STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE
HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Førtidspension Efterløn
HVORDAN ER BESKÆFTIGELSESINDSATSEN ORGANISERET?
HVORDAN STYRES BESKÆFTIGELSESINDSATSEN? Styring via lovgivning og regler Styring via økonomiske incitamenter Styring via nationale digitale værktøjer Styring via dialog
REFUSIONSSYSTEMET Kommuner får refusion af staten: Refusion af ydelsesudgifter Refusion af kommunale driftsudgifter Servicerammen grænse for de kommunale udgifter til løn og personale på beskæftigelsesområdet Kommunal udligning
EKSEMPLER PÅ YDELSESREFUSION
FORSLAG TIL NYT REFUSIONSSYSTEM Ens refusion for alle ydelser
OMFANG AF AKTIV INDSATS Samlet 12 mia kr om året (2012): Drift af jobcentre (3,3 mia) Aktiv indsats for arbejdsmarkedsparate ledige Dagpenge (2,3 mia) Aktiv indsats for ikke-arbejdsmarkedsparate ledige Kontanthjælp og uddannelseshjælp (3,2 mia) Sygedagpenge (0,6 mia) Ledighedsydelse (0,2 mia) Revalidering (0,9 mia)
EFFEKTER FOR ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE Samtaler Løntilskud - privat Virksomhedspraktik Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering Løntilskud offentligt
IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERE Mere komplekse problemer Ca 75% (kontanthjælpsmodtagere) har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse Helbred: 32% på psykofarmaka, 9% mere end 30 lægebesøg, dårligt selvvurderet helbred Ca 8% (kontanthjælpsmodtagere) har siddet i fængsel
IKKE-ARBEJDSMARKEDSPARATE BORGERE Vi ved ikke meget om, hvad der virker Men de tager ofte meget lang tid om at finde beskæftigelse, og for mange lykkes det ikke Behov for evidensindsamling Registerbaserede analyser Kontrollerede forsøg Progressionsmålinger
AKTIV INDSATS FOR SYGEDAGPENGE MODTAGERE Aktive hurtigere tilbage Kontrolleret forsøg udført i 2009 Kombination af intensive kontaktforløb, forebyggende tilbud og aktivering. Ingen effekt på selvforsørgelse Negativ cost benefit: 1700 dkk pr. sygemeldt
AKTIV INDSATS FOR SYGEDAGPENGE MODTAGERE Registerbaseret analyse (timing-of-events) Delvis raskmelding Løntilskud privat eller offentlig Ordinær uddannelse Øvrig vejledning og opkvalificering
AKTIV INDSATS FOR LANGVARIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Alle i gang Kontrolleret forsøg i 2008 Kontant- og starthjælpsmodtagere med mindst 26 uger på offentlig forsørgelse Indsats: intensive møder Positiv effekt på aktivering Ingen effekt på selvforsørgelse Positiv effekt på overgang til førtidspension Cost benefit: ca. -9.000 kr. pr. ledig
AKTIV INDSATS FOR SVAGERE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE På rette vej i job Kontrolleret forsøg i 2010 Kontant- og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 Indsats: intensive møder, virksomhedsrettet aktivering med mentor, koordineret indsats Ingen effekt på beskæftigelse dog positiv effekt på timer Ingen effekt på uddannelse Cost benefit: ca. 1.500 kr. pr. ledig
AKTIV INDSATS FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Unge godt i gang Kontrolleret forsøg i 2009 Unge kontanthjælpsmodtagere med og uden kompetencegivende uddannelser fokus på uddannelse Indsats: intensive møder, virksomhedsrettet aktivering, mentor Negativ effekt på beskæftigelse Svag positiv effekt på uddannelse
AKTIV INDSATS FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Mentorordning Kontrolleret forsøg i 2012 Unge kontanthjælpsmodtagere uden kompetencegivende uddannelse Indsats: mentor Positiv effekt på uddannelse især for unge med svag (men ikke for svag) baggrund Positiv effekt på beskæftigelse Positiv effekt på progression
VIDENSPILOTER Brobygning til uddannelse - 2014 KVIS (Virksomhedsindsats for sygemeldte) KVIK (Virksomhedsindsats for kontanthjælpsmodtagere) Nyfleks (fleksjob).. Kulegravning af indsatsen Carsten Koch udvalget 2 udkommer i løbet af foråret.
DETALJER - REFUSIONSFORSLAG