Ernæringsmærkning i Danmark og Norden



Relaterede dokumenter
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Vejledning om Ernæringsmærket

Retningslinjer for GDA mærkning i Danmark

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Vejledning til skolemad

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

De nye Kostråd set fra Axelborg

Forslag til dagens måltider

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Hvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard

Forslag til dagens måltider for en pige på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

ERNÆRING. Solutions with you in mind

Kostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.

Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Om reklame for sund mad på spisesteder

Kost og ernæring for løbere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Mad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

MADSERVICE PÅ KOMMUNENS PLEJECENTRE

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Mad og sundhed

Gode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Prader-Willi Syndrom og kost. Jannie Susanne Stryhn Klinisk diætist Cand. scient. i klinisk ernæring

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

De officielle kostråd

Mad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

Varedeklarationer. Og lightprodukter

kostvaner 6-16 år Fællesgrundlag for kosten til børn og unge i institution og skole i Holstebro Kommune

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Kost & Ernæring K1 + K2

Kostråd og udfordringer

Velkommen til Nøglehulsberegneren

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen

Del 2. KRAM-profil 31

UGEPLAN FOR KVINDER. Ugentlig kostplan. Daglig kostplan. Motion. Husk hver dag. Husk hver uge. Kød 1 ( ) Fisk 1 ( )

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens

De 10 kostråd og skolemad vejledning til skolemad

Kostpolitik i Dagmargården

Kort fortalt. Mad og diabetes.

Tallerken-modellen til dig der træner meget

Sund mad og kostmodeller

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

Sunde mad og spisevaner

Kostpolitik. Se fødevarestyrelsens anbefalinger på:

En guide til gode saltvaner

Basisviden kost og ernæring

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

DIABETES OG HJERTESYGDOM

Politiken Test: Convenience Foods

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

Forslag til dagens måltider for en mand på år med normal vægt og fysisk aktivitet

Oplæg v. Klinisk diætist Stine Henriksen. Værktøjer til normalisering af mad og måltider i familien

Kostpolitik i Valhalla.

forældrene i valget af en sund madpakke og kan derfor anbefale følgende retningslinjer:

Mad og type 1 diabetes

Diætiske retningslinjer

Kostvejledning ved Bulimi

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

Europaudvalget EUU alm. del E 28 Offentligt

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

/maj Grundkostplan, anoreksi voksen

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen

Opslagsværk plejehjem

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Tallerkenmodellerne nedenfor kan du bruge som visuelle guides til, hvordan du kan sammensætte henholdsvis din frokost og din aftensmad, så der er en

Type 1 diabetes. Undervisning af bedsteforældre. Børnediabetesambulatoriet, Herlev Hospital. Type 1 diabetes viser sig ved høje blodsukre

Type 1 diabetes hos børn

Kost & Ernæring. K3 + talent

Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den

Tallerken-modellen når du træner hårdt 1,5 time eller mere pr. dag

Transkript:

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008

2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning

3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer Enkel at forstå I overensstemmelse med kostrådene (baseret på Nordiske Næringsstofanbefalinger) Støtte ernæringsoplysningen Hjælp til at sammensætte sund kost

Det er frivilligt og gratis at anvende mærket 4 Men det bruges ikke!

5 Fødevaregrupper Mejeriprodukter (kvark, mælkedesserter) Ost Kød, fjerkræ, charcuterivarer, æg, mayonnaisesalater Fisk Bagværk (brød, kiks, kager) og cerealier. Ris, pasta Frugt og grønt (nødder, frugtgrød, marmelade). Kartofler Færdigretter, suppe Fedtstoffer, inkl. dressinger, saucer, mayonnaise Drikkevarer, juice Desserter, sukkervarer, snacks

6 Opdeling i 3 kategorier på grundlag af betydende næringsstoffer (ernæringsprofil) Fedt Mættet fedt Sukker (visse fødevaregrupper) Fibre (bagværk-cerealie grupperne) Salt (visse fødevaregrupper)

7 De 3 kategorier udtrykker mængde i en sund kost Mest Mindre - Mindst Mængde knyttet til fødevaregruppen - Mest betyder ikke samme mængde af fx Kød og Frugt og grønt IKKE Sund/usund eller God/dårlig

8 Produkter, der per definition placeres i en bestemt kategori Ris og alm. pasta 2 Tørret frugt 2 Nødder 2 Juice (uden tilsat sukker) 2 Produkter m. sødestoffer 2 eller 3

9 Undtagelser/ekstra krav Fisk naturligt fedtindhold accepteres, grænse for fiskeindhold Bagværk og cerealier naturligt indhold af fedt og sukker accepteres, fibergrænse Frugt og grønt naturligt indhold af fedt og sukker accepteres Færdigretter grænse for indhold af frugt og grønt Rene fedtstoffer krav til indhold af mættet fedt men undtaget grænse for totalfedt

10 Vigtigt for korrekt brug af modellen at oplyse om: Spis varieret En sund kost kan sammensættes af produkter fra alle kategorier Kategori 2 og 3 kan spises med god samvittighed, blot man spiser Mindre eller Mindst En kategori-2 færdigret kan forvandles til et kategori- 1 måltid! Kategori-1 råvarer kan forvandles til et kategori-2 måltid og omvendt!

11 Mejeriprodukter Næringsindhold, g/100 g Fedt Mættet fedt Sukker MEST MINDST MEST MINDST MEST MINDST < 1,5 > 2,5 < 1 > 2 < 5 > 10

Sådan ser det ud 12

Og sådan 13

14 Konklusion - God model! - Relativ simpel men kan bruges bredt, og stort set alle produkter kan få et mærke - Fagligt begrundet - Hjælp til sund kost - Ganske få fejlplaceringer - Kan bruges i alle aldersgrupper

15 Svensk Nøglehul (Nyckelhål) Livsmedelverket er ansvarlig myndighed - Brug af mærket er frivillig og gratis Blev taget i brug i 1989 - Viser vej til den magre og fiberrige mad Revideret i 2005 (Registreret varemærke siden 2005) - Anvendes på fødevarer som har lavt indhold af fedt, sukker eller salt, eller højt indhold af kostfibre - Baseret på Nordiske Næringsstofanbefalinger

16 Formål med Nøglehullet Skal gøre det lettere for forbrugerne at spise sundt Det ernæringsmæssigt bedste alternativ indenfor produktgruppe Rettet mod raske personer over 2 år Bruges i tre sammenhænge: Færdigpakkede fødevarer (+ fisk, frugt, og grønt) Opskrifter og menuer i storkøkkener Færdigretter i butikker/opskrifter på hjemmesider

Fødevaregrupper 17 Kan ikke anvendes på alle typer fødevarer Mejeriprodukter, Kornprodukter, Frugt og bær, Grøntsager, Kartofler, Kød og kødpålæg, Fisk og skaldyr, Færdigretter, Smørbare fedtstoffer, Vetabilske varer Omfatter 26 produktgrupper mange underopdelinger i forhold til SPIS-mærket, fx - 6 grupper for mælk og mælkelignende produkter - 3 grupper for ost

18 Ernæringsprofil Fedtmængde/fedtkvalitet (mættet fedt og transfedt) Sukker Salt Kostfibre Opererer kun med 1 kategori = bedste valg

Sådan ser det ud Anitas billeder 19

20

21

22 Finsk Hjertemærke Ansvarlige organisationer Finnish Heart Association Finnish Diabetes Association For at fremme hjertesunde kostændringer i Finland Taget i brug i 2000

23 Principper for hjertevenlig kost Moderat fedtindtag Blødt fedt skal erstatte hårdt fedt Lavt cholesterolindhold Masser af fibre Begrænset saltindtag Energiindtag skal afbalanceres

24 Hjertemærket et bedre valg Retten til at bruge mærket gives til fødevarer efter ansøgning; vurderes af en expertgruppe under den finske Hjerteforening Fødevarerne skal leve op til et sæt kriterier Der betales for brug af mærket for en given periode ad gangen Der foretages stilprøvekontrol

25 Fødevaregrupper Mælk og mejeriprodukter (herunder ost) Fedtstoffer inkl. dressinger Kødprodukter Fisk- og skaldyrsprodukter Brød og cerealieprodukter Convenience foods Krydrede saucer

26 Ernæringsprofil Mængden og kvaliteten af fedt Natrium (salt) Cholesterol (i nogle fødevaregrupper) Fibre Sukker (i nogle fødevaregrupper)

27

28 Fordel ved Hjertemærket Kendes af mere end 70% af den voksne befolkning Flere kvinder end mænd kender mærket Ca. en trediedel af adspurgte svarer, at mærket på et tidspunkt (ofte eller ved lejlighed) har påvirket deres valg af fødevare Opgørelse 2004

29 Fællesnordisk mærke Finland og Island ikke interesserede i at deltage Sverige, Norge og Danmark forhandler Baseret på Nøglehullet, men flere produktgrupper Visse næringsstofgrænser revideres Tidligst i Danmark i begyndelsen af 2009

30 Guideline Daily Amount (GDA) Udarbejdet af Den Europæiske Fødevareindustri (CIAA) Angiver næringsindhold per portion Fokus på at vurdere en fødevares betydning i kosten

31 Angivelse af næringsindhold Næringsindhold angives per portion Næringsstoffer: energi, sukker, fedt, mættet fedt, salt (fibre) Angives i gram og i % af en given referenceværdi Referenceværdien er en vejledende mængde for dagligt indtag (Bemærk: IKKE en anbefaling) Refererer til en kost med 8,4 MJ (2000 kcal)

32

33 Risiko for vildledning Vanskeligt at sammenligne produkter Portioner ikke nødvendigvis realistiske Referencekost 8,4 MJ gælder ikke for alle Referenceværdier for fedt, sukker og salt er maxværdier, ikke anbefalinger Referenceværdi for fibre er min-værdi % ikke umiddelbart forståeligt for alle Kan man addere procenter? Man skal forholde sig til flere næringsstoffer

34 Fælles for alle mærker Man bør forklare forbrugerne, hvordan mærket skal forstås og bruges, hvis det skal være en hjælp for forbrugerne til at sammensætte en sund kost

35