Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet
Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt og rart for børn og unge at vokse op. Dette kræver bl.a. en begrænsning af ungdomskriminaliteten og at risikoen for at unge på sigt udvikler en kriminel livsstil mindskes. Planen beskriver, hvordan Frederikshavn Kommune i SSP regi har arbejder med at begrænse ungdomskriminaliteten i kommunen og yde en tidlig og forebyggende indsats. Med udgangspunkt i aktuelle og relevante indsatsområder, udarbejdes der hvert år en handleplan for Lokalrådet i Frederikshavn Kommune. Handleplanen er omdrejningspunktet for kriminalitetsbekæmpelsen og den kriminalpræventive indsats, herunder indsatsen mod ungdomskriminalitet. Planen retter sig både mod det alment forebyggende arbejde med alle børn og unge i kommunen og mere specifikt mod det forebyggende og begrænsende tiltag med børn og unge i kommunen, som helt konkret er i risikogruppen for at blive involveret i det kriminelle miljø. Årsagerne til at en ung vælger at begå kriminalitet, er både mange og af forskellig art. Det er derfor essentielt, at tilgangen til det præventive arbejde er et fælles anliggende mellem forskellige aktører i kommunen. Vi skal tænke både tværfagligt og tværsektorielt, idet koordinering mellem aktørerne og kortlægningen af indsatsmulighederne kan være det, der gør forskellen på gode intentioner og reelle resultater.
Det kriminalitetsforebyggende arbejde i Frederikshavn Kommune har fokus på at arbejde ud fra evidens på området. Det er derfor vigtigt at have for øje, at de tiltag der sættes i værk rent faktisk har en effekt. Derfor er vi altid opmærksomme på forskning på området samt på at evaluere tiltag og projekter. Desuden har vi særlig fokus på forebyggelsesmetoden Social Norms Approach, oversat af forskerne til Normativ Spejling, hvor der arbejdes med flertalsmisforståelser og sociale overdrivelser. Dette er bl.a. en af de metoder, som har vist en reel effekt i forhold til unges brug af rusmidler m.m. Normativ Spejling Social Norms Approach
Organisering af indsatsen I Frederikshavn Kommune er indsatsen for unge mellem 15 og 25 år samlet i Center for Unge, som er den unges samlede indgang til kommunen. Center for Unge repræsenterer både uddannelsesvejledning, beskæftigelsesindsats, familieområdet og handicap-, psykiatri og misbrugsområdet. Det er også i Center for Unge, at det forebyggende kriminalitetsarbejde i SSP er organiseret. SSP danner rammen om den overordnede tværfaglige indsats i kommunen i forhold til det kriminalitetsforebyggende arbejde. SSP består af ungdomskonsulenter og relationsmedarbejdere, som er ansat i Center for Unge. Medarbejderne samarbejder i vidt omfang med kommunens familieafdeling i forhold til de unge, som er under 15 år. Ungdomskonsulenterne koordinerer og udvikler kommunens kriminalpræventive arbejde, samt underviser på skoler og formidler viden til andre fagpersoner. Relationsmedarbejdernes opgave er, at opbygge relationer til udsatte unge, at rådgive og motivere unge bl.a. i forhold til misbrug, uddannelse og beskæftigelse, samt at etablere kontakt mellem målgruppen og det øvrige kommunale system. SSP er det lokale samarbejde mellem skolerne i kommunen, det sociale område og politiet.
I kommunen er der fire netværksgrupper (inddelt i distrikter), hvis formål er at sikre samarbejdet og koordinationen på området. Både omkring lokale problematikker og i forhold til konkrete unge. I dette netværkssamarbejde indgår en SSP-konsulent, SSP-lærere fra de enkelte skoler, samt repræsentanter fra distriktets fritidsklubber, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bo-hjemmestøtten, familieafdelingen samt to betjente fra politiet. SSP-udvalget skal udmønte de overordnede beslutninger, der træffes af Lokalrådet omkring det generelle og specifikke kriminalpræventive samarbejde. De skal ligeledes udvikle og være ansvarlig for kommunikationen i samarbejdet med ovenævnte netværksgrupper. SSP-udvalget træffer beslutninger om kriminalpræventivt samarbejde i kommunen, ligesom de uddelegerer kompetencer, så der hurtigt og smidigt kan handles på de opgaver, der skal løses.
Evidens på området Forskning viser, at der er nogle bestemte faktorer, som øger risikoen for, at en ung kommer ud i kriminalitet og på sigt udvikler en kriminel livsstil. Ligeledes er der påvist bestemte faktorer, som beskytter en ung mod at komme ud i kriminalitet, og som mindsker risikoen for en eventuel gentagelse for de unge, som har begået en lovovertrædelse. Risikofaktorerne for de unge er: y Personligt: Dårlige verbale evner, positiv overfor antisocial adfærd, psykiske symptomer, fjendtlige antagelser om andre y Familiært: Manglende opsyn, ineffektiv grænsesætning, forældreproblemer, store konflikter y Skolemæssigt: Dårlige resultater i skolen, pjæk, demotiveret y Bolig: Uroligt boligområde, dårlig støtte, kriminelle subkulturer De beskyttende faktorer har vist sig at være: y Personligt: Begavelse, førstefødte, roligt gemyt, problemløsningsevne y Familiært: Tilgivende forældre, støttende familie, ægteskabelig harmoni y Skolemæssigt: Motiveret for at studere y Bolig: Foreningsaktiviteter, aktivitetsmuligheder, støttende netværk I henhold til ovenstående er det vigtigt i det kriminalitetsforebyggende arbejde at have fokus på de unge, som har det svært/ikke følger med i skolen, udviser ringe sociale kompetencer og kommer fra familier, der bor i udsatte boligområder og/eller har svære familieforhold.
Skolerne og klubberne spiller en stor rolle. De kan gennem øget motivation og trivsel blandt de unge, øge muligheden for succesfuld skolegang og fritidsliv og samtidig mindske risikoen for, at den unge kommer ud i kriminalitet. I SSP-regi tager politiet ud på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser. Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer eksempelvis konstaterer elektronisk mobning og trusler i en klasse, eller hvis emnet ønskes på dagsordenen. Kommunens SSP-konsulenter deltager desuden på forældremøder i skolernes overbygning i forhold til forældreroller, samt udfordringer og oplysning om unge og rusmidler. Det Kriminalpræventive Råd har gennemført undersøgelser som dokumenterer, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at bearbejde Social Norms Approach (Normativ Spejling). Derfor er SSP også aktiv i forhold til skoleundervisningen omkring sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Personligt Et treårigt projekt, Ringstedprojektet, har dokumenteret, at det er muligt at mindske Familiært unges risikoadfærd ved at bearbejde Social Norms Approach (Normativ Spejling). Skolemæssigt Bolig
Forebyggende indsats Udgangspunktet i den forebyggende indsats har sit hovedfokus på de unges trivsel, som er helt afgørende i forhold til at undgå misbrug og kriminalitet. Skolerne og klubberne spiller en stor rolle. De kan gennem øget motivation og trivsel blandt de unge, øge muligheden for succesfuld skolegang og fritidsliv og samtidig mindske risikoen for, at den unge kommer ud i kriminalitet. I SSP-regi tager politiet ud på skolerne i kommunen og har en dialog med eleverne omkring kriminalitet og dens konsekvenser. Dernæst kan SSP indbydes, når en lærer eksempelvis konstaterer elektronisk mobning og trusler i en klasse, eller hvis emnet ønskes på dagsordenen. Kommunens SSP-konsulenter deltager desuden på forældremøder i skolernes overbygning i forhold til forældreroller, samt udfordringer og oplysning om unge og rusmidler. Det Kriminalpræventive Råd har gennemført undersøgelser som dokumenterer, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at bearbejde Social Norms Approach (Normativ Spejling). Derfor er SSP også aktiv i forhold til skoleundervisningen omkring sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.
Et treårigt projekt, Ringstedprojektet, har dokumenteret, at det er muligt at mindske unges risikoadfærd ved at bearbejde Social Norms Approach (Normativ Spejling). De unge har mange gange opfattelsen af, at andre får lov til meget mere, end de selv gør. Eksempelvis gælder det for mange unge, at de tror, at andre unge drikker meget mere end tilfældet er, og den tro smitter af på de unges egen adfærd ift. druk. I forsøgsklasserne som har arbejdet med Social Norms Approach viste det sig, at de unge røg og drak mindre end deres jævnaldrende, samt at mobning og kriminalitet blev reduceret. Der gennemføres hvert 2. år en livsstilsundersøgelse for kommunens 7.-10. klasser samt ungdomsuddannelserne, hvor bl.a. kriminalitetens omfang samt brug af rusmidler blandt de unge kortlægges. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til, hurtigt at sætte ind på relevante områder lokalt i de enkelte klasser, skoler eller distrikter. En del af det kriminalpræventive arbejde foregår ligeledes i forhold til forældrene. Her arbejdes der særligt på at øge forældrenes muligheder for og kompetencer i forhold til at reagere hensigtsmæssigt, når deres barn udviser en bekymrende adfærd. Eksempelvis har der været arbejdet målrettet med kurser for forældre til børn med ADHD, som har en særlig stor udfordring i forhold til en øget kriminalitetsrisiko. Undersøgelser viser, at 47 % af børn med ADHD får berøring med kriminalitet, mod 2 % af de almindeligt fungerende børn. Sidst men ikke mindst er flere af kommunens medarbejdere, uddannet i forhold til at kunne varetage forældrecoaching for forældre, hvis børn har et stofmisbrug.
Individuel indsats Udover den forebyggende indsats, ydes der også en mere specifik indsats i forhold til mindre grupper af unge, eller individuelle unge. Denne del af det kriminalitetsforebyggende arbejde kan bestå af rådgivning af udsatte unge eller bekymringssamtaler i forbindelse med mistanke om kriminalitet eller misbrug. Den kan også bestå af særligt tilrettelagte forløb, hvor der arbejdes med den gode relation i forhold til særligt udsatte unge.
Ud i verden
Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Frederikshavn Kommune Center for Dag- og Fritidstilbud, Center for Skole, Center for Unge og Center for Familie Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Telefon 98 45 53 16 www.frederikshavn.dk