Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.
|
|
- Mikkel Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VEJLEDNING version oktober 2008 Stratificering af hjertepatienter Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom. Denne vejledning er målrettet rehabiliteringssygeplejersker på OUH Svendborg Sygehus (fase 1 og fase 2A), der konkret foretager stratificeringen af patienterne. Stratificering bruges som et dynamisk redskab til at fordele grupper af patienter til rette behandling, rehabilitering, opfølgning m.v., herunder ikke mindst den særligt sårbare gruppe af patienter, der har brug for et udvidet rehabiliteringsforløb. Hensigten med stratificeringen er at anvise, hvilke patienter der tilbydes et udvidet rehabiliteringsforløb, og hvilke der tilbydes et standardforløb 1. Baggrundsforståelse I det følgende præsenteres Region Syddanmarks kroniker-firkant. Den er taget ud af Region Syddanmarks kronikerstrategi 2, der beskriver hvordan indsatsen bør være for kroniske patienter, herunder hjertepatienter. Kroniker-firkanten anvendes til konkret at stratificere kroniske patienter. Formålet med stratificering er at identificere de patienter, der har behov for en ekstra indsats og støtte for at kunne gennemføre rehabiliteringsforløbet. Stratificeringen kan således være med til at sikre at rehabiliteringsforløbet tilrettelægges individuelt med udgangspunkt i patientens behov og ressourcer. Stratificeringen sker i forhold til en vurdering af patientens sygdomskompleksitet og egenomsorgsevne. I. Patienter med - Enkel sygdom - God egenomsorgsevne egen læge + patient III. Patienter med - Enkel sygdom - Ringe egenomsorgsevne egen læge + patient + kommunal koordinator II. Patienter med - Kompleks sygdom - God egenomsorgsevne egen læge + patient + sygehuskoordinator IV. Særligt sårbare patienter med - Kompleks sygdom - Ringe egenomsorgsevne egen læge + patient kommunal og sygehus koordinator, afhængig af forløbet 1 Stratificeringen anfægter ikke Sundhedsstyrelsens kronikerpyramide, der udelukkende vedrører sygdomsintensitet og behandlingsprincippet. 2 Figuren stammer fra Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark (2008) som alle kronikere kan indplaceres i.
2 Definitioner Sygdomskompleksitet Sygdomskompleksitet beskriver patientens sygdomsintensitet og/eller tilstedeværelse af sygdomme (comobiditet). Hvis patienten har en enkel sygdomskompleksitet vil patienten som udgangspunkt kunne håndtere sin sygdom i samarbejde med egen læge. Patienter med kompleks sygdom vil typisk skulle være i kontakt med både sygehus og egen læge omkring håndtering af patientens sygdom. Kendetegnende for flertallet af patienter med kompleks sygdom er: Patienter med flere sygdomme, patienter med fremskredne sygdomsstadie samt patienter der indlægges akut med nyopdaget sygdom 3. Det er et individuelt lægeligt skøn om patienterne har en enkel sygdom eller en kompleks sygdom. Egenomsorgsevne Egenomsorgsevne defineres som Egenomsorg er udtryk for den adfærd raske eller syge personer udviser for henholdsvis at forblive eller blive raske og/eller om muligt øge sundheden 4 Egenomsorgsevnen beskriver dermed patientens evne til at kunne tage vare på sig selv og aktivt tage del i behandling og rehabilitering. I det efterfølgende gives en kort definition af de fire kategorier i stratificeringsmodellen. 5 Kategori 1 enkel sygdom / god egenomsorgsevne Patientens sygdom opdages antageligt ved egen læge, fordi patienten specifikt henvender sig med symptomer. Behandlingsindsatsen omfatter medicinsk behandling samt forebyggelse. Sygehusekspertise inddrages ikke eller kun i beskedent omfang. Patienten tager vare på sig selv og egen læge konsulteres kun til faste kontroller. Kategori 2 kompleks sygdom / god egenomsorgsevne Patienten har en kompleks sygdom og evt. flere samtidige sygdomme, men en god egenomsorgsevne. Patienten gennemgår et udredningsforløb i sygehusregi efterfulgt af tilbud om specifik patientuddannelse og kontroller på sygehuset. Sygehuset udredning danner fundament for en efterfølgende behandlingsplan hos egen læge. Patienten tilbydes efterfølgende generel patientuddannelse suppleret med forebyggelsesaktiviteter. Kategori 3 enkel sygdom / ringe egenomsorgsevne Udredning af patientens sygdom sker typisk via egen læge, evt. efter med henvisning fra en kommunal indsats. Sygehusekspertise inddrages ikke eller i begrænset omfang. Det videre forløb vil ske i kommunalt regi og indeholder specifik patientuddannelse, støtte og omsorg i forbindelse med egen-/ hjemmebehandling, forebyggelses- og sundhedsfremmeinitiativer. Årlige kontroller hos egen læge, der fungerer som tovholder. 3 Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark (2008) 4 Lise B. Christensen s. 12 i Sundhedsstyrelsen EGENOMSORG en litteraturbaseret udredning af begrebet (2005) 5 Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark (2008)
3 Kategori 4 kompleks sygdom / ringe egenomsorgsevne I sygehusregi sker et udredningsforløb efterfulgt af specifik patientuddannelse og kontroller med jævne mellemrum. Indsatsen i sygehusregi kombineres med et kommunalt forløb bestående af patientuddannelse, støtte og pleje, forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Det kommunale forløb koordineres af en kommunal forløbskoordinator. Egen læge er tovholder. Patienter kan over tid bevæge sig mellem de fire kategorier i kroniker-modellen. Dette vil i givet fald ske på baggrund af en lægelig vurdering (typisk egen læge).
4 Anvendelse af stratificeringsmodellen i Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Patienter der har iskæmisk hjertesygdom betegnes som kronikere. I dette hjerteprojekt er der forskellige tilbud til patienterne afhængigt af i hvilken stratificeringskategori de placerer sig. Under den indledende samtale, mens patienten er indlagt på OUH Svendborg Sygehus (fase 1), afdækker rehabiliteringssygeplejersken patientens indplacering i forhold til stratificeringsmodellens opdeling. Kommer patienten direkte fra OUH (Odense) gennemføres indplaceringen ved visitationssamtalen (fase 2A). Vurdering af sygdomskompleksitet Patienter der indlægges med iskæmisk hjertesygdom indlægges typisk akut og gennemløber en række specialiserede behandlingstiltag med en efterfølgende igangsætning af rehabilitering. Den akutte start adskiller hjertepatienterne fra andre kroniske grupper. Det betyder ud fra den tidligere definition af de fire kategorier i kroniker-firkanten -, at sygdomskompleksiteten for patienter, der skal starte på hjerterehabilitering i fase 1 og fase 2A vurderes som kompleks. I forhold til at gennemføre kontroller påhviler ansvaret således sygehuset. Ved 3 måneders kontrollen på sygehuset opfordres patienten af rehabiliteringssygeplejersken på sygehuset til selv at bestille en kontrol hos egen læge 6 måneder efter den akutte indlæggelse og igangsætning af rehabiliteringen. Ansvaret for den videre koordinering og planlægning af rehabiliteringsforløbet påhviler herefter egen læge, eventuelt i samarbejde med den kommunale og/eller sygehuskoordinator. På dette tidspunkt (efter 6 måneder) kan sygdomskompleksiteten hos den enkelte patient være forbedret. Kompleksiteten vil fortsat kunne vurderes som stor såfremt hjertesygdommen ikke har fundet et stabilt leje eller såfremt patienterne har andre konkurrerende lidelse og/eller at der i tilknytning til hjertesygdommen er eller opstår komplikationer som stiller særlige krav til behandling og rehabilitering. Konkret betyder det, at de hjertepatienter der deltager i dette projekt vil placere sig i kategori 2 eller kategori 4 pga. deres sygdomskompleksitet.. Vurdering af egenomsorgsevne, herunder kriterier Med afsæt i erfaringerne med rehabilitering af hjertepatienter i Århus-projektet I gang igen efter blodprop i hjertet 6 genanvendes nogle værktøjer. Grunden til at stratificeringsmodellen fra Århusprojektet genanvendes er, at den er evidens-baseret. Samtidig har den vist sig meget træfsikker i fht. at identificere hvilke patienter, der skal have et udvidet tilbud for at kunne blive fastholdt i hjerterehabilitering og for derigennem at begrænse risici for nye hjerteinfakter. I denne stratificeringsmodel bruges Århus-modellens værktøjer til at foretage stratificering af hjertepatienterne i forhold til deres egenomsorgsevne. De patienter, der har en god egenomsorgsevne og som udgangspunkt kan klare sig med et standard rehabiliteringsforløb er kendetegnet ved: 6 I gang i gen efter blodprop i hjertet socialt differentieret hjerterehabilitering, Lucette Meillier. Region Midtjylland (2007)
5 Erhvervsuddannelse: Alle patienter med mere end faglært uddannelse Patienter > 55 år med faglært uddannelse og Socialt netværk: Patienter som bor med partner eller ægtefælle De patienter der har en ringe egenomsorgsevne tilbydes et udvidet rehabiliteringstilbud. Disse patienter er kendetegnet ved: Erhvervsuddannelse: Patienter under / lige med 55 år med faglært uddannelse Alle patienter med mindre end faglært uddannelse eller Socialt netværk: Patienter uden samlever Patienter i beskyttet bolig eller på plejehjem Patienter der ved indlæggelsen modtager hjælp til personlig pleje eller Patienter med lavt niveau af social støtte i kombination med subjektivt vurderet høj belastning i livet: Økonomi Boligproblemer Arbejdsproblemer Relation til partner Relation til familie eller børn Anden sygdom Sygdom i nær familie Rehabiliteringsindsatsen Som nævnt vil hjertepatienter i de første 6 måneder efter iskæmisk hjertesygdom blive stratificeret til kategori 2 eller 4. Indsatsen differentieres efter patienternes egenomsorgsevne. Nedenfor beskrives den indsats som tilbydes til patienter på baggrund af denne vurdering af egenomsorg. Kategori 2 At være patient i kategori 2 i sygehusregi betyder at patienten kun tilbydes en indledende samtale og en visitationssamtale med rehabiliteringssygeplejersken ud over mulighed for at deltage i fysisk træning. Som patient i kategori 2 i kommunalt regi kan patienten i Faaborg-Midtfyn Kommune deltage i hhv. fysisk træning, lukkede gruppeforløb, informationsmøder eller individuelt aftalte samtaler med diætist, sygeplejerske eller rygestopinstruktør.
6 I Nyborg Kommune tilbydes patienten at deltage i fysisk træning, åbne gruppesamtaler, informationsmøder samt individuelle samtaler med kostvejleder, sygeplejerske eller rygestopinstruktør. Kategori 4 Patienten, der placeres i kategori 4 i sygehusregi vil ud over den indledende samtale og visitationssamtalen blive tilbudt en eller flere samtaler med rehabiliteringssygeplejersken alt efter behov. Der etableres via rehabiliteringssygeplejersken kontakt til den kommunale forløbskoordinator allerede mens patienten er i sygehusregi. Patienten tilbydes at deltage i fysisk træning i sygehusregi. Patienten, der kategoriseres i kategori 4 i kommunen, tilbydes i princippet de samme rehabiliteringstilbud som patienterne i kategori 2. For begge patientgrupper tilrettelægges rehabiliteringen i kommunen (fase 2B) individuelt. Den kommunale forløbskoordinator og det kommunale rehabiliteringspersonale har ekstra opmærksomhed på patienten. Opmærksomheden kan f.eks. være at der følges op på om kategori 4-patienten møder op til de aftalte aktiviteter eller hjælpe med at koordinere aktiviteter for patienten i fht. egen læge, sygehus, kommunal hjemmehjælp og plejehjem. Sygehusets kontakt til den kommunale forløbskoordinator Hvis en patient placerer sig i kategori 4 skal patienten som udgangspunkt tilbydes kontakt til den kommunale forløbskoordinator. Derfor spørger rehabiliteringssygeplejersken patienten, om forløbskoordinatoren må kontakte patienten. Hvis patienten giver tilladelse kontakter rehabiliteringssygeplejersken til enten Tove Sommer, Faaborg-Midtfyn Kommune (tso@faaborgmidtfyn.dk tlf.: ) eller Karen Vibeke Andersen, Nyborg Kommune (kva@nyborg.dk tlf.: el ) og orienterer dem. Fritagelsesskriterier: Alle patienter tilbydes rehabilitering i projektet. Patienter der af rehabiliteringssygeplejersken vurderes til ikke at være i stand til at kunne gennemføre den fysiske genoptræning i fase 2A, skal ikke henvises dertil. Det kan være hvis patienten har forhold der hæmmer patientens evne til at deltage i rehabilitering: Anden alvorlig sygdom Svær apopleksi Demens Psykiatrisk sygdom Retardering Alkoholmisbrug Hvis rehabiliteringssygeplejersken vurderer at patienten er uegnet til at følge rehabiliteringstilbud i fase 2A eller 2B orienteres den kommunale forløbskoordinator herom allerede i fase 1. Forløbskoordinatoren planlægger herefter sammen med patienten, pårørende eller plejehjem et videre forløb hvor patienten tilbydes individuel rehabilitering, f.eks. i hjemmet. Rehabiliteringssygeplejersken giver denne gruppe patienter en kode ( andet ), så det er muligt at identificere dem ifht. evalueringen.
7 Den kommunale forløbskoordinator Både Faaborg-Midtfyn Kommune og Nyborg Kommune har en forløbskoordinator, der skal understøtte rehabiliteringen af deres kommuners hjertepatienter med iskæmisk hjertesygdom. Forløbskoordinatoren kan tilbyde: At støtte særligt sårbare patienter gennem koordinering af tværfaglig og tværsektoriel indsats på tværs af sygdomme. Det gøres i samarbejde med patienten (og pårørende) og ud fra patientens behov At understøtte særligt sårbare patienters mulighed for egenomsorg
8 Stratificeringsmodellen De patienter, der har en god egenomsorgsevne og som udgangspunkt kan klare sig med et standard rehabiliteringsforløb er kendetegnet ved: Erhvervsuddannelse: Alle patienter med mere end faglært uddannelse Patienter > 55 år med faglært uddannelse og Socialt netværk: Patienter som bor med partner eller ægtefælle De patienter der har en ringe egenomsorgsevne tilbydes et udvidet rehabiliteringstilbud. Disse patienter er kendetegnet ved: Erhvervsuddannelse: Patienter under/ lige med 55 år med faglært uddannelse Alle patienter med mindre end faglært uddannelse eller Socialt netværk: Patienter uden samlever Patienter i beskyttet bolig eller på plejehjem Patienter der ved indlæggelsen modtager hjælp til personlig pleje eller Patienter med lavt niveau af social støtte i kombination med subjektivt vurderet høj belastning i livet: Økonomi Boligproblemer Arbejdsproblemer Relation til partner Relation til familie eller børn Anden sygdom Sygdom i nær familie
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereGrundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb
Læs mereResumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark
Resumé af indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Mål Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark er en strategi for, hvordan vi i fremtiden tilrettelægger indsatsen
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs merePatientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012
Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad
Læs mereEr det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008
Er det muligt og gavnligt at differentiere sundhedstilbud? Midlertidigt udvalg vedr. social ulighed i sundhed 28. august 2008 Sundhedskonsulent cand.comm ph.d Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering - et partnerskabsprojekt Juni # 01 2008 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Strejke strejke strejke Siden midten af april 2008 har hele sundhedssektoren været påvirket
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og
Læs mereKolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne
Kontornotits Senior- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsområdet Emne: Ansøgning om økonomisk tilskud fra pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering
Gode rammer for hjerterehabilitering # 02 - et partnerskabsprojekt Januar 2010 Af projektleder Anne Sophie Hensgen Solidt koncept for systematisk hjerterehabilitering Siden opstarten af Gode rammer for
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTemamøde : kommunale forløbskoordinatorer
Hvorfor forløbskoordination i kommunen? MÅL: Borgeren skal i størst mulig grad være herre/kvinde i eget liv! Borgeren skal være selvhjulpen, økonomisk uafhængig af kommunal hjælp og støtte i størst mulig
Læs mereSocial ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereGodkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereFEBRUAR 2014 REGION SYDDANMARK. Bilag til status for implementering af forløbsprogrammer i Region Syddanmark
FEBRUAR 2014 REGION SYDDANMARK Bilag til status implementering af løbsprogrammer i Region Syddanmark ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereRegion Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereNotat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud
Afdelingen for Kommunesamarbejde Udarbejdet af: Anne Bach Stisen Journal nr.: 07/894 E-mail: Anne.B.Stisen@regionsyddanmark.dk Dato: 26. juni 2007 Telefon: 7663 1232 Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereHjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Læs mereForløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Læs mereDelprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens
Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i
Læs mereAnsøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.
Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 - ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer. Pleje og Omsorg Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001
Læs mereStrategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune
Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune Sundhed og Omsorg Faglig Drift og Udvikling 2018 1 Indhold Indledning... 3 Definition og forekomst af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)... 3 Indlæggelser
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereForslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Læs mereSystematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Læs mereSnitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.
Revisionen af snitfladekataloget er gennemført i 2011, af Arbejdsgruppen: Marianne Thomsen, Sydvestjysk Sygehus. Marianne Bjerg, Odense Universitetshospital. Niels Espensen, OUH Svendborg. Anne Mette Dalgaard,
Læs mereDe forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.
De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde
Læs mereTIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred
TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred Projektbeskrivelse for projekt Tidlig Indsats på Tværs i klynge midt I dette dokument skabes overblik og indblik i projekt Tidlig
Læs mereKort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft
Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse
Læs mereIgangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Læs mereCENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE
25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt
Læs mereEvaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering
Evaluering af Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt Bilag Susanne Reindahl Rasmussen Louise Borst Jens Albæk Dansk Sundhedsinstitut Marts 2011 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereICF - et fællessprog
ICF - et fællessprog Formål Fælles begrebsramme Grundlag for mere ensartet dokumentation Viden om borgeren kan deles Skabe kvalitet og sammenhæng i løsningen af kommunens opgaver Samarbejdet koordineres
Læs mereDisposition. 4. September 2012 Resultater fra Projekt Forløbskoordination
4. September 2012 Resultater fra Projekt Forløbskoordination Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA msb@dsi.dk Disposition Formål og baggrund Erfaringer og resultater Pause Konklusioner og anbefalinger
Læs mereKOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut
KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning
Læs mereGenoptræningsplaner til kræftpatienter
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 7. april 2015 Udarbejdet af: Morten Jakobsen/Annette Lunde Stougaard E mail: Morten.Jakobsen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631365
Læs mereSundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk
Sundhedschef Sten Dokkedahl std@faaborgmidtfyn.dk Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereFAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET
FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET 8. MARTS 2019 INVITATION TIL FAGLIG DAG OM HJERTEOMRÅDET Danmark står stærkt på hjerteområdet. Forbedrede behandlingsmuligheder og udviklingen i bl.a. den præhospitale indsats
Læs merePsykiatrisk Akutmodtagelse
Psykiatrisk Akutmodtagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs merePakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom
Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mereINDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK. 9. version
INDSATSEN FOR PERSONER MED KRONISK SYGDOM I REGION SYDDANMARK 9. version Juli 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDHOLD, OPBYGNING OG RESUMÉ...3 2. VÆRDIER OG VISIONER I DEN SYDDANSKE INDSATS FOR KRONISK SYGDOM...5
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 9. oktober 2018 Sundhedssekretariatet Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2 Individuelle hjemmebesøg...3
Læs mereGenoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.
FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret
Læs mereDen Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereUdkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet
Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 18-12-2008 Sagsid.: Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Område
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereEt kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter
Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereGode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt
Gode rammer for hjerterehabilitering et partnerskabsprojekt juni 2011 Erfaringer og anbefalinger Forord Det er en win-win situation for samfundet og den enkelte, når hjerterehabilitering lykkes godt. Hjertepatienter
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereBilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune
NOTAT 2. august 2019 Sundhed og HRCenter for Politik, Sundhed og Personale Bilag1: Koncept for forebyggende hjemmebesøg i Frederikssund Kommune Indhold Indledning...2 Nyt koncept for forebyggende hjemmebesøg...2
Læs mereNotat. Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn. Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse)
Notat Til: Social- og Sundhedsudvalget Kopi til: Fra: Michael Bjørn Kroniker-strategi (indsats på området patientrettet forebyggelse) Indledning Flere og flere danskere lever en dagligdag med kronisk sygdom.
Læs mereResultater fra en landsdækkende patientundersøgelse
Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 79 Offentligt Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering Resultater fra en landsdækkende patientundersøgelse Afdelingen for Sundhed & Forebyggelse
Læs mereKræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.
Fakta om Kræftplan III Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler. Diagnostisk pakke: Der skal udarbejdes en samlet diagnostisk pakke for patienter med
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereSamarbejdsaftale om demens
Samarbejdsaftale om demens Proces: Den Tværsektorielle Grundaftale Samarbejdsaftale om Demens Dato Besluttet i SKU Arbejdsgruppens sammensætning Opfølgning på aftalen Dato Hvilken ændring er foretaget
Læs mereBilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner
Bilag til Årlig status vedrørende forløbskoordinatorfunktioner Beskrivelse af planlagte, igangværende eller afsluttede projekter i relation til den ældre medicinske patient, som er forankret i kommunerne
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereDialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger. Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune
Dialogmøde den 8. september 2009 med praktiserende læger Sundheds og Handicapchef Sten Dokkedahl Faaborg-Midtfyn Kommune Det mobile Sundhedscenter og den borgerrettede forebyggelse Politikerne får stor
Læs mereStrategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne
Læs mereBilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereHJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING
HJERTEREHABILITERING PATIENTERS VALG OG VURDERING 2009-2012 OVERLÆGE; PH.D. KRISTIAN K. THOMSEN 1.RESERVELÆGE; TATSIANA MIKKELSEN KARDIOLOGISK AFD. SVS ESBJERG Massivt svigt kan koste liv Af Hjerteforeningen.
Læs mereVEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereBeskrivelse af rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom i Svendborg Kommune - med fokus på hjertekarsygdomme, KOL og diabetes
Handleplan: Beskrivelse af rehabiliteringstilbud til borgere med kronisk sygdom i Svendborg Kommune - med fokus på hjertekarsygdomme, KOL og diabetes Udarbejdet af arbejdsgruppe bestående af: Edith Hovgaard,
Læs mere1. Indledning. 1.1. Formål. 1.2. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger. 1.3. Organisering og medlemmer
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...5 1.1. Formål...5 1.2. Målgruppe for forløbsprogrammets anbefalinger...5 1.3. Organisering og medlemmer...5 1.4. Forløbsprogrammets opbygning...6 1.5. Baggrund...6 1.6.
Læs mereFravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
Læs mereSystematik i rekruttering kan vi få alle med?
Systematik i rekruttering kan vi få alle med? Session 2 Ulighed i rekruttering til rehabilitering Lucette Meillier Chefkonsulent Cand.comm. PhD. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mereMidtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger
Midtvejsevaluering af Fra kroniker til kriger Puljeprojekt i perioden 20-12-2017 til 28-02-2020, referencenummer 4-1214-388/33 Udarbejdet november 2018 I 2017 fik Rebild Kommune tilsagn om tilskud til
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereForløbsprogram for diabetes. EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen
Forløbsprogram for diabetes EPJ-observatoriet 11. oktober 2007 Lisbeth Høeg-Jensen Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Projekt sundhedsvæsenet og kronisk sygdom Det overordnede projekts formål: At
Læs mereSocial- og Sundhedsudvalget:
Social- og Sundhedsudvalget: Politik område Forslag nr. Tekst: Effekt i 2017 Helårsvirkning 701 1 Rammebesparelse på rehabiliteringstilbud til borgere med kroniske sygdomme (hjertesygdom, diabetes 2, KOL
Læs mereSamarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale
Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres
Læs mereRegion Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens
s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb
Læs mereSAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Læs mereFaaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018
Faaborg-Midtfyn Kommunes høringssvar til udkast til sundhedsaftale 2015-2018 Faaborg-Midtfyn Kommune hilser høringsversionen af Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Syddanmark velkommen og anerkender det
Læs mere