matematik-økonomi-studerende

Relaterede dokumenter
Prøveeksamen december 2010 matematik studiet med svar

Gamle eksamensopgaver (DOK)

Skriftlig Eksamen Introduktion til lineær og heltalsprogrammering (DM515)

Det teknisk-naturvidenskabelige basisår Matematik 1A, Efterår 2005, Hold 3 Prøveopgave C

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

LINEÆR OPTIMERING JESPER MICHAEL MØLLER. Resumé. Disse noter handler om dualitet i lineære optimeringsprogrammer.

MASO Uge 11. Lineær optimering. Jesper Michael Møller. Uge 46, Formålet med MASO. Department of Mathematics University of Copenhagen

Prøveeksamen MR1 januar 2008

Skriftlig eksamen Vejledende besvarelse MATEMATIK B (MM02)

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Prøveeksamen A i Lineær Algebra

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2005I 1. årsprøve, Mikroøkonomi

Matematik B. Højere handelseksamen

Opgaveløsninger til eksamensopgaver. Opgavesæt 11

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Differensligninger og populationsstørrelser

Oversigt [S] 7.3, 7.4, 7.5, 7.6; [LA] 15, 16, 17

1 Kapitel 5: Forbrugervalg

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

TERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl

Institut for virksomhedsledelse og økonomi, Syddansk Universitet. Workshop. Opgave 1. = = 3x 2

Forbrugerteori: Optimale valg og efterspørgsel

Matematik Terminsprøve 2h3g Ma/3

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, sandsynlighed og randomiserede algoritmer (DM528)

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 17. august 2015 kl hhx152-mat/b

Skriftlig Eksamen Introduktion til lineær og heltalsprogrammering (DM515)

Matematik B. Studentereksamen. Sygeterminsprøve. Sorø Akademis Skole. Tirsdag den 15. august 2017 kl stx172-mat/b

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 15. december 2014 kl hhx143-mat/a

Differensligninger og populationsstørrelser

f(x)=2x-1 Serie 1

Kapitel 3 Forbrugeradfærd

Matematik B. Højere handelseksamen. Fredag den 19. maj 2017 kl hhx171-mat/b

brikkerne til regning & matematik vækst trin 2 preben bernitt

Førsteordens lineære differentialligninger

Tidligere Eksamensopgaver MM505 Lineær Algebra

Projekt Lineær programmering i to variable

Matematik B. Højere handelseksamen. Gammel ordning. Fredag den 17. august 2018 kl gl-hhx182-mat/b

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Ugeseddel 12( )

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Matematik B. Højere handelseksamen

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/b

Matematik B. Studentereksamen

Vedlagt følger en beskrivelse af proceduren ved skriftlig censur samt en vejledning i bedømmelse af besvarelserne.

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN. Grundkurser i Datalogi

2010 Matematik 2A hold 4 : Prøveeksamen juni 2010

4. Simplexmetoden. Basisløsning. x Geometrisk hovedindhold

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Operationsanalyse 1 Obligatorisk opgave 2

Lektion 12. højere ordens lineære differentiallininger. homogene. inhomogene. eksempler

TANKERNE BAG DE NYE VEJLEDENDE SÆT I MATEMATIK

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET

Matematik A. Højere handelseksamen. Mandag den 18. august 2014 kl hhx142-mat/a

Reeksamen i Lineær Algebra. Første Studieår ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design samt Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet

Delprøven uden hjælpemidler

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 4. juni kl

DESIGNMAT FORÅR 2012: UGESEDDEL Forberedelse Læs alle opgaverne fra tidligere ugesedler, og læg særlig mærke til dem du har spørgsmål til.

MATEMATIK B. Videooversigt

HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN DECEMBER 2007 MATEMATIK B-NIVEAU. Tirsdag den 18. december Kl HFE073-MAB

Eksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.

Løsning til opgave 7, 9, 10 og 11C Matematik B Sommer 2014

Bemærkninger til den mundtlige årsprøve i matematik

Undervisningsbeskrivelse

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET. Det Naturvidenskabelige Fakultet EKSAMEN. Grundkurser i Datalogi

DesignMat Lineære differentialligninger I

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Matematik B. Studentereksamen

Undervisningsbeskrivelse

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

MATEMATIK B. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl GL083-MAB. GU HHX DECEMBER 2008 Vejledende opgavesæt. Undervisningsministeriet

Videregående Algoritmik. Version med vejledende løsninger indsat!

Matematisk modellering og numeriske metoder

Første del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.

Matematik A. Højere handelseksamen

Matematik A. Højere handelseksamen. 1. Delprøve, uden hjælpemidler. Mandag den 19. december kl

Matematik B. Højere handelseksamen

Lineære 1. ordens differentialligningssystemer

Lineær programmering. med Derive. Børge Jørgensen

Matematik B. Studentereksamen

Grafregnerkravet på hf matematik tilvalg

Differentialregning. Ib Michelsen

Lineære sammenhænge. Udgave Karsten Juul

Nøgleord og begreber Separable ligninger 1. ordens lineær ligning August 2002, opgave 7 Rovdyr-Byttedyr system 1. ordens lineært system Opgave

G r u p p e G

Uafhængig og afhængig variabel

Undervisningsbeskrivelse

Årsplan matematik 8. klasse

Matematik B. Højere handelseksamen. Mandag den 16. december 2013 kl hhx133-mat/b

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Matematik B. Studentereksamen

Eksempel på 2-timersprøve 2 Løsninger

Eksponentielle sammenhænge

(Prøve)Eksamen i Calculus

Skriftlig Eksamen Algoritmer og Datastrukturer (DM507)

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

matematik-økonomi-studerende Første studieår Introduktion til matematiske metoder i økonomi Skriftlig prøveeksamen december 2012 med korte svar Dato: selvvalgt Tidspunkt: varighed 4 timer Tilladte hjælpemidler: Lærebøger, notater mv. må medbringes. Ikke tilladte hjælpemidler: Elektroniske hjælpemidler som lommeregner og bærbar computer. Andet elektronisk udstyr må heller ikke medbringes. Dette inkluderer alle former for kommunikationsudstyr (mobiltelefon, PDA osv.), musikafspillere osv. Bemærk: Ingen form for kommunikation mellem eksaminanderne er tilladt. Opgavesættet findes på de følgende 6 sider. Vedrørende besvarelse: Svar skal begrundes med udregninger og/eller forklaringer. Sidste side indeholder formler og resultater, der må bruges ved besvarelse af opgaverne.

Opgave 1. Der er givet en anden ordens differensligning x(n + 2) 2x(n + 1) 8x(n) = 24 2 n. (1) (a) Bestem den fuldstændige løsning til den tilhørende homogene ligning. Karakteristisk ligning r 2 2r 8 = 0 med rødder 2 og 4. Fuldstændig løsning er x h (n) = c 1 ( 2) n + c 2 4 n, c 1, c 2 R. (b) Bestem en partikulær løsning til den givne ligning (1). Gæt y(n) = c2 n giver x p (n) = 3 2 n (c) Bestem den fuldstændige løsning til den givne ligning (1). x(n) = c 1 ( 2) n + c 2 4 n + 3 2 n, c 1, c 2 R. (d) Bestem den løsning til den givne ligning (1), der opfylder betingelserne x(0) = 0, x(1) = 0. x(n) = ( 2) n 2 4 n + 3 2 n (e) Vis, at x p (n) = n 2 er en partikulær løsning til differensligningen x(n + 2) 2x(n + 1) 8x(n) = 9n 2 + 2. (2) Indsæt x p (n) = n 2 og regn ud: (n + 2) 2 2(n + 1) 2 8n 2 = n 2 + 4n + 4 2(n 2 + 2n + 1) 8n 2 = 9n 2 + 2. Side 1 af 6

(f) Bestem den fuldstændige løsning til differensligningen x(n + 2) 2x(n + 1) 8x(n) = 9n 2. (3) Vi bruger, at 9n 2 = ( 9n 2 + 2) 2 og finder først en partikulær løsning til x(n + 2) 2x(n + 1) 8x(n) = 2 ved at gætte på y(n) = c, som giver y(n) = 2 9. Dermed er x p(n) = n 2 + 2 9 en partikulær løsning til x(n + 2) 2x(n + 1) 8x(n) = 9n 2 og den fuldstændige løsning er x(n) = c 1 ( 2) n + c 2 4 n + n 2 + 2 9, c 1, c 2 R. Opgave 2. Denne opgave omhandler flere forskellige emner. (a) Vis, at x(n) = n3 n er en løsning til første ordens differensligningen x(n + 1) = 3x(n) + 3 3 n. Find den fuldstændige løsning til denne differensligning. Vi sætter ind. Venstre side giver (n + 1)3 n+1, og højre side giver 3n3 n + 3 3 n = (n + 1)3 n+1, som er det samme, så det er en partikulær løsning. Den fuldstændige løsning til x(n+1) = 3x(n) er x(n) = c3 n, c R, så den fuldstændige løsning til den inhomogene ligning er x(n) = c3 n + n3 n, c R. (b) Der er givet en anden ordens differensligning x(n + 2) 8x(n + 1) + 32x(n) = f(n). Bestem en følge f(n), således at følgen x p (n) = 2 n 1 er en partikulær løsning til differensligningen. Side 2 af 6

Indsæt på venstre side og regn ud: 2 n+2 1 8 2 n+1 1 + 32 2 n 1 = (2 8 + 16)2 n = 10 2 n således, at svaret er f(n) = 10 2 n (c) Er de tre følger x 1 (n) = 1 n + 1, x 2(n) = n n + 1, x 3(n) = 3, n N 0 lineært uafhængige eller lineært afhængige? Svaret skal begrundes. Vi har, at således at 3 ( 1 n + 1 + n ) = 3, n + 1 3x 1 (n) + 3x 2 (n) x 3 (n) = 0 for alle n N 0. Det viser iflg. definitionen, at de tre følger er lineært afhængige. Hvis man bruger Casoratideterminanten, så skal man huske, at for at vise lineær afhængighed, så skal man vise W (n) 0 for alle n N 0! Opgave 3. Denne opgave omhandler lineær programmering. (a) Betragt følgende problem, hvor c er et reelt tal, med c 3. Maksimér cx 1 + x 2 3x 1 + x 2 3, x 1 + x 2 3/2, x 1 0, x 2 0, og løs det ved hjælp af simplexmetoden. Bemærk, at både simplextabellerne, de variable der er i basis erne og deres værdier, den optimale løsning og objektfunktionens værdi i den optimale løsning skal angives. x 1 x 2 x 3 x 4 M 3 1 1 0 0 3 1 1 0 1 0 3/2 c -1 0 0 1 0 Basisvariable: x 3 = 3, x 4 = 3/2. x 1 x 2 x 3 x 4 M 1 1/3 1/3 0 0 1 0 2/3-1/3 1 0 1/2 0 c/3 1 c/3 0 1 c Basisvariable: x 1 = 1, x 4 = 1/2. Optimal løsning er altså x 1 = 1 og x 2 = 0, optimalværdi = M = c. Side 3 af 6

(b) Angiv skyggeprisen for kapacitetsbegrænsningen 3x 1 + x 2 3. Skyggeprisen er lig med c/3. (c) Opskriv det duale problem og løs dette grafisk, afhængig af hvad c er. Minimér 3y 1 + 3/2y 2 3y 1 + y 2 c, y 1 + y 2 1, y 1 0, y 2 0, På en (y 1, y 2 ) graf ses det, at løsningen er y 1 = c/3 og y 2 = 0 for c 3. (d) Forklar, hvordan følgende problem, som ikke er et lineært programmeringsproblem, kan løses ved, at man omformulerer det til et kanonisk lineært programmeringsproblem: Maksimér 2(x 1 1) + x 2 1 (e) Løs dette problem grafisk. x 2 1 9, x 1 + 2x 2 4, x 1 x 2 3, x 1 0, x 2 > 0. Løsningen til følgende LP løser det oprindelige problem, når 3 fratrækkes den optimale værdi. Maksimér 2x 1 + x 2 x 1 3, x 1 + 2x 2 4, x 1 3x 2 0, x 1 0, x 2 > 0. Fra en (x 1, x 2 ) graf ses det, at den optimale løsning er x 1 = 3 og x 2 = 3 1 2. Optimal værdi er 2 3 + 3 1 2 = 9 1 2. Løsningen til det oprindelige problem er derfor 6 1 2. Side 4 af 6

Opgave 4. Denne opgave omhandler basal mikroøkonomi. En forbruger har nyttefunktionen U(x 1, x 2 ) = x 2 1 + 4x 1 x 2 2 + 16x 2, hvor x 1 > 0 og x 2 > 0, når hun forbruger x 1 enheder af æbler og x 2 enheder af appelsiner. Forbrugeren har et budget på 32 at spendere på æbler og appelsiner Hvert æble og hver appelsin koster 4. (a) Bestem marginalnytten af æbler og marginalnytten af appelsiner. MU 1 = 2x 1 + 4, MU 2 = 2x 2 + 16 (b) Bestem det marginale substitutionsforhold (MRS) mellem de to varer. MRS = MU 1 MU 2 = 2x 1 4 2x 2 + 16, for x 1 > 0 og x 2 > 0. (c) Opskriv forbrugerens budgetbegrænsning, og brug denne til at finde forbruget x 2 af appelsiner som funktion af forbruget x 1 af æbler. og derfor 4x 1 + 4x 2 32, og x 1 > 0 og x 2 > 0. x 2 = 8 x 1, når alle 32, som det antages, bruges. Bemærk, at x 1 og x 2 ligger mellem 0 og 8. (d) Hvis forbrugeren vil maksimere sin nytte, hvordan kan hun så bruge informationen fra spørgsmål (c) til at finde den optimale kombination af x 1 og x 2? Ved at indsætte i nyttefunktionen: U(x 1, x 2 (x 1 )) = x 2 1 + 4x 1 (8 x 1 ) 2 + 16(8 x 1 ) = 2x 2 1 + 4x 1 + 64. Denne maksimeres så mht. 0 < x 1 < 8. Side 5 af 6

(e) Find den optimale kombination af x 1 og x 2. Fås ved at maksimere ovenstående 2. gradspolynomium. 4x 1 + 4 = 0 x 1 = 1. Den optimale kombination er x 1 = 1 og x 2 = 7 (altså ét æble og syv appelsiner). Denne kombination ses ved kontrol at maksimere ovennævnte 2. gradspolynomium. Side 6 af 6