Spiseværksted - intensivering af anoreksi-behandling til børn og unge
Spiseforstyrrelses Team i Herning Dorthe Søgaard, distriktssygeplejerske Anette Hollesen, psykolog Børne/Unge-team i Risskov
SATS-PULJEPROJEKTER: TUT: Tværfaglige Udgående Teams, 2015-2018 Formål: A. Mindske generel funktionsnedsættelse og begrænse graden af social isolation fravær fra skole/uddannelse fravær fra hjemmet B. Forebygge indlæggelser C. Forkorte indlæggelser Forventet: 60-70 patienter om året.
Trinvis intensivering: 14 dages indlæggelse Spiseværksted Hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske Ambulant behandling: FBT eller FBK
Intensivering i TUT Ved 2 og 5 måneders status såfremt : Vægtindhentning < 2 kg over de to seneste måneder Vægtindhentning < 1 kg over den seneste måned Derudover kan patienter inkluderes i TUT uden for statustidspunkterne, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: Vægttab på i alt > 1½ kg på 3 uger Utilstrækkelig vægtøgning på i alt < 0,5 kg i de seneste 6 uger Efter spiseværksted indlægges patienten 14 dage såfremt: Gennemsnitlig vægtindhentning < 300 g om ugen. Derudover gælder, at patienter ikke kan inkluderes i TUT, såfremt de er tæt på deres målvægtsområde.
Forløbstyper: Center for Spiseforstyrrelser
Fokus for dagens oplæg: 14 dages indlæggelse Spiseværksted Hjemmebesøg ved distriktssygeplejerske Ambulant behandling: FBT eller FBK
Formål med spiseværkstedet: vægtindhentning skal i gang sidste chance før indlæggelse forældre skal lære og deres autoritet skal styrkes in-vivo træning af: forældre-opgaven patientens spisning
Rammer Afvikles hver torsdag 9.30-14.00 Cirka hver 4. uge er der psykoedukation til nye forældre fra 8.30 til 9.30 Min. 2 familier - max. 6 familier til hver session Gruppe med stort flow; gruppen betragtes derfor som ny fra gang til gang
Behandlerne Min. 2 behandlere Distriktssygeplejersker med erfaring i spiseforstyrrelsesbehandling, herunder måltidsstøtte Supervision hver 2. uge Behandlerne har inden spiseværksted forberedt sig ved at : Sætte sig grundigt ind i familiens situation, herunder grundigt kendskab til den enkeltes kostplan Have fordelt rollerne tydeligt mellem sig Have sikret de fysiske rammer (fx ekstra lokaler)
Program for Spiseværksted 08.30-08.35: Kort velkomst (nye familier) 08.35-09.30: Psykoedukation/gruppeaktiviteter - forældre/unge opdelt 09.30-10.00: Præsentation og rammer (alle familier) 10.00-10.15: Formiddagsmåltid 10.15-10.30: Pause 10.30-11.30: Siden sidst og forberedelse af måltidet 11.30-12.00: Anretning af måltidet 12.00-12.30: Frokost 12.30-13.00: Pause 13.00-14.00: Arbejdspunkter til næste gang
Psykoedukation nye forældre Forældreopgaven ved det svære måltid: Vigtigt forældrene kommer på banen. Det er deres barn og spisningen foregår i hjemmet. Forældre har en tilknytning, kender deres barn og har et stort ønske om at barnet bliver rask. Forældrene kan bære håb om at barnet bliver rask, barnet kan læne sig op ad forældrene i bedringsprocessen Måltider er for den unge forbundet med angst og barnet/den unge kan komme til at reagere i affekt, råbe, skrige gøre voldsomme ting og modsætte sig at spise. (Illustration af angstens liv/næring) Ofte forværres spiseforstyrrelsessymptomerne før og under spisningen. Som forældre kan man blive smittet, komme til at forhandle, bevidst give for lidt mad for at undgå konflikter, man kan frygte for spisestop, bare hun får noget. Forældreholdning: Holde ud, holde ved, holde af og holde til det (forældretid er vigtig). Vigtigt at stille de nødvendige krav om spisning, mængde og indhold Hvis barnet ikke får den næring, det har brug for, så fodres anoreksien. Være opmærksom på anoreksiens tricks og kneb. Afsløring kan være en lettelse.
Psykoedukation nye forældre Forberedelse af måltid: Hvor skal der spises? Hvem sidder hvor? Hvor lang tid skal der spises? Hvem skal være tilstede under måltidet (og er man tilstede under hele måltidet)? Hvem har hvilke roller (hvem anretter og serverer maden hvem støtter under måltidet)? Hvor er den unge inden måltidet (har hun brug for støtte op til måltidet eller skal hun holdes ude af køkkenet)? Er forældrene enige om indhold og mængde (er forældrene og den unge enige og skal de være det?)? Hvem vælger, hvad der skal spises/forhandles der om madmængder? Anvendes der kostplan, måle/ veje eller øjemål? Afledende faktorer/hvad får det til at lykkes: At tage den gode beslutning, motivation (motivationskort med 5 gode grunde til at spise), mekanisk spisning kan man snakke om mad eller skal der snakkes om andet?
Under måltidet del I Forældreopgaver under måltidet: Psykoedukation - nye forældre anvise/stille de nødvendige krav om spisning være vedholdende og opmuntrende, evt. guide gennem måltidet bevare neutraliteten og roen. Undgå at snakke følelser under måltidet. Undgå at bruge et konfronterende tonefald opmærksomhed på de to kasketter, dels at bevare normaliteten (den gode stemning) under måltidet, dels holde øje med hvad der bliver spist Konkrete strategier/redskaber: at dele maden op i tid skære maden ud i bidder kommentere på spisemåden, størrelse af bidder, krummer, bliver der spist op m.m. berolige ved at lægge en hånd på skulderen, opfordre til at sætte fødderne i gulvet og trække vejret roligt
Under måltidet del II Psykoedukation - nye forældre Støttende bemærkninger, sætninger der sætter ord på situationen Du må være bange og vred men du fortjener at få mad. Du fortjener at få det bedre Din krop har brug for den her benzin / medicin og lige nu er mad din medicin Tag et par minutter for at samle dig selv og så start igen prøv at sætte fødderne godt i gulvet, tag skuldrene ned og træk vejret roligt Jeg kan se du kæmper. Lige nu er det vigtigt at du kommer gennem måltidet og lad os så snakke om det efter måltidet Det er bare mad og mad er ikke farligt. Afledende faktorer Smalltalk! Evt høre musik, se tv, tegneserie, spil på mobilen Motiverende faktorer Skabe en god stemning At stille små overskuelige mål evt. med en form for belønning i udsigt Give anerkendelse og ros
Psykoedukation - nye forældre Efter måltidet: Have en plan for hvad der skal ske efter måltidet. Afledning cirka en time i stillesiddende aktiviteter. Spille, strikke, tegne, se film etc. I samvær med forældre. Ingen toiletbesøg en time efter måltider Eftersnak ved bordet eller planlagte snakke mellem måltider. Ikke bære måltidet med videre Opmærksomhed på hvordan har du det nu og Du har gjort det du skulle Dilemma: Hvis den unge ikke vil spise time-out i 5 minutter sætte sig på hver sin side af den unge, fælles motivation fra begge forældre afklare indbyrdes hvor længe man vil motivere, hvis den unge ikke vil spise hvis ikke der spises har det så konsekvenser eks.vis med sætningen Ro til kroppen for den har ikke fået energi, så den må hvile til næste måltid prøv at finde ud af hvorfor den unge ikke spiste og læg nye strategier til næste måltid
Gruppeaktiviteter nye børn/unge Planlægges fra gang til gang afhængigt af sammensætningen af de unge, herunder alder. Forslag til gruppeaktiviteter: Præsentere hinanden 2 og 2 og herefter præsentere hinanden i den store gruppe Lave strategikort med de unge (gode grunde til at spise) Forbudte madvarer fælles tegneprojekt Fritidsinteresser: Hvem er du uden anoreksien Hvad har hjulpet mig? Måltræ Tegne sig selv (svær øvelse)
Præsentation og rammer - alle familier De unge vejes og vægtkurver udleveres til familierne. Gensidig præsentation. Det virksomme i gruppebehandling præsenteres. Rammer: Når man kommer i spiseværkstedet, er det for at intensivere indsatsen og igen få gang i en stabil vægtindhentning. Vi forventer, at man spiser det nødvendige og tilstrækkelige til at indhente vægt i spiseværkstedet. Tidsrammen er 15 minutter til formiddagsmåltidet og ½ time til frokostmåltidet, og vi forventer, at denne ramme holdes. Gruppen er åben, så der kommer nye ind og ud af gruppen under den enkeltes forløb. Tavshedspligt. Italesætte: For de fleste er det uvant at sidde i en gruppe og udlevere personlige forhold omkring sig selv og sin familie. At man som forældre kan opleve, at man ikke slår til. At følelsen af ikke at gøre det godt nok kan blive aktiveret. Opfordre til: At forældrene er nysgerrige og aktive i sparring med de andre familier. At forældrene gør os opmærksomme på, hvis de oplever, at vi går for tæt på dem.
Siden sidst og forberedelse af frokost Udfordringer familierne har stået i siden sidst herunder hvordan er det gået med arbejdspunkterne (bog) Familierne deles eventuelt op i mindre grupper Der introduceres til spørgeark Planlægning af det kommende måltid ud fra spørgeark Særligt arbejdspunkt i spiseværksted
Spørgeark - unge Hvad kan blive svært til det kommende måltid Hvad kan gøre det lettere Hvad kan gøre det sværere Hvad kan du gøre Hvordan hjælper dine forældre dig bedst Hvor svært bliver det kommende måltid let medium svær
Spørgeark - forældre Arbejdspunkter ved det kommende måltid Hvad kan du gøre for at det lykkes? Under forberedelsen af måltidet Under måltidet Efter måltidet Hvad kan øge sandsynligheden for at det lykkes? Hvor svært bliver det kommende måltid let medium svær
Video - forberedelse af frokost
Anretning af måltidet Familierne har mad med hjemmefra. Max tre familier i køkkenet af gangen. 15 min. til anretning. Behandlers opgaver: observatør spore sig ind på, hvad forældrene kan, og hvad de skal lære stiller spørgsmål anviser ved behov støtter forældre til at holde fast i de selvvalgte arbejdspunkter henvise til mestringsstrategier og evt. punkter fra psykoedukation
Video anretning af frokost
Afvikling af måltidet Behandlers opgaver: støtter forældre i henhold til psykoedukation ved behov direkte intervention til den unge særligt fokus på hvad der går godt opfordre forældrene og de unge til at være opmærksomme på dette hos andre familier ved deres bord skærpet opmærksomhed på samarbejde mellem behandlere at anoreksien ikke overtager rummet
Video afvikling af måltidet
Arbejdspunkter til næste gang Formål: at fastholde det konkrete arbejde mellem sessioner Den unge: Forældrene: Næste uges udfordring i spiseværkstedet:
Virker det? Løbende stillingtagen ift. den enkelte familie konferencer på hvilken baggrund beslutter vi? Overordnet effekt? (evalueres primo 2019) vi tror, det virker
Hypoteser: Virksomme faktorer? helende kræfter i gruppen her-og-nu læring på det konkrete plan intensiveringen i sig selv markering af alvoren hyppigere fremmøde tættere på evt. indlæggelse at forholde sig vedvarende bliver uundgåeligt tydelige rammer for hvornår behandlingen intensiveres indhold og deltagelse i spiseværksted
Udfordringer De faste rammer ift. SATS-puljeprojekt Når gruppen er dysfunktionel Når det kun er behandlerne der er bekymrede FBT - FBK - måltidsstøtte Splitting i personalegruppen Projekt, Herning/Risskov hvor tages beslutninger? hvordan kommunikerer vi? udveksling mellem primær behandler og spiseværksted kultur-forskelle
spørgsmål - kommentarer - reflektioner