Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Relaterede dokumenter
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Social pejling og social kapital Børns udvikling og inklusion i fælleskaber?

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler i kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Socialpejling - forebyggelsestiltag for 6. kl. Af Charlie Lywood.

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Alle de andre gør det! -

Arbejde med social pejling og social kapital som det er forsøgt i Furesø Kommune. SSP Furesø

Alle de andre gør det

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Faxe kommune SSP. Social pejling. Evidensbaseret metode til forebyggelse af risikoadfærd

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad jeg tror om andre

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Det er da helt normalt...

Trivselsevaluering 2010/11

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

SSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i klasse

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Gældende fra den 1. august 2017

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

9. klasses-undersøgelse

Antimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

SSP-tilbud for skoleåret 2017 / 2018

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

SAMARBEJDSKATALOG. i forhold til SSP Forebyggelses- og Læseplan i Norddjurs Kommune For partnerskabsaftaler med folkeskolerne i Norddjurs

Læseplan for SSP Sorø

Læseplan for SSP Ung Sorø

Guldberg Skoles trivselsplan

Partnerskabet bag Ungeprofilundersøgelsen:

SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2016

Unge i Aalborg. HoldningsDanerne S S P

Vi vil med vores antimobbestrategi fremme trivslen på Brårup Skole og Brårup Fritidscenter.

Antimobbestrategi. Regnbueskolens syn på individ og fællesskab. Mobning. Definition på mobning

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Tryg i Rudersdal MMXI. Forebyggelse af risikoadfærd for unge i Rudersdal kommune et reboot

SSP/Opsøgende Team. Side 1

Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole

Evaluering: Pilotprojekt om Social Pejling

Antimobbestrategi. Gældende fra den 1. januar 2017

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Mod til at vælge. - Forebyggelse af risikoadfærd og sociale overdrivelser

Antimobbestrategi og klageinstans

Iqra Privatskole Trivselsundersøgelse klasse 2016

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Låsby skole ANTIMOBBESTRATEGI april 2016 Formål. Dækningsområde Alle skolens elever. Det vil sige i afdeling A, B, C, D og E.

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Ungeprofilundersøgelsen årg. 2016/2017

Dagsorden: *Velkommen *Brøndby kommune *Brøndbyvester Skole *SFO *Skolen *Rundt i børnehaveklasserne og SFO

Under havet mødes alle øer.

Risikoungdom. v/rådgivende Sociologer

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

TÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Sølvgades Skole. Trivsel

Børnepanelrapport nr. 1 / 2014 PORTRÆT AF 7. KLASSE BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Bistrupskolen. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

Velkommen til trivselsmøde i 0.B

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Undervisningstilbud fra Sundhedsplejen, SSP samt Forebyggelsen og sundhedsfremme

1. Indledning Formål Metode Dataindsamling Analyse af spørgeskemaundersøgelsen Konflikter...

Rapport Ungeprofilrapport ANONYM Genereret 16. maj 2018

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Trivselsundersøgelse for skolen på Skovgården 2017

Transkript:

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde. 2

Forebyggelse af risikoadfærd blandt børn. Hvad er risikoadfærd? Tobaksrygning, kriminalitet, mobning, stort forbrug af alkohol, hash, tidlig seksuel debut og brug af andre stoffer end hash. Risikoadfærd har en stærk sammenhæng med tre faktorer: Manglende trivsel i skolen. Trivsel og størrelsen af den sociale kapital i den enkelt klasse øger/begrænser antallet af unge, som begår eller udsættes for risikoadfærd. Manglende trivsel i familierne. Forholdet mellem voksne og børn -specielt tiden de bruger sammen uden konflikter. Gadeorienteret livsstil. at hæng formålsløst ud med andre unge i det offentlige rum. 5. kl. forældremøde. 3

En videns baseret forebyggelse 4

Forebyggelses model SOCIAL PEJLING KONTRAKTER KLARE NORMER MINDSKET RISIKOADFÆRD TEAM- BUILDING INKLUSION I SAMFUNDET KONFLIKT- HÅNDTERING HJÆLPE RELATIONER SOCIAL KAPITAL ØGET TRIVSEL Balvig og Holmberg

Den udvidede model for social pejling SOCIAL PEJLING KONTRAKTER KLARE NORMER TEAM- BUILDING Trygge fælleskaber KONFLIKT- HÅNDTERING HJÆLPE RELATIONER SOCIAL KAPITAL

SOCIAL PEJLING Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel Klasselærer / lærerteam 1 x Temadag Det er da helt normalt 2 x Temadag Styrk fællesskabet 2 x Temadag Styrk fællesskabet SSP-kontaktlærer SSP-kontaktlærer SSP-kontaktlærer Fokus på klassens trivsel Social pejling Social pejling Hjælperelationer KONTRAKTER Konkrete metoder til forebyggende, indgribende og genoprettende indsatser mod mobning Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Kontrakter Kontrakter Teambuilding Konflikthåndtering Cirkelproces Identitet TEAM- BUILDING KONFLIKT- HÅNDTERING 1 x Forældremøde SSP-Konsulent Orientering om det forebyggende arbejde Dialog og Kontrakter 1 x Forældremøde SSP-Kontaktlærer Social pejling Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Cirkelproces 1 x Forældremøde SSP-Konsulent Orientering om det forebyggende arbejde Social pejling Kontrakter 1 x Forældremøde SSP-Kontaktlærer Konflikthåndtering Hjælperelationer Cirkelproces Dialog og Kontrakter Teambuilding Dialog og Kontrakter HJÆLPE RELATIONER Evaluering / måling Spørgeskemaundersøgelser / trivselsundersøgelse Evaluering / måling Evaluering / måling Evaluering / måling Spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med temadag Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse

SOCIAL PEJLING Er du med mod mobning 42 veje til bedre trivsel Klasselærer / lærerteam 1 x Temadag Det er da helt normalt 2 x Temadag Styrk fællesskabet 2 x Temadag Styrk fællesskabet SSP-kontaktlærer SSP-kontaktlærer SSP-kontaktlærer Fokus på klassens trivsel Social pejling Social pejling Hjælperelationer KONTRAKTER Konkrete metoder til forebyggende, indgribende og genoprettende indsatser mod mobning Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Kontrakter Kontrakter Teambuilding Konflikthåndtering Cirkelproces Identitet TEAM- BUILDING KONFLIKT- HÅNDTERING 1 x Forældremøde SSP-Konsulent Orientering om det forebyggende arbejde Dialog og Kontrakter 1 x Forældremøde SSP-Kontaktlærer Social pejling Sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser Cirkelproces 1 x Forældremøde SSP-Konsulent Orientering om det forebyggende arbejde Social pejling Kontrakter 1 x Forældremøde SSP-Kontaktlærer Konflikthåndtering Hjælperelationer Cirkelproces Dialog og Kontrakter Teambuilding Dialog og Kontrakter HJÆLPE RELATIONER Evaluering / måling Spørgeskemaundersøgelser / trivselsundersøgelse Evaluering / måling Evaluering / måling Evaluering / måling Spørgeskemaundersøgelser i forbindelse med temadag Trivselsundersøgelse Trivselsundersøgelse

Hvordan har børnene det i 5/4. kl.? De fleste børn mener, at gode venner og en glad familie er det vigtigste for et godt børn liv. De nære relationer og indflydelse på egen hverdag er afgørende for dem. Et godt fremtids liv er at have en familie, et godt job, tid, hus og bil når de bliver voksne. Gode venner kan man snakke med og stole på, og de respekterer en som man er. Børnene er meget aktive i deres fritidsliv og den ny teknologi har ikke erstattede men snarere supplerede de traditionelle børneaktiviteter. Portræt af 5. klasse Januar 2007, Børnerådet,

Hvordan har børnene det i 5/4. kl.? Man mener ikke at man kan vurdere andre på udseende eller forbrug. Ens personlighed og væremåde afgør om man er populær og socialt inkluderet. Dog mente de interviewede børn at det var positivt at markere deres individualitet og selvstændighed indenfor fællesskabets rammer. En god familie bruger tid sammen snakker, hygger og laver sjove ting. En tredjedel af børnene synes tit at en eller begge deres forældre er stressede og det går ud over familiens gode tid sammen. Børnene ønsker at forældre er nærværende, fokuserede og tager sig god tid til at lege, hygge og snakke. Portræt af 5. klasse Januar 2007, Børnerådet,

Betydning af trivsel i skolen. Børn lærer bedre og har mindre fravær. Trivsel styrker tilknytning til andre børn. Børn der trives synes de er en del af fællesskabet. Trivsel kan beskytter mod selvskadende adfærd og andet risikoadfærd. (Balvig: 2010) 5. kl. forældremøde. 11

Betydning af en høj social kapital i klassen (Ungprofilundersøgelse 2015) Mindre ensomhed. Har det bedre med eget krop. Synes meget bedre om skolen. Mindre ulovlig fravær. Mindre mobning. Synes undervisning er mere spændende. På næsten alle parameter er det bedre at gå i en klasse med høj social kapital end omvendt. 5. kl. forældremøde. 12

Betydning af en høj social kapital i klassen (Ungprofilundersøgelsen 2015) Mindre selvskadende (5%-39%) Ryger cigaretter (1%-12%) Har prøvet hash (1%-12%) Har stjålet i en butik (4%-10%) Har slået eller truede andre med at slå (6 % -18 %) Været i kontakt med politiet (3 % -12 %) 5. kl. forældremøde. 13

Hvad synes du om at gå i skole? 70 70 60 50 40 30 20 21 10 0 Vældig godt Temmelige godt. 6 Ligeglad 3 Bryder jeg mig ikke om 5. kl. forældremøde. 14

Hvad tror forældrene deres børn synes du om at gå i skole? 70 70 60 62 50 40 30 33 20 21 10 0 Vældig godt Temmelige godt. 6 5 Ligeglad 3 0 Bryder jeg mig ikke om 5. kl. forældremøde. 15

Tror eleverne at de andre i klassen vil hjælpe dem hvis de har brug for det? Ja: 82 % Nej: 5 % Ved ikke: 14 % 5. kl. forældremøde. 16

Ville eleverne hjælpe de andre i klassen hvis de har brug for det? Tror eleverne at de andre i klassen vil hjælpe dem hvis de har brug for det? Ja: 82 % Nej: 5 % Ved ikke: 14 % Vil eleverne hjælpe de andre hvis de har brug for det? Ja: 92 % Nej: 2 % Ved ikke: 6% 5. kl. forældremøde. 17

Tror forældrene at deres barn vil hjælpe de andre i klassen hvis de har brug for det? Tror eleverne at de andre i klassen vil hjælpe dem hvis de har brug for det? Ja: 82 % Nej: 5 % Ved ikke: 14 % Vil eleverne hjælpe de andre hvis de har brug for det? Ja: 92 % Nej: 2 % Ved ikke: 6 % Tro forældrene at deres barn tror at de andre i klassen vil hjælpe ham/hende hvis de har brug for det? Ja: 97 % Nej: 0 % Ved ikke: 3 % Tro forældrene at deres barn vil hjælpe de andre hvis de har brug for det? Ja: 97 % Nej: 0 % Ved ikke: 3 % 5. kl. forældremøde. 18

Tror eleverne at de fleste i klassen kan lide dem? Ja: 72 % Nej: 5 % Ved ikke: 23 % 5. kl. forældremøde. 19

Kan eleverne lide de fleste i klassen? Tror eleverne at de fleste i klassen kan lide dem? Ja: 72 % Nej: 5 % Ved ikke: 23 % Kan eleverne lide de fleste i klassen? Ja: 88 % Nej: 3 % Ved ikke 9 % 5. kl. forældremøde. 20

Tror forældrene at de fleste i klassen kan lide deres barn? Tror eleverne at de fleste i klassen kan lide dem? Ja: 73 % Nej: 5% Ved ikke: 23 % Kan du lide de fleste i klassen? Ja: 88 % Nej: 3 % Ved ikke 9 % Tror du at de fleste i klassen kan lide dit barn? Ja: 90 % Nej: 3 % Ved ikke: 7 % Tror du dit barn kan lide de fleste i klassen? Ja: 92 % Nej: 5 % Ved ikke 3 % 5. kl. forældremøde. 21

Er du glad for dine lærere? 50 48 45 40 41 35 30 25 20 15 10 11 5 0 Dem alle sammen De fleste En af dem, eller nogen 0 Ingen af dem 5. kl. forældremøde. 22

Hvor mange af dit barns lærere tror du han/hun er glad for? 80 73 70 60 50 40 41 48 30 26 20 10 0 Dem alle sammen De fleste 11 3 En af dem, eller nogen 0 0 Ingen af dem 5. kl. forældremøde. 23

Hvad kan skolen gøre? Skolen skal have en vedvarende fokus på trivsel. Skolen arbejde med at alle føler sig velkommen. Jeg ser dig, hører dig, lytter til dig. (40 % af elever i 5. kl. sjældent oplever at deres lærere lytter til dem. 8 % oplever at deres mening aldrig gælder) Kende og håndtere tegn på mistrivsel.

Hvad kan skolen gøre? Hele skolen/forældre/klubben er involveret i det trivselsfremmende arbejde. Anerkendte social adfærdsregler. Elever trænes i sociale og emotionelle færdigheder problemløsninger/samarbejde/konflikt håndtering. Aktive politikker mod mobning og diskrimination både mellem elever og lærere.

Hvad kan forældrene gøre? At have viden om, hvad der foregår både fagligt og socialt dagligt eller tit. At være støttende i forhold til lektier, at komme op og ud om morgen, at der spises morgenmad helst sammen med en af forældre. At være lyttende overfor ens barns oplevelse af skolen. At være åben overfor lærernes observationer.

Hvad kan forældrene gøre? Styrke fællesskabet og den gode stemning i de fælleskaber dit barn er en del af og spille en aktiv rolle i dette. Have god kontakt til forældre til de børn, jeres børn er sammen med og afstemme holdninger. Ofte være sammen med jeres børn om noget hyggeligt.

Konfliktmægling Konfliktmægling i Furesø Kommune - YouTube 5. kl. forældremøde. 28

Charlie Lywood, SSP konsulent Furesø Kommune 72 35 78 86 cly@furesoe.dk www.ssp.furesoe.dk