INDSATS MOD UNGDOMSKRIMINALITET i Brøndby Kommune

INDSATS MOD UNGDOMSKRIMINALITET i Brøndby Kommune

Indsats mod ungdomskriminalitet i Brøndby Kommune en sammenhængende plan FORORD Ungdomskriminaliteten har været faldende igennem en årrække både på landsplan og i Brøndby Kommune, hvilket jo er uhyre positivt. Selv om vi synes vi har et velfungerende SSP-samarbejde, så vil vi hele tiden have fokus på om indsatsen kan kvalificeres yderligere og det er her den fremtidige plan skal vise sit værd. Planen her udgør det redskab, som alle SSP-medarbejdere i Brøndby Kommune fremover skal bruge i deres daglige arbejde! Denne plan er gældende fra august 2015 frem til 31. december 2017. SSP-udvalget bakker op om planen og vil med stor interesse følge den indsats, der skal udføres, så vi får opfyldt de opstillede mål. Vi ønsker alle SSP-medarbejdere god arbejdslyst. Arno Hurup Christiansen, Formand for SSP-udvalget arbejde ud fra disse temaer, og værdierne skal derfor også indgå i arbejdet om den sammenhængende indsats mod ungdomskriminalitet i kommunen Baggrunden for planen er, at Brøndby Kommune ønsker en mere sammenhængende og koordineret tværfaglig indsats, der kan understøtte de i forvejen gode indsatser, der sker på langt de fleste fagområder i det forebyggende arbejde i Brøndby Kommune. Målet har været, at planen både skal give alle involverede aktører en retning for, hvad det forebyggende arbejde i Brøndby Kommune handler om, men i høj grad også at det skal være en plan, som bliver brugt i den daglige praksis i alle led af SSP-samarbejdet. Alle frontmedarbejdere i SSP-samarbejdet har været inddraget i udarbejdelsen af planen - både for at få deres relevante input, men i lige så høj grad for at øge ejerskabet til den endelig plan. INDLEDNING OG BAGGRUND I Brøndby Kommune har det kriminalpræventive arbejde i mange år været prioriteret højt. Det skal det også være fremover, og det sikres bedst ved løbende at se på hvilke mål, der er relevante at sætte sig i SSP-arbejdet og ikke mindst at se på, hvordan disse mål bedst muligt kan opnås i det tværfaglige samarbejde som SSP-samarbejdet jo er. Brøndby Kommune har med denne sammenhængende plan for en indsats mod ungdomskriminalitet et ønske om at styrke det arbejde, der gøres for at forebygge, at børn og unge udvikler en risikoadfærd og begyndende kriminel adfærd. Brøndby Kommune ønsker ligeledes at styrke indsatsen over for de børn og unge, der har en risikoadfærd, og som har påbegyndt en kriminel adfærd. Planen tager udgangspunkt i den vedtagne børne- og ungepolitik og skal som sådan ses som en direkte udmøntning af denne jvf. Serviceloven 19 stk. 3. Børn- og ungepolitikkens omdrejningspunkter tager udgangspunkt i følgende 5 temaer: 1. Familien som fundament i børn og unges liv 2. Kultur og bevægelse 3. Udfordringer og kompetencer 4. Inklusion og fællesskab 5. Tidlig indsats Brøndby Kommunes medarbejdere er forpligtede på at Planen er udarbejdet med rådgivningsbistand fra VISO i perioden fra efteråret 2014 frem til en endelig vedtaget plan i sommeren 2015. Processen har bestået af møder i planlægningsgruppen, indsamling af data, seminar samt et fælles SSP-netværksmøde med SSP-medarbejdere, der på den måde har været inddraget i forløbet. Endelig har planlægningsgruppen stået for at skrive den fremlagte plan. SSP-udvalget har godkendt den sammenhængende plan for en indsats mod ungdomskriminalitet i Brøndby Kommune. Planlægningsgruppen har bestået af Troels W. Lund (ungdomsskoleleder), Claus Jochumsen (SSP-lærer, UCN), Dina Hvass (sagsbehandler Børn og Familie), Morten Bach-Petersen (assisterende SSP-koordinator), Peter Jakobsen (projektleder Ungeindsatsen i Brøndbyøster), Poul Jacobsen (Politiet), Anne Madsen (leder af Ungehuset) og Jens Ansbjerg (SSP-koordinator). FORSTÅELSEN AF DEN KRIMINALPRÆVENTIVE IND- SATS I BRØNDBY KOMMUNE I Brøndby Kommune er den kriminalpræventive indsats baseret på en helhedsorienteret, koordineret og sammenhængende tilgang. Det betyder blandt andet, at der skal være et tæt tværfagligt samarbejde. Samtidig skal indsatsen foregå tidligt - her forstået som fra det øjeblik vi bliver opmærksomme på en problemstilling som vi kan handle enten proaktivt eller reaktivt på i SSP-samarbejdet. 3

Målene for indsatsen skal nås ved - også i SSP-samarbejdet - at lægge vægt på at arbejde ud fra børn og unges ressourcer, kompetencer og potentialer. BEGREBSAFKLARING Det Kriminalpræventive Råd har udarbejdet en model, som beskriver forståelse af forebyggelse af kriminalitet. Modellen indeholder 3 niveauer Opbyggende, Foregribende og Indgribende niveau. Niveauerne defineres således: FOREBYGGELSESTREKANTEN Opbyggende niveau Det opbyggende niveau er de brede indsatser, der generelt handler om at forbedre vilkårene både på et samfundsmæssigt og et individuelt plan. Foregribende niveau Det foregribende niveau favner også bredt, men her er der fokus på, at et problem opstår eller forværres. Indgribende niveau På det indgribende niveau skal der akut gribes ind, så kriminelle hændelser ikke opstår eller gentager sig. Ved kriminalitet forstås handlinger, der bryder en strafsanktioneret retsnorm. Kilde: http://www.dkr.dk/forebyggelse-af-kriminalitet Hjemmebesøg INDGRIBENDE INDSATS Misbrugsbehandling UIB Bekymringssamtaler 50 undersøgelse Med udgangspunkt i Det Kriminalpræventive Råds grundlæggende begreber i arbejdet med forebyggelse i et helhedsorienteret perspektiv, ser den kriminalpræventive indsats for Brøndby Kommune således ud. SSP-netværksarbejde med grupper/individer Det særlige tilbud i BK Pigeklubben, Værestedet, Satelitten, Bækkelund mm Bekymringssamtaler Forebyggelse af pjæk FOREGRIBENDE INDSATS Ungebehandlingen UIB Konflikthåndtering Ungdomsskolen Tryghed i bymiljø Kompetencecentre særligt tilrettelagte forløb Sejlerhuset og Friluftskonsulent Opbyggende undervisning i kommunens 3 folkeskoler og 10. klasseskolen herunder bl.a. undervisning i social pejling og social baggrund OPBYGGENDE INDSATS Foreningsliv UU-vejledning Ungdomsskolen Inklusion Ungdomsklubber 4

MÅLGRUPPEBESKRIVELSE Opbyggende niveau: Den brede gruppe af børn og unge i Brøndby Kommune, hvor formålet er forebyggelse af, at børn og unge udvikler risikoadfærd og begyndende kriminalitet. Opgaven på dette niveau varetages af skoler, fritidstilbud, Ungdomsskolen, foreninger og kommunale ungeprojekter. I Brøndby Kommune er en stor del af ungdommen aktive i de mange fritidstilbud. SSP-netværkene rummer de nævnte kommunale aktører. Desuden forestår SSP-netværkene kontakt og samarbejde med foreninger. Netværkene indgår her som en samarbejdspartner med en vigtig koordinerende rolle i forhold til de unges fritidsliv. Foregribende niveau: Børn og unge med risikoadfærd. Formålet på dette niveau er en indsats for at reducere risikoadfærden. Opgaven varetages af skoler, gademedarbejdere, socialpædagogiske medarbejdere. Her gælder det ligeledes, at SSP-netværkene har en nøglerolle i kortlægning, koordinering og udviklingen af sammenhæng i den tværfaglige opgaveløsning. Indgribende niveau: Børn og unge med risikoadfærd og begyndende/gentagen kriminalitet. Formålet er at gribe ind akut og at reducere recidiv - altså forebygge ny risikoadfærd og kriminalitet. Børne- og Familieafdelingen, socialpædagogiske medarbejdere, skoler, gademedarbejdere koordinerer den relevante tværfaglige indsats, der skal iværksættes i SSP-netværkene og i øvrige relevante tværfaglige sammenhænge. SSP-strukturen i Brøndby Kommune Kredsråd Kommunalbestyrelse Lokalråd SSP - udvalg SSP- Koordinationsgruppe Akutgruppe SSP-netværk Brøndbyvester SSP-netværk Brøndby Strand SSP-netværk Brøndbyøster 5

6 BRØNDBYS ORGANISERING AF SSP-SAMARBEJDET Kredsrådet er et strategisk niveau bestående af politidirektøren og de 11 kommuners borgmestre i Københavns Vestegns Politikreds. Lokalrådet er et operationelt niveau, der behandler spørgsmål vedrørende kommunen og politiets samarbejde om bekæmpelse af kriminalitet, forebyggelse og kriminalitetsudvikling. Der er et lokalråd i hver kommune. Lokalrådet er sammensat af repræsentanter for politiet og de kommunale forvaltninger. SSP-udvalget er det politiske niveau i SSP-samarbejdet. SSP-udvalget består af formændene for de stående udvalg - undtaget Teknik- og Miljøudvalget og en repræsentant for Københavns Vestegns Politi. Derudover er Direktøren for Socialforvaltningen, Direktøren for Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen, Fagchefen for Idræt og Bevægelse samt SSP-koordinatoren med i SSP-udvalget. SSP-udvalget behandler spørgsmål om den lokale kriminalitetsudvikling i Brøndby kommune. SSP-udvalget kan ligeledes godkende konkrete kriminalpræventive initiativer og anbefale indsatser til videre behandling i fagudvalg og Kommunalbestyrelse. SSP-koordinationsgruppen har en overordnet koordinerende rolle i SSP-samarbejdet. SSP-koordinationsgruppen består af SSP-koordinator, SSP-lærer fra 10. klasseskolen, assisterende SSP-koordinator, sagsbehandler fra Børn og Familie, repræsentant for lokalpolitiet samt leder af Ungdomsskolen. SSP-koordinationsgruppen har til opgave at forberede sager til SSP-udvalget, drøfte generelle tendenser i kriminalitetsudviklingen, forestå temadage, forslag til kurser samt tilrettelægge SSP-seminarer. Akutgruppen er en arbejdsgruppe, der handler i specifikke sager. Akutgruppen består af repræsentant for lokalpolitiet, en sagsbehandler fra Børn og Familie samt SSP-koordinatoren. Akutgruppen gennemgår hver uge politiets liste med børn og unge under 18 år som politiet har været i kontakt med i den forløbne uge. Akutgruppen fordeler opgaver til sagsbehandlere, skoler og gademedarbejdere, der har til opgave at sikre en hurtig indsats. Akutgruppen visiterer endvidere potentielle sager til konfliktmæglinger. SSP-netværkene er etableret i alle tre bydele. De tre SSP-netværk består af repræsentanter fra lokalområdet: SSP-lærere, sagsbehandlere, politiet, Sundhedsplejen, SFO-medarbejdere, gademedarbejdere, Ungdomsskolen, medarbejdere fra socialpædagogiske institutioner, UU-vejledere og boligsociale medarbejdere. Konsulent, Politi, Gadeplan og SSP-lærere er centrale aktører i SSP-netværkene. SSP-netværkene kortlægger børn og unges risikoadfærd og kriminalitetsudviklingen i bydelen. Der sker en koordinering af opgaver, og der udpeges tovholdere i konkrete opgaver. Der sker endvidere en tværfaglig videndeling samt orientering om relevante undersøgelser og nye initiativer på landsplan.

VISIONER OG FORMÅL Det overordnede formål med SSP-samarbejdet i Brøndby Kommune er: At forebygge, at børn og unge får en risikoadfærd At forebygge kriminalitet blandt børn og unge At sikre et velfungerende samarbejdsnetværk, hvor kompetencer og kommandoveje er tydelige. Det skal denne plan være med til at opfylde. Konkret skal ssp-samarbejdet i Brøndby Kommune: På det opbyggende niveau: Medvirke til, at alle børn og unge i Brøndby Kommune får en god opvækst og et godt socialt netværk. På det foregribende niveau: Skabe og støtte initiativer, der aktivt kan være med til at modvirke uhensigtsmæssige adfærd blandt børn og unge. På det indgribende niveau: Gribe ind og igangsætte en målrettet og specifik indsats, der kan forhindre, at en uhensigtsmæssig kriminel adfærd udvikles eller fortsættes. Det overordnede mål med SSP-samarbejdet er: At kriminalitetsniveauet for de 15-17 årige falder til niveauet for 2012 inden 2017, og At kriminalitetsniveauet for de 10-14 årige ikke stiger fra det nuværende niveau. Kommunetabel 1. Antal mistænkte/sigtede personer og antal forhold fordelt efter aldersgruppe, 2001-2014 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 10-14 årige 15-17 årige Personer 44 25 49 50 41 39 46 43 34 16 24 30 22 23 Forhold 73 47 61 93 59 66 76 65 74 20 39 42 25 29 Personer 44 47 54 65 66 49 59 62 61 81 68 48 39 67 Forhold 67 99 106 131 156 99 157 98 96 170 137 82 53 106 FOKUSPUNKTER I DET KRIMINALPRÆVENTIVE AR- BEJDE I BRØNDBY KOMMUNE De følgende fokuspunkter er valgt på baggrund af den aktuelle viden, som er tilvejebragt i SSP-samarbejdet og i relevante regionale og nationale undersøgelser. Denne viden er blevet drøftet i SSP-samarbejdet, og det har resulteret i udpegningen af de konkrete fokuspunkter. FOKUSPUNKTERNE, SOM SKAL PRIORITERES I DEN KOMMENDE PERIODE 2015-2017: 1. Øget trivsel i skolen med særligt fokus på fravær 2. Sikring af gode skoleskift og overgange 3. Forebyggelse af misbrug af rusmidler blandt børn og unge 4. Bedst mulig udnyttelse af gadeplansarbejdet som f.eks. sociale brobyggere 5. Forebyggelse af radikalisering 6. Sikring af den bedst mulige dækning på fritidsområdet 7. Kortlægning - af børn og unge i forhold til risikoadfærd, begyndende kriminalitet og gentagen kriminalitet Derudover er der følgende områder, som enten er lokalbestemte eller som ikke er tidsbestemte til en særlig periode: 1. Videndeling, herunder intern og ekstern viden om børn, unge, forebyggelse og kriminalitet, lovgivning mv. 2. Inddragelse af lokalsamfundet og eksterne parter som eksempelvis Red Barnet, Røde Kors m.fl. 3. Motivationsarbejde over for børn og unge 4. Forældresamarbejde på alle niveauer 7

1 Øget trivsel i skolen med særligt fokus på fravær Trivsel i skolen er velbeskrevet i forskningen som en af de væsentligste faktorer, der kan forebygge risikoadfærd og kriminalitet. Se bl.a. Flemming Balvig, Lovlydig Ungdom 2010. Derudover viser Ungeundersøgelsen på Vestegnen fra 2012 (se Ungeundersøgelse på Vestegnen 2012 på www.sspbrondby.dk), at 21 % af eleverne ikke bryder sig om eller er ligeglade med skolen. Undersøgelsen viser endvidere, at 18 % af eleverne har pjækket én eller flere gange. Endvidere er det gennemsnitlige elevfravær i Brøndby Kommune lidt over 7 %, mens landsgennemsnittet ligger på lidt mere end 5 %. SSP-samarbejdet ønsker at bidrage til at øge trivslen blandt eleverne i skolen på alle klassetrin. Indsatsen skal både rette sig mod alle skolens elever, mod elever, der udviser begyndende tegn på ikke at trives og mod elever, der direkte mistrives. Herunder vil vi have særligt fokus på at mindske det ulovlige fravær blandt kommunens elever. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Alle elever skal have undervisning ud fra kataloget for den forebyggende undervisning jvf. Katalogets indsatser. (Katalog over den forebyggende undervisning i folkeskolen. Se www. sspbrondby.dk) Aktiviteter i frikvartererne. Herunder, om det er muligt at gøre skolens legeområder mere inspirerende. Sikre at skolerne er mere inspirerende og lækre Vi vil undersøge muligheden for, om nedenstående er muligt at gennemføre: Forældrekontrakter /forventningsafstemning allerede fra børnene begynder i klasserne. Venskabsklasser. Undersøge, om det er muligt at skabe et system med Venskabsklasser på kommunens 3 folkeskoler. At undervisningen i Social Kapital/ Social Pejling samt UV-materialet Tackling er gennemført jvf. kataloget. Indsatsen evalueres en gang årligt: Er der behov for justeringer i katalogets indhold, gennemføres disse. Skoleledelse i tæt samarbejde med SSP-lærere SSP-koordinationsgruppen og skoleledelser Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: 8

Det foregribende niveau: Elever med begyndende ulovligt eller meget fravær skal have samtaler med enten SSP-lærer eller anden lærer om mulige årsager og hvordan det kan sikres, at fraværet stopper. Forældrene inddrages i forløbet. Det vurderes om PPR og/eller øvrige faggrupper skal involveres. Kontakten til forældrene tages inden for en uge efter, at det begyndende ulovlige fravær eller meget fravær er konstateret. Elever, der på anden måde udviser begyndende tegn på ikke at trives på anden måde skal ligeledes have samtaler med SSP-lærer eller anden lærer, hvor forældrene inddrages. Denne kontakt skal ligeledes ske inden for en uge efter, at begyndende tegn på, at eleven ikke trives, er konstateret. Eksempelvis skal elever i konflikt tilbydes konfliktmægling ved de episoder, der er relevante for denne metode. Der udarbejdes retningslinjer for denne indsats. Alle kender retningslinjerne, og de er effektueret. SSP-koordinationsgruppen og skoleledelser Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: 9

Det indgribende niveau: Elever, der har meget ulovligt fravær, som udviser risikoadfærd og/eller som har begået kriminelle handlinger skal have et hjemmebesøg af enten SSP-lærer eller tilbydes samtale hos en sagsbehandler. Der skal tages initiativ til denne kontakt med forældrene inden for en uge efter, at de ovennævnte forhold er konstateret. Hvem der tager samtalen afgøres ud fra eksisterende viden om eleven og familien. I praksis er det Akutgruppen, der giver besked til enten skolerne eller til sagsbehandlere om at handle på begået kriminelle handlinger. På dette niveau afdækker skolen om det er relevant at inddrage øvrige faggrupper. Er det et fritidsliv med høj grad af risikoadfærd kan det være, at aktører fra fritidsområdet skal inddrages. Underretning overvejes/foretages. Indsatsen evalueres en gang årligt: Er forældrene inddraget, har der været hjemmebesøg af SSP-lærer eller anden relevant fagperson? Er der indledt samarbejde mellem skolen og øvrige relevante fagpersoner? SSP-koordinationsgruppen og skoleledelser 10

2 Sikring af gode skoleskift og overgange En del børn og unge, der i forvejen er sårbare kan være ekstra udsatte ved skift i deres liv. Et skift i omgivelser - både de fysiske, nye kammeratskaber/fællesskaber og nye voksne kan opleves som svært eller være en direkte belastning, hvis man har mangel på selvværd eller har udfordringer i sine faglige eller sociale kompetencer og/eller sociale forhold i øvrigt. Nogle af disse skift er en risikofaktor, uden direkte at være årsag til risikoadfærd eller kriminalitet. Det drejer sig eksempelvis om skoleskift. Tilbagemeldingerne fra SSP-Seminar 2015 var, at børn/unge ofte ikke får en optimal overlevering, når de skifter fra et tilbud til et andet. Overordnet mål: SSP-samarbejdet vil sikre, at der udarbejdes procedurer, mhp. at gøre disse skift så gnidningsløse som muligt, så børnene og de unge får så god en ballast med sig i deres videre uddannelse som muligt. Det drejer sig også om skiftet fra skole til ungdomsuddannelse, der for nogen unge kan være forbundet med udfordringer. Her er målet også at give så gode og gnidningsløse skift som muligt ved at understøtte skiftene i det omfang, der er behov for det. Her skal der også formuleres initiativer, der understøtter målet. Disse udformes af UU-vejledere og SSP-koordinationsgruppen. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Der udarbejdes standardiserede retningslinjer for skoleskift internt i kommunen: Hvordan skal det gøres, så modtagende skole er godt forberedte på at tage imod eleven? Hvad skal afgivende skole give af informationer og hjælp til skiftet? Hvem skal være involveret fra afgivende og modtagende skole for at skiftet bliver en positiv oplevelse for alle parter? Procedurerne udarbejdes i et samarbejde mellem SSP-koordinationsgruppen og skolerne. Afgivende skole skal videregive de nødvendige oplysninger ved skoleskiftet/overgangen. At der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde procedurer inden august 2016. At afdække om der ved udgangen af 2017: stadig er elever, der ikke får en optimal overlevering ved interne skoleskift. Skolerne skal registrere disse skoleskift Skoleledere, SSP-netværkene, SSP-koordinationsgruppen og UU-vejledere. 11

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det foregribende niveau: Er der tale om elever, der har udvist begyndende risikoadfærd, SKAL skolelederne inddrage SSP- eller AKT-læreren ved skoleskiftet. Dette kan skabe en god mulighed for at eleven kan bakkes op omkring en god introduktion til den nye skole. Særligt, hvis eleven allerede på afgivende skole havde kontakt til SSP- eller AKT-lærer. Retningslinjer for disse elever beskrives ligeledes i de retningslinjer, der skal udarbejdes. For unge, der står foran skift til ungdomsuddannelse og som har udvist begyndende risikoadfærd, så SKAL UU-vejleder modtage de nødvendige oplysninger om disse forhold og, at disse forhold drøftes med den unge og forældrene for at forebygge, at risikoadfærden betyder, at den unge dropper ud af uddannelsen. På dette niveau skal der ligeledes overvejes om gademedarbejdere/ fritidstilbud skal indtænkes i en koordineret indsats. Der er udarbejdet procedurer vedr. problematiske skoleskift. Disse procedurer fremlægges for skoleledergruppen. SSP-koordinationsgruppen, Skolelederne. 12

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det indgribende niveau: For elever, der skal skifte skole og som har en høj grad af risikoadfærd og som har begået kriminelle handlinger skal der ligeledes udfærdiges retningslinjer, så skiftet sker til elevens bedste. Det skal ligeledes overvejes om der skal inddrages eksempelvis kontaktperson, fritidstilbud eller andre aktører til at understøtte skiftet. Ved overgang fra skole til uddannelse SKAL det sikres, at skolen og UU-vejleder får de relevante informationer, der er til rådighed fra alle parter, så vejledningen og eventuelle understøttende indsatser kan håndteres. Der aftales altid, hvem der er tovholder på konkrete sager. Derfor SKAL eksempelvis Satellitten, Værestedet, Pigehuset m.fl. videregive deres relevante viden om enkelte elever til skole og UU-vejleder. Forældre inddrages undervejs i hele forløbet. Der er udarbejdet procedurer vedr. problematiske skoleskift. Disse procedurer fremlægges for skoleledergruppen. SSP-koordinationsgruppen og Skolelederne 13

3 Forebyggelse af misbrug af rusmidler blandt børn og unge Misbrug af rusmidler kan på mange måder betyde, at børn og unge ikke får et godt liv med gode udviklingsmuligheder. Det kan blandt andet betyde, at man ikke opnår en god læring i skolen, at man ikke får udviklet sine sociale kompetencer på en hensigtsmæssig måde, og at man er mere udsat for at komme i konflikter med andre. En tidlig debut med eksempelvis alkohol og hash forstærker risikoen for senere i livet at udvikle et storforbrug af rusmidler. Der er 11 % af eleverne i 5. - 10. klasse, der ryger dagligt eller lejlighedsvis. Det er højt sammenlignet med resten af kommunerne på Vestegnen. (Ungeundersøgelsen, 2012). Brøndby Kommune ligger lavest blandt kommunerne på Vestegnen, når man gør op, hvor mange unge, der har prøvet at være fulde. 7 % af eleverne i 5. - 10. klasse har prøvet at ryge hash inden for de seneste 30 dage. Dette er ligeledes højt sammenlignet med resten af kommunerne på Vestegnen. Med baggrund i tallene fra Ungeundersøgelsen i 2012 har Brøndby Kommune naturligvis også et fokuspunkt om forebyggelse af misbrug af rusmidler. Målet er at forebygge brug og misbrug af rusmidler i Brøndby Kommune, ved at sikre at både de unge og fagpersonerne omkring dem, er rustet til at håndtere det. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Gennemførelse af social pejling på 5. klassetrin og undervisning i materialet Tackling fra 6. - 8. klassetrin, Begge undervisningsmetoder har en dokumenteret effekt på elevers brug af rusmidler(ringstedforsøget m.fl.). Alle SSP-medarbejdere har et årligt møde med Ungebehandlingen med henblik på videndeling. Samarbejdsmuligheder undersøges i forhold til ungdomsuddannelser. Der evalueres en gang årligt: Er undervisningen i social pejling gennemført, Er undervisningsmaterialet Tackling gennemført på 6. og 8. klassetrin gennemført. Er Ungebehandlingen kendt af alle relevante fagpersoner, der har med unge at gøre ned til 7. klasse? SSP-lærere, SSP-koordinationsgruppen og Skoleledere Ungebehandlingen Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det foregribende niveau: Koordinationsgruppen udarbejder en handleguide, så alle medarbejdere kan håndtere indsatsen, når de møder unge, der har et begyndende forbrug. Herefter implementeres den på kommunens institutioner. Alle SSP-medarbejdere er klædt på til at tage samtaler med børn og unge om brug af rusmidler. Det gennemføres ved et årligt fælles SSP-netværksmøde, hvor Ungebehandlingen giver råd og vejledning samt ny viden inden for rusmiddelområdet. Det overvejes, om der skal udarbejdes en handleguide. Evaluering: Er det årlige møde med Ungebehandlingen gennemført? Vi skal have udarbejdet en handleguide med fælles retningslinjer for bekymringer. Denne handleguide skal være fuldt implementeret senest den 30/6 2016. SSP-medarbejdere, Ungebehandlingen og SSP-koordinationsgruppen. 14

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det indgribende niveau: Alle unge, der er i et misbrug af alkohol eller hash skal have tilbud om råd og vejledning af fagpersoner med den nødvendige viden. Er børn og unge i gang med et forbrug af hash og alkohol, skal det altid vurderes om det har et omfang, så der skal underrettes om det til Børneog Familieafdelingen. Undervejs i et forløb med børn og unge, der bruger rusmidler skal forældrene inddrages så tidligt som muligt. Det er den medarbejder, der har fået kendskab til forbruget, der skal kontakte forældrene og i givet fald foretage underretningen. Det skal ligeledes vurderes, om Ungebehandlingen kan inddrages tidligt enten med direkte rådgivning og vejledning eller som sparring, hvis der er behov for det undervejs i forløbet. Der evalueres en gang årligt på, om fagpersonerne føler, at de er klædt godt nok på til at gennemføre samtalerne med de unge, eller om der er brug for mere viden. Er det årlige møde med Ungebehandlingen gennemført? SSP-medarbejdere Ungebehandlingen SSP-koordinationsgruppen og Sagsbehandlere. 15

4 Bedst mulig udnyttelse af gadeplansarbejdet som for eksempel sociale brobyggere I Brøndby Kommune opleves det ofte, at der er børn og unge, der bruger det offentlige rum til ophold. Den seneste opgørelse fra gadeplansindsatsen, som er et øjebliksbillede viser, at de har kontakt til omkring 100 unge fordelt på kommunens 3 bydele. De 100 unge dækker både velfungerende unge og unge, der har udfordringer på den ene eller anden måde. Det er både helt naturlige måder at samles på, når børn og unge mødes og skal videre til en anden aktivitet. Det kan også være steder, der inviterer til ophold som eksempelvis ved multibaner, idrætsbaner og øvrige steder, der har faciliteter, der tiltrækker børn og unge. Derudover er der steder, hvor børn og unge opholder sig fordi, der er andre mennesker, butikker, grillbarer og lignende som eksempelvis ved S-stationer, center og kulturhuse. En mindre gruppe af disse børn og unge opholder sig de nævnte steder fordi de ikke benytter sig af andre fritidstilbud og denne gruppe kan ind i mellem både have en adfærd, der chikanerer andre borgere og de kan derved skabe en utryghed i området. Overordnet mål: Det er målet, at de unge oplever, at det er nemt at få kontakt til det kommunale system via gademedarbejderne som sociale brobyggere. SSP-samarbejdet ønsker via gadeplansarbejdet at være i dialog med de børn og unge, der opholder sig de nævnte steder for at forebygge risikoadfærd og at øge trygheden. Det er endvidere et mål, at gadeplansmedarbejdere fungerer som sociale brobyggere, bl.a. ved at: Skabe kontakt mellem unge/forældre og Børne- og Familieafdelingen, Fritidsafdelingen m.fl. Sluse de børn og unge, der har behov for det ind i eksisterende fritidstilbud og/eller i gang med eksempelvis uddannelse, arbejde, fritidsjob eller praktik for de unge, der har disse behov. Derudover skal gademedarbejderne medvirke til at skabe positive ændringer i adfærden hos de børn og unge, der udviser en risikoadfærd, og som skaber utryghed blandt øvrige borgere. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Gademedarbejderne (Ungeindsatsen i Brøndbyøster, Satellitten, gadeplansindsats i Brøndbyvester og Værestedet) skal både ved opsøgende arbejde på gadeplan, ved kontakt via skoler og institutioner skabe kontakt til børn og unge i Brøndby Kommune med henblik på at få en dialog med de børn og unge, der har behov for yderligere tilbud. Kontaktformen skal ske både direkte til de unge og ved henvisninger fra samarbejdspartnere om at tage kontakt. Kontakten skal endvidere skabes ved at lave aktiviteter på gadeplan for børn og unge - eksempelvis påske- og julestævner, streetfodbold, deltagelse på kulturdage, Store Legedag, Sommersjov mv. Gademedarbejderne dokumenterer deres arbejde løbende. Dvs. at de registrerer hvilke unge, de har haft kontakt med, hvad de har rådgivet/vejledt om, hvad de har foretaget af handlinger. Gademedarbejdernes kortlægning bliver løbende drøftet på netværksmøderne med henblik på mulige justeringer og ændringer i arbejdsform, indhold og netværkssamarbejde på tværs. Gademedarbejderne fremlægger tendenser i de unges adfærd for SSP-netværkene En gang om året drøftes gademedarbejdernes indsamlede data, afholdte aktiviteter og samarbejdsrelationer på tværs. Dette danner baggrund for mulige justeringer og ændringer i arbejdsform og indhold. Gadeplansarbejderne, i et tæt samarbejde med de aktører, der er relevante, herunder fritidstilbud, sagsbehandlere, politi, skoler m.fl. De indsamlede data fremlægges af gademedarbejderne én gang årligt for SSP-koordinationsgruppen på deres møde i maj/juni. 16

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det foregribende niveau: Når enkelte børn og unge samt grupperinger er afdækket, der har en begyndende risikoadfærd er det gademedarbejderens opgave at undersøge om der er andre initiativer i gang omkring det enkelte barn eller ung eller om der er behov for at igangsætte initiativer, der kræver at samarbejdspartnere inddrages. Dernæst skal forældrene inddrages i det videre arbejde, hvad enten det er gademedarbejderen selv, der sætter gang i et pædagogisk forløb/aktiviteter eller om det primært er en anden samarbejdsparter, der går i gang med et forløb/aktivitet. Gademedarbejderne dokumenterer deres arbejde løbende. Dvs. at de registrerer hvilke unge de har haft kontakt med, hvad de har rådgivet/vejledt om, hvad de har foretaget af handlinger. Gademedarbejderne fremlægger tendenser i de unges adfærd for SSP-netværkene Gademedarbejdernes kortlægning bliver løbende drøftet på netværksmøderne med henblik på mulige justeringer og ændringer i arbejdsform, indhold og netværkssamarbejde på tværs. Gadeplansarbejderne, i et tæt samarbejde med de aktører, der er relevante, herunder fritidstilbud, sagsbehandlere, politi, skoler m.fl. De indsamlede data fremlægges af gademedarbejderne én gang årligt for SSP-koordinationsgruppen på deres møde i maj/juni. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det indgribende niveau: Når de børn og unge som opholder sig i det offentlige rum har en risikoadfærd og begyndende kriminalitet, er det gademedarbejderens rolle at sikre sig, at der skabes kontakt mellem barnet eller den unge og de relevante aktører - herunder Børne- og familieafdelingen, Ungehuset, Ungdommens Uddannelsesvejledning, fritidstilbud, skoler, politi m.fl. Dette indebærer som oftest, at gademedarbejderen som metode skal opbygge en relation til barnet/den unge, der kan bruges til enten direkte at skabe en adfærdsændring eller skabe en motivation hos barnet/den unge, så de får kontakt til relevante aktører. Undervejs skal både underretning (hvis relevant) og forældreinddragelse ske som et naturligt led i opgaveløsningen. Gademedarbejderne dokumenterer deres arbejde løbende. Dvs. at de registrerer hvilke unge de har haft kontakt med, hvad de har rådgivet/vejledt om, hvad de har foretaget af handlinger. Gademedarbejdernes kortlægning bliver løbende drøftet på netværksmøderne med henblik på mulige justeringer og ændringer i arbejdsform, indhold og netværkssamarbejde på tværs. Gadeplansarbejderne, i et tæt samarbejde med de aktører, der er relevante, herunder fritidstilbud, sagsbehandlere, politi, skoler m.fl. De indsamlede data fremlægges af gademedarbejderne én gang årligt for SSP-koordinationsgruppen på deres møde i maj/juni. 17

5 Forebyggelse af radikalisering Radikalisering er blevet et tema, der fylder både i offentligheden og i konkrete hændelser. Radikalisering er ikke et entydigt defineret begreb. Der er tale om en proces, som kan foregå på forskellige måder, og som kan ske både over en relativ kort tidsperiode, men også over længere tid. Der er ingen simple årsagssammenhænge, men radikaliseringen kan igangsættes på baggrund af mange forskellige faktorer og have forskellige endemål. Radikaliseringen kan komme til udtryk ved en støtte til radikale synspunkter eller ekstremistisk ideologi og kan også medføre accept af brugen af vold eller andre ulovlige midler for at opnå et politisk/religiøst mål (Kilde: Socialministeriet). Det er ikke muligt at opgøre omfanget af radikalisering af unge i Brøndby Kommune ud over, at der har været eksempler på det, og at det derfor skal være et fokuspunkt. Det er Brøndby Kommunes mål at forebygge radikalisering af børn og unge. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Primært skolerne skal arbejde bredt med trivselsfremmende initiativer. Det drejer sig både om at gennemføre emnerne i kataloget for den forebyggende undervisning i klasserne og fremme af det gode skole-/hjem samarbejde. Der skal ligeledes på fritidsområdet gøres en indsats for at sikre, at fritidstilbuddene er tiltrækkende for kommunens børn og unge og, at de har en pædagogisk kvalitet, der medvirker til at børn og unge får et fritidsindhold, der stemmer overens med deres behov. Se i øvrigt fokuspunkt 1,4 og 6 Er initiativerne i fokuspunkterne 1, 4 og 6 gennemført? Arbejdsgruppe bestående af de 4 særligt uddannede medarbejdere vedrørende radikalisering SSP-koordinationsgruppen 18

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det foregribende niveau: Er der begyndende tegn på radikaliseret adfærd/omgang med radikaliserede personer: 1 Observeres det, at nogle børn og unge marginaliseres eller indgår i grupper med risikoadfærd eller i grupper, hvor der også er eksempler på begyndende kriminalitet, skal skole, fritidstilbud eller anden aktør, tale med disse børn og unge med henblik på at motivere barnet eller den unge til at ændre adfærd. 2. Aftaler om rolle- og opgavefordeling aftales aktørerne imellem og der følges løbende op på indsatsen via kortlægningsarbejdet på SSP-netværksmøderne. 3. Forældreinddragelse skal ske kontinuerligt i forløbet. 4. Er der brug for sparring om børn og unges adfærd, er det muligt at kontakte den gruppe af medarbejdere, der har modtaget særlig uddannelse inden for emnet (kontakt Jens Ansbjerg). 5. Udbredelse af viden om radikalisering til fagpersoner. Registrering af henvendelser og indholdet i henvendelserne. Vurdering af aftaler mellem aktørerne i forhold til opgaven. Har forældreinddragelsen positiv effekt på opgaven. Opleves den modtagne sparring hjælpsom. Vurdering om procedurer skal justeres. Arbejdsgruppen sikrer udbredelse af viden eventuelt fra eksterne fagpersoner. Arbejdsgruppe bestående af de 4 særligt uddannede medarbejdere vedrørende radikalisering og SSP-koordinationsgruppen 19

Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det indgribende niveau: Har barnet eller den unge en adfærd, hvor der i ord eller handling (kan være trusler, vold, chikane eller forstyrrende adfærd i skolen mm, der relateres til radikalisering) observeres forhold, der skal handles på: 1. Skal der tales med barnet/den unge og med øvrige kolleger om det observerede, 2. Ledelse og forældre inddrages og eventuelt politiet. 3. Almindelig procedure ved bekymring for et barn eller en ung følges med hensyn til underretning. 4. Aftaler om rolle- og opgavefordeling aftales aktørerne imellem 5. Der skal ligeledes tages kontakt til den gruppe af medarbejdere, der har modtaget særlig uddannelse inden for emnet (kontakt Jens Ansbjerg), der kan give sparring i forhold til vurdering af observationer, vurdering af om der skal ske en indberetning til Københavns Vestegns Politi om det observerede og/eller henvisning til mentor/samtale. 6. Udbredelse af viden om radikalisering til fagpersoner. Registrering af henvendelser og indholdet i henvendelserne. Vurdering af aftaler mellem aktørerne i forhold til opgaven. Har forældreinddragelsen positiv effekt på opgaven. Opleves den modtagne sparring hjælpsom. Vurdering af, om procedurer skal justeres. Arbejdsgruppen sikrer udbredelse af viden eventuelt fra eksterne fagpersoner. Arbejdsgruppe bestående af de 4 særligt uddannede medarbejdere vedrørende radikalisering og SSP-koordinationsgruppen. 20

6 Sikring af den bedst mulige dækning på fritidsområdet En vigtig faktor i børn og unges liv er et godt fritidsliv. Et godt fritidsliv kan dels stimulere interesser, kompetencer og øge børn og unges sociale netværk, hvilket er beskyttelsesfaktorer, der modvirker risikoen for risikoadfærd og kriminalitet. Det er derfor vigtigt, at Brøndby Kommune tilbyder kvalitative fritidstilbud til kommunens børn og unge. Det er samtidig vigtigt, at disse fritidstilbud er i overensstemmelse med børn og unges behov herunder i forhold til målgrupper, alder, køn. Kommunen har igennem flere år politisk valgt at prioritere fritidslivet for de unge gennem en lang række gratis tilbud og aktiviteter løbende over hele året. SSP-samarbejdet har i den forbindelse som mål at være medvirkende til, at undersøgelsen af fritidstilbuddene gennemføres. Det er Brøndby Kommunes mål at afdække, hvorledes fritidstilbuddene i Brøndby Kommune dækker målgruppen af børn og unge og deres behov samt hvordan åbningstiderne er fordelt. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: En større fritidsundersøgelse gennemføres på alle kommunens skoler ultimo maj 2015 og skal blandt andet have det formål at kortlægge de unges fritidsbehov og ønsker. Undersøgelsen skal yderligere have det formål at få klarhed på de unges nuværende fritidsvaner. Endvidere skal den danne grundlag for det fremtidige arbejde på fritidsområdet. Det foregribende niveau: Forestående og gennemførte fritidsaktiviteter analyseres og evalueres løbende med henblik på eventuelle til justeringer, således aktiviteter og fritidstilbud kan blive udnyttet maksimalt. Et mangfoldigt og forskelligartet fritidstilbud skal ramme så mange unge som muligt og på den måde bidrage til et meningsfuldt fritidsliv. Det indgribende niveau: Akutte fritidstilbud til specielle målgrupper af unge vil kunne etableres inden for overskuelig tid. Det er også muligt i visse aktiviteter indenfor kort tid at ændre tid og sted. De unges egne behov og forslag vil altid her tages i betragtning for at løse problemer således tiltrækning og fastholdelse er størst. SSP-samarbejdet i samarbejde med boligsociale medarbejdere vil afdække fritidstilbuddene i løbet af 2015. Ungdomsskolens fritidsundersøgelse indgår som en del af den samlede undersøgelse. Årlig status: - Hvad er iværksat - Giver undersøgelsen af de unges fritidsforbrug anledning til justeringer af fritidstilbuddene. Årlig status: - Hvilke akutte fritidstilbud har der været igangsat - Vurdering af disse tilbuds effekt. - Status fremlægges for SSP-koordinationsgruppen. SSP-koordinationsgruppen vil i samarbejde med øvrige relevante afdelinger i Brøndby Kommune konkludere på undersøgelsen og give anbefalinger til justeringer på fritidsområdet. Ungdomsskolen registrerer fritidsforbruget via fritidsundersøgelsen. SSP-koordinationsgruppen vurderer og konkluderer på undersøgelsen og giver anbefalinger til justeringer på fritidsområdet. Ungdomsskolen og Ungeindsatsen i Brøndbyøster/Værestedet registrerer de igangsatte fritidstilbud og forelægger dem for SSP-koordinationsgruppen i maj/juni. 21

7 Kortlægning - af børn og unge i forhold til risikoadfærd, begyndende kriminalitet og gentagen kriminalitet Tilrettelæggelse af opgaver i det forebyggende arbejde i Brøndby Kommune kræver, at der er en indsigt i, hvilke problemstillinger, der rører sig blandt børn og unge i kommunen. Derfor skal der løbende foretages en kortlægning af risikoadfærd, begyndende kriminalitet og gentagen kriminalitet blandt børn og unge i Brøndby Kommune. Kortlægningen anvendes til efterfølgende at kunne tilrettelægge den mest hensigtsmæssige indsats. Det er målet, at SSP-samarbejdet i Brøndby Kommune er forankret i konkret viden fra nationale og lokale undersøgelser og drøftelser. Derfor vil SSP-Brøndby både sikre at relevant faglig viden på nationalt plan bliver inddraget samt gennemføre en årlig kortlægning af risikoadfærd, begyndende og gentagen kriminalitet blandt børn og unge i alle tre bydele i Brøndby Kommune. Det vil vi gøre ved Det vil vi måle ved Aktører: Det opbyggende niveau: Børn og unges trivsel og mistrivsel gennemgås og drøftes med henblik på at få et solidt og fælles grundlag at iværksætte indsatser på: Hvor mange og hvilke børn og unge i Brøndby Kommune angiver, at de trives/mistrives og/eller har risikoadfærd. Dette vil ske ud fra forskellige landsdækkende undersøgelser, fx Trivselsundersøgelsen (Folkeskoleområdet, www.uvm.dk) samt Ungeundersøgelsen (www.skolesundhed.dk.) Derudover vil Ungdomsskolen gennemføre en undersøgelse i 2015 for at afdække de unges fritidsliv. Det foregribende niveau: På de månedlige SSP-netværksmøder gennemgås de børn og unge, der har udvist risikoadfærd, der både kan handle om sociale problemstillinger, rusmidler, adfærd, fravær, omgangskreds, familiære forhold m.m. På dette niveau kortlægges hvilke børn og unge, der har udvist risikoadfærd og eventuelt omgås andre børn og unge, der har begået kriminalitet og har andre risikofaktorer. Det undersøges ligeledes om disse børn og unge har beskyttelsesfaktorer, der skal fokuseres på i en kommende indsats. Det kunne være skoletrivsel, forældre, der byder ind, god kammeratskabskreds mm. Kortlægningen af de unge skal også indeholde en kortlægning af køn og alder. Ny viden og forskning fremlægges på det årlige SSP-seminar i marts måned med henblik på at skabe en fælles platform for viden. Kortlægningen vil tillige foregå i samarbejde med Ungehuset, da vi også vil have fokus på unge over 18 år. Niveauet sammenlignes med tendenser i andre kommuner og med landsdækkende undersøgelser. SSP-koordinationsgruppen Ungehuset De tre SSP-netværk og eventuel inddragelse af eksterne aktører (DKR, Socialstyrelsen m.fl.). SSP-koordinationsgruppen, Ungehuset, de 3 SSP-netværk og eventuel inddragelse af eksterne aktører (DKR, Socialstyrelsen m.fl.) 22

Det indgribende niveau: Omfanget af børn og unge, der har en høj grad af risikoadfærd og som har begået kriminalitet afdækkes med henblik på at vurdere, hvordan kriminalitetsbilledet ser ud i Brøndby Kommune. Niveauet sammenlignes med tendenser i andre kommuner og med landsdækkende og regionale undersøgelser. SSP-koordinationsgruppen Ungehuset, de tre SSP-netværk og eventuel inddragelse af eksterne aktører (DKR, Socialstyrelsen m.fl.) Ikrafttræden, dokumentation og evaluering Den sammenhængende plan træder i kraft medio august 2015. Planen bliver offentliggjort på kommunens hjemmeside og bliver derudover formidlet til alle SSP-medarbejdere, skoler, fritidsinstitutioner, til boligsociale medarbejdere, politiet, Ungehuset og øvrige relevante medarbejdere og afdelinger. SSP-koordinationsgruppen gennemgår planens fokuspunkter i marts 2016 med henblik på en revision af indsatserne til videre drøftelse af relevante dele i SSP-netværkene. Eventuelle justeringer forelægges SSP-udvalget til godkendelse. Denne plan er gældende fra august 2015 frem til 31.12. 2017. Efterfølgende bliver der udarbejdet en plan, der gældende for hver ny byudvalgsperiode - altså med en varighed på fire år. Målinger på de opstillede fokuspunkter foretages af de tre SSP-netværk forud for afviklingen af det årlige SSP-seminar. Revisionen af planen vil følge samme proces som i arbejdet med indeværende plan. 23

BRØNDBY KOMMUNE Brøndby Kommunes Trykkeri