TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune
Forord Anbringelsesstatistikken for oktober 2016 er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet. Som noget særligt indeholder oktoberudgaven af anbringelsesstatistikken en sammenligning af anbringelsesmønsteret ved udgangen af 2015 for Danmarks seks største bykommuner (også kaldet 6-by kommunerne). 6-by kommunerne er København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers. steret for 0-17-årige i de øvrige 6-by kommuner, samt i hele landet ultimo 2015 baseret på tal fra Ankestyrelsen. Afsnit 2 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse for Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i Københavns Kommune med nedslag 1. oktober i årene 2016, 2015 og 2014. Afsnit 3 viser en oversigtsgraf over udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i Københavns Kommune. Data over 6-by kommunerne er trukket den 8. februar 2017 fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik ultimo 2015. Data på anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. oktober 2016 er udtrukket den 13. december fra Københavns Kommunes interne registreringssystem CSC Social. Der skelnes løbende i anbringelsesstatistikken mellem en børne-/ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. Anbringelsesstatistikken for oktober 2016 er inddelt i tre afsnit. Afsnit 1 sammenligner anbringelsesmønsteret for 0-17-årige i Københavns Kommune med anbringelsesmøn- Anbringelsesmønsteret er opgjort i procent og fremgår af figurerne. For overblikkets skyld er procentandelen vist uden decimaler. Det medfører, at procenter ikke altid summerer op til 100 procent på grund af afrunding. Indhold 1. Anbringelsesmønster for 6-by kommunerne...3 2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune.. 8 3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune...13 2
1. Anbringelsesmønster for 6-by kommunerne Tabel 1. Anbringelsesmønsteret i 6-by kommunerne (0-17 år) 31.december 2015 i både antal og procent Netværkspleje 114 (12,7%) Ordinær familiepleje 347 (38,6%) Kommunal familiepleje 1 36 (4,0%) Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted 2 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele landet 52 (5,8%) Døgninstitution 3 268 (29,8%) Kost- og/eller efterskole, 26 skibsprojekt (2,9%) Socialpædagogisk 49 opholdssted (5,5%) Uoplyst 6 (0,7%) I alt 898 22 (5,2%) 217 (51,7%) 8 (1,9%) 13 (3,) 93 (22,) 4 (1,0%) 61 (14,5%) 2 (0,5%) 420 22 (7,2%) 102 (33,4%) 9 (3,0%) 5 (1,6%) 71 (23,3%) 12 (3,9%) 82 (26,9%) 2 (0,7%) 305 15 (7,8%) 114 (59,4%) 6 (3,) 5 (2,6%) 24 (12,5%) 1 (0,5%) 22 (11,5%) 5 (2,6%) 192 (100,0%) 37 (7,) 188 (35,9%) 8 (1,5%) 37 (7,) 175 (33,4%) 9 (1,7%) 61 (11,6%) 9 (1,7%) 524 44 (10,5%) 219 (52,4%) 13 (3,) 9 (2,2%) 75 (17,9%) 0 (0,0%) 51 (12,2%) 7 (1,7%) 418 254 (9,2%) 1.187 (43,) 80 (2,9%) 121 (4,4%) 706 (25,6%) 52 (1,9%) 326 (11,8%) 31 (1,) 2.757 879 (8,0%) 5.622 (50,9%) 314 (2,8%) 362 (3,3%) 2.124 (19,2%) 245 (2,2%) 1.389 (12,6%) 114 (1,0%) 11.049 * Anbragte børn og unge med handicap er inkluderet i tabellen Tabel 1 viser anbringelsesmønstret for 6-by kommunerne blandt de 0-17-årige opgivet i både antal og procent ultimo 2015. Ydermere ses anbringelsesmønstret for 6-by kommunerne samlet samt for hele landet. Tabellen viser, at Københavns Kommune procentvis har flere børn og unge anbragt i Netværkspleje (12,7 %) samt i Kommunal familiepleje (4,0 %) sammenlignet med gennemsnittet for både 6-by kommunerne og hele landet. Ligeledes er der en større andel børn og unge, der i Københavns Kommune er anbragt i Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted (5,8 %) og Døgninstitution (29,8 %) end for 6-by kommunerne samlet og for hele landet. Modsat er der kun 38,6 % børn og uge, der er anbragt i Ordinær familiepleje i Københavns Kommune, hvilket er noget lavet end den tilsvarende andel for 6-by kommunerne (43,1 %) samt på landsplan (50,9 %). Københavns Kommune har en mindre andel børn og unge i alderen 0-17 år anbragt på Socialpædagogisk opholdssted (5,5 %) sammenlignet med både 6-by kommunerne og hele landet. 1 Kommunal plejefamilie kaldes for forstærket familie i Københavns Kommune 2 Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted inkluderer Kommunalt døgntilbud 3 Døgninstitution inkluderer Akutinstitution 3
Københavns Kommune har en mindre andel børn og unge i alderen 0-17 år anbragt på Socialpædagogisk opholdssted (5,5 %) sammenlignet med både 6-by kommunerne og hele landet. Sammenlignes der med anbringelsesmønstret for 2014 er antallet af anbragte børn i alderen 0 til 17 år faldet på landsplan. I 2014 var der således 11.127 børn og unge i hele landet anbragt, mens dette tal til i 2015 er faldet til 11.049 børn og unge. For Københavns Kommune er tilsvarende tal steget fra 878 i 2014 til 898 i 2015 (Se Anbringelsesstatistik Oktober 2015). Tabel 2. Antal og andel af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats i 6-by kommunerne (0-17 år) ultimo 2015 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-by Hele Landet Antal i en familieplejeindsats 497 247 133 135 233 276 1.521 6.815 Andel i familieplejeindsats 55,3% 58,8% 43,6% 70,3% 44,5% 66,0% 55,2% 61,7% * Andel i familiepleje er summen af de tre anbringelsesindsatser Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje Tabel 2 viser, at der i udgangen af år 2015 er 55,3 % af de anbragte børn og unge mellem 0 og 17 år i Københavns Kommune, der er anbragt i en af de tre følgende familieplejeindsatser: Netværkspleje, Ordinær familiepleje og Kommunal familiepleje. Denne andel svarer meget godt til gennemsnitsandelen af 0-17-årige anbragt i en familieplejeindsats for 6- by kommunerne på 55,2 %. Det tilsvarende tal for hele landet er på 61,7 %, og Københavns Kommune har således 6,4 procentpoint færre anbragt i en familieplejeindsats end landsgennemsnittet. Specielt Randers Kommune med 70,3 % og Aalborg Kommune med 66,0 % har ved ud- gangen af 2015 en meget stor andel af børn og unge i alderen 0-17 år anbragt i en familieplejeindsats sammenlignet med de andre kommuners andel. Sammenlignes der med anbringelsesmønstret for 2014 er der ikke sket bemærkelsesværdige forandringer. Overordnet er andelen af børn og unge i alderen 0-17 år i en familieplejeindsats på landsplan dog vokset fra 59,9 % i 2014 til 61,7 % i 2015. For kommunerne Esbjerg og Aalborg er andelen vokset en anelse, mens den for København og Odense er næsten uændret, hvorimod andelen er faldet for Randers og Aarhus. 4
Figur 1. Aldersfordeling blandt anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i 6-by kommunerne, ultimo 2015 København (N=889) 5,8% 7,5% 21,9% 22,6% 41,2% Odense (N=420) 6,0% 11,2% 27,6% 20,0% 35,2% Esbjerg (N=305) 6,2% 11,8% 22,0% 17,0% 43,0% Randers (N=192) 12,5% 6,8% 21,4% 24,5% 34,9% Aarhus (N=524) 5,0% 7, 26,0% 21,2% 40,8% Aalborg (N=418) 6,9% 12,0% 33,3% 20, 27,8% 6-by (N=2.748) 6,4% 9, 25,3% 21, 38, 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år *Ni børn i Københavns Kommune har ikke noteret alder. Derfor er antallet af anbragte børn og unge faldet fra 898 til 889. Figur 1 viser aldersfordelingen for anbragte børn og unge for 6-by kommunerne i alderen 0-17 år ultimo 2015. Overordnet illustrerer figuren, at aldersfordelingen for de anbragte børn og unge i Københavns Kommune minder meget om den gennemsnitlige aldersfordeling for 6-by kommunerne. I Københavns Kommune er de anbragte børn og unge dog lidt ældre. Der er nemlig 59,2 % af de anbragte børn og unge i 6-by kommunerne, der er mellem 12 og 17 år, mens det tilsvarende tal for Københavns Kommune er på 63,8 % - en forskel på 4,6 procentpoint. Med undtagelse af Aalborg gælder det for alle 6-by kommunerne, at aldersgruppen 15-17 år er den største gruppe. Sammenlignes der med aldersfordelingen for de anbragte børn og unge i Københavns Kommune ved udgangen af år 2014 er der ikke sket store forandringer (Se Anbringelsesstatistik Oktober 2015). Gennemsnitsalderen for anbragte børn i Københavns Kommune har i både 2013 og 2014 været 12,2 år, og denne er nu steget en anelse til 12,3 år. 5
Tabel 3. Anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne i alderen 0-17 år, ultimo 2015 København Odense Esbjerg Randers Aarhus Aalborg 6-byerne Hele landet (N= 898) (N = 420) (N = 305) (N = 192) (N = 524) (N = 418) (N = 2.757) (N = 11.049) 0-3 år 1,7 2,9 3,9 6,2 1,7 3,4 2,4 3,1 4-6 år 3,5 7,3 9,4 4,0 3,5 7,8 5,0 5,4 7-11 år 7,5 10,8 10,2 7,1 8,2 12,6 9,0 7,9 12-14 år 14,9 13,8 13,1 13,5 11,4 13,3 13,4 12,3 15-17 år 28,3 22,9 31 18,1 21,3 17,7 23,8 20,2 0-17 år 8,7 11,0 13,0 9,6 8,4 10,8 9,6 9,5 *12 børn i hele landet har ikke noteret alder. De 12 børn er dermed ikke placeret i nogle af grupperne, men er med i det samlede antal 0-17 år. Tabel 3 giver en oversigt over anbringelseshyppigheden i 6-by kommunerne ultimo 2015. Anbringelseshyppigheden er andelen af alle børn og unge i alderen 0-17 år, der ved udgangen af 2015 er anbragt uden for hjemmet. Værdierne er opgivet i promille, og er baseret på Ankestyrelsens anbringelsesstatistik samt på befolkningstallet pr. 1. januar 2016 fra Danmarks Statistik. Tabellen viser, at antallet af anbragte børn og unge pr. indbygger i aldersgruppen 0-17 år er lavere i Københavns Kommune end i gennemsnittet for 6-by kommunerne. Ved udgangen af 2015 er 8,7 promille af Københavns Kommunes befolkning i aldersgruppen 0-17 år anbragt uden for hjemmet, mens det tilsvarende for gennemsnittet af 6-by kommunerne er 9,6 promille. Der er altså anbragt 0,9 færre børn og unge pr. 1000 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år i Københavns Kommune sammenlignet med gennemsnittet for 6-by kommunerne. I aldersgruppen 15-17 år gælder det dog for Københavns Kommune ultimo 2015, at 28,3 promille er anbragt, mens det tilsvarende tal for hele landet er på 20,2 promille. Dette svarer til, der ved udgangen af 2015 er anbragt 8,1 flere børn og unge pr. 1000 børn og unge i alderen 15-17 år i Københavns Kommune end på landsplan. Generelt gælder det for alle 6-bykommunerne samt på landsplan, at jo højere aldersgruppe, jo større en andel af befolkningsgruppen er anbragt. Blandt 6-by kommunerne er det Aarhus Kommune, der med 8,4 promille har den laveste anbringelseshyppighed i aldersgruppen 0-17 år. Esbjerg Kommune har den højeste anbringelseshyppighed, idet der ved udgangen af 2015 er 13,0 promille svarende til 13 børn og unge pr. 1000 børn og unge i aldersgruppen der er anbragt. 6
Figur 2. Udviklingen i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune fordelt efter børnenes alder i perioden 2010-2015 45,0 40,0 42,6 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 28,3 21,3 14,9 12,1 10,8 10,1 9,1 8,6 8,7 9,8 7,5 4,9 3,5 1,8 1,7 2010 2011 2012 2013 2014 2015 0-3 år 4-6 år 7-11 år 12-14 år 15-17 år 0-17 år Figur 2 er en grafisk illustration af udviklingen i anbringelseshyppigheden opdelt på aldersgrupper i Københavns Kommune fra udgangen af 2010 til udgangen af 2015. Den stiplede linje viser, at der har været et generelt fald i anbringelseshyppigheden i Københavns Kommune for børn og unge mellem 0 og 17 år. Ved udgangen af 2010 er 12,1 promille af befolkningen i alderen 0-17 år anbragt, mens det tilsvarende tal ved udgangen af 2015 er 8,7 promille. Der er altså sket et fald i anbringelseshyppigheden på 3,4 børn og unge pr.1000 børn og unge i perioden 2010-2015. Det er i aldersgruppen 15-17 år, at det største fald er sket. Her er anbringelseshyppigheden faldet fra 42,6 promille i 2010 til 28,3 promille i 2015. Det er et fald på 14,3 promillepoint, hvilket vil sige, at der i 2015 er 14,3 færre anbragte unge i alderen 15-17 år pr. 1000 unge sammenlignet med i 2010. 7
2. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 3, 4 og 5 herunder illustrerer anbringelsesmønstret i Københavns Kommune for børn og unge i alderen 0-17 år ved nedslag 1. oktober 2014, 2015 og 2016. Generelt ses to tendenser. For det første er der sket et fald i antallet af anbragte børn og unge fra 2014 til 2016. Den anden tendens er, at en stigende andel børn og unge bliver anbragt i en familieplejeindsats i form af typerne Ordinær plejefamilie, Akutplejefamilie, Netværksplejefamilie samt Forstærket plejefamilie. Denne udvikling er ikke ny, idet tendenserne har kunnet observeres siden 2013. Konkret ses førstnævnte tendens ved et fald fra 726 anbragte børn og unge i oktober 2014 til 620 anbragte børn og unge i oktober 2016. Den anden tendens ses konkret ved en stigning på 4 procentpoint i andelen af børn og unge anbragt i en af de fire familieplejetyper. I oktober 2014 var 66 procent af Københavns Kommunes anbragte børn og unge i en familieplejeindsats, mens dette tal er steget til 70 procent i oktober 2016. Det er også en lille stigning i forhold til juli 2016, hvor 69 procent af Københavns Kommunes anbragte børn og unge er i en familieplejeindsats (se evt. Anbringelsesstatistik juli 2016). Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2016 Amager (N =120) 44% 13% 3% 8% 3% 2% 26% Bispebjerg (N =85) Brønshøj-Husum- Vanløse (N =125) 49% 52% 22% 5% 2% 2% 5% 19% 3% 3% 3% 3% 13% Valby-Vesterbro (N =152) 47% 6% 5% 4% 19% Nørrebro (N =83) 33% 1 13% 4% 4% 10% 27% City-Østerbro (N =54) 37% 17% 2% 2% 2% 2% 2% 37% Hele København (N =620) 45% 3% 6% 3% 2% 4% 22% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 8
Figur 4. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2015 Amager (N =131) 37% 19% 2% 8% 5% 2% 3% 25% Bispebjerg (N =85) 53% 5% 22% Brønshøj-Husum- Vanløse (N =137) 49% 22% 3% 2% 4% 4% Valby-Vesterbro (N =172) 47% 3% 3% 5% 3% 22% Nørrebro (N =94) City-Østerbro (N =68) 38% 38% 9% 12% 5% 3% 4% 5% 6% 34% 24% Hele København (N =688) 44% 17% 5% 4% 3% 3% 23% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. oktober 2014 Amager (N =139) 32% 13% 4% 4% 6% 2% 38% Bispebjerg (N =90) 58% 13% 2% 23% Brønshøj-Husum- Vanløse (N =148) 45% 20% 2% 2% 27% Valby-Vesterbro (N =168) 49% 17% 5% 4% 3% 2% 20% Nørrebro (N =111) 36% 12% 9% 2% 5% 9% 27% City-Østerbro (N =69) 43% 19% 3% 6% 25% Hele København (N =726) 44% 2% 4% 3% 2% 3% 27% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 9
Figur 6 nedenfor illustrerer anbringelsesmønstret i Københavns Kommune for børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. oktober 2014, 1. oktober 2015 og 1. 2016 i Borgercenter Handicap. Figuren viser et fald i andelen af anbragte børn og unge i en familieplejeindsats. Det er især i typen Ordinær familieplejeindsats, at der er en sket et fald. I oktober 2014 var der under BCH 28 procent anbragt i ordinær familiepleje, mens det samme gjaldt for 23 procent i oktober 2016. Andelen anbragt på Døgninstitution er steget fra 53 procent i oktober 2014 til 59 procent i oktober 2016. I samme periode er andelen af børn og unge i anbringelsesindsatsen Socialpædagogisk opholdssted faldet med 5 procentpoint. Figur 6. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Handicap pr. 1. oktober i hhv. 2014, 2015 og 2016 2% 2016 (N = 133) 23% 12% 59% 2% 2015 (N =131) 27% 15% 53% 2014 (N=138) 28% 17% 53% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 10
Tabel 4 viser en oversigt over anbragte unge i alderen 18-23 år i efterværn anbragt via BBU og BCH fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 17. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne anbringelsesstatistik har fokus på efterværn i form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. Af tabel 4 fremgår det, at størstedelen af unge, der forbliver i deres anbringelse efter, de er fyldt 18 år, bor på enten Eget værelse/hybel/kollegium eller Døgninstitution. I Oktober 2016 er 72 procent anbragt i en af to anbringelsesindsatser, hvilket er et lille fald på 2 procentpoint siden oktober 2014. Andelen i Socialpædagogisk opholdssted af de unge i efterværn er faldet med to procentpoint årligt siden oktober 2014. Modsat er andelen af unge i efterværnsindsatsen Ordinær familiepleje steget fra 10 procent i oktober hhv. 2014 og 2015 til 16 procent i oktober 2016. Tabellen viser ydermere, at det samlede antal af anbragte unge, der fortsætter i deres anbringelse efter deres 18. år er steget de to foregående år. I oktober 2014 fortsatte 204 unge deres anbringelse efter 18. leveår, mens dette tal er steget til 221 i oktober 2016. Det svarer til en stigning på 8 procent. Der er dog sket et fald i antallet siden juli 2016, hvor 227 unge blev i deres anbringelse efter det 18. år (Se Anbringelsesstatistik - juli 2016). Tabel 4. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2016, 1. oktober 2015 og 1. oktober 2014 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2016 N=(221) 2015 N=(216) 2014 N=(204) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 35 16 % 21 10 % 20 10 % Netværksplejefamilie 8 4 % 8 4 % 5 2 % Akutplejefamilie 1 0 % 0 0 % 0 0 % Forstærket plejefamilie 1 0 % 1 0 % 0 0 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 0 0 % 0 0 % 3 1 % Eget værelse/hybel/kollegium 72 33 % 69 32 % 68 33 % Døgninstitution 86 39 % 96 44 % 84 41 % Socialpædagogisk opholdssted 18 8 % 21 10 % 24 12 % Total 221 100 % 216 100 % 204 100 % 11
Tabel 5 viser ligesom tabel 4 fordelingen af unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af opretholdt døgnanbringelse nu fordelt på BBU-enheder samt BCH. Det ses her, at der er sket en stigning i antal unge i efterværn i BCH. I 2014 var 27 unge anbragt af BCH, mens det tilsvarende tal i 2016 er 38 unge. City-Østerbro fra 23 unge i 2014 til 26 unge i 2016. BCH s andel af anbragte unge i en efterværnsindsats er vokset i perioden 2014-2016. I 2014 stod BCH for 13 procent af anbringelserne i en efterværnsindsats, mens andelen i 2016 er 17 procent. Det er en stigning på 4 procentpoint i perioden. Der er ligeledes sket en lille stigning i antallet af unge i alderen 18-23 år anbragt af enheden Tabel 5. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. oktober 2016, 1. oktober 2015 og 1. oktober 2014 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enheder og Borgercenter Handicap 2016 2015 2014 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Borgercenter Børn og Unge 183 83 % 182 84 % 177 87 % Amager 48 22 % 57 26 % 48 24 % Nørrebro 24 11 % 26 12 % 27 13 % Bispebjerg 32 14 % 31 14 % 33 14 % City-Østerbro 26 12 % 25 12 % 23 11 % Vesterbro-Valby 30 14 % 24 11 % 26 12 % Brønshøj-Husum-Vanløse 22 10 % 19 9 % 20 14 % Borgercenter Handicap 38 17 % 34 16 % 27 13 % Total 221 100 % 216 100 % 204 100 % 12
3. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 7 opsummerer udviklingen i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der skelnes ydermere mellem Borgercenter Børn og Unge-enhederne og Borgercenter Handicap. Det ses, at der samlet er sket en stigning i andelen af børn og unge i alderen 0-17 år, der er anbragt i en familieplejeindsats i Borgercenter Børn og Unge. I 2014 var andelen af børn og unge i en familieplejeindsats 65 procent, mens den tilsvarende andel er vokset til 70 procent i 2016. Der er især sket store stigninger i enhederne Brønshøj-Husum-Vanløse samt Amager, hvor andelen er steget med hhv. 11 og 16 procentpoint. For enheden City-Østerbro ses et fald på 8 procentpoint i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats fra 65 procent i 2014 til 57 procent i 2016. Samme udvikling ses for BCH, hvor andelen er faldet fra 30 procent i 2014 til 27 procent i 2016. Figur 7. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. oktober 2014 til 1. oktober 2016 80% 75% 65% 55% 45% 73% 73% 69% 65% 67% 70% 57% 54% Hele København (BBU) City-Østerbro Nørrebro Valby-Vesterbro Brønshøj-Husum-Vanløse Bispebjerg Amager Borgercenter Handicap 35% 30% 27% 25% 2014 (N =864) 2015 (N = 819) 2016 (N = 753) 13