Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster Faxe Kommunes afgørelse af 7. januar 2014 om, at stien over ejendommens matr.nr. 7a Ll. Torøje By, Smerup (benævnt sti nr. 1 og 5 på bilaget til afgørelsen) kan nedlægges mod at der på nærmere fastsatte vilkår etableres en alternativ adgangsmulighed (benævnt sti nr. 2). Hvis nedlæggelsen af vejen eller stien ikke er iværksat senest 3 år efter meddelelsen, skal der gives ny meddelelse efter 26a, stk. 1, hvis vejen eller stien herefter ønskes nedlagt. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lovbekendtgørelse nr. 736 af 14. juni 2013 om Natur- og Miljøklagenævnet
Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Afgørelsen er påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening, Faxe afdeling. Foreningen har i klagen anført, at det stillede vilkår ikke er tilstrækkeligt til at sikre en reel adgangsmulighed. Kommunen burde have stillet et tilsvarende vilkår for så vidt angår sti benævnt nr. 3. Denne sti er 40-50 cm bred, og der er ifølge ejeren tale om en jordvold mellem 2 naboer. Stien burde retableres til en bredde på 1 meter, ligesom sti nr. 2 således at stiforløbet samlet kan udgøre en tilfredsstillende adgangsmulighed mellem Ll. Torøje og kysten. Derudover bør der pålægges ejeren en permanent vedligeholdelsespligt vedr. sti nr. 2 - udover de i afgørelsen omhandlede 5 år - og vilkåret herom bør tinglyses, så nuværende og fremtidige ejere ikke oppløjer/ødelægger stien igen. Foreningen er af den opfattelse, at afgørelsen burde have været offentliggjort, da den har offentlig interesse, hvilket i øvrigt næsten altid vil være tilfældet for så vidt angår sager om nedlæggelse af veje og stier. Foreningen er endvidere bekendt med, at en række beboere i området er utilfredse med, at de ikke via lokale aviser er blevet informeret om anmeldelsen om nedlæggelse af stien, som de i øvrigt mener at have vundet hævd på at kunne færdes på. Foreningen har endvidere anført, at ejeren af Rødvigvej nr. 14 har en tinglyst ret til et 1 meter bredt færdselsareal på ejendommen i forbindelse med klipning af hæk, hvorfor dette areal ikke må dyrkes (sti nr. 1). Hun har endvidere i forbindelse med salg af den i sagen omhandlede ejendom til den nuværende ejer fået indføjet i skødet, at sælger må gå og køre af markvejen til stranden samt have en båd liggende der (sti nr. 5). Sagens oplysninger Ejeren af den omhandlede ejendom har den 5. september 2013 via Østdansk Landbrugsrådgivning anmeldt nedlæggelse af et stiforløb over den omhandlede ejendom beliggende ved ejendommen Rødvigvej 12A i Ll. Torøje. Det omhandlede vejforløb er vist på et vedlagt kortbilag og er benævnt nr. 1 og 5. Der er samtidig anvist et alternativt stiforløb, benævnt nr. 2, over ejendommen til sti, benævnt nr. 3, hvorfra der er adgang til kysten. Ejeren har til hensigt at opstille et skilt med ridning forbudt ved indgangen til stisystemet ved sti nr. 2. Da vejstrækningen udgør en del af stisystemet ved Ll. Torøje, og tilsyneladende benyttes af en del borgere dér, har kommunen den 26. september 2013 meddelt ejeren at kommunen vil foretage en nærmere vurdering af stiens rekreative betydning. Kommunen har i afgørelsen anført, at seks beboere i Ll. Torøje har tilkendegivet, at stien er meget benyttet, og at de ønsker den bevaret. En beboer mener dog, at der aldrig har været en sti over ejendommen. Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening er ikke fremkommet med bemærkninger om stiens rekreative betydning. 2
Kommunen har vurderet, at stiforløbet i sin helhed har væsentlig rekreativ betydning, især for beboerne i Ll. Torøje. Sti nr. 5 har samme rekreative værdi som sti nr. 2, idet de to stier forløber parrallet med ca. 100 meters mellemrum og med en dyrket mark imellem. Det er kommunens vurdering, at man ikke kan afvise nedlæggelse af en vej i det åbne land alene med henvisning til, at den giver mulighed for en mindre rundtur i området. Den vej, der ønskes nedlagt, skal således i sig selv have rekreativ betydning, og der skal ikke kunne anvises en tilfredsstillende alternativ adgangsmulighed. Kommunen har i den forbindelse henvist til Naturklagenævnets afgørelse af 14. november 2007 NKN-133-00034. Det anviste alternative stiforløb - sti nr. 2 - er efter kommunens opfattelse en tilfredsstillende alternativ adgangsmulighed mellem Ll. Torøje og kysten, idet den ikke forlænger den afstand man skal gå for at komme fra Rødvigvej til sti nr. 3 og videre til kysten. Stien har imidlertid i en årrække været misligeholdt og ved kommunens besigtigelse den 4. september 2013 kunne stien ikke erkendes. Det er således kommunens opfattelse at stien - for at kunne udgøre et tilfredsstillende alternativ - i en periode skal vedligeholdes, så den er synlig for enhver, der måtte færdes på den. Kommunen har på den baggrund truffet afgørelse om, at stierne benævnt nr. 1 og 5 kan nedlægges på vilkår af, at sti nr. 2 i mindst 5 år fra den 7. januar 2014 vedligeholdes med slåning og beskæring, så den fremstår synlig farbar og i mindst 1 meters bredde beregnet fra udhængende grene og krat og ud til kanten af den dyrkede mark. Kommunen har i anledning af klagen vedr. sti nr. 3 bemærket, at bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 26 om adgang til færdsel ad veje og stier i det åbne land alene vedrører færdsel til fods og på cykel. Såfremt stiens beskaffenhed muliggør denne færdsel er bestemmelsen ifølge kommunen overholdt. Efter kommunens opfattelse kan der ikke stilles krav om større bredde af stien. Kommunens afgørelse om, at sti nr. 1 og 5 kan nedlægges, er offentliggjort på kommunens hjemmeside, jf. 30, stk. 2, i bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Kommunens afgørelse er endvidere sendt til de klageberettigede, jf. 29 i bekendtgørelsen men ikke til naboer, som efter kommunens vurdering ikke er klageberettigede. Efter kommunens opfattelse er tinglyste færdselsrettigheder et privatretligt anliggende, som ikke henhører under kommunens ressort. Kommunen har alene truffet afgørelse om stiens nedlæggelse efter naturbeskyttelseslovens 26a. Naturbeskyttelseslovens adgangsbestemmelser indeholder ingen pligt for lodsejerne til at vedligeholde veje og stier over deres ejendomme. Det er på den baggrund kommunens opfattelse, at der ikke kan stilles vilkår om en løbende vedligeholdelse af den alternative sti. Veje og stier, der ikke er sikret via anden lovgivning eller gennem tinglyste vilkår, skal kunne opretholdes ved færdsel alene, når ejerne ikke vedligeholder dem. Der kan derfor efter kommunens opfattelse heller ikke stilles vilkår om en bredde, der muliggør kørsel med havetraktor for at vedligeholde stien. Efter kommunens opfattelse er der ikke hjemmel i naturbeskyttelsesloven til at forlange en sti tinglyst på en ejendom. 3
Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge naturbeskyttelseslovens 26, stk. 1, er veje og stier i det åbne land åbne for færdsel til fods og på cykel. Ejeren kan ved skiltning efter bestemmelsen i mark- og vejfredslovens 17 helt eller delvis forbyde færdsel, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante- og dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Bestemmelsen fik sin nuværende formulering ved en ændring af naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2004, idet begrænsningen anlagte og befæstede ifølge lovforslagets bemærkninger hverken findes umiddelbart forståelige eller nødvendige. Det er anført i bemærkningerne, at betegnelsen veje og stier dækker over permanente, menneskeskabte færdselsbaner, og at midlertidige kørespor, dyreveksler, brandbælter, indkørsler til gårdspladser, havegange og lignende ikke er omfattet af færdselsretten. Hvad fysisk fremtræden angår adskiller en vej sig typisk fra en sti ved at være beregnet til et 4-hjuls køretøj. Ifølge naturbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1, må gennemgående veje og stier, veje og stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af lovens 22-25 (strande, skove, udyrkede arealer og klitfredede arealer), og veje og stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder og lignende, tidligst nedlægges 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Hvis ikke kommunen senest 4 uger fra modtagelsen har truffet afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens eller stiens rekreative betydning, kan nedlæggelse iværksættes, jf. 26 a, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter 26 a, stk. 3, træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Af lovbemærkningerne til 26 a fremgår, at gennemgående veje og stier omfatter veje og stier, der kan indgå i et ruteforløb, fordi den besøgende ikke er `tvunget til at benytte samme strækning på ud- og hjemturen. Af lovbemærkningerne fremgår desuden, at der ved vurderingen af, om en vej eller sti har væsentlig rekreativ betydning, ikke alene lægges vægt på, hvor mange der benytter vejen, men at bedømmelsen heraf må bero på en konkret vurdering af den rekreative betydning, de alternative adgangsmuligheder og af de omstændigheder, der lægger til grund for ønsket om nedlæggelse. Faxe Kommune har efter en konkret vurdering fundet, at det i sagen omhandlede stiforløb (benævnt sti nr. 1 og 5 i kommunens afgørelse) kan nedlægges, idet den af ejeren foreslåede alternative sti (benævnt sti nr. 2), der forløber ca. 100 meter længere mod øst langs et levende hegn udgør en tilfredsstillende adgangsmulighed for at komme til sti benævnt nr. 3 og derfra videre til kysten. Natur- og Miljøklagenævnet finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det foreslåede stiforløb er en tilfredsstillende alternativ adgangsmulighed, og at den anmeldte sti derfor kan nedlægges, jf. naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. En ejer har ikke pligt til at vedligeholde veje og stier på dennes ejendom. 4
Der kan dog for en afgørelse efter 26a om, at en vej/sti kan nedlægges stilles særlige vilkår for at sikre, at vejen/stien udgør et tilfredsstillende alternativ til det stiforløb, som ønskes nedlagt, herunder om vedligeholdelse af dette. Kommunen har stillet vilkår om, at den alternative sti (nr. 2) vedligeholdes med beskæring af grene og krat og slåning i 5 år, idet det er kommunens opfattelse, at stien - for at skulle kunne betragtes som en tilfredsstillende alternativ adgangsmulighed - i en periode på 5 år skal vedligeholdes på en sådan måde, at den er synlig for enhver, der måtte færdes på den. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke fundet grundlag for at skærpe vilkåret og pålægge ejeren en permanent pligt til at vedligeholde sti nr. 2 for at undgå at den oppløjes/nedlægges af fremtidige ejere, som det er anført i klagen. Nævnet bemærker herved, at oppløjning/nedlæggelse af stien vil kræve, at ejeren giver en skriftlig meddelelse til kommunen herom efter bestemmelsen i 26a, stk. 1. Bestemmelsen i naturbeskyttelseslovens 66 indeholder en bestemmelse om, at myndigheden på ejers bekostning lader betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke, at det af kommunen fastsatte vilkår er af varig interesser og bør tinglyses på ejendommen. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at sti nr. 3 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 26 og derfor åben for offentlighedens færdsel. Det bemærkes, at der ikke med afgørelsen efter naturbeskyttelsesloven er taget stilling til om vejlovgivningen eller privatretlige regler måtte være til hinder for nedlæggelse af stien. Herefter stadfæstes Faxe Kommunes afgørelse af 7. januar 2014. Lisbeth Toft-Petersen fuldmægtig 5
Afgørelsen er sendt pr. e-mail til: Faxe Kommune, kommunen@faxekommune.dk og ssren@faxekommune.dk sagsnr. 01.05.15-K03-1-14 Danmarks Naturfredningsforening, Faxe, faxe@dn.dk og palle@ystrom.dk Kurt Nielsen, post.kurt@gmail.com Advokat Liza Rosenberg, lr@advokatlr.dk Og pr. brev til: Karlshøj-Duch Christiansen ApS Slågårdsvej 22 4660 Store Heddinge 6