Midtvejsevaluering af KRAI

Relaterede dokumenter
Børn og Unge, Århus Kommune

Børn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering

Indstilling Pilotprojekt med kompetencebaseret aldersintegreret Århus Kommune rullende skolestart 1. Resume

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling

Børn og Unge, Århus Kommune. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling (KRAI) Midtvejsevaluering Malling skoledistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for N. J. Fjordsgade lokaldistrikt

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Lisbjerg lokaldistrikt

Kommentarer til EPINION s slutrapport om KRAI-projektet - i udvalgte nedslag

Kompetencebaseret Rullende skolestart og Aldersintegreret Indskoling. Slutevaluering for Malling lokaldistrikt

Midtvejskonference om KRAI

Evaluering af KRAI på Malling Skole Evalueringsrapport Oktober 2010

OVERGANGE. fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt værdier, indsatsområder og handleplaner

Evaluering af rullende skolestart og

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Bilag 4 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Overgange

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

SE MIG! jeg er på vej. Skoledistrikt Vest. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Vest

NYTTIGE TELEFONNUMRE.

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Dialogmøde. Udfordringer til alle og uddannelse for flere Viborg Kommune

Evaluering af Rullende skolestart på Ørum skole april 2015

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

MIDTVEJSEVALUERING 20 SAMARBEJDSKOMMUNER TEMADAG: 20 SAMARBEJDSKOMMUNER 2015/05/07

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

KRAI Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling på Lisbjergskolen

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Pædagogisk tilsyn efteråret 2017

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej Roskilde Tlf

Inklusion. - Fordi børn og unge skal trives på Vesterkærets Skole

2018 UDDANNELSES POLITIK

Randers Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Børne- og familiepolitikken

Tårnby Kommune Pædagogisk UdviklingsCenter

Der mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Lisbjerg indskolingsmodel

En moderne friskole med fokus på helhed, fællesskab og faglighed. Velkommen til Ugelbølle Friskole!

Notat. Notatet beskriver følgende:

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

Projektgrundlag. Kompetencebaseret rullende skolestart og aldersintegreret indskoling i Århus Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune

Internt notatark. Emne: Evalueringsnotat vedr. glidende overgang (GLO) 2016

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2016

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

KRAI - Lisbjergskolen

Provstegårdskolen. Forårs SFO for dit barn. Det Sammenhængende Børne og Ungeliv

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Holstebro Kommunes Børne- og Ungepolitik

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Et godt børneliv et fælles ansvar

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Velkommen til Vestre Skole

Rammebeskrivelse for SFO ernes arbejde med mål og indholdsbeskrivelser. Center for Børn & Undervisning Faxe Kommune 2017

Workshop Forældresamarbejde 29.februar 2018

Forårs SFO for dit barn

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Hornbæk Skole Randers Kommune

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Helhed er andet end struktur. Dorrit Christensen

Fra børnehavebarn til skolebarn

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Veje til et styrket forældresamarbejde

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Forord. og fritidstilbud.

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

DEN GODE OVERGANG. fra børnehave til skole

Realiseringsplan. Vores vision for hele Allerød Tæt på hinanden - tæt på naturen sætter retningen for fremtidens Allerød.

Ny Nordisk Skole-institution.

Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring

Årsberetning skolebestyrelsen Engskovskolen

BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Transkript:

Midtvejsevaluering af KRAI Midtvejskonference den 2. marts 2010 Søren Munkedal 0Capacent

Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 1

Formål med midtvejsevalueringen Formålet med midtvejsevalueringen er at indsamle erfaringer på tværs af de tre pilotdistrikter med henblik på at bidrage til erfaringsudveksling og videndeling på tværs af pilotprojekterne; give mulighed for justeringer undervejs i pilotprojektet, såvel centralt som decentralt; give inspiration til interesserede skoler og dagtilbud i kommunen. Midtvejsevalueringens resultater afrapporteres både samlet og i et notat til hvert pilotdistrikt. De generelle tendenser dækker i mange tilfælde over en vis variation mellem pilotdistrikterne. Erfaringsopsamling Videndeling Justeringer Inspiration 2

Evalueringstilgang og datakilder Erfaringsopsamling med inddragelse af de relevante aktørgrupper via 4 fokusgruppeinterview i hvert pilotdistrikt 1 fokusgruppeinterview i VPU 40 børneinterview Statusnotater fra de decentrale projektgrupper Statusnotat fra administrativ arbejdsgruppe 26 medarb. i skole/sfo 12 ledere Midtvejsevaluering 11 medarb. i dagtilbud 40 børneinterview Forvaltning 27 forældre 3

Slutevaluering i 2010 eller 2011 Senere i projektforløbet gennemføres en omfattende slutevaluering, der har til formål at svare på: Hvad er det, der virker, for hvem, hvornår, og under hvilke omstændigheder? Fokus på både processer og effekter, herunder analyse af projektets målbare effekter. 4

Analyseramme PILOT- PROJEKT FORANDRINGSPROCES Skal generere erfaringer med ny indskolingsmodel Vil formentlig også gælde for andre skoler, der ønsker at implementere KRAI INDSKOLINGSMODEL Forventede varige effekter 5

Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 6

KRAI som pilotprojekt Erfaringer med KRAI som pilotprojekt Vi bygger skibet, mens vi sejler Stor udfordring at deltage i pilotprojekt. For nogle medarbejdere en kilde til frustration, for andre spændende at kunne påvirke processen. Nogle forældre oplever, at deres børn er prøvekaniner i et eksperiment. Primært forældre til børn, der startede i årgangsdelt klasse i Malling. Opstartsfase præget af uklarheder og udfordringer - især i Malling og N. J. Fjordsgades skoledistrikter. Stort behov for erfaringsudveksling. Internt, på tværs af pilotdistrikter og mellem decentralt og centralt niveau. Hvad er et pilotprojekt? Har til formål at afprøve en model eller et projekt, før det eventuelt gennemføres i større skala. Et læringsprojekt, der skal generere erfaringer og viden om en ny indskolingsmodel. Vi har virkelig været i en startfase og brugt al vores energi på at vælte de gamle strukturer og bygge nye. Det er først nu, vi kommer til det pædagogiske. 7

Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 8

KRAI som forandringsproces Erfaringer med KRAI som forandringsproces En meget krævende og omfattende forandringsproces. 9 Både strukturelle og kulturelle forandringer. Stor faglig og ledelsesmæssig udfordring. Ledere og medarbejdere på alle niveauer skal klædes på og have den nødvendige støtte i processen. Involvering, ejerskab og fælles forståelse af projektets formål. I starten primært skoleprojekt i Malling og N. J. Fjordsgades skoledistrikter.. KRAI stiller meget store krav til samarbejde. Og nogle lærere har gået ind i et rum og lukket døren i mere end 25 år. Det har altså været svært.

Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 10

KRAI som indskolingsmodel 1 Overordnede erfaringer med KRAI som indskolingsmodel Kernen i KRAI opleves helt overvejende som en succes: Næsten alle børn trives. Faglige og sociale kompetencer styrkes. Mere sammenhængende overgang fra dagtilbud til skole. De fleste forældre er tilfredse. Der er dog også udfordringer, f.eks.: Stort fokus på læring og kompetencer. Forældre savner overblik. Visse strukturelle udfordringer. Hvad er kernen i KRAI? Rullende skolestart. SUS som grundlag for vurdering af skoleparathed. Aldersintegrerede og kompetencebaserede hold. Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger om undervisning. børnene har det godt. Her er godt at være. Der er nogle ting i det her, som giver dem helhed på en anden måde. Det skaber et mere rummeligt skolemiljø og nok i sidste ende også bedre forudsætninger for læring. 11

KRAI som indskolingsmodel 2 Erfaringer omkring overgang fra dagtilbud til skole Mange forældre oplever, at overgangen er mere sammenhængende og tryg: Børn starter i skole, når de er parate til det. Ruller ind i et etableret miljø. Tættere samarbejde mellem dagtilbud og skole. På Lisbjerg Skole vurderes den gennemsnitlige skolestartsalder at være faldet lidt, mens den på de to øvrige skoler vurderes at være steget lidt. Formål med KRAI at børnene oplever en mere sammenhængende overgang, og at de ikke fastholdes i bestemte roller, og dermed sikres deltagelsesmuligheder for alle børn i fællesskaber. Det var vildt for mig at se, hvor hurtigt min datter fandt ud af det. Det ligner det, de er vant til. De er vant til at forholde sig til både store og små. 12

KRAI som indskolingsmodel 3 Erfaringer omkring børnenes trivsel, læring og udvikling Både fokusgruppe- og børneinterview tyder på, at langt de fleste børn trives. Styrker både børnenes faglige og sociale udvikling. Dog mener nogle medarbejdere, at projektet i for høj grad fokuserer på læring og kompetencer. For tidligt og for lille datagrundlag til at konkludere, hvordan KRAI påvirker behovet for specialpædagogisk bistand. Vigtigt at være opmærksom på, hvordan børn med udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret trives i den nye struktur. Formål med KRAI at styrke børns trivsel, læring og udvikling i skolestarten med et særligt fokus på sprog, læsning og sociale kompetencer. KRAI er et projekt, der udfordrer de voksne kraftigt, fordi det ændrer den måde, vi plejer at gøre tingene på. Men det her er et projekt med fokus på børnenes trivsel ikke de voksnes, ikke forældrenes. 13

KRAI som indskolingsmodel 4 Erfaringer med kompetencebaseret og aldersintegreret undervisning Faglig udfordring for både lærere og pædagoger. Behov for øget kompetenceudvikling i en overgangsperiode. Planlægningsmæssig udfordring, f.eks.: Sikre fleksible personaleressourcer. Fælles forberedelsestid. Klar styrke, at pædagogerne inddrages i undervisningen. På Lisbjerg og N. J. Fjordsgade Skole ytrer flere ønske om, at kompetencebaseret og aldersintegreret undervisning omfatter hele skoleforløbet. Formål med KRAI at sikre bedre rammer og derved muligheder for at differentiere undervisningen i forhold til den enkelte elevs kompetencer og behov. at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger, hvilket, sammen med en pædagogisk og faglig differentiering, vil skabe et bedre grundlag for at håndtere elevernes forskellige læringsstile. 14

KRAI som indskolingsmodel 5 Erfaringer omkring forældresamarbejde Langt de fleste forældre er tilfredse. Mange er skeptiske og forvirrede inden skolestart, men positive, når barnet er startet i skole. En mindre gruppe utilfredse forældre. Omhandler dog især KRAI som pilotprojekt. En del forældre savner overblik over børnenes hverdag. Vanskeligere at engagere forældre i forældreråd og forældrefællesskab. Informationsmængden til forældrene har samlet set været tilstrækkelig. Men særligt projektets formål skal kommunikeres tydeligere. Formål med KRAI at forældresamarbejdet styrkes på de berørte skoler og institutioner, da pilotprojektet lægger op til et gensidigt forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skoler og forældre. I starten savnede jeg at lære hendes lærere at kende. Der er mange lærere inde over undervisningen, og det er utrygt for mig som forælder, at jeg ikke ved, hvem der underviser mit barn. 15

KRAI som indskolingsmodel 6 Erfaringer omkring organisatoriske, styringsmæssige og fysiske forhold De strukturelle rammer har betydning for indskolingsmodellen og vice versa. Skaber behov for at se på f.eks. ressourcetildelingsmodel, frit skolevalg, klassedannelse, de fysiske rammer, etc. Nedsat en administrativ arbejdsgruppe, der analyserer og kommer med løsningsforslag. 16

Agenda Formål og metode KRAI som pilotprojekt KRAI som forandringsproces KRAI som indskolingsmodel Afslutning 17

Opsummering KRAI som indskolingsmodel er overvejende en succes børnene trives og deres faglige og sociale kompetencer styrkes. KRAI er en meget krævende og omfattende forandringsproces. KRAI som pilotprojekt er en udfordring og en kilde til bekymring for nogle forældre og medarbejdere. 18

Kontaktinformation Søren Munkedal, seniorkonsulent Søndergade 1A; DK-8000 Århus C T: 8730 9516 M: 2398 9252 soeren.munkedal@capacent.dk 19