Åben konference med inspiration til skoler i reform
|
|
|
- Mads Andresen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læringsløft 2020 Åben konference med inspiration til skoler i reform Hvad gør danske skoler bedre? Med afsæt i ny forskning præsenterer konsortiet Læringsløft 2020 resultater på, hvad der kan gøre skoler bedre og løfte elevers læring. KONFERENCE DEN 26. MAJ 2014 HOS AFUK I KØBENHAVN AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
2 LÆRINGSLØFT 2020 FÅ NY VIDEN OM, HVAD DER GØR SKOLER BEDRE Målene for den nye folkeskolereform er at gøre alle elever så dygtige, som de kan. Men hvad skal de blive dygtigere til og hvordan? Konsortiet Læringsløft 2020 (tidligere kaldet 4-10-konsortiet) søger svar med afsæt i ny viden. Gennem de sidste to år har Læringsløft 2020 undersøgt og udviklet tiltag, som kan understøtte elevers faglige og sociale læring inden for nogle udvalgte tematikker. Den viden skal nu bringes i spil og videreudvikles på skolerne. Ved dagens konference præsenterer Læringsløft 2020 ny viden om indsatser, der allerede har gjort skoler bedre. I dag vil I derfor få nye input fra aktuelle skoleforskere og høre om de erfaringer, som en lang række skoler har fået af forskningssamarbejde om blandt andet inklusion, digitale læringsmiljøer og skoleledelse. Med navneskiftet fra 4-10 til Læringsløft 2020 fokuserer konsortiet indsatser og arbejdsmetoder, så de i endnu højere grad kan bidrage til en forsknings- og udviklingsbaseret forbedring af børn og unges læringsmuligheder i folkeskolers og dagtilbuddenes praksis aktuelt set med direkte reference til en realisering af folkeskolereformen. Skoler og dagtilbud bliver en del af et vidensbaseret eksperimentarium, hvor arbejdet med konkrete tiltag og temaer fra aktuelle reformer understøttes af relevante forskningsresultater. I denne mappe har vi samlet præsentationer af nogle af de mange spændende og aktuelle projekter, som I kan møde på dagens workshops og oplæg, så I kan læse mere om de projekter, I måske ikke når at høre om i dag. I kan også få mere viden på konsortiets hjemmeside: God fornøjelse! Andreas Rasch-Christensen Projektleder, Læringsløft 2020 Forskningschef, VIA UC
3 PROGRAM FORMIDDAG Konferencen har tre hovedtemaer, som hver har en fast lokalitet: Temaet LEDELSE er i Marokko -lokalet Temaet INKLUSION er i Sporvognsremisen Temaet LÆRINGSMILJØ er i Biografen Du kan følge et enkelt tema hen over dagen eller bevæge dig på tværs af temaerne. Du vælger frit mellem temaworkshops Ankomst og morgenkaffe Hvad vil konsortiet løfte? Fra 4:10 til Læringsløft 2020 v/ Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef, VIA UC Vælg mellem fire workshops: LEDELSE (i Marokko) Tænketeknologier til læringscentreret skoleledelse Workshoppen præsenterer bogen Læringslakmusprøven og ledelseskompasset. Tænke-teknologier til læringscentreret skoleledelse. Workshoppen introducerer læringslakmusprøven og ledelseskompasset som to ledelsesværktøjer, som skoleledelser kan bruge i deres arbejde med at lede med fokus på elevernes læring. Tine Sofi e Højrup, lektor Dorthe Staunæs, professor IUP/AU Helle Bjerg, lektor Tjørring Skole/Børnehuset Stjernen Trørød Skole INKLUSION (i Sporvognsremisen) Udvikling af inkluderende klasse- og læringsledelse Workshoppen præsenterer en model over centrale dimensioner i arbejdet med at skabe klasse- og læringskulturer for og med alle. Modellen er tænkt som en analyseramme for lærerens, teamets og skolens arbejde med at skabe en mere inkluderende praksis. Desuden vil workshoppen diskutere en model over mulige (lærer-)positioner og præsentere analyser og fund dels fra Mette Molbæks ph.d.-projekt om inkluderende klasse- og læringsledelse, dels fra følgeforskningsprojektet om Udvikling af klasseog læringskulturer. Mette Molbæk, lektor og ph.d.-studerende ved VIA UC Susan Tetler, professor, IUP/AU Dorthe Lau, videnmedarbejder v/ Rødkærsbro Skole, VIA UC Rikke Johannesen, videnmedarbejder v/ Kjellerup Skole, VIA UC Henrik Fischer, videnmedarbejder v/ Katrinedals Skole, LÆRINGSMILJØ (i Biografen) Muligheder i digitale læringsmiljøer Lærere og forskere fortæller om erfaringer med og indsigter fra eksperimenter med digitale læringsmiljøer fra to forskellige skoler i Aarhus Kommune. Skolerne fortæller om deres baggrund for at gå ind i projektet, deres udviklingsmål og læringsinteresser og beskriver deres erfaringer med digitale læringsmiljøer. Kom og hør om Tovshøjskolens erfaringer med at bruge ipads til at udvikle læringsmiljøet, og hør Sølystskolen fortælle, hvordan de integrerer computere i undervisning og læring i deres it-spydspidsårgang. Projektets forskere vil perspektivere til udviklingsprojekter med it-inddragelse blandt andet ud fra en fagdidaktisk, en pædagogisk og en organisatorisk vinkel. Marianne Georgsen, lektor VIA UC Torben Kirkegaard, videnmedarbejder v. Tovshøjskolen, VIA UC Rasmus Fink Lorentzen, videnmedarbejder v. Sølystskolen, VIA UC Sølystskolen Tovshøjskolen
4 OM METODEN (i Foyeren) Udviklingsprojekter i dialog En evaluering opsamler erfaringer fra tre skolers professionsløftprojekter på grundlag af interview involverede parter. Der er fokus på, hvilken betydning dialogen mellem skolens medarbejdere, ledelse, videnmedarbejdere og forskere ser ud til at have haft i projekterne, og hvordan dialogen har sammenhæng med træk der karakteriserer tilrettelæggelsen af projekterne. Desuden belyses hvordan resultater indsamles og formidles. Dette forbindes med forslag til fremtidig praksis. v/ Bodil Nielsen, lektor Vælg mellem workshops og temastande: LEDELSE (i Marokko) Læringscentreret reorganisering af skoledagen Potentialisering af mellemrummet Workshoppen introducerer begrebet mellemrumspotentialisering som en indgang til at rammesætte og diskutere, hvordan en reorganisering af skoledagen kan åbne for nye og potentialiserede former for samspil mellem undervisning, understøttende undervisning og elevernes læringsudbytte. Marianne Gram Thrane, VIA Dorthe Staunæs IUP/AU Helle Bjerg Tjørring Skole/Børnehuset Stjernen Frederiksberg Ny Skole INKLUSION (i Sporvognsremisen) Temastand A: Inkluderende klasse- og læringskulturer med henblik på bedre inklusion på Rødkærsbro Skole Projektet på Rødkærsbro Skole koncentrerer sig primært om indskolingsteamet og har fokus på klasseledelse. Der rettes et ressourceorienteret blik på barnet og dets kontekst, og indsatsen rettes mod at fremme fællesskabets muligheder for at skabe aktiv deltagelse for alle. Projektet handler således om udvikling og sikring af klassekulturer og læringsfællesskaber for alle med fokus på trivsel og fagligt udbytte, bl.a. med henblik på at indsamle viden om det der virker. Børnehaveklasselærere Pædagogisk leder Skoleleder Videnmedarbejder Temastand B: Læringsledelse og entreprenørskab i et inklusionsperspektiv på Kjellerup Skole Team 8. årgang på Kjellerup Skole har siden efteråret 2012 arbejdet med læringsledelse i tilknytning til at skabe en hverdagspraksis, der styrker elevernes foretagsomhed og entreprenørielle handlinger. De har arbejdet med at udvikle en foretagsomheds- og entreprenøriel tilgang til læreprocesser i undervisningsfagene, på tværs af fagene og i særlige projektforløb. Teamet har i perioden haft særlig opmærksomhed på elevernes undren, ejerskab, ansvar, engagement, motivation og omverdensforståelse. Skoledelse Lærere Videnmedarbejder Temastand C: Udvikling af en inkluderende klassekultur i indskolingen, der fremmer læring på Katrinedals Skole Katrinedal Skole arbejder med at udvikle en klassekultur, der på samme tid er inkluderende og fremmer læring. Der er særligt fokus på tre dimensioner i klassekulturen hhv. ansvarlighed, omgangstone og arbejdsvaner. På tovholdermøder med deltagelse af lærere fra alle klassetrin drøftes løbende indhold og praktisering af de tre dimensioner. Dimensionerne er i spil på alle klassetrin i dette projekt er der særligt fokus på indskolingen. Skoledelse Lærere Videnmedarbejder
5 LÆRINGSMILJØ (i Biografen) Mere læring/bedre resultater Projekt 1: Målsætning i skolen - forskningserfaringer og lærerperspektiver Hvilke læringsrelaterede potentialer har målorienteret undervisning, herunder også undervisning, hvor elever inddrages i målsætningsarbejdet? I works Frokost hoppen præsenteres forskningserfaringer samt lærerperspektiver fra en skole i københavnsområdet på udfordringer og potentialer i forbindelse med arbejdet med faglig målsætning i skolefagene dansk og engelsk. Kristine Kabel, Ph.d.-studerende Lone Svarsted, Projekt 2: Basisviden og sprogligt forråd Projektet har undersøgt nogle af mulighederne for at integrere tilegnelse af basisviden og udvidelse af sprogligt forråd i skolens forskellige fag. En del elever på Strandgårdskolen mangler noget af den basisviden og det sproglige forråd, som forudsættes i en række fags læremidler, opgavetekster m.m. Bodil Nielsen, lektor og Strandgårdsskolen Mimi Skovgaard, læsevejleder, Strandgårdsskolen Ph.d.-stud. Metropol Henrik Fischer, lektor
6 PROGRAM EFTERMIDDAG Vælg mellem workshops og posterpræsentationer: LEDELSE (i Marokko) Læringscentreret ledelse med fokus på organisering af udskolingen På workshoppen præsenteres resultater fra fi re igangværende forskningsprojekter om forholdet mellem på den ene side læringscentreret ledelse og organisering og på den anden side differentiering og elevernes læringsudbytte. Andy Højholdt, lektor Metropol Lonni Hall, Ph.d.-studerende IUP/ - Læringscentreret skoleledelse - et forskningsoverblik Rikke Brown og Kia Wied, Ph.d.-studerende IUP / - Reorganiseringer af udskolingen - som ledelse af (lyst til) læring Helene Falkenberg, Ph.d.-studerende IUP/ - Overbygningsskolen som et potentielt vendepunkt Oplæg A: Dansk forskning om den inkluderende skole og dens betydning for praksis (10 min.) v/ Susan Tetler, professor, IUP, AU Oplæg B: Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen (10 min.) v/ Helle Bundgaard Svendsen, lektor og ph.d.-studerende, VIA UC INKLUSION (i Sporvognsremisen) Vælg mellem posters (25 min.): Poster A: Inkluderende klasse- og læringsledelse v/ Mette Molbæk, lektor og ph.d.-studerende, VIA UC Dette ph.d.-projekt identifi cerer centrale dimensioner i inkluderende klasse- og læringsledelse og giver et konkret bud på, hvordan inkluderende klasse- og læringsledelse kan udvikles gennem et forskningsfællesskab mellem lærere og forsker/ læreruddanner. Poster B: Klasseledelse i matematik Hvordan kan en inkluderende læringskultur støttes gennem (fag)didaktiske valg? v/ Maria-Christina Secher Schmidt (lektor og ph.d.-studerende, UC Metropol) Dette ph.d.-projekt undersøger, hvordan elever i matematikvanskeligheder kan tilgodeses gennem lærerens klasseledelse. Der arbejdes med klasseledelse ud fra tre perspektiver: adfærdsledelse, relationsledelse og læringsledelse med særligt fokus på læringsledelse. Poster C: Teknologibaseret læsning og skrivning i folkeskolen v/helle Bundgaard Svendsen (lektor og ph.d.-studerende, VIA UC) I grundskolen er det almindelig praksis, at elever med dysleksi får udleveret en it-rygsæk. Målet med ph.d. projektet er at udvikle undervisningspraksis, sådan at disse elever i højere grad inkluderes i den almindelige undervisning. Poster D: Vejledning som værktøj for inkluderende processer i klasserummet v/ Charlotte Riis Jensen (Ph.d.-studerende, IUP og ) Ph.d.-projektet fokuserer på, hvordan vejledning har betydning for inkluderende processer i klasserummet. Jeg følger fi re vejledningsforløb tæt, dels gennem interviews med lærere såvel som inklusionsvejledere og dels gennem observationer under selve vejledningssamtalerne samt observationer i de involverede klasser under hele vejledningsforløbet. Poster E: Elevengagement som katalysator for inklusion og læringsudbytte v/ Hilde Ulvseth, ph.d.-studerende,. Ph.d.-projektet fokuserer på elevengagement i 7. klasse. Engagement forstås som elevens motivation for læring samt aktive deltagelse. Engagementet bliver således afgørende for elevernes inklusion i undervisningen samt læringsudbyttet.
7 INKLUSION (i Sporvognsremisen) Poster F: Fra fravær til passion i udskolingens læringsrum et studie af ændringer i frafaldstruede udskolingselevers læring og skoledeltagelse v/ Maj Sofi e Rasmussen, ph.d.-studerende, VIA UC Ph.d.-projektet har fokus på læringsrummets betydning for udsatte udskolingselevers læring og deltagelse (og fravær) primært set fra et elevperspektiv. Formålet med projektet er gennem et kvalitativt studie at undersøge, hvordan læringsrum, der bryder med opdelte forståelser af læring som enten faglig eller social bedre kan bidrage til at inkludere og fastholde udsatte elever. Poster G: Difference og tilsynekomst: Et handlingsorienteret blik på inklusionsbegrebet v/ Morten Timmermann Korsgaard, ph.d.-studerende, Projektet sætter, gennem en fi losofi sk begrebsafklaring og etnografi ske udviklings- og observationsforløb, inklusionsbegrebet under lup med det formål at forsøge at afklare dets pædagogiske, teoretiske og politiske forudsætninger og implikationer. I projektets regi afholdes der endvidere en række udviklingslaboratorier og observationsforløb i samarbejde med forskere og lærere. LÆRINGSMILJØ (i Biografen) Elevens alsidige udvikling mål og evaluering? (Biografen) Workshoppen sætter fokus på, hvordan en skole kan arbejde mere bevidst med elevens alsidige udvikling. Workshoppen vil også diskutere, i hvilket omfang og hvordan man kan dokumentere elevens alsidige udvikling. Erfaringer fra Gentofte Skole, hvor teams af lærere og pædagoger har arbejdet med skriftligt at præcisere, hvilke aktiviteter der kan bidrage til at fremme alsidig udvikling, og hvordan de kan dokumenteres. Per Fibæk Laursen, professor IUP/AU Annette Hildebrand Jensen, lektor Metropol Hanne Søborg og Jesper Lykke, Gentofte Skole OM METODEN (i Hallen) Udviklingsprojekter i skolen Udvalgte træk fra en ny publikation præsenteres, og der lægges op til dialog om udviklingsprojekter i skolen. Publikationen er udarbejdet med afsæt i Professionsløftprojekterne og handler om, hvordan en skole kan planlægge, gennemføre, evaluere og formidle resultater fra et udviklingsprojekt med henblik på, at projektet kan blive en del af skolens fælles udvikling og til inspiration for andre skoler og andre med interesse i skolens udvikling. Tine Sofi e Højrup, lektor Henrik Fischer, lektor Bodil Nielsen, lektor Pause med kaffe Inklusion og fagligt løft via fokus på læring v/ Frans Ørsted Andersen, IUP/Aarhus Universitet Frans Ørsted Andersen fortæller om to projekter, der har fokus på inklusion: fokus på læring og løbende evaluering i skolehverdagen. Fælles for begge projekter er imponerende resultater i forhold til at løfte svage elever på forholdsvis kort tid. Frans Ørsted Andersen kommer ind på resultaterne af den følge-forskning, han står for og løfter sløret for, hvad det er for pædagogiske og didaktiske elementer, der tilsyneladende har så positive effekter for elevernes læring Fælles afslutning
8 Konsortiet Læringsløft 2020 er et samarbejde mellem de tre professionshøjskoler Metropol, og VIA samt Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Konsortiet blev etableret i 2010 under navnet 4 svar på folkeskolens udfordringer - også kaldet I 2014 skifter konsortiet navn til Læringsløft Konsortiet samarbejder om forsknings-, uddannelses- og professionsløft samt praksisløft. Læs mere på Læringsløft 2020 AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE
INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse
Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse Tænketeknologier til forskningsinformeret skoleledelse Helle Bjerg og Dorthe Staunæs Læringscentreret skoleledelse. Tænketeknologier til forskningsinformeret
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Ph.d. i uddannelsesforskning
Ph.d. i uddannelsesforskning Sikre højere fagligt niveau som grundlag for læringsprofessionerne på professionshøjskolerne Jens Rasmussen, Ph.d.-rådet Ph.d.-rådet Formand Jens Rasmussen (Aarhus Universitet)
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FOR FORÅRET 2016 Til alle interesserede, Professionshøjskolerne
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected]
Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering
Veje til en stærk vejledningskultur. v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent
Veje til en stærk vejledningskultur v. Winnie Henriksen, Læringskonsulent Mål med oplægget I reflekterer over og får værdifulde drøftelser om følgende spørgsmål: 1. Hvad er god vejledning? 2. Hvad ledelsens,
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN PRIMO JUNI 2017 Til
EN SKOLE I FORANDRING
EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen
Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne
Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU
Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020
Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Dansk Trivselsforum 2017
7. september 2017, Odeon, Odense Dansk Trivselsforum 2017 Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Fællesskaber og trivsel blandt skoleelever Program 09.00-09.30 Ankomst og morgenmad Grundskolen er et
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN STRATEGISK LEDELSE OG ORGANISATORISK SAMMENHÆNGSKRAFT KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 08.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS
TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Temadag om børns tidlige sprog- og skriftsproglige udvikling Målgrupper: Temadagen henvender sig primært til pædagoger i børnehaver og indskoling, børnehaveklasselærere og lærere
Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April
ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it
Skolers hverdag og arbejde med ledelse af skoleudvikling med it Mikala Hansbøl, Ph.d., Forsker tilknyttet Education Lab Forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Forskning og Innovation, UCSJ
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen
Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Udvikling af den lokale kompetenceplan
Udvikling af den lokale kompetenceplan Strategisk kompetenceudvikling af folkeskolens medarbejdere 25. Februar 2014, Nyborg Strand Indhold Odense Kommune Ved udviklingschef Lene Nygaard og konsulent Lene
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.
Undervisningsdifferentiering med fokus på elever med særlige behov Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU [email protected] 1 Program for dagen Kl. 10.00 Velkomst og introduktion
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Konference. Klasserumsledelse 2013. Kurser.dk. 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København. viden flytter mennesker
Konference Klasserumsledelse 2013 13. marts 2013 Den Sorte Diamant København Kurser.dk viden flytter mennesker Program 09.30-10.00 Morgenbuffet og registrering 10.00-10.10 Velkomst 10.10-10.55 Organisationen
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning
Temamøde 10 Evaluering af folkeskolereformen resultater af følgeforskning KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Indblik i nye resultater fra følgeforskningen Perspektiver på, hvordan resultaterne kan
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Kompetencecenteret på Præstemoseskolen
KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et
Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN
DANSK IMPLEMENTERINGSNETVÆRK DIN ÅRSKONFERENCE 20. MAJ 2015 Tilmeldingsfrist 10. maj 2015 IMPLEMENTERING I FRONTLINJEN Implementering kan planlægges med de bedste intentioner, de fineste implementeringsplaner
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
En skole i særklasse
En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen
SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Stillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læse- & skrivehandleplan
Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen
Hånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.
Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole
Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Databaseret vejledning Rådmandsgades Skole Mål Får øje på jeres egne udfordringer- brændende platforme. Får et konkret eks. på, hvordan man kan organisere databaseret
1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE
SOLRØD KOMMUNE HAVDRUP SKOLE Havdrup Skoles uddannelsesplan for praktikanter 2017 Præsentation af Havdrup Skole: Havdrup Skole er en mellemstor folkeskole fra 0.-9.klasse med ca.560 elever og omkring 45
