Autisme og seksualitet

Autisme og seksualitet af Lennart Pedersen; bidrag til bogen Sex, kærlighed og autisme. Udgivet af Sex og Sundhed, Odense, 2010. Hvorledes forstår vi i dag autisme? Der er i dag bred enighed om at definere autisme, som en neuropsykiatrisk udviklingsforstyrrelse. Årsagerne til autisme er altovervejende af genetisk karakter og kerneforstyrrelsen ved autisme opstår som følge af dysfunktioner eller ændringer i de hjernemæssige funktioner, som vi i dag omtaler som den sociale hjerne, dvs. de dele af hjernen som gør barnet i stand til at opfatte, bearbejde og anvende sociale signaler i interaktion med andre. Dysfunktionen er formodentligt tilstede allerede fra fødslen af, men tidspunktet hvor symptomerne på forstyrrelsen kan iagttages varierer, men indtræder oftest inden for barnets første tre leveår. Diagnosen stilles på baggrund af adfærdsmæssige beskrivelser og kardinalsymptomerne defineres i dag som en triade af symptomområder: afvigelser i barnets sociale interaktion, afvigelser i barnets kommunikation og afvigelser i adfærd og interesser, som især ytrer sig ved gentagelsesprægede eller stereotype mønstre (Jf. ICD 10 klassifikation). Autismen udtrykker sig i forskellige grader og kan optræde hos børn med varierende funktionsniveau fra svært retarderede børn til normalt til højt begavede børn. I dag bruger vi betegnelsen autisme spektrums forstyrrelse (herefter bruger vi forkortelsen ASF) til at dække over denne store variation af symptomer, autismen kan give sig udtryk i. Mental retardering er den hyppigst forekommende komorbiditet (samtidigt eksisterende forstyrrelse eller handicap) ved autisme, men også en lang række af andre forstyrrelser og sygdomme kan optræde sammen med autismen. Sansemotoriske forstyrrelser i form af hypersensitivitet (overfølsomhed overfor sansestimuli) eller hyposensitivitet (nedsat fornemmelse for særlige sanseindput) kan således være et udpræget problem hos mange børn med autisme. Der udover ses epilepsi, opmærksomhedsforstyrrelse, tvangssymptomer, depression m.m. som nogle af de hyppigste komplikationer hos børn med autisme. Autisme optræder tillige hos børn som har en anden kendt genetisk eller kromosomal forstyrrelse, som eksempelvis fragilt-x, Downs syndrom, Turners syndrom m.fl. Aktuelt anvender vi i Danmark ICD-10 s diagnostiske klassifikation for børn med udviklingsforstyrrelser herunder børn med en autisme spektrums forstyrrelse. ICD 10 har valgt at opdele diagnoserne i forskellige underkategorier, som har fået hver deres navn (de hyppigst anvendte er: infantil autisme, atypisk autisme, Aspergers syndrom og anden gennemgribende udviklingsforstyrrelse og uspecificeret gennemgribende udviklingsforstyrrelse ). Hvad der afgør at det enkelte barn får den ene eller anden diagnosebetegnelse, har noget med hvor tidligt symptomerne på autisme optræder hos barnet, om symptommønsteret er mere eller mindre typisk og om barnet har udviklet talesprog til tiden eller om det er forsinket. Vi går i dag ud fra, at alle de børn som får en diagnose inden for ASF, specifikt er præget af det samme sociale handicap, som er autismens kerneproblematik. Når vi snakker om ASF og seksualitet, har betydningen af den enkeltes specifikke ASF-diagnose ikke nogen særlig betydning. Til gengæld vil de andre omtalte kombinationer af sygdomme eller forstyrrelse godt kunne have en specifik betydning. Således vil sansemotoriske forstyrrelser, epilepsi, mental retardering, kromosomforstyrrelse godt kunne have en væsentlig betydning for barnets udviklingsmæssige muligheder og betingelser, herunder hvorledes deres seksuelle trivsel og udvikling forløber. 1

I tilrettelæggelsen af seksualundervisningen vil det være helt afgørende at gøre sig klart i hvilken udstrækning eleven har problemer i større eller mindre udstrækning på de omtalte områder, herunder barnets kognitive forudsætninger (evne til at forstå det stof der skal formidles) og barnets adfærdsmæssige karakteristika (herunder evne til at styre egen adfærd). I det foreliggende materiale vil man kunne, at personalet på Enghaveskolen har gjort sig nogle tanker om og forholdt sig til de enkelte børns særlige problematikker og herunder indlæringsmæssige forudsætninger og adfærd, når de har fastlagt individuelle mål og undervisningsform. Autisme er en udviklingsforstyrrelse Autisme bliver betegnet som en udviklingsforstyrrelse, med hvilket vi blandt andet udtrykker, at autismen har en gennemgribende betydning for barnets udvikling og vil have betydning i et livslangt forløb. Her er det først og fremmest det sociale handicap, man tænker på. Når barnet fra fødslen ikke er udstyret med de nødvendige hjernemæssige funktioner til at opfatte, afkode og bruge sociale signaler, vil det have en markant indflydelse på barnets videre udvikling, da kontakt og samspil med andre mennesker (moderen, andre omsorgspersoner, jævnaldrende børn og siden unge) vil være præget af bl.a. forstyrrelse i kropskontakt, følelsesmæssige nærhed og afstemning, social imitation, brug af sproget til kommunikation osv. Imidlertid påvirker barnets udvikling, fysisk, psykisk og socialt også selve autismens symptomer. Barnets biologiske modning, hjernemæssige potentialer og den indlæring som sker spontant eller målrettet gennem miljøets stimulation eller indsats overfor barnet ændrer således også den måde, hvorpå autismen kommer til udtryk. Det vil typisk være således at barnet med autisme i småbarnsalderen og børnehavealderen har været mindre interesseret i jævnaldrende børn, medens det i løbet af skolealderen vil få en stærk forøget motivation og interesse for jævnaldrende. Ligeledes vil puberteten ofte indvarsle en øget motivation og interesse for det modsatte køn og for kropskontakt, hvor barnet i småbørnsalderen ikke havde nogen særlig interesse herfor eller måske ligefrem udviste en modstand mod en sådan kontakt. Hvis eller når barnet udvikler sit talesprog vil det også være langt nemmere for omgivelserne gennem sproglige anvisninger og forklaringer at udstyre barnet med nogle gode råd og anvisninger til, hvordan det skal opføre sig eller omgås f.eks. sine jævnaldrende, således at det øger barnets mulighed for at udvide sine erfaringer i samspil med andre. Ofte er den sproglige udvikling også en forudsætning for at barnet udvikler sin mentaliseringsevne, dvs. evne til at forstå andre menneskers tankegang, deres motiver, følelser og intentioner. Barnets evne til at gøre sig tanker om andre menneskers handlinger mv. er en af de væsentligste forudsætninger for at kunne regulere sin egen adfærd og væremåde overfor andre, og således også grundlaget for at barnet i løbet af ungdommen, kan involvere sig i mere intime og følelsesmæssigt komplekse sociale relationer som venskaber, kæresteforhold osv. I det materiale som Enghaveskolen har udarbejdet vil vi se, at man i de individuelt tilpassede planer ofte har gjort sig specifikke tanker om elevernes mentaliseringsevne, og at en vurdering af elevens forudsætninger på dette område, får betydning for, hvilke mål der opstilles for undervisningsforløbet. 2

Seksualitet og autisme I det foreliggende materiale har udgangspunktet for at diskutere seksualitet og seksualundervisning været det synspunkt som udtrykkes i Vejledning om seksualitet - uanset handicap (VEJ) 1, hvor det bl.a. hedder, at seksualitet er en integreret del af menneskets personlighed og et basalt behov, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Det er ikke synonymt med orgasme, samleje eller andre helt specifikke seksuelle udtryk. Seksualitet involverer helt grundlæggende menneskets søgen efter nærvær, samvær, varme og intimitet. Seksualiteten ytrer sig tillige forskelligt alt efter hvor i livsforløbet mennesket befinder sig. I barndommen vil det først og fremmest være den følelsesmæssige og kropslige kontakt med forældre og andre omsorgspersoner, som har betydning for barnet. Ungdomstiden er kendetegnet ved udvikling og modning af den personlige identitet, samtidigt med at der sker store fysiologiske ændringer, hvorved de biologiske kønsforskelle udvikles. Det er især i denne periode at seksualiteten får en særlig betydning, idet mange på det tidspunkt får de første erfaringer med kæresteforhold og seksuel tilfredsstillelse. Mange unge er usikre og ved ikke meget om deres egen seksualitet. De unge har derfor brug for at tale med andre unge, deres forældre eller andre voksne om deres følelser, oplevelser og usikkerhed. For en del unge er det svært at tale med forældrene om de tanker og følelser, de gør sig omkring seksualitet, og de har derfor stort behov for et fællesskab med andre unge, hvor de kan udveksle tanker og erfaringer. (Se VEJ s. 7) Mennesker med autisme er udstyret med samme grundlæggende behov som andre mennesker, herunder en seksualitet som involverer de samme biologiske, psykologiske og sociale aspekter. De funktionsforstyrrelser, som er et resultat af autismen, præger imidlertid netop de kerneområder som har størst betydning for en sund og tryg seksuel udvikling, først og fremmest udvikling af en intim fysisk, følelsesmæssig og social kontakt med andre mennesker. Tillige vil barnets kommunikative vanskeligheder og mentaliseringsmæssige problemer ofte medføre en nedsat mulighed for at opfange, forstå og udveksle tanker, følelser og erfaringer med andre, herunder forældre såvel som jævnaldrende unge. Det kan på sigt få den negative udvikling, at den unge med autisme i puberteten og ungdomsperioden vil udvise en problematisk adfærd på områder, som er tæt knyttet til seksualiteten og som af omgivelserne vil blive mødt med afvisning og måske fordømmelse. Dermed kan der sættes en negativ spiral i gang, hvor afvisninger fra omgivelserne vil forringe den unges mulighed for at tilegne sig erfaringer og tryghed i kontakt med andre mennesker og dermed øge muligheden for en forstyrret seksuel udvikling og forringet livskvalitet. Overladt til sig selv vil den unge med autisme samtidigt være yderst sårbar overfor seksuel udnyttelse og overgreb. Der er derfor behov for både i den forebyggende indsats i småbørns og børnehavealderen (eksempelvis gennem rådgivning til forældrene) såvel som i skolealderen (især vejledning og undervisning af eleverne) for at kompensere for de problematikker, som autismen kan have for barnets seksuelle modning og udvikling. I det foreliggende materiale ses under de enkelte cases en række eksempler på, hvor svært det kan være for eleverne at takle deres seksualitet på en for omgivelserne og den enkelte elev selv, acceptabel og konstruktiv måde. Undervisningsplanerne kombinerer her en formidling af faglige emner vedrørende seksualitet med en indlæring af acceptabel seksuel adfærd. 1 http://www.ratt.dk/images/vejledningen.pdf 3

Seksuel udvikling hos børn med autisme Et af de mest centrale problemer i spæd- og småbørnsalderen er knyttet til den ofte nedsatte eller forstyrrede kropskontakt, som forældre oplever i kontakten med deres barn med autisme. Hvor barnet uden autisme vil lade sig trøste, finde tryghed og glæde ved kropslig kontakt og nærhed, vil barnet med autisme i mange tilfælde, selv tidligt i spædbarnsalderen reagere med afvisning eller paradoksale reaktioner på fysisk kontakt. Som tidligere omtalt kan sensoriske problemer ligge til grund, ligesom der kan være tale om, at barnet afviser kropslig kontakt på grund af en manglende evne til at tolke de kropslige signalers sociale betydning (at kropslig berøring har noget med mig at gøre og at det er i samspil med den mest betydningsfulde person: mor ). I løbet af andet og tredje leveår vil problemerne med den nedsatte eller forstyrrede kropskontakt give sig mere tydeligt udtryk i form af afvigende socialt samspil eller kontaktproblemer. Her vil barnet, som nu kan bevæge sig frit omkring ved egen hjælp forsøge at undgå andres forsøg på at få kontakt i form af f.eks. at give kys og kram osv. Det betyder ikke at barnet slet ikke vil have kropskontakt men ofte på egne præmisser og ikke som en gensidig social og følelsesmæssig relation. Barnets sociale handicap vil også begrænse barnets muligheder for at få erfaringer i kontakten med jævnaldrende, hvor udforskning af egen og andres krop, begyndende kønsidentitet og sociale roller grundlægges gennem leg. Konsekvenserne af disse tidligt indtrådte problemer bliver på blot lidt længere sigt, at den intimitet og kendskab til egen kropslige reaktioner i samspil med andre, ikke udvikler sig som grundlag for barnets opbygning af egen kropsidentitet og kropskendskab. Det bliver ofte til et alvorligt problem når puberteten indtræffer, hvor de store forandringer i indre sansninger og ydre stimuli i form af psykologiske og sociale signaler som led i den videre seksuelle udvikling bliver aktuelle. Puberteten Ved pubertetens indtræden vil den unge med autisme på stort set samme måde og i samme omfang som andre mennesker opleve biologisk modning i form af kropslig udvikling og ændring til et kønsmodent væsen med en stadig mere aktiv seksuel drift. Det kan bl.a. give sig udtryk i ændringer i barnets adfærd i form af øget interesse i andre mennesker, måske især det modsatte køn; nysgerrighed og udforskning af egen og andres krop; søgen efter kropslig kontakt og stimulation; begyndende forsøg på seksuel selvtilfredsstillelse osv. Psykologisk er den unge dog ofte bagefter i sin modning. Den nedsatte evne til at forstå andre menneskers tanke, følelser og intentioner, som vi har omtalt som barnets mentaliseringsproblemer, vil ofte ikke være på højde med barnets alder og de biologiske processer som følger af pubertetens indtræden. Den unge vil derfor i puberteten ofte på det forståelsesmæssige og følelsesmæssige plan typisk fungere som et noget yngre barn. Den unge med autisme vil i sin adfærd og reaktionsmønster vil mangle fornemmelsen for den hårfine grænse, der er for en acceptabel kropslig og intim kontakt med andre mennesker. Når det så kommer til den sociale erfaringsverden ved pubertetens indtræden, kan vi konstatere af den unge med autisme ofte står uden ret mange erfaringer i socialt samspil med jævnaldrende. Det gruppetilhørsforhold og den udveksling af erfaringer og begyndende kønsrolle, som udspiller sig i 4

præpuberteten og den begyndende pubertet vil den unge med autisme som oftest være helt hægtet af. Uden erfaringer i form af et gruppetilhørsforhold med jævnaldrende af eget køn, uden erfaringer med kammeratskaber og venskab, vil vejen frem til et måske ønsket kæresteforhold føles urealistisk og uopnåeligt for den unge selv. Vi vil således beskrive den unge med autisme ved pubertetens indtræden, som et individ der befinder sig i en yderst kompleks situation. En biologisk drift med øget behov for seksuel tilfredsstillelse og kontakt, en psykologisk forståelse og modning svarende til et yngre barn og med en social erfaringsverden, som er yderst begrænset. Det er i denne komplekse situation at en indsat omkring seksualundervisning skal finde sin plads. Der, hvor de fleste andre børn og unge, ud over den gængse seksualundervisning som tilbydes i folkeskolen, af egen drift og via gruppefællesskab kan opsøge viden om og erfaring med den egen seksualitet, her vil de allerfleste børn og unge med autisme, have behov for en særligt tilrettelagt indsat, der kan kompensere for de særlige begrænsninger, som er en del af autismens kerneforstyrrelse. Hvad ved vi om autisme og seksualitet i forhold til udviklingsniveau? Som tidligere omtalt kan autisme ses i kombination med forskellige niveauer af mental udvikling, fra svær mental retardering til normal eller høj begavelse. Den enkelte unges seksuelle behov og trivsel er grundlæggende det samme uanset begavelse. Imidlertid vil den unges seksuelle adfærd kunne ytre sig på forskellig måde alt efter personens funktionsniveau, mentaliseringsevne og omgivelsernes reaktioner. I en undersøgelse af 81 unge og voksne personer med en autisme spektrums forstyrrelse blev der indsamlet viden om, hvordan seksualiteten kan ytre sig forskelligt alt efter funktionsniveau. 2 Unge med moderat til svær grad af retardering I denne gruppe, hvor den unges selvhjulpenhed og funktionsniveau i det daglige er begrænset, talesproget sparsomt eller helt fraværende, viser den unges seksuelle adfærd sig hovedsageligt i form af onani. Problematisk seksuel adfærd vil blandt denne gruppe af unge ofte vise sig ved, at den unge forsøger at onanere på offentlige steder, dvs. hvor der er andre mennesker til stede. En del unge i denne gruppe vil foretrække at stimulere sine kønsdele med brug af genstande eller når særlige sensoriske stimuli er til stede (f.eks. særlige dufte, visuelle indtryk eller teksturer). Brug af en genstand til at stimulere kønsdelene med, kan vise sig at være uhensigtsmæssig, hvis denne er skarp eller hård, med risiko for at forvolde fysisk skade på kønsdelene. Også særlige sensoriske stimuli kan være behæftet med problemer, hvis disse eksempelvis er knyttet til andre personer i form af eksempelvis en særlig parfume eller kropsdufte eller hvis der er tale om eksempelvis sensoriske stimuli, som typisk er knyttet til udendørs forekommende situationer, som eksempelvis duften af dieseludstødning eller cigaretrøg. Nogle unge i denne gruppe vil være tiltrukket at stimuli som er knyttet til andre personer eksempelvis: langt lyst hår, bryster, bare arme, blottede skuldre m. v. Den unge, som føler sig seksuelt opstemt ved en sådan stimuli, vil måske rette en fysisk kontakt mod den anden person uden skelen til dennes køn, alder eller 2 Autisme og seksualitet. Af Lennart Pedersen & Demetrious Haracopos i Hjerne og seksualitet, red. Christian Graugaard m.fl. Munsgaard., København 1997. 5

hvilken relation, vedkommende har til ham/hende, som er bærer af den pågældende stimulus. En sådan adfærd kan være ganske grænseoverskridende for den person adfærden rettes mod. De unge i denne gruppe har især brug for at lære acceptabel adfærd i forbindelse med deres seksualitet, så som hvor og hvornår det er acceptabelt at onanere. Hvis der gives de rigtige rammer vil de unge i denne gruppe i de fleste tilfælde kunne lære at onanere for at opnå orgasme. Når den unge er i stand til at opnå selvtilfredsstillelse under trygge og gode rammer vil den seksuelle lyst ikke i samme udstrækning blive vakt uden for de acceptable rammer. Hjælp til at håndtere genstande eller særlige stimuli i tilknytning til onani, vil også være oplagt hos mange unge i denne gruppe. Det er ikke inden for seksualundervisningens rammer at etablere et egentligt seksualoplæringsforløb, der eksempelvis som mål har at lære den unge at onanere på en hensigtsmæssig måde. Det er der fastsat nogle klare og specifikke rammer omkring, som man kan orientere sig i, i vejledningen Seksualitet - uanset handicap. Seksualundervisning i denne gruppe kan dog ikke i særlig stor udstrækning tilrettelægges som en generel formidling af faglig viden om seksualitet, men må tage sigte på helt konkrete aspekter. Her kan personlig hygiejne, kropsforståelse og fornemmelse og fysisk træning være et godt udgangspunkt for at den unge kan blive fortrolig med sin egen krop, medens social træning i form af indlæring af sociale rutiner, regler og omgangsformer kan være grundlaget for at den unge lærer selvkontrol og dermed bedre kan takle situationer der involverer socialt samvær. Unge med en let grad af retardering I denne gruppe finder vi unge med relativt god selvhjulpenhed og funktionsniveau i hverdagen. Talesproget er veludviklet medens sprogforståelsen ikke altid er på højde med det talesproglige niveau og noget tilbage for levealderen. De unge i denne gruppe vil også for de flestes vedkommende hovedsageligt onanere for at tilfredsstille eget seksuelle lystbehov. Også for denne gruppe kan sensoriske stimuli spille en vigtig rolle for at vække lystfølelsen, medens brug af genstande til at stimulere kønsdelene ikke er så udbredt. En del af de unge fra denne gruppe vil tillige rette deres seksuelle interesse mod andre og her vil der i højere grad været tale om en selektiv interesse for det modsatte køn. Det vil i mange tilfælde være udvalgte personer, som har deres seksuelle interesse, og omgivelserne vil ofte tolke dette som en form for forelskelse uden at den unge nødvendigvis selv kan formulere eller udtrykke dette i ord. Problematisk seksuel adfærd i denne gruppe af unge kan, som det var i tilfældet med unge med moderat til svær retardering, også ofte dreje sig om, at den unge ikke har helt styr på, hvor og hvornår det er okay at onanere. Et andet problem er knyttet til ønsket om at få en kæreste eller mere specifikt ønske om seksuel samvær med en anden person. Her vil valg af partner ofte involvere voksne, som kan være autoritetspersoner (lærer, pædagog m.v.) eller omsorgspersoner eller valg af jævnaldrende som enten ikke selv vil kunne modsvare et sådant udspil eller som vil være meget afvisende. Muligheden for at finde en jævnbyrdig partner, som kan give et relevant mod og medspil er ofte meget vanskelig for de unge i denne gruppe. 6

I denne gruppe vil en mere formel faglig formidling af emner vedrørende seksualitet, som både omfatter de bløde og hårde emner (se s. ) være helt på sin plads. Samtidig vil denne gruppe især kunne profitere af at man tilrettelægger sociale rammer omkring dem, hvor de kan øve sig i mere pubertetsrelevante omgangsformer blandt jævnaldrende af begge køn (lige fra sportslige og fysiske aktiviteter til diskoteksdans). De unge med en normal begavelse Denne gruppe vil med hensyn til talesprog og generelle sprogforståelse matche deres jævnaldrende. Den sociale erfaringsverden og forståelse kan imidlertid være yderst begrænset, ligesom selvhjulpenhed og funktion i hverdagen kan være meget reduceret i forhold til jævnaldrende. De unge i denne gruppe vil ofte have en forståelse for, at seksualiteten er noget "privat". De kan skjule deres seksuelle lyst og adfærd for omgivelserne og onanerer sjældent i offentlighed. Et ønske om en kæreste vil her være mere udtalt, især hvis man spørger ind til dette i mere struktureret og tryg ramme. Problemerne i denne gruppe vil ofte dreje sig om vanskelighederne forbundet med at finde sig en kæreste eller partner. Igen kan der her være tale om en forelskelse eller et ønske om et forhold til en specifik person, som ikke kan eller vil gengælde dette. Andre problemer vil eksempelvis kunne dreje sig om mere grundlæggende og eksistentielle problemstillinger vedrørende egen identitet, seksuel præference og accept og forståelse for egne seksuelle fantasier mv. Seksualundervisningen for denne gruppe unge bør i indhold og omfang omfatte og følge den almindelige seksualundervisning som tilbydes i folkeskolen, men også her tilpasset i sin form til den enkelte unges forståelsesniveau og motivation. Unge i denne gruppe bør dog også kunne tilbydes individuelle samtaleforløb, hvor de kan få lejlighed til at snakke om deres tanker, forestillinger og følelser omkring seksualiteten. Problematiks seksuel adfærd i denne gruppe kan være et resultat af, at den unge holder sine tanker og følelser for sig selv og til gengæld udlever disse i nogle for den unge selv eller andre problematisk form. Seksuel udnyttelse af den unge eller det modsatte, hvor den unge udnytter andre kan være en forhøjet risiko i denne gruppe, hvis ikke den unge får mulighed for at trække på et individuelt tilrettelagt forløb med samtalemuligheder om egen seksualitet. Vigtige faktorer ved seksualundervisning til elever med ASF En seksualundervisning der tilbydes børn med autisme, må forholde sig bevidst til en række af de aspekter, der specifikt er forbundet med autismens kerneproblemer. Her skal nogle af de vigtigste kort omtales: På hvilket niveau vil den unge forstå de emner som det skal informeres om? Er den unge normal begavet eller i en eller anden grad retarderet. Hvordan er den unges mentaliseringsevne? Skal den unge undervises primært ved rug af billedmaterialer eller kan der formidles ny viden via verbal og skriftlig præsentation? Kan den unge sætte sig ind i andres tanker og dermed forstå konsekvenserne af egne handlinger eller skal det primært lære ud fra regler og rutiner, der indøves i dagligdagen? Hvordan forstår den unge de informationer, som han eller hun finder på internettet? 7

Hvor stor er den unges sociale erfaringsverden? Har den unge en fortid, hvor han/hun overvejende har levet isoleret fra kontakt med jævnaldrende? Eller har den unge trods autismen erfaringer med jævnaldrende? Har den unge erfaring med venskaber i løbet af sin barndom? Hvad er det for en kontekst den unge lever i til daglig? Er der tale om et barn som er enkeltintegreret i en almindelig folkeskole eller om et barn i en specialklasse eller skole, hvor de andre elever har tilsvarende udviklingsmæssige karakteristika? De sociale spilleregler og mulighederne for at udveksle tanker og erfaringer om seksuelle emner kan være nok så forskellig, alt efter den ramme man indgår i til dagligt. Det er her vigtigt at tydeliggøre miljøets spilleregler for den unge, f.eks. om hvad, hvor, hvordan,med hvem og hvornår det er okay at drøfte spørgsmål vedrørende seksualitet. Den unges familiære baggrund, kultur, religion og etiske forhold bør også have en fremtrædende plads, når seksualundervisningen tilrettelægges. her vil forældreinddragelse være af helt afgørende betydning, for at der kan opbygges en fælles forståelse og kontekst, som kan gøre det nemmere for den unge at navigere omkring disse spørgsmål. Som en helt afgørende faktor vil vi også fremhæve den unges egen motivation. Hvis den unge med autisme har en høj grad af motivation for at beskæftige sig med emnet kan man gå langt i sin seksualundervisning, men hvis den unge endnu ikke har fået vakt sin interesse for emnet, måske stadig på det biologiske eller psykologiske felt endnu ikke har nået et punkt, hvor det søger yderligere erfaringer i dette felt, så vil en seksualundervisning ikke være velplaceret. Måske vil den unge, hvor seksualiteten endnu ikke er særlig vakt, have mere brug for at man stimulerer og udvider hans/hendes fysiske velbefindende og sociale erfaringsverden. I det foreliggende materiale vil du blive præsenteret for en række eksempler på nogle undervisningsforløb, hvor der er taget udgangspunkt i den enkelte elevs eller gruppe af elevers læringsmæssige forudsætninger og motivation. Ligeledes indgår overvejelser om og hvordan forældre inddrages for at bringe undervisningen i samklang med den unges hjemlige baggrund. Nogle fikspunkter i seksualundervisning af unge med ASF I en mere overordnet og sammenhængende læreplan for en seksualundervisning rettet mod elever med autisme, vil der være nogle særlige fikspunkter eller områder, som vi mener, er vigtige at inddrage på forskellige tidspunkter og forskellige måder gennem elevens samlede skoletid: Faktuel viden om seksuelle emner (som andre unge bliver præsenteret for). I det foreliggende materiale præsenterer Sex og Sundhed et forslag til en læreplan, hvor omfanget og indholdet af faglig viden, der bør formidles, bliver præsenteret. Enghaveskolen har i deres enkelte undervisningsforløb bl.a. taget udgangspunkt i denne læreplan. Social træning (regler, omgangsformer og samvær). Da det måske vigtigste kerneproblem ved autisme er den unges social handicap, dvs. nedsatte evne til at forstå og selv agere i en social kontekst, vil en undervisning eller træning i social omgang med andre være af vital betydning. De fleste og mest presserende problemer, unge med ASF erfarer på det seksuelle område, er de problemer, som udspringer af den manglende forståelse for, hvilken seksuel adfærd der er tilladelig 8

eller acceptabel i omgang med andre mennesker. Forståelsen af de særlige og ofte meget komplekse og samtidigt hårfine regler og grænser for seksuel adfærd i omgang med andre kan være en alt for stor opgave at tilegne sig, når man er en ung person med ASF med et blomstrende seksuelt behov. Et godt udgangspunkt vil derfor være, at den unge tidligere i sit liv har fået så mange sociale erfaringer at trække på, at de mere almene regler og omgangsformer er en integreret del af hans eller hendes erfaringsverden. Således finder vi det helt centralt i arbejdet med børn med ASF, at vægte det sociale samvær i alle tænkelige former i relation til jævnaldrende, både andre børn eller unge med funktionsbegrænsninger som sig selv, men også sammen med jævnaldrende med en normal udvikling. Kropsbevidsthed, fysisk udfoldelse, personlig hygiejne og konditionstræning. En tryg og positiv udvikling af seksualiteten grundlægges, som tidligere omtalt, i den tidlige barndom, primært gennem den følelsesmæssige og kropslige kontakt mellem det lille barn og dets forældre og andre omsorgspersoner. Den afvigelse og forstyrrelse som ofte er meget gennemgribende på dette tidspunkt i barnets liv vil senere i dets liv, eksempelvis i puberteten vise sig i en nedsat kropsbevidsthed og fornemmelse, samt forstyrret kropsidentitet. Indre kropslige stimuli og impulser knyttet til den seksuelle lystfølelse, samt intim kropskontakt, kan for unge med ASF være svært at håndtere. Det er aspekter af seksualiteten og af den unges seksuelle trivsel, som man ikke kan påvirke synderligt gennem formidling af faglig viden. Her bør man i højere grad arbejde med den unges fysiske udfoldelse og krop på andre måder. I flere af de undervisningsforløb som præsenteres i dette materiale indgår den personlig hygiejne, som en vigtig bestanddel. Uden for en egentlig seksualundervisning, vil fysisk træning, stimulation og udfoldelse og herunder konditionstræning imidlertid også være områder, som kan øge elevens grundlag for bedre at kunne takle sin seksualitet. Det er vores opfattelse af dette fikspunkt ikke blot skal henvises til den unges pubertetsperiode, men bør være en central del af enhver målrettet indsats over for barnets med ASF fra den tidligste alder. 9