Studieguide SF4. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi. Kvalitetsledelse. Quality Management

Transkript

1 Studieguide SF4 Kandidatuddannelsen i Ergoterapi Kvalitetsledelse Quality Management (med forbehold for ændringer) Udarbejdet af Jeanette Reffstrup Christensen Opdateret den 21. april

2 Indhold De studerendes forudsætninger... 3 Læringsudbytte:... 3 Undervisnings- og læringsaktiviteter... 4 Omfang... 4 Lektionsplaner... 5 Prøveform og bedømmelse... 9 Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren Evaluering af modulet... 9 Modulansvarlig... 9 Studiesekretær... 9 Studieleder... 9 Undervisere

3 De studerendes forudsætninger Opfylder optagelseskravene for Kandidatuddannelsen i Ergoterapi. Placering af spor Tidsmæssig placering af undervisning på SF4: Onsdag d onsdag d Eksamensuger på SF4: Datoer vil komme på Eksamensplanen, men ugerne er fastlagt til uge 24 og Formål: Formålet med modulet er, at give en indføring i begreber og terminologi i relation til kvalitet, kvalitetsudvikling og kvalitetskultur, og samspillet mellem forskning, teknologivurdering og kvalitetsudvikling beskrives som grundlaget for ergoterapeutisk evidensbaseret praksis. Dertil er formålet, at de studerende får viden og indblik i kvalitetsmodeller og metoder, så de kan medvirke til at organisere og lede et ergoterapeutisk kvalitetsarbejde på et akademisk niveau. Modulet giver endvidere en introduktion til metoder til fastholdelse af forandringer der løfter den ergoterapeutiske kvalitet samt spredning af viden. Læringsudbytte: Modulet giver den studerende følgende kompetencer: De studerende har viden om og forståelse for: definitioner, begreber og terminologi i relation til kvalitetsudvikling forskellige kvalitetsmodeller og metoder til at drive et ergoterapeutisk kvalitetsarbejde De studerende har færdigheder til at: beskrive og identificere kvalitetsbrist redegøre for principperne i monitorering og udvikling af kvalitetsarbejdet evidensbasere og kvalitetssikre endnu ikke evidensbaserede og kvalitetssikrede ergoterapeutiske behandlingsmetoder De studerende har kompetencer til at: analysere kvalitetssvigt samt diskutere anvendeligheden af metoderne overføre analyser af kvalitetssvigt til implementering med henblik på vedvarende forbedringer af kvaliteten og reduktion af utilsigtede kvalitetssvigt anvende kvalitetsdata som grundlag for kvalitetsløft anvende principper for evidensbaseret vidensdeling som led i kvalitetsarbejdet kunne medvirke til at drive kvalitetsudviklingsprojekter på et adademisk niveau 3

4 Undervisnings- og læringsaktiviteter SF4 vil består af forelæsninger afbrudt af eksempler og opgaver undervejs. Undervisningen vil være en stærkt involverende undervisning med action-learning processer og flipped learning, hvor den forelæste teori perspektiveres og operationaliseres efter de studerendes erfaringer og faglige tilhørsforhold. En del af undervisningen gennemføres desuden som forelæsninger kombineret med studenteroplæg. Opgaverne er en eksamensbetingelse og bedømmes efter 7-trins skalaen. Omfang Modulet består i alt af 5 ECTS, som fordeles således: Aktivitet Arbejdstimer Arbejdstimer i alt Forelæsninger 20 Øvelser og gruppearbejde inkl. underviser 10 Konfrontationstimer samlet 30 Øvelser og gruppearbejde ekskl. underviser 12 Forberedelse til lektioner 70 Forberedelse til prøve 25 Selvstudietid 107 Prøve 0,5 I alt 137,5 4

5 Lektionsplaner Uge 16 - Mandag d. 18. april 2016 Lokale: Odense Klinikbygning Nielsine Nielsen Kl Lektion 1. Introduktion til kvalitet begreber og terminologi samt Kvalitetsledelse og organisering af kvalitetsarbejdet Jeanette Reffstrup Christensen I denne lektion gives der en overordnet introduktion til faget samt introduktion til kvalitet, begreber og terminologi. Dialektikken mellem forskning, medicinsk teknologiudvikling og kvalitetsudvikling beskrives samt kvalitetsledelse som grundlag for organisering af kvalitetsarbejdet. Der gives en introduktion til metoder i kvalitetsarbejde, PDCA-cirklen og arbejdet med kontinuerlige kvalitetsforbedringer, monitorering af kvaliteten samt en introduktion til organisering og ledelse af kvalitetsarbejde. I sessionen vil bredere paraplymodeller som Excellencemodellen og Balance Scorecard blive introduceret. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 1, 2 og 18. Uge 18 - Mandag den 2. maj 2016 Lokale: Odense Klinikbygning Torben K. With Lektion 2. Patientsikkerhed, samt implementering, spredning og fastholdelse af forbedringsinitiativer Solvejg Kristensen og Jeanette Reffstrup Christensen Der introduceres til de grundlæggende aspekter af patientsikkerhed, og der gives lektioner i, hvordan man planlægger, opstarter og implementerer kvalitetsudviklingsprojekter samt hvordan de herefter både spredes og fastholdes. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 14, 15 og 17. Uge 18 - Tirsdag 3. maj 2016 Lokale: Odense Klinikbygning Nielsine Nielsen Lektion 3. Kvalitetsmodeller samt vejledning og øvelser ift eksamensopgaven. Jeanette Reffstrup Christensen 5

6 At få kendskab til Kvalitetsmodeller og akkreditering. Kvalitetsmodeller gennemgås herunder hvilke sektorer der indgår i modellen, grundskabelonen for akkrediteringsstandarder, kvalitetsovervågning og metoder til dette bl.a. auditmetoden. Endvidere gennemgås principper for akkreditering. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 11 og 13 Supplerende litteratur: Generelt orienter sig på IKAS hjemmesiden Jette Ammeltorp og Dorte Rørmann: Audit i Sundhedsvæsenet - en håndbog om metoden og klinisk praksis. BOD CFK (Center for folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland) - Om audit (kan downloades) Uge 19 - Mandag 9. maj 2016 Lokale: WP19, Kl Lektion 4. Kvalitet og bruger- patientperspektivet Malene Terp og Jeanette Reffstrup Christensen Brugerinddragelse er blevet det nye sort. Overalt i politikker og visioner fremhæves brugerinddragelse som vejen til et bedre sundhedsvæsen, med højst grad af kvalitet for færrest mulige midler. Brugerinddragelse er imidlertid et komplekst begreb og det har vist sig svært at implementere i klinisk praksis. Undervisningen sætter fokus på brugerinvolvering (organisatorisk og individuel brugerinddragelse) som begreber og strategier i en udviklings- og kvalitetskontekst. Vi skal diskutere hvad brugerinddragelse er og ikke er, herunder niveauer af inddragelse i udvikling af kvalitet. Herudover skal vi se på både klassiske og mere innovative metoder til generering af ny viden om patienter og borgeres ønsker, behov og præferencer i og til udviklingen af et sundhedssystem i verdensklasse. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 8 og 12. Supplerende litteratur: Arnstein, S. A ladder of citizen participation. Journal of the American Institute of Planners, 35:4,21, Forbat, L et al. Patient and Public Involvement: models and muddles. Journal of Clinical Nursing. Vol.18, issue 18, Coulter A. Engaging patients in healthcare. Open University Press, Riiskjær, Erik. Patienten som partner. En nødvendig idé med ringe grundlag. Syddansk Universitetsforlag, Edwards & Elwyn. Shared Decision-Making in Health Care Achieving evidence-based patient choice. Oxford University Press,

7 Videnscenter for brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse, Kan downloades på: Der kan hentes en del nyere og relevante artikler indenfor brugerinvolvering på: Uge 21 - Mandag 23. maj 2016 Lokale: WP19, Lektion 5. Kultur, kliniske mikrosystemer og epidemiologi Solvejg Kristensen og Jeanette Reffstrup Christensen Der introduceres til patientsikkerhedskultur samt kliniske mikrosystemer, og der gives eksempler på anvendt klinisk epidemiologi fra de kliniske databaser. 1. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 9 og 16. Supplerende Litteratur: 2+udgave Uge 22 - Mandag 30. maj 2016 Lokale U Lektion 6. Patientforløb, arbejdsgange og systemdynamik Lars Odd Petersen og Jeanette Reffstrup Christensen Beskrivelse af lektionen: Patientstrømme på et sygehus og mellem sygehus og socialsektoren kan formuleres som modeller (flowcharts og mere specifikt i form af edb-modeller) med henblik på at skabe overblik, forstå gensidig afhængig, identificere flaskehalse og uhensigtsmæssige arbejdsgange. I denne lektion gennemgås logikken i den såkaldte systemdynamik ved hjælp af et spil og generaliseres efterfølgende. Der indøves flow-charting teknikker baseret på en række cases. Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitel 3 (s ) Fisher 2005: The prophet of unintended consequences, Strategy and Business, 40: Lane 2000: Diagramming conventions in system dynamics. Operational Research Society, 51, Region Midtjylland og Deloitte Consulting 2013: Det skal passe Kapacitet til patientforløbene. Apopleksibehandlingen i Region Midtjylland (5 sider) Petersen 2000: De har fået styr på patientstrømmen færre aflyste operationer og kortere ventetid er resultatet af en analyse af patientstrømmen på Odense Universitetshospital, Dagens Medicin 34 (2 s) 7

8 Supplerende litteratur: - Er tre let læselige bøger, der kan læses såfremt man ønsker en god indsigt i hvordan man arbejder med forbedringer af patientforløb og arbejdesgange ud fra en systemdynamisk helhedsbetragtning. Peter M. Senge: The Fifth Discipline The Art & Practice of The Learning Organisation. Random House: London, ISBN Kapitlerne 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11 & 12. Sundhedsstyrelsen 1999: Patientforløb og kvalitetsudvikling, Sundhedsstyrelsen: København (53 sider). Fraser, Sarah W 2002: The Patient s Journey Mapping, Analysing and Improving Healthcare Processes. Uge 23 - Mandag 6. juni Kvalitetsudvikling Lokale WP19, Lektion 7. Den Danske Kvalitetsmodel hvad kommer nu? Akkreditering i Sundhedsvæsenet samt opsamling og evaluering. Jeanette Reffstrup Christensen At få kendskab til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) og hvad der kommer efter og akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) gennemgås kort til forståelse af hvordan systemerne har været bygget op herunder hvilke sektorer der indgår i modellen, akkrediteringsstandarder, kvalitetsovervågning og metoder til dette. Mainz J m.fl: Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard, 2011, kap. 10, 11 og 13 Generelt orienter sig på IKAS hjemmesiden Supplerende litteratur: Jette Ammeltorp og Dorte Rørmann: Audit i Sundhedsvæsenet - en håndbog om metoden og klinisk praksis. BOD CFK (Center for folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland) - Om audit (kan downloades) 8

9 Prøveform og bedømmelse Der afleveres en skriftlig opgave på E-learn i juni De studerende har forinden tre hverdage til at besvare opgaven. Præcis afleveringsdato kan ses i eksamensplanen. Opgavebesvarelsen må maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum; ekskl. forside, litteraturliste og bilag. Prøven bedømmes med intern bedømmelse ved 7-trins skalaen. Kriterier for udtømmende målopfyldelse til karakteren 12 For at opnå karakteren 12 skal den studerende udtømmende demonstrere opfyldelse af samtlige kompetencemål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Ved ikke bestået eksamen i første forsøg Hvis den studerende ikke består første forsøg vil den studerende få tilbudt omprøve. Den vil bestå af en forbedring og videreskrivning af den ikke beståede opgave, og der tildeles endnu tre hverdage indenfor samme termin som den ordinære prøve eller umiddelbart i forlængelse heraf, dog senest i februar, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Opgavebesvarelsen må stadig kun maksimalt fylde anslag inkl. mellemrum; ekskl. forside, litteraturliste og bilag. Prøven bedømmes med intern bedømmelse ved 7- trins skalaen. Evaluering af modulet På den sidste undervisningsdag i modulet vil modulansvarlig afholde en evalueringstime hvor både modulet og praktiske/pædagogiske aspekter af uddannelsen kan diskuteres. I denne time vil den studerende også få mulighed for at svare på den elektroniske evaluering via e-learn (Blackboard). Den mundtlige og skriftlige evaluering supplerer hinanden og vil ikke være ens. Modulansvarlig Jeanette Reffstrup Christensen, Adjunkt, Ergoterapeut, MSHc, PhD, Post doc, ForskningsInitiativet for Aktivitetsforskning (FIA). JP Winsløvsvej 9A, 5000 Odense C. Adjunkt hos forskningsenheden Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet (FAS), IOB, SDU, Campusvej 55, Dk-5230 Odense, Mob: jrchristensen@health.sdu.dk Studiesekretær Miriam Ørnebjerg, Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Uddannelse og Kvalitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C, Tlf: SEJ-kandidat@health.sdu.dk Studieleder Karen la Cour, Lektor, Ergoterapeut, MSc. PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis og Forskningsinitiativet for Aktivitetsstudier og Ergoterapi, Syddansk Universitet, J.B. Winsløws Vej 21, 1, 5000 Odense C, Danmark, Tlf: , Mob: klacour@health.sdu.dk Undervisere 1. Jeanette R. Christensen, Adjunkt, Ph.d. IOB, Tlf: jrchristensen@health.sdu.dk 9

10 2. Solvejg Kristensen, Projektleder, Ph.d. stud, Enheden for Patientsikkerhed, Region Midtjylland 10