TRANSPORT OG LOGISTIK

Denmark TRANSPORT OG LOGISTIK THORKIL ANDERSEN: MULIGHEDERNE MED GS1 SYSTEMET ER FANTASTISKE! side 3 HVAD ER LE N? side 11 BREVKASSEN: UNDGÅ FEJL PÅ GS1 128-PALLELABELEN side 13 Nr. 3. November 2010

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 2 Erland Nielsen LEDER HUSK AT SENDE JULEPAKKERNE I GOD TID! Der er opgaver, og så er der vigtige opgaver, og blandt de sidste hører så absolut opgaven med at få leveret julepakkerne på de rigtige adresser senest den 24. december, uanset om modtageren er udsendt soldat i Kosovo, om hun bor i Australien eller bare et enkelt postnummer væk. Grundlæggende er der ikke mange af os, der interesserer os for, hvordan det sikres, at pakkerne når frem, når blot de leveres til tiden. Vi forventer også, at supermarkederne har de varer, vi vil have uden at bekymre os videre om, hvordan det lader sig gøre. Vi har selvfølgelig alle set de store lastbiler med velkendte logoer læsse varer af ved butikkerne. Men ét er denne synlige del af logistikken, et andet er alle de bagvedliggende processer og systemer, der skal til for at styre den enorme mængde varer, der hver dag transporteres mellem råvareleverandører, producenter, grossister, lagre, butikker og kunder dvs. mellem aktørerne i et kompliceret netværk af forsyningskæder. For nogle år siden gennemførte The Coca Cola Research Institute en analyse i den engelske dagligvarehandel. Analysen viste, at ca. 10% af en vares udsalgspris kan relateres til distributionsomkostninger. Det bliver til mange penge, og flere transportvirksomheder har da også gjort mange forsøg på at optimere logistikprocesserne, både de fysiske og de administrative. Nogle forsøg er så absolut vellykkede, mens andre har haft noget mindre succes, ikke mindst på grund af manglende standardisering i en branche, der ikke har haft tradition for et tæt samarbejde mellem konkurrenter. Dette kan undre i og med, at de forsyningskæder, transportørerne servicerer, bliver mere og mere integrerede og har et stadigt stigende behov for, at alle taler samme sprog ikke mindst, når det handler om at identificere de enheder, der transporteres, og de lokationer, der skal besøges. Meget tyder imidlertid på, at der er ved at komme en større forståelse for nødvendigheden af standardisering, formentlig hjulpet godt på vej af globalisering, fusioner og finanskrise. I GS1 oplever vi en markant øget interesse fra transportbranchen for vore standarder til både datafangst og datakommunikation, hvilket kunne tyde på, at der er indledt en intensiv jagt på at minimere de 10%, vi alle i dag betaler for at være sikre på at kunne købe rødkålen til juleanden. (Hvad det kostede at forsende julepakker, indgik vist ikke i Coca Cola-analysen.) Erland Nielsen CEO, GS1 Denmark I ønskes alle en rigtig God Jul og et Fortryllende Nytår Denmark Redaktion og produktion Ansvarshavende redaktør: Adm. direktør Erland Nielsen. GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø. www.gs1.dk. Tlf.: 39 27 85 27. Fax: 39 27 85 10. Artikelredaktør: Signe Poulsen, spo@gs1.dk. På Stregen udsendes til medlemmer af GS1 Denmark og udkommer 3 gange årligt. Bladets artikler må citeres med tydelig kildeangivelse. For annoncering i På Stregen, kontakt Signe Poulsen, spo@gs1.dk. Design & Layout: Uldahl / uldahl.biz Tryk: Litotryk A/S. Forsidefoto: Frode Laursen Kontakt GS1 Danmarks ServiceCenter ServiceCenteret træffes på tlf. 39 27 85 27 eller info@gs1.dk GS1 Denmark bestyrelse Direktør for Apotekerdivisionen Peter Lørup, Nomeco A/S (formand) Direktør advokat, Eric Bruhn, DLF (næstformand) Adm. direktør, Carsten Hänel, KIMS A/S IT-Direktør, Lars Ruben Hansen, Rema 1000 Danmark A/S IT-Direktør, Alan Jensen, Dansk Supermarked A/S IT-Direktør, Lars Kyed, SuperGros A/S Markedsdirektør, Henrik Hyltoft, Dansk Erhverv Direktør, Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S IT-Direktør Lars Frahm, Coop Danmark Økonomidirektør Christian Elleby, Metro Cash & Carry Danmark, Aps

3 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN GS1 Standarder sikrer overblikket TRANSPORTEN ER PÅ VEJ GS1 SSCC-numre og GS1 128-stregkoder sørger for, at Frode Laursen kan følge og lokalisere pallerne på virksomhedens lagerhoteller i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland. På sigt skal stregkoderne scannes gennem hele forsyningskæden, fra lastbilerne kører ud af fabrikkernes porte rundt omkring i Norden og Europa, på produkternes vej via lagre, lagerhoteller og distributionscentre, til de når frem til butikken, byggepladsen, oparbejdningsvirksomheden, servicestationen, mm. Ud over at minimere fejlmulighederne, kan informationerne om varerne optimere bilernes belægningsprocent. GS1 Standarder, stregkoder og datafangst styrer logistikkens verden. Men det er synd, at mange andre brancher går glip af fordelene ved det fantastiske globale nummersystem, fastslår adm. direktør Thorkil Andersen, Frode Laursen A/S. GS1 Standarder kan desuden med stor fordel anvendes til at styre fx dokumentlogistik og servicelogistik, vurderer han. Af journalist Karin Elrød Foto: Frode Laursen Vitten, Østjylland: På Stregens udsendte studerer diskret Thorkil Andersen, der smiler imødekommende over kaffen i mødelokalet. Her, isoleret fra medarbejdere, lastbiler, mails og telefoner, er der stilhed måske før stormen? Lidt stresset er han vel som leder og ejer af en af Nordens førende transportog logistikkoncerner med konstant vokseværk. Alene siden 60-års jubilæet i 2008 er omsætningen i Frode Laursen A/S gået op med ca. 50 %, og medarbejdertallet steget fra 1.000 til 1.400. Jo, der er også nok at holde styr på, medgiver han ligefremt. Så spørgsmålet må altså stilles: Du har været medlem af GS1 Denmarks bestyrelse i mange år. Hvad får en travl forretningsmand til afse tid til systemer og standarder? Svaret kommer uden tøven: Nummersystemer og databaser er vigtige for den intelligente opbygning af en virksomhed. Og man finder bare ikke noget så standardiseret som GS1-standarderne. Desuden

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 4 kan jeg godt lide effektive processer. Det, jeg kan tilføre GS1- organisationen i Danmark, er en kombination af lavpraktisk viden om logistikflowet og input til den mere visionære tankegang omkring GS1 Standarderne. Det unikke, globale GS1-nummersystem er intet mindre end genialt! I Danmark, Tyskland, Kina og USA er det præcis de samme procesproblematikker, der skal løses. Vi skal vide, hvor mange kolli, der er på en palle, osv. GS1 Systemet betyder, at de store europæiske mærkevareproducenter, hvor vores lastbiler henter varer, bruger ét og samme nummersystem. At stregkoderne er ens opbygget og kan aflæses på samme måde såvel i Italien som i Frankrig. GS1-standardisering gør det også muligt at lave effektive systemer, hvor de data, vi har i vores system, samtidig deles med vores kundes computersystem. Når vores kunder afskiber en palle fra Frankrig til vores lagerhotel, får vi for det meste at vide, inden vi modtager pallen, hvad den enkelte palle indeholder, herunder informationer om holdbarhed, batchnr. osv. Ved modtagelsen af pallen på lageret skal vi bare scanne SSCC-koden. Så er alle oplysninger inde i computeren både hos os selv og hos vores kunde. ÉT SYSTEM ÉN TANKEGANG Hvad betyder GS1 for Frode Laursen? - Det præger hele vores tankegang! Vi har fokus på at skabe en ensartet platform i alle vores aktiviteter, hvad enten det drejer sig om håndtering af dagligvarer, byggematerialer, og på sigt også silo-logistik (bulkprodukter), miljøaffald eller flydende farligt gods. De fleste områder styres fra ét shared service center. Vi har én it-platform, én økonomiafdeling hele tiden én, én, én. På vores lagerhoteller er GS1 Standarderne totalt integrerede. Derudover har vi fuld gang i at etablere en proces, hvor GS1-nummersystemet skal styre vores dokumenter gennem hele forløbet fra ordren udskrives, til fragtbrevet kommer tilbage. Også bilerne er omfattet. Fx udstedes der et GS1 stregkodenummer på fragtbrevet, når en bil bookes via vores website. BÆREDYGTIG TRANSPORT Datafangst og udnyttelse af informationerne om logistikflowet er blevet endnu mere aktuelt, efter at bæredygtighed er kommet på den klimapolitiske dagsorden, fortæller Thorkil Andersen. Som ECR Sustainable Transport sponsor har Frode Laursen deltaget i en gruppe, der omfatter de store mærkevareleverandører, retailere og logistikudbydere. Gruppen har udarbejdet et road map over, hvordan man kan måle virk-

5 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN Thorkil Andersen, indehaver af Frode Laursen. CO2-belastningen fra varetransport kan også nedsættes ved at læsse flere salgsenheder pr. lastbil. Det er et vigtigt område, idet antallet af kilo pr. palle er faldet over de sidste 10 år. Endelig er det væsentligt at minimere faste afhentnings og leveringstider og andre faste rammer, der giver nedsat fleksibilitet, for det resulterer i flere tomme kilometer og mindre effektivitet. I Frode Laursen har vi delvist løst problemet, ved at gøre vores lagre tilgængelige for vores egne trailere via drop trailer-system døgnet rundt. Men det er ikke tilstrækkeligt - vi skal have eksterne losse- og læssesteder med på den. Problemet er i øvrigt blevet aktualiseret, idet kørehviletidsbestemmelserne betyder, at lastbilen skal bruges til at køre og ikke til at vente. somhedens fokus på grøn transport, og hvilke udviklinger og forbedringer, der sker. Fx kan samdistribution reducere CO2- udslippet væsentligt. I de senere år er leveringsstørrelserne til centrallagrene og dagligvarebutikkerne faldet, bl.a. fordi GS1 s systemer har gjort det muligt at køre med mindre varelagre. Derfor er behovet vokset for at fylde bilerne med gods fra flere leverandører. GÅR GLIP AF INDTJENING GS1 Standarderne fungerer altså godt i dagligvarehandlens logistikflow. Hvordan er udsigten for brugen af GS1 i andre sektorer, fx transportbranchen? Det er enormt synd, at GS1 ikke har mere fodfæste i andre brancher og på andre områder. Mange virksomheder går glip Danmarks kompetencecenter indenfor: ca og e ra la elprintere Motorola/Symbol scannere og håndterminaler a els og farve n Den rigtige partner HVER GANG! - professionelle totalløsninger - enkeltleverancer Norris rint- ec A o en alsve D - Aal org V el a info npt k npt k

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 6 af store fordele i form af højere effektivitet og bedre indtjening for sig selv og for deres kunder. Hele logistikflowet inden for dagligvarer er forankret i GS1 standarderne world wide. I andre brancher har man stadig hver sin foretrukne standard. På længere sigt kan jeg sagtens forestille mig én og samme standard til det hele. Og transportbranchen er lige som flere andre brancher på vej. GLN VIL RYKKE Hvad skal få nye brancher til at bruge GS1? Forandringer kan ske gennem lovgivning. EU s direktiv om fødevaresporbarhed har utvivlsomt været en stor katalysator for implementeringen af GS1 s systemer. Men det vil altid være dem, som betaler regningen, der driver udviklingen. Transport- og logistiksektoren er halen i processen, og det er vores kunder og vores kunders kunder, der bestemmer fremtiden. Wallmart, Coop, og Dansk Supermarked og de andre store dagligvarekæder har trumfet brugen af GS1 128 pallelablen igennem, efter at vi havde arbejdet med stregkoder gennem 14-15 år. En database som GS1 s GLNDAS har også en lidt langsom start, men den kommer til at rykke! Det globale lokationsnummer kan repræsentere en fysisk placering eller en adresse i cyberspace. GLN bliver for alvor interessant den dag, jeg kan bestille en pakke over nettet og anføre mit GLN. Så ved alle, hvor i verden, den pakke skal leveres. Eller når Frode Laursen elektronisk sender en faktura og indtaster et GLN i bevidstheden om, at fakturaen dukker op præcis hos den person eller på det fysiske sted, som GLN-nummeret anviser. UDDANNELSE OG INSPIRATION Hvordan kan udbredelsen af GS1-systemet speedes op? Selv forsøger jeg at påvirke alle dem, jeg kan. Bl.a. er jeg næstformand i bestyrelsen for DI Transport, hvor jeg har lejlighed til at udveksle erfaringer med folk i DI Byggematerialer og DI Fødevarer to sektorer, der kan have store fordele af at anvende GS1-systemerne. Virksomhederne skal have GS1 med i deres tankegang, når det gælder alle slags processer. Fx kan en GS1 128-stregkode jo ikke bare bruges på en palle, men også som ID i et dokumentflow. Og hvorfor ikke bruge GS1 Systemets RFID/EPCtags til fx forskellige typer dørkontrol? Vi anvender allerede en slags RFID-tags i dag, fx som brobizz. GS1-organisationen har en opgave i at komme videre fra det lidt nørdede teknikerstadium, hvor man har udviklet systemerne primært til dagligvarehandlen. Første skridt er taget med det offentlige. Men det et langt og sejt træk, for når man har med store integrerede processer og systemer som GS1 at gøre, skal man tænke sig om for ikke at smadre det, man har. Det gælder om at gøre virksomhederne mere bevidste om GS1-værktøjerne og deres potentiale, bl.a. gennem uddannelsesinstitutioner som handelsskoler og universiteter. Desuden er det oplagt at samle og formidle relevante case-historier, der kan inspirere dem derude, som sidder og tager beslutning om, hvordan processerne skal gennemføres. Mulighederne med GS1 Systemet er fantastiske! Hvis GS1 var til salg, ville jeg helt sikkert købe det. Det ville være mange milliarder værd at få herredømmet over dataflowet i hele verden. Men det er til alles bedste, at GS1 forbliver en not-for-profit medlemsorganisation. FRODE LAURSEN FAKTA Stiftet af Frode Laursen (1948) Indehaver Thorkil Andersen (siden 1988-89) Omsætning ca. 1,5 mia. kr. (efter opkøb) Hovedsegmenter fra råvarer til forbruger: Totale logistikløsninger til dagligvaresektoren og byggematerialer, samt håndtering af affald og farligt gods Medarbejdere ca. 1.400 Lastbiler ca. 850 Lagerhotel 330.000 m2 Areal 1 mio. m2 Hovedkontor: Vitten Lagerhoteller og lagre: Vitten, Jyderup, Tølløse, Odense, Hørning, Helsingborg, Gøteborg, Helsingfors, Flensborg. FL Polska (2007) kører internationale transporter med polske chauffører til Norden og Europa. Medlem af GS1 Danmark samt GS1 Sverige.

7 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN TOTAL KONTROL OVER GODSET MED LASTBIL- CHAUFFØRENS MOBILTELEFON Når DSV henter og leverer gods, skal informationen registreres i logistiksystemet så hurtigt som muligt. Ved at lade lastbilchaufførerne scanne transportlabels med deres mobiltelefoner er logistikken blevet mere effektiv med øget sporbarhed til følge. Samtidig opnår virksomheden store besparelser hvert år. Kilde: GS1 Sweden Forfatter: Måns Widman Fotos: Stig-Åke Jönsson DSV, en at de største transport- og logistikvirksomheder i Europa, søsatte mobilløsningen i 2005 og har siden da udrullet den i store dele af virksomheden. Løsningen indebærer, at lastbilchaufføren indscanner informationen med en stregkodelæser, som mobiltelefonen er koblet til. Informationen overføres til DSVs logistiksystem via GPRS, en platform i GSMnettet som muliggør opkobling af telefonen mod internettet. Informationen viser hvem, der har scannet den og hvornår, samt forsendelsens og kolliets identiteter. Mobilløsningen bygger på en Java-applikation, som en leverandør har udviklet. Den anvendes af flere hundrede chauffører i Sverige og andre lande. HURTIGERE INFORMATION TIL KUNDERNE Løsningen indebærer, at vi kan levere information til vores kunder på en betydelig bedre og mere effektiv måde end tidligere. Vi har et højt sporbarhedsniveau, siger Mats Rosén, projektleder hos DSV. Inden for DSV findes der mange forskellige transportsystemer og flow af gods. For at fange informationer om dem har DSV flere typer af løsninger. Mange af virksomhedens kunder mærker sit gods kolli-vis med SSCC-numre. Denne løsning indebærer, at vi kan levere information til vores kunder på en betydeligt bedre og mere effektiv måde end tidligere. Vi har et højt sporbarhedsniveau, siger Mats Rosén, projektleder hos DSV.

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 8 Funktionen i mobiltelefonen kan anvendes umiddelbart af chaufføren. Der behøves ingen uddannelse for at klare denne del af jobbet, bare nogle enkle instruktioner. BEDRE SPORBARHED Såvel vores kunder som os vil have sporbarhed på godset, siger Mats Rosén. Derfor følger vi GS1s standarder. Vi har i mange år anvendt SSCC-nummeret ved vores terminaler, hvor transportlabels på indkomne og udgående gods scannes. Tidligere var i gennemsnit 60% af alle forsendelser registreret som leveret i logistiksystemet efter 12 timer. Siden løsningen blev indført, er denne andel øget til 93%. Det har givet bedre sporbarhed, hvilket indebærer, at fejlagtigheder har kunnet opdages og rettes betydeligt hurtigere end tidligere, og belastningen på DSVs kundeservice er mindsket. En grundtanke var at løsningen skulle være meget enkel at anvende. Eftersom alle chauffører har en mobiltelefon, er løsningen også meget omkostningseffektiv. Det går hurtigere at scanne stregkoder med en håndholdt scanner, men en mobiltelefon koster betydeligt mindre. BILLIG OG ENKEL LØSNING MED MOBILTELEFON Funktionen i mobiltelefonen kan anvendes umiddelbart af chaufføren. Der behøves ingen uddannelse for at klare denne del af jobbet, bare nogle enkle instruktioner. Hvis en mobiltelefon skulle gå i stykker, kan chaufføren gå ind i en butik, som sælger mobiltelefoner, og købe en ny, downloade softwaren og fortsætte arbejdet. Løsningen fungerer med et flertal af operatører. Et vigtigt krav var, at den skulle fungere både med og uden opkobling, eftersom chaufførerne ikke altid har fuld mobildækning. Satsningen på mobilløsningen har haft håndgribelige, positive effekter. Tidligere var i gennemsnit 60% af alle forsendelser registreret som leveret i logistiksystemet efter 12 timer. Siden løsningen blev indført, er denne andel øget til 93%. Det har givet bedre sporbarhed, hvilket indebærer, at fejlagtigheder har kunnet opdages og rettes betydeligt hurtigere end tidligere. Belastningen på DSVs kundeservice er mindsket, eftersom antallet af kundeforespørgsler om hvor godset befinder sig er faldet. Virksomheden opnår store omkostningsbesparelser gennem løsningen hvert år. BEDRE OPFØLGNING Udover mobilscanningen har løsningen en opfølgningsdel. Den indebærer at opfølgning af kørte leverede forsendelser, afvigelsesrapporter fra chauffører og transportafregninger kan udføres af DSVs vognmænd via et webinterface. Nu er vi i gang med at udskifte mobiltelefoner og stregkodelæsere. Hidtil findes der ikke så mange telefoner på markedet, der har indbygget stregkodelæser, men når de bliver mere almindelige, kan vi endda anvende sådanne. Sandsynligvis kommer vi også til at indføre håndholdte scannere, som kan anvendes i visse tilfælde, fx af chauffører der kører for os permanent. For vognmænd i visse lande, hvor vores transportvolumen er beskeden, har vi overvejelser om hvordan aflæsningen

9 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN DSV FAKTA DSV Group er Danmarks største transportvirksomhed og en af de ti største leverandører af transport- og logistikservices i Europa. Koncernen er repræsenteret verden over med egne kontorer i mere end 55 lande. Gennem partnere og agenter er virksomhedens services tilgængelige i yderligere ca. 50 lande. Koncernen har ca. 25.000 ansatte og en årsomsætning på omkring 5,2 mia. euro. skal foregå, hvilket udstyr der skal anvendes, og hvilke krav vi i øvrigt kan have ift. overførslen af leveranceinformationer. Skal den findes i stregkoden eller på en anden informationsbærer? I de enkleste tilfælde kan informationen sendes som en SMS. Dette medfører dog et vist manuelt arbejde for at få opgaverne registreret. Stregkodeløsningen er den mest effektive, når det gælder om at håndtere store vare-flow, siger Mats Rosén. Forskellige varianter af den, som baseres på alt fra enkle mobiltelefoner til avancerede håndholdte computere, kan anvendes parallelt. Mange virksomheder i såvel transportsektoren som i andre brancher har vist interesse for DSVs løsning. I princippet kan den anvendes af alle virksomheder, som har et behov for at samle og lagre information på en lignende måde. DET SKAL DU VIDE OM GS1 STANDARDER I TRANSPORT OG LOGISTIKSEKTOREN Førhen så mange virksomheder logistik som en passiv pengesluger. I dag ses logistik som en strategisk faktor, der kan skabe konkurrencefordele, besparelser og bidrage til virksomhedens bæredygtighedsmål. Med GS1 Standarder som grundlag for deres drift og service, kan transport- og logistikvirksomheder standardisere information, automatisere opsamlingen af informationer og forbedre datakvaliteten. På den måde får virksomhederne mere tid til at fokusere på, hvordan de vil bruge informationen, snarere end på hvordan de skal skaffe den og sikre, at den er korrekt. Konkrete fordele er fx Bedre overblik over hvor assets (lastbiler, containere osv.) befinder sig. Øget synlighed i flowet af forsendelser. Mere effektiv lagerstyring. Øget sikkerhed i distributionen. Bedre kundeservice. Lettere kommunikation med told og andre myndigheder. DE VIGTIGSTE GS1 STANDARDER I T&L Identifikationsnummer Databærer Dataudveksling SSCC GS1-128 stregkoden GS1 EANCOM GLN EPC/RFID-tags GS1 XML GRAI VIL DU VIDE MERE? Så gå ind på www.gs1.dk/transportoglogistik eller www.gs1.org/transportlogistics

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 10 GS1 STREGKODER OG EDI ØGEDE DRIFTSIKKERHED OG KUNDETILFREDSHED Kilde: GS1 Global GEFCO's over 10.000 medarbejdere leverer transport og logistik-services i 27 lande verden over. GEFCO anvender GS1s Serial Shipping Container Code (SSCC) til alle deres transporter i Europa. Dermed bruger mere end 2.000 kunder SSCC-koden til at sende over 100.000 pakker hver dag. FORRETNINGSUDFORDRING I Spanien havde to store detailkæder indgået et partnerskab om at åbne en række butikker. Kæderne ønskede at forbedre distributionen af kosmetikprodukter til deres 84 butikker - ca. 4.000 paller om året. Den oprindelige distribution var baseret på direkte leverancer fra leverandørerne til hver enkelt butik, og på mange forskellige stregkodemærkningsstandarder. Som resultat var denne distributionsmodel både dyr i transportomkostninger og meget kompleks mht. produkttracking. LØSNING GEFCO's løsning optimerede både det fysiske vareflow og informationsflowet. Løsningen var en Flows Manager, som tog hensyn til både leverandørernes og butikkernes behov. Løsningen var baseret på anvendelse af GS1 stregkodemærkning og EDI hos alle leverandører og butikker. I det nye distributions-setup leveres pakker på en bestemt dato, baseret på butikkens ordrer til GEFCOs platform i Madrid. På samme tid modtager GEFCO elektronisk en Despatch Advice (DESADV), som er forbundet med hver leverance. For de varer, som kontrolleres af GEFCO, sendes der også elektronisk en Receiving Advice (RECADV) til butikkerne, som beskriver indholdet af hver pakke. Systemet gør det bl.a. muligt at konsolidere leverancer, dvs. at pakker, fra forskellige leverandører, der skal levereres til samme butik, bliver samlet på én palle. Desuden sørger en webportal for, at man kan tracke ordrer i real-time. FORDELE VED DEN GS1-BASEREDE LØSNING FX: Detaljeret synlighed af forsendelser for hver leverandør og butik. Garanteret tracking af alle forsendelser på både pakke- og palleniveau. Overholdelse af leveringstidspunkter (time slots) på næsten 100%. Reduceret CO2-udledning ved transport pga. pallekonsolidering. Optimerede processer ved varemodtagelse, bl.a. på grund af EDI-meddelelser. Bedre service og kundetilfredshed. LÆS FLERE CASES FRA TRANSPORT OG LOGISTIK-SEKTOREN PÅ WWW.GS1.DK/PUBLIKATIONER - FX: Elektronisk dataudveksling øgede effektiviteten i samarbejdet mellem Kimberly-Clark og Toll Logistics: For eksempel blev tidsforbruget til oprettelse af forsendelser og administration af accounts receivable blev nedsat fra 4 timer til 20 minutter. Med RFID/EPC har Excel (Deutche Post DHL) fået væsentligt bedre overblik over transportcenter bl.a. er manuelle tjek af hvor lastbiler, containere o.l. er henne overflødiggjort. Download hele GEFCO-casen på www.gs1.dk/publikationer

11 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN René, rådgiver om LE@N i GS1 Denmarks ServiceCenter LE N KLARER ELEKTRONISK FAKTURERING FOR LEVERANDØRER TIL DAGLIGVAREHANDLEN LE@N er en service, står der på GS1s hjemmeside men hvad er LE@N egentlig? LE@N er en nem måde for leverandører at sende og modtage fakturaer elektronisk, både til offentlige og private virksomheder. Ikke som en pdf-fil vedhæftet en e-mail, men via en webbrowser. I større virksomheder anvendes noget der kaldes EDI, og LE@N er groft sagt en light-udgave af EDI. LE@N er specielt henvendt til mindre virksomheder, hvor man ofte ikke har så meget overskud til dyre eller besværlige it-programmer. Hvorfor skal disse virksomheder blive medlem af LE@N? Fordi mange virksomheder, der leverer til dagligvarehandlen oplever, at deres kunder ønsker at udveksle ordrer og fakturaer elektronisk via EDI. Men EDI er en stor mundfuld for mindre virksomheder og her er LE@N et godt alternativ, fordi det er meget billigere end en EDI-løsning og fordi det er nemt at bruge. Desuden hører der et GLN-nummer med til et LE@Nmedlemskab, som din virksomhed også kan bruge til andre ting. Der er fx mange tyske virksomheder der kræver at deres handelspartnere har et GLN-nummer, så hvis I vil sælge noget til det tyske marked eller importere herfra, kan I bruge GLN-nummeret til dette. Hvis din virksomhed vil effektivisere internt, kan LE@N integreres med jeres økonomisystem. Så kan I læse de ordrer I modtager direkte ind i jeres økonomisystem og I slipper altså for at indtaste oplysninger flere steder. Det sparer jo tid og mindsker også risikoen for fejl. Hvad skal der til før en virksomhed kan komme i gang med at bruge LE@N? Det eneste, der behøves, er adgang til internettet. LE@N er webbaseret, så brugervirksomhederne skal ikke have installeret noget program på deres computere. Men ring til GS1 Denmark, så vi kan tale om jeres virksomheds specifikke behov. VIL DU VIDE MERE OM LE@N? Så kontakt GS1 Denmarks ServiceCenter på 39 27 85 27 eller skriv til info@gs1.dk. HVAD ER EDI? EDI står for Electronic Data Interchange. Det er en måde at overføre data elektronisk fra et it-system til et andet gennem aftalte standarder. På den måde automatiseres arbejdsprocesser, og dermed spares tid og fejlkilder reduceres. GS1 leverer to komplementære standarder for elektronisk dataudveksling: GS1 EANCOM/HANCOM og GS1 XML. Læs mere på www.gs1.dk/ecom

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 12 KEND DIT GS1 QUIZ I Europa var det hollandske Albert Heijn, der var først med at bruge EAN-stregkodescanning i deres butikker. Det skete i januar 1977. Men hvornår blev de første EAN-stregkoder scannet ved udgangskassen i en dansk dagligvarebutik? Var det i: 1979 eller i 1981 eller i 1984 Gå ind på www.gs1.dk/quiz og giv dit svar inden den 13. december. Hvis du svarer rigtigt, kan du vinde biografbilletter. VALG TIL GS1 DENMARKS BESTYRELSE FOR 2011 Som repræsentanter for GS1 Denmarks medlemmer skal der vælges to-fire bestyrelsesmedlemmer på årsmødet, 28. april 2011. Bestyrelsen indstiller følgende kandidater til genvalg: Peter Lørup, direktør, Apoteksdivisionen, Nomeco A/S Thorkil Andersen, direktør, Frode Laursen A/S Christian Elleby, økonomidirektør, METRO Cash&Carry Danmark Aps Eventuelle yderligere forslag til bestyrelseskandidater bedes være administrerende direktør i GS1 Denmark, Erland Nielsen, i hænde senest den 7. januar 2011. Send til en@gs1.dk eller Hammershusgade 17, 2100 København Ø. Læs mere om sammensætningen af GS1 Denmarks bestyrelse på www.gs1.dk/bestyrelsen

13 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN FÅ SVAR FRA GS1 DENMARKS SERVICECENTER HVORDAN UNDGÅR VI FEJL PÅ GS1-128 PALLELABELEN? Vi oplever tit, at vores medlemmer har problemer med GS1-128 pallelabelen, både mht. stregkodens dataindhold, dens udseende og placering. Det er en kilde til irritation og grus i maskineriet. Både hos kunden, der gerne vil undgå det manuelle ekstraarbejde, som fejl i pallelabels forårsager, og hos leverandørerne, der gerne vil undgå eventuelle administrationsgebyrer fra dagligvarekæderne. På www.gs1.dk/publikationer kan du få en Quickguide til GS1-128 pallelabelen. Den giver overskuelig hjælp til de ting, der typisk volder leverandører problemer med GS1-128 pallelabelen. Her ser du et udvalg af de gode råd, som guiden indeholder: Stregkodetypen skal være en GS1-128, og ikke en Code 128. Code 128 er en anden stregkodetype og må ikke anvendes. Parenteser må ikke udtrykkes i selve GS1-128 stregkoden kun i den læsbare tekst under stregkoden. Kontrolcifrene i GTIN og SSCC skal være korrekt udregnet. Det kan I gøre på www.gs1.dk/kontrolciffer. Husk separatorkarakter (FNC1) efter et datafelt med variabel længde som efterfølges af flere data. De mørke streger i stregkoden skal fremstå skarpt på en lys baggrund. GS1-128 pallelabelen skal placeres på pallen som vist her på siden. Der skal sidde to ens labels på pallen: En på hver side. VIL DU VIDE MERE OM GS1-128? Få den to-siders Quickguide til GS1-128 pallelabelen på www.gs1.dk/publikationer. Se et udvalg af leverandører af stregkodesoftware og -hardware på www.gs1.dk/ leverandoerer HAR I ANDRE SPØRGSMÅL OM GS1 PRODUKTER? Så ring eller skriv til GS1 Denmarks ServiceCenter og få svar! Telefon 39 27 85 27 (mandag til torsdag: 8-17, fredag 8-16) eller skriv til info@gs1.dk.

PÅ STREGEN NOVEMBER 10 14 ÅRSAFGIFTER TIL GS1 DENMARK I 2011 GS1 Denmarks bestyrelse har besluttet at hæve to af årsafgifterne på grund af stigningen i nettoprisindekset. Du kan se de ændrede afgifter i tabellen nedenfor. Resten af afgifterne er uændrede. Hvert år i januar, når den årlige faktura dumper ind af brevsprækken hos vores medlemmer, modtager vi mange henvendelser om, hvad det egentlig er, der betales for. I Danmark dækker årsafgiften bl.a. medlemsservice, vedligehold af den danske nummerdatabase samt udvikling af standarder og systemer målrettet det danske marked. Årsafgiften støtter også GS1 Denmarks samarbejde med de 107 andre GS1-medlemsorganisationer verden over, der sikrer at GS1 Standarder er globalt gangbare. Betaling af årsafgiften er en forudsætning for, at jeres virksomhed fortsat kan benytte sit virksomhedspræfiks og/eller GLN. Læs mere om hvorfor I skal betale afgift til GS1 Denmark på www.gs1.dk/aarsafgifter Vil I modtage årsfakturaen elektronisk? I januar 2011 modtager medlemmer af GS1 Denmark en faktura på medlemskabet i 2011. Gå ind på www.gs1.dk/faktura, hvis I vil modtage fakturaen som pdf via e-mail eller som OIOXML. Hvis vi ikke hører fra jer, vil I modtage årsfakturaen pr. brev som sædvanlig. PRODUKT ÅRSAFGIFT FOR 2011 INKL. MOMS Virksomhedspræfiks (GTIN 13, GTIN 8, GTIN-pris/mængde, UPC, Kundekort, Kupon, GSRN) Blok med 10 virksomhedspræfiks 1.875 kr. 6.875 kr.

15 NOVEMBER 10 PÅ STREGEN DIN GS1-VÆRKTØJSKASSE PÅ NETTET GS1 Denmark tilbyder mere end bare GTINs, GLNer og stregkoder vi tilbyder også hjælp til hverdagens arbejdsopgaver. En hjælp du kan trække på, 24 timer i døgnet: Besøg www.gs1.dk og få mere ud af jeres medlemskab, fx: GS1-verdenen anvendes mange forkortelser og mærkelige betegnelser besøg www.gs1.dk/ordbog og find ud af hvad forkortelserne står for. Beregn kontrolcifferet til et GTIN, GLN eller SSCC online på www.gs1.dk/kontrolciffer eller download et program til udregning af kontrolciffer. Hvem ejer dette GTIN? Find virksomhedsinformationerne bag et GTIN, GLN eller SSCC via GEPIR GS1's gule sider på www.gs1.dk/gepir Hvor stor skal stregkoden være? Og hvor bør den placeres? Hvordan laver man en GS1-128 pallelabel? Læs mere på www.gs1.dk/publikationer Få svar på typiske spørgsmål om GS1 Systemet, fx stregkoders placering og størrelse, på www.gs1/faq Brug for en labelprinter? Find leverandører af scanner- og printer-relateret hardware og software på www.gs1.dk/leverandoerer Kom godt i gang med at bruge stregkoder - og find ud af, at de kan bruges til mere end at sige bip! De næste basiskurser i GS1 Systemet afholdes: Onsdag d. 1. december, 2010 Onsdag d. 16. marts, 2011 Læs mere på www.gs1.dk/kurser Denmark Hammershusgade 17 2100 København Ø Tlf. 39 27 85 27 Fax 39 27 85 10 info@gs1.dk www.gs1.dk

GS1 Denmark, Hammershusgade 17, 2100 København Ø På Stregen er udgivet af GS1 Denmark Hammershusgade 17, 2100 København Ø www.gs1.dk Tlf.: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10