt. Byggeriets produktivitetsudvikling er svag i Danmark, men ikke så svag som i visse andre lande. Danmark skiller sig derimod ud ved at have en vækst for produktiviteten i industrien, der er markant langsommere end i USA, Japan og visse EU-lande. Samme resultat finder Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009). Den relativt lave produktivitetsvækst i byggeriet giver sig udslag i højere prisstigninger i byggeriet end i industrien og handlen. Rapporten sammenligner som nævnt også niveauet for indtjening i byggeri, industri og handel og for forskellige lande. Set over alle tre erhverv er indtjeningen høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Indtjeningen pr. arbejdstime er lavere i byggeriet end i industrien, men når sammenligningen korrigeres for virksomhedernes indsats af samtlige produktionsfaktorer dvs. ikke blot arbejdskraft, men også fx maskiner og indkøbte serviceydelser ligger niveauet for indtjeningen i byggeriet omtrent på linje med industrien. Det er de relativt kraftigt stigende byggepriser, der sikrer, at niveauet for indtjeningen i byggeriet er nogenlunde som i andre erhverv. Til trods for, at der er statistisk usikkerhed knyttet til beregninger, underbygger rapporten derfor behovet for, at der stadig holdes fokus på fx forbedringer af byggeprojekters organisering og på evnen til innovation i byggeriet. 3

Indhold 1. Indledning... 5 2. Kort om metoder, teknikaliteter og dataforbehold... 6 3. Niveau for indtjening... 8 4. Produktivitetsudviklingen 1977-2006... 10 5. Lav produktivitet giver højere prisstigninger... 12 6. Vækstregnskaber hvorfor er produktionen steget?... 12 7. Forklaringer på lav målt produktivitetsvækst i byggeriet... 15 8. Tidligere undersøgelser... 18 9. Konklusion... 19 Litteratur... 20 Bilag 1. Tabeller... 21 Bilag 2. Teori og principielle dataforbehold... 22 Bilag 3. Data... 24 4

1. Indledning Produktivitetsstigninger gør samfundet materielt rigere, og produktivitetsforskelle er afgørende for velstandsforskellen mellem lande. Høj produktivitet betyder, at varer kan produceres med sparsom anvendelse af arbejdskraft, maskiner, bygninger, materialer og serviceydelser. Høj produktivitet betyder desuden, at den gennemsnitlige indkomst pr. beskæftiget person vil være høj. Det har ofte været diskuteret, om byggeriets produktivitet eller produktivitetsvækst er "for lav", og om byggeriet derfor bliver for dyrt og dårligt og bidrager for lidt til samfundets velfærd. I rapporten vises, hvor meget hver beskæftiget skaber, og hvor hurtigt produktiviteten stiger. Byggeriet 1 er sammenlignet med industri og handel, og Danmark er sammenlignet med andre lande. Både niveauet for indtjening/produktivitet i et bestemt år og væksten over en lang årrække er vist. Metodemæssigt tages der højde for, at produktion foretages med anvendelse ikke blot af arbejdskraft, men også af kapital (fx maskiner og bygninger) og indkøb af materialer og services. Rapporten viser, at I et bestemt år er niveauet for indtjening i byggeriet omtrent på niveau med industrien og handlen. I den forstand klarer byggeriet sig altså ikke ringere end andre erhverv. Produktivitetsvæksten over en årrække er i byggeriet markant lavere end i industrien og handlen. Byggeriets lave produktivitetsvækst giver sig udslag i højere prisstigninger end i industrien og handlen. Disse forhold gælder i alle de sammenlignede lande og regioner. Danmark skiller sig ud ved en generelt høj indtjening pr. arbejdstime. Dansk industri sig ud ved at have en lavere produktivitetsvækst end industrien i andre lande. Produktivitetsvæksten i dansk byggeri er ikke ringere end byggeriet i andre lande om noget lidt bedre. 1 Med "byggeriet" menes i rapporten de udførende byggeerhverv, dvs. fx entreprenører og håndværkervirksomheder, men fx ikke industriel produktion af vinduer eller arkitektvirksomheder. 5

De to følgende figurer, der er gengivet fra de kommende kapitler, illustrerer disse hovedkonklusioner. Venstre panel viser, at niveauet for indtjening kun varierer lidt over regioner og erhverv, mens højre panel viser, at produktiviteten har været markant svagere i byggeri end i industri og handel. Figur 0. Niveau for indtjening i 2006 og produktivitetsvækst fra 1977 til 2006 over regioner og erhverv Indtjeningsniveau 1 2006 Produktivitetsvækst 1 1977-2006 8 1.8 7 1.6 6 5 4 3 2 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 1 0.2 0 0.0 Byggeri Industri Handel Byggeri Industri Handel 1 Tallet for (totalfaktor-)indtjening har ikke en direkte tolkning, men kan sammenlignes på tværs af regioner og erhverv. Væksten i (totalfaktor-)produktiviteten (eller multifaktorproduktiviteten) er vist som et indeks med 1977=1. Gengivet fra figur 2 og 3 nedenfor. I kapitel 2 forklares en række teknikaliteter og begreber kort, og i kapitel 3-6 vises resultater. I kapitel 7 diskuteres kort mulige forklaringer på resultaterne, og i kapitel 8 og 9 beskrives tidligere undersøgelser og konkluderes. I bilaget forklares metoder og data grundigt. 2. Kort om metoder, teknikaliteter og dataforbehold Metoder og data er forklaret detaljeret i bilaget, men de vigtigste forhold og begreber er overfladisk forklaret her (og yderligere i bilaget). Forbehold ved niveausammenligninger: Det ønskes egentligt at måle niveauet for produktivitet på et bestemt tidspunkt, men det, som umiddelbart kan måles, er niveauet for indtjening (i forhold til faktorindsatsen). Indtjeningsniveauet er lig antallet af solgte produkter gange prisen på de solgte produkter. Kun hvis priserne i et erhverv er ens over de sammenlignede regioner, kan man tale om, at indtjeningsforskelle afspejler produktivitetsforskelle. Det kan fx antages, at priser er ens på konkurrenceprægede markeder, fx mange industriprodukter. Niveauet for priser i forskellige erhverv kan ikke sammenlignes, fordi man ikke kan tale om, at prisen X for et hus er højere end prisen Y for en bil. Derfor kan 6

niveauet for produktivitet i forskellige erhverv heller ikke sammenlignes på tværs af erhverv. I modsætning til niveausammenligninger er der ved sammenligning af vækst over tid korrigeret for prisstigninger, og beregningerne viser derfor produktivitetsvæksten. Hvad måler produktivitet i princippet, kvantitet eller kvalitet? Produktivitet er et teknisk-økonomisk begreb, som betegner forholdet mellem det, som kommer ud af en produktionsproces i forhold til det, som kommer ind i processen. Der er ikke en enkelt konkret definition, der er den mest rigtige, men produktivitetsbegrebet omfatter dog både mængden og kvaliteten af det producerede, og ikke kun mængden således som det ofte misforstås. Med andre ord kan en enhed af god kvalitet tælle lige så meget som to enheder af ringe kvalitet. I økonomisk forstand måles kvalitet ved den pris, der opnås for varerne. Hvad måler produktivitet i praksis? Mens kvalitet således principielt er med i produktivitetsbegrebet, kan det statistisk være svært at måle. Måleproblemerne skyldes dybest set, at der ikke findes fuldkomne opgørelser over alle de varer og priserne herpå, der indgår i kategorier som fx "byggeri" eller "industri". De anvendte beregninger i rapporten er: Arbejdskraftproduktivitet: Begrebet bruges indledningsvist og er defineret som output i forhold til indsats alene af arbejdskraft. For et bestemt år er arbejdsproduktiviteten (burde evt. kaldes arbejdskraftindtjeningen): Arbejdskra ftproduktivitet = Output Indsats af timer Totalfaktorindtjening: Er defineret som output i forhold til indsats alle produktionsfaktorer (arbejdskraft, maskiner, bygninger indkøbte materialer og serviceydelser) og er for et bestemt år: Totalfakto rindtjening = Output Indsats af alle faktorer regnet sammen Vækst i totalfaktorproduktivitet: Over en periode er dette i indeksform: Vækst i totalfaktorproduktivitet = Totalfaktorindtjening i slutår Totalfaktorindtjening i begyndelsesår TFP-indtjeningen i både tæller og nævner udregnes til de priser, der gjaldt i et bestemt år, og derfor afspejler indekset kun produktivitetsudvikling. Vækstregnskaber: Dekomponerer den mængdemæssige vækst i produktionen: Vækst i output opdelt i Vækst fra totalfaktorproduktivitet 7

Vækstbidrag fra forskellige produktionsfaktorer og det samlede bidrag fra faktorer Begrebet totalfaktorindtjening er ikke mere rigtigt end arbejdskraftproduktivitet, men de to opgørelser udtrykker blot noget forskelligt, fx: En høj arbejdskraftproduktivitet kan fx skyldes, at den ansatte har dyre computere til rådighed. Den ansatte kan måske lave mere, men det skyldes "blot", at der er anvendt flere inputs (købt flere computere) i produktionsprocessen. En høj totalfaktorindtjening skyldes derimod ikke, at der er anvendt mange produktionsfaktorer pr. ansat, for disse faktorer er netop regnet med. Derfor skyldes høj totalfaktorindtjening, at produktionsprocessen fungerer "smart", fx fordi virksomhederne organiserer arbejdet godt. I øvrigt vil de to forhold ofte smelte sammen, fordi organisationsændringer hænger sammen med den fysiske side af produktionsprocessen fx når introduktion af it-udstyr betyder ændret organisation. 3. Niveau for indtjening Som oftest måles produktivitet ved at se på vækst over tid. Men når vækst er interessant, er niveauer naturligvis også interessante og måske et naturligt udgangspunkt for vækststudier. Som nævnt i kapitel 2 kan man ikke umiddelbart sige, om et højt niveau for indtjening skyldes god produktivitet eller høj pris på de afsatte produkter. Kun hvis priser for et erhvervs produkter er ens i forskellige regioner, svarer indtjeningsforskelle til produktivitetsforskelle. Byggeriet er sammenlignet med industrien og handlen, og Danmark er sammenlignet med Japan, USA og seks EU-lande, nemlig Østrig, Spanien, Finland, Italien, Holland og UK. De udvalgte EU-lande er bestemt af, at der for disse lande var data for hele perioden 1977 til 2006. Indtjening pr. arbejdstime Indtjeningen, målt som værditilvækst (løn plus overskud) pr. arbejdstime, er vist i figur 1 for 2006 og 1977. I alle regioner og i begge år er indtjeningen højere i industrien end i byggeriet, mens forholdet mellem indtjening i byggeri og engros- og detailhandel varierer over region og år. I 2006 ligger indtjeningen højere i Danmark end i de øvrige regioner for alle tre 8

erhverv. I 1977 er indtjeningen derimod højere i USA end i Danmark for byggeri og industri. Indtjeningen i Japan og EU-landene ligger under niveauet for Danmark og USA i begge år og alle tre erhverv. Figur 1. Indtjening i erhverv og forskellige regioner, årets priser for 2006 og 1977. Værditilvækst i euro pr. arbejdstime. 50 10 45 9 40 8 35 30 7 6 25 20 15 10 5 0 5 4 3 2 1 0 Byggeri Industri Handel Byggeri Industri Handel Kilde: KLEMS, Eurostat og egne beregninger. Bilaget viser tallene bag tabellen og beskriver kilder og metoder grundigt. * Østrig, Spanien, Finland, Italien, Holland og UK. Anm.: Der er omregnet til euro ved almindelige valutakurser. I denne internationale sammenligning klarer de danske erhverv sig således godt. At indtjeningen i byggeriet er mindre end i industrien er ikke kun et dansk fænomen. Som nævnt kan det gode resultat for danske erhverv skyldes, at priserne på danske produkter er højere end i udlandet, snarere end at arbejdsproduktiviteten er bemærkelsesværdig god. Inden for den del af industrien, der producerer varer, som handles på internationale markeder, hvor der er konkurrence, vil priserne på danske og udenlandske industriprodukter nok nogenlunde udligne sig, således at landeforskellene for et bestemt erhverv afspejler produktivitetsforskelle. For byggeri med mindre international konkurrence kan det imidlertid sagtens tænkes, at priserne på dansk byggeri er højere end priserne på byggeri i andre lande. Baseret på Eurostat-tal er det således vist fx i Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009), at priserne faktisk er højere for dansk byggeri end i andre europæiske lande. Virksomheden EC Harris (www.echarris.com) har ligeledes vist, at priserne på amerikansk byggeri er væsentligt lavere end prisen på dansk byggeri. Begge disse prisskøn er dog behæftet med usikkerhed. Alt i alt må det dog vurderes, at det gode resultat for dansk byggeri i figur 1 er væsentlig påvirket af, at byggeomkostninger og -priser er høje i Danmark. På samme måde kan det også tænkes, at den høje indtjening i handelserhvervet skyldes et højt dansk lønniveau, og ikke kun at hver beskæftiget sælger mange varer. 9

Totalfaktorindtjening Beregningerne ovenfor tager ikke hensyn til, at en høj indtjening pr. arbejdstime kan skyldes, at de beskæftigede måske har mange maskiner og hjælpemidler til rådighed. Som forklaret i afsnit 2 kan beregninger også laves ved at sætte omsætning i forhold til et sammenvejet produkt af alle produktionsfaktorer (ikke blot arbejdskraft), og dermed kan der også tages højde for mængden af de beskæftigedes hjælpemidler. Niveauet for totalfaktorindtjeningen er omtrent ens i de tre erhverv i hver af de fire regioner, jf. figur 2. Ligeledes er forskellene over regioner også forholdsvis små. Fra dette mønster af ensartethed afviger Japan en smule ved lav totalfaktorindtjening, indtjeningen i dansk og europæisk handel er lav i forhold til byggeri og industri i de respektive lande, mens amerikansk industriindtjening er høj. Som i niveausammenligningen af værditilvækst skal det huskes, at indtjeningsforskelle kan skyldes såvel produktivitets- som prisforskelle. Figur 2. Totalfaktorindtjening i erhverv og regioner, niveau for 2006 8 7 6 5 4 3 2 1 0 Byggeri Industri Handel Sammenlignet med værditilvæksten pr. arbejdstime er det mest karakteristiske således udjævningen af forskelle over erhverv og regioner. Udjævningen skyldes, at der i figur 1 er taget højde for mængden af hjælpemidler. Med andre ord skyldes en del af forskellene i værditilvækst pr. arbejdstime (figur 1) forskelle i mængden af hjælpemidler. 4. Produktivitetsudviklingen 1977-2006 Når erhverv og regioner sammenlignes over tid, kan man modsat ved niveausammenligninger rense for prisforhold. Vi kan derfor tale om en produktivitets- og ikke blot indtjeningsudvikling. Væksten i totalfaktorproduktiviteten er lavere i byggeri end i industri og handel, og er 10

faldet markant i amerikansk byggeri, jf. figur 3. Produktiviteten er steget i industrien og handlen, mest i USA og mindst i Danmark for så vidt angår industrien og mindst i EUlandene for så vidt angår handlen. Figur 3. Vækst i totalfaktorproduktivitet i erhverv og regioner, 1977-2006, indeks 1977=1 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 Byggeri Industri Handel Der er klart, at man må spørge sig selv, om data for byggeriet i USA afspejler virkeligheden. En mulig tolkning på den faldende produktivitet kunne være faldende arbejdstempo eller en måske mere udbredt anvendelse af ufaglært arbejdskraft i byggeriet. Det er ligeledes tilsyneladende paradoksalt, at produktivitetsudviklingen i dansk industri tilsyneladende har været så meget svagere end udviklingen i andre lande, samtidig med at indtjeningen i dansk industri samtidig var god i både 1977 og 2006. Med andre ord, hvordan kan det passe, at indtjeningsniveauet i dansk industri er under niveauet for USA i 1977 og over i 2006 (jf. figur 1), samtidig med at det i mellemperioden er gået dårligere for dansk industri (figur 3). Forklaringen er, at priserne er steget mere på danske industriprodukter end på amerikanske. En sådan merprisstigning er ikke forenelig med skarp konkurrence på markederne for industriprodukter. Således peger resultaterne på, at der enten ikke er skarp konkurrence, eller at statistikken ikke er detaljeret nok. Statistikken kan være mangelfuld på i hvert fald to måder. 1) Måske er statistikken ganske enkelt ikke god nok til at måle kvalitetsstigningerne. Det kan fx tænkes, at amerikansk industri sælger den samme type boremaskiner i hele perioden, mens dansk industri sælger stadig bedre boremaskiner til højere priser, men at en boremaskine blot tæller som en boremaskine i statistikken, uanset kvalitet. 2) Måske har dansk industri specialiseret sig i nicher af industrivarer, hvor produktivitetsstigningerne faktisk er små, men hvor efterspørgslen bevirker, at priserne stiger, så indtjeningen derfor sikres (dvs. dansk industri nyder godt af en art bytteforholdsgevinst). Det kan fx tænkes, at dansk industri sælger den samme type energivenlige motorer i hele perioden, og at disse motorer stiger særlig meget i pris, fordi energipriserne stiger. 11

5. Lav produktivitet giver højere prisstigninger Som nævnt indledningsvist er produktivitet den grundlæggende faktor, der bestemmer et lands velstand. Rige lande er således typisk dem med højest produktivitet, når alle erhverv i landene betragtes over et. Lande kan opnå en høj velstand gennem bytteforholdsforbedringer (olieproducerende lande er et godt eksempel). Når nogle erhverv skiller sig ud fra andre ved lavere produktivitetsvækst, giver det sig måske udslag i lidt lavere løn og kapitalafkast i disse erhverv end i højproduktive erhverv i samme land, men denne effekt er begrænset, for hvis fx lønnen i byggeriet blev for lav, ville arbejdskraften søge beskæftigelse i industrien. Lavere produktivitetsvækst i byggeriet vil derfor primært give sig udslag i højere prisstigninger i byggeriet end i industrien og handlen. I alle regioner er prisen for byggeri steget mere end i industrien og handlen, jf. figur 4. Det gælder i særdeleshed for USA, hvor det jo også blev vist, at produktivitetsvæksten var meget forskellig i de to erhverv. Figur 4. Prisstigninger i byggeri og handel sammenlignet med industri i regioner, perioden 1977-2006, indeks, industri i hvert land = 1 2.0 1.8 1.6 1.4 1.2 1.0 0.8 0.6 0.4 0.2 0.0 Byggeri Handel Anm.: Beregnet på baggrund af det implicitte prisindeks for omsætningen i de to erhverv. Relativt stigende byggepriser giver sig udslag i mindre efterspørgsel efter byggeri. Hvis byggeriet således havde været mere produktivt ville det have medført bedre boligstandard, bedre erhvervsbyggeri, lavere boligomkostninger og lavere omkostninger til husleje for erhvervslivet, og altså samlet set en generelt højere levestandard. 6. Vækstregnskaber hvorfor er produktionen steget? Den samlede stigning i produktionen påvirkes dels af produktivitetsudviklingen, men også af hvor meget arbejdskraft, kapital og materialer og service, der indgår i produktionen. Effekten af de forskellige bidrag er vist nedenfor i vækstregnskaber. 12

Vækstregnskaberne vist i figur 5 til 7 kræver lidt forklaring. Værdierne for produktivitetsudviklingen er de samme som i figur 3. For fx dansk byggeri viser figuren, at produktionen er vokset 40 procent der er bygget 40 procent mere i byggeriet i Danmark i 2006 sammenlignet med 1977. Udover en produktivitetsvækst på 10 procent er denne vækst sket ved en 27 procent større indsats af produktionsfaktorer, jf. tredje gruppe af søjler. Med andre ord ville produktionen være vokset med denne rate, hvis produktiviteten havde været konstant. De sidste tre grupper søjler viser vækst i de tre produktionsfaktorer, som tilsammen giver produktionsværdien ved konstant produktivitet. Indsatsen af arbejdskraft er faldet med 9 procent, mens mængden af kapital og materialer og serviceydelser til byggeriet er steget med hhv. 81 og 43 procent. I dansk byggeri såvel som i byggeriet i EU og Japan har indsatsen af arbejdskraft omtrent været den samme i 1977 og 2006, mens indsatsen af kapital er steget. I USA er anvendt væsentligt mere arbejdskraft i byggeriet i 2006 end i 1977. Når produktionen således er steget i USA (første gruppe af søjler), skyldes det en stor stigning i indsats af produktionsfaktorer, der kompenserer for faldet i produktivitet. Rent beregningsteknisk er årsagen til den lave produktivitet i amerikansk byggeri således en usædvanlig høj stigning i indsatsen af arbejdskraft. 2 Det ses, at anvendelsen af kapital og materialer i alle tre erhverv er steget mere end anvendelsen af arbejdskraft. Derfor har hver beskæftiget fået stadig flere hjælpemidler til rådighed. Dette gælder dog i videre omfang i industri og handel end i byggeri (svært at se ved aflæsning af de tre figurer). 2 Forespørgsel ved relevante amerikanske institutioner har ikke indikeret, at mængden af arbejdskraft skulle være målt forkert i amerikansk byggeri. 13

Figur 5. Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for byggeri 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Produktionsværdi TFP Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer Anm.: Væksten i værditilvæksten ved konstant produktivitet er beregnet som 0,15 0,35 0,50 Kapital Arbejdskraft Materialer. TFP er beregnet som forholdet mellem den faktiske værditilvækst og værditilvæksten ved konstant produktion. Figur 6. Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for industri 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Produktionsværdi TFP Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer 14

Figur 7. Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for handel 3.5 3.0 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Produktionsværdi TFP Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer 7. Forklaringer på lav målt produktivitetsvækst i byggeriet Nedenfor er foreslået en række forklaringer på den lave produktivitetsvækst i byggeriet. Forklaringerne er ikke empirisk verificerede og heller ikke nye faktisk har disse forklaringer eksisteret i mange år og er blevet beskrevet tidligere. Også BAT-kartellet har i en ny rapport peget på en række forslag til højere produktivitet i byggeriet (se litteraturlisten). Nye teknologiske og organisatoriske muligheder er ikke lige relevante i alle erhverv En oplagt forklaring på lav produktivitetsvækst i et erhverv er, at de teknologiske og organisatoriske fremskridt ganske enkelt ikke er relevante for erhvervet. I så fald er der ikke noget "galt", hvis erhvervet ikke har høj produktivitetsvækst. Det ville fx være et mærkeligt tilfælde, hvis IT-revolutionen skulle gavne produktionsprocessen i alle erhverv præcist lige meget. Generelt kan det tænkes, at tekniske fremskridt bedst kan gennemføres i standardiserede produktionsprocesser, hvorigennem gentagelseseffekter kan udnyttes i fabrikslignende produktion. Samtidig fremhæves det ofte, at hver ny bygning har mange unikke facetter, som er svære at standardisere, og reparationsydelser er måske endnu vanskeligere at effektivisere, idet ydelserne jo skal tilpasses eksisterende og meget forskelligartet byggeri. Hvis disse to forhold er sande, er det en forklaring på lavere produktivitetsvækst i byggeriet. Men der er naturligvis stadig mulighed for, at mange tekniske og organisatoriske nyskabelser kan vinde indpas i byggeriet. For så vidt angår nybyggeri 15

og tekniske fremskridt er større anvendelse af præfabrikation standardeksemplet. Organisatoriske ændringer kan forbedre både nybyggeri og reparation, og det er da også et område, der konstant er under debat inden for byggeriet. Mange virksomheder involveret i hvert byggeri Produktivitetsfremskridt i en virksomhed kræver altid, at der afsættes omkostningskrævende ressourcer til investeringer, omlægning af arbejdsprocesser eller lignende, og virksomheder skal naturligvis have en økonomisk gevinst i udsigt for at ville afholde sådanne omkostninger. De traditionelle samarbejdsformer i byggeriet, hvor mange parter arbejder sammen ved hvert byggeri, kan have betydning i denne sammenhæng. På den ene side kan man forestille sig, at samarbejdsformen gør det mindre rentabelt for en enkelt part at udvikle produktionen, fordi gevinsten tilfalder flere parter i byggeprocessen, mens det er den enkelte part, der bærer alle omkostninger. Ligeledes er omstillinger vanskelige, fordi mange parter skal overbevises om, at en ny byggeproces eller anvendelse af et nyt byggemateriale kan være nyttigt. På den anden side vil mange samarbejdende parter betyde, at viden om nye produkter eller organisationsformer spredes hurtigt, når virksomhederne samarbejder med andre parter i næste byggeopgave. "Samarbejdsargumentet" har et grundlæggende problem: Hvis deling af gevinster ved innovation er en hindring for udvikling, skulle man forestille sig, at organisationsformer, hvor få byggevirksomheder deltog, ville have en fordel frem for andre organisationsformer. Således har nogle typehusvirksomheder fx udviklet produktionsprocessen meget styret og "fabriksagtigt". Hvorvidt store virksomheder med integrerede processer klarer sig økonomisk bedre end andre byggevirksomheder er imidlertid uklart. Under alle omstændigheder må man konstatere, at det fortsat er yderst udbredt med mange deltagende parter i byggeprocesser. Mange små byggevirksomheder Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009) viser, at der er en sammenhæng mellem udviklingen i totalfaktorproduktiviteten og virksomhedernes størrelse, idet produktiviteten udvikler sig hurtigere i store virksomheder. Ligeledes har Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) vist, at innovationsaktiviteten er mindre for små end for store virksomheder. Årsagen til dette generelle fænomen er formentlig, at store virksomheder bedre kan afsætte ressourcer til innovation og bedre kan bære et eventuelt tab af en given størrelse. Da byggebranchen er præget af mange små virksomheder, kan dette i sig selv hæmme produktivitetsudviklingen i erhvervet i forhold til i industrien. Figur 8 viser som forventet, at små virksomheder er mere dominerende i byggeriet end i industrien. Det gælder både i Danmark og andre lande, eksemplificeret med Sverige i figur 8. Virksomhedsstrukturen i dansk og svensk byggeri er dog ikke helt ens. De helt små og helt store virksomheder fylder mere i svensk byggeri end i dansk, mens dansk byggeri er præget af mellemstore virksomheder. 16

Figur 8. Fordeling af beskæftigede på virksomhedsstørrelse, for Danmark og Sverige, byggeri og industri, 2008 60 50 40 30 20 10 0 0-9 10-19 20-49 50-249 250 eller derover Danmark, byggeri Sverige, byggeri Danmark, industri Kilde: Eurostat, tabel sbs_sc_ind_r2 og sbs_sc_con_r2 Sverige, industri Hvis innovation lettest foregår i helt store virksomheder, er den svenske virksomhedsstruktur altså mere fremmende for innovation end den danske. Men det er måske forventeligt, at også virksomheder med mellem 50 og 250 ansatte skulle have ressourcer til at udvikle produktionsprocessen og produkterne. Grundlæggende er argumentet om, at store virksomheder i sig selv skulle have bedre forudsætninger for at øge produktiviteten, dog problematisk, for hvorfor lader markedet da så mange små virksomheder eksistere i byggebranchen? International åbenhed og konkurrence En del studier viser, at international åbenhed fremmer produktivitetsudviklingen. Denne sammenhæng kan skyldes, at et konkurrencepræget marked presser virksomheder til udvikling og øger de økonomiske incitamenter til innovation, fordi virksomhederne gennem nyudvikling kan vinde nye markeder. Sammenhængen kan også skyldes, at viden om ny teknologi og organisering lettere kan spredes fra et land til et andet, hvis markederne er åbne. Sammenhængen er bl.a. vist af Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009) for danske industrivirksomheder og af Kongsted Christiansen m.fl. (2004). De udførende byggeerhverv er typiske hjemmemarkedserhverv og "åbenhedsargumentet" kan derfor være en forklaring på den relativt lave produktivitetsudvikling i byggeriet. På den anden side findes der jo faktisk byggevirksomheder, der opererer i forskellige lande, fx store entreprenørvirksomheder, men også arkitekt- og ingeniørvirksomheder. Mobiliteten af arbejdskraft mellem forskellige EU-lande må ligeledes kunne sprede viden mellem lande. For eksempel har nogle af de mange polske og tyske håndværkere 17

og byggevirksomheder, der har arbejdet i Danmark de seneste år, givetvis andre arbejdsmetoder end danske virksomheder og håndværkere. Nogle om end langt fra alle kan måske bidrage til højere produktivitet i dansk byggeri. En barriere for internationalt samkvem inden for byggebranchen kan være forskellige byggeregler og -normer i forskellige lande. Nogle af disse forskelle er velbegrundede, men andre er måske unødvendige. Som eksempel på politisk initiativ, der søger at fremme international handel på byggeområdet, kan nævnes udviklingen af det indre marked og herunder EU-standarder for byggeerhvervet. Disse initiativer skal gøre det lettere at byde på opgaver i et andet land. Manglende efterspørgsel Manglende efterspørgsel efter nye typer bygninger eller forbrugerkonservatisme nævnes ofte som en barriere for innovation i byggeriet, fx i forbindelse med anvendelse af præfabrikerede elementer, anvendelse af beton frem for mursten eller ved energivenlige bygninger, der er relativt dyre i anlægsudgifter, men billige i drift. Det er ganske naturligt, at bygherrer er forsigtige i og med, at bygningerne jo generelt er en enorm investering, og fordi bygningen holder meget længe, og ulempen ved fejlinvesteringer således er voldsom. Samtidig har anvendelsen af fx beton og måske også præfabrikerede elementer fået et blakket ry i forbindelse med byggeboomet i 1960'erne og 1970'erne, som måske først lige er overvundet. 3 Hvis den typiske bygherre vitterligt vil have en bygning i en bestemt, traditionel udformning og udført med traditionelle metoder, er forbrugerkonservatismen ikke et problem. Så er det et frivilligt valg, taget under fuld oplysning om konsekvenser og alternativer. Hvis forbrugerne omvendt holder sig tilbage fra at købe bygninger bygget med nye metoder alene pga. af usikkerhed, er der grund til at forsøge at nedbryde denne usikkerhed. Eksempler på sådanne forsøg kan være, at byggevirksomheder bygger bygninger på nye måder og lader folk flytte ind på favorable vilkår eller måske på lejevilkår. Erfaringerne ved at bo i de nye bygninger kan spredes og dermed komme byggevirksomhederne til gavn. Noget sådant sker aktuelt i Danmark i forbindelse med visse nye lavenergihuse, og for mange andre varer sker noget parallelt, når producenterne tilbyder introduktionsrabatter o.l. 8. Tidligere undersøgelser Erhvervs- og Byggestyrelsen og mange andre har flere gange tidligere belyst byggeriets produktivitet. I Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007) blev vist, at arbejdsproduktiviteten 3 Og som i øvrigt er paradoksalt, eftersom store dele af det antikke Rom er betonbyggeri med tapetsering af facaden i marmor, og præfabrikerede elementer har været brugt i omtrent 100 år (naturligvis afhængigt af definitionen af præfabrikation). 18

(værditilvæksten pr. beskæftiget) steg langsommere i byggeriet end i andre sektorer. Med nærværende undersøgelse, er det nu klart, at den lave produktivitetsvækst i byggeriet ikke alene skyldes få investeringer i kapital, men også andre forhold, måske en lav innovationsindsats og langsom udvikling af organiseringen af arbejdet. Bernard og Jones (1996) viser, at væksten i totalfaktorproduktiviteten for byggesektoren er under produktivitetsvæksten for de fleste andre brancher gennem 1970'erne og 80'erne i en række lande (også i Danmark), og resultatet understøtter således denne rapport, men metoden og den undersøgte periode er lidt anderledes. I Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009) blev vist, at niveauet for arbejdsproduktiviteten for byggeriet i Danmark lå midt i feltet af byggesektorer fra forskellige europæiske lande. I dette papir sammenlignes niveauet for dansk byggeri med visse EU-lande, men de to undersøgelser er ikke helt sammenlignelige, pga. metodeforskelle. I Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008) blev produktivitetsvæksten i hele værdikæden undersøgt, dvs. både de udførende byggeerhverv (murere, tømrere, entreprenører osv.) og de erhverv, der leverer service og varer til byggeriet (producenter af byggematerialer, rådgivende ingeniører og arkitekter) analyseret. I denne rapport menes med "byggebranchen" eller "byggeriet" alene de udførende byggeerhverv, men de materiale- og serviceleverende erhverv er medregnet i den forstand, at indkøb af materialer og service, som de udførende byggevirksomheder foretager, indgår i beregningerne. Resultaterne er ikke direkte sammenlignelige. 9. Konklusion Undersøgelsen viser, at lav produktivitetsvækst i byggeriet er et internationalt fænomen. Produktiviteten i dansk byggeri kan givetvis løftes, hvis man lærer mere af udlandet, men det er i givet fald ikke, fordi der i andre lande findes entydige patentløsninger, som dansk byggeri kan kopiere snarere skal byggeerhvervet i de forskellige lande lære af og konkurrere med hinanden. Byggevirksomheder og byggeansatte fastholder en indtjening på linje med andre erhverv, men indtjeningen opnås ved relativt høje prisstigninger på byggerier. Rapporten diskuterer mulige forklaringer til den lave produktivitet i byggeriet, men underbygger ikke disse hypoteser statistisk. Nogle forklaringer vil måske kunne underbygges ved at inddrage flere forhold i sammenligninger af lande og erhverv, mens andre forklaringer måske kan belyses ved at se på data for de enkelte virksomheder i Danmark. 19

Litteratur Bernard, Andrew B., Charles I. Jones (1996): Productivity Across Industries and Countries: Time Series Theory and Evidence, The Review of Economics and Statistics, vol. 78 no. 1, p. 135-146. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2007): "Byggepolitisk Handlingsplan", www.ebst.dk/byggepolitik. Økonomi- og Erhvervsministeriet (2009): "Den danske produktivitetsudvikling", Økonomisk Tema nr. 8, november 2009. www.oem.dk/sw17930.asp. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2009): "Produktivitet i dansk og europæisk byggeri", www.ebst.dk/oekonomiske_analyser. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): "Input-output analyser for byggeriet ", www.ebst.dk/oekonomiske_analyser. Harrison, Peter (2007): Can Measurement Error Explain the Weakness of Productivity growth in the Canadian Construction Industry? International Productivity Monitor, no. 14, p. 53-70. Kongsted Christiansen, Peter, Christian Jervelund og Nanna Tofte (2004): "Faktorer der påvirker totalfaktorproduktiviteten i danske virksomheder", Økonomi- og Erhvervsministeriets arbejdspapirer nr. 2, www.oem.dk. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): "Innovation i Danmark", november 2008, http://www.ebst.dk/innovationspublikationer/0/7. Danmarks Statistik (2010): "Dokumentation og international benchmarking af byggeog anlægsstatistikken", http://www.dst.dk/vejviser/dokumentation/byg.aspx. BAT-Kartellet (2010): "Produktivitet i byggeriet. En analyse af mulighederne for at forbedre produktiviteten i byggebranchen", http://www.batkartellet.dk/pictures_org/produktivitetbyggerietnov2010.pdf 20

Bilag 1. Tabeller I afsnittet vises tallene bag figurerne. Tabel B.1. (figur 1) Indtjening for erhverv og regioner, for 2006 og 1977. Værditilvækst i euro pr. arbejdstime. 2006 1977 Danmark Seks Japan USA Byggeri 33.3 25.4 19.2 25.6 7.3 EU- 4.7 4.2 7.9 Industri 44.0 32.3 33.1 42.0 8.0 5.7 5.9 9.5 Handel 33.4 23.0 25.5 27.6 8.6 4.3 3.6 7.5 Tabel B.2. (figur 2) Totalfaktorindtjening for erhverv og regioner, niveau for 2006. Byggeri 7.2 6.6 6.1 6.7 Industri 7.3 6.8 6.3 7.5 Handel 6.6 5.7 6.3 6.6 Tabel B.3. (figur 3) Vækst i totalfaktorproduktivitet for erhverv og regioner, 1977-2006, indeks 1977=1 Byggeri 1.06 1.04 0.98 0.79 Industri 1.26 1.32 1.43 1.42 Handel 1.35 1.11 1.65 1.53 Tabel B.4. (figur 4) Prisstigninger i byggeri og handel sammenlignet med industri i forskellige regioner, indeks for 1977-2006, industri i hvert land =1 Byggeri 1.34 1.52 1.56 1.74 Handel 0.92 1.23 1.08 0.92 Tabel B.5. (figur 5) Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for TFP byggeri. Produktionsværdi Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer Danmark 1.40 1.06 1.32 0.92 1.81 1.55 Seks EUlande* 1.78 1.04 1.70 1.24 2.38 1.87 Japan 1.17 0.98 1.19 0.92 1.70 1.29 USA 1.69 0.79 2.14 1.93 2.19 2.28 21

Tabel B.6. (figur 6) Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for TFP industri. Produktionsværdi Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer Danmark 1.71 1.26 1.35 0.70 1.95 1.92 Seks EUlande* 1.54 1.32 1.16 0.65 1.78 1.51 Japan 1.97 1.43 1.38 0.76 2.78 1.69 USA 1.79 1.42 1.26 0.77 1.79 1.60 Tabel B.7. (figur 7) Vækstregnskab for regioner, 1977-2006, indeks 1977=1, for TFP handel. Produktionsværdi Produktionsværdi ved konstant produktivitet Arbejdskraft Kapital Materialer Danmark 1.97 1.35 1.46 0.92 1.85 1.86 Seks EUlande* 2.44 1.11 2.20 1.22 3.49 2.84 Japan 2.38 1.65 1.44 0.79 2.12 1.94 USA 2.99 1.53 1.95 1.37 2.98 2.20 Bilag 2. Teori og principielle dataforbehold Teori En produktion antages at kunne beskrives som en funktion, f, af de produktionsfaktorer, der indgår i produktionen: α β 1 α β X = AK L M (1) hvor X er produktionsmængden, K er den anvendte kapitalmængde (bygninger og maskiner), L er den anvendte mængde arbejdskraft, og M er den indkøbte mængde materialer og serviceydelser. Endelig er A en parameter for totalfaktorproduktiviteten. Der findes data for X, K, L og M. Desuden tilsiger økonomisk teori, at de andele, som faktorerne vejes sammen med (α og β ), svarer til andelen af de samlede omkostninger. Samtlige størrelser i (1), bortset fra A, kan derfor måles empirisk. Niveauet for produktivitet kan følgelig beregnes som X A = (2) α β 1 α β K L M Der er ikke en naturlig enhed for A. For forskellige lande kan A for et bestemt erhverv sammenlignes, når visse forudsætninger for datakvaliteten er opfyldt, se næste afsnit. 22

Et indeks for vækst i produktiviteten kan beregnes som (hvor fodtegn 0 betegner begyndelsesår og 1 slutår) A A 1 0 = X X 1 0 K K L α β 1 1 L α β 0 0 M M 1 α β 1 1 α β 0 (3) Dataforbehold Niveausammenligninger Ved niveausammenligninger er det parametrene, A 'erne fra formlerne ovenfor, der egentlig ønskes sammenlignet på tværs af lande og erhverv. Der er imidlertid problemer knyttet til niveauberegningerne. Problemerne knytter sig dels til de datamæssige muligheder, der er for at måle produktionen og produktionsfaktorerne, dels teoretiske problemer. De tre vigtigste problemer er: 1. Produktionen eller omsætningen, X, måles som pris gange mængde. Hvis produktionen er høj i et land sammenlignet med et andet, kan man derfor ikke vide, om det er på grund af høje priser, eller fordi der er produceret meget i landet. Hvis den målte vare er produceret til et marked med konkurrence mellem de to lande, kan man antage, at prisen er ens for de to landes produkter i hvert fald kan der ikke vedvarende være store prisforskelle på et konkurrencepræget marked. For industriprodukter gælder antagelsen om ens priser måske, men byggeriet er i større omfang et hjemmemarkedserhverv. 2. Produktionsfaktorer burde være målt i fysiske enheder og ikke i værdi. Faktorerne arbejdskraft, kapital og materialer og service, L, K, M burde måles i fysiske enheder for at måle produktivitet. Arbejdskraften L er opgjort i fx timer, men kapital og materialer er målt i værdi, dvs. pris gange mængde, så det er ikke klart, om en høj værdi skyldes høj pris eller stor mængde antallet af fx maskiner kendes ganske ikke på samme måde som antallet af timer. Problemet giver systematisk usikkerhed, fordi man må forvente, at høj indtjening i et erhverv eller et land slår igennem på høj aflønning af produktionsfaktorer. For et land eller et erhverv med høj indtjening vil den høje indtjening måske derfor statistisk set måles gennem høj værdi af fx K, snarere end høj værdi af A. Dog kan det med nogen ret antages, at kapital- og materialeinput i erhvervene, K og M handles på markeder med konkurrence, og at dette derfor udligner prisforskelle på kapital- og materialeinput. 3. Ens produktionsfunktion. Produktionsfunktionen, dvs. parametrene i (1), α og β, skal være den samme for de erhverv og lande, der belyses. I modsat fald vil måleenheden for faktorerne påvirke målingen af faktoren A. Hvis fx arbejdskraften, L, er målt i årsværk, men det overvejes at måle i timer i stedet, og der går 1.700 timer på et årsværk, gælder 23

X = AK = A = BK hvor α B = A α 1 1700 L β β 1 1700 M K β 1 α β α (1700L) β (1700 L) M 1 α β β M 1 α β Når arbejdskraften måles i timer, bliver produktivitetsfaktoren A således ganget med β 1. Hvis der ikke opløftes med samme β for forskellige erhverv og lande, bliver 1700 den beregnede produktivitetsfaktor afhængig af måleenheden. Samlet set betyder disse forhold, at niveausammenligninger skal tages med betydelige forbehold. Det gælder pga. forbehold 2 for indtjeningssammenligninger af niveauer, men pga. samtlige forbehold især for produktivitetssammenligninger af niveauer. Vækstsammenligninger Mængderne for X, K, og M måles som indeks, hvor prisændringer principielt er regnet fra. Stigninger i X, K, og M kan derfor tolkes som mængdeændringer. I praksis kan det dog være svært at måle mængdeændringer godt. Eksempler på kilder til problemer er: I byggeriet måles den producerede mængde i flere landes nationalregnskaber med basis i det byggede areal. Hvis kvaliteten af arealerne stiger, opfanges det ikke i statistikken. (Omvendt er det også en kvalitet ved byggestatistikken, at der findes en fysisk opgørelse som det opførte areal). Inden for dele af produktionen i handelserhverv renses prisstigning fra med udgangspunkt i lønstigninger i erhvervet, hvilket kan overvurdere den reelle prisstigning og derfor undervurdere mængdeudviklingen. Bilag 3. Data Data fra EUs KLEMS-projekt er brugt i undersøgelsen. KLEMS samler nationalregnskabsdata fra en række lande med henblik på særligt produktivitetsundersøgelser, og forkortelsen dækker over forskellige produktionsfaktorer (Kapital, Labour, Energi, Materialer og Services). Datagrundlaget er således ikke bedre end de enkelte landes nationalregnskabstal. Der er desuden brugt valutakurser til at omregne til fælles valuta (euro). Valutakurserne er fra Eurostat og afspejler før euroens indførelse udviklingen i eurolandenes valutakurs over for den kurv af valutakurser, som euroen blev defineret ud fra. I beregningerne ovenfor er valgt at bruge ret simple opgørelser og ikke blot at fokusere 24

på vækst, men også niveauer. Disse valg har betydning for, hvordan KLEMS-data er brugt. De anvendte variabler er produktionsværdi, værditilvækst (brugt i figur 1), input af materialer og services, input af kapital, input af arbejdskraft. Arbejdskraft er direkte opgjort i fysiske enheder (timer), og disse er anvendt. For de øvrige variabler er omregnet til faste 2006-priser og i niveausammenligningerne til euro. I figur 1 er også brugt værdier i løbende priser for 1977, som er omregnet til euro (dvs. en sammenvejning af europæiske valutaer). En del af beregningerne kunne med KLEMS-data være foretaget mere detaljeret. Der findes fx mere detaljerede oplysninger om typen af kapitalinput (opdelt fx særskilte opgørelser af it-udstyr), arbejdskraft (særskilt på uddannelser), materialer og services (fx særskilte opgørelser for energi). Ønsket om simple opgørelser og behovet for niveauberegninger har gjort, at disse detaljerede opgørelser er fravalgt. Til sammenvejningen svarende til formel (5) er anvendt faktorerne 0,15 for kapital, 0,35 for arbejdskraft og 0,5 for materiale- og serviceinput. Principielt burde vægte svare til de empiriske omkostningsandele, men det viser sig, at disse fluktuerer voldsomt fra år til år, og i øvrigt også varierer overraskende meget mellem erhverv. 25