Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Transkript

1 Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler., SSP konsulent, Furesø Kommune.

2 Programmet Oplæg ved, SSP konsulent i Furesø Kommune, om tankerne bag SSP s tilbud til skolerne og klubber fra 5. kl. 8. kl Oplæg ved Charlie om årgangsmødet med forældrene mødets indhold og forventninger til lærerne og klub-pædagogerne Tid til at lave aftaler om tidspunktet for årgangsforældremøde mellem skoler og klubberne. 2

3 Forebyggelse af risikoadfærd blandt unge. Hvad er risikoadfærd? Tobaksrygning, kriminalitet, mobning, stort forbrug af alkohol, hash, tidlig seksuel debut og brug af andre stoffer end hash. Risikoadfærd har en stærk sammenhæng med tre faktorer: Manglende trivsel i skolen. Trivsel blandt unge herunder størrelsen af den sociale kapital i den enkelt klasse er afgørende for antallet af unge, som begår eller udsættes for risikoadfærd. Manglende trivsel i familierne. Forholdet mellem voksne og børn - specielt hvor meget tid de bruger sammen. Gadeorienteret livsstil. at hæng formålsløst ud med andre unge i det offentlige rum. 3

4 Konsekvenser for forebyggelse. Man skal tage udgangspunkt i, at børn og unge generelt har det godt og ikke, at verden er af lave. Man skal ikke fokusere på adfærd eller farerne, men hvordan unge har det i deres liv. Man skal arbejde med alt det, som går godt i de sociale sammenhænge, de unge indgår i og ikke med problemerne. Dette gælder på såvel meta-planen (unge generelt), makro-planen (gruppen) og mikroplanen (individ-niveauet). 4

5 1. Den generelle forebyggelse i skolerne. 1.Styrkelsen af trivslen i skolen og de sociale kapitaler i klasserne. 5

6 Eleverne i 8. kl. procentfordelt efter hvad de synes om at gå i skole (hele landet) Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

7 Procent af eleverne i 8. kl. som drikker sig fulde mindst 1 gang om måneden set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

8 Procent af eleverne i 8. kl. som er daglig rygere af tobak, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

9 Procent af eleverne i 8. kl. som har brugt hash inden for det seneste år forud for udspørgningstidspunktet set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

10 Procent af eleverne i 8. kl. som har prøvet at gå i seng med nogen, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

11 Procent af eleverne i 8. kl. som inden for det seneste år har begået butikstyveri, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

12 Procent af eleverne i 8. kl. som inden for det seneste år har slået eller tævet andre, set i forhold til hvad de synes om at gå i skole Bryder jeg mig ikke om Ligeglad Temmelig godt Vældig godt Balvig

13 Procent for, hvor stor en del af de unge, der har været udsat for mobning inden for det seneste år, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i klassen, 2005 (hele landet) Procent Lav Middel Social kapital Høj Balvig,

14 Procent for, hvor stor en del af de unge, der har begået butikstyveri inden for det seneste år, set i forhold til størrelsen af den sociale kapital i klassen, 2005 (hele landet) Procent Lav Middel Høj Social kapital Balvig,

15 Hvordan kan man styrke den sociale kapital i en klasse? Sociale kompetencer fra 0. kl. Aktive inddragelse af forældrene hele vejen i gennem skolesystemet. Gode forholde mellem lærere og elever. Gode rammer fra kommunerne og skoleledelserne. Arbejde bevidst med klasser, som har en lav social kapital. Århuseksperimentet den vise sten er endnu ikke fundet! 15

16 1. Den generelle forebyggelse i skolerne. 1.Styrkelsen af de sociale kapitaler. 2.Agentpåvirkning. 16

17 Forebyggelse gennem agentpåvirkning 1. Oplyse om faren ved en bestemt adfærd skræmmekampagner. Alene oplyse om de faktuelle sider af f. eks. rusmidlerne. Affektive metoder forsøge at påvirke elevernes evner til at træffe beslutninger holdningsbearbejdning. Sociale pejling og socialfærdigheds metoder eller den normative indgangsvinkel. 17

18 Skræmmekampagner Boomerangeffekten inspirerer påvirkelige unge til at eksperimentere. Øger angsten i målgruppen og blokerer derved for budskabet. Opfattelse i målgruppen om, at oplysningerne er overdrevne og utroværdige. Meta-undersøgelse (Thorsen, 2002) som hovedsagelig viser negative resultater. 18

19 Oplysning Ingen nødvendige sammenhænge mellem ændringer i viden og ændringer i holdning...og da slet ikke ændringer i adfærd. Derimod er der en del undersøgelser, som peger på, at viden alene har en tendens til at stimulere forbruget af rusmiddel. 19

20 Affektive metoder Holdninger kan påvirkes men ingen garanti for adfærdsændringer. D.A.R.E - kombination af oplysning og træning i at sige nej. Forstås af politiet. Ingen positive adfærdseffekt. Svensk forsøg i 90erne viste det samme. 20

21 Socialfærdigheds eller normative programmer. Vægten på de unges (indbyrdes) sociale liv. Risikoadfærd foregår i grupper og er påvirket af gruppens normer. Sociale kompetencer - evnen til at sige fra og til. Sociale pejling Ringstedforsøg og ÅrhusEksperimentet. Tackling USA afprøvet i DK. ÅrhusEkeperimentet - at påvirke klassens sociale kapital positivt. 21

22 Hvad virker bedst? Elev-involvering direkte kontakt og diskussion. Ingen moralisering. Fokus på risikoadfærd. Mellem 12 og 14 år. Nøjagtig gennemførelse af programmet træning for instruktørerne Sociale påvirkninger normer. Aktiv inddragelse af forældre/lokalsamfundet 22

23 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. kl. Trivsels- el. anti-mobningsforløb Årgangsforældremøde Undervisning samt forældremøde Er du med mod mobning? 6. kl. 7. kl. 8. kl. 23

24 Er du med mod mobning? Diskussion eller Dialog - Et forløb der skal fremme den positive kommunikation i klassen, kunne lytte til andres udsagn og forstå den andens reaktion. Girafsprog - En metode der sætter fokus på sprog og kommunikation i forbindelse med konflikters op- og nedtrapning. Ud med sproget - Metoden sætter fokus på kommunikation gennem sprog og gennem eksempler fra hverdagen Ønskerunden - Projektet er en metode, hvor eleverne lærer at bede om og modtage ønsker om ændringer i adfærd på en konstruktiv måde. Konstruktiv Konflikthåndtering - Metoden angiver, hvordan en konstruktiv tilgang til konflikthåndtering er med til at give eleverne handlekompetancer, når de oplever konflikter på skolen. Stop Mobning - Metoden, som består af strukturerede samtaleforløb til standsning af igangværende mobbeforløb. Akut Indgriben - Metoden er et planlægningsværktøj, som kan bruges når og hvis en mobbesag er konstateret. 24

25 Andre bøger. 1. Fællesskab mod mobning: Klassemødet - Grundlaget for trivsel. af Helle Høiby et al. 2. Ikke mere mobning værktøjer for lærere og pædagoger af Helle Høiby 25

26 Hvad virker mod mobning? Whole school approach indsatsen skal bakkes op af skoleledelsen, lærerne, elever og ikke mindst forældrene. Vigtig med mobbepolitik som også indeholder handlings anvisning som ser mobning som gruppe dynamisk og ikke som et træk hos en individ. Uddannelse af lærerne AKT lærere. 26

27 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobningsforløb Årgangsforældremøde Undervisning samt forældremøde Er du med mod mobning? 6. kl. Sociale overdrivelser Årgangsforældremøde Intromøde, undervisning samt forældremøde Alle de andre gør det 7. kl. 8. kl. 27

28 Alle de andre gør det! En socialpejlings program. Hvad er socialpejling? Ringsted forsøget/arhuseksperimentet Intro kursus for årgangs lærere og pædagoger. Forberedelsestid for lærerne/temadag /forældremøde. Lærerne forstår forældremødet sammen med SSP kontaktlæreren. 28

29 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobnings forløb Årgangs forældremøde Undervisning samt forældremøde Er du med mod mobning? 6. kl. Sociale overdrivelser Årgangs forældremøde Intromøde, undervisning samt forældremøde Alle de andre gør det Ungdommen Årgangsforældremøde Undervisning og forældremøde Tackling 7. kl. 8. kl. 29

30 Tackling. Hovedelementer i Tackling er: 1. At elevernes normer i forhold til risikoadfærd blotlægges gennem procesorienterede undervisningsformer. 2. At eleverne oparbejder sociale kompetencer i forhold til hinandens forventninger. 30

31 Tackling i 7. og 8. kl. Identitet At tage beslutninger Rygning Alkohol Hash Reklame At tackle utryghed og nervøsitet At tackle sin vrede Vold i medierne God kommunikation At komme i kontakt med andre At bliver sikker på sig selv At tackle konflikter 31

32 Tackling i folkeskolen lektioner i 7. kl., 20 lektioner i 8. kl. og 10 lektioner i 9. kl. (booster). SSP anbefaler kun til 7. og 8. kl., da udfordringerne i 9. kl. er store på grund af afgangseksamen men måske skulle vi prøve. Intromøde for alle 7. kl. lærere og pædagoger. 32

33 Forældremøde i 7. kl. Betydningen af sociale kapital klasserne. Skolen og lærerne kan øge den sociale kapital? Forældrene skal fastholde et godt forhold til deres børn i teenage- alderen. Faresignaler i skolen og i familien. 33

34 Forældremøde i 7. kl. Oplysning om omfanget af alkoholforbrug blandt unge. Vejledning til forældre om dialog omkring alkohol. Oplysning om omfanget af hash- og stofforbrug blandt unge. Hvordan ungdommen (8. kl.) er flest. 34

35 Materiale som deles ud til 7. kl. forældre. Rusmiddelguiden. Sikker chat: Dit barns sociale liv på net og mobil hvad er din rolle som forældre. Hvor svært kan det være! GODA. Til eleverne. Til forældre til teenager. GODA. Konfliktmælings folder. SSP Furesø. 35

36 Forebyggelsesprogrammet for Furesø Kommunes skoler. Klassetrin Elever Forældre Lærerne Materiale 5. Kl. Trivsels el. antimobningsforløb Årgangsforældremøde Undervisning samt forældremøde Er du med mod mobning? 6. kl. Sociale overdrivelser Årgangsforældremøde Intromøde, undervisning samt forældremøde Alle de andre gør det 7. kl. Ungdommen Årgangsforældremøde Undervisning og forældremøde Tackling 8. kl. Ungdommen Undervisning Tackling Årgangsforældremøde 36

37 Program for forældremøderne Oplæg. Gruppearbejde - klassevis. Opsamling i plenum. 37

38 Forældremøde i 5. kl. Betydning af sociale relationer. 38

39 Betydning af sociale relationer De integrerede 69 % 64 % 64 % 71 % 74 % 79 % De voksenorienterede 15 % 17 % 17 % 12 % 9% 8% De kammeratorienterede 10 % 13 % 14 % 13 % 12 % 9% 6% 6% 5% 4% 4% De sociale isolerede 6% Rasmussen og Due,

40 Forældremøde i 5. kl. Betydning af sociale relationer. Portræt af 5. klasse Januar 2007, Børnerådet. Bekræftes af lignende rapport fra Børnerådet om 4. kl. i

41 De fleste børn mener, at gode venner og en glad familie er det vigtigste for et godt børneliv. De nære relationer og indflydelse på egen hverdag er afgørende for dem. Et godt fremtids-liv er at have en familie, et godt job, tid, hus og bil, når de bliver voksne. Gode venner man kan snakke med og stole på, og som respekterer, hvem man er. Børnene er meget aktive i deres fritidsliv og den nye teknologi har ikke erstattet, men snarere suppleret, de traditionelle børneaktiviteter. Man mener ikke, at man kan vurdere andre på udseende eller forbrug. Ens personlighed og væremåde afgør om man er populær og socialt inkluderet. Dog mente de interviewede børn, at det var positivt at markere deres individualitet og selvstændighed indenfor fællesskabets rammer. En god familie bruger tid sammen snakker, hygger og laver sjove ting. En tredjedel af børnene synes tit, at en eller begge deres forældre er stressede, og at det går ud over familiens gode tid sammen. Børnene ønsker at forældre er nærværende, fokuserede og tager sig god tid til at lege, hygge og snakke. Portræt af 5. klasse Januar , Børnerådet

42 Indholdet Betydning af sociale relationer. Portræt af 5. klasse Januar 2007, Børnerådet forældre og forebyggelsen. Trivsel i skolen tal om mobning. Resultaterne af net-undersøgelse blandt elever og forældre. Skolen, lærerens og forældrenes ansvar for og rolle i trivsel. De sociale kapitaler i klasserne - forholdet til mobning og andre former for risikoadfærd. 42

43 Materiale som deles ud til 5. kl. forældre. Sikker chat: Dit barns sociale liv på net og mobil hvad er din rolle som forældre. Konfliktmælings folder. SSP Furesø samt en 4 minutters klip fra konfliktmæglings DVD. 43

44 Forventninger til lærerne og pædagoger. At årgangsmødet i 5. kl. finder helst sted i forår Aftale nu og også med mig d.d. Ellers via mail. Lærerne og pædagogernes engagement. Fælles indkaldelse. Tilmelding til mødet skriftlige. 44

45 , SSP konsulent Furesø Kommune