Sygeplejerske patient relationer inden for korttidssygepleje Nurse-patient relations in short term care Charlotte Callesen & Kathrine Søndergaard Hold S13vy Modul 14 Bachelorprojekt University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Vejleder: Merete Zesach Dato: 10. juni 2016 Antal anslag inkl. mellemrum: 71.622 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse Side jf. 3 af 59 Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 1144 af 23.10.2014.
Resumé Vores formål med denne opgave er, at undersøge hvordan der opnås en god relation mellem patient og sygeplejerske, i en kontekst med korttidssygepleje. Opgaven er baseret på et litteraturstudie, der er udarbejdet ud fra en hermeneutisk tilgang, hvor vores resultater i empirien, er analyseret ud fra Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analyse. Gennem analysen i opgaven har vi arbejdet med nogle forskellige begreber som relation, kommunikation, sygeplejerskens faglige skøn og sanser inden for korttidssygepleje. Disse fund, som vi har gjort i analysen, er diskuteret ud fra nogle forskellige teorier som vi har fundet relevant inden for området. Abstract Our purpose with this paper is to explore how a good nurse-patient relationship is achieved in a short term setting. The paper is based on a literature study, which is formed form a hermeneutic approach, where our results from the data, is analyzed from Dahlager and Fredslund s hermeneutic analysis. Through the analysis in the paper we have worked with different terms such as relations, communication, the nurses professional judgement and senses in nursing in short term settings. These findings, which have done in the analysis, are discussed from different theories which we have found relevant in the area. Side 4 af 4
Indholdsfortegnelse 1.0 Problembeskrivelse... 1 1.1 Indledning... 1 1.2 Redegørelse... 1 1.2.1 Ændringer i sundhedsvæsnet... 1 1.2.2 Kortere indlæggelsesforløb... 3 1.2.3 Korttidssygepleje... 4 1.2.4 Individuel sygepleje... 5 1.2.5 Accelererede patientforløb... 6 1.3 Afgrænsning til problemformulering... 6 2.0 Metodologiske overvejelser... 6 2.1 Videnskabsteoretisk position... 7 2.1.1 Hermeneutik... 7 2.2 Hermeneutisk analyse... 7 2.3 Beskrivelse og begrundelse af litteratursøgning... 9 2.4 Beskrivelse af empiri... 10 2.5 Beskrivelse og begrundelse af teori... 11 3.0 Analyse... 13 3.1 Relation... 13 3.2 At kende patienten... 16 3.3 Tidligere oplevelser... 17 3.4 Kommunikation... 18 3.5 Lytning... 19 3.6 Nonverbal kommunikation... 20 3.7 Bekræftende færdigheder... 21 3.8 Sanser... 22 4.0 Diskussion af analyse... 24 4.1 Relation... 24 4.2 Kommunikation... 25 4.3 Handlemåder... 26 4.4 Lidelse... 27 5.0 Diskussion af metode... 28 5.1 Videnskabsteoretisk position... 28 5.2 Litteraturstudie... 28 Side 5 af 4
5.3 Litteratursøgning... 29 5.4 Analyseproces... 29 6.0 Konklusion... 30 7.0 Perspektivering... 31 Referenceliste... 32 8.0 Bilagsliste... 1 Side 6 af 4
1.0 Problembeskrivelse 1.1 Indledning Vi er igennem vores forskellige praktikforløb blevet inspireret til at udarbejde et bachelorprojekt omkring kortidssygepleje, da vi finder emnet interessant og dermed har lyst til at få en større viden inden for området. Gennem vores uddannelse, synes vi ikke at der har været tilstrækkeligt fokus på korttidssygepleje, i forhold til det som vi har oplevet i praktikken. Emnet faldt os også interessant, da korttidssygepleje bliver en større og større del af det danske sundhedsvæsen og dermed er det meget relevant for os, da vi med stor sandsynlighed vil støde på kortidssygepleje i vores karriere som sygeplejersker. (Pedersen & Petersen 2014, s. 107) Ligeledes har vi begge igennem uddannelsen interesseret os for relationen med patienten, både i praktikforløbene men også det teorietisk som ligger bag relationen. 1.2 Redegørelse 1.2.1 Ændringer i sundhedsvæsnet Der er sket en markant ændring i sygehusvæsnets stuktur og måden hvorpå man arbejder. Fra år 1920 til 2010 er den gennemsnitlige liggetid på somatisk sygehus faldet markant. I år 1920 var den gennemsnitlige liggetid helt oppe på 30,3 dage, hvor den i år 2010 er faldet helt ned til 3,5 dage. Hvis denne reduktion fortsætter, vil et sengeløst sygehus være en realitet omkring år 2035. Samtidig med at den gennemsnitlige liggetid på sygehuset falder, sker der også en reduktion i antallet af senge i Danmark. Fra år 1980 til 2010 er der sket et fald i antallet af senge på over 50 %. (Pedersen & Petersen 2014, s. 106) Antallet af udskrivninger eller med andre ord, hvor mange patienter der er indlagt, har også stor indflydelse på antallet af senge. Tendensen er, at der indlægges flere og flere patienter, men de er indlagt i væsentligt kortere tid end tidligere. (ibid., s. 107) Indlæggelseshyppigheden i Danmark fra år 1990 til 2010 er steget fra 21 % til 23 %, som blandt andet er steget i takt med den demografiske udvikling, behandlingsmæssige muligheder og at flere korte indlæggelser har afløst færre længerevarende indlæggelser. (ibid., s. 109) Side 1 af 33
I dag udføres rigtig mange undersøgelser og behandlinger på sygehuset i ambulante forløb. Udviklingen i de noninvasive procedurer og procedurer i lokalbedøvelse har medført og vil fortsætte med at medføre en ændring fra stationære forløb til ambulante (ibid., s. 111). Der er blevet opsat nogle mål om en reduktion af antallet af senge på 20 % og en stigning af ambulante behandlinger fra 2007 til 2020 på 50 %. Den udvikling der har været fra 2007 til 2012 viser, at der har været et fald på ca. 12 % i antal sengedage samt en stigning på ca. 20 % i de ambulante besøg. (ibid., s. 110) Ud fra et sygeplejefagligt perspektiv er dette et problem, da der vil være mere kortidssygepleje end tidligere og sygeplejerskerne føler sig ikke godt nok klædt på til at møde patienten i disse omgivelser. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 23) Det danske sundhedsvæsen har været igennem store fordringsprocesser igennem de seneste år, hvor der er kommet meget fokus på kvalitetsudvikling. Et af de tiltag der er blevet indført er Den Danske Kvalitetsmodel, som blandt andet er med til at sikre kvaliteten af sundhedsfaglige ydelser i en tid der er præget af besparelser og ressourceknaphed. Mange af de behandlinger, som tidligere krævede at patienterne blev indlagt, foregår i dag ambulant, hvilket gør, at kontakten mellem patient og sygeplejerske, bliver kortere og kortere. (Bundgaard 2007, s. 2-3) Der sker en hastig udvikling og specialisering af sygehusets undersøgelsesvirksomhed og behandlingsvirksomhed, da nye specialer og ekspertområder forventes at opstå i et betydeligt omfang. Denne udvikling stiller krav til, at fremtidige økonomiske og personelle ressourcer sikres, og at disse udnyttes på den mest effektive og nyttebringende måde for befolkningen. Udviklingen inden for det medicinske og teknologiske område synes at have betydning for udbygningen af korttidsafsnit. Inden for dagkirurgi har teknologiske og medicinske forbedringer spillet en væsentlig rolle i væksten. Nye operationsmetoder som eksempelvis kikkertkirurgi og anæstesiologiske midler der hurtigere nedbrydes, har medført et reduceret behov for indlæggelser. Den teknologiske og medicinske udvikling har muliggjort nye behandlingsmetoder, hvormed behovet for ambulante behandlingstilbud er øget. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 21) Side 2 af 33
Sygeplejen er siden dens begyndelse blevet betragtet som en praktisk disciplin, og fagets sociale mandat er udsprunget af samfundets efterspørgsel og behov for omsorg og pleje. Der er med denne forståelse af sygepleje fokus på relationelle og medmenneskelige aspekter, og disse må ikke tilsidesættes på grund af de mange instrumentelle opgaver, der i dag findes på de højteknologiske sygehuse. Idealet er at udøve en sygepleje, der tilpasses den individuelle patients forventninger og behov. (ibid., s. 19) 1.2.2 Kortere indlæggelsesforløb Som nævnt tidligere har udviklingen i sundhedsvæsnet resulteret i at patienterne er indlagt i kortere tid end de før har været. Når mødet mellem patient og sygeplejerske er kort, betyder det nødvendigvis også at der er kortere tid til udøvelsen af sygepleje. (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 530) Kravene til sundhedspersonalets kommunikation er de samme, selvom der ikke er de samme muligheder for at samle op på kommunikationen som tidligere, da patienterne var indlagt i længere tid. (Hundborg & Lynggard 2013, s. 716) Ligeledes afhænger graden af individualisering i sygepleje af den kliniske situation og ikke mindst af den tid der er tilgængelig. Sygeplejersken skal i sygeplejen tage højde for forskelligheder og altid møde patienten, som et særligt menneske i det korte tidsrum, der er til rådighed i et standardforløb. Dette gælder også når der ud over begrænset tid, kan være tale om, at patienten eksempelvis er angst, svækket eller af andre årsager befinder sig i en situation, hvor patienten er mindre selvbevidst eller ansvarlig end ellers. Stærke, vidende og ansvarlige patienter formår måske bedre at gøre opmærksom på egne behov, der falder uden for standarden, mens svage eller svækkede patienter måske ikke formår dette og derfor synes de dårligere stillet. (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 527-528) Forskning viser at der er en sammenhæng mellem graden af individualisering og patienttilfredshed. Patienten må ikke føle sig som et nummer i rækken, men skal derimod føle sig som værende i trygge hænder. (ibid., s. 529) Side 3 af 33
1.2.3 Korttidssygepleje Igennem vores opgave, har vi valgt, at tage udgangspunkt i Karin Bundgaard og Bodil Sestofts definition af begrebet korttidssygepleje. Kortidssygepleje er sygepleje, hvor sygeplejersken ofte kun har et kortvarigt møde med patienten. Sygeplejersken har derfor begrænset tid til at afdække patientens forventninger, ønsker og behov, opbygge en relation, etablere et trygheds- og tillidsforhold samt formidle information og vejledning til patienten om en forestående undersøgelse eller behandling. (ibid., s. 520) Fænomenet korttidssygepleje anvendes, om vidt forskellige former for sygepleje og på vidt forskellige afsnit. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan korttidssygepleje finde sted på ambulatorier, skadestuer og undersøgelses- og behandlingsafsnit, og disse afsnit kaldes korttidsafsnit. Der er tale om meget forskellige afsnit, hvor kontakten mellem patient og sundhedssystemet alligevel kan variere fra 10 minutter til nogle uger. Det store tidsmæssige spænd, giver samtidig en idé om, at der kan være tale om meget forskellige forventninger og krav til sygeplejen. Samtidig er det også sandsynligt, at de forskellige undersøgelser og behandlingers karakter kan have betydning for behovet af sygepleje. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 19) Viden om korttidssygepleje er nødvendigt for alle sygeplejersker, da det korte møde mellem patient og sygeplejerske dagligt finder sted overalt i sundhedssystemet, både på stationære sengeafsnit og på korttidsafsnit. (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 519) Litteratur viser, at sygeplejersker i korttidsafsnit finder det problematisk, at få tid og rum til at lære patienten at kende, så sygeplejen kan tilpasses den enkelte patients forventninger og behov. Sygeplejersker føler, at de ikke altid formår at udøve en tilstrækkelig sygepleje med fokus på relationen, medmenneskelighed og omsorg, da dette fokus realistisk set ofte tilsidesættes af de mange teknisk-instrumentelle opgaver, der findes på de højtteknologiske korttidsafsnit. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 23) Den teknologiske udvikling har medført, at sygeplejersker har fået en større mængde teknisk-instrumentelle opgaver i mødet med den enkelte patient, blandt andet i form af mere dokumentation. Når mødet mellem patient og sygeplejerske er kort, ser man imidlertid en tendens til, at mange sygeplejersker føler, at de ikke formår at udøve en tilstrækkelig helhedsorienteret sygepleje med fokus på relationer, medmenneskelighed og omsorg. Det der ofte opleves, er at dette fokus realistisk set Side 4 af 33
ofte tilsidesættes af de mange teknisk-instrumentelle opgaver. (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 530) 1.2.4 Individuel sygepleje Det at kende patienten er uundværlig i bestræbelserne på, at skræddersy sygepleje til den enkelte patients behov. Strukturelle ændringer i praksis, har reduceret mængden af tid, en sygeplejerske tilbringer på at få viden om patienten. Udviklingen af en patient-sygeplejerske relation, anses for at have en central betydning i at hjælpe patienten igennem et forløb, på den bedste og mest sikre måde, og det at kende patienten er beskrevet som uundværligt i udviklingen af en relation. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2280-2281) Når man taler om relation indenfor sygeplejen, ses det som et asymmetrisk forhold mellem patient og sygeplejerske. Sygeplejersken har en faglig autoritet til at yde hjælp til patienten. Relationen kan være ligeværdig og komplementær, hvis sygeplejersken anerkender at patienten har en viden om sig selv, som er nødvendig for at kunne tilrettelægge pleje af patienten. (Hundborg & Lynggard 2013, s. 81) Der er forskningsmæssigt rejst spørgsmål om det er muligt at skræddersy sygepleje til den enkelte patients behov og forventninger i forbindelse med korttidssygepleje, hvor grænser for tid, det høje udskift af patienter og det store fokus på teknisk-instrumentelle opgaver taler imod det at kende patienten. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2280-2281) Et amerikansk studie undersøgte kommunikationen i en dagkirurgisk kontekst, med det formål at finde frem til, hvilke faktorer der fremmer eller hæmmer udviklingen af en terapeutisk relation mellem patient og sygeplejerske. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 24) En terapeutisk relation er forholdet mellem sygeplejerske og patient, hvor sygeplejersken yder pleje gennem kommunikation. De vigtigste elementer i terapeutiske relationer er at lytte, empowerment og omsorg. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 37) Studiet kommer frem til, at kun gennem god kommunikation udvikles en terapeutisk relation, hvilket anses for nødvendigt for at kunne identificere patientens unikke behov. De største barrierer mod den gode terapeutiske relation er manglende kommunikative evner, det høje patientflow samt manglende tid i kontakterne i det dagkirurgiske afsnit. Studiet nævner ikke hvilken relation der er realistisk at opbygge mellem patient og sygeplejerske i den specifikke kontekst, eller hvordan den terapeutiske relation alligevel kan praktiseres inden for rammerne med mange og korte patient kontakter. (Bundgaard, Sørensen & Nielsen 2011, s. 24) Side 5 af 33
1.2.5 Accelererede patientforløb Når man snakker om korttidssygepleje er det også relevant, at nævne accelererede patientforløb, da det blandt andet har til formål at forkorte indlæggelsestiden. Det accelererede patientforløb er et tværfagligt behandlingskoncept, som skal være med til at forkorte indlæggelsestiden for patienterne, så de hurtigere kan genvinde deres normale tilværelse. Forløbet gør, at der sker en komprimering og omlægning af behandling, sygeplejehandlinger, omsorgsmæssige handlinger, som medfører at antallet af komplikationer reduceres. (Hundborg & Lynggard 2013, s. 704) I 1990 erne var de accelererede patientforløb ikke særlig udbredt indenfor det kirurgiske område, men er med tiden blevet mere udbredt og konceptet er i de senere år også blevet overført til det medicinske område, som er omfattet af forløbsprogrammer. (ibid., s. 704) Det accelererede patientforløb har altså spillet en rolle, i udviklingen af behovet for korttidssygepleje, grundet de kortere indlæggelsesforløb. 1.3 Afgrænsning til problemformulering Igennem redegørelsen er det blevet belyst, at antallet af sengepladser på de somatiske sygehuse er faldende, mens antallet af de ambulante behandlinger er stigende. Ud fra dette er det blevet tydeliggjort, at det bliver mere og mere aktuelt med korttidssygepleje. Sygeplejersker stiller spørgsmål til, om de er ordentlig klædt på til de udfordringer der ses i forbindelse med korttidssygepleje. Kravene for sygeplejerskerne er fortsat de samme uanset kontekst. Der er lavet nogle studier, der undre sig over, om det overhovedet er muligt at opnå en god relation i mødet med patienten på korttidsafsnit. Dette leder frem til følgende problemformulering: Hvordan opnås en god relationen mellem sygeplejerske og patient i forbindelse med korttidssygepleje? 2.0 Metodologiske overvejelser I de følgende afsnit beskrives og begrundes de metodologiske overvejelser, der ligger til grund for valg af metode, herunder valg af analyseredskab samt analyseproces. Herefter en beskrivelse og begrundelse for valg af empiri og teori samt en beskrivelse af litteratursøgning. I vores diskussionsafsnit har vi valgt at diskutere udvalgte dele af analysen. Side 6 af 33
2.1 Videnskabsteoretisk position 2.1.1 Hermeneutik Vi ønsker at opnå en forståelse af, hvordan sygeplejersken kan opnå en god relation med patienten i faciliteter med korttidssygepleje. Vi har derfor valgt at anvende hermeneutik som videnskabsteoretisk position til at belyse vores problemformulering, da vi netop ønsker at skabe en forståelse. Hermeneutikken tager udgangspunkt i to grundlæggende spørgsmål. Først forståelsens egenart, hvor forståelsen bliver en måde for mennesket at være til stede på, samt spørgsmålet om metoden, hvormed vi opnår forståelse. (Birkler 2005, s. 95) Dette bliver uddybet med tre vigtige principper som hermeneutikken tager afsæt i. Det første og vigtigste nøgleord er begrebet forforståelse, som er den forståelse, som altid går forud for selve forståelsen. (ibid., s. 96) Hermeneutikken indebærer også at vores forforståelse med alle sine fordomme skaber en samlet horisont, som er det synsfelt, der omfatter alt det, der er synligt ud fra et bestemt punkt. Vores horisont er det, som vi fortolker alt ud fra. (ibid., s. 97) Det andet princip hermeneutikken tager afsæt i, er den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel består af et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt kan helheden kun forstås ud fra delene. (ibid., s. 98) Det sidste begreb der beskrives i hermeneutikken er horisontsammensmeltning. Hver gang en ny delforståelse reviderer helhedsforståelsen, vil der ifølge den tyske filosof Hans-Georg Gadamer være tale om en horisontsammensmeltning. En sammensmeltning af horisonter skal forstås som det der sker, når to horisonter oplyser noget i det samme lys. Det indebærer at man deler en forståelse med en anden person gennem dialog og begges horisonter oplyser noget fælles i det samme lys og her igennem vil man have en dialog, hvor man ikke taler til den anden, men i stedet taler med den anden (ibid., s. 99-100) 2.2 Hermeneutisk analyse Vi har i det ovenstående beskrevet dele af hermeneutikken med udgangspunkt i Birklers synspunkt. Dette er en eksistentiel hermeneutik, som Birkler har fra Gadamers filosofiske hermeneutik. Vi har valgt at bruge Dahlager og Fredslunds hermeneutiske empirinære analyse, der består af fire trin, som de har udarbejdet ud fra Gadamers filosofiske hermeneutik, til anvendelse af tekstanalyse. Metoden giver mulighed for dialog, hvor man Side 7 af 33
som forsker har sin egen horisont med, for på den måde at kunne se mere, eller noget andet end det der egentlig træder frem. (Dahlager & Fredslund 2013, s. 175) Da vi valgte emnet, havde vi på forhånd en forforståelse for vores problemstilling. Vi er som fortolkere bevidste om vores forforståelse og kan derfor sætte den til side og dermed sætte den i spil og på den måde opnå en ny viden om emnet. Denne analysemetode er baseret på at være stringent samt at holde læseren i kort snor. Det at den er stringent, er med til at gøre, at den fastholder en til en bestemt procedure og dermed ikke lægger sin egen forforståelse ned over materialet. Analysen består i en dekontekstualisering og en rekontekstualisering. Ved en dekontekstualisering hiver man dele af materialet ud af helheden, for at se nærmere på det. Ved rekontekstualisering sætter man materialet sammen igen dog på en ny måde. (ibid., s. 175) Første trin: Helhedsindtryk I dette trin har vi lavet en grundig gennemgang af vores empiri samt læst vores empiri igennem flere gange. Andet trin: Meningsbærende enheder identificeres I dette trin har vi haft et fokus på, hvad empirien fortæller. Vi har delt empirien op i nogle meningsbærende enheder, som vi tildeler forskellige temaer eller kategorier. De temaer eller kategorier som vi inddeler empirien i, har nødvendigvis ikke relevans i forhold til vores problemformulering, og det er her vi sætter vores egen forforståelse i baggrunden. Tredje trin: Operationalisering I operationaliseringen laver vi en nøjere gennemgang af vores temaer eller kategorier. Vi går ind og vurderer om der er nogle af vores temaer/kategorier der overlapper hinanden, hvis dette er tilfældet slår vi dem sammen til én eller om den eventuelt dækker over flere forskellige egenskaber. Fjerde trin: Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Det sidste trin består af en rekontekstualisering. Her er det ikke relevant, hvad vores empiri siger, men vi går i stedet ind og kigger på, hvordan den kan forstås som et nyt svar på vores problemformulering. Her knytter vi vores temaer/kategorier sammen på en helt ny måde, hvor Side 8 af 33
vi retter vores fokus på relationerne mellem dem og hvordan de kan fortolkes. (ibid., s.176-177) 2.3 Beskrivelse og begrundelse af litteratursøgning I det følgende afsnit beskrives og begrundes litteratursøgningerne, som er lavet i forbindelse med opgaven, samt en beskrivelse og begrundelse for valg af databaser. Vi har valgt at basere opgaven på et litteraturstudie, med den begrundelse at det var muligt at finde relevant eksisterende litteratur vedrørende opgavens problemstilling. I litteratursøgningen har vi benyttet en systematisk metode samt kædesøgning. Den systematiske søgning har fundet sted på de internationale database CINAHL og PubMed. Inden vi nåde her til, søgte vi på Google, bibliotek, UCNs bibliotek og Klinisk Sygepleje, her fandt vi forskellige danske artikler samt en ph.d.-afhandlingen af Karin Bundgaard. Vi har kigget de forskellige artikler og afhandlingen igennem samt deres litteraturliste. Litteraturen hjalp os til efterhånden at finde fokus for opgaven og dermed også relevante søgeord. Vi ønsker at finde videnskabelige artikler, som kan være med til at besvare opgavens problemstilling. Grunden til dette er at artikler er relevante og afgørende empiri som supplement til bøger, da artikler er mere up to date og da de emner der er i en artikel ofte er for små til at kunne bære en bog. (Rienecker & Jørgensen 2010, s. 150) Opgavens fokus er en sygeplejefaglig problemstilling, derfor har vi som nævnt valgt at lave en struktureret litteratursøgning på CINAHL og PubMed. Efter en søgning på begge databaser, valgte vi PubMed fra, da vi ikke, ud fra vores søgning, fandt noget relevant på databasen. Vi har derfor valgt ikke at uddybe søgningen på PubMed yderligere. CINAHL henvender sig primært til sygeplejefaget, men også andre sundhedsfaglige områder. Basen er engelsksproget og registrerer ca. 5.000 forskellige tidskrifter, hvoraf ca. 1.400 af disse tidskrifter er i full-tekt. (UCN Biblotek, 2016) Side 9 af 33
Figur 1 I litteratursøgningen i figur 1, blev søgetermerne i tabellen anvendt, termer i samme blok blev kombineret med or, mens de tre blokke blev kombineret med and. I selektionskriterier valgte vi full-text, engelske artikler samt artikler der er udgivet inden for de sidste 10 år. Selektionskriterierne blev valgt for at begrænse antallet af irrelevante artikler og for at få den nyeste viden inden for området. For at få et overblik over søgestrategien, har vi anvendt dosisguide (Se bilag 1). De valgte søgetermer, er valgt med baggrund i at de skulle være styrende for artiklernes indhold. Søgningen på CINAHL resulterede i 401 artikler, ud fra overskrifterne blev en del af artiklerne valgt fra. De artikler der virkede brugbare ud fra overskriften, læste vi abstract på og ved nærmere gennemlæsning, fandt vi to artikler relevante i forhold til opgavens problemstilling. De to artikler har overskrifterne: What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay og Improving communication in day surgery settings. 2.4 Beskrivelse af empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere vores to artikler. Den første vi præsenterer er What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay og den næste vi præsenterer er Improving communication in day surgery settings. What to know and how to get to know? A fieldwork study outlining the understanding of knowing the patient in facilities for short-term stay. (Bundgaard, et. al. 2011) Artiklen er udgivet i 2012 i Journal of Advanced Nursing, som er et tidskrift som ønsker at fremme evidensbaseret sygepleje med artikler af høj forskningskvalitet. (PHBIBLIOTEK, Side 10 af 33
2016) Artiklen er skrevet af Karin Bundgaard, Karl Brian Nielsen, Charlotte Delmar og Erik Elgaard Sørensen. Artiklen er lavet på baggrund af en kvalitativ interviewundersøgelse, som har til formål at beskrive hvad det at kende patienten, har af betydning på et korttidsafsnit. Undersøgelsen er lavet på et endoskopisk ambulatorium i perioden 2008-2010, hvor der blev foretaget deltagerobservationer over 12 uger og semistruktureret interviews med otte patienter og fire sygeplejersker. Resultaterne af undersøgelsen blev sammenfattet i to kategorier, Hvad skal man vide? og Hvordan får man den viden?. Hvad skal man vide? indebar sygeplejerskernes kliniske foranstaltninger, som var baseret på hvad sygeplejersken vidste om patienten. Den viden som skønnes nødvendig er beskrevet under tre begreber: angst, medicin og tidligere erfaringer. Hvordan får man den viden? handler om hvordan sygeplejersken kommer til at kende patienten, her er der beskrevet to begreber, nemlig kommunikation og sanser. Vi har lavet CASP og læseguide på denne artikel, og vi har herudfra vurderet den som valid og brugbar for opgaven. (Se bilag 2 og 3) Improving communication in day surgery settings. (Rogan Foy & Timmnis 2004) Artiklen er udgivet i 2004, i Nursing Standard, som er et engelsk, sygeplejefagligt tidsskrift. (Nursing Standard, 2016) Artiklen er skrevet af Catherine Rogan Foy og Fiona Timmins. Denne artikel er et review, som indeholder en refleksion over aktuel litteratur og overvejer, hvordan interpersonelle relationer i dagkirurgi kan forbedres. Artiklen handler om kommunikation i en dagkirurgisk kontekst. Formålet er at finde frem til, hvad der kan fremme eller hæmme udviklingen af en terapeutisk relation. Der bliver konkluderet i artiklen, at det kun er gennem god kommunikation, at en terapeutisk relation kan udvikles, hvilket er nødvendigt for at sygeplejersken kan identificere patientens unikke behov. Det har ikke været muligt at finde et validerings redskab til denne artikel, men vi har vurderet den som valid og brugbar for opgaven. Dette har vi gjort på baggrund af, at artiklen er udgivet i det engelske sygeplejefaglige tidsskrift Nursing Standard og at forfatterne bag er fagfolk. 2.5 Beskrivelse og begrundelse af teori Hildegard Peplau Hildegard Peplau (Peplau) var den første sygeplejerske, der beskrev de psykodynamiske aspekter i sygeplejerske-patient forholdet. I hendes hovedarbejde identificerer og drøfter hun Side 11 af 33
blandt andet udviklingsfaserne i forholdet mellem patient og sygeplejerske samt forskellige roller sygeplejersken kan have. (Eide & Eide 2011, s. 130) Vi har valgt at benytte os af Peplau faser i sygeplejerske-patient forholdet og de forskellige roller, som sygeplejersken kan have, til at beskrive relationen mellem sygeplejerske og patient samt hvad sygeplejersken skal være opmærksom på for at skabe en god relation med patienten inden for korttidssygepleje. Hilde Eide og Tom Eide Bogen Kommunikasjon i relasjoner er en forskningsbaseret fagbog for sygeplejersker, som er skrevet af Hilde og Tom Eide (Eide & Eide). Teorien bidrager til konkrete kommunikationsfærdigheder, som kan benyttes i korttidssygepleje for at opbygge en relation. Eide & Eides teori handler både om kommunikation, men også relations teorier og anerkendelse af patienten, hvilket er meget relevant i forhold til opgavens problemstilling. (ibid., s. 12-13) Vi har anvendt flere af bogens kapitler i opgavens analyse og diskussion. Kari Martinsen Til bearbejdelse af vores problemformulering har vi valgt at anvende teori af den norske sygeplejeteoretiker Kari Martinsen (Martinsen), som blandt andet er inspireret af den danske filosof K. E. Løgstrup. I hendes bog Samtalen, skønnet og evidensen beskriver hun blandt andet begreberne tillid samt omsorg og dens udartninger. Disse begreber bruger vi til at belyse, hvordan sygeplejersken kan møde patienten i samtalen på en måde, hvor det er patienten der er i centrum. I hendes bog Fra Marx til Løgstrup beskriver hun sygeplejerskens faglige skøn, som også er et redskab der er relevant inden for relationen i korttidssygeplejen. Axel Honneth Axel Honneth (Honneth) som er professor i socialfilosofi, arbejder med en anerkendelsesteori, som beskriver at mennesker møder hinanden med forventninger om anerkendelse. (Frederiksen 2007, s. 7) Anerkendelse tilknyttes det, at man ser sig forpligtet til at være på en særlig velvillig måde over for en person. For Honneth er en vellykket anerkendelsesrelation en betingelse for at udvikle et positivt selvhold, som beskrives som den selvbevidsthed eller selvfølelse. (ibid., s. 9) I denne opgave, anvendes Honneths anerkendelsesteori, da den kan være med til at bidrage med konkrete svar til opgavens problemstilling om hvordan sygeplejersken skal møde patienten. Side 12 af 33
Merry Scheel I diskussionen anvender vi den danske sygeplejeteoretiker Merry Scheels (Scheel) beskrivelser af den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas begreber systemverden og livsverden, samt en beskrivelse af de tre handlemåder nemlig kognitiv-instrumentel, æstetiskekspressive og den moralsk-praktiske handlemåde. (Scheel 2013, s. 87-91) I diskussionen bruger vi begreberne i forhold til korttidssygepleje, for at diskutere rammerne for korttidssygepleje og for at koble de tre handlemåder på og diskutere vægten af disse i korttidssygepleje. Katie Eriksson Vi bruger den finske sygepleje teoretiker Katie Erikssons (Eriksson) teori om lidelse i opgavens diskussion. Denne teori om lidelse, kan være med til at skabe en større forståelse for patientens perspektiv, i en situation hvor etiske aspekt ikke opnås inden for korttidssygepleje. Erikssons beskriver tre former for lidelse, hvor vi har valgt at koble plejelidelse på i diskussionen. 3.0 Analyse Vores meningsbærende enheder tildelte vi nogle temaer og kategorier, også kaldet meningskategorisering, for derefter at lave en operationalisering af disse. (se bilag 4-7) I det følgende afsnit, som er fjerde trin i analysen, nemlig rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning, bevæger vi os her fra empiri til teori. (Dahlager & Fredslund 2013, s. 176-177) 3.1 Relation En af de værdier der bør ligge til grund for moderne sygeplejepraksis, er udviklingen af en terapeutisk relation mellem sygeplejersker og patient. Mens dette forhold udvikler sig med relativ lethed i mange områder af sygepleje, kan specifikke barrierer eksistere i forbindelse med korttidssygepleje. Den hurtige levering af pleje, kan modvirke udviklingen af en terapeutisk relation, som er af rutinemæssig karakter i mange plejeinterventioner. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 37) Side 13 af 33
Peplau har udarbejdet fire faser, som sygeplejersken og patienten skelner mellem i relationen. 1. Orienteringsfasen: Dette er det første møde mellem patient og sygeplejerske. Her identificerer og klargør patienten sine behov, og ud af denne klargøring udvikles en relevant diagnose. Inden for korttidssygepleje, er det her sygeplejersken tager i mod patienten. Patienten vil i denne fase fortælle om sine sygeplejefaglige problemstillinger, det kunne for eksempel være på en operationsafdeling, hvor patienten for eksempel kunne fortælle, at problemet var en sten i urinvejene. 2. Identificeringsfasen: Efter problemet er defineret skal både patient og sygeplejerske tilkendegive deres forventninger og forestillinger om situationen. Ud fra konklusionerne skal der nu laves en plan for sygeplejen med henblik på at imødekomme patientens behov. Hvis vi tager udgangspunkt i vores eksempel fra orienteringsfasen, kommer patienten her med sine forventninger til operationen, ligeledes fortæller sygeplejersken om proceduren i forhold til den aktuelle patients situation. 3. Udforskningsfasen: Her er det sygeplejerskens opgave, at hjælpe patienten til at udforske sine tanker, følelser og egentlige forestillinger, som er knyttet til den oprindelige årsag til, at patienten søgte hjælp. Det er vigtigt at sygeplejersken støtter patienten i at tage eventuelle sundhedsfremmende valg. Hvis der kommer en patient der eksempelvis er nervøs, er der her mulighed for, at sygeplejersken kan hjælpe patienten med at håndtere sin situation. 4. Løsningsfasen: Patienten har fået den nødvendige hjælp fra sygeplejersken og andre støttepersoner, og patienten har derfor nu styrken til at stå alene. Dette kan opnås ved, at patienten har fået den nødvendige psykologiske støtte og kontakt gennem de tidligere faser. Efter patienten er blevet opereret, og har modtaget sin afsluttende behandling, udskrives patienten til eget hjem. (Eide & Eide 2011, s. 130) Vores empiri fortæller os, at det er vigtigt, at sygeplejersken udvikler en terapeutisk relation til patienten, hvilket disse fire faser bidrager til. Peplau beskriver nemlig, at disse fire faser må anerkendes, før det er muligt at opsætte gode planer for sygeplejen. Her indgår det, at sygeplejersken skal hjælpe patienten til at forstå sin sygdom og situation, og på den måde skal Side 14 af 33
sygeplejersken fungere som en terapeutisk kraft. (ibid., s. 131) Brugen af interpersonelle færdigheder kan støtte udviklingen af en terapeutisk relation mellem sygeplejerske og patient i dagkirurgiske sammenhæng. Forbedringer af færdigheder, som at lytte, empowerment og omsorg har potentiale til at øge patienternes tilfredshed inden for området. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 37) I en sygeplejerske-patient relation, er der brug for at skabe et miljø, hvor patienten føler sig tryg og hvor indsigt, meninger og tanker deles. Nogle patienter identificerer den følelsesmæssige tilstedeværelse, såvel som den fysiske tilstedeværelse af sygeplejersken som værende væsentlig i korttidssygepleje. Empati er et grundlæggende element af omsorg. Denne empatiske forståelse, er en særlig dimension i udviklingen af en omsorgsfuld relation. (ibid., s. 40) Peplau påpeger, at patienten placerer sygeplejersken i roller, alt efter hvad patienten har behov for, samtidig med at sygeplejersken også selv sætter sig ind i nogle roller ud fra hvad de selv finder vigtigt/rigtigt og dette er med til at modne og udvikle relationen. I spændingsfeltet mellem roller har sygeplejersken mulighed for at hjælpe patienten i retning af modning og udvikling. Peplau definerer seks forskellige og til dels overlappende roller som sygeplejersken kan have. Ud fra vores problemformulering har vi valgt at fremhæve: Rollen som en fremmed. Hun påpeger at i identifikationsfasen vil mange patienter se sygeplejersken som en fremmed, hvilket kan overraske mange sygeplejersker. Derfor understreger Peplau, at det som sygeplejerske er vigtigt at tage imod patienterne på samme måde, som man ville tage i mod en hvilken som helst anden person, nemlig med respekt og positiv interesse, da dette vil være med til at skabe en god relation. (Eide & Eide 2011, s. 131) Sygeplejerskens tilstedeværelse opfattes som værende værdifuld for patienternes helbredelse, hvilket indikerer det terapeutiske potentiale i sygeplejerskens rolle. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 38) Her kan også nævnes Kari Martinsen. Martinsen nævner, at vi må have respekt for hinandens forbeholdenhed. I starten af en samtale vil patienten altid være forbeholden med sin tillid og det er derfor vigtigt at sygeplejersken viser, at hun er patientens tillid værdi. Først her vil patienten turde vove sig frem og lægge nogle af sine problemer over i sygeplejerskens hænder. Hun siger, at det er vigtigt at være oprigtigt interesseret i patienten. Hvis interessen Side 15 af 33
for patienten opleves som uægte, vil der vækkes en mistillid. (Martinsen 2010, s. 153) Inden for korttidssygepleje er det derfor meget vigtigt at sygeplejersken er opmærksom på patientens behov og viser oprigtig interesse. Som Martinsen skriver, vil patienterne være forbeholden med sin tillid, hvilket også gør sig gældende på korttidsafsnit og det skal man som sygeplejerske respektere og samtidig vise, at man som sygeplejerske er patientens tillid værdi. 3.2 At kende patienten Som beskrevet tidligere, har de strukturelle ændringer reduceret mængden af tid, sygeplejersken tilbringer på at få viden om patienten. Det at kende patienten, er uundværligt i bestræbelsen på at skræddersy sygepleje til den enkelte patient. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2280) Ligeledes kan det at kende patienten hjælpe sygeplejersken til at genkende og behandle patienter som unikke individer, lette sygeplejerskers beslutningstagning, vurdering og evaluering af patienternes respons og støtte til et positiv patient resultat. Processen med at kende patienten afhænger af tilgængeligheden af tilstrækkelig tid, og forskning peger på at tidsbegrænsningerne i korttidssygepleje taler i mod det at kende patienten. Klinisk vurdering i sygepleje afhænger af at kende patienten, det betyder at sygeplejersken kender patientens typiske mønstre af svar og kender patienten som person. I forbindelse med korttidssygepleje, tillader tidsbegrænsningerne, den opgaveorienterede struktur og det høje niveau af teknologi, kun overfladiske muligheder for at kende patienten. (ibid., s. 2281) I studiet af K. Bundgaard et al. kom det frem at patienter tilknytter det at sygeplejersker kender patienten, med meget praktiske problemstillinger som vedrører behandling. En patient udtrykte, at alt hvad sygeplejersken behøvede at vide, var at patienten ønskede medicin. (ibid., 2283) Sygeplejerskerne i studiet debatterede det at kende patienten i forhold til, hvad de som professionelle har brug for at vide, for at være i stand til at hjælpe patienten gennem behandling på den bedste og mest sikre måde. Sygeplejerskerne beskrev det at kende patienten, som at få en fornemmelse af patienten og få en idé om den person der er inde i patienten. (ibid., s. 2282-2283) Vigtig information om patienten blev af sygeplejerskerne tæt forbundet med praktiske spørgsmål, såsom har patienten taget den ordinerede medicin, har patienten fulgt retningslinjerne for faste, har patienten brug for medicin, er patienten bange og Side 16 af 33
er det første gang patienten gennemgår undersøgelsen. Nogle gange kommer oplysningerne hurtigt frem, mens det andre gange kan være svært at få oplysningerne. (ibid., s. 2283) Som vi tidligere beskrev ud fra Martinsen, vil patienten være forbeholden med sin tillid i starten af relationen, nogle patienter vil hurtigere vise sygeplejersken tillid, mens andre er mere forbeholdne. En måde hvorpå sygeplejersken, kan få patienten til at åbne op, er ved at stille spørgsmål på en god måde. Dette er centralt når sygeplejersken, indleder og opbygger en relation til patienten. At stille spørgsmål er vigtigt både i forhold til at samle information, for at kunne yde den bedste sygepleje, men også for at kunne stimulere patienten til refleksion og skabe mening sammen. (Eide & Eide 2011, s. 266) 3.3 Tidligere oplevelser Ud fra empirien kom det frem, at patientens tidligere erfaringer oversættes til den måde de interagerer med sygeplejersken. Nogle patienter gav hurtigt deres tillid til sygeplejersken, og lod det være op til sygeplejersken at tage beslutningerne. Hvis patienten havde pårørende, som havde haft dårlige oplevelser i forbindelse med en given undersøgelse eller de selv tidligere havde haft en dårlig oplevelse, var patienten mere reserveret og det gør det svært for sygeplejersken at få en fornemmelse af patienten. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2283) De fleste patienter i empirien udviser en vis grad af angst overfor den kommende undersøgelse og patienterne udtrykte imidlertid deres angst forskelligt. For nogle patienter var selve proceduren, det som gjorde dem angste, for andre var det angsten for selve undersøgelsens udfald. Andre patienter havde tidligere erfaringer med selve proceduren eller generelt med sundhedsvæsnet, eller havde hørt om undersøgelsen fra andre, som kunne gøre dem angste. (ibid., s. 2284) Her kan vi kort koble Kari Martinsens teori på. Som tidligere nævnt arbejder hun med begrebet tillid. Normalt møder patienten sygeplejersken med forbeholden tillid, men står sygeplejersken overfor en patient som møder hende med mistillid, er det ud fra visse omstændigheder. Mistillid skabes først efter at tilliden er brudt. (Martinsen 2010, s. 150-151) Sygeplejerskerne i studiet, understreger relevansen af at kende patienternes tidligere erfaringer og værdsætter at have denne viden, da det kan påvirke patientens forløb. Sygeplejerskerne beskrev at de havde brug for at patienten fortalte om deres tidligere erfaringer, med egne ord, for at finde ud af hvad patienten allerede kendte til og hvad patienten havde brug for at vide. Nogle patienter var meget åbne og snaksaglige, og her fik Side 17 af 33
sygeplejersken hurtigt en fornemmelse af patienten. Nogle gange måtte sygeplejerskerne korte en samtale af, på grund af begrænsningerne for tid, rum eller anmodning fra læge eller andre. Sygeplejerskerne havde ikke brug for at vide hele patientens livshistorie, men hver information synes at være relevant hvis de kan være med til at ændre sygeplejen eller den information til den enkelte patients behov. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2284) Evnen til at afdække oprindelsen af patienternes angst var blandt sygeplejerskerne, anerkendt som et vigtigt aspekt i sygeplejen og denne viden blev taget med, når sygeplejen udførtes og planlagdes. (ibid., s. 2283) 3.4 Kommunikation I empirien var journalen en af de væsentligste kilder, til at få grundlæggende oplysninger om patienten. Journalen indeholder oplysninger om patientens identitet, sygehistorie, diagnose og indikation. Patienterne var af den opfattelse at sygeplejerskerne inden mødet, havde en grundlæggende viden om patienten som de kunne handle ud fra. Sygeplejerskerne derimod oplever at have dårlig mulighed for at læse om patienten, før mødet på grund af tidsbegrænsninger og høj udskiftning. Sygeplejerskerne oplevede at blive stresset af det faktum, at den næste patient allerede afventede deres opmærksomhed. I stedet for blot at forholde sig til tilgængeligheden af kilder med grundlæggende oplysninger, brugte sygeplejerskerne deres kommunikationsevner og deres sanser til at afdække de nødvendige oplysninger om patienten. (ibid., s. 2284) Der blev anbefalet, at sygeplejersker udvikler og forbedrer deres terapeutiske kommunikationsevner for at løse patientens behov. Dette omfatter at være oprigtigt til stede med patienten, at kunne lytte, være indsigtsfuld og være i stand til at forudse patienternes behov. En måde som kan forbedre sygeplejerskernes kommunikative færdigheder, er gennem uddannelse og træning. Flere studier peger på, at kommunikation blev identificeret som den væsentligste hindring i udviklingen af en terapeutisk relation. God kommunikation er kernen i den terapeutiske relation. Tidsbegrænsninger både i forhold til sygeplejersken, men også i forhold til varigheden af patients ophold, sætter dog nogle begrænsninger for udviklingen af den terapeutiske relation. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 38) I starten af mødet mellem patient og sygeplejerske benyttes small-talk, ikke blot for at udfylde tid, men også for at få en fornemmelse af patienten. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2284) Dette Side 18 af 33
kan overføres på det, Martinsen kalder for den almindelige hverdagsagtige samtale, som ligger til grund for fagsamtalen. Almensamtalen er med til at etablere forholdet mellem patient og sygeplejerske. (Martinsen 2010, s. 27) Forskellige kommunikative redskaber som for eksempel brug af humor, metaforer og billeder er velanset af sygeplejerskerne og de har god erfaring med brugen af dette, i forhold til at støtte og lette samtalen. Redskaberne kan også bevidst anvendes til, at gøre patienten mindre anspændt og gøre patienten mere afslappet. Gennem samtalen om praktiske spørgsmål, blev sygeplejersken opmærksom på patientens reaktioner og bekymringer. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2284) 3.5 Lytning Et andet kommunikativt redskab, som sygeplejersken kan benytte er lyttefærdigheder, som er afgørende for sygeplejersker i korttidssygepleje. At opfordre og lytte til patienternes spørgsmål om den kommende procedure, er også med til at berolige patienten. At sygeplejersken kan læse patientens nonverbale signaler og har gode lyttefærdigheder, gør at sygeplejersken kan vurdere patientens individuelle informationsbehov. Kendskab til patientens individuelle behov, gør det muligt for sygeplejersken at forbedre patientens forberedelse til forløbet. Aktiv lytning indebærer refleksion over, hvad der bliver sagt i modsætning til, at sygeplejersken tænker over, hvad hun skal gøre som det næste. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 38-39) Aktiv lytning omfatter også anvendelse af passende kropsholdning og gestus, som at nikke hovedet, interesseret ansigtsudtryk og brug af åbent kropssprog. Dette opfordrer patienten til at kommunikere yderligere med sygeplejersken. Det at lytte er ikke blot at være opmærksom på, hvad patienten har at sige, men også bemærke hvordan ordene bliver sagt, patientens timing, volum, pitch, accent og nonverbale aspekter som ansigtsudtryk og kropsholdning. At lytte aktivt til patienten sikrer at patienten får de individuelle behov opfyldt. (ibid., s. 38-39) Patienterne i empirien værdsatte sygeplejersker, som var i stand til at lytte og forklare proceduren på en forståelig måde. At sygeplejersken virkelig lyttede, og at patienten var deres primære fokus, fik patienterne til at føle sig unik. Manglende fokus fra sygeplejersken kunne mærkes i forbindelse med dokumentation eller ved andre praktiske opgaver. Når patienterne oplevede dette følte de sig ikke tilbøjelige til at kommunikere. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2284) Sygeplejerskens tilstedeværelse opfattes som værende værdifuld for patienternes Side 19 af 33
helbredelse, hvilket indikerer det terapeutiske potentiale i sygeplejerskens rolle. (Rogan Foy & Timmins 2004, s. 38) 3.6 Nonverbal kommunikation I kommunikationen mellem patient og sygeplejerske, består forståelsen af den anden af 55 % fra kropssprog og 38 % fra stemmen og kun 7 % fra de talte ord. (Bundgaard & Sestoft 2014, s. 523) Ud fra dette er det derfor relevant, at sygeplejersken er opmærksom på sit eget og ikke mindst patientens kropssprog. De nonverbale udtryksformer afslører ofte ens spontane reaktioner, også de reaktioner, som kan være mere eller mindre ubevidste for en selv. Nonverbal kommunikation er ofte mere tydlige og mere direkte end mange ord. Nonverbal kommunikation er med andre ord et responderende sprog. Det fortæller noget om begge parter i dialogen og ikke mindst om relationen mellem disse. Derfor er det vigtigt at lytte aktivt til patientens nonverbale sprog, så sygeplejersken bliver i stand til at opfange vigtig information om patienten, som kommer til udtryk nonverbalt. Gode nonverbale kommunikationsfærdigheder, kan sammenfattes i seks hovedpunkter: At have øjenkontakt, at have en modtagende og åben kropsholdning, at være henvendt til patienten gennem kropssprog, at følge patientens udsagn forstående med nik, bekræftende mmm eller beroligende berøring, at være afslappet, naturlig og venlig i stemme og bevægelser og til sidst at lade ansigtet udtrykke ro, tilstedeværelse og interesse. (Eide & Eide 2011, s. 198) Ud fra empirien kommer det frem at nonverbal kommunikation, hjælper sygeplejersken til at skræddersy en individuel sygepleje og til at behandle hver patient som unik. (Bundgaard, et. al. 2011, s. 2280) Den vigtigste funktion er at møde patienten, på en bekræftende, opmuntrende og bestyrkende måde og gennem dette kan skabe tillid og tryghed, som gør at patienten tør åbne sig og dele tanker og følelser. Nonverbal kommunikation er et vigtigt redskab til at opbygge en relation. Uanset hvilken patient, sygeplejersken har med at gøre, bidrager nonverbal kommunikation og bekræftende kommunikation til at skabe tillid, tryghed og motivation. (Eide & Eide 2011, s. 199) Side 20 af 33
3.7 Bekræftende færdigheder Til grund for brugen af bekræftende færdigheder, ligger anerkendelse af patienten og respekt for patientens integritet, frihed og ret til selvbestemmelse. (ibid., s. 220) Dette kan kobles over på Honneths anerkendelsesteori. Ifølge Honneth handler anerkendelse om at blive eller gøre en person socialt synlig, den der anerkender, offentligt giver til kende over for personen, at man anerkender vedkommende. Ved anerkendelse, ser man sig forpligtet til at holde sig selv velvillig over for personen. Det at blive anerkendt er et tegn på at være respekteret som et autonomt og individueret væsen. (Frederiksen 2007, s. 8-9) For at koble det over på opgavens problemstilling, bør sygeplejersken i mødet med patienten, være anerkendende i sin tilgang for på den måde at gøre patienten socialt synlig. Som beskrevet ligger anerkendelse til grund for brugen af bekræftende færdigheder. Brugen af bekræftende færdigheder, forudsætter og udtrykker respekt og interesse for patienten. Bekræftende færdigheder er empatiske og responderende færdigheder, som formidler umiddelbare, bekræftende og anerkendende svar på patientens udtryk. Færdighederne er med til at skabe tillid og tryghed, og er afgørende i at skabe en god relation. (Eide & Eide 2011, s. 220) Når sygeplejersken i praksis skal bruge de bekræftende færdigheder, handler det om at vise at man ser, lytter, følger med og forstår det patienten siger. I sammenhæng med nonverbal kommunikation, anvendes bekræftende færdigheder ved eksempelvis et bekræftende ja eller jeg forstår. Det handler altså om verbalt at give umiddelbare svar på det patienten siger, i form af korte, indskudte småord eller bemærkninger. På den måde viser sygeplejersken, at hun føler med patienten, forstår og lever sig ind i det patienten siger, uden at afbryde eller styre samtalen. Her er lytning også et vigtigt redskab. (ibid., s. 221) Et andet redskab som også hører under bekræftende færdigheder, er opmuntring og anerkendelse, som består i direkte at opfordre den anden til at fortsætte, uddybe eller fortælle videre. Det kan bidrage til at patienten åbner op og fortæller om et problem eller deler sine følelser. (ibid., s. 223) Nogle af patienterne fra empirien, havde svært ved at åbne op fordi de var angste, bekræftende færdigheder ville her være et oplagt redskab. Andre redskaber som høre under bekræftende færdigheder er: - At gentage nøgleord og udtryk - At reformulere - At spejle følelser Side 21 af 33