By Any Beat Necessary - et kulturanalytisk studie af 1000fryd Bo Skøtt Ph.d.-afhandling fra IVA, Aalborg
By Any Beat Necessary - A Cultural Study of 1000fryd Bo Skøtt PhD thesis from The Royal School of Library and Information Science, Denmark
CIP Cataloguing in Publication Skøtt, Bo By Any Beat Necessary / Bo Skøtt Aalborg: Forskningsprogrammet for Vidensmedier og videnskultur, Det Informationsvidenskabelige Akademi, 2010, XII, 453 p. ISBN 9788774153153 http://forskning.iva.dk/files/30873139/afhandling.pdf ISBN 9788774153153 Copyright Bo Skøtt 2010 All rights reserved
Forord Da den geniale, men socialt udfordrede matematiker og senere nobelpristager John Nash i skikkelse af Russell Crowe i filmen A beautiful mind (instruktion Ron Howard, 2002) endelig finder emnet til sin afsluttende afhandling på universitetet, sker det på en beværtning i venner (medstuderende og konkurrenters) lag på jagt efter et øjebliks selvforglemmelse og lidt kvindeligt selskab. I et klarsyn der følger af begge dele(!), resonerer Nash/Crowe sig frem til, hvordan han og vennerne uvægerligt vil komme til kort, hvis de alle satser på den samme (blonde) kvinde i baren: Hvis vi alle går blondinen, blokerer vi for hinanden. Ingen af os får hende. Derefter går vi hendes veninder, men de giver os den kolde skulder, for ingen kan lide at være nummer to. Hvad hvis ingen jager den blonde. Så går vi ikke i vejen for hinanden og vi undgår at fornærme de andre piger. [ ] Adam Smith sagde: Det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv! ufuldstændigt, for det bedste resultat opnås, når alle i gruppen arbejder for sig selv og for gruppen! (A beautiful mind, 2002). Uden på nogen måde at påkalde mig Nash matematiske vid eller Crowes geniale fortolkning vil jeg argumentere for, at nærværende afhandling har et lignende omdrejningspunkt: forholdet mellem individ og fællesskab. Hvor Nash/Crowe vælger at forfølge sin problemstilling via matematiske algoritmer, har jeg valgt en kulturanalytisk tilgang(!) Min interesse i forholdet mellem individ og fællesskab er bygget op omkring studier af, hvordan og hvorfor senmoderne subjekter tilslutter sig folkelige fællesskaber, herunder også af hvordan et senmoderne samfund som det danske gennem kulturpolitiske strategier henholdsvis inkluderer og ekskluder subjekter, der agerer på grænsen af mainstreamkulturens norm- og værdigrundlag. I arbejdet med at realisere denne afhandling skylder jeg en række mennesker, hvis medvirken i projektet kun kan undervurderes stor tak. Først og fremmest vil jeg takke alle de mange gæster, brugere og aktivister på 1000fryd som uden (synderlige) betænkeligheder, accepterede min tilstedeværelse, herunder især de otte der indvilligede i at bidrage direkte til projektet som respondenter. Uden jeres medvirken som ressourcepersoner fra det sociokulturelle fællesskab i og omkring 1000fryd havde afhandlingen nødvendigvis fået et helt andet indhold og karakter. Dertil kommer venner, bekendte, samt studerende og kollegaer ved det Informationsvidenskabelige Akademi (det tidligere Danmarks Biblioteksskole) i Aalborg der alle skal have tak for vigtige og sikkert ofte I
intetanende bidrag i diskussioner og samtaler til afklaringer omkring emner, begreber og delaspekter ved afhandlingen. Det har været en kilde til fortsat inspiration at møde både jeres nysgerrige interesse og moderate, sunde skepsis over projektets genstandsfelt, metoder og videnskabelige forudsætninger. Som led i arbejdet med at konkretisere, præcisere og fokusere mine beskrivelser og forklaringer har jeg vanskeligt ved at forestille mig, at disse bidrag kan overvurderes. Jeg vil også her benytte lejligheden til at takke Gunnar Kasper Hansen, samt øvrige personaler og gæster ved Løgumkloster refugium for venlig og overdådig, men diskret opvartning og socialt samvær under mit ophold. Tak for en uges ro der for alvor gav mig mulighed for at få skriveprocessen på rette spor. En række personer fortjener særlig tak. Først og fremmest Carl Gustav Johannsen der i sin egenskab af institutleder for det daværende Institut for Biblioteksudvikling vedvarende og med indsigt i både politiske, faglige og sociale processer på Danmarks Biblioteksskole tålmodigt guidede mig igennem de første års vanskeligheder med at få projektet antaget. Uden din venlige (og beroligende) insisteren, strategiske tænkning og taktiske overblik havde jeg ikke haft overskud til overhovedet at komme i gang. Som led i min obligatoriske udveksling og ophold ved anden forskningsinstitution vil jeg også benytte lejligheden til at takke institutleder Johs. Nørregaard Frandsen og studieleder Anne Scott Sørensen, samt medarbejdere og ph.d.-studerende ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet for deres engagement og bidrag. Hvor var det rart at indgå i et miljø, hvor der eksisterede en umiddelbar forforståelse for projektets videnskabelige, teoretiske og metodiske grundlag og perspektiver. Tak for jeres venlige imødekommenhed, kritiske kommenteringer og dybe, faglige engagement i en væsentlig fase af processen. Forhenværende prorektor Leif Emerek og lektor Hans Elbeshausen fortjener en særlig tak for deres respektive indsatser som henholdsvis procesvejleder og hovedvejleder. I har i sandhed bidraget med mange gode diskussioner, relevante spørgsmål og kritiske gennemlæsninger. Jeres arbejdsindsats har været uvurderligt under alle de forskellige dele af processen: emneafklaring og problemformulering, metodologiske diskussioner, diskussion af mulige teoretiske vinkler (herunder jeres insisteren på de muligheder der ligger i dele af tysk sociologi en særlig tak for det!), analysedesign, etc. Jeg føler, at jeg i jer har haft to uortodokse og fagligt set vidtfavnende vejledere, der ikke har været bange for at gå i clinch med et fagområde, der ikke umiddelbart udgør jeres kerneområder, men at I ikke desto mindre i det omfang det har været jer muligt, har engageret jer og magtet at forholde jer kritisk til det. II
En helt særlig og speciel tak skal selvfølgelig lyde til familien min kone Lene Lebech og ungerne Emil, Mikkel og Signe for jeres store tålmodighed, tapre udholdenhed og overbærenhed. Tak fordi I var der, tak fordi I blev der. Til trods for alle disse mange bidrag, input og assistance står jeg naturligvis alene med ansvaret for de i afhandlingen udarbejdede problemstillinger, argumenter og konklusioner. Langå i august 2010 III
Resume Denne afhandling undersøger et sociokulturelt fællesskabs identitetsprocesser. Indledningsvist har jeg studeret hvordan forskellige epokers kulturpolitiske strategier siden Kulturministeriets oprettelse i 1961 gennem forskellige formidlingsaktiviteter, har bestræbt sig på at inkludere folkelige fællesskaber i et nationalt, kulturpolitisk kulturbegreb. Det viser sig at forskellige epokers kulturpolitiske strategier reartikulerer folkelige fællesskaber i termer af henholdsvis sub-, socio- og modkultur alt afhængig af hvilket kulturpolitisk perspektiv, der er gældende. Denne erkendelse leder mig videre til at studere, hvordan et sociokulturelt fællesskab (1000fryd) håndterer de identitetsskift som kulturpolitiske strategier initierer. Aktivisternes håndtering af identitetsskift bliver i et givent fællesskab analyseret ud fra en række mikrosociologiske processer, hvor aktivisterne blandt andet bevidstgør sig selv og hinanden og sætter sig selv i stand til at forhandle mening offentligt. Selve undersøgelsen er planlagt og gennemført som et kulturanalytisk studie med referencer til Norbert Elias figurationssociologiske teorier. Kulturanalysen er et tværvidenskabeligt felt, der trækker på traditioner fra blandt andet marxisme, strukturalisme og socialkonstruktivisme og valget af kulturanalysen som udgangspunkt for nærværende afhandling medfører derfor en række teoretiske og metodologiske implikationer. Teoretisk set afviger afhandlingen fra mere traditionelle biblioteks- og informationsvidenskabelige studiers naturvidenskabelige fundering, hvilket blandt andet giver sig udslag i formationstænkning og fokus på engagerende livsprocesser, livsverden, subjekters bevidste og ubevidste praksisser og daglige rutiner. Afhandlingen har således ikke et samlet teoretisk udgangspunkt, men lader aktivisternes narrative tematikker styre valget af de forskellige teoretiske perspektiver, der bliver anvendt for at rekonstruere et kulturanalytisk billede af det sociokulturelle fællesskab på 1000fryd. Metodologisk betyder det, at afhandlingen er bygget op omkring etnometodologiske aktiviteter; feltobservationer, aktiv deltagelse i sociale og kulturelle processer og udarbejdelse af en række narrative interviews. Studiet er bygget op som et casestudie af kulturhuset 1000fryd i Aalborg. 1000fryd har eksisteret i 25 år som alternativ til de etablerede kunst- og kultur(formidlings)institutioner i Aalborg og er en forening, hvis medlemmer identificerer sig selv og hinanden i opposition til det etablerede kunstneriske, kulturelle og politiske liv i mainstreamkulturen. Aktivisterne udøver derfor en del af deres frivillige virksomhed i 1000fryds regi. Som sådan fremstår kulturhu- IV
set 1000fryd som kulturel og politisk undergrundsscene for Nordjylland. Aktivisterne på 1000fryd afholder årligt langt over 200 arrangementer; koncerter, festivaler, happenings, udstillinger, etc. der alle kommer i stand på baggrund af frivilligt arbejdskraft. Kulturhuset er dertil organiseret ud fra nærdemokratiske principper, hvorfor den enkelte aktivist har forholdsvis stor indflydelse på kulturhusets profil, arrangementskalender, aktivister, etc. Den biblioteks- og informationsvidenskabelige kobling til mit sociokulturelle genstandsfelt finder sted som en interesse for de vidensformer, der er aktive i aktivisternes håndtering af identitetsskift på 1000fryd. Gennem analyser af aktivisters måder at myndiggøre sig selv og hinanden på, deres forskellige interne og eksterne inklusions- og eksklusionsprocesser og deres pendulering mellem emotionel involvering og intellektuel distance, studerer jeg hvilke vidensformer, der er aktive i 1000fryds regi og hvordan de anvendes i identifikationsøjemed. Ved at analysere på aktivisternes forhandling af mening og sammenhæng i forskellige offentlige og semi-offentlige kontekster og deres håndtering af senmoderne, kognitive erfaringer og kropslige oplevelser resonerer jeg mig frem til at den vidensorganisation, der finder sted på 1000fryd, primært kommer i stand gennem anvendelse af symboler/symbolsystemer, diskurs og nøglescenarier, polariseringer og narrationer. Gennem studiet får jeg desforuden et indblik i, hvilke tematikker der aktuelt optager aktivisterne og hvordan de forvalter denne optagethed i fællesskab. Afhandlingen bidrager til forskningen i biblioteks- og informationsvidenskab med ny viden om, hvad der motiverer subjekter til at indgå i sociokulturelle fællesskaber, hvad forskellige former for etikettering og kategorisering har af konsekvenser for medlemmerne af sådanne folkelige fællesskaber og at medlemmer ikke udelukkende er udleveret til at efterleve etiketteringer og kategoriseringers stigmatiserende navngivning, men har forskellige muligheder for at opretholde et initiativ. Medlemmerne er selv aktive aktører hvorfor konstruktion af identitet, finder sted i et spændingsfelt mellem interne forhandlinger og eksterne strukturer. Disse resultater indikerer at offentlige kultur(formidlings)institutioner og især folkebibliotekerne agerer i et spændingsfelt mellem hensynet til subjekternes individuelle autonomi og kollektive forpligtigelser overfor samfundets sammenhængskraft. Denne dualisme genfindes i folkebibliotekernes rolle som henholdsvis en offentlig kultur(formidlings)institution, der er underlagt lokale myndigheders kontrol, økonomi og regelsæt og samtidig iscenesætter sig selv som civil arena for subjekternes individuelle erfaringsdannelse og mellemmenneskelige interaktion. Disse to roller er ikke altid kompatible. dst men ikke mindst fremstår afhandlingen som et eksempel på hvordan kulturanalyse som tværvidenskabelig teori, kan implementeres i en biblioteks- og informationsvidenskabelig kontekst. V
Abstract This dissertation examines socio-cultural community identity processes. Initially, I have studied how cultural strategies of different eras since the Ministry of Culture Affaires was established in 1961 have endeavoured to include social movements in a national, mono-cultural concept of culture using various strategies and teaching tools. It appears that different the cultural strategies of different eras rearticulate social movements in terms of sub-, socio- and counter-culture, depending on which cultural perspective is valid. This realization has lead me to study how a socio-cultural community handles the identity shifts originated by various cultural strategies. The way identity shifts are handled by members of a given socio-cultural community is analyzed on the basis of a series of micro-sociological processes in which activists, among others, become conscious of themselves and each other and put them in a position to negotiate meaning in public. The study is planned and conducted as a cultural analysis study with reference to Norbert Elias sociological theories on social figurations. Cultural analysis is an interdisciplinary field that draws on different traditions including Marxism, Structuralism and Social Constructivism. The choice of cultural analysis as a starting point for this dissertation, thus, involves a number of theoretical and methodological implications. Theoretically, the thesis departs from more traditional library and information science studies foundation in natural science which among other things is reflected in formation thinking, focus on engaged life processes and interest in the subjects world life, their practices as well as everyday routines. The thesis is not based on one, unified theory, but lets the activists narrative topics guide the choice of various theoretical approaches used to reconstruct a cultural analytic image of the socio-cultural community. From a methodological point of view, this means that the thesis is built around etno-metodological activities, field observations, active participation in social and cultural processes, and through a series of narrative interviews. The study is conducted as a case felt study of a social movement called 1000fryd in Aalborg. 1000fryd has existed for 25 years as an alternative to established arts and culture (communication) institutions in Aalborg. 1000fryd is an association whose members identify themselves and each other as being in opposition to the established artistic, cultural and political life in mainstream culture, and therefore they operate under the auspices of 1000- fryd. As such, 1000fryd appears as a cultural and political underground scene in Northern Jutland. The members of 1000fryd host well over two hundred events annually: concerts, festivals, happenings, exhibitions, etc., all of which are based on voluntary labour. 1000fryd is organized according to participatory principles meaning that the influence VI
of each activist on the movement s cultural profile, event calendar, activities, etc. is relatively high. The coupling between library and information science and this socio-cultural object field is made out of interest for different knowledge forms used by the activists in their handling of identity shifts at 1000fryd. Through analysis of how the activists empower themselves and one another, their various internal and external inclusion and exclusion processes and their handling of emotional involvement and intellectual distance, I have studied the forms of knowledge that are active in the 1000fryd organisation and how they are used for identification purposes. By analyzing the activists negotiation of meaning and coherence in various public and semi-public contexts and their handling of late modern, cognitive and bodily experience, I have concluded that the organization of knowledge that takes place at 1000fryd is mainly enabled through the use of symbols / symbol systems, discourse and key scenarios, polarization and narratives. Throughout the study, I have gotten a glimpse of the topics that currently preoccupy the members at 1000fryd and how they administer this joint preoccupation. The dissertation contributes to research in library and information science with new perspectives on the factors that motivate subjects to engage in socio-cultural communities, the various effects and consequences labelling and categorization have on the members of such social movements, and the fact that members are not only surrendered to comply with labelling and the stigmatizing naming of categorization, but have different options to maintain an initiative. Members of social movements are actively co-constructing their socio-cultural identities in a tension field between internal debates and negotiations and external structures. In addition, the results indicate that arts and cultural (communication) institutions especially public libraries are acting in a tension field between the interests of individual subject autonomy and collective obligations towards society s cohesiveness. This dualism appears in the role of public libraries as public arts and culture (communication) institutions that are subjected to local authority control, economics and legislation who, at the same time, stage themselves as civil arenas for individual experience, intellectual growth and interpersonal interaction. Those two roles are not always compatible. Last but not least, the thesis appears as an example of how cultural analysis as a scientific theory may be implemented in a library and information scientific context. VII
Indholdsfortegnelse Kulturpolitisk ramme...1 Dansk Kulturpolitik 1961 2010...1 Kulturpolitiske udfordringer 1960 1970...4 Folkebiblioteket som formidler af kulturen...8 Kulturpolitiske udfordringer 1970 1980...11 Trappetrin og subjektets aktivisering...16 Kulturelt demokrati i folkebibliotekerne...16 Kulturpolitiske udfordringer 1980 1990...18 Åbning af de folkelige fællesskabers kulturelle felt...20 Folkebibliotekets instrumentalisering...22 Kulturpolitiske udfordringer 1990 2000...24 Folkebibliotekernes professionalisering...25 Kulturpolitiske udfordringer post 2000...27 Folkebibliotekernes stadfæstelse som kommunale virksomheder...29 Summering...31 Nationale strømninger, lokale konsekvenser...35 Kultur- og bypolitisk udvikling i Aalborg...35 Lokale, folkelige konsekvenser...40 1000fryd en indkredsning...44 Problemfelt...48 Det senmoderne som udfordring af det nationale fællesskab...48 Studiet af sociokulturelle fællesskaber...54 Tidligere studier...59 Problemformulering...63 Myndighed gennem bevidstgørelse...65 Inklusion og eksklusion...66 Engagement og distance...67 Analysestrategi...70 Narrationer generelt fortællingens magt...70 Design af undersøgelsesstrategi...71 Feltobservationer...74 Synlig observatør med aktiv deltagelse...75 Narrative interviews...78 Narrativ teknik...80 Design af analysestrategi...83 1000fryd som case...89 Summerende symboler...91 Nøglescenarier rodmetaforer...93 Systematisering...95 Introspektive markeringer...97 VIII
Summering...101 Det sociokulturelle fællesskab: 1000fryd...102 Indledning...102 Signalement af en case...103 Begivenheder events...106 Det sociokulturelle fællesskabs karakteristika et horisontalt vue...107 De gamle rock n roll-crewet...108 De politiske...109 Målgruppens karakteristika et vertikalt snit...111 Kiddypunks...111 Gæst/bruger...112 Aktivister...113 Bestyrelsesmedlemmer og ansatte...115 Netværk og organisatoriske relationer...117 Lokale netværk...118 Nationale netværk...119 Internationale netværk...119 Informelle strukturer...120 Ustrukturerede strukturer...122 Organisatoriske udfordringer i en hierarkisk flad struktur...123 Processualitet...125 Bevidstgørelse, myndighed og empowerment...129 Indledning...129 Kulturpolitisk strategi...130 Folkelige fællesskaber...130 Identitet på 1000fryd...130 Første teoretiske ekskurs: institutionalisering...132 Bevidstgørelse...138 Oplæring...138 Myndighed...141 Empowerment...143 Andethed...145 Summering...150 Inklusion og eksklusion...153 Anden teoretiske ekskurs: symbolske grænsedragninger...153 Pars pro toto...157 Stigmatiserende navngivning...158 Idealer og værdier...160 Lokale værdier og normer...161 Frivilligt engagement...162 Kreativitet...163 DIY...164 Intern integration: subjektiv autonomi og kollektiv forpligtigelse...166 Værdigrundlagets dynamiske karakter...169 Utjekket som pars pro toto-fænomen...170 Disciplinære foranstaltninger...171 IX
Ekstern tilpasning: positionering i en samfundskontekst...174 Institutionelle andre...175 Professionelle andre...176 Mainstreamkulturelle andre...178 Sociokulturelle andre...181 Fysiske udgrænsninger...184 Tredje teoretiske ekskurs: double bind...186 Emotionel involvering...189 Summering...192 Engagement og distance...195 Fjerde teoretiske ekskurs: modkultur og medkultur...195 Engagement og distance...196 Engagement...197 Distance...198 Figurationstænkning...200 Livsverden og stilmæssige træk...201 Væren i verden...202 Offentlighed, praksis og magt i livsverden...203 Summering...204 Offentlig forhandling af mening...206 Offentlighed...206 Forhandling...210 Mening...213 Håndtering af erfaringer og oplevelser...215 Ideologiske retninger som kompleksitetsreduktion...215 Organisering af folkelig viden...222 Summering...228 Konklusion...232 Fremtidige studier...245 Litteratur...249 Oversigt over bilag...254 Narrativt interview med 020 507...259 Narrativt interview med 040 607...271 Narrativt interview med 280 607...283 Narrativt interview med 210 607...300 Narrativt interview med 270 607...311 Narrativt interview med 050 607...318 Narrativt interview med 090 507...330 Narrativt interview med 200 607...341 Bilag 2: Feltrapport med observationer fra 1000fryd...349 Bilag 3: Analytisk systematisering...406 Bilag 4: Billedmateriale...435 Bilag 5: Vedtægter for foreningen Tusindfryd...438 X
XI
Kulturpolitisk ramme Dansk Kulturpolitik 1961 2010 Igennem mere end 100 år og indtil slutningen af 1960 erne spiller andelsbevægelse, klasse og foreningsliv en altdominerende rolle som folkelige måder for subjekter at organisere sig på i Danmark. Store dele af befolkningens kulturelle og sociale liv er struktureret indenfor disse institutionelt ordnede og forholdsvist faste rammer, der både implicit og eksplicit bygger på forestillingen om en fælles, dansk enhedskultur. I begrebet enhedskultur ligger i hvert fald tre forskellige (og givetvis endnu flere) implicitte antagelser om, hvilke værdier de folkelige fællesskaber bør bygge på: 1) at der findes én og kun én national, dansk kultur, der er delt af alle subjekter født og opvokset i Danmark og hvis indhold sproget er en vigtig bærer af, 2) at disse værdier bygger på en særlig dansk opfattelse af hvad demokrati og relationerne mellem befolkningen, samfundsadministration og markedet er/skal være og 3) at disse værdier finder udtryk i én bestemt form for historisk legitim modus vivendi, der er alle andre overlegen. Enhedskulturen institutionaliseres som norm i stort set alle aspekter af levet liv fra begyndelsen af det 19. århundrede og frem til slutningen af 1960 erne. Denne institutionalisering af dansk kultur har konsekvenser for hvordan formelle fællesskaber som for eksempel virksomheder, undervisningsinstitutioner, officielle kulturtilbud, foreninger, klasser, etc. organiseres, men også for hvordan informelle, emotionelle former for fællesskaber som for eksempel forestillinger om familie, kropslighed, seksualitet, etc. konstitueres. Både de formelle og de informelle sociale sfærer legitimeres ud fra forestillingerne om det særligt danske, kulturen og mentaliteten. Enhedskulturens etablering og udvikling hænger nøje sammen med etableringen af det moderne samfund og dets organisatoriske grundform: nationalstaten. Ved slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne sker der imidlertid en række samfundsmæssige forskydninger mod det senmoderne, hvorved opfattelsen af det nationales primat træder i baggrunden og forestillingen om 1
det danske nuanceres. Opfattelsen af enhedskulturen undergår ved den lejlighed en række transformationer. I modsætning til mange andre vestlige lande har Staten/offentlig myndighed i Danmark en lang tradition for at støtte og styre civilsamfundets arenaer. Det sker dels gennem en national kulturpolitik med tilhørende lovgivning for de forskellige kulturelle områder, dels gennem udstrakt kommunalt selvstyre og dels gennem forskellige former for økonomiske tilskudsordninger for eksempel via Folkeoplysningsloven. Trods intentioner om dobbelt arms længde og den deraf følgende autonomi for de kulturelle aktører; kunstnere, kritikere, borgere og kommuner (Duelund, 1994) ligger der i enhver kulturpolitisk markering en kraftig signalværdi til kulturområderne og til befolkningen og dermed også en ditto styring. Den dobbelthed mellem på den ene side kulturpolitikkens kollektive dannelsesambitioner og på den anden side kulturpolitikkens bestræbelser på at sikre civile arenaer til fri meningsdannelse vil være et centralt omdrejningspunkt i min indledende redegørelse for, hvilke transformationer den danske kulturpolitik har gennemløbet de sidste 40 50 år, hvilket vil sige i perioden fra Kulturministeriets dannelse i 1961 og frem til nu. Jeg betragter i det efterfølgende det kulturpolitiske engagement, som en måde hvorpå Staten/offentlig myndighed forsøger både at influere på og understøtte subjekternes 1 offentlige forhandling af mening, måder at håndtere kognitive erfaringer og kropslige oplevelser 2 på og måder at organisere folkelig viden. Heri ligger der implicit i ethvert kulturpolitisk engagement siden 1960 erne også en bestræbelse på at styre subjekterne fri af de værste negative konsekvenser af ovennævnte senmodernitet: de traditionelle folkelige fællesskabers tab af mening; aftraditionalisering, individualisering og samfundets hyperdynamiske foranderlighed. I nedenstående vil folkebibliotekerne figurere som gennemgående eksempler på, hvordan forskellige perioders kulturpolitiske strategier og imperativer sætter sig igennem på institutionsniveau og med hvilke konkrete konsekvenser. Valget af folkebibliotekerne er for så vidt arbitrært. Folkebibliotekerne er ikke den eneste offentlige institution, hvis opgave er at sætte subjekterne i stand til at håndtere tilværelsen under modernitet og senmodernitet. De får selskab af en lang række beslægtede institutioner så som museer, arkiver, teatre, skoler, kultur- og musikhuse, sportshaller, idrætsforeninger, etc., der for så vidt har samme forpligtigelser. Når valget alligevel er faldet på folkebibliotekerne, skyldes det deres forholdsvis enestående og historisk betingede 1 Termen subjekt betegner i denne afhandling mit menneskebegreb og refererer til begærende individer, der handler både intentionelt og emotionelt og således ikke til fællesskabers ditto. 2 Kognitive erfaringer henviser her til bevidste, intellektuelt distancerede erkendelser, mens kropslige oplevelser henviser til mere engagerede, emotionelt involverede fornemmelser, der opstår på baggrund af tildragelser i senmoderniteten. Se også Nielsen, N.K. (1997) Krop og kulturanalyser: den levende og den konstruerede krop. Odense Universitetsforlag. 2
roller som medierende, kulturelle knudepunkter en civilsamfunds arena hvorfra subjekterne intentionelt kan interagere med de forskellige kunstneriske og kulturelle ekspertsystemer, hvor Stat/offentlig myndighed og subjekt kan interagere og hvor subjekterne kan interagere med sig selv og hinanden. Som sådan kan folkebibliotekerne betragtes som en offentligt understøttet arena på grænsen mellem Stat/offentlig myndighed og det civilesamfund, hvis virksomhed er en forudsætning for fri meningsdannelse altså en institution hvis bestræbelser er at bygge bro mellem på den ene side nationale kulturpolitiske ambitioner og på den anden de lokale, folkelige fællesskabskonstitutioner. Derfor vælger jeg at indlede min afhandling med en kort redegørelse for de sidste 50 års kulturpolitiske udvikling i Danmark. I kapitlet Kulturpolitisk ramme gennemgår jeg forskellige kulturpolitiske strategier med tilhørende formidlingsmæssige aktiviteter og illustrerer med referencer til både folkelige fællesskaber og kultur(formidlings)institutioner (folkebibliotekerne) hvordan disse strategier sætter sig igennem på henholdsvis institutions- og fællesskabsniveau. Kapitlet afsluttes med en afgrænsende placering af Aalborg bys kulturpolitiske udvikling. I kapitlet Problemfelt fokuserer jeg yderligere min interesse for subjektets relationer til fællesskaber og denne relations vekslende vilkår for identitetskonstruktion under senmoderniteten. Kapitlet afsluttes med formulering af et problemfelt, samt tre forskningsspørgsmål. I kapitlet Analysestrategi gør jeg rede for mine metodeteoretiske overvejelser: casestudiet af 1000fryd, de tre anvendte metoder (feltobservationer, synlig observatør med aktiv deltagelse, narrative interviews), den sproglige rekonstruktioner af det empiriske materiale, samt analysestrategi. Valget af en kulturanalytisk tilgang som teoretisk basis for nærværende afhandling har en række teoretiske, metodologiske og analytiske implikationer som tillige bliver diskuteret i dette kapitel. Selve analysedelen falder i tre kapitler Bevidstgørelse, myndighed og empowerment, Inklusion og eksklusion og Engagement og distance. Heri gennemfører jeg en kulturanalytisk inspireret analyse af udvalgte sociale og kulturelle praksisser på 1000fryd og studerer hvordan disse løbende konstrueres og rekonstrueres aktivisterne imellem. Det styrende fokus er på, hvordan sociokulturelle fællesskaber som 1000fryd håndterer de identitetsskift, der initieres af (lokale) kulturpolitiske strategier i forhold til mikrosociologiske processer som identifikation, institutionalisering og eksklusion/inklusion. I dette arbejde har jeg valgt at anvende Norbert Elias figurationssociologiske teori for at studere om den (Elias teori) kan bidrage til et analytisk ståsted, hvorfra jeg kan undersøge transformationer af sociokulturelle fællesskabers identitetskonstruktion. Afslutningsvist konkluderer og perspektiverer jeg i kapitlet Konklusion. 3
Kulturpolitiske udfordringer 1960 1970 Før 1960 er det statslige, politiske ansvar for kulturen placeret under det såkaldte Kultusministerium, i hvis regi både kultur, kirke og skole/undervisning ligger. I 1961 oprettes Kulturministeriet som selvstændigt ressortområde. Det sker under indflydelse af den stigende internationalisering og med det ene formål at varetage opgaver vedrørende kulturområdet. Europa er igen ved at komme på økonomisk fode efter Anden Verdenskrig især på grund af massiv økonomisk hjælp fra Amerika (Marshall-hjælpen), hvilket blandt andet betyder en mekanisering og effektivisering af landbruget, øget industrialisering og deraf følgende reetablering af handelssamkvem med udlandet. Den deraf følgende stigning i produktivitet og økonomisk vækst for både virksomheder og private gør det igen attraktivt og muligt at diskutere danskernes kultur, men det gør det også med datidens forestillinger om det danske in mente nødvendigt med en vis mængde kulturel protektionisme. Udsigten til en forestående tilslutning til det europæiske fællesmarked og de økonomiske fordele heraf medfører politisk bekymring om potentielt uheldige kulturelle/kulturpolitiske påvirkninger fra andre kulturkredse: det overvejende religiøst ortodokse (og katolske) Sydeuropa og import af industrielt fremstillet massekultur fra Amerika. Det kulturpolitiske forbehold overfor eventuelle ideologiske påvirkninger fra andre kulturkredse bygger som nævnt på den daværende opfattelse af det danske, som udgørende en homogen og særlig kulturel helhed. Den samfundsmæssige og administrative virkelighed er da også den for danske forholds vedkommende ret unikke situation, at der stadig på daværende tidspunkt (ultimo 1960 erne) er et stort sammenfald mellem folk, stat og nation det vil sige at de forestillinger og verdensbilleder som befolkningen kulturelt, etnisk og emotionelt identificerer sig med som ét folk og én nation stort set er sammenfaldende med staten som administrativt område. At det er tilfældet, er ikke en selvfølge. Mange steder i Europa eksisterer der på grund af historisk betingede grænsedragninger etniske, kulturelle, religiøse og/eller sproglige mindretal hvis identifikationer er transnationale. Derfor er der almindeligvis forskelle mellem statens organisatoriske og administrative betragtninger af folket og nations kollektive og identitetsskabende forestillinger: Svaret er at nationer, i likhet med etniske grupper, bare kan skapes innenfra. Dersom et tilstrekkeligt antall mennesker er enige om at de utgjør en nasjon eller etnisk gruppe en felles kultur og identitet så er de det, iallfall om omverdenen er enig. Nasjonerne har, i motsetning til statene, ingen objektiv eksistens, de eksisterer helt og holdent subjektivt og intersubjektivt. Ikke dermed sagt at de er uvirkelige, men man kan skape nasjoner 4
på mange slags grundlag det finnes mange slags konturer man kan tegne omkring mange slags grupper. (Eriksen, 1999, s. 40) Sådan forholder det sig ikke i Danmark. De kulturelle mindretal der trods alt eksisterer, er så små (det tyske mindretal i Sønderjylland) eller så langt væk (inuitterne på Grønland) at de reelt er uden stemme og frem for alt fremstår usynlige i den offentlige debat og i subjekternes bevidsthed: den danske befolkning udgør stadig i begyndelsen af 1960 erne en forestillet kulturel, homogen enhed. Dette imaginære nationale fællesskab er bygget op omkring forestillinger om enhedskulturen, en forestilling de tidligste nationale oplysningstænkere enes om, er essensen af dansk kultur: så forskellige folkelige oplysningsbevægelser så grundtvigianere, arbejderbevægelsen og de kulturradikale etablerer sig i forrige århundrede som opposition til Staten og til hinanden, men deres indbyrdes stridigheder og konfrontationer underlægges historiske (om)tolkninger, hvorved deres respektive forestillinger passes ind i billedet af den flegmatiske danske livsmåde. Forestillingen om det danske som en homogen befolkningsgruppe tilhørende et nationalt fællesskab har primo 1960 erne eksisteret i 80 100 år og kan ufortrødent fortsætte også efter Kulturministeriets oprettelse, da der ikke grundlæggende er ændret på fokus i den diskursive artikulation af det danske. Konkret kommer enhedskulturen til udtryk gennem tre kulturelle sfærer, der trods modernitetens accelererende konsekvenser stadig fremstår som forholdsvist velkonsoliderede i 1960 erne. De tre kulturelle sfærer er: 1) finkulturen, 2) massekulturen og 3) folkekulturen. 1) Finkulturen som begreb fikserer den professionelle Kunst eller det, Fjord Jensen i sit dobbelte kulturbegreb refererer til som et snævert kulturbegreb, hvor de kunstneriske (og kulturelle) produkter står som resultater af en række unikke og talenterede subjekters særlige aktiviteter. Disse produkter (artefakter) kan tilegnes intellektuelt (som dannelse) eller materielt (gennem erhvervelse Jensen, 1988, s. 158). Begrebet finkultur betegner de under enhedskulturen ypperligste kunstneriske frembringelser, som en kulturkreds kunstnere formår, herunder også det de har formået med moderne terminologi: denne kulturkreds kulturarv. Der ligger implicit i forestillingen om finkulturen, at den indeholder essensen af de særlige danske værdier, hvorfor befolkningens almene dannelse kommer i stand gennem intellektuel tilegnelse af disse kunstneriske produkter. Over for finkulturen står det enkelte subjekt derfor som objekt. Ethvert tiltag, der sigter mod subjektets myndiggørelse i enhedskulturel forstand, må gå ud fra, at subjektet i sig selv er inferiørt, svagt og biologisk set mangelfuldt udstyret til at klare tilværelsen i en fjendtlig verden. Heldigvis udstyrer evolutionen subjektet med et intellektuelt potentiale, der sætter det i 5