Den direkte, etiske meddelelse Essay, erindring Vidnesbyrd
Blixen: Samlede essays (1985): Moderne ægteskab og andre betragtninger. Skrevet i Afrika 1923-24. Sorte og hvide i Afrika. Foredrag i Stockholm og Lund 1938. Om Retskrivning. Dobbeltkronik i dagbladet Politiken 23-24.marts 1938. Breve fra et land i krig. Skrevet 1940, trykt 1. gang i tidsskriftet Heretica, 1948. Gensyn med England. Radiotale i BBC, 1947.
H.C. Branner: Rytteren Skrevet 1949, trykt 1. gang i tidsskriftet Bazar 1958. Til fire kultegninger. Berlingske Aftenavis, 1950. Daguerreotypier I-II. Radiotale i DR 1951. Trykt som selvstændig udgivelse 1951. Udsendt som grammofonplade 1977. En båltale med 14 års forsinkelse. Radiotale i DR 1953. Trykt 1. gang i Det danske Magasin, 1953. Fra lægmand til lægmand. Radiotale i DR, 1954. Trykt 1. gang i dagbladet Politiken, 1954. Rungstedlund. Radiotale i DR, 1958. Trykt 1. gang i Hilsen til Otto Gelsted, 1958. Mit livs mottoer. Karen Blixens Dinner Meeting Adress ved årsfesten i The National Institute of Arts and Letters, New York 1959. Trykt 1.
Hvad er et Blixen-essay? Essayet er en 'mellemgenre'. På den ene side grænser det op til den videnskabelige afhandling (nemlig ved sin argumentation), og på den anden side til skønlitteratur (nemlig ved det personlige standpunkt, ved udgangspunkt i personlige erfaringer fra hverdagen og ved litterære virkemidler, f.eks. metaforer og intertekstuelle referencer til religion, mytologi og anden litteratur).
Blixen/Dinesen igen. Dinesens fortællinger vil (bl.a.) sætte læseren i et moralsk-etisk dilemma, skabe mental uro og tumult i sindet, sådan som vi så det i "Ringen". Blixen, derimod, vil i sine essay dele tanker med læseren og gerne argumentere og diskutere. Hun har noget på hjerte. Et standpunkt. Ofte kontroversielt. Eller grænseoverskridende i forhold til 'normal' borgerlig-kristen moral
En Baaltale 1952 Skal jeg her give min egen Opfattelse af det formaalstjenlige i Spaltningen i to Køn, da kommer jeg tilbage til min gamle Tro paa Vekselvirkningens Betydning og til min overbevisning om den store Rigdom og de ubegrænsede Muligheder, som rummes i to forskelligartede Enheders Fællesskab og Samspil. Stecher konkluderer at Blixen ikke er mindre polemisk og provokerende, ukonventionel og 'oprørsk' end Dinesen. Men hun er det på en anden måde.
Derfor er spørgsmålet: hvordan skal man læse hendes essays? Essayet er som nævnt er en 'mellemgenre'. Derfor er det relevant at læse det med brug af metode-redskaberne dels fra litterær analyse (fortælletekniske greb, metaforik osv.), dels fra argumentationsanalyse og retorik.
KODER Koder skal her forstås som faste formelle træk som kendetegner en given genre. Koderne er et signal fra afsenderen til modtageren om de forventninger man kan regne med teksten opfylder. Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk, 2009, s. 17ff.
Dyreforsøg 1. Hvordan er teksten opbygget? Inddel og giv overskrifter! 2. Find Blixens vigtigste argumenter og lav en argumentationsanalyse af dem! (3. Giv en analyse af teksten ud fra begreberne moralske og etiske koder) 4. Hvordan forholder Blixen sig til brugen af appelformen patos?
5. Hvordan er forholdet mellem etik og Folkets Retsbevidsthed i teksten? 6. Find aktuelle debatindlæg om emnet forsøgsdyr og dyrevelfærd og sammenlign med den diskussion der er i Blixens tekst 7. Hvad ville Blixen have sagt til
Kronik om dyreforsøg Kronikken er komponeret så både optakt og afslutning indeholder samme parallelisering mellem de sorte/dyrene på den ene side, og de hvide/mennesker på den anden. En problematik hun anvender gang på gang. Det har fået nogen til at beskylde Blixen for at være racist. Men beskyldningen bunder i manglende forståelse for en etik, der insisterer på vekselvirkningen mellem forskelligartede, men ligeværdige parter.
Den etiske vending?
Murakami: Underground
Murakami: Fordi vi er japanere ( ) Jeg vil vide hvad der fik min fars og bedstefars generation til at dræbe tusinder og atter tusinder mennesker. * Jeg ønsker at forstå, men jeg kan ikke. Det hele er der, inden i mig: Pearl Harbour, Nomonhan, hvad som helst
Æst(etik) Det smukke ved litteraturen er, at der kan jeg leve mig ind i personer, jeg udefra set synes skal dømmes og gå til psykiater. Æstetik og etik smelter sammen der (Jesper Wung-Sung i Information 31. jan. 2014)
Erik Skyum-Nielsen i Information 7/2 : Daniel Denciks rædselsberetning om en far der afskæres fra sine børn, er hudløs vidnesbyrdlitteratur (----) Hvad angår Denciks egen bog unddrager den sig på en måde anmeldelse og vurdering som litteratur.
Skyum om Dencik Gud giv mig sindsro til at acceptere/ det jeg ikke kan forandre lyder en bøn, som en psykolog hen imod bogens slutning giver Aleksander i hænde. I sin helhed beder den også Gud om styrke til at ændre det der kan laves om på, og om visdom til at skelne det ene fra det andet. Daniel Denciks bog handler om at få denne styrke og denne visdom, ja, det er vel just derved, at den adskiller sig fra det rene nødråb og bliver - litteratur. Gyldig vidnesbyrdlitteratur.
Elie Wiesel Eli Wiesel november 2003
Elie Wiesel: En roman om Auschwitz er ikke en roman - ellers er det ikke en roman om Auschwitz
Primo Levi skriver: Jeg gentager at vi, de overlevende, ikke er de sande vidner. Denne ubehagelige tanke er kommet til mig lidt efter lidt, under læsningen af andres erindringer, og genlæsningen af mine egne år efter. Vi overlevende er ikke alene få, men tilhører også en anormal minoritet.
Vi er dem der på grund af udnyttelse eller snedighed eller held ikke nåede bunden. De der gjorde det, de, der så gorgonen, er ikke vendt tilbage for at fortælle om det, eller vendte stumme tilbage; de tilhører muselmændene, dem der gik til grunde, de egentlige vidner, dem, hvis udsagn ville have haft almindelig betydning. (De druknede og de frelste, s. 67)
Paradokset J. Hillis Miller: Helten i De skæbneløse suspenderer,eller rettere, udtrykker på unik måde Levis paradoks ved at kombinere i én person både fortælleren, jeg-fortælleren og hovedpersonen, det erfarende jeg, både det fuldstændige vidne, muselmanden og stedfortræderen bærer vidnesbyrd om det der ikke kan bæres vidnesbyrd om. (i: After Testimony, (2012)s. 38)
DE SKÆBNELØSE - ET UNDERVISINGSMATERIALE Niveau: 8.-10. klasse og ungdomsuddannelserne Fag: dansk, historie, filosofi, samfundsfag, film & tv ( ) Skønheden i koncentrationslejren De skæbneløse Viljen til mening (Det Danske Filminstitut 2006)
Kitosh' Historie som vidnesbyrd Karen Blixens beretning om Kitosh er det måske mest oplagt at anskue med et postkolonialt fokus, som selvfølgelig også indeholder etiske aspekter. Men måske kan indsigter, spørgsmål og anfægtelser fra læsning af vidnesbyrdlitteratur være en vej til ny og anderledes tilgang til "Kitosh' Historie".
Kitosh historie : "Europas Retfærdighedsbegreber er forskellige fra Afrikas, og den Jury af hvide Mænd, som fik Sagen til Behandling, beskæftigede sig først og fremmest med Spørgsmaalet om Skyld"
Start med spørgsmålene til historien i slutningen af Det postkoloniale fokus. Anlæg dernæst et etisk fokus på historien: Hvad menes der med: "Her tager hans Fortabelse da sin Begyndelse" ("Kitosh' Historie", afsnit 8)? Hvad er farmerens begrundelse for at prygle Kitosh (sammested)? Hvordan kan en "Enkelthed" [i rapporten] være både "betydningsløs og virkningsfuld" ("Kitosh' Historie", afsnit 9)? Hvilke mulige dødsårsager fremføres? Og af hvem ("Kitosh' Historie", afsnit 13 og 21)?
Se på de to sidste afsnit af historien ("Kitosh' Historie", afsnit 22-23), og forklar udtrykkene "underlig og ydmygende Kendsgerning" og "sikre Sans for, hvad der var sømmeligt." Medtænk forskellen mellem moral og etik! Hvordan kan svarene på spørgsmålene ovenfor bruges i en læsning af historien som et vidnesbyrd 1) om Kitosh som offer, og 2) afrikansk og europæisk retfærdighedsopfattelse og menneskesyn? Diskutér om eller hvordan fortællingen 'positionerer' læseren i et etisk-moralsk dilemma. Ligger der i teksten selv en 'løsning'?
Blixen/Dinesen igen igen Vurdér fortællingen ud fra Blixens replik: "Jeg vil ikke stå til regnskab for det, Isak Dinesen skriver." Er denne historie i bogen Den afrikanske Farm af Karen Blixen eller Isak Dinesen? Giver denne skelnen mening, dvs. lukker den op for etik-problematikken?
Dokumentarfilm OBSERVERENDE Formål: At vise virkeligheden man kan sige at den vil informere via en ubearbejdet gengivelse af virkeligheden. Orienteret mod miljø. Træk: Fluen på væggen, kameraet som registrerende, usynlig tilrettelæggelse, journalist fraværende. Implicit. Ydre synsvinkel. Høj grad af Fakta koder
Dokumentarfilm DYBDEBORENDE Formål: At finde sandheden at afdække, afsløre belyse virkeligheden for at holdningspåvirke publikum. Argumenterende. Orienteret mod sag. Træk: Eksplicit journalist seerens repræsentant, indre synsvinkel med alvidende karakter. Synlig og klar tilrettelæggelse. Høj grad af Fiktionskoder Eksempel: Den Hemmelige Krig, Skatteakrobatern
Dokumentar? REALITY Formål: At komme tæt på mennesket i dramatiske omgivelser. At udstille følelser og drama i hverdagen = genkendelse og indlevelse. At underholde. Orienteret mod drama/følelser. Træk: Det private rum, registrerende snagende kamera + stringent tilrettelæggelse, blander genrer, live-ness som skygger for det stærkt iscenesatte. Tre genrer: Serie, Show og Magasin Fiktions- og Fakta kode