INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole samt 3 skoler i Skive Kommune 1
Plan 1. Baggrund og formål for Ph.d.-projekt og følgeforskning 2. Hvad siger forskningen? 3. Hvad siger lærerne? 4. (Lærer-)positioner i udvikling af praksis
Udvikling af inkluderende klasse- og læringsledelse Indhold: Fokus på det, der virker Fokus på at indkredse inkluderende undervisning/ praksis Fokus på hvordan inkluderende klasseledelse kan udvikles Form: Tre videnformer i spil: Forskningsviden Professions- og udviklingsviden Praksisviden forskere videnmedarbejdere lærere
Byggesten til inkluderende klasse- og læringsledelse Tekniske byggesten rutiner, regler forventninger klarhed Relationelle byggesten kommunikation forståelser af bl.a. normalitet, læring og udvikling samarbejde Didaktiske byggesten viden om fag viden om undervisningsdifferentiering undervisnings- og arbejdsform Organisatoriske byggesten kultur, værdier strategier
Rammesættende dimension Grænser og forventninger/ regler, tydelighed Rutiner for samvær, faste strukturer Faste symboler og signaler for aktiviteter Orden i rummet (tasker, taburetter) Dagens duks medansvar Musik, ørebøffer, massage, løbeture Lettere overgang for eleverne Klassemøde hver uge Relationelle dimension Inddrage forældre i højere grad (tydeligere forventninger) Et nyt fælles sprog Ressourcefokusering, øjenhøjde Åbenhed og positiv tilgang Større bevidsthed om, hvad vi (lærerne) er gode til, Konflikthåndtering Accept af forskelligheder Ansvar for hinanden Kollegiale relationer, teamsamarbejdet Didaktiske dimension Spørgsmål, afprøvning, udfordring, nysgerrighed, fantasi Hold og -værksteder Elevmedbestemmelse Udgangspunkt i elevernes livsverden, drivkræfter Have mere fokus på elevernes feedback Holde eleverne mere op på deres individuelle mål Niveaudelt undervisning: tempo, indhold Inkluderende klasse-og læringsledelse Organisatoriske dimension Max.24 elever/ storhold/ flex-timer/ studiegrupper To faste lærer Observation som arbejdsredskab - ikke som kontrol Ideer og nye tiltag kommer indefra og ikke oppefra De pædagogiske ideer har forrang i forhold til politiske visioner Den gode historie i ugebrev og på teammøder Mere faglighed på tværs (lærer og pædagoger) Aktionslæring, observationer hos kolleger Professionel supervision, kollegial supervision i endnu højere grad
Rammesættende dimension Regler og rutinerpå skolen og i undervisningen, herunder også timens opbygning og prioritering af tid Reaktioner og konsekvens ved eks. uro og overtrædelse af regler Metoder i undervisning og begrundelser herfor Fysisk indretning af skole og lokaler Relationel dimension Syn på og former for kommunikationtil og om eleverne Det konkrete mødemellem elev og lærer Konfliktforståelse og -håndtering Graden af fokus på både individ og fællesskab Samarbejdemellem lærere, elever, forældre, ledelse m.fl. Graden af demokratisk klasse- og læringskultur Lærerens bevidsthed om egen ledelsesstil Arbejdet med mål Arbejdet med evaluering/ feedback Arbejdet med elevernes egen bevidsthedom deres læringsproces Arbejdet med undervisningsdifferentieringog holddannelse Arbejdet med undervisnings- og arbejdsformer Arbejdet med at understøtter både elevens kognitive og sociale læringsprocesser. Skolens kultur, strategier og praksis Ledelsens rammesætningi forhold til de fælles opgaver Graden af fælles sprog Graden af ejerskab i forhold til opgaverne Prioritering af fælles fora, hvor den dilemmafyldte hverdag kan diskuteres Graden af videndeling mellem team på skolen og på tværs af skolerne Graden af kollegial sparring og supervision Didaktisk dimension Organisatorisk dimension
? 5 minutter Med udgangspunkt i den skolepraksis, du kender til, hvilken dimension og hvilke byggesten bør være mere fokus på?
Rammesættende dimension Grænser og forventninger/ regler, tydelighed Rutiner for samvær, faste strukturer Faste symboler og signaler for aktiviteter Orden i rummet (tasker, taburetter) Dagens duks medansvar Musik, ørebøffer, massage, løbeture Lettere overgang for eleverne Klassemøde hver uge Relationelle dimension Inddrage forældre i højere grad (tydeligere forventninger) Et nyt fælles sprog Ressourcefokusering, øjenhøjde Åbenhed og positiv tilgang Større bevidsthed om, hvad vi (lærerne) er gode til, Konflikthåndtering Accept af forskelligheder Ansvar for hinanden Kollegiale relationer, teamsamarbejdet Inkluderende klasse-og læringsledelse Spørgsmål, afprøvning, udfordring, nysgerrighed, fantasi Hold og -værksteder Elevmedbestemmelse Udgangspunkt i elevernes livsverden, drivkræfter Have mere fokus på elevernes feedback Holde eleverne mere op på deres individuelle mål Niveaudelt undervisning: tempo, indhold Didaktiske dimension Max.24 elever/ storhold/ flex-timer/ studiegrupper To faste lærer Observation som arbejdsredskab - ikke som kontrol Ideer og nye tiltag kommer indefra og ikke oppefra De pædagogiske ideer har forrang i forhold til politiske visioner Den gode historie i ugebrev og på teammøder Mere faglighed på tværs (lærer og pædagoger) Aktionslæring, observationer hos kolleger Professionel supervision, kollegial supervision i endnu højere grad Organisatoriske dimension
Positioner i arbejdet med at udvikle inkluderende klasse- og læringsledelse Undersøgende, udviklende kultur/praksis hvorfor, hvordan Elev Lærer Konstaterende, definerende kultur/ praksis -hvad Elevens deltagelsesmønstre - og muligheder Motivation, engagement ZNU Lærerens klasse-og undervisningsledelse Lærerens (for)forståelser Lærerens didaktiske valg, stilladsering Klassens/ gruppens læringsfællesskab og læringsmiljø Teamets samarbejde og kommunikation Kompleksitetsreduktion, dekonstektualiseret Analyse af kompleksiteten, kontekstualiseret Single loop, Tavs viden Double loop, Refleksion Individfokus Fællesskabsfokus
TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED