LOKALPLAN 09-044 KARRÉ 1 REBERBANSGADE/KNUDSGADE/ VALDEMARSGADE INDRE VESTBY

LOKALPLAN 09-044 KARRÉ 1 REBERBANSGADE/KNUDSGADE/ VALDEMARSGADE INDRE VESTBY AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING MARTS 2002

Vejledning En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje o.s.v. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse og lokalplanbestemmelserne med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet samt om, hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter Planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan: - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes i gang. Formålet med lokalplanpligten er at opnå større sammenhæng i planlægningen og inddrage borgerne heri. Et lokalplanforslag skal derfor offentliggøres i mindst 8 uger. Herefter vurderer byrådet eventuelle indsigelser og ændringsforslag og vedtager planen endeligt. Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune Teknisk Forvaltning Vesterbro 14 Postboks 765 9100 Aalborg Telefon 99 31 31 31 Forsidebilledet viser Karre 1 s hjørne mod Reberbansgade/Knudsgade Aalborg Kommune

Indholdsfortegnelse Redegørelse Baggrund...5 Lokalplanens formål...6 Lokalplanområdet...6 Lokalplanområdets omgivelser...6 Områdets anvendelse...6 Områdets fremtidige forhold...7 Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning...8 Lokalplanen Indledning...13 1. Formål...14 2. Område og zonestatus...14 3. Arealanvendelse...14 4. Udstykning...15 5. Bebyggelsens placering og omfang...15 6. Bebyggelsens udseende...15 7. Ubebyggede arealer...16 8. Veje, stier og parkering...18 9. Tekniske anlæg...18 10. Miljø...18 11. Grundejerforening...18 12 Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug...19 Forholdet til deklaration og servitutter...19 Retsvirkninger...20 Vedtagelse...20 Tinglysning...21 Bilag Bilag 1: Matrikelkort...23 Bilag 2: Arealanvendelse...25 Bilag 3: Bevaring...27 Bilag 4: Facade- og skilteudformning...29 Bilag A: Erhvervskategorier...33 Bilag B: Støj fra erhverv...37 Bilag C: Støj fra trafik...39 Bilag F: Parkeringsnormer...41 Aalborg Kommune

Redegørelse Nord Lokalplanområdets beliggenhed i Aalborg Vestby Baggrund I 1998 besluttede Aalborg Byråd, at der fra 1999 skulle sættes midler af til byfornyelse i Indre Vestby. Herefter blev offentligheden gennem annoncer i dagspressen oplyst om, at planlægningen af byfornyelsen i Indre Vestby var påbegyndt. Formålet med byfornyelsen er at skabe et godt og tidssvarende boligmiljø først og fremmest at skabe plads, lys og luft ved at forbedre de nære opholdsarealer. Friarealforbedringerne gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9. Marts 2002 I oktober 1998 udsendte kommunen 1. udgave "Byforum" en informationsavis som informerer beboerne i Indre Vestby om byfornyelsen. Siden oktober 1998 har der været afholdt møder med ejere, lejere og erhvervsdrivende i Indre Vestby. Karré 1 er udpeget til at være en del af byfornyelsens 2. etape. Gennemførelsen af karré 1 er prioriteret på Aalborg Kommunes budget 2002. Denne lokalplan er grundlaget for, at Aalborg Byråd kan træffe byfornyelsesbeslutning for karré 1. 5

Redegørelse Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at fastlægge retningslinier for den fremtidige anvendelse og bebyggelse i karré 1, at skabe rammerne for områdets byfornyelse og at sikre at byfornyelsens resultater fastholdes. Lokalplanen rummer ikke gennemførelsesbestemmelser. Den fastlægger alene rammerne for områdets udnyttelse i fremtiden. Lokalplanområdet Nærværende lokalplan omfatter karré 1, der ligger i det sydvestligste hjørne af Indre Vestby i Aalborg. Karréen afgrænses af jernbanen, Valdemarsgade, Knudsgade og Reberbansgade. (Se bilag 1) Lokalplanområdets omgivelser Indre Vestby er et etageboligområde fra omkring århundredeskiftet. Det består hovedsageligt af en tæt karrébebyggelse i 3-4 1/2 etager. Mange steder er der dårlige friarealforhold og der er en del baggårdserhverv. Lokalplanområdet afgrænses mod vest af jernbanen. Jernbanen ligger på en dæmning, hævet i forhold til det omgivende tærren. På grund af beliggenheden er karréens boliger og friarealer præget af en del støj fra jernbanen. Mod nord ligger Valdemarsgade en gade med typiske arbejderbolig-ejendomme fra omkring år 1900, Valdemarsgade er ført under banen med trafik i begge retninger. Umiddelbart nord for Valdemarsgade ligger karré 4 som også er en del af byfornyelsens 2. etape. Mod syd ligger Reberbansgade, der længere inde mod midtbyen er en aktiv forretningsgade. Omkring mødet med jernbanen skifter gaden karakter og er herfra primært boliggade. Reberbansgade er ført under banen med en ensretning af trafikken fra vest mod øst. Mod øst ligger Knudsgade. Pga. Reberbansgades ensretning er Knudsgade forbindelsesgade for den vestgående trafik mellem Reberbansgade og Valdemarsgade. Områdets anvendelse Der er tidligere gennemført sanering i området omkring Dalgasgade, Holbergsgade og Korsgade. Randbebyggelsen langs Rebergansgade, Knudsgade og Valdemarsgade er udpræget boligbebyggelse. Dog er der indpasset et enkelt mindre håndværkserhverv i kælderetagen i Reberbansgade. Karréen er tæt udbygget med baggårdsbebyggelse i form af værkstedsbygninger uden og med boliger på 1.sal, skure, garager mv. Baggårdsbebyggelsen skaber sammen med murede ejendomsskel en opdeling af gårdrummet. Den største del af de gårdarealer der har adgang fra Knudsgade har fast belægning og er indrettet til parkering frem for ophold. Hovedparten af de gårdarealer som har adgang fra Reberbansgade og Valdemarsgade er indrettet med opholdsarealer. Her finder man også små karakteri- Garager i baggården ved Knudsgade 3. 6 Marts 2002

Redegørelse Billedtekst. Baggården bag Valdemarsgade set fra baneskråningen. stiske byhaver der bringer mindelser fra en svunden tid. Karré 1 har ifølge BBR et grundareal på 3188,5 m 2 og en bebyggelsesprocent på 117 for karréen som helhed. Karréen rummer 59 boliger med et samlet areal på 3624 m 2. Det betyder at den gennemsnitlige boligstørrelse er 61 m 2. Der er ialt 516 m 2 erhvervsareal i karréen. Bebyggelsens karakter Karréen har en sluttet randbebyggelse langs Reberbansgade, Knudsgade og Valdemarsgade. Husene i randbebyggelsen er opført i 2-4 etager. De er murede eller pudsede, har en klar definering af soklen, vindueshullerne og gesimsen. De har typisk høj underetage og vandrette gesimsbånd. Alt i alt fremtræder facaderne med en fin reliefvirkning. En nyere ejendom fra 1979 på hjørnet mellem Knudsgade og Valdemarsgade skiller sig markant ud fra den øvrige randbebyggelse i sin tidstypiske udformning. Baggårdsbebyggelsen stammer tilbage fra starten af 1900-tallet og ligger i 1-2 etager. Specielt værkstedsbygningerne ud mod banen er bevaringsværdige som referencer til en tid hvor erhverv i højere grad var integrerede i byen. Områdets fremtidige forhold Det er målet at skabe et godt og sammenhængende boligmiljø med gode og oplevelsesrige opholdsarealer for beboerne i området. Marts 2002 7

Knudsgade Redegørelse Nyt gårdmiljø Lokalplanen åbner mulighed for at der kan skabes et sammenhængende grønt friareal i karréen. Valdemarsgade Figuren til højre herfor viser en idéskitse til forbedring af friarealerne i området det vil sige et eksempel på hvordan friarealerne kan komme til at se ud i fremtiden. cykelskur cykelskur udhus Her er der skabt lys og luft ved at fjerne en del af de eksisterende baggårdsbygninger. De bevaringsværdige værkstedsbygninger er bibeholdt også som en afskærmning ud mod banen. Idéskitsen lægger blandt andet op til at der skabes et sammenhængende friareal langs hele randbebyggelsen, og at de tidligere værkstedsbygninger fungerer som fællesfaciliteter for karréens beboere. Ombygning og bevaring Lokalplanen indeholder bygningsregulerende bestemmelser, der har til hensigt at fastholde og udbygge eksisterende bygningskvaliteter. F.eks. skal vinduer og døre ved udskiftning erstattes af oprindelige typer. Færre byggefelter For at skabe bedre og større opholdsarealer i karréen i fremtiden er det kun den sluttede randbebyggelse, der er markeret som byggefelter. Nogle af de øvrige bygninger nedrives efter byfornyelsesbeslutningen for karréen mod erstatning til ejeren. Lokalplanen har ingen umiddelbare konsekvenser for de bygninger uden byggefelt, som ikke nedrives i første omgang, men bygningerne vil f.eks. ikke kunne genopføres i forbindelse med brand. Tidssvarende boliger Lokalplanen kan også danne grundlag for, at der træffes beslutning om byfornyelse af bygninger i terrasse garager garage latrin udestue beboelse garage cykelskur Ideskitsen viser én mulighed for, hvordan karréen kan udformes. området. Byfornyelsen kan f.eks. have til formål at udbedre installationsmangler (køkken, toilet og bad). Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Forholdet til kysten Lokalplanområdet ligger inden for planlovens kystnærhedszone (jf. planlovens 16 stk. 3). Det betyder, at der i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for området, skal oplyses om den visuelle påvirkning af miljøet, og at der ved bygningshøjder over 8,5 m skal anføres en begrundelse for større højder. Lokalplanen er en del af et eksisterende tætbyområde, med omkringliggende bebyggelse i op til 5 1/2 etager. En udnyttelse af lokalplanens byggemuligheder vil derfor ikke ændre den visuelle påvirkning af miljøet. Reberbansgade 8 Marts 2002

Redegørelse Kommuneplanen/bykataloget Lokalplanen er i overenssemmelse med bestemmelserne i kommuneplanen/bykataloget. Byfornyelse Aalborg Kommune ønsker at sikre, at der kan gennemføres byfornyelse i lokalplanområdet. Byfornyelsesbeslutninger kan indeholde bestemmelser om renoveringer af utidssvarende ejendomme samt etablering af private fælles friarealer. Byfornyelsen gennemføres med hjemmel i Byfornyelseslovens 9 og med baggrund i nærværende lokalplan, som bla. skal sikre, at de byfornyelsesbeslutninger vedrrende private fælles friarealer, der gennemføres, fastholdes fremover. Byfornyelsesbeslutning Sideløbende med lokalplanen er der fremlagt en byfornyelsesbeslutning for karré 1 i Indre Vestby, der har til hensigt at danne grundlag for friarealforbedringen i området. Friarealerne etableres med fælles opholdsarealer. Bagbygninger og garager fjernes, hvis de er til hinder for etablering af rimelige opholdsarealer. Ejerlav Udgifterne til etablering af fælles friarealer betales af stat og kommune. Det er efterfølgende et krav, at der skal stiftes et ejerlav, der skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de fælles friarealer. Alle ejendomme i et område, hvor der etableres fælles friarealer, har pligt til at være medlem af ejerlavet. Miljøhensyn i byfornyelsen. Aalborg Kommune udarbejdede i 1997 retningslinier for miljøstyret byfornyelse. Det til en hver tid gældende koncept for miljøhensyn kan lægge bindinger på områdets omdannelse. Ny bebyggelse eller ændring af eksisterende bebyggelse der sker med offentlig støtte skal til enhver tid følge Aalborg Kommunes retningslinier for miljøstyret byfornyelse. Retningslinierne blev i 2001 afløst af en miljømanual, som kan købes ved henvendelse til Aalborg Kommune. Kommuneatlas Kommuneatlas for Aalborg Syd er udarbejdet af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune i 1994, og indeholder en beskrivelse af bevaringsværdige bygninger og byområder. Bygninger af middel bevaringsværdi, som er vist på kortbilag 3, skal som hovedregel bevares, og ombygning skal ske i respekt for den oprindelige arkitektur. Baggården Reberbansgade/Knudsgade Marts 2002 9

Redegørelse Kollektiv trafik Lokalplanområdet betjenes af det kommunale bybusnet via stoppesteder i Reberbansgade. Parkering Der er i dag offentlige parkeringsmuligheder langs Knudsgade og Valdemarsgade. Der er generelt parkeringsproblemer i Indre Vestby. Derfor er reduktionen i antallet af offentlige parkeringspladser i karréen søgt reduceret mindst muligt i forbindelse med forbedringen af opholdsarealerne. Gader og stier Biltrafikken har adgang til alle gader, der omgiver karréen. Reberbansgade, Knudsgade og Valdemarsgade er lokalveje. Tekniske anlæg Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at ny bebyggelse skal tilsluttes Aalborg Kommunes Fjernvarmeforsyning. Området elforsynes fra Aalborg Kommunes Elforsyning. Vandforsyningen sker fra Aalborg Kommunes Vandforsyning. Miljøforhold A. Kloakering Lokalplanens område er omfattet af kommunens spildevandsplan. Området er fælleskloakeret og spildevandet ledes til Renseanlæg Vest. Under kraftig regn udledes der opspædet spildevand til Limfjorden. Hjørnet Knudsgade/Valdemarsgade 10 Marts 2002

Redegørelse B. Jordforurening I lokalplanområdet har der foregået aktiviteter, der kan have forårsaget jordforurening. Amtsrådet har endnu ikke taget stilling til kortlægning i henhold til gældende lov om forurenet jord (Lov nr. 370 af 2. juni 1999). For kortlagte grunde gælder, at enhver flytning af jord fra arealet skal anmeldes til Byrådet. Anmeldelse af jordens anvendelse skal tillige ske til det pågældende amtsråd og den pågældende kommunalbestyrelse, hvor jorden ønskes anvendt. Hvis et kortlagt areal eller en del af et kortlagt areal ønskes anvendt til bolig, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område eller institution, skal ejer eller bruger af arealet ansøge Amtsrådet om tilladelse, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Endvidere skal ejer eller bruger af arealet ansøge Amtsrådet om tilladelse, før man påbegynder bygge- og anlægsarbejde. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens tekniske forvaltning underrettes. Amtsrådet vurderer, om der skal fastsættes vilkår for det videre arbejde. Der henvises til miljøbeskyttelseslovens 21 og jordforureningslovens 71. C. Miljøvurdering af virksomheder Når Aalborg Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering. Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med bl.a. støj, rystelser og trafik. Der benyttes et klassifiseringssystem med 7 miljøklasser, se bilag A, hvor miljøklasse 1 er den mindst belastende. Til hver klassse er der knyttet en anbefalet minimumsafstand mellem aktiviteten og den nærmeste forureningsfølsomme nabo f.eks. en bolig. Klassificeringen i bilag A er vejledende. Der kan forekomme situationer, hvor en virksomhed kan placeres i en lavere eller højere miljøklasse. Indplaceringen sker ud fra en konkret miljømæssig vurdering af den enkelte virksomhed. De eksisterende virksomheder i Karré 1 ligger i miljøklasse 1-5 f.eks. ville autoværkstedet typisk være kategoriseret i miljøklasse 3-5. Lokalplanen begrænser ikke den eksisterende lovlige erhvervsudøvelse for virksomheder. Evt. miljøgodkendte virksomheder kan fortsætte, så længe miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Virksomheder der ikke er omfattet af reglerne om godkendelsespligt, kan ligeledes fortsætte, sålænge det ikke medfører uhygiejniske forhold eller væsentlig forurening. Eksisterende virksomheder betragtes som nye, når de udvides eller ændres væsentligt. Ansøges Aalborg Kommune om en større ombygning eller produktionsændring på en virksomhed, vil projektet blive miljøvurderet. D. Støj fra virksomheder Der er fastsat vejledende grænseværdier for den støjbelastning, virksomheder inden for lokalplanområdet må påføre omgivelserne. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støjbelastning fremgår af bilag B. E.Trafikstøj I forbindelse med ombygninger og nybyggeri skal bebyggelsen udformes sådan, at Miljøministeriets til en hver tid gældende grænseværdier vedrørendetrafik- og jernbanestøj overholdes. De gældende regler går ud på, at støjniveauet ikke må overstige 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer og lignende. På de udendørs opholdsarealer er grænse- Marts 2002 11

Redegørelse værdierne for støj fra trafik 55dB(A) ved boliger og for jernbanetrafik 60dB(A). Trafikstøj skal måles ved LAeq(24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jf. Miljøstyrelsens vejledning om trafik i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984). (Se bilag C) F. Støj og vibrationer fra jernbanen Området er belastet med støj og vibrationer fra jernbanen. For nye bygninger der ligger nærmere end 50 meter fra nærmeste spormidte anbefales det, at der udføres vibrationsmålinger, og at der ved bygningskonstruktion tages hensyn til vibrationerne. Grænseværdierne for støj fra jernbanen fremgår af bilag C. G. Affaldshåndtering I Aalborg Kommune er der ugentlig indsamling af dagrenovation samt genbrugsordning for papir, pap, glas, jern/metal og storskrald. Genbrugsordningen er baseret på centralt placerede genbrugscontainere og månedlige indsamlinger ved den enkelte gadedør. H. Byøkologi I forbindelse med områdets byfornyelse lægges der vægt på de byøkologiske aspekter. Det kan f.eks. dreje sig om at undgå anvendelse af materialer, der under produktion, brug eller senere bortskaffelse medfører miljøbelastning (f.eks. trykimprægneret træ). Det kan også dreje sig om nedsivning af regnvand, kompostering af haveaffald, om at minimere andelen af befæstede arealer mv. 12 Marts 2002

9 2 1 Anmelder: Aalborg Kommune, Teknisk Forvaltning, Vesterbro 14, 9000 Aalborg. Tlf. 9931 3131 Planbestemmelser 24A 24B 6B 13 22A 11 4 9A 30A 22B 22A 5 7 POUL PAGHS GADE 2 14 36 34 32 5 5B VALDEMARSGADE 33 31 29 30 27 28A 28 26 25 24 24A 23A 1 3 12A 8A 13C 15 17 14 23B 21 17 15 12 10 8 4A 12 25A VALDEMARSGADE 6 4 2 60 58 56 54 52 50 REBERBANSGADE 47B 47A 45 48 46 39 37 44 44A 35A 42 35 40 33 32 5A 30 28B 19 13 11 7 5 3 1 3 KNUDSGADE 1 5 7 2 4 6 8 10 28A 26 N 5A SVENDSGADE 3 5 7 9 4 6 8 10 24 22 20 31 18A 2 14B 14A 10 6 TVÆGTERSTIEN 4 29 27 25 18 16B 16A SAXOGADE 15 Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:2.000 11 Indledning Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende. Marts 2002 13

Planbestemmelser 1. Formål Lokalplanens formål er at sikre at det planlægningsmæssige grundlag, for at gennemføre friarealforbedringer og bygningsfornyelse, er til stede. at området fortsat kan anvendes til bolig- og erhvervsformål. at vedligeholdelse og ændring af eksisterende bygninger tilpasses den stedlige og den enkelte bygnings byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg. at ny bebyggelsers ydre fremtræden tilpasses den stedlige byggetradition med hensyn til udformning og materialevalg. at ny bebyggelse opføres som sluttet randbebyggelse. at om- og tilbygninger samt nybyggeri opføres med økologisk hensyntagen. 2. Område og zonestatus 2.1 matrikeloversigt Lokalplanens område er vist på Bilag 1. Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre: Aalborg Bygrunde Matrikel Ejerlejlighed Gade og nummer nummer husnummer 1002 - Reberbansgade 32 1003 - Reberbansgade 30 1004 - Reberbansgade 28Bog Knudsgade 1 1005 - Knudsgade 3 1006 1-11 Knudsgade 5, 5A 1007 1-14 Knudsgade 7 og Valdemarsgade 11 1009 - Valdemarsgade 13 1010 1-4 Valdemarsgade 15 1011 - Valdemarsgade 17 1012 - Valdemarsgade 19 samt alle parceller, der efter marts 2001 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Zoneforhold Lokalplanområdet forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 3.1 områdets anvendelse Området skal anvendes til bolig- og erhvervsformål. Inden for området kan der indrettes eller opføres bebyggelse til beboelse, butikker, butikker med værksted, klinikker, kontorer, service, kulturelle formål, fritidsformål, undervisning, institution, rekreative formål, tekniske anlæg og værksteder. I lokalplanområdet kan der placeres virksomheder indenfor miljøklasse 1-2. Anvendelsesbestemmelserne er specificeret i bilag A, erhvervskategorier. De nævnte miljøklasser med tilhørende beskyttelsesafstand bruges som vejledende grundlag for lokalisering af erhverv. Der kan fastsættes grænseværdier for den støjbelastning virksomheder må påføre omgivelserne. 14 Marts 2002

Planbestemmelser Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder fremgår af bilag B. Anvendelsesbestemmelserne er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse fortsætter. 3.2 fællesfaciliteter Indenfor lokalplanområdet kan der indrettes fælles friarealer og lokaler til brug for områdets beboere. 3.3. bygningsanvendelse Der kan kun etableres publikumsorienterede funktioner i tidligere erhvervslokaler i stuen, maksimalt 200m 2 og ikke med større husdybde end øvrige etager i ejendommen. 1. sal kan anvendes til bolig- og erhvervsformål. 2. sal og derover kan kun anvendes til boligformål. Publikumsorienterede erhverv omfatter butikker, butikker med værksted, restaurant, service og kulturelle formål. Eksisterende boligarealer over stueetagen må ikke nedlægges til fordel for anden anvendelse. Som hovedregel må kælderetagen kun anvendes til udenomsrum, herunder depoter, opmagasinering og lignende, samt til tekniske anlæg og sikringsrum. 4. Udstykning Ingen bestemmelser ud over gældende lovgivning. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 byggefelter og etagehøjder Ny bebyggelse skal opføres inden for de byggefelter, som er vist på lokalplanens kortbilag 2. Bebyggelsen kan maksimalt opføres med de antal etager, som kortbilag 2 angiver. Bebyggelsen skal følge den karakteristiske højde for den enkelte vejstrækning. Ny bebyggelse i gadelinie skal opføres som sluttet randbebyggelse fra skel til skel. Bestemmelsen har til formål at regulere bebyggelsens omfang og at sikre tilstrækkelige friarealer. Bestemmelsen skal også sikre at gaderne fremstår som helstøbte og klart definerede gaderum 5.2 antal boliger I eksisterende bebyggelse må antallet af boliger ikke forøges, og der kan foretages sammenlægning af små lejligheder. Bestemmelsen har til formål at sikre flere "store" boliger i området, der er velegnede for familier med børn. I lokalplanområdet skal boligetagearealet bibeholdes eller øges. 6. Bebyggelsens udseende 6.1 facader Ydermure skal fremtræde i blank mur af ensfarvede teglsten eller som pudset eller vandskuret mur. Mindre bygningsdele eller facadeudsmykning kan også fremstå i glaseret tegl eller granit. Eksisterende udsmykning af facaden som friser, gesimsbånd, stik i murværk, markering af indgangspartier og vinduer og pudsede områder med refendfugning skal bevares. 6.2 tage Tage udføres som symmetriske sadeltage i røde vingetegl eller sort eternitskifer. Tagvinduer skal udføres som kviste eller ovenlysvinduer. Den samlede længde af kviste eller ovenlysvinduer skal være mindre end 1/3 af tagfladens samlede længde. Marts 2002 15

Planbestemmelser Kviste skal fremstå med selvstændigt sadeltag. Vinduer i kviste må ikke være større end øverste fulde etages største vinduer. Kvistflunke skal fremstå af zink eller glas. 6.3 vinduer Vinduer skal fremstå som huller i mur. Rammer og karm skal være i træ, og males med dækkende maling. Vinduer i eksisterende bygninger skal fremstå som 2 eller 3-fags dannebrogsvinduer. Butiksvinduer kan fremstå uden opdeling. Bestemmelsen skal sikre at vinduer udføres i overensstemmelse med den enkelte ejendoms oprindelige arkitektur. Plastvinduer må ikke anvendes. 6.4 tilklæbning og blænding af vinduer Tilklæbning og blænding af vinduer må ikke finde sted. 6.5 døre Døre i facade mod offentlig vej skal fremstå som fyldningsdøre og være 1- eller 2-fløjede. Døre skal være symmetriske omkring en lodret akse. Dørkarm og flader skal males med dækkende maling. For butiksdøre kan en eller flere fyldninger erstattes af glas. De oprindelige døre har været en- eller tofløjede fyldningsdøre, altid symmetriske og med forskellige fyldninger. De gamle hoveddøre var kønne og indbydende med farver, former og detaljer der passede til huset. 6.6 baldakiner og markiser Faste baldakiner må ikke opsættes. Markiser skal følge de gældende retningslinier, se bilag 4. 6.7 skilte og reklamer Udformning og placering af skilte og reklamer skal følge de gældende retningslinier, se bilag 4. Yderligere vejledning findes i "Din facade - byens ansigt, retningslinier for forretningsfacader og skiltning", Aalborg kommune 1995. 6.8 Bevaring Ved følgende udvendige bygningsændringer af bevaringsværdige bygninger skal der søges forudgående tilladelse fra Aalborg Kommune: Etablering af nye vinduer Udskiftning af vinduer, tage og døre som medfører materialeskift Ændring af farver på vinduer, døre eller facade Etablering af kviste eller ovenlysvinduer i bygninger, hvor disse ikke allerede forefindes Isolering af gavle Skiltning og opsætning af markiser Bevaringsværdige bygninger opført før 1940 er vist i lokalplanens kortbilag 3. 6.9 Bebyggelse opført efter 1950 Bestemmelserne i 6.3 og 6.5 om udformning af vinduer og døre gælder ikke for eksisterende bebyggelse opført efter 1950. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Fælles friarealer Der udlægges private fælles friarealer med en størrelse og udformning som vist på kortbilag 2. På det private fælles friareal kan der opføres mindre bygninger til fællesfaciliteter som affaldsrum, cykelskure og lignende. Der må ikke opføres plankeværker, skure eller bygninger der virker hindrende for områdets fælles udnyttelse. 7.2 Adgangsforhold Adgang til fælles friarealer skal sikres i princippet som vist på kortbilag 2. 16 Marts 2002

Planbestemmelser 7.3 Beplantning og befæstelse. Plan for udformning af friarealer, herunder beplantning, befæstelse og belysning skal godkendes af Aalborg Kommune i forbindelse med byfornyelsesbeslutningen. Ved udformningen af friarealer skal andelen af befæstede arealer begrænses mest muligt. 8. Veje, stier og parkering 8.1 Vej- og portadgang Nye porte kan tillades, hvis de ikke ændrer indtrykket af en sluttet randbebyggelse. Eksisterende porte må ikke sløjfes eller tilmures. Alle eksisterende træer med en stammediameter over 10 cm skal bevares. Bestemmelserne skal sikre at friarealernes grønne elementer prioriteres højt. Grønne omgivelser gavner det lokale miljø ved at skabe rum, læ, levesteder for dyr og ved at stabilisere byens klima. Der er typisk fire gange så mange støvpartikler i en gade uden træer som i en gade med træer! 7.4 Affaldshåndtering Der skal sikres udendørs areal til kildesortering af dagrenovation. Arealer til affaldshåndtering skal have fast belægning, og have direkte forbindelse i niveau til vej hvor renovationsvæsenets biler har adgang. Arealet kan afskærmes visuelt ved hjælp af halvtag, beplantning eller lignende. Der bør reserveres et areal på 2 m 2 for hver tre lejligheder til affaldsstativer/containere, og et areal på 6 m 2 til papir- og glascontainere. På de fælles friarealer skal der sikres et areal til komposteringsplads. Arealet bør være på minimum 4 m 2 og i øvrigt 1 m 2 pr. 250 m 2 beplantet fællesareal. 7.5 Udendørs oplag Udendørs oplag må ikke finde sted. Karaktergivende facadedetaljer, her fx gesimsbånd, brandkam, kvist og dørudformning, skal bevares. Marts 2002 17

Planbestemmelser 8.2 Parkering Ved ændret anvendelse eller nybyggeri inden for området skal der etableres parkering i henhold til parkeringsnormen. Se bilag F. Arealudlæg til private fælles friarealer omfatter også privat parkering. Parkering prioriteres lavere end opholdsareal. Retningslinierne findes også i "Hovedtillæg til Bykatalog om Parkering", Aalborg Kommune 1996. Bestemmelsen medfører blandt andet at der skal indbetales et beløb til Aalborg Kommunes parkeringsfond, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal parkeringspladser på egen grund. 9. Tekniske anlæg 9.1 Ledningsanlæg El-ledninger, TV-kabler og lignende må kun fremføres som jordkabler. Der må ikke opsættes installationsanlæg, TV-antenner, paraboler, ledninger mv. på facaderne. 9.2 Øvrige tekniske anlæg Transformere, pumpestationer og lignende kan etableres, når de opfylder kravene i lokalplanens pkt. 3 om anvendelse og pkt. 6 om bebyggelsens udseende. 9.3 Opvarmning Al opvarmning af bebyggelse skal ske med fjernvarme. 10. Miljø 10.1 grundvandssænkning Der må ikke foretages permanent grundvandssænkning i området. 10.2 støj Ved ombygninger af områdets bebyggelse skal det sikres, at det indendørs støjniveau ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum. 11. Grundejerforening 11.1 ejerlav for private fælles friarealer I henhold til 9 i Byfornyelsesloven skal der stiftes et ejerlav som skal varetage drift, vedligeholdelse og renholdelse af de private fælles friarealer. Alle ejere i lokalplanområdet har pligt til at være medlem af ejerlavet. Supplerende bestemmelser for ejerlavet skal findes i deklarationen der udarbejdes for byfornyelsesområdet. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Større træer skal bevares. Ny bebyggelse og ændret bebyggelse må ikke tages i brug før: 18 Marts 2002

Planbestemmelser Tilslutning til Aalborg Kommunes fjernvarmeforsyning har fundet sted. Det til bebyggelsen krævede friareal er anlagt. De til bebyggelsen krævede parkeringspladser er anlagt. Forholdet til deklaration og servitutter Ved den endelige vedtagelse fortrænger lokalplan 09-044 følgende servitut: Matr. nr. 1012, Aalborg Bygrunde, Valdemarsgade 19: Servitut 001-19/9-1892 om hegn, hegnsmur mv. Marts 2002 19

Planbestemmelser Retsvirkninger Når den endeligt vedtagne lokalplan er offentligt bekendtgjort må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold i strid med planens bestemmelser, medmindre der gives dispensation. Det betyder bl.a. at den hidtidige lovlige brug af ejendommene kan fortsætte, hvorimod fx ændret brug, bebyggelse eller udstykning ikke må stride mod lokalplanen. Byrådet kan dispensere fra lokalplanen, hvis det ikke strider mod planens principper. Mere væsentlige afvigelser kræver derimod udarbejdelse af en ny lokalplan. Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter, der strider mod planen. Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen kan byrådet ekspropriere. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. 20 Marts 2002

Tinglysning Marts 2002 21

Reberbansgade Matrikelkort: Bilag 1 Valdemarsgade 1012 1011 1010 1009 1007 1002 1005 1006 Knudsgade N 1004 1003 1004 SIGNATURER: LOKALPLANGRÆNSE AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: Marts 2002 MÅL: 1:1000

30 28B Arealanvendelse: Bilag 2 19 13 11 17 VALDEMARSGADE 15 32 5A 3 1 5 7 KNUDSGADE N REBERBANSGADE O O O O O Byggefelt 3 1/2 etager i gadelinie Byggefelt i 2 etager Byggefelt i 1 etage Privat fælles friareal Adgangsveje AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: Marts 2002 MÅL: 1:1000

30 28B Bevaring: Bilag 3 POUL PAG 19 13 11 17 VALDEMARSGADE 15 32 5A 3 KNUDSGADE 1 5 7 N REBERBANSGADE SIGNATURER: Middel bevaringsværdi Kortet tage udgangspunkt i Kommuneatlas for Aalborg Syd det vil sige registrering af bevaringsværdige bygninger opført før 1940. AALBORG KOMMUNE TEKNISK FORVALTNING DATO: Marts 2002 MÅL: 1:1000

Bilag 4: Facade- og skilteudformning Skilte & Facader En god forretningsfacade Facaden skal danne en helhed, der respekterer husets oprindelige karakter. Facadens vandrette og lodrette opdeling skal bevares eller genskabes ved ændringer af facaden, fx skal døre og vinduer i stueetagen harmonere med den øvrige del af facaden. Murpiller mellem vinduer og døre må derfor ikke fjernes, og de skal søges genskabt i forbindelse med større facadeændringer. Stueetagen kan skille sig ud fra resten af facaden ved afvigende farve eller overfladebehandling, hvor husets samlede facadeudtryk lægger op til det. Eksisterende facadebeklædning, som ikke er tilpasset husets facadeudtryk, skal fjernes ved større facadeændringer. Ny facadebeklædning må kun etableres, såfremt beklædningen ved profileringer, fyldninger, materialer, farver mv er tilpasset husets facadeudtryk. Forretningsfacader må ikke strække sig ud over forretningens egen del af facaden. Forretningsfacader må ikke føres ubrudt på tværs af grænsen mellem to selvstændige bygninger eller på tværs af en bygnings hovedopdeling. Facadeskilte Alle skilte skal tilpasses, så de bliver en del af helheden og ikke dominerer andre dele af gadebilledet. Skilte må ikke føres på tværs af skel mellem to ejendomme, selv om forretningen har lokaler i begge ejendomme, eller på tværs af en ejendoms hovedopdeling. Facadeskiltenes størrelse skal tilpasses husets karakter, og de skal placeres sådan, at de sammen med eventuelle facadeskilte på naboforretninger skaber en god balance i det samlede facadeudtryk. Skilte, flag og lignende må ikke opsættes uden for forretningens egen del af stueetagen. Skiltning over stueetagen begrænses til små skilte malet på ruden eller små pladeskilte placeret bag ruden. På Vesterbro kan der i særlige tilfælde tillades skiltning på markante tage og over stueetagen på markante hjørneejendomme. I Jomfru Ane Gade kan der normalt skiltes på facaden ud for den enkelte restaurant. Facadeskilte må ikke dække hele facaden. Der skal efterlades passende luft omkring facadeskilte, så man kan se, at de sidder på en mur, og at huset har kontakt med jorden. Skiltene må ikke dække døre, vinduer eller bygningsdetaljer som søjler, gesims, ornamentik mv. Sko Sko Forretningsfacaderne skal forholde sig til husets lodrette og vandrette linier og skabe god balance i det samlede facadeudtryk. Skilte må ikke gå på tværs af en bygnings hovedopdeling. Marts 2002 29

Skilte & Facader Bilag 4: Facade- og skilteudformning Massiv og dominerende tilklæbning eller total blænding af forretningsvinduer må ikke finde sted. Facadeskiltet skal fortælle kunden, hvad det er for en forretning. Skiltning med enkeltvarer som fx Prince, Colgate og BT skal underordne sig den øvrige skiltning. Belysning i og på skilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Udhængsskilte Udhængskilte skal placeres sådan, at de harmonerer med det samlede facadeudtryk. Udhængsskilte skal tilpasses gadebilledet og gadens karakter (bredde og krumning). Udhængsskilte skal placeres inden for forretningens egen del af facaden og inden for den naturlige afgrænsning af stueetagen. Afgrænsningen kan fx være vandrette murbånd eller skift i facadeudformningen. Særlige forhold som fx lav etagehøjde kan dog begrunde en højere placering dog aldrig højere end underkanten i vinduerne på 1. sal. Skiltene skal altid hænge visuelt sammen med stueetagen. Der må kun placeres ét udhængsskilt for hver forretning. Hvis forretningen er placeret på et hjørne, kan der opsættes ét udhængsskilt til hver gadeside. Udhængsskilte må ikke være større end 0,5 m 2. Udhængsskiltenes budskab må kun knytte sig til den forretning, hvor de er placeret. Opsætning af udhængsskilte kræver særlig godkendelse af kommunen, da lovbestemte højdeog afstandskrav skal overholdes. Belysning i og på udhængsskilte må ikke være til gene for færdsel og naboer. Lysskilte Lysskilte må ikke virke blændende for trafikanter eller beboere i omkringliggende lejligheder. Lyskasser med gennemskinnelig baggrund må ikke anvendes. Skrift og symbol bør være lyse, og baggrunden bør være mørk. Lysskilte skal opsættes i overensstemmelse med retningslinierne for facade- og udhængsskilte. På Vesterbro og Brotorvet og på særligt markante bygninger (som fx spritfabrikkernes bygning på havnen) kan der i særlige tilfælde gives tilladelse til, at lysskilte opsættes over stueetagen, evt på tage. Lysskilte med løbende eller blinkende lys vil normalt ikke kunne godkendes. Spotlamper og armaturer til belysning af skilte skal være spinkle og udført i materialer eller farver, der er neutrale i forhold til facaden, de opsættes på. Lys fra spotlamper og armaturer skal være i hvide nuancer. Laserlys må ikke opsættes. Maksimalt 0,5 m 2 Ikke over underkant af vinduer på 1. sal Minimum 2,80 m 1,00 m 30 Marts 2002

Bilag 4: Facade- og skilteudformning Skilte & Facader Særlige skiltetyper Baldakiner og markiser Der må ikke opsættes faste baldakiner, halvtage og lignende på facaden. Markiser må normalt ikke opsættes med større bredde end vinduet eller døren, som de sidder i. Markisens underkant skal være mindst 2,80 m over terræn og yderste kant skal være mindst 1,00 m fra fortovskantens lodrette flugt. Udfaldets størrelse skal godkendes af kommunen i hvert tilfælde. Markiser skal være foldbare og af stof. Markiser, der opsættes over offentligt vejareal, skal godkendes af kommunen, se bygningsreglementet. Henvisningsskilte Der må kun opsættes henvisningsskilte i porte eller gennemgange, der fører fra gade til gård. Gavlreklamer Gavlskilte, gavlreklamer og kunstnerisk udsmykning skal i hvert tilfælde godkendes af Aalborg Kommune. Benzinstationers skiltning På et skærmtags sternkant må der kun anbringes firmaets logo og navn. Permanente henvisningsskilte mv skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Standerskilte godkendes kun ved servicestationer. Skiltning på balloner og lignende Skiltning på balloner kan ikke tillades. Fritstående skilte og skilte på mure Fritstående skilte og skilte på mure skal godkendes i hvert enkelt tilfælde. Tyverisikring Udformningen af gitre og lignende skal respektere forretningens facade og må ikke dominere eller tildække vinduesudstillingen efter lukketid. Gitre og lignende må kun opsættes indvendigt eller monteres som løse gitre direkte på vinduesrammen. Markise Hotellers skiltning Høje skilte gennem flere etager skal godkendes i hvert tilfælde og tillades normalt kun til hoteller. Reklameflag og bannere Reklameflag og bannere tillades normalt ikke, hverken på en facade eller på tværs af gaden. Midlertidig facadeskiltning Midlertidig facadeskiltning som fx juleudsmykning kan anbringes efter aftale med Aalborg Kommune. 1m Minimum 2.80, m Bredde godkendes af kommunen Marts 2002 31

Erhvervskategorier: Bilag A Vejledning om miljøklasser og beskyttelsesafstande Virksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende. Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs- eller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse. Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder. Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal placeres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder). Herudover findes der en række virksomheder og anlægstyper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særligt risikobetonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motorsportsbaner og lignende. Der opereres med følgende minimumsafstandskrav: Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger) Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger) Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger) Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger) Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger) Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger) Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger) Der kan forekomme situationer, der berettiger virksomheder til en anden miljøklassificering, end angivet i skemaet "Erhvervskategorier" på de følgende sider. Fx hvis en virksomhed foretager forureningsbegrænsende foranstaltninger udover det, der er normalt i forhold til gængse forureningsbegrænsende produktionsmetoder. I så fald kan en lavere klassificering accepteres, d.v.s. en kortere nødvendig afstand i forhold til forureningsfølsomme formål som f.eks. boliger. Omvendt kan det være nødvendigt at klassificere en virksomhed højere end forudsat, hvis virksomheden forurener udover, hvad der er normalt for den pågældende virksomhedstype. Der er altså ikke tale om afstandskrav, der skal overholdes. Men hvis afstanden tillades kortere end den, der fremgår af skemaet på de følgende sider, må det ske ud fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning på både kort og langt sigt. Marts 2002 33

Bilag A: Erhvervskategorier Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Butikker Dagligvarebutik 1-3 Lavprisvarehus 1-4 Supermarked 1-3 Udvalgsvarebutik 1-3 Butikker med værksted Guld/sølvsmedie o.l. 1-3 Møbelpolstrer o.l. 1-3 Pottemager o.l. 1-3 Reparation af A.V.-udstyr o.l. 1-3 Skomager, skrædder o.l. 1-3 Urmager o.l. 1-3 Klinikker Dyreklinik 1-3 Kiropraktor 1 Læge, tandlæge o.l. 1 Terapi 1 Kontorer Administration 1 Advokat, revisor o.l. 1 Arkitekt, ingeniør o.l. 1 Datarådgivning 1 Service Bedemand o.l. 1 Ejendommægler o.l. 1 Frisør o.l. 1-3 Pengeinstitut 1 Post- og telegrafvæsen 1 Rejse-, turist-, billetbureau o.l. 1 Små vaskerier/renserier o.l. 2-3 Solcenter 1-2 Kulturelle formål Bibliotek 1-3 Biograf 1-3 Kirke/menighedshus 1-3 Kulturformidling o.l. 1-3 Medborgerhus 1-3 Museum/udstilling/galleri 1-3 Musiklokale 1-3 Teater 1-3 Fritidsformål Camping o.l. 1-5 Forlystelse/underholdning 1-5 Klub/forening 1-5 Kolonihaver 1-3 Sport 1-5 34 Marts 2002

Erhvervskategorier: Bilag A Anvendelse Eksempler på virksomhedstyper Miljøklasse Bemærkninger Undervisning Forskning 1-3 Gymnasium 1-3 Højere uddannelse 1-3 Kursus/konference 1-3 Skole 1-3 Institutioner Børneinstitution 1-3 Døgncenter/forsorg 1-2 Kollegie 1-2 Ungdoms/ældrebolig 1-2 Ældreinstitution 1-2 Rekreative formål Grønne områder Parker Torve, pladser o.l. Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Beskyttelsesrum Det forudsættes, at anlæggene Kraftvarmeværker 3-6 kan indpasses på en harmonisk Parkeringshus 1-4 måde. P-pladser 1-3 Pumpestation o.l. 1-4 Transformere (små) Værksteder o.l. Autoværksted 3-5 Bådeværft (træbåde) 3-5 El-installatør 2-3 Elektroteknik 2-3 Fødevarefremstilling 3-4 Glarmester 2-3 Lakering/overfladebehandling 4-5 Maskinværksted 2-6 Smedie, VVS 2-6 Snedker 3-5 Stenhugger 3-5 Tekstil-/tøjproduktion 2-4 Undervognsbehandling 4-5 Vaskeri/renseri/farveri 3-4 Vulkanisering 3-4 Marts 2002 35

Støj fra erhverv: Bilag B Vejledende grænseværdier for støjbelastning - målt udendørs - fra den enkelte virksomhed, anlæg eller indretning. Der er grænseværdier både for det område, hvori virksomheden, anlægget eller indretningen ligger og for omliggende områder. Arealanvendelse Det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) Mandag - fredag Mandag - fredag Alle dage 07.00-18.00 18.00-22.00 22.00-07.00 Lørdag Lørdag (Maksimalværdier 07.00-14.00 14.00-22.00 om natten er Søn- og helligdage anført i parantes) 07.00-22.00 Erhvervsområder for særlige virksomheder (M-områder) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder), men 70 70 70 kun i de tilfælde, hvor rammebestemmelserne åbner mulighed for støjniveau på 70 db(a) Erhvervsområder for industri m.m. (I-områder) 60 60 60 Erhvervsområder for let industri m.m. (H-områder) 60 60 60 Områder for boliger og erhverv (D-områder) 55 45 40 (55) Centerområder (C-områder) 55 45 40 (55) Etageboligområder og institutionsområder 50 45 40 (55) Boligområder for åben og lav boligbebyggelse og særlig støjfølsomme institutioner (hospitaler, plejehjem m.v.) 45 40 35 (50) Sommerhusområder, offentligt tilgængelige rekreative områder og særlige naturområder 40 35 35 (50) Øvrige rekreative områder Kolonihaveområder Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Se bemærkninger nedenfor Der henvises til den til enhver tid gældende vejledning fra Miljøstyrelsen om Ekstern støj fra virksomheder. Øvrige rekreative områder Områder, hvor der på grund af anvendelsen (f.eks. områder til kortvarigt ophold, idrætsanlæg, stier m.v.) og beliggenheden (f.eks. grønne kiler mellem erhvervsområder), kan fastsættes højere vejledende støjgrænser end for de områder, der betegnes "Offentligt tilgængelige rekreative områder". Ved fastsættelse af vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Kolonihaveområder Betragtes som rekreative områder. Områderne ligger oftest inde i byerne, hvor der er en del baggrundsstøj. Der er forskel på, hvordan områderne benyttes. I nogle kolonihaver må der i perioder af året finde overnatning sted. Andre områder har karakter af nyttehaver, hvor der ikke må overnattes. Ved fastsættelsen af de vejledende støjgrænser foretages der en konkret vurdering for hvert enkelt område. Marts 2002 37

Bilag B: Støj fra erhverv Det åbne land (incl. landsbyer og landbrugsarealer) Normalt er baggrundsstøjniveauet i det åbne land lavt. Derfor er det ønskeligt, at støjniveauet fra virksomheder er meget lavt. Hensynet til en række virksomheder, som det er naturligt at placere i det åbne land, gør det imidlertid nødvendigt i nogle tilfælde at acceptere et højere støjniveau. Ved fastsættelse af de vejledende støjgrænser foretages der derfor i hvert enkelt tilfælde en konkret vurdering. 38 Marts 2002

Støj fra trafik: Bilag C Støj fra vejtrafik Støjen fra vejtrafik afhænger af antallet af biler, disses hastighed og andelen af tunge køretøjer. Ved registrering af vejtrafikstøj anvendes en gennemsnitsværdi af støjens variation i et døgn. Under normale omstændigheder skal årsdøgntrafikken være på mellem 1.000 og 1.500 biler, før støjniveauet overstiger de 55 db(a), der er grænsen for støjfølsomme formål, fx boliger. Eksisterende og planlagte veje Arealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anvendes til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1. Nye veje og varige trafikomlægninger Ved anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som giver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål: Nuværende udendørs vejtrafikstøjniveau: Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: under 55 db(a) max. 55 db(a) 55-65 db(a) max. 65 db(a) over 65 db(a) max. nuværende niveau Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 50 db(a) 30 db(a) - grønne områder og campingpladser 50 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser 55 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 55 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 55 db(a) Offentlige formål - hospitaler 55 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj. Særlige regler for midtbyen For at fastholde midtbyens blandede bymæssige anvendelse kan der indpasses støjfølsomme anvendelser på arealer med støjniveauer som angivet i Skema 2, såfremt - det ikke er muligt at anvende arealerne til ikke støjfølsomme formål, - antallet af støjramte boliger søges minimeret, - mindst en facade er belastet med mindre end 55 db(a) og sove- og opholdsrum orienteres mod denne facade, - de primære opholdsarealer maksimalt belastes med 55 db(a). Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i/nær byområder: - nyttehaver og turistcampingpladser 65 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 65 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 65 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 70 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 70 db(a) 35 db(a) Skema 2: Grænseværdier for vejtrafikstøj i midtbyen. Marts 2002 39

Bilag C: Støj fra trafik Støj og vibrationer fra jernbaner Arealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernbanetrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 3, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Miljøstyrelsen har beregnet mindsteafstande, der skal overholdes for at undgå vibrationer i husene og for at opnå et passende lavt støjniveau fra forbikørende tog. Afstandene er beregnet ud fra en samlet vurdering af støj og vibrationer: - syd for Aalborg Banegård 90 m - nord for Aalborg Banegård 50 m Afstandene er beregnet på baggrund af trafikoplysninger for de enkelte jernbanestrækninger. Forskellen på afstanden syd og nord for Aalborg Banegård skyldes, at støjniveauet syd for er højere på grund af større og tungere trafik. Vibrationsniveauet kan i alle tilfælde forventes overholdt ved en afstand på 50 m. Støjniveauet - men ikke vibrationerne - kan dæmpes ved at opføre afskærmning mellem jernbanen og bebyggelsen. Ved ønske om byggeri tættere på en jernbane end 50 m bør det ved målinger*) på stedet eftervises, om en grænseværdi for vibrationsniveauet på 75 db kan forventes overholdt. Ved boligbebyggelse, daginstitutioner og hospitaler skal de nævnte minimumsafstande dog altid overholdes. *) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle. Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterende Ved anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/ udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes. Flystøj Der kan ikke udlægges arealer til nye støjfølsomme formål, hvor flystøjen overstiger grænseværdierne angivet i Skema 4. Konsekvensområdet for Aalborg Lufthavn/Flyvestation med en afgrænsning på 55 db er vist i regionplanen. Vejledninger For uddybning af reglerne for trafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt.: Nr. 3/1984 Trafikstøj i boligområder Nr. 1/1997 Støj og vibrationer fra jernbaner Nr. 5/1994 Støj fra flyvepladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder i det åbne land: - sommerhusområder 55 db(a) 30 db(a) - campingpladser 55 db(a) Rekreative områder i/nær byområder: - bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcampingpladser Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau Rekreative områder med overnatning: - sommerhuse 50 db(a) 30 db(a) - kolonihaver, campingpladser o.l. 50 db(a) Andre rekreative områder uden overnatning: 55 db(a) Boligområder og støjfølsomme bygninger til offentlige formål: - boliger, hospitaler, plejehjem o.l. 55 db(a) 30 db(a) - uddannelssesinstitutioner mv. 55 db(a) 35 db(a) Spredt bebyggelse i det åbne land: 60 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller o.l. 60 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 60 db(a) 35 db(a) Skema 4: Grænseværdier for flystøj. 60 db(a) Boligområder: - boligbebyggelse 60 db(a) 30 db(a) - daginstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) - opholdsarealer 60 db(a) Offentlige formål - hospitaler 60 db(a) 30 db(a) - uddannelsesinstitutioner mv. 60 db(a) 35 db(a) Liberale erhverv mv. - hoteller 65 db(a) 30 db(a) - kontorer mv. 65 db(a) 35 db(a) Skema 3: Grænseværdier for støj fra jernbaner. 40 Marts 2002

Parkeringsnormer: Bilag F P På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt parkeringsareal til brug for ejenommens anvendelse efter følgende vejledende P-normer: BEBYGGELSENS ART P-NORMER: Vestbyen P-NORMER: Den øvrige del af Aalborg midtby kommunen Ø-gadekvarteret Nørresundby midtby Boligbyggeri: Boliger P-plads pr. bolig Fritliggende enfamiliehuse Rækkehuse, dobbelthuse og lign. Etagehuse 2 P-pladser pr. hus 1 P-plads pr. hus/lejlighed. P-pladser kan etableres i fælles P-anlæg 1 P-plads pr. bolig Ungdomsboliger, kollegier, enkeltværelser 1 P-plads pr. 4 boligenheder 1 P-plads pr. 4 boligenheder Plejehjem, ældreboliger m.v. Såfremt indretning og benyttelse kan sidestilles med almindelige boliger, er det de almindelige krav til boliger, der er gældende. I andre tilfælde beregnes 1 P-plads for hver fjerde bolig samt de nødvendige pladser til personale og gæster. Erhvervsbyggeri: Kontor-, fabriks- og værkstedsbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 etageareal (excl. garageareal) Lagerbygninger 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 100 m 2 Servicestationer 10 P-pladser 10 P-pladser Hoteller 1 P-plads pr. 4 værelser 1 P-plads pr. 2 værelser Restaurationer og lignende 1 P-plads pr. 20 siddepladser 1 P-plads pr. 10 siddepladser Supermarkeder/discountbutikker/større 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt 1 P-plads pr. 25 m 2 salgsareal samt udvalgsvarebutikker 1 P-plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal iøvrigt 1 P-plads pr. 50m 2 bruttoetageareal iøvrigt Øvrige butikker 1 P-plads pr. 100 m 2 1 P-plads pr. 50 m 2 Andre erhvervsejendomme: Fastsættes efter byrådets individuelle vurdering af antal ansatte samt kunder. Blandet bolig og erhverv: Fastsættes som summen af kravet til de enkelte funktioner. Andet byggeri: Teatre, biografer og lign. 1 P-plads pr. 8 siddepladser 1 P-plads pr. 8 siddepladser Idrætshaller 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må 1 P-plads pr. 10 personer som hallen må rumme rumme (dog mindst 20 pladser) Sportsanlæg 1 P-plads pr. 5 siddepladser 1 P-plads pr. 5 siddepladser Sygehuse 1 P-.plads pr. 125 m 2 etageareal 1 P-plads pr. 125 m 2 etageareal Skoler 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 2 ansatte samt 1 P-plads pr. 8 elever over 18 år 1 P-plads pr. 4 elever over 18 år Daginstitutioner 2 P-pladser pr. 20 normerede pladser 4 P-pladser pr. 20 normerede pladser Såfremt en type byggeri, der ikke er nævnt i listen, ønskes opført, fastsætter byrådet i hvert enkelt tilfælde kravet til antal parkeringspladser under hensyntagen til den konkrete anvendelse. Marts 2002 41

T T KASTETVEJ T T T T T T T n n n n n n n Oversigtskort 09-044 LINDHOLMSSTI POUL PAGHS GADE C A OLESENS GADE NYBROGADE PORTHUSGADE SKIBBROGADE STRANDVEJEN T]RNHUSGADE VESTRE KANALGADE OBELS KANAL OBELS KANAL \STRE KANALGADE NYBROGADE BROHUSGADE Nord ABSALONSGADE BADEHUSVEJ BORGERGADE VENDELBOGADE GAMMEL STRANDVEJ EGHOLMSGADE POUL PAGHS GADE SVENDSGADE KORSGADE VALDEMARSGADE REBERBANSGADE KNUDSGADE VALDEMARSGADE SVENDSGADE DALGASGADE HOLBERGSGADE K V[GTERSTIEN SAXOGADE REBERBANSGADE JENS BANGS GADE 1:4.000 KONG HANS GADE VESTERBRO Aalborg Kommune