Børne og Ungeforvaltningen Forslag til ny dagtilbudsstruktur i Køge Kommune 1
Hvorfor forslag om ny struktur? Køge Kommunes dagtilbudsområde skal over de næste år foretage besparelser svarende til ca. 18 mio. kr. Samtidig viser den demografiske udvikling, at børnetallet falder markant i de kommende år. Opgaven er derfor både at tilpasse organisationen til et lavere børnetal og at gennemføre udgiftsreduktioner gennem effektiviseringer og servicetilpasninger, så grundlaget for en forsvarlig kvalitet på det samlede dagtilbudsområde fortsat er sikret - både på kort og på lang sigt. Øgede krav om kvalitet for færre midler Der stilles i dag store krav til dagtilbuddene inden for ledelse, administration og udvikling af den pædagogiske praksis. Samtidig opleves et stigende behov for specialisering indenfor eksempelvis sprogarbejde og børn med særlige behov. Det kan opleves som et pres for det enkelte dagtilbud, fordi alle dagtilbud ideelt set skal have kompetencer inden for alle områder. Kan ledelseslaget rationaliseres og effektiviseres, så der skabes grobund for større samarbejde på tværs af dagtilbuddene og med skolen, PPR og Familierådgivningen? Dette oplæg indeholder en række forslag til udvikling af et mere effektivt, fleksibelt og robust dagtilbudsområde i Køge Kommune. Colourbox Én mulighed er at reducere kraftigt i åbningstiden, at tilbyde endnu færre hænder pr. barn eller at spare på støtten til børn med særlige behov. På den måde opretholdes nuværende struktur med 52 institutioner og en dagpleje. Forslaget om ændring af dagtilbudsstrukturen indeholder konkret forslag om at lukke institutioner, samle institutionerne i færre og større juridiske enheder, sammenlægge institutioner og nedskrive antallet af selvejende institutioner og puljeinstitutioner. Forslag 1 Forslag til ændring af dagtilbudsstrukturen Lukning af institutioner Men er det et tegn på kvalitet, at Køge Kommune har 52 relativt små daginstitutioner med hver deres leder, hver deres bestyrelse og hver deres budget? En anden mulighed er at kigge på strukturen. Kan vi ved at ændre denne skabe mere effektiv styring og samtidig opnå større fleksibilitet og robusthed? Forslag 2 A Forslag 2 B Forslag 3 Forslag 4 Områdeledelse, Model A Områdeledelse, Model B Sammenlægning af institutioner Geografisk spredning af tilbud til børn med særlige behov 2
Målet er at effektivisere de ledelsesmæssige og administrative opgaver og samtidig skabe grundlag for en yderligere ressourceudnyttelse og effektivisering både decentralt og centralt. Det betyder, at ændringen først og fremmest er af strukturel og ledelsesmæssig karakter og vil derfor først og fremmest påvirke ledelserne og personalet. Bortset fra de 4 institutioner, som anbefales lukket, vil den nye struktur betyde, at de eksisterende tilbud med deres indskrevne børn kan forblive, hvor de er. Samlet økonomiske potentiale Med lukning af fire daginstitutioner, indførelse af områdeledelse, kommunalisering af 5 selvejende institutioner og 2 puljeinstitutioner samt sammenlægning af 2 X 3 selvejende institutioner, er antallet af juridiske enheder på dagtilbudsområdet nedbragt fra 52 til i alt 18 enheder, 9 kommunale, 7 selvejende og 2 puljeinstitutioner. Det samlede forslag forventes ved fuld indfasning at nedbringe de årlige driftsudgifter med i alt 5-6 mio. kr. Kommunale institutioner Nuværende struktur Model A 31 institutioner 9 institutioner (40 dagtilbud) Model B 8 institutioner (33 dagtilbud) -Vuggestuer 1 2 1 -Børnehaver 10 12 9 -Integrerede institutioner 18 21 18 -specialbørnehave 1 1 1 -dagplejen 1 4 4 Selvejende institutioner 16 institutioner 7 institutioner 11 institutioner -Vuggestuer 4 0 0 -Børnehaver 8 2 4 -Integrerede institutioner 4 5 7 Puljeinstitutioner 5 institutioner 2 institutioner 4 institutioner -Vuggestuer 0 0 0 -Børnehaver 3 2 2 -Integrerede institutioner 2 0 2 Institutioner i alt 52 18 23 Modellen viser, hvordan antallet af juridiske enheder (institutioner) nedbringes fra det nuværende antal til antallet i ny dagtilbudsstruktur i form af enten model A eller model B 3
Faldende børnetal - en ekstra udfordring Køge Kommune opgør og fremskriver hvert år prognosen for befolkningsudviklingen i Køge Kommune, fordelt på alder og bopælsdistrikt. Befolkningsprognosen for 2011 viser, at antallet af 0 6 årige børn er faldet det seneste år med 108 børn, og at der vil ske yderligere fald i de kommende år. Uddraget af Befolkningsprognosen 2011 2019 nedenfor viser den forventede udvikling af antal 0 6 årige børn bosiddende i Køge Kommune. Befolkningsprognose pr. 1/1 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 0-2 år 2003 1915 1797 1748 1700 1676 1692 1722 1762 1816 3-6 år 3098 3005 2959 2809 2625 2512 2397 2383 2364 2375 I alt 5101 4920 4756 4557 4325 4188 4089 4105 4126 4191 Ud fra befolkningsprognosen og ud fra de seneste års dækningsgrader er behovet for dagtilbudspladser vurderet til et antal pladser, som kan ses af pladsprognosen nedenfor. Det beregnede behov for pladser kaldes for årspladser og er det årlige gennemsnitlige antal børn, som forventes indskrevet i dagtilbud. Pladsprognosen 2011 2019 nedenfor viser den forventede udvikling af årspladser på dagtilbudsområdet. Årspladser 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 0-2 år 1291 1215 1121 1095 1041 1046 1061 1083 1113 3-6 år 2212 2152 2122 1951 1060 1846 1743 1713 1696 1692 1707 I alt 3503 3367 3243 3046 2906 2784 2759 2757 2775 2820 Oversigten viser, at antallet af årspladser i budgetperiode 2010 2013 falder markant, ca. 450 pladser, og at der forventes et yderligere fald i de efterfølgende år. Køge Kommune har et veludbygget dagtilbudsområde, og et markant fald i børnetallet betyder derfor et stigende antal tomme pladser. Det øger driftsomkostningerne pr. barn samtidig med, at det skaber budgetusikkerhed i institutionerne. For at bevare stabiliteten på dagtilbudsområdet er det vigtigt, at der er stor overensstemmelse mellem behovet for pladser og udbuddet af pladser. 4 Colourbox
Forslag 1: Lukning af institutioner På baggrund af markant faldende børnetal i områderne Asgård, Sct. Nikolai, Ellemarken og Bjæverskov foreslås 3 institutioner i disse områder lukket. Sigtet er at nedlægge de mest omkostningstunge institutioner i de nævnte områder, dvs. små institutioner eller institutioner, som er dyre i drift og i vedligeholdelse. Konkret peges der på Optimisten Køge Børneasyl Kernehuset Som konsekvens af forslag om lukning af Gørslev Skole, foreslås Gørslev SFO 0 samtidig lukket. Lukningen foreslås pr. 1.4.2011, hvor de kommende skolebørn overflyttes til SFO. Hvis ikke Køge Kommune tilpasser kapaciteten, vil det betyde, at omkostningerne pr. plads stiger. Samtidig bliver det vanskeligere at forudsige hvor mange børn, der bliver indskrevet i den enkelte institution. Herved bliver det vanskeligt for den enkelte leder at Colourbox planlægge og opretholde en stabil bemanding. Lukning af institutioner betyder en mere rationel drift samtidig med, at kommunen sparer penge. Den økonomiske besparelse sker ved at inddrage de økonomiske ressourcer, som anvendes på drift af bygningen. Herudover modtager små institutioner en ekstra normering, som kan bortfalde. Nedenfor ses en oversigt over den økonomiske besparelse, som fremkommer ved lukning Institution Kapacitet Besparelse 0 2 år 3 5 år Hastrup Optimisten 33 Ca. 200.000 Sct. Nikolai Køge Børneasyl 34 Ca. 600.000 Asgård Kernehuset 33 60 Ca. 450.000 Bjæverskov Gørslev SFO 0 30 Skoleområdet Besparelse i alt (brutto) 33 157 Ca. 1.250.000 Muligheder Lukningen af institutioner betyder, at de øvrige dagtilbud kan fyldes op, hvormed der sikres størst ressourceudnyttelse og effektivitet. Risici Når børnetallet igen stiger, vil der være behov for at genetablere pladser. Børn i institutioner, som bliver lukket, skal overflyttes til anden institution. Økonomisk potentiale 1 mio. kr. (netto) Læs mere i bilagshæftet Bilag 1: Lukning af institutioner Bilag 2: Institutioner som foreslås lukket 5
Forslag 2a: Områdeledelse, Model A Forslaget indebærer, at Kommunale institutioner Den kommunale dagpleje 5 selvejende institutioner 2 puljeinstitutioner samles i klynger af 3 7 dagtilbud i 9 geografiske områder, som hver især ledes af en områdeleder. De 9 områdeledere har det strategiske, driftsmæssige og økonomiske ansvar. Der ansættes en lokal leder i hver enhed (dagtilbudsleder), som har det primære pædagogiske og personalemæssige ansvar. Der vil ikke være ansat souschefer. Hvert område udgør én enhed med ét budget og én forældrebestyrelse. Inddelingen af dagtilbud sker efter et princip om geografisk nærhed, da dette tænkes at bidrage mest effektivt til en tværgående ressourceudnyttelse. Kommunalisering af 7 institutioner Følgende institutioner overgår til kommunal drift: Frændehus (selveje) Torpgårdens Vuggestue og Børnehave (selveje) Sct. Georgsgårdens Børnehave (selveje) Olympen (selveje) Gartnervejens (pulje) Gemsevejens (pulje) Disse institutioner kan blive kommunale, fordi de anvender Køge Kommunes lokaler eller har lokaler, som er lejet af Køge Kommune. Begrundelsen for at anbefale en kommunalisering er, at det vil give den mest robuste struktur på dagtilbudsområdet og medføre og den største besparelse. I den nye struktur vil Køge Kommune stadig bevare en mangfoldighed af både selvejende daginstitutioner og puljeinstitutioner. Forvaltning Nord ca. 750 børn Vest ca. 1000 børn Syd ca. 1100 børn Ølby Bjæverskov Vemme- Kirstinedal Asgård Ejby Borup Hastrup Ellemark Søndre Herfølge Spiren Vuggestuen Lejerbo Idrætsbørnehaven Kridthuset Fogedgården Perlen Lærken Vasebæk Nattergalen Tigerbo Rishøjens Asgård Vemmedrup Børnehave Vestergården Møllehøj Regnbuen Børnenes Hus Alkereden Moseengens Spiloppen Mælkebøtten Dueslaget Gemsevejen Sct. Georgsgårdens BH Valhalla Ellemarkens Solsikken Kernehuset Frændehus Gartnervejen Olympen Svalen Holmebækkens BH Valmuen Torpgårdens Vuggestue Selvejende- og puljeinstitutioner Gørslev SFO 0 Labyrinten Torpgårdens Børnehave Troldehøjen Skovsneglen Fuglevænget Ærtebjerghave Børnecenter Lyngens Børnehave Blåbærparken Køge Børneasyl Ved Skoven Ølsemagle Børnegård Parkvejen Optimisten 6
Dagplejen Dagplejen indgår i områdestrukturen ved, at den nuværende dagpleje opdeles i 4 enheder placeret i hvert sit område med hver sin tilknyttede dagplejeleder. Dagplejelederne får status som lokale dagtilbudsledere, hvormed de får personaleansvar og ansvar for det pædagogiske tilsyn i dagplejehjemmet. Områdelederen varetager det strategiske, driftsmæssige og økonomiske ansvar med dagplejeenheden. Colourbox Stillingen som dagplejeleder nedlægges og der oprettes en stilling som dagplejekonsulent. Dagplejekonsulenten får ansvar for den overordnede drift og udvikling af den pædagogiske kvalitet og et dynamisk fagligt miljø på dagplejeområdet. Ved at indgå i det tættere og mere forpligtende samarbejde med de øvrige kommunale dagtilbud, forventes dagplejeenhederne at få del i stordriftsfordelene, fx i forhold til fælles uddannelse, fleksible åbningstider og det tværfaglige samarbejde. Muligheder Risici Områderne er robuste og geografiske afstemt, hvilket giver god mulighed for bæredygtighed. Med forslaget nedsættes antallet af institutioner, hvilket medvirker til en større effektivitet og fleksibilitet. Ledelsesopgaverne samles, hvormed der kan spares på ledelsestimer. Forslaget indebærer store forandringer i forhold til ledelserne. Forslaget stiller nærdemokratiet overfor en større udfordring. Økonomisk potentiale 4 mio. kr. Læs mere i bilagshæftet Bilag 3: Hvorfor områdeledelse Bilag 4: Besparelse ved områdeledelse Bilag 5: Selvejende og puljeinstitutioner Bilag 6: Ansvars og Opgavefordeling Bilag 7: Ansættelse og aflønning Bilag 8: Samarbejdsstrukturer Bilag 9: Stillingsbeskrivelser Bilag 10: Ændring af driftsformer Bilag 11: Proces i forhold til ændring af ledelsesstrukturen 7
Forslag 2B: Områdeledelse, Model B Som alternativ til Model A kan der etableres en model, hvor det kun er de nuværende kommunale institutioner samt den kommunale dagpleje, der indgår i områdelederstrukturen. Der ansættes en lokal leder i hver enhed (dagtilbudsleder), som har det primære pædagogiske og personalemæssige ansvar. Der vil ikke være ansat souschefer. Herved vil der ikke ske en kommunalisering af selvejende- og puljeinstitutioner. Hvert område udgør én institution med ét budget og én forældrebestyrelse. Forslaget indebærer, at 33 kommunale dagtilbud Dagplejen indgår i områdestrukturen ved, at samles i klynger på 3 6 dagtilbud ud fra den nuværende dagpleje opdeles i 4 enheder deres geografiske beliggenhed. placeret i hvert sit område med hver sin tilknyttede dagplejeleder. Læs mere om dagplejen Der ansættes 8 områdeledere, som har det i den nye struktur på side 7. strategiske, driftsmæssige og økonomiske ansvar. Forvaltning Nord ca. 700 børn Vest ca. 750 børn Syd ca. 1000 børn Ølby Bjæverskov Vemme- Kirstinedal Asgård Ejby Borup Hastrup Ellemark Søndre Herfølge Spiren Vuggestuen Lejerbo Idrætsbørnehaven Kridthuset Fogedgården Lærken Vasebæk Sp.børnehave Nattergalen Tigerbo Rishøjens Asgård Vemmedrup Børnehave Vestergården Regnbuen Børnenes Hus Alkereden Moseengens Spiloppen Mælkebøtten Dueslaget Perlen Valhalla Ellemarkens Solsikken Kernehuset Gørslev SFO 0 Møllehøj Svalen Holmebækkens Valmuen Selvejende- og puljeinstitutioner Labyrinten Ærtebjerghave Børnecenter Ølsemagle Børnegård Frændehus Gartnervejens Troldehøjen Ved Skoven Fuglevænget Torpgården Gemsevejens Olympen Køge Børneasyl Skovsneglen Blåbærparken Sct. Georgsgården Parkvejen Lyngens Børnehave Optimisten Muligheder Samme som forslag 2A. Dog giver dette forslag færre institutioner, som indgår i strukturen og dermed ringere forudsætninger for at opnå målet om at skabe et effektivt, fleksibelt og robust dagtilbudsområde. Risici Økonomisk potentiale Samme som forslag 2A. Desuden betyder det færre antal institutioner, der indgår i strukturen, at der bliver længere mellem institutionerne i et område. Eks. i område Ejby-Borup. Dette har betydning for mulighederne for samarbejde. 3,5 mio. kr. 8 Læs mere i bilagshæftet Bilag 3: Hvorfor områdeledelse Bilag 4: Besparelse ved områdeledelse Bilag 5: Selvejende og puljeinstitutioner Bilag 6: Ansvars og Opgavefordeling Bilag 7: Ansættelse og aflønning Bilag 8: Samarbejdsstrukturer Bilag 9: Stillingsbeskrivelser Bilag 10: Ændring af driftsformer Bilag 11: Proces i forhold til ændring af ledelsesstrukturen
Forslag 3: Sammenlægning af institutioner Det foreslås, at selvejende vuggestuer og børnehaver, som er beliggende ved siden af hinanden, sammenlægges til integrerede institutioner. Det gælder Blåbærparkens Vuggestue og Fuglevængets Vuggestue og Børnehave Parkvejens Vuggestue og Børnehave Konkret budgetlægges institutionerne efter princippet om integrerede institutioner, og den økonomiske gevinst ligger i sparede lønudgifter til ledelse. Sammenlægningen til integrerede institutioner sker mhp. at effektivisere ledelsesopgaven og skabe større sammenhæng og fleksibilitet for børn og forældre. Hvis Torpgårdens Vuggestue og Torpgårdens Børnehave ikke kommunaliseres jf. forslag 2 B, vil forslaget om sammenlægning til integreret institution også vedrøre disse to institutioner. Besparelsespotentialet for dette forslag vil i dette tilfælde blive en anelse højere. Muligheder Forslaget er medvirkende til at nedbringe antallet af dagtilbud. Den sammenlagte institution opnår en større robusthed med dertil større mulighed for at skabe sammenhæng og fleksibilitet for børn og forældre. Risici Lederen af den sammenlagte institution får et større ledelsesansvar. Ledelsen bliver mindre synlig i hverdagen og forældre og medarbejdere kan opleve, at den daglige kontakt med lederen mindskes. Økonomisk potentiale 0,2 mio. kr. 9
Forslag 4: Spredning af tilbud til børn med særlige behov På baggrund af den nye dagtilbudsstruktur etableres 3 indsatsgrupper spredt over kommunen. Dvs. én indsatsgruppe i nord, én i vest og én i syd. De nye indsatsgrupper budgetteres med 20 pladser i alt. Colourbox De 3 nye indsatsgrupper afløser 3 specialgrupper, som i dag ligger i Herfølge, og en indsatsgruppe, som ligger i Bjæverskov. En ny struktur skal opnå en større geografisk spredning. Med en geografisk spredning vil man kunne skabe bedre forudsætninger for et styrket forældresamarbejde, da det i højere grad vil give mulighed for, at forældre selv henter og bringer deres børn i stedet for at benytte taxaordning. Herved vil man samtidig kunne nedbringe eller helt fjerne udgiften til taxaordningen. Indsatsgrupperne placeres i integrerede dagtilbud, så der er mulighed for at tage imod børn i 0-6 årsalderen. Det betyder, at børnene kan forblive i samme dagtilbud og derved undgå unødige skift. Muligheder Risici Økonomisk potentiale 10 Indsatsgrupperne kan fx placeres i Holmebækkens (Syd) Mælkebøtten (Nord) Dueslaget (Vest) Indsatsgrupper er billigere at drive end specialgrupper. Samtidig kan der i den ny struktur budgetteres med 4 færre pladser på grund af et dalende behov. Pladser til børn med særlige behov fordeles geografisk og i integrerede institutioner for at undgå unødige skift. Besparelsespotentialet ligger i, at pladserne styres efter rygsæksmetoden (dvs. pengene følger barnet), og at pladserne normeres ens. Yderligere kan der findes besparelser i forhold til taxaordning. Forslaget kan betyde flytninger af børn med særlige behov. Der skal derfor udarbejdes en plan for udfasning. 0,8 mio. kr.
Økonomi Tabellen nedenfor viser en sammenfatning af økonomien i forbindelse med ændring af dagtilbudsstrukturen ved fuld indfasning i 2012 Nr. Forslag til ændret dagtilbudsstruktur Model A Model B 1 Lukning af institutioner 1 mio. kr. 1 mio. kr. 2 Områdeledelse 4 mio. kr. 3.5 mio. kr. 3 Sammenlægning af institutioner 0,2 mio. kr. 0,2 mio. kr. 4 Spredning af tilbud til børn med særlige behov 0,8 mio. kr. 0,8 mio. kr. 6 mio. kr. 5,5 mio. kr. I alt Beslutningen om at ændre dagtilbudsstrukturen kommer til at indgå i en samlet prioritering i forhold til budgettet for 2011-2014. Foruden budgetforslagene ovenfor, der handler om en ændret dagtilbudsstruktur, arbejdes der på forslag til servicetilpasninger, der kan bidrage til yderligere reduceringer af budgettet. Mange af forslagene er betinget af, at forslaget om en ændret dagtilbudsstruktur gennemføres. Dette vedrører især forslag, der kræver et nært samarbejde mellem dagtilbuddene eksempelvis omkring åbningstider og ferieafholdelse. Herudover arbejdes der med forslag om reduktioner i støttepædagogkorpset, afskaffelse af hovedrengøringen og indførelse af forældrebetalte bleer. Disse forslag og flere andre vil blive nærmere uddybet i handlekataloget, som sendes i høring 2. august. Colourbox 11
Hvordan er processen? Ændring af dagtilbudsstrukturen er en væsentlig ændring af nuværende struktur, hvorfor der gives længere tid til høringsprocessen. Der er i alt 9 uger til at drøfte og skabe debat med brugere, medarbejdere og ledere inden høringssvarene skal være indsendt ultimo august. 22. juni Byrådet sender forslag om ændring af dagtilbudsstrukturen i høring Møder i MED-organisationen Møder i de bestyrelser, hvor dagtilbud foreslås lukket 2. august Høring om kommunens øvrige budgetforslag 27. august 5. oktober 1. januar 1. april Sidste frist for at indsende høringssvar Byrådet vedtager budgettet for 2011 Implementering af ny struktur Lukning af dagtilbud 12 Børne og Ungeforvaltningen 2010