Folke- og bolgtaellîngen 1. Januar 1981 A2 Kobenhavns amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984
- 3 OKT. 1984 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrarende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0608-2 Kebenhavns amtskommune
Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tl statstsk brug. I dsse regstre ndgar statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tl statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar 1981. De statstske regstre, hvorpá oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del af den lebende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen ma derfor ses sammenhæng med de arlge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgar den lebende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med Ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tl den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentggere centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgar rækken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfrrt med 5-10 ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tl EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af folke- og bolgtællnger hvert 10. ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save) pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af spar - geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevalg og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger 1980-runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemf0rt 1970. Tællngen offentlggares tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabelværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabeværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgorelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tl tdlgere tællnger, som den ændrede opgrarelsesteknk medferer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor brugerne sely defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, des drekte pa grundag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgorelser vl kke være bundet tl folke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgorelser tlvejebrnges arlgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færeerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng GrOnland og pa Færeerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september 1977. Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt september 1984
Lst of tables Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. Table 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n 1980. Table 3. The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Muncpaltes (communes) Table 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). Table 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table The county (»amtskommune «) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. Table 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged 17-66 years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged 17-66 years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged 16-59 years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged 16-59 years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.
Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtaallngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtællngen og den lobende statstk 023 Oplysnnger pa servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhverv Aret 1980. Fordelt efter socookonomsk gruppe og branche 034 Tabel 3. Bolger fordelt efter art, storrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 044 Tabel Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mend, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 054 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socoekonomsk gruppe 056 label 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socookonomsk gruppe 066 label 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bornenes alder. Born fordelt efter famletype 074 Amtskom m unetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socookonomsk gruppe og faggruppe 079 label 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socookonomsk gruppe, faggruppe og branche 082 label 10. Lonmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ken, ATP -bdragets storrelse Aret 1980, socookonomsk gruppe, branche og alder 088 Tabel 11. Lenmodtagere 17-66 Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socookonomsk gruppe og branche 092 label 12. Personer 16-59 Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 096 Tabel 13. Personer 16-59 Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse.. 098 label 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 104 Blag Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymæssghed 106 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 107 Blag 3. Socookonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 109 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 115 Blag 5. Branchegrupperng 117 Udsnt af kort, hvortl Geodætsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.
Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X X Populaton aged 16 years and over X... X Populaton aged 16-59 years......... X X Economcally actve populaton... X X.... X Employees aged 17-66 years X X... X Chldren... X Famles... X...... X Dwellngs... X Derved unts m2 per dwellng X Actvty rates ( %) X Il. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas F F F Geocodel F F F Geocodell F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H...... H H...... H... F F H H Sex H H... F H H... F F F F H H Women wth chldren......... F Economc characterstcs Actvty status H... F F... H Occupaton F H Soco- economc group... H... F F... F H H F H Industry... H F H...... F F F F Unemployment nsurance category Degree of unemployment ATP contrbuton n % of full contrb. Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton.. Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay F H H F H F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type F F Number of chldren H F Age of chldren... H Age of youngest chld... F The age of the woman... F V. Household Characterstcs Household type H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng Number of rooms Type of energy used for heatng Facltes........................... H H H H
Systematsk tabelndholds-oversgt X betyder, at tabellen som hehed omhandler den págældende personkreds F og H betyder, at den págældende nddelng eller gruppe er anf0rt tabellens forspalte eller hoved Tabel nr. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14......... I. Taellngsenheder Personer Personer alt X... X Personer 16 dr og derover... X...... X Personer 16-59 Ar Personer erhverv............ X X.... X Lonmodtagere 17-66 dr Antal born... X Famler Bolger... X Afledte taellngsenheder m2 pr. bolg... X Erhvervsfrekvens X X X X X... X X... X II. III. IV. Geograf Hele landet F F F F F F F Amtskommuner/Hovedstadsregonen.. F F F F F F F F F F F F F F Kommuner/dstrkter F F F F F F F Sogne/byer/roder F F F Bygrupper F F F Geokode F F F Geokode II F F F Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H.... H H...... H... F F H H K0n H H... F H H... F F F F H H Kvnder med born.......... Erhvervsmaessge kendetegn I/uden for erhverv. F F... H... H.. H......... Fagguppe F H SocoOkonomsk gruppe... H...... F F... F H H F... H.. H............ Branche F H F F F F Forskrngskategor F Ledghedsgrad H ATP-bdrag pct. af fuldt bdrag H Uddannelsesmaessge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse................................. F F Under uddannelse.............................. F Under uddannelse med/uden Ion F H Famlemaessge kendetegn Famletype F... F Antal born H...... F Bernenes alder...... H Yngste barns alder...... F... Kvndens alder... F F V. Husstandsmeessge kendetegn Personer /uden for prvate husstande........ H VI. Bolgkendetegn Bolgart...... H Antal vaerelser...... H Varmenstallaton/opvarmnngsmddel........ H Installatonsforhold... H...
ellered amme Holte dbael OD Ny Holte Reerslev Smerum 171 LEDOJE- SM RUM Sengelese HOJE TASTRU Hede- husene Heje Tasrrup Torslunde Ledoje A Tástrup- Nykrke Voerlese 189 LOSE 151 B ederstrup 165 ERT Hersted vester V P Skovlunde ersted ester LUND 187 LLEN BÆK alens 15 BRON -Brendby- oek ves Sorgenlr Bagsværd r rendby Strand Isles ROD DSA ladsakse 167 HVID erkhej 'sher E Strand vedere arks TR Lye9 y B -Tárha:k K ægers rg nto t N 147 EDERIKS 101 KGB -: HAVN 185 TARNBY TSrnby 155 DRAG! ore KOBENHAVNS AMT Oplysnnger om sogne er ude- IadtKobenhavnsog Frederksberg Kommuner. Sogne er vst, men kun delvs beskrevet Gentofte, Gladsakse, Herlev, Hvdovre, Rodovre og Hoje- T6strup Kommuner. Kommuner og sogne 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Sognenavn Grundkort: Geodætsk Insttut. Copyrght. 1981/82.
Folke- og bolgtaellngens datagrundlag 1. Grundlæggende regstersystemer I lobet af de sdste 15 ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har Met betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det ferste af dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) 1968. Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, sterrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m. 1 1977 oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og husleje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lenanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat pa. I lobet of 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert par oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der arets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endelg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger pa personnveau vedrorende arbejdsleshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - ferst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formal. Samtdg har det dog ogsa været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formal. Enkelte of de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er tlmed medtaget alene of hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen of regstrene har Danmarks Statstk da ogsa pa fere og fere omrader baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen 1976. I denne tællng gen - nemf0rtes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngs - og bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for forste gang gennemfort en sammenkoblng en og samme tællng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnegler De nogler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere (frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP- fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anfores pa lonmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den fndes stedet de offentlge lenanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er savel for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestr af kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse af sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.
3. Statstkregstre Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, forend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages saledes en tdsafgrænsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gelder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade være sevstændg nærngsdrvende og lenmodtager pa samme td. De fleste statstske opgerelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund of fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lobende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsloshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslægtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et of statstkregstrene er folke- og bolgtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra folgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfort et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om ken, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabelg stllng, famemasssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastlægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrorer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opferelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangva=.rende uddannelse pr. 1. oktober et gvet Ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forlobne Ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden 1970-1973/74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om 14-59 arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddan- nelsen den pagældende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfort med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold Aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemæssg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplys- nnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsloshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtællngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og reger om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkores med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12
Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndgár tallngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelvarkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er naval, men kke beskrevet sá detaljeret som pendlngstabelvarket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemassge kendetegn 6. Husstandsmassge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske m6.1 9. /Endrnger forhold tl tdlgere tallnger 2. TæIlngsenhederne Folke- og bolgtællngen ndeholder folgende tallngsenheder: - Personer - Famler - Husstande - Bolger Tallngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopal Danmark (de jure- befolknngen). Afgransnngen of befolknngen sker pá baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopalsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 af 10. jun 1968), hvor des ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss spsrgsmál om regstrerng af bopal (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anferes folgende defnton: «Ved en persons bopal forstás almndelghed det sled (bolg), hvor den págaldende regelmassgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), nár han kke er mdlertdgt fravarende pá grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave «. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 máneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemærkes, at tællngen omfatter sefolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopal udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang rakke tvvlstlfalde, fx personer med fere bolger, varneplgtge, fængslede, smmand og personer, som tager langerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famle bestár af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopalsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemassge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem agtefaller og (2) mellem foraldre og born under 26 ár. Henvsnngsnumrene er baseret pá de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlese samboende med falles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem foraldre og born. En husstand bestár af personer/famler med samme bopalsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgrænses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et værelse eller flere sammenhangende varelser med tlherende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formál (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstændg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem falles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystandgt overensstemmelse med ovenstáende krav om selvstændg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med krakken, kogenstallaton, afl0b m.v. Specelt skal bemærkes, at begrebet bolger ogsá omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjalp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke vare hell det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger vare mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopal en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pá steder, der kke er defneret som bolger, fx husbáde. 13
3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtællngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgár fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar 1981. Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgár BBR. For beboede bolger er bolg- og bopælsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pa det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt. 4.2.2. Uddannelsesstedsadressen er adressen pá uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessogende (pa 16 Ar og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt. 4.4. Adresseoplysnngerne bestr alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omrádenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bde for sá vdt angár bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtællngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- sável bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt 3.2.- 3.10. Som led folke- og bolgtællngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omráder samt oplysnng om arealets storrelse kommuner, sogne og byer. 3.2. Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner folger den kommunale nddelng pa tællngstdspunktet 1. januar 1981. 3.3. Hovedstadsregonen Kobenhavns og Frederksberg kommuner samt Kebenhavns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udgor tlsammen hovedstadsregonen. 3.4. Sogne Opdelngen sogne er baseret pá den krkelge nddelng 1. januar 1981. Hvs sognegrænserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anf0res som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med færre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfert henvsnng tl noteblag. 3.5. Dstrkter og roder Som ved tdlgere tællnger er det for Kobenhavns kommune fundet most hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets evrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den p tællngstdspunktet gældende. 3.6. Postnummer Postnummeret folger den gældende nddelng pr. 1. januar 1981. Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster. 3.7. Byomráder og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymæssge bebyggelser pá mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar 1981. Et byomráde er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hejst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegárde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopg0relsen 1979. Hovedstadsomrádet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Brkerod, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Horsholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomrádet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledoje- Smerum kommuner Kobenhavns amtskommune, Allered, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Roskldeamtskommune. 3.8. Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes folgende grupperng af byer og landdstrkter: 1. Hovedstadsomrádet 2. Byer med 100 000 ndbyggere og derover 3. Byer med 50-99 999 ndbyggere 4. Byer med 40-49 999 ndbyggere 5. Byer med 30-39 999 ndbyggere 6. Byer med 20-29 999 ndbyggere 7. Byer med 10-19 999 ndbyggere 8. Byer med 5-9 999 ndbyggere 9. Byer med 2-4 999 ndbyggere 10. Byer med 1-1 999 ndbyggere 11. Byer med 500-999 ndbyggere 12. Byer med 200-499 ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymæssghed pá folgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14
12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs storste by har mndst 10 000 ndbyggere 14. Andre kommuner ovrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs storste by har: 21. 100 000 ndbyggere eller fere 22. 40 000-99 999 ndbyggere 23. 20 000-39 999 ndbyggere 24. 10 000-19 999 ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer pá mndst 2 000 ndbyggere udgor: 31. 50 pct. og derover 32. 33,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pá 2 000 ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgár af blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelvaerk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgrmnsnngen fra 1976. 3.10. Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amtskommune efter bymaessghed, det der skelnes mellem bykommuner og ovrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs storste by har 10 000 ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrádet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udgor dog hver st omráde og Kobenhavn amtskommune er - uanset bysterrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen of landets kommuner de enkelte grupper fremgár of blag 2. Det skal bemmrkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelvmrk 1981:1, hvor grupperngen er baseret pá byafgraensnngen fra 1976. 4. Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn 4.1.1. Ken Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cller for mand. 4.1.2. Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antal fyldte rar. Aldersberegnngen er baseret pá personnummerets 6 forste cfre, der angver fodselsdag, -máned og -ár samt pá det 7. cffer, der angver fedselsárhundredet. 4.1.3. Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgár kategoren gfte personer. 4.1.4. Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrerer kun aendrnger, der er sket lobet of 1980. 4.1.5. Famlestatus En famle bestár af en person eller en gruppe personer, som har samme bopa3lsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 ár, der kke bor hos en of forældrene opfattes som en sarlg kategor af enlge. Herunder hewer eksempelvs plejeborn. Inddelngen er herefter folgende: 1. 1Egtefælle (nkl. paprlese med fmlles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 ár, dvs. ugfte personer under 18 ár, der kke sev har born, og som bor pá en anden adresse end forældrene. 3. Enlg evrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 ár Hvor ntet andet fremgár, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. I regsterfolketmllngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 ár, der bor hos en of forældrene. 4.1.6. Fadested For personer fodt her landet, herunder Gronland og Færaerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterfererdstrkt. For personer fodt udlandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fodt. 4.1.7. Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrerer kun tlflytnnger, der er sket lebet af 1980. 15
4.1.8. Bopælskommune 1. januar 1980 I tællngen ndgár oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsá var tlmeldt folkeregstret 1 Ar tdlgere. 4.1.9. Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henfores personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págældendes onske. En person, der har dansk ndfodsret, er dog altd anf0rt som dansk. 4. 2. Erhvervsmæssge kendetegn 4.2.1. Beskæftgelsesstatus áret 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -storrelse, ansættelsesforhod m.m. kalenderáret 1980 klassfceres samtlge personer pá 16 Ar og derover folgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lonmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgorende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold 1980. Personer med en arbejdsndkomst pa mndst 20300 kr. og starre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsreger, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsa lonkompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsloshedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen 1976. Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe of personer, der kke er blevet klassfceret en of de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lenmodtagere, saledes allerede»været gennem«reglerne for selvstændge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng of de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud of egen vrksomhed er storre end en eventuel lonndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skærpede regler for storrelsen of overskud of egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lonmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er storre end en eventuel offentlg penson. - Personer ovrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjælpende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lonndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en lonndtægt pa mndst 20300 kr. 1980, og hvs Imnndtægten samtdg er storre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lonndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lenmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som Ionmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebáret honorarer pa mndst 20 300 kr. - Personer under 60 Ar, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pá mndst 20 300 kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller lonkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdsleshedsunderstettelse. Personer pá 60 Ar og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterl0nsmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det ma erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selvstændge, medhjælpende ægtefæller eller lonmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse.,0vrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopdeles : - Uddannelsessogende. Denne gruppe afgrænses pa baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmsdre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv ovrgt. De 0-15 Arge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsa er uddannelsessegende blandt de erhvervsaktve. 16
- 4.2.2. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterl0nsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pa oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmaert forbndelse med pendlngsopgorelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelvaerket. 4.2.3. Socoekonomsk grupperng Pa baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe Ill (0vrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lonmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henf0res tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at saette frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socookonomske grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar s0mandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vaegt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vaegt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tallngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de faelles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfort tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socookonomske grupper fremgar af blag 3. 4.2.4. Dansk Fagkode (DFK) Lonmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af lonmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lenanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndgar semandsskatteregstret. For ovrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsloshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) 1968. DFK's systematk er dog sogt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag 3. 4.2.5. Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt. 4.2.3. og 4.2.4. En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremgar af blag 3. 4.2.6. Branche I tællngen (ndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndgar opgorelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den st0rste aktvtet. Brancheopg0relserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17
Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjælp of CIR- nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) af skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtællngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan være samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevaesenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndfort en arbejdsstedskode tt regstrerng of de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhaengen mellem brancheoplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lonmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte Ion m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogs opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrorende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lenanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmæssgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. Formalskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der cradle kraft 1977. Ved hjælp af koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lonnnger, fordeles efter de formal, belobene anvendes tl, fx vejvaesen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. FormAlskoden ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har været ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag of ansættelsesforholdet med det sterste lenbelob. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode of 1. aprl 1977. Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversættes tt EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar af blag 5. 4.2.7. Ejerforhold - Frma PA grundlag af oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskæftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst 4.2.8. Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdsloshedsforskrede, ledge personer, der er henvst tt den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng of lonmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret 1980. Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer of en arbejdsloshedskasse. 4.2.9. Ledghedsgrad Aret 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass af oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tt antat forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede 15-30 tmer pr. uge, afhaengg of antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgorelsen medregnes kun de kke forskrede, der har vaeret ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen. 4.2.10. ATP -bdrag Aret 1980 pct. of fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lonmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret 1980. Dette beleb sashes forhold tt ATP- bdraget for en fuldtdsbeskæftget, alt 432 kr. Det ndbetate ATP -bdrag afhaenger af antallet of udferte arbejdstmer lobet of Aret, dvs. bade af den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lobet af Aret. 4.2.11. Heltds- /deltdsbeskæftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskaeftgelse vedrorer kun lonmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansættelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m. 4.3. Indkomstoplysnnger 4.3.1. Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgores pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18
ndkomster, herunder overskud eller underskud af fast ejendom og selvstendg vrksomhed opgjort uden hensyn tl evt. prortetsrenter og andre renteydelser. En nermere redegorelse for ndkomstbegrebet fndes Statstsk Tabelverk 1982:V, Indkomst og formuer 1980. 4.3.2. Skatteplgtg ndkomst 1980 Den skatteplgtge ndkomst beregnes som bruttondkomsten mnus forskellge lgnngsmassge fradrag, dvs. alle renteudgfter herunder bl.a. prortetsrenter og renter of vrksomhedsgeld samt almene fradrag som lonmodtagerfradrag, fradrag for pensons- og forskrngsordnnger og underholdnngsbdrag m.m. 4.3.3. Famle- og husstandsndkomst I famlens/husstandens ndkomst ndgar alle famlemedlemmers/husstandsmedlemmers ndkomst, herunder ogsa barns ndkomst. 4.4. Igangvaerende uddannelse 4.4.1. Afgrænsnng al uddannelsesaktvtet Personer klassfceres som verende under uddannelse Aret 1980, hvs de er under uddannelse 1. oktober 1980 og har veret tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1980. Begrebet omfatter ravel almene uddannelser som erhvervsuddannelser. Alle oplysnnger om gangvaerende uddannelse er base - ret pa Danmarks Statstks uddannelsesstatstkregster. Oplysnngerne tl dette regster ndsamles Arlgt fra de enkelte uddannelsesnsttutoner, og der ndgar oplysnnger om alle elever ved neaten alle statsanerkendte uddannelser of over 80 tmers varghed fra 8. klassetrn tl lcentatuddannelserne pa unverstetsnveau. I Regsterfolketaellngen 1976 (ndes ogsa en opgorelse of personer under uddannelse Aret 1976. Her er person - gruppen afgrenset tl personer tlmeldt en uddannelse mndst 6 maneder 1976. 4.4.2. Uddannelsesnveau og -retnng Personer, der er under uddannelse 1. oktober 1980, fordeles efter uddannelsesnveau og -retnng. Grupperngen er baseret pa Dansk Uddannelses-Nomenklatur (DUN), som er en systematsk klassfkaton af de enkelte uddannelser efter deres faglge ndhold, og hvor uddannelserne uafhanggt heraf kan grupperes efter uddannelsesnveau pa grundlag af det nodvendge antal uddannelsesar m.v. En oversgt over ndholdet af den tabelverkerne benyttede nddelng fremgar af blag 4. 4.4.3. Uddannelse med /uden Ion Ud fra de oplysnnger, der er navnt under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt arbejdsgveren betaler eleven Ion. Delvs lonnet uddannelse betragtes som uddannelse med Ion. Uddannelser med Ion er for storstedelens vedkommende lerlngeuddannnelser. Delvs lonnede uddannelser bestr of vsse erhvervsskoleuddannelser med Ion praktkperoden lobet of uddannelsesforlobet. 4.4.4. Heltds-/deltdsuddannelse Ud fra de oplysnnger, der er naval under afsnt 4.4.2. fordeles personer under uddannelse efter, hvorvdt uddannelsen er en heltds- eller deltdsuddannelse. Deltdsuddannelserne forekommer hovedsagelg pa handelshojskoler. 4.5. Afsluttet uddannelse Samtlge personer 16-59 Ar grupperes efter bade afsluttet almen-uddannelse og erhvervsuddannelse. Oplysnngerne er baseret pa uddannelsesoplysnngerne fra Folke- og bolgtellngen 1970 samt pa materale ndsamlet fra de enkelte uddannelsesnsttutoner af Danmarks Statstk og undervsnngsmnsteret for peroden efter 1970. Ved Folke- og bolgtellngen 1970 blev oplysnngerne om afsluttet uddannelse kun bearbejdet for personer under 50 Ar, da oplysnngerne for de aldre aldersklasser var mangelfulde. Derfor er det ogsa kun mulgt at medtage oplysnnger om afsluttet uddannelse for personer under 60 r Folke- og bolgtallngen 1981. Som afsluttet almen-uddannelse vaelges den senest afsluttede. I tlfalde af flere fuldforte erhvervsuddannelser velges den hojest afsluttede folge Dansk Uddannelses- Nomenklatur (DUN). Det ma understreges, at ogsa personer under uddannelse grupperes efter afsluttet uddannelse. Dette betyder, at en person 3. gymnaseklasse har fuldfort almenuddannelse 2. gymnaseklasse, og en person pa en erhvervsfaglg grunduddannelse 2. del har tlsvarende afsluttet 1. del. Indholdet af den anvendte nddelng af uddannelserne hovedgrupper er vst blag 4. 5. Famlemaessge kendetegn 5.1. Famletyper Der skelnes mellem folgende famletyper: 1. Et samboende agtepar med eller uden hjemmeboende (ser- og /eller falles) born under 26 Ar 2. Et paprlost samboende par med falles hjemmeboende born under 26 Ar (fellesbarn ska forekomme) og eventuelle sarbern under 26 Ar 3. En enlg person med eller uden hjemmeboende born under 26 Ar En person medregnes kke som barn en famle, hvs den pgaldende er gft, forhenvarende gft eller selv har born. I sadanne tlfalde danner personen en selvstændg famle, evt. sammen med egtefelle og /eller hjemmeboende born. Under famletypen»enlge«medtages ogsa ugfte personer under 26 r, som bor pa en anden adresse end foreldrene. Paprlose samboende uden falles born er klassfceret som to enlge. I tabellerne er betegnelsen»agtepar«anvendt om famletyperne under punkt 1-2. Hvs kun de jurdske agtepar medtages, benyttes betegnelsen *egentlge egtepar.. Famletypen kan anvendes som kendetegn bade for famler og de enkelte famlemedlemmer. 19
I Regsterfolketællngen 1976 anvendtes ogsá famlen som tællngsenhed. I forhold tl denne tralng er famlebegrebet ændret pá folgende punkter: 1. I Regsterfolketællngen 1976 henfortes kun hjemmeboende born under 18 Sr tl forældrenes famle, mens den tlsvarende aldersgrænse 1981-tællngen er 26 Ar 2. I Regsterfolketællngen 1976 ndgk paprlose samboende med fælles born kke som én famle 5.2. Andre famlemæssge kendetegn Famlerne kan karakterseres efter deres sammensætnng, fx antal personer, antal born. Endvdere anvendes kendetegn om de enkelte personer famlen, fx yngste barns alder, ældste persons kon osv. 6. Husstandsmæssge kendetegn 6.1. Prvate husstande/fælleshusholdnnger Der er tællngen foretaget en opdelng to prncpelt forskellge husstandstyper: 1. Prvate husstande 2. Fælleshusholdnnger m.m. Fælleshusholdnnger omfatter: 1. Husstande med 6 eller fere famler 2. Husstande med 4 eller flere famler, der bor pá en adresse, der folge Danmarks Statstks nsttutonsfortegnelser er adressen pá en fælleshusholdnng 3. Husstande, der bor en bolg, der bygnngs- og bolgregstret er markeret som en fælleshusholdnng. Fælleshusholdnnger m.m. omfatter fælleshusholdnnger og husstande, der er tlmeldt et kommunalt folkeregster uden at have fast bopæl kommunen. Fælleshusholdnngsbolger er bolger, der bygnngs- og bolgregstret er benævnt fælleshusholdnnger (uanset om de er beboet eller ej). Det er dette begreb, der er anvendt Statstsk Tabelværk 1982:11, Bolgtællngen 1. januar 1981. 6.2. Husstande tlmeldt uden fast bopæl I CPR er vsse husstande tlmeldt uden fast bopæl regstrets forstand (danske dplomater udlandet, husstande husbáde m.m.). Dsse husstande har CPR nogle bestemte adressekoder, hvorved de dentfceres. Hvor ntet andet fremgár, medregnes denne gruppe under fælleshusholdnnger m.m. (jf. afsnt 6.1.). 6.3. 0vrge husstandsmæssge kendetegn Husstandene kan opdeles efter deres sammensætnng (antal personer, antal born m.m.). Endvdere kan kendetegn for de enkelte husstandsmedlemmer anvendes tl at karaktersere husstanden, fx ældste persons alder. 7. Bolgkendetegn 7.1. Bolgtype I tællngen ndgár folgende bolgtyper: 1. Egentlg beboelseslejlghed (bolg med eget kokken eller kogenstallaton) 2. Beboede supplementsrum (værelse som horer tl en egentlg beboelseslejlghed, men med en anden adresse) 3. Enkeltvrelse (bolg uden kokken eller fast kogenstallaton, men evt. med fælles kokken) 4. Fælleshusholdnngsbolg (fælleshusholdnng BBR) 5. Sommerbolg Som egentlge bolger betragtes bolger med bolgtypekode 1-3. Hvor ntet andet fremgár, er antallet af egentlge bolger opgjort ekskl. egentlge bolger, der bebos af fælleshusholdnnger. Egentlge bolger er opdelt pá folgende grupper efter anvendelse af den bygnng, hvor de er belggende: 1. Stuehus. Bolg tlhorende landbrugsejendom 2. Parcelhus. Et parcelhus er en frtlggende bygnng, der overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 3. Række-, kæde- og dobbelthus. Et række-, kæde eller dobbelthus er en bygnng, der helt eller delvst er sammenbygget med andre tlsvarende bygnnger, som overvejende eller udelukkende tjener som bolg, og hvor der som hovedregel kun er én bolg 4. Bolg flerfamlehus. Et flerfamlehus er typsk en bygnng med 2 eller fere udlejnngs- eller ejerlejlgheder, der enten tjener som bolg(er) eller anvendes tl erhverv eller nsttuton. Flerfamlehuse nkluderer ogsá tofamlehuse 5. Anden bolg. En restgruppe, der overvejende omfatter bolger med tlknytnng tl erhverv eller nsttuton, der har tl huse bygnngen 6. Kollegebolg. En kollegebolg kan være et enkeltværelse eller en bolg med kokken eller fast kogenstallaton Udtrykket enfamlehuse dækker kategorerne stuehuse, parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse. 7.2. Installatoner 7.2.1. Toletforhold Bolgerne er fordelt pá folgende grupper efter toletforhold: 1. Vandskyllet tolet bolgen 2. Vandskyllet tolet uden for bolgen 3. Andet tolet eller ntet tolet I enfamlehuse skelnes kke mellem vandskyllet tolet eller uden for bolgen. 7.2.2. Badeforhold Ved et badeværelse forstás et rum med gulvaflob og forsynet med badekar og/eller bruser med fast tlslutnng tl 20
vandforsynng. Brusekabne med fast gulvaflob regnes som badeværelse. Bolgerne er fordelt pa folgende grupper efter badeforhold: 1. Badeværelse bolgen 2. Adgang tl badeværelse 3. Hverken badeværelse eller adgang tl badeværelse For enfamlehuse skelnes kke mellem badeværelse bolgen og adgang tl badeværelse. 7.2.3. Varmenstallaton Oplysnnger om varmenstallaton vedrorer bygnngen og kke den enkelte bolg. Bolger bygnnger med fere forskellge varmenstallatoner er alle opgjort med den nstallaton, der opvarmer hovedparten af bygnngen. Heraf felger, at de ndvduelt ndrettede varmenstallatoner bolger flerfamlehuse kke regstreres. Folgende kategorer forekommer: 1. Fjernvarme (radatorsystemer eller varmluftanlæg) 2. Centralvarme fra eget anlæg (radatorsystemer eller varmluftanlæg) 3. Ovne (kakkelovne, kamner, elovne, elpaneler, gasradatorer og lgnende) 4. Ingen varmenstallaton Det ma bemærkes, at centralvarme her har en snævrere betydnng, end nar den anvendes forbndelse med nstallatonsgrupperngen (jf. afsnt 7.2.5.). 7.2.4. Opvarmnngsmddel Oplysnnger om opvarmnngsmddel vedrorer bygnngen og kke den enkelte bolg. Da oplysnngerne ydermere er ndhentet hos bygnngens ejer og kke hos ndehaveren af den enkelte bolg, har det for flerfamlehuse med ndvduelle varmenstallatoner (ovne og lgnende) de enkelte bolger kke været mulgt at fa oplysnng om opvarmnngsmdlet. Af samme grund er opvarmnngsmddel heller kke oplyst for bygnnger med fjernvarme. Opvarmnngsmddel enfamlehuse Opvarmnngsmdlet er kun oplyst for enfamlehuse med centralvarme fra eget anlæg eller med ovne. Folgende kategorer forekommer: 1. Ole, petroleum, flaskegas 2. Fast brændsel 3. Gasværksgas 4. Elektrctet 5. Andet Opvarmnngsmddel bolger flerfamlehuse og andre bolger Opvarmnngsmdlet er kun oplyst for bolger bygnnger med centralvarme fra eget anlæg. Folgende kategorer forekommer: 1. Ole 2. Fast brændsel 3. Andet 7.2.5. Installatonsforhold Pa grundlag of oplysnnger om bolgens toletforhold og badeforhold og om bygnngens varmenstallaton er bolgerne fordelt pa 7 kategorer efter kombnaton of nstallatonsforhold: 1. Bolger med tolet, centralvarme og bad 2. Bolger med tolet og centralvarme, men uden bad 3. Bolger med tolet og bad, men uden centralvarme 4. Bolger med tolet ovrgt 5. Bolger uden tolet, men med centralvarme 6. Bolger uden tolet og uden centralvarme 7. Uoplyst nstallatonsforhold hvor: med centralvarme er bolger bygnnger med fjernvarme, centralvarme fra eget anlæg samt enfamlehuse med elovne eller elpaneler uden centralvarme er bolger bygnnger, der opvarmes med ovne, bortset fra enfamlehuse med elovne eller elpaneler, eller som er uden varmenstallaton uoplyst er bolger, der pa grund af manglende oplysnnger om et eller flere nstallatonsforhold kke kan henfares tl nogen af de andre grupper Det ma bemærkes, at centralvarme den ovenstaende betydnng ndeholder mere end»centralvarme fra eget anlæg«. Nar centralvarme anvendes alene som en varmenstallaton (jf. afsnt 7.2.3.), har det derfor en snævrere betydnng, end nár det anvendes forbndelse med nstallatonsgrupperngen. 7.3. Bolgens storrelse Som udtryk for bolgens storrelse er der anvendt to mal: Antal værelser og bolgens samlede areal. 7.3.1. Anta! værelser Som vrelser regnes samtlge rum, der er af en sadan beskaffenhed med hensyn tl storrelse, solerng, vnduer, gulve og vægge, at de má anvendes tl beboelse, sely om de rent faktsk har anden anvendelse som fx hobbyrum, kontor eller andet erhvervsmæssgt brug. Rum, som er ndrettet tl specel anvendelse (kokken, badeværelse, entré og gang, bryggers, vktualerum, opbevarngsrum) medregnes kke som værelser. Kamre regnes som hele værelser. I beregnngen af antal personer pr. værelse er bolger med uoplyst værelsesantal udeladt. 7.3.2. Samlet areal Arealet er malt tl ydersden of ydervgge (bruttoetageareal). Arealet omfatter samtlge rum bolgen. For enfamlehuse ndebærer dette, at man medregner arealet af den udnyttede del of tagetagen samt arealet of de rum kælderen, der má anvendes tl beboelse, nklusve areal of vaske- 21
rum, fyrrum, vktualerum, eller areal som anvendes tl erhverv. Omvendt medregnes flerfamlehuse og andre bygnnger kke arealet of kæider og Ioftsrum, der lgger adsklt fra den enkelte bolg. Adgangsarealet (trapper, gange m.m.) er medregnet bolgens areal. I bygnnger med fere bolger eller erhvervsenheder er adgangsarealerne fordelt med lge store andele tl de enkelte bolger. Endvdere medregnes ndbyggede altaner. I beregnngen af det gennemsntlge antal m2 pr. bolg og antal m2 pr. person er bolger med uoplyst areal udeladt. 7.4. Opforelsesár Denne oplysnng refererer tl opfarelsestdspunktet for den bygnng, hvor bolgen er belggende. 7.5. Kokkenforhold Bolgerne er fordelt pa folgende grupper efter kokkenforhold: 1. Eget kokken 2. Adgang tl fælles kokken 3. Fast kogenstallaton verelse eller pé gang 4. Ingen fast kogenstallaton. 7.6. 0konomske og jurdske kendetegn m.m. 7.6.1. Ejerforhold Der skelnes mellem folgende kategorer: 1. Prvatpersoner eller nteressentskaber 2. Almennyttge bolgselskaber 3. Akteselskaber, anpartsselskaber og lgnende 4. Prvate andelsbolgforennger 5. Andre forennger, legater eller selvejende nsttutoner 6. Den kommune, hvor ejendommen er belggende 7. Andre kommuner 8. Amtskommuner 9. Staten 10. Andet, herunder bygnnger, der er opdelt ejerlejlgheder 7.6.2. Udlejnngsforhold Bolgerne er fordelt efter udlejnngsforhold grupperne: 1. Udlejet (beboet, men kke of ejer) 2. Beboet af ejer 3. Ikke beboet Oplysnnger om udlejnngsforhold er dannet kommune - data ved samkorng of BBR, det felleskommunale ejendomsstamregster, som omfatter alle ejendomme landet, og det regonale folkeregster. Det regonale folkeregster er den verson of CPR, som den enkelte kommune forer. Ved samkorngen, der er foretaget marts 1981, underssges om ejeren af en ejendom eller ejerlejlghed ejendomsstamregstret fndes tlmeldt pa en af ejendommens /ejerlejlghedens bolgadresse(r) folkeregstret. Sognngen sker ved hjelp of personnummeret, som fndes bade ejendomsstamregstret og folkeregstret. Fndes ejeren en of BBR -adressens bolger, far bolgen tldelt koden»beboet af ejer«. 0vrge beboede bolger betragtes som»udlejet«og resten som»kke beboet«. Koden for udlejnngsforhold er ndsat den BBR -kop, som Danmarks Statstk far stllet tl radghed. Da der ved den nevnte samkorsel de kommunale edb- centraler kke foretages en tdsafgrensnng som bolgstatstkregstret, kan der tellngen forekomme beboede bolger med udlejnngsoplysnngen.kke beboet«og lgnende uoverensstemmelser. 7. 6. 3. Ejerlejlgheder I tellngen fndes en markerng af, hvlke bolger der er ejerlejlgheder. En ejerlejlghed er en lejlghed, der ejes som en sersklt jurdsk enhed. En sadan kan kun oprettes ejendomme, der deres helhed opdeles ejerlejlgheder. Samtdgt anses hver ejerlejlghed som en selvstendg fast ejendom. En ejerlejlghed kan vere beboet af ejeren eller være udlejet. I bygnnger, der udstykkes ejerlejlgheder, kan hdtdge lejere fortsette som lejere, safremt de kke ensker at kobe lejlgheden. 7.6.4. Husleje I tællngsmateralet ndgar oplysnng om den érlge husleje pr. 1. januar 1981 for bolger, der samme dato kke var beboet af ejeren. 8. Summarske mál 8.1. Erhvervsfrekvens Erhvervsfrekvensen angver, hvor mange der er erhvery forhold tl den samlede befolknng. Erhvervsfrekvensen beregnes for forskellge befolknngsgrupper, fx ken- og aldersgrupper. Sáledes angver erhvervsfrekvensen for de 25-29 érge kvnder, hvor mange af dsse, der er erhvery forhold tl samtlge 25-29 érge kvnder. 8.2. Bolgfrekvens Udgangspunktet for beregnng of bolgfrekvensen er udvelgelse of en bolgrepresentant for alle prvate husstande egentlge bolger. I denne sammenheng er den eldste person husstanden valgt som bolgrepræsentant. Bolgfrekvensen angver, hvor mange der er bolgrepresentanter forhold tl den samlede befolknng. Bolgfrekvensen beregnes for forskellge befolknngsgrupper, fx ken -, alder- og cvlstandsgrupper. Séledes angver bolgfrekvensen for de 50-59 Ange mend, hvor mange of dsse der er bolgrepresentanter forhold tl samtlge 50-59 érge mend. 22
9. fendrnger forhold tl tdlgere tællnger Folke- og bolgtællngen 1981 belyser det store og hele de samme emner som 1970- tallngen, der var den hdtl mest omfattende talng, der er gennemfert Danmark. Imdlertd er der sa store forskelle mellem de to tællnger, at det er vanskelgt at drage bestemte konklusoner of en sammenlgnng of tællngsresultaterne. Forst og fremmest gver ændrngen tallngsteknk - fra ndsamlng of oplysnnger pa sporgeskemaer besvaret drekte of de enkelte personer /husstande tl udtræk og sammenfletnng of oplysnnger fra forskellge regstre - anlednng tl en række svært gennemskuelge forskelle. Ogsá med hensyn tt defntoner, begreber og klassfkatoner ovrgt er der pa fere omráder sa betydelge forskelle, at andrnger tællngsresultaterne kke uden vdere kan tlskrves de reelle ændrnger, der er sket den mellemlggende perode. Pa eet omráde er der dog kke forskel mellem de to tællnger, nemlg med hensyn tl afgrænsnngen af personkredsen og oplysnnger som ken, alder, cvlstand m.v., hvor begge tællnger bygger ppa oplysnngerne folkeregstrene og CPR-regstret. En nermere redegorelse for forskellen begreber, defntoner og klassfkatoner samt for konsekvenserne heraf for sammenlgnelgheden af resultaterne fra tallngen 1970 og tallngen 1981 vl blve gvet dokumentatonspublkatonen. Forskelle begreber og defntoner mellem 1976- og 1981- tællngen er navnt afsnttet om defntoner og begreber. Folke- og bolgtaellngen og den lobende statstk Som tdlgere nevnt anvendes de enkelte statstkregstre ogsá tl de lobende statstkker, nemlg: 1. Befolknngsstatstk 2. Bolgstatstk 3. Beskæftgelsesstatstk 4. Pendlngsstatstk 5. Uddannelsesstatstk 6. Indkomst- og formuestatstk 7. Arbejdsloshedsstatstk Der er derfor en raser sammenhæng mellem folke- og bolgtællngen og de lobende statstkker og det offentlggjorte tabelmaterale ma ses sammenhang med det, der er udsendt nden for de navnte statstkomrader. Formalet med folke- og bolgtællngen er denne henseende at offentlggore talmaterale for mndre geografske omráder end det sædvanlgvs sker de Adge statstkker. Endvdere at belyse sammenhænge, som kke fremkommer den offentlggjorte, Adge statstk. Sev om de lobende statstkker og folke- og bolgtællngen bygger pa samme statstkregstre, vl der nogle tfalde vare forskel pa oppareser, der vedrorer samme fordelng. En ársag hertl kan were, at der ndgár forskellge befolknngsgrupper tallngerne, fx enten personer, der lobet af 1980 har været bosat Danmark eller personer, der pr. 1. januar 1981 var bosat Danmark. Folke- og bolgtællngens befolknngsramme er befolknngen pr. 1. januar 1981. Der er derfor en fuldstandg overensstemmelse mellem folke- og bolgtællngsopgerelsen og opgeresen Statstsk Tabelværk 1981:1, Befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981, fordelt efter kan, alder og egteskabelg stllng. Med hensyn tl bolgopgerelserne fremkommer en forskel (mellem folke- og bolgtællngens og bolgtællngens opgerelser) antallet af egentlge bolger (og antallet af personer, der bor egentlge bolger). Det skyldes, at fere bolger defneres som fælleshusholdnngsbolger fælleshusholdnngsmodulet end bygnngs- og bolgregstret. Fælleshusholdnngsmodulet var kke etableret pá det tdspunkt, da bolgtællngen pr. 1. januar 1981 fandt sted. Oplysnnger pá servcebass Udover de offentlggjorte resultater er udarbejdet en del supplerende tabeller for kommuner, amtskommuner og hele landet. En del tabeller er stllet tl rádghed for de enkelte kommuner og amtskommuner med resultater for deres eget omráde. Dsse tabeller kan ovrgt rekvreres Danmarks Statstk mod betalng. Der er endvdere udarbejdet et servceberedskab, der bestr tabelprogrammer for en række standardtabelsamlnger. Beredskabet er udarbejdet for at modekomme behovene for statstk for lokalt afgrænsede omráder og for at belyse enkelte emner mere detaljeret end publkatonerne. Standardserngen bestr bl.a. at tabellerne tl den fastsatte prs kun leyeres for forvejen fastlagte omradety- per, fx for amtskommuner, kommuner, sogne eller byer med mndst 1 000 ndbyggere. En tabelsamlng kan ogsá leyeres for et omráde, der er sammenlagt af fere sogne eller kommuner. Nermere oplysnng om standardtabelsamlngerne fás ved henvendelse tl Danmarks Statstk. Endeg kan mod betalng udarbejdes tabeller udformet efter brugerens smoker - med de begrnsnnger, som sattes af dskretonshensyn. Prsen afhenger af omkostnngerne ved udarbejdelsen af tabellerne og vl fogelg vere mndre jo hojere grad, der benyttes begreber og nddelnger, der allerede har været anvendt tællngen. 23