Studieguide for Psykometri indenfor Sundhedsvidenskab Kandidatuddannelsen i Ergoterapi / Jordemodervidenskab /Klinisk Sygepleje det fagvidenskabelige spor (Studieguiden er med forbehold for ændringer) Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 1 af 13
Indholdsfortegnelse...1 De studerendes forudsætninger...3 Forudsætning for deltagelse i valgfaget...3 Placering i spor...3 Modulbeskrivelse...3 Læringsudbytte for modulet...3 Undervisnings- og læringsaktiviteter...4 Omfang...4 Lektionsplan...5 Uge 46 - mandag d. 14.11.2016...5 Uge 47 - mandag d. 21.11.2016...6 Uge 48 mandag d. 28.11.2016:...7 Uge 49 mandag d. 05.12.2016...7 Uge 50 mandag d. 12.12.2016...8 Uge 51 - Mandag d. 19.12.2016:...9 Uge 1 mandag d. 02.01.2017... 10 Uge 2 Mandag d. 09.01.2017... 11 Prøveform og bedømmelse... 12 Modulansvarlig... 12 Studiesekretær... 12 Studieleder... 12 Undervisere... 12 Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 2 af 13
De studerendes forudsætninger Det forventes at den studerende har et vist kendskab til engelsk og gerne har erfaring med læsning af videnskabelige artikler på engelsk. Forudsætning for deltagelse i valgfaget Kandidatstuderende på 2. år fra kandidatuddannelserne i Ergoterapi, Sygepleje og Jordemorvidenskab (SEJ uddannelserne), kandidatuddannelsen i Fysioterapi, samt den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Det forudsættes, at den studerende har grundlæggende kendskab til statistik, f.eks. erhvervet i forbindelse med det forskningsmetodologiske spor på SEJ. Placering i spor Modulet er placeret i fagvidenskabeligt spor, 6. kvarter. Modulbeskrivelse Den studerende opnår teoretisk viden om psykometri, herunder præmisserne for at kunne måle, samt udvikler færdigheder i at bedømme redskabers psykometriske egenskaber, herunder at vurdere validitet, reliabilitet og responsivitet. Desuden er det formålet at introducere til principper for oversættelse og konstruktion af instrumenter samt til eksisterende internationale initiativer relateret til psykometri. Læringsudbytte for modulet Viden: Ved modulets afslutning skal den studerende have: Viden om og forståelse for relevante begreber indenfor psykometri, som forudsætning for at kunne vurdere redskabers psykometriske egenskaber Viden om metodiske overvejelser i forbindelse med gennemførelsen af psykometriske studier. Forståelse for og på et videnskabeligt grundlag kunne vurdere redskabers egnethed i klinisk praksis og/eller forskning Viden om og forståelse for, hvordan redskaber udvikles og valideres. Viden om oversættelsesmetoder og kendskab til design af oversættelsesstudier Færdigheder: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne Kritisk identificere og vurdere relevante redskaber. Mestre begreber og metoder i forbindelse at designe psykometriske studier Kritisk forholde sig til eksisterende redskaber med henblik på at kunne formidle og Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 3 af 13
implementere dem i praksis eller forskningssammenhænge Formidle viden og diskutere psykometriske problemstillinger med fagfæller, andre professionelle og ikke-specialister. Kompetencer: Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: Designe et psykometrisk studie. Selvstændigt vurdere redskabers psykometriske styrker og begrænsninger og dermed vurdere redskabernes anvendelighed i praksis og kvalitetsudvikling og forskningssammenhænge. Undervisnings- og læringsaktiviteter Modulet vil bestå af en kombination af forelæsninger, gruppe aktiviteter, plenum fremlæggelser og diskussioner. Der forventes aktiv deltagelse i refleksion, diskussion og fremlæggelser. Der er indlagt studieaktivitet til individuelle opgaver og gruppearbejder som bl.a. vil tage udgangspunkt i datasæt eller diskussion af psykometriske studier. Det forventes at de studerende deltager aktivt i møderne for studieaktivitet, for bl.a. at bidrage med faglige input og feedback til medstuderende Undervisningssprog: Dansk/engelsk. Omfang 5 ECTS (1 ECTS = 27.5 arbejdstimer) Konfrontationstimer (undervisning) Studieaktivitet Modulopgave I alt 32 timer 8 timer 47,5 timer 50 timer 137.5 timer Timemæssigt skøn: For at opnå 1 ECTS beregnes 27,5 arbejdstimer for den studerende. Det skønnes, at den studerende kan læse 3-10 sider i timen. Modulets omfang i ECTS svarende til 137,5 arbejdstimer for den studerende: De kan være fordelt på følgende: Ved en engelsksproget videnskabelig artikel beregnes 1 time til ca. 3 tidsskriftssider Ved et engelsksproget bogkapitel beregnes 1 times til ca. 10 sider Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 4 af 13
Lektionsplan Uge 46 - mandag d. 14.11.2016 Lektion 1 Underviser: Alice Ørts og Helle Mätzke Rasmussen Lokale: WP 25.104 Klokken: 9.15-13.00 Emne: Introduktion til modulet og modulopgaven. Præsentation af studerende og deres overvejelser omkring modulopgave. Indføring til begreber (reliabilitet, validitet, responsivitet, fortolkning (interpretability) ud fra COnsensus-based Standards for the selection of health Measurement INstruments (COSMIN). Introduktion til klassisk og moderne testteori. Metoder til interpretability (klinisk relevans) Mål: At de studerende får kendskab til relevante begreber indenfor psykometri, som forudsætning for at kunne vurdere redskabers psykometriske egenskaber og anvendelighed Kl: 12.15-13: Gait Deviation Index, Gait Profile Score and Gait Variable Score in children with spastic cerebral palsy: Intra-rater reliability and agreement across two repeated sessions, v/helle Mätzke Rasmussen (fys, phd stud) Mål At de studerende får kendskab til udførelse af et reliabilitetsstudie og viden om at vurdere mindste kliniske relevante forskel. Mokkink LB, Terwee CB, Patrick DL, Alonso J, Stratford PW, Knol DL, Bouter LM, de Vet HCW. The COSMIN study reached international consensus on taxonomy, terminology, and definitions of measurement properties for health-related patient-reported outcomes. Journal of Clinical Epidemiology 63 (2010) 737-745 Mokkink, LB, Terwee, Gibbons E, Stratford PW, Alonso J, Patrick DL, Knol DL, Bouter LM, de Vet HCW. Inter-rater agreement and reliability of the COSMIN (COnsensus-based Standards for the selection of health status Measurement Instruments) Checklist. BMC Medical Research Methodology 2010, 10:82 Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 5 af 13
Uge 47 - mandag d. 21.11.2016 Lektion 2 Underviser: Alice Ørts Lokale: 19.07 Klokken: 9.15-15.00 Kl. 9.15-12.30; Emne: Metode og design i forbindelse med reliabilitetsstudier og klassisk testteori. Kl. 12.30-14.30: Studieaktivitet: Diskuter i grupper metodiske styrker og svagheder i forbindelse med udvalgt artikel om klassisk testteori (journalclub). Kl: 14.30-15.00: Opsamling på studieaktivitet: Grupperne fremlægger deres overvejelser Mål: De studerende vil få viden om og forståelse for relevante begreber indenfor reliabilitet udfra klassisk testeori samt viden om metodiske overvejelser i forbindelse med gennemførelse af reliabilitetsstudier ud fra klassisk testteori, som forudsætning for at kunne vurdere andres studier og designe egne. Kottner J, Audige L, Brorson S, Donner A, Gajewski BJ, Hrobjartsson A, Roberts C, Shoukri M, Streiner DL. Guidelines for Reporting Reliability and Agreement Studies (GRRAS) were proposed. J Clin Epidemiol, 2011;64(1):96-106. COSMIN checklist with four point rating scale (finds på http://www.cosmin.nl/cosmin_checklist.html) De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; 2011. 96-124 Supplerende: De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; 2011. 125-149 Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 6 af 13
Uge 48 mandag d. 28.11.2016: Lektion 3 Underviser: Tine Nielsen Lokale: 25.104 Klokken: 9.15-13.00 Emne: Moderne testteori (herunder IRT og Rasch) metoder, modeller og paradigmer validitet og reliabilitet i forhold til klassisk testteori hvad er det vi finder ud af hvordan kan vi vurdere andres resultater, osv. Undervisningen vil inddrage eksempler og aktiverende små-øvelser med udgangspunkt i anden litteratur end den angivne, da moderne testteori er et meget stort område. Denne litteratur vil enten blive udleveret eller givet referencer til. Mål: At de studerende opnår viden om og forståelse for centrale begreber, principper og metoder indenfor moderne testteori, særligt med fokus på item respons teori (fx Rasch modellen), og således kan vurdere måleskalaers psykometriske egenskaber og kvalitet og dermed redskabernes anvendelighed i praksis, kvalitetsudvikling og forskningsmæssige sammenhænge. en er angivet i anbefalet læse-rækkefølge. 1. Kreiner, S. (2009). Om udvikling og afprøvning af pædagogiske test. I Carsten Bendixen og Svend Kreiner (red.) Test i folkeskolen, København, Hans Reitzels Forlag. side 43-81. Tænk blot sundhedsfaglige skalaer, fx ADL skala, andre funkstions eller QoL skalaer i stedet for pædagogiske test, når teksten læses 2. Fur, R. M. & Bacharach, V. R. (2014). Psychometrics. An introduction. Second edition. Chapter 14 on Item Response Theory and Rasch models, p. 385-412. 3. Kreiner, S. (2007). Validity and objectivity: reflections on the role and nature of Rasch models. Nordic Psychology, 59(3), 268-298. 4. Salzberger, T. (2013). Reporting a Rasch analysis. in Karl Bang Christensen, Svend Kreiner & Mounir Mesbah (Eds.). Rasch Models in Health. London, Wiley. Chapter 19, pp. 347-362. Supplerende 5. Fur, R. M. & Bacharach, V. R. (2014). Psychometrics. An introduction. Second edition. Chapter 12 on Item Response Theory and Rasch models, p. 385-412. 6. Nielsen, T. & Kreiner S. (2013b). Improving items that do not fit the Rasch model. In Karl Bang Christensen, Svend Kreiner & Mounir Mesbah (Eds. 2013). Rasch Models in Health. London, Wiley. pp. 317 334. Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 7 af 13
Uover den supplerende litteratur anbefales denne bog til de særligt nysgerrige/de som vil arbejde videre med Rasch-analyser Karl Bang Christensen, Svend Kreiner & Mounir Mesbah (Eds. 2013). Rasch Models in Health. London, Wiley. Uge 49 mandag d. 05.12.2016 Lektion 4 Underviser: Henrik Hein Lauritsen Lokale: 25.104 Klokken: 9.15-15.00 Kl. 9.15-13: Vurdering af redskabers validitet og responsivitet ud fra COSMIN samt metoder til validering af redskaber (fx Content Validity Index, CVI, eller validering af eksisterende redskaber) Kl: 13:15-15.00: Studieaktivitet: Anvendelse af moderne testteori diskuteres med udgangspunkt i en udvalgt artikel (Wæhrens og Fisher) samt udleverede spørgsmål Mål: De studerende får viden og forståelse for relavante begreber indenfor validitet og responsivitet, samt viden om at gennemføre validitets og responsivitetsstudier udfra klassisk testteori så de kan vurderer redskabers egnethed i klinisk praksis og/eller forskning De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; 2011. 150-226 Wæhrens EE, Fisher AG. Developing linear ADL ability measures based on the ADL Taxonomy: a Rasch analysis. Scand Journal of Occupational Therapy: 2009;16:159-171 (til studie aktivitet) Supplerende: Følger Uge 50 mandag d. 12.12.2016 Lektion 5 Underviser: Alice Ørts Lokale: 25.104 Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 8 af 13
Klokken: 9.15-13.00 Emne: Overvejelser og kritisk gennemgang af spørgeskemaer forud for anvendelse. Metode og design i forbindelse med oversættelsesstudier. Mål: At de studerende får viden om forskellige oversættelsesmetoder og forståelse for design af oversættelsesstudier Beaton DE, Bombardier C, Guillemin F, Ferraz MB. Guidelines for the Process of Cross-Cultural Adaptation of Self-Report Measures. SPINE 2000; 24: 3186 3191 Swainer-Verdier A, Doward LC, Hagell P, Thorsen H, McKenna SP. Adapting quality of life instruments. Value in health 2004; 7:27-30 Acquadro C, Conway K, Hareendran A, Aaronson N. Literature review of methods to translate Health-related quality of life questionnaires for use in multinational clinical trials. Value in Health 2008;3:509-521 Supplerende: Wild D, Grove A, Martin M et al. Principles of good practice for the translation and cultural adaption process for patient-reported outcomes (PRO) measures: report of the ISPOR task force for translation and cultural adaption. Value Health 2005;8:94-104 Uge 51 - Mandag d. 19.12.2016: Lektion 6 Underviser: Alice Ørts og Anna Thit Johnsen Lokale: 25.104 Klokken: 9.15-15.00 Emne: Udvikling af spørgeskemaer Kl. 9.15-10.30: Konceptualisering og operationalisering (itemgenerering) v/alice Ørts 10.30-13: Valg af skalatyper og håndtering af missing items. Udvikling af pilottest/kognitiv test og fieldtest af spørgeskemaer, v/anna Thit Johnsen 13.15-15.00: Studieaktivitet: Diskussion af anvendelse af moderne og klassisk testteori i relation til hinanden (selvstændig) Mål: Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 9 af 13
De studerende får kendskab til at udvikle spørgeskemaer og forholde sig kritisk til konceptualisering, operationalisering samt anvendte skalatyper. Patrick DL, Burke LB, Gwaltney CJ, Leidy NK, Martin ML, Molsen E, Ring L. Content validity--establishing and reporting the evidence in newly developed patient-reported outcomes (PRO) instruments for medical product evaluation: ISPOR PRO good research practices task force report: part 1--eliciting concepts for a new PRO instrument. Value Health 2011;14(8):967-77. Patrick DL, Burke LB, Gwaltney CJ, Leidy NK, Martin ML, Molsen E, Ring L. Content validity--establishing and reporting the evidence in newly developed patient-reported outcomes (PRO) instruments for medical product evaluation: ISPOR PRO Good Research Practices Task Force report: part 2--assessing respondent understanding. Value Health 2011;14(8):978-88. Ross L, Petersen MA, Johnsen AT et al. Using mixed methods to assess how cancer patients' needs in relation to their relatives are met in the Danish health care system: a report from the population-based study "The Cancer Patient's World". Support Care Cancer. 2012 Dec;20(12):3211-20. Groenvold M, Klee MC, Sprangers MA, Aaronson NK. Validation of the EORTC QLQ-C30 quality of life questionnaire through combined qualitative and quantitative assessment of patient-observer agreement. J Clin Epidemiol. 1997 Apr;50(4):441-50. Supplerende De Vet HCW, Terwee CB, Mokkink LB, Knol DL. Measurement in Medicine: A practical Guide. Practical Guides to Biostatistics and Epidemiology. Cambridge: Cambridge University Press; 2011. s 30-64 Uge 1 mandag d. 02.01.2017 Lektion 7 Underviser: Alice Ørts, Kristina Tomra Nielsen og Henrik Hein Lauridsen Lokale: 25.104 Klokken: 9.15-13.00 Fremlæggelse De studerende fremlægger overvejelser om egne modulopgaver og opponere på øvrige studerendes opgaver. Den studerende fremlægger i 10 min og efterfølgende 5 min til diskussion i plenum. Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 10 af 13
Mål: At de studerende forholder sig kritisk til egne projektplaner og med udgangspunkt i erhvervet læring fra kurset giver konstruktiv kritik/feedback på medstuderendes projekter. Uge 2 Mandag d. 09.01.2017 Lektion 8 Underviser: Alice Ørts og Claire Gudex Lokale: 19.06 Klokken: 9.15-15.00 Emne: 9:15-12.00: Udvikling og validering af helbredsrelateret livskvalitetsspørgeskema (EQ5D), metodiske overvejelser i forhold til hvordan skalaen er udviklet, valideret og hvordan der sættes normværdier, v/claire Gudex 12:15-13.00: Gennemgang af indhold til modulopgaver og spørgetime samt evaluering af modulet v/alice Ørts 13.15-15.00: Studieaktivitet: De studerende har mulighed for at gå i grupper og diskutere egne og andres projekter til modulopgaver Mål: De studerende får viden om hvordan generiske spørgeskemaer kan udvikles og valideres, samt fastsættelse af normværdier så de kan vurder egnethed i klinisk praksis og forskning Brooks R with EuroQol Group. EuroQol: the current state of play. Health Policy 1996; 37:53-72 Oppe M et al. EuroQol protocols for Time Trade-off valuation of health outcomes. PharmacoEconomics 2016; Apr 15. [Epub ahead of print] Sørensen J et al. Danish EQ-5D population norms. Scandinavian Journal of Public Health 2009; 37:467-474 Supplerende o Herdman M et al. Development and preliminary testing of the new fivelevel version of EQ-5D (EQ-5D-5L). Quality of Life Research 2011; 20:1727-1736 Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 11 af 13
Prøveform og bedømmelse Modulet afsluttes med aflevering af en skriftlig modulopgave. Modulopgaven kan enten være udarbejdelse af en skriftlig projektplan for et psykometrisk studie med fokus på design, dataindsamling og analyse af data eller en kritisk litteraturgennemgang af et instruments psykometriske egenskaber. Opgaven kan tage afsæt i enten klassisk eller moderne testteori. Opgavebesvarelsen må fylde højst 2000 ord. Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, samt bilag tæller ikke med. Opgavebesvarelsen skal afleveres via SafeAssignment på e- learn, se eksamensplan for dato og tidspunkt. Den afsluttende prøve på modulet vurderes internt ud fra Bestået / ikke bestået. De studerende får besked på om modul opgaven er bestået/ikke bestået ca. en uge efter aflevering. Modulansvarlig Alice Ørts, Ergoterapeut, ph.d.-studerende. Ortopædkirurgisk forskningsenhed og forskningsenheden i rehabilitering, OUH, Klinisk institut, SDU. alice.oerts@rsyd.dk. Studiesekretær Miriam Ørnebjerg, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetssekretariat, Syddansk Universitet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C / SEJkandidat@health.sdu.dk Studieleder Jordmodervidenskab: Dorte Hvidtjørn, Klinisk Institut, SDU / dhvidtjoern@health.sdu.dk Ergoterapi: Jeanette Reffstrup Christensen, post doc IST-Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU / jrchristensen@health.sdu.dk Klinisk sygepleje: Dorthe Boe Danbjørg, adjunkt, CIMT, SDU / dbdanbjorg@health.sdu.dk Undervisere Alice Ørts Hansen: Ergoterapeut, ph.d.-studerende. Ortopædkirurgisk forskningsenhed og forskningsenheden i rehabilitering, OUH, Klinisk institut, SDU. alice.oerts@rsyd.dk. Anna Thit Johnsen, Adjunkt, PhD, Institut for psykologi atjohnsen@health.sdu.dk Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 12 af 13
Claire Gudex, læge, phd. klinisk institut og OUH, Claire.Gudex@rsyd.dk Helle Mätzke Rasmussen: Fysioterapeut, ph.d. studerende, Ortopædkirurgisk forskningsenhed, OUH, Klinisk institut, SDU. helrasmussen@health.sdu.dk Henrik Hein Lauritsen: Kiropraktor, ph.d., lektor, institut for Idræt og Biomekanik, Klinisk biomekanik, SDU hlauridsen@health.sdu.dk Kristina Tomra Nielsen: Ergoterapeut, ph.d.-studerende. Parker Institittet, Bispebjerg- Frederiksberg Hospital, Ergoterapeutuddannelsen, UCN og FIA, SDU ktn@ucn.dk. Tine Nielsen: Psykolog, Lektor. Institut for psykologi, Københavns universitet tine.nielsen@psy.ku.dk Udarbejdet: Cecilie von Bülow og Alice Ørts Opdateret: 5. oktober 2016 Side 13 af 13