AKT Adfærd Kontakt Trivsel
Begrebsafklaring Adfærd er et begreb, der på neutral måde beskriver barnets handlinger, gøren og laden. I skolesammenhæng anvendes begrebet bl.a. i forbindelse med barnets præstationer, evner, handlemåder, opførsel og aktiviteter. Adfærdsbegrebet siger ikke noget om årsagsforhold, men adfærden kan være mere eller mindre forståelig, sammenhængende, hensigtsmæssig. Man kan også sige, at barnet i sin adfærd udtrykker elementer af sin personlighedskvalitet - personlighedens fremtrædelsesform og måde at mestre tilværelsen på. Man kan sige, at barnet gennem sin adfærd også er symptombærer på de mange forskellige miljøpåvirkninger, barnet har været udsat for gennem sin opvækst. Kontakt er et begreb, der beskriver barnet i den sociale relation. I et skolebarns sociale netværk er kontakt og tilknytning meget væsentlige pædagogiske og udviklende faktorer. Dette gælder som drivkraft ved etablering af grupper, som tryghedsfaktor og som socialt styringsinstrument i forhold til norm og normdannelse. Vanskeligheder på dette område viser sig bl.a. ved forstyrrelser i den almindelige psykiske udvikling. Det er vigtigt at forstå, at et barns adfærd stort set ikke kan forstås isoleret i relation til andre børn eller voksne. Trivsel er et begreb, der fortæller om kvaliteten af barnets adfærd, kontakt og kontaktforhold. Trivsel har både en subjektiv, oplevelsesmæssig - og en mere objektiv, udefrakommende dimension. Trivsel er en væsentlig forudsætning for udvikling og læring. Ved vanskeligheder ses her forstyrrelser i muligheden for at opretholde situationsrelevante og afpassede følelser, herunder grundstemning. Erfaringsmæssigt vil problemer af en eller anden karakter eller grad på de ovennævnte områder påvirke læringen og udviklingen i negativ retning. Det er en grundopfattelse, at optimale læringsbetingelser forudsætter optimale betingelser for udviklingen af personligheden, adfærdskvaliteten, kontaktkvaliteten og optimal trivsel (undervisningsministeriet 2000)
Principper i AKT - arbejdet Værdigrundlaget for AKTs arbejde er: positiv tilgang til eleverne alle børn kan lære noget alle voksne kan lære noget børn forstås bedst i kontekst børn har brug for relationer de voksne har betydning for børns adfærd dialogen er redskabet til at skabe forandringer Derfor arbejder AKT vejlederne med følgende: En AKT-vejleder er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. AKT beskæftiger sig med den sociale del af skolearbejdet. Det kan være svært at indgå i et socialt fællesskab. Vi fokuserer derfor på strategier, der inkluderer alle børn i skolen, så vidt det er muligt. AKT-vejlederens arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang, dvs. at alle elever har ressourcer og potentiale til at udvikle sig, hvis de får den rette støtte og hjælp til at skabe gode relationer. I AKT fokuserer man på barnets ressourcer frem for fejl og mangler. Når man arbejder med AKT, kigger man på relationerne mellem mennesker. Barn-barn, barnvoksen og voksen-voksen. En AKT-vejleder iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Opgave: AKTs hovedopgave er at støtte skolen/lærerne, så børnene får mulighed for at blive i klassen og det udviklende fællesskab. Opgaven er altid i fællesskab at forsøge at se nye muligheder, der kan inspirere de involverede (eleverne, lærerne, pædagogerne og forældrene) til at handle anderledes.
Hvordan gør jeg? Procedure: Når en ansøgning er blevet visiteret til AKT fra pædagogisk forum, så indkaldes der til et første møde mellem ansøger(e) og AKT- medarbejderen. På dette møde aftales og præciseres opgaven og metoden, og forventninger til samarbejdet afklares. Observation: Opgaven påbegyndes som regel med observation i klassen. Observationsperioden har stor betydning for det videre arbejde med opgaven, og det er derfor vigtigt, hvad der vælges at fokusere på, når der observeres. På baggrund af denne observation og efterfølgende drøftelser planlægges det videre samarbejde. Når AKT mener, at relationer og kontekster har betydning for elever og læreres måder at agere og interagere på, så har det den konsekvens, at der altid observeres på disse aspekter, samt på hvad man i øvrigt bliver enige om. Observationerne bruges til at se nye muligheder, der kan forstyrre og udfordre de relationer, idéer og strukturer, som fremprovokerer problemerne. Der kan være mange forklaringer på de problemer, som børn har i skolen, og det er de mange forklaringer, AKT medarbejderne interesserer sig for. I denne sammenhæng skal AKT ses som samtalepartnere. Løsningerne finder vi i fællesskab, men det overordnede ansvar for løsningerne ligger naturligvis hos læreren/pædagogen. Supervision: Supervision af lærerne kan i disse perioder være meningsfuld for det videre arbejde. Selv den bedste lærer kan være trængt og have brug for samtaler eller sparring.
Eksempler på hvad kan vi tilbyde fra AKT-teamet? Individuelle elevsamtaler Gruppe samtaler (pige/drenge- gruppe, grupper med specifikke problematikker) Iagttagelse/observation af enkelte elever / klasser Kollegial sparring Støtte ved forældresamtaler / møder Deltagelse i forhold til pædagogiske indsatser / tiltag Deltagelse i forhold til pædagogisk sparring i lærerteam Sparring i forhold til pædagogiske udfordringer
Hvem er I teamet? Susanne Saugmann Rahbek (SR) Tina Meyer (TM) Camilla Wendt-Groth (CW) Hanne Dam (HA) Herudover er ledelsen og PPR repræsenteret. PPR superviserer teamet. Akt hører under kompetencecenteret og deltager i pædagogisk forum. Hvordan ansøger jeg & hvad sker der? - Udfyld ansøgningsskemaet, som findes på Lærerintra - Sagen tages op til visitation i teamet/kompetencecenteret - Hvis teamet mener sagen skal tages op, kommer sagen i Pædagogisk Forum - Herefter udarbejdes en handleplan - Handleplanen følges - Evaluering af forløbet med de involverede parter