Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Hjerteambulatorium Y3

Relaterede dokumenter
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente

National klinisk retningslinje

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Vejledning til udfyldelse af spørgeskemaer i Sund i naturen

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

N O T A T. 1. Formål og baggrund

Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

ICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen

Skrøbelighed, funktionsevnetab og rehabiliteringsbehov hos ældre patienter, der modtager kemoterapibehandling for kræft i mavetarmkanalen

Rehabilitering til patienter med kræft Implementeringsplan. - En vigtig brik

Behovsvurdering en god måde at høre borgerens stemme på.

Mød de pårørende livet som pårørende til hjertesyge

Program Træning af hjertepatienter

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Rådgivningscenter København. Aktivitetsplan efterår 2014

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE

Den Tværsektorielle Grundaftale

Systematisk hjerterehabilitering

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

HJERTEAFDELINGENS INPUT TIL DASYS IDEKATALOG OMKRING PATIENTINVOLVERING I DOKUMENTATIONSPRAKSIS

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Gode rammer for hjerterehabilitering

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Projektledere: Inga Svendsen, sygeplejerske Ina Christensen, sygeplejerske Hjerteskole for hjertesvigtspatienter, kard.lab.

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Hospitalsmodelprojekt

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Rådg ivningsce n t e r Kø be nh av n. Aktivitetsplan forår 2014

Bilag. Bilag 1: Afgrænsning

Sundhedssamtaler på tværs

Evaluering af indsatser: Kommunal forebyggelse og behandling af overvægt og fedme hos børn & unge

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Socialdifferentieret hjerterehabilitering i praksis

Kræftrehabilitering.

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Logbog til Fagområdespecialist uddannelse i palliativ medicin

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme

PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

1. DELTAGEREVALUERING AF HJERTE FORLØB. Kære deltager. Din mening tæller!

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Electronic Quality of Life EQOL. Baggrund Metoder Resultater. Neurodagen

Opgavefordeling, En værdig død Dok /16

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Boks 1: Selvvurderet helbred Hvorledes vil du vurdere din nuværende helbredstilstand i almindelighed?

Om DIGNITY Dansk Institut Mod Tortur

UDREDNING OG FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE

Familiesamtaler målrettet børn

Projekt Nej tak til rehabilitering hvorfor?

Status på forløbsprogrammer 2014

Livet med en ICD. - En undersøgelse af en gruppe menneskers møde i ICD cafeen.

VALIDEREDE MÅLEREDSKABER GÅ-HJEM-MØDE I DANSK EVALUERINGSSELSKAB 16. MAJ 2017

Netværksmøde for indtastere i Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) Klinisk Diætist Birgitte Møllegaard Bertelsen

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

HJERTEREHABILITERING en medicinsk teknologivurdering

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

REHPA seminar 2/ Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

Evaluerings- og Videnscenter for Rehabilitering af Mennesker med kronisk sygdom.

Formål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang

Rådg ivningsce n t e r. Aktivitetsplan forår 2014

Årsmøde i DMCG-PAL 7/3-18. Individuelt tilpasset palliativ rehabilitering til mennesker, der lever med kræft.

HERMES studiet (Herlev Hospital Empowerment of Relatives through More & Earlier Information Supply)

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Organisatorisk brugerinddragelse Eksempel fra Region Hovedstadens Psykiatri

Rådgivning Region sjælland og hovedstaden

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Generel forløbsbeskrivelse

b. indsamles og sendes til de kliniske undervisere fra de enkelte kliniske uddannelsessteder

Hoslagt findes beskrivelser af tilbud om træning af KOL og hjertepatienter i Mariagerfjord Kommune

Sygeplejefaglige projekter

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

Et pilot og udviklingsprojekt

Transkript:

Udvikling og validering af et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom - et instrumentudviklingsstudie Claudia Mercebach, sygeplejerske, master i rehabilitering

Vi kommer rundt om Baggrund Formål Metode Resultater Konklusion Perspektivering

Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) 3

Baggrund Studier indikerer, at patienter med IHS er belastede i deres hverdagsliv på flere områder, og at patienters udfordringer og behov ikke identificeres systematisk i den hospitalsbaserede rehabiliteringspraksis (Hjerteforeningen og SIF 2015, SIF 2014) Det kan tyde på, at der mangler et redskab som kan anvendes med udgangspunkt i patienters oplevelser og selvrapporterede oplysninger Eksisterende redskaber til målgruppen findes ikke egnede Redskaber til kræftpatienter har fokus på identifikation af belastninger og behovsvurdering (NCCN 2013, Sundhedsstyrelsen 2012, Bidstrup et al 2012, Thisted 2015) Kræftredskaberne findes ikke fuldt dækkende til målgruppen af hjertepatienter

Formål At udvikle et redskab til identifikation af belastninger i hverdagslivet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, med inspiration fra eksisterende kræftredskaber At validere indholdet i redskabet til målgruppen

Hensigten med redskabet Patientens mulighed for forberedelse til samtaler i rehabiliteringsforløbet Medvirke til at give et helhedsbillede af patientens situation ud fra patientens egen oplevelse Udgangspunkt i hvad der er vigtigt for patienten, og understøtte en mere systematisk dataindsamling, baseret på patientperspektivet Danne grundlag for ligeværdig dialog Målrette tværfaglige indsatser ud fra patientens behov

Metode Udgangspunkt i litteratur og teori om instrumentudvikling (Benson & Clark 1982, The COSMIN checklist 2012) Fokus på indholdsvaliditeten i redskabet, dvs. indholdsmæssig troværdighed Identificering af items, i form af ord til redskabet, som er dækkende for målgruppens oplevelser af belastning i hverdagen Afsæt i eksisterende redskaber til kræftpatienter Litteraturstudie af hvordan patienter med IHS oplever at være belastede i hverdagslivet Validering af indhold ved sundhedsprofessionelle og målgruppen af hjertepatienter ved to fokusgruppeinterview (Kvale & Brinkmann 2015, Halkier 2015) Pilottestning af redskabet ved en spørgeskemaundersøgelse

Fokusgruppeinterview med sundhedsprofessionelle Læge Fysioterapeut Diætist Sygeplejerske Forløbskoordinator Sygeplejerske med klinisk specialfunktion

Fokusgruppeinterview med seks patienter Inklusionskriterier Patient med STEMI/NON-STEMI Patient behandlet med PCI/CABG Patient med AMI uden revaskularisering Patient med IHS og samtidig hjertesvigt (LVEF < 45) Yngre/ældre/i arbejde/sygemeldt/alene/samboende/børn/ingen børn Nydiagnosticeret IHS/kendt IHS Flere risikofaktorer/færre risikofaktorer Først/midtvejs/sidst i fase 2 rehabiliteringsforløbet

Fokusgruppeinterviews

Fokusgruppeinterviews

Fokusgruppeinterviews Trin 1: Vurdering af items Trin 2: Kategorisering af items Trin 3: Navngivning af kategorierne

Resultater fra fokusgruppeinterviews Den tværfaglige gruppe modificerede ord og fremkom med nye ord (Fra mobilitet til fysisk begrænsning samt rejser, arvelighed og vægt) Patienterne skabte hverken nye ord eller modificerede ord Forskel i navngivning af kategorier: SYMPTOMER kontra FYSISKE FORHOLD PERSONLIGE REAKTIONER kontra PSYKISKE FORHOLD HVERDAGSLIV kontra HVERDAGEN Forskel i placering af ord Træthed/manglende energi, udmattelse, søvn under SYMPTOMER Træthed/manglende energi, udmattelse, søvn under PSYKISKE FORHOLD Fysiske og psykiske forhold interrelaterer

Resultat fra første pilottest Alle seks patienter besvarede hele spørgeskemaet om redskabet Patienterne fremkom kun med positive besvarelser om redskabet (indhold, sprog, layout, relevans, redskabets anvendelighed) En enkelt patient havde tilføjet uro som et ekstra item To patienter besvarede yderligere fritekst: Vigtigt at skemaet udfyldes igen senere i forløbet, da ens behov ændres.. jeg blev først rigtig trist længere fremme i forløbet, da det gik op for mig hvor alvorligt det havde været og jeg fik angst om det kunne komme igen Det er lige sådan et skema jeg kunne have brugt da jeg startede for at blive mere klar over hvad jeg egentlig ønskede at tale om til samtalerne

Konklusion Studiet viser vigtigheden af, at redskabet valideres til målgruppen Studiet viser, at målgruppen skal inddrages i indholdsvalideringen Resultat af pilottest bekræfter en grundig indholdsvalideringsproces Projektet giver anledning til en diskussion af, hvilke redskaber der anvendes i praksis, hvordan de er udviklet og valideret Projektet giver anledning til en diskussion af hvilke terminologier vi anvender i praksis, og om de giver mening for patienterne

Perspektivering Testning af redskabet på et større udsnit af patienter ved en spørgeskemaundersøgelse (både IHS, CHF og KLAP) Datamætning baseres på, at der ikke kommer nye svar fra patienterne Implementering i praksis (fase 2) På sigt gerne testning af redskabet i både fase 1 og fase 3, tværsektorielt og måske tværregionalt

Tak for opmærksomheden!