Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet

Relaterede dokumenter
Udsatte unges overgang til voksenlivet. Jeanette Østergaard Seniorforsker, Ph.d. Forskningsleder Børn, Unge & Familie

Hvem er nutidens unge? Årgang 95!

BØRNS SKOLEOPLEVELSER OG VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

BØRN OG UNGES VEJE GENNEM UDDANNELSESSYSTEMET

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

Overskrift og underoverskrift i versaler. Underoverskrifter og brødtekst står altid i den fast definerede grå

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

Børn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Udsatte børn i grønland

Børn og unge med ondt i livet - gennem de sidste 50 år. SSP og Ungdomsringen Odense 4. oktober 2011 Per Schultz Jørgensen


Teenagefødsler går i arv

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum Børn og unges mentale sundhed. Vibeke Koushede (Jordemoder, MPH, ph.d.)

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

ÅRGANG SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

UNGE I PSYKISK MISTRIVSEL HVAD VED VI - OG HVAD VED VI IKKE? Mai Heide Ottosen, VIVE 18. januar 2019, Christiansborg

Hvad jeg tror om andre

Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20

Livsstil og risikoadfærd og 9. klasse Indhold

Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen

Ungeprofilundersøgelsen

fraværende Selvnedgørende Uforudsigelig Tilgængelig Opmærksom på dine behov

FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Senfølger af seksuelle overgreb mod børn. Nordiske Kvinder mod Vold 2019

Forældre-barn relationen

Et stykke vanskeligt arbejde

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN. Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI

Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

FYSISK OG PSYKISK VOLD ER STADIG EN DEL AF MANGE BØRNS HVERDAG

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

EFTERVÆRN STØTTE TIL TIDLIGERE ANBRAGTE UNGE PÅ VEJ MOD VOKSENLIVET. Ida Hammen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København

Børn og unge med problemer hvordan støtter vi dem? Lige muligheder for alle Hjørring Kommune 21. Januar 2016 Per Schultz Jørgensen

UNGE OG FORÆLDRES MISBRUG AF RUSMIDLER

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen Center for Ungdomsforskning

SFi RISIKO- OG BESKYTTELSESFAKTORER. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del Bilag 5 Offentligt DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

UNGE OG DIAGNOSERNES HIMMELFLUGT

Etniske minoriteter og sundhed - sundhedsadfærd og sårbarhed

STRATEGI. Social & Psykiatri i Vejle Kommune nye skridt - hele livet

Alkohol og risiko for hash-rygning

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

Figur 1. Arbejdspladser fordelt på erhverv i procent af alle arbejdspladser i Kilde: Statistikbanken. Erhvervsbeskæftigelsen.

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Beskæftigelse og handicap

Handleplan for bedre psykisk sundhed

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

Tabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.

Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?

Årgang 95 Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

UDFORDRENDE OG LÆRINGSPOTENTE OVERGANGE TIL VOKSENLIVET. Konference hos Center for Ungdomsforskning 22. november 2018

9. klasses-undersøgelse

Notat. Børn af veteraner. Hverdagsliv og trivsel metodenotat. Signe Frederiksen & Mette Lausten

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme

Målsætninger for sundhed og trivsel 0-18 år

Fravær. som pædagogisk udfordring. Lidt om oplægget

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Housing First og unge hjemløse i en aarhusiansk sammenhæng

Regnskab 2011 og Budget april 2012

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Vold i opdragelsen. En kvantitativ beskrivelse af mødres vold mod børn med udgangspunkt i Årgang 95 - Forløbsundersøgelsen af børn født i 1995 NOTAT

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Transkript:

Den sorte boks og sommerfuglenettet: Unges fortællinger om deres veje og vildveje i overgangen til voksenlivet Jeanette Østergaard Forskningsleder, Ph.d. SFI, Det Nationale Forskningscenter For Velfærd jea@sfi.dk 31-05-2017

Curling-Generationen, Youtube-Generation eller Generation Y og Z? 22 % af de unge har depressive symptomer 90 % af de unge vil gerne selv have børn 53 % af de unge har deres første samleje som 15-18 årig 9 % er ikke gået videre fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse 95 % af de unge har drukket sig fulde 46 % har prøvet at ryge hash 11 % af de unge har begået indbrud eller overfald, 35 % har begået småkriminalitet (butikstyveri, kørt for stærkt) Kilde: Årgang 95, SFI 2

De unges veje og vildveje Hvad er de unges historie om overgangen til voksenlivet, hvis vi går bag om tallene, vi så oftest hører citeret i rapporter og medier? Hvad gemmer sig i den sorte boks? Hvilke arter får vi i nettet, hvis vi nu forestiller os, at vi kaster et sommerfuglenet ud over en repræsentativ gruppe af Generation Y?

Børneforløbsundersøgelsen: Årgang 95 6.000 børn født efterår 1995 af mødre med dansk statsborgerskab Interview: ½ år 3 ½ år 7 år 11 år 15 år 18 år Anne-Dorthe Hestbæk SFI 4

Vi følger 70 pct. efter 18 år ½ år 3 år 7 år 11 år 15 år 18 år Anne-Dorthe Hestbæk SFI 5

Årgang 95 s transition til voksenlivet Transitions are time-dependent passages of individuals from one life sphere to another (Heinz 2009) Aftraditionalisering og individualisering Uklare sociale roller (aldersnormer/markører) Den unge konstruerer selv sin identitet/biografi Ungdom: En udstrakt fase Uden (økonomisk) forpligtigelse og (forsørger)ansvar Emerging adulthood (Arnett 2000) vs Etablerer kontinuitet mellem to faser Barndommen (afhængighed) og det at blive voksen (uafhængighed) (Galland 2009) En ikkelineær, kompleks og uforudsigelig proces Den professionelle transition Transition forbundet med at flytte hjemmefra Transition forbundet med selv at stifte familie

Udsatte unges transition til voksenlivet All of us are doomed to the life of choices, but not all of us have the means to be choosers (Bauman 1998: 86) Fast track, compressed and accelerated transitions (Bynner m.fl. 2002, Jones 2002, Stein 2001) Uafsluttet uddannelse Tidligt ud på arbejdsmarkedet Flytte tidligt hjemmefra Få børn tidligt (teenagemødre) En normativ forventing om at klare sig selv Står i modsætningen til middelklassens (elitens) slow track Lang uddannelsesvej før fast arbejde/familie (med støtte fra forældrene) Udsatte unge har færre valg og større fare for at vælge det forkerte En skæv start har en sneboldseffekt Mere sårbare over for samfundsforandringer fx ungdomsarbejdsløshed, jobusikkerhed og velfærdsreformer

ÅRGANG 95: TRE GRUPPER AF UNGE Unge fra ressourcestærke hjem som grundlæggende trives og er godt på vej Unge fra lidt mindre ressourcestærke hjem, som også er godt på vej, men hvis talenter og potentiale ikke udnyttes godt nok Unge udsatte, opvokset i hjem med få ressourcer og med dårlige opvækstbetingelser. Thomsen (red.) 2016 31-05-2017 8

IKKE I UDDANNELSESSYSTEMET 14 % af Årgang-95 står som 18-årige uden for uddannelsessystemet (Danmarks Statistisk, 2015) Spørgsmålet er hvor mange ender i restgruppen ; den andel af unge 25-årige der ikke har en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har været stabil på omkring 20 % i mange år.

RESTGRUPPEN - andelen af 25-årige uden ungdomsuddannelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik

PÅ KANTEN AF UDDANNELSESSYSTEMET At være på kanten af uddannelse har at gøre med opvækstmæssige, individuelle og institutionelle forhold: Unge med vanskelige opvækstbetingelser Unge med psykiske problemer Unge med lave forventninger Unge med tidlig risiko-adfærd Unge med dårlige skoleerfaringer

Unge uden for uddannelse (Østergaard et al. 2016.) Procent. 0 10 20 30 40 50 60 Ikke godt selvvurderet helbred ADHD symptomer Oplevelse af ensomhed Depressive symptomer Diagnosticeret psykisk sygdom Max to nære pigevenner Max to nære drengevenner Overvægt (ifølge BMI-tal) FIGUR 8.2 Tidlig seksuel debut (før 16 år) Andelen af unge født i 1995 med udvalgte risikofaktorer som Eksperimentering med hash 18-årige (2013). Særskilt for unge uden for Eksperimentering uddannelsessystemet med andre stoffer og øvrige unge. Procent. Oplevet trusler med våben Oplevet overfald Anm Alle forskelle er signifikante på 5 pct.-niveau..: Oplevet voldtægt KildeData fra forløbsundersøgelsen. : Har selv stjålet ting Har selv brudt ind i hus Har selv kørt bil i påvirket tilstand Har selv med vilje ødelagt andres ting Har været udsat for incest Har forsøgt selvmord 31-05-2017 12 Uden for uddannelse Øvrige unge

Livsforløbsstudier (Elder 1985, 1999) Livsbaner Aldersnormer Timing Linked lives Vendepunkter/ kritiske øjeblikke

Tre cases: Thomas, Maria & Emma? Hvad har været kritiske/afgørende øjeblikke i forhold til deres veje eller vildveje i uddannelsessystemet? Hvilke handlingsmuligheder har de haft og benyttet sig af i disse særlige kritiske øjeblikke?

Thomas, Maria og Emma s livsbaner i forhold til risikoadfærd og uddannelsesforløb 1 2 RISICI IKKE I UDD 2 I UDD 3 1 2 INGEN RISICI 1 31-05-2017 15

Den sorte boks og sommerfuglenettet RISICI UdeRisk: homogen gruppe: kaotiske familieforhold, skilsmisse, sygdom, misbrug IndeRisk: heterogen gruppe: tidlig forældreindsats, hvis tegn på mistrivsel eller dårlige skoleforhold IKKE I UDD I UDD UdeRisk-fri: heterogen gruppe: men fælles er senere rusmiddelbrug og mindre forældrestøtte IndeRisk-Fri: homogen gruppe: ingen kaotiske familieforhold, skilsmisse, sygdom, misbrug 31-05-2017 16 INGEN RISICI

Den sorte boks og sommerfuglenettet? Forløbsdata/livshistorierne kan pege på: Betydningen af timing for unges livsbaner (hash, sygdom i familien osv.) Hvordan livsforhold, fx risici ændrer sig over tid og får konsekvenser for, hvilken celle man som ung kategoriseres i Hvordan risici og beskyttelsesfaktorer kan være sammentræffende situationelle begivenheder (e.g. conjunctural influence of variables Becker 1992) (fx Emmas kortvarige indlæggelse på psykiatrisk afdeling) Hvordan begivenheder og kategorisering opleves og leves med og imod Forskellen mellem at få en stress diagnose, hvis man gennem hele livet er blevet kategoriseret som et problem barn med begrænset faglige evner vs hvis man bliver anset som en dygtig 12-tals pige. 31-05-2017

Tak for opmærksomheden!