Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.



Relaterede dokumenter
Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Hvad gør alkohol for dig?

Middelfart den 22. april Alkoholepidemiologi

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar juni Forberedende Voksenundervisning

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

VORES ALKO HOLD NING

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Din livsstil. påvirker dit helbred

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Der er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.

Alkohol og ældre Ulrik Becker

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

Ensomhed og hjertesygdom

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Sociale relationer, helbred og aldring

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Fysiske arbejdskrav og fitness

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

En tablet daglig mod forhøjet risiko

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

Referat fra møde i Ældrerådet mandag den 02. juni 2014, Kl

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Det handler om din sundhed

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

Hvordan skader alkohol unge?

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Er det usundt at træne meget? Kristian Overgaard Department of Public Health Sport Science Aarhus University

Alkohol. Hvordan skal vi sætte ind lokalt og nationalt?

Sociale relationers betydning for helbred

Perspektiver på fysisk aktivitet

Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

De unges alkoholforbrug er faldende mest markant for unge mænd.

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

GENSTANDSGRÆNSER FOR VOKSNE

SSP-årsmøde 17. marts Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv


Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Workshop: Ældre og alkohol. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

KULTUR & SAMFUND LÆRER INFO. fysik. kemi. biologi matematik. Dansk. Samfundsfag. Sundheds- og seksualundervisning

NOTAT. Allerød Kommune

Ældre mennesker og alkohol

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Rygning og alkohol. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Rygning. Oversæt til eget sprog - forklar

Rygning og alkohol. Sundhedsdansk. NYE ORD Rygning

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

De eksisterende kostråd hvorfor skal de revurderes?

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

Alkohol- og rusmiddelforebyggelse

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Information om alkohol og helbred

Epidemiology of Headache

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

KL s Misbrugskonference

Kan tobakserfaringerne overføres til alkohol?

Nyhedsbrev. Sundhedstilbud. Syddjurs kvitter smøgerne. 3/2015 Oktober. Her kan du læse om de sundhedstilbud, Sundhedshuset kan tilbyde dig i kommunen.

Alkohol og diabetes Maj

Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne Mandag Morgen og TrygFonden Juni 2009

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner en kortlægning

Natarbejde og brystkræft

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

5.6 Overvægt og undervægt

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg

Transkript:

N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol 2. Den danske alkoholkultur formidler på denne måde en forventning om alkoholindtag til befolkningen. Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S s nuværende udmeldinger vedrørende indtagelse af alkohol siger, at kvinder højst bør drikke 14 genstande og mænd højst 21 genstande om ugen. Der er tale om en maximumsgrænse, som angiver den grænse hvorover risikoen for skader er høj. Dertil kommer, at man bør stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed, og at gravide eller kvinder, som prøver at blive gravide, helt skal undlade at drikke alkohol. På baggrund af ny evidens finder, at der er behov for at supplere og præcisere disse udmeldinger om alkohol for at give borgerne en mere præcis vejledning om, hvordan de undgår alkoholrelaterede sygdomme. Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. Det er dokumenteret, at alkohol er kræftfremkaldende og at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forhold til risikoen for at udvikle kræft. Risikoen for kræft stiger parallelt med forbruget. 3. Der er sat spørgsmålstegn ved omfanget af alkohols hjertebeskyttende effekt og ved størrelsen af den målgruppe, som denne effekt gælder 4, 5, 6, 7, 8. 1 Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed 2008 2 Danskernes alkoholvaner, 2008 3 Food, Nutrition, Physical Activity a Global Perspective, World Cancer Research Fund and American Institute for cancer Research, 2007 4 Fillmore et al: Moderate alcohol use and reduced mortality risk: Systematic error in prospective studies 2006, Addiction research and Theory 5 Fillmore et al: Moderate Alcohol Use and Reduced Mortality Risk: Systematic Error in Prospective Studies and New Hypotheses, AEP 2007 6 Stockwell et al: Alcohol-caused mortality in Australia and Canada: Scenario Analyses Using different Assumptions About Cardiac Benefit, 2006 7 Fuchs et all: Is the cardioprotective effect of alcohol real? Alcohol 41, 2007 8 Friesema et al: The effect of Alcohol Intake on Cardiovascular Disease and Mortality Disappeared After Taking Lifetime Drinking and Covariates Into account, Alcoholism: Clinical and experimental Research, 2008

Der er stigende evidens for, at alkohol bidrager til udviklingen af en lang række sygdomme 9. Behovet for en ændring af s udmelding på alkoholområdet hænger også sammen med, at en undersøgelse fra Mandag Morgen peger på, at 25 % af befolkningen mener, at s genstandsgrænser på 14/21 angiver et fornuftigt og sundhedsmæssigt forsvarligt forbrug og ikke opfattes som en grænse for, hvor alkohol er en stor risiko for at skade helbredet 10. Side 2 En sammenligning med 23 andre landes alkoholguidelines viser, at enkelte andre lande som Sydafrika, Japan, Portugal, Holland og Italien har en udmelding, der i gram alkohol svarer til eller er højere end de 252 gram ugentligt for mænd og de 168 gram ugentligt for kvinder, som de danske genstandsgrænser svarer til. De fleste landes udmelding vedrørende alkohol ligger på et lavere niveau end den danske. De amerikanske guidelines anbefaler ikke at overskride196 gram for mænd og 98 gram for kvinder. De engelske guidelines anbefaler ikke at overskride168 gram for mænd og 112 gram for kvinder, og de irske guidelines angiver 168 gram for mænd 89 gram for kvinder. Disse niveauer svarer til henholdsvis 16, 14 og 14 danske genstande om ugen for mænd og 8, 9 og 7 genstande om ugen for kvinder. Internationale kræftorganisationer har i et forsøg på at veje kræftrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til iskæmisk hjertesygdom peget på et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd 11. ser et behov for at give borgerne information om, ikke bare hvad der er det absolut maximale alkoholforbrug, hvor risikoen for skader er stigende, men også, hvilket niveau for alkoholindtag, der kan betegnes som et lav-risiko forbrug. Formålet med en sådan nuanceret udmelding er at give den enkelte borger mulighed for at tilrettelægge en sund livsstil, hvor alkohol indgår på et niveau, der kun giver en lille risiko for skader. Det maximale alkoholforbrugsniveau er stadig 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, og dette angiver den grænse, hvorefter sundhedspersonale anbefales at vurdere, om patienten skal have en kort intervention hos den alment praktiserende læge eller skal henvises til alkoholbehandling. s nye udmeldinger på alkoholområdet er derfor følgende 7: 1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Der bliver løbende bedre evidens for, at alkoholindtag bidrager til 9 Alcohol in Europe, Peter Andersson og Ben Baumberg, rapport for EUkommisionen 2006 10 Fremtidens alkoholpolitik ifølge danskerne, Mandag Morgen 11 Australian Guidelines: To reduce Health Risks from drinking Alcohol,

udviklingen af omkring 60 forskellige sygdomme og tilstande 12. Det er veldokumenteret, at der ikke er en nedre grænse for alkoholforbruget i forhold til risikoen for at udvikle visse former for kræft, og at risikoen for kræftudvikling stiger parallelt med forbruget. Det drejer sig om kræftformer som kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, kræft i endetarmen for mænd og brystkræft for kvinder 13, 14, 15. Side 3 Der er individuelle forskelle på, hvordan kroppen nedbryder og skades af alkohol. Et alkoholforbrug, der er uskadeligt for nogen, kan derfor være skadeligt for andre. Dette forhold gør det særlig påkrævet at understrege, at der ikke er noget risikofrit alkoholforbrug. 2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Undersøgelser af iskæmisk hjertesygdom viser, at der for kvinder over 45 år og mænd over 35 år kan være en hjertebeskyttende effekt af et forbrug på omkring en til to genstande om dagen. Hovedparten af risikoreduktionen i forhold til hjertesygdom opnås ved et forbrug på 10 gram (en lille genstand) hver anden dag 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22. Styrelsen finder dog ikke, at det er sundhedsfagligt velbegrundet at anbefale, at man forebygger hjertesygdom ved at anbefale forbrug af et potentielt sundhedsskadeligt stof, når fx kost og motion er sundhedsfremmende metoder, der har god hjerteforebyggende effekt. 3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 for mænd Som anført har internationale kræftorganisationer forsøgt at veje kræftrisikoen op mod de mulige gavnlige effekter af alkohol i forhold til iskæmisk hjertesygdom peget på et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Dette forbrug giver den laveste risiko, hvis det fordeles hen over ugen.( Se anbefaling nr. 5). 12 Alcohol in Europe/Alkohol og Helbred,, 13 Food Nutrition Physical Activity and the Prevention of Cancer: a global perspective, 2007 14 Anne Tjønneland: Lifestyle risk factors for breast cancer Doctoral Thesis, University of Copenhagen 2008 15 Naomi e Allen: Moderate Alcohol Intake and Cancer Incidence in Women, JNCI 16 Corrao et al: Exploring the dose-response relationship between alcohol consumption and the risks of several alcohol-related conditions: a meta analysis, Addiction 1999 17 Corrao et al: Alcohol and coronary heart disease: a meta analysis, Addiction 2000 18 Corrao et al: A meta-analysis of alcohol consumption and the risk of 15 diseases, Preventive medicine 2004 19 Klatsky et al: Alcohol Drinking and total Mortality risk, AEP 2007 20 Baglietto et al: Average volume of alcohol consumed, type of beverage, drinking pattern and the risk of death from all causes, Alcohol and Alcoholism 2006 21 Rehm et al: Method for moderation: measuring lifetime risk of alcoholattributable mortality as a basis for drinking guidelines, Int.J.Methods Psychiatr. Res. 2008 22 Hvidtfeldt et al: Alcohol Intake and Risk of Coronary Heart Disease in Younger, Middle-aged and Older Adults, Epidemiology and Prevention, 2010

Der er ikke dokumentation for et helt præcist antal genstande, som entydigt kan defineres som et lav-risiko forbrug. Der vil altid være tale om en afvejning af forskellige risici, en afvejning, der også afhænger af, hvilken risiko man betragter som acceptabel. Side 4 Bag de nye australske alkohol retningslinjer ligger en risikoberegning, der viser, at et livstidsforbrug for både mænd og kvinder på mellem 20-30 gram om dagen, dvs. 2 danske genstande giver en risiko på 1 alkoholrelateret dødsfald pr.100 personer med dette forbrug. Dette er defineret som en lav risiko. Over 2 genstande (20 gram) pr. dag stiger risikoen skarpt for både mænd og kvinder - dog mest for kvinder 23. Et dødsfald ud af 100 betragtes generelt som en høj risiko. Når det her anvendes som målestok for et lavrisiko forbrug, så er det, fordi det er en risiko, som mennesker frivilligt påtager sig og ikke en risiko, der påføres dem udefra. Men det kræver, at mennesker er bekendt med, at der er tale om en sådan relativt høj risiko, så de på det grundlag har mulighed for at vælge den fra. Der er flere grunde til at være særlig forsigtig i udmeldingen vedrørende alkohol, når det gælder kvinder. Det er veldokumenteret, at kvinder generelt er mere sårbare end mænd overfor alkohol, bl.a. i forhold til udvikling af afhængighed 24. Ved et forbrugsniveau på 3-4 (30-40 gram) genstande om dagen ligger kvinders risiko for alkoholrelateret død 20-30 % over mænds. Risikoen for alkoholrelaterede skader stiger stejlere for kvinder end for mænd 25. Brystkræft er den mest udbredte kræftform af de alkoholrelaterede kræftformer, og denne risiko rammer primært kvinder 26. Dertil kommer, at de hjerte-kar forebyggende effekter ikke er påvist for kvinder under 45 år 27. vurderer derfor, at det vil være relevant, at lægge et lavrisiko niveau lavere for kvinder end for mænd. En afvejning af kræftrisikoen op mod de formodede hjertebeskyttende effekter for ældre kan tage sit udgangspunkt i dokumentationen for, at et forbrug op til 10 gram om dagen for kvinder og op til 25 gram om dagen for mænd ser ud til at nedsætte risikoen for hjertesygdom 28, mens et forbrug over 20 gram ser ud til at give en stigende samlet risiko for alkoholrelateret død for både mænd og kvinder 29. En anbefaling der ligger omkring 1-2 genstande vil således rumme de formodede positive effekter i forhold til iskæmisk hjerte- 23 Australian Guidelines: To reduce Health Risks from drinking Alcohol, 24 Flensborg-Madsen et al: Amount of alcohol consumption and risk of developing alcoholism in men and women, Alcohol and Alcoholism 2007 25 Australian Guidelines: To Reduce Alcohol related Health Risks from drinking alcohol, 26 Food Nutrition; Physical Activity and the Prevention of Cancer, 2007 27 Peter Anderson et al: Alcohol in Europe/Alkohol og helbred,, 2008 28 Corrao et al: Alcohol and coronary heart disease: a meta analysis, Addiction 2000 29 Australian Guidelines: To reduce alcohol related health Risks from drinking alcohol

sygdom uden at overstige det niveau, der angiver en stigende risiko for samlet alkoholrelateret død. En sådan afvejning af de negative og positive effekter af alkohol for de to køn afspejler sig også i den internationale cancerorganisations anbefaling på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Side 5 4. Du har en høj risiko for at blive syg af alkohol, hvis du drikker mere end 14 genstande som kvinde og 21 genstande som mand om ugen. Ved et alkoholforbrug på mere end 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, er der høj risiko for at skade helbredet 30, 31, 32, 33. Sundhedspersonale opfordres til ved et forbrug over 14/21 at vurdere om der er behov for en kort intervention hos den alment praktiserende læge eller en henvisning til alkoholbehandling 5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed Det er veldokumenteret, at det ikke kun er mængden men også drikkemønstret, der er afgørende for de skader man risikerer at få af alkohol. Derfor anbefaler, at man fordeler de 7/14 genstande hen over ugen. Den hjertebeskyttelse, som et meget lille alkoholforbrug formentlig giver for midaldrende og ældre aldersgrupper, forvandles til en skadelig effekt for hjertet, hvis der drikkes meget på en gang. For unge er der ingen hjertebeskyttende effekt. Det anbefales derfor, at Stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed fx en fest 34, 35, 36, 37. Unge er den gruppe, der har den største andel, der drikker over genstandsgrænsen 38 Unge drikker ofte meget på en gang og oplever derfor ofte problemer, ulykker og uheld, når de drikker 39. Unges hjerner er særligt følsomme overfor alkohol. Ny forskning peger på, at unges hjerner påvirkes på flere måder med konsekvenser bl.a. for koncentration og hukommelse. Der er set forandringer i hjernen ved et alkoholforbrugsniveau på 20 genstande om måneden i 1-2år. Disse skader bliver større, når der drikkes mere end 4-5 genstande ved en enkelt lejlighed 40, 41, 42, 43. 30 Genstandsgrænser for voksne,, 2005 31 Corrao et al 1999, 2000, 2004 32 Klatsky et al: Alcohol drinking and total Mortality Risk, AEP 2007, 2007 33 Australian Guidelines: To reduce alcohol related health risks from drinking alcohol 34 Paljarvi et al: Patterns of Drinking and fatal injury: a population-based follow-up study of Finnish Men, Society for the Study of Addiction 2005 35 Tolstrup et al: Drinking Pattern and Mortality in middle-aged men and women, Addiction 2004 36 Laatikainen et al: Increased mortality related to heavy alcohol intake pattern, J. epidemiol. Community health 2003 37 Rehm et al: Average volume of alcohol consumption, patterns of drinking, and all cause mortality: results from the US national Alcohol Survey, AM J Epidemiol. 2001 38 Alkoholforbrug i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed 2008 39 MULD 2000-2008 40 LM Sequeglia: The influence of Substance Use on Adolescent Brain development 41 Clinical EEG and Neuroscience,, 42 Duncan et al: Alcohol, Psychological Dysregulation and Adolescent Brain development. Alcoholism: Clinical and experimental Research 2008

6. Er du gravid - undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld Det er veldokumenteret, at alkohol er skadeligt for fostret, og at skadevirkningerne bliver større jo højere alkoholkoncentration moderen har i blodet. Alkoholindtag - selv i små mængder - virker skadelig under hele graviditeten. Der kommer løbende ny forskning, der skaber tvivl om den nedre grænse for et skadeligt alkoholforbrug under graviditeten. Da alkohol på ingen måde fremmer moderens sundhed, mens alkohol kan påføre fostret et bredt spektrum af skader, vælger, at anvende et forsigtighedsprincip og anbefaler, at man ikke drikker alkohol, hvis man er gravid eller prøver at blive gravid 44, 45. Side 6 7. Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol Forskning peger på, at ældre er mere følsomme overfor alkohols negative helbredseffekter. Det skyldes, at kroppens væskemængde reduceres med alderen, og at den samme mængde alkohol derfor fordeles i mindre væskemængde med en højere promille som konsekvens. Samtidig nedsættes kroppens evne til at omsætte alkoholen. Med alderen får kroppen også sværere ved at tilpasse sig tilstedeværelsen af alkohol i kroppen, hvilket fx kan give koordinationsproblemer, som kan resultere i faldulykker. Ældre, der får medicin, skal være særligt forsigtige med alkohol, da kombinationen af alkohol og medicin kan forøge medicinens bivirkninger eller forringe medicinens effekt. Dertil kommer negative interaktioner mellem alkohol og medicin som skyldes aldersbetingede ændringer i absorption, distribution og omsætning af alkohol og medicin 46, 47. 43 Nagel et al: Reduced hippocampal volume among adolescents with alcohol use disorders without psychiatric comorbidity, Psychiatry Res. 2005 44 Anbefalinger for svangreomsorgen, 45 Social og helsedirektoratet i Norge: Alkohol og graviditet. Hvad er farligt for fostret? Hvordan forebygge og behandle? Rapport fra en ekspertgruppe, 2005 46 Hallgreen et al: Alcohol consumption among elderly European citizens - health effects, consumption trends and related issues, Swedish National Institute of Public Health, 47 Australian Guidelines: To Reduce health Risks from drinking Alcohol,