Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Nr. 298 af 30. april 2003

Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Nr. 298 af 30. april 2003 Den 30. oktober 2003

Indholdsfortegnelse Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv... 1 Indledning til Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv... 4 Indledning... 4 Notatets opbygning... 4 Lov om Ungdommens Uddannelsesvejledning - lokale initiativer og forpligtelser... 5 Lovens baggrund... 5 Lovens indhold... 5 Ansvar for udmøntningen af loven... 6 Samarbejde mellem kommuner... 6 Vejledningens målgruppe... 7 Kvalitetskrav og kvalitetsmål... 7 Retningslinier for vejledningens indhold... 7 Vejledningens strukturering... 8 Ledelse af UU... 8 Økonomi... 8 Landsdækkende initiativer og forpligtelser... 9 Vejlederuddannelse... 9 Vejledningsportal... 9 Koordineret optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser... 9 Dialogforum om uddannelses- og erhvervsvejledning... 9 Evaluering af lovens virkning... 9 Statusdel... 10 Skolevejledning i Aalborg Kommune... 10 Skolevejledningsordningen omfatter... 10 Den kollektive vejledning omfatter orientering om... 10 Den individuelle vejledning omfatter... 10 Skolevejlederen... 10 Skolevejlederens opgaver omfatter... 11 Vejledning i 10. kl. centre... 11 Andre skolevejlederopgaver... 12 Arbejdsopgaver for konsulenten og pædagogisk medarbejder i Aalborg Kommune... 13 Arbejdsopgaver i ungdomsvejledningen under Skoleforvaltningen... 14 Vejledning af elever, der er henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning... 15 Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune... 17 Lovpligtig ungdomsvejledning... 17 Vejledningsopgaver ud over de lovpligtige vejledningstilbud... 18 EGU (Erhvervsgrunduddannelsen)... 19 Forebyggende opgaver i forhold til ungdomsarbejdsløshed og kontanthjælp... 19 Opsamling på opgaver og ekspertiseområder, Ungdomsvejledningen Kayerødsgade... 20 Vejledning i Ungdomsskolen, Aalborg Kommune... 21 Ungdomsskolens Heltidsundervisning... 21 Skolen i Enggårdsgade... 22 Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg... 22 Den overordnede målsætning for de unge i Indsatsen er... 23 Indsatsens indhold og principper... 23 Samarbejdet med eksterne parter... 27 2

Skolekontaktudvalg for Uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering... 27 Vejledningsudvalget... 27 Ressourceanvendelse til vejledning i Aalborg Kommune, 2003... 29 Opgørelser af vejledningstid og afledt tid, fordelt på skoler og netværk... 29 Vejledningen ved ungdomsuddannelserne... 31 Perspektivdel... 32 Ændret opgavefordeling i vejledningen i Aalborg Kommune... 32 Målsætning og indholdsbeskrivelse for vejledningen ved Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune, 2004... 35 Den overordnede målsætning for vejledningen... 35 Særligt om aldersgruppen fra 16-19 år - hvad skal kommunen?... 36 Særligt om aldersgruppen fra 19-25 år - hvad skal kommunen?... 38 Indhold og ansvarsområder generelt for Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune... 39 Grundlag for modeller for organisering af Ungdommens Uddannelsesvejledning... 43 Organisering... 43 Vejledningens geografiske område... 43 Modeller for Ungdommens Uddannelsesvejledning... 45 Rammen for modelforslagene... 45 Fælles elementer for alle nedenstående modelforslag... 45 Forslag til modeller for organiseringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning... 48 Model 1: En decentraliseret model... 48 Model 2: En centraliseret model... 49 Model 3: En kombineret central/decentral model... 50 Model 4: En kombineret central/decentral model med fem netværksteam... 52 Andre kommuner og de foreliggende modelforslag... 53 Arbejdsgruppens anbefaling... 55 Personelle konsekvenser af etablering af UU... 57 Økonomiske konsekvenser af etablering af UU... 59 Bilag 1 Model 1: En decentraliseret model... 61 Bilag 2 Model 2: En centraliseret model... 62 Bilag 3 Model 3: En kombineret central/decentral model... 63 Bilag 4 Model 4: En kombineret central/decentral model... 64 Bilag 5 Budgetudkast... 65 Årsværk- og personopgørelse... 65 Anlæg og drift... 67 Bilag 6 Kommissorium for arbejdsgruppen vedr. Ungdommens Uddannelsesvejledning... 70 Bilag 7 Lov nr. 298 af 30. april 2003 om vejledning om valg af uddannelse og erhverv... 72 Bilag i øvrigt Bilag 8 Aalborg Produktionsskole: Lov om produktionsskoler Bilag 9 Aalborg Handelsskole, bilag vedrørende skolens vejledning Bilag 10 Aalborg Tekniske Skole, bilag 10 vedrørende skolens vejledning Bilag 11 Gymnasierne i Aalborg, bilag 11 vedrørende skolernes vejledning Bilag 12 Udkast til bekendtgørelse om uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen Arbejdsgruppens medlemmer Lisa Andersen, Pædagogisk Udviklingsafdeling Bent Bengtson, Pædagogisk Udviklingsafdeling Lars Erik Larsen, Skolen i Enggårdsgade Helle Mariager, Socialforvaltningen Carlo Møller, Skoleforvaltningens Sekretariat Vagn Andersen, Skoleforvaltningen, og Mogens Thomsen, Ungdomsvejledningen, har suppleret arbejdsgruppen 3

Indledning til Notat om Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv Indledning Folketinget vedtog den 10. april 2003 Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Lovforslaget var af undervisningsministeren fremsat den 4. december 2002 og havde i den mellemliggende tid foranlediget forskellige initiativer i kommunerne og deres organisationer. Kommunernes Landsforening opfordrede kommuneforeningerne til, når lovforslaget havde været til anden behandling, at tage initiativ til en regional politisk drøftelse af den overordnede struktur for vejledningscentrene. Et sådant møde i blev afholdt i Kommuneforeningen i Nordjyllands Amt afholdt den 31. marts 2003. Kommuneforeningen opfordrede i den forbindelse kommunerne til at afvente resultatet af de igangværende forhandlinger omkring rammerne for etablering af vejledningscenter, før man tager skridt til mere bindende samarbejder. I Aalborg Kommune er helt indledende drøftet den fremtidige forvaltningsmæssige placering af vejledningsområdet, og enkelte formelle og uformelle henvendelser om samarbejde er modtaget fra andre kommuner. Skoleforvaltningen nedsatte primo maj en arbejdsgruppe med deltagelse fra Ungdomsvejledningen, Ungdomsskolen og Skoleforvaltningen og udstak i kommissoriet 1 for arbejdsgruppen de opgaver, der foreligger frem til politisk behandling omkring årsskiftet. Arbejdet skal bl.a. indeholde en statusbeskrivelse af den eksisterende vejledning i Aalborg Kommune, en tydeliggørelse af målsætning og indhold i Ungdommens Uddannelsesvejledning, således som det kommer til udtryk i den nye lov, en oplistning af alle forhold, der er af betydning for etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg Kommune, ligesom den ny struktur i vejledningen, som loven indeholder, skal udmøntes i tre konkrete strukturforslag, som også muliggør et samarbejde med en eller flere andre kommuner. Notatets opbygning Notatet indeholder en oversigtsmæssig gennemgang af reformen. Dette afsnit følges af en gennemgang af status vedrørende vejledning i Aalborg Kommune, dels som dokumentation og illustration af den nuværende vejledning, dels som afsæt for det omstruktureringsarbejde, som en kommende Ungdommens Uddannelsesvejledning skal iværksætte. Afsnittet er bilagt materiale modtaget fra produktionsskolen og fra ungdomsuddannelserne i Aalborg. Næste afsnit skitserer målsætning og arbejdsopgaver for en kommende Ungdommens Uddannelsesvejledning. Afsnittet fastlægger ikke regler eller detaljer, men kan ses som et forarbejde til arbejdet i en Ungdommens Uddannelsesvejledning. 1 Kommissoriet er vedlagt notatet som bilag 6. 4

Det efterfølgende afsnit indeholder de forslag til fremtidig organisering, som kommissoriet forudsætter skitseret. Lov om Ungdommens Uddannelsesvejledning - lokale initiativer og forpligtelser Lovens baggrund Baggrunden for lovforslaget var ønsket om at gøre uddannelses- og erhvervsvejledningen mere helhedsorienteret. Forskellige analyser har de senere år peget på styrker og svagheder ved det nuværende vejledningssystem. Fordelene ved den nuværende form er på den ene side, at de unge får vejledning i deres eget uddannelsesmiljø af vejledere med et kendskab til den enkelte elev. Ulempen ved det hidtidige system er på den anden side sektorisering og utilstrækkelig koordinering, samt at vejledningen ikke i tilstrækkeligt omfang er tilpasset til den gruppe, der har størst vejledningsbehov. Endvidere bidrager den nuværende ordning efter Undervisningsministeriets opfattelse ikke til målsætningen om friere valg af uddannelse og erhverv og til kravene om åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne. Desuden ønskedes et klarere beskæftigelsesmæssigt sigte med vejledningen. Regeringen havde en række mål med forslaget vedr. vejledning, som har ligget blandt forudsætningerne i arbejdet med tilblivelsen af den nye lov: Bedre kvalitet i vejledningen Alle unge skal fortsat have tilbud om vejledning, og vejledningen skal i højere grad give målrettede tilbud til unge med særligt behov for vejledning, herunder vejledning i forbindelse med integration Fremme åbenhed og gennemsigtighed i uddannelserne og frit valg på uddannelsesområdet Sektoruafhængig vejledning Valg af uddannelse og erhverv skal være til størst mulig gavn for såvel den enkelte som for samfundet og skal skabe og fremme en iværksætterkultur blandt unge Begrænsning af frafald fra og omvalg af uddannelse Valg af uddannelse bør sikre den enkelte de bedst mulige beskæftigelsesmuligheder og sikre opfyldelse af behovet for uddannet arbejdskraft inden for de enkelte erhverv, herunder i det offentlige og for selvstændige erhvervsdrivende. Klarhed og enkelhed i ansvaret for og ledelsen af vejledningen Bedre udnyttelse af de offentlige ressourcer til vejledning Fremme innovation og iværksætteri Vejledningen bliver mere overskuelig og let tilgængelig for de unge Øget anvendelse af informationsteknologi i vejledningen Øget ligestilling mellem mænd og kvinder. Lovens indhold Den nu vedtagne lov indeholder overordnede mål for vejledning om valg af uddannelse og erhverv (kap. 1). Her præciseres, at vejledningen skal være til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet, 5

vejledningen skal i særlig grad målrettes unge med særlige vejledningsbehov, vejledningen skal inddrage både den enkeltes interesser og forudsætninger og det forventede behov for uddannet arbejdskraft og selvstændige erhvervsdrivende, vejledningen skal bidrage til reduktion af frafald og omvalg, vejledningen skal kvalificere den enkelte til selv at søge oplysninger, vejledningen skal være uafhængig af sektor- og institutionsinteresser, vejledningen skal gives af personer med vejledningsfaglig uddannelse, ministeren etablerer en fælles vejlederuddannelse, som sætter normen for den nødvendige vejledningsfaglige uddannelse. Herefter er udkastet delt op i to hovedafsnit, som beskriver henholdsvis Vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv og Ungdommens Uddannelsesvejledning (kap. 2) samt Vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv (kap. 3). Desuden beskrives fælles landsdækkende initiativer med udarbejdelse af nationale mål for vejledning og oprettelse og drift af en vejledningsportal for al vejledning. Endelig etableres der en fælles vejlederuddannelse, og der oprettes et nationalt tværsektorielt dialogforum, hvor væsentlige forhold af betydning for vejledningens kvalitet og effekt løbende kan drøftes. Ansvar for udmøntningen af loven Ansvaret for vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv samt etableringen af Ungdommens Uddannelsesvejledning påhviler kommunalbestyrelsen. Kommunens vejledningsforpligtelse skal varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning fra lovens ikrafttrædelse den 1. august 2004. Det er kommunalbestyrelsens opgave at træffe nærmere beslutninger om vejledningen, herunder at henlægge ledelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning til eksisterende kommunale institutioner eller til at etablere en ny selvstændig enhed. Ansvaret for og ressourcerne til vejledning overgår fra skolerne, fra den kommunale ungdomsvejledning og ungdomsuddannelsesinstitutionerne til kommunalbestyrelsen, som gennem etablering af Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sikre vejledningens kvalitet, herunder ud fra nationale mål og kvalitetskrav. Ansvaret for vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv og de fælles initiativer er ministerens og varetages af Undervisningsministeriet som Landscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning. Vejledningen om valg af videregående uddannelser og erhverv skal tilbydes regionalt i samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne, de videregående uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen har således ingen særskilt forpligtelse vedrørende disse områder. Samarbejde mellem kommuner Loven indebærer, at den enkelte kommunalbestyrelse skal sikre, at vejledning gives på et kvalitetsmæssigt og geografisk bæredygtigt grundlag. Loven fastlægger, at kvaliteten i vejledningsarbejdet skal sikres bl.a. ved, at vejledning som udgangspunkt varetages i større enheder, end det nu er tilfældet. Det kan ske ved at opgaven varetages af et kommunalt fællesskab eller en anden form for samarbejde mellem kommunerne. Undervisningsministeriet vurderer, at der vil være behov for ca. 50 centre på landsplan, men der er ikke fastlagt rammer for den overordnede struktur. 6

Aalborg Kommunes størrelse betinger, at kommunen alene kan etablere vejledningscenter. Kommunen har imidlertid en forpligtelse til efter behov at indgå i et kommunalt fællesskab om opgavens løsning med en eller flere kommuner, som på grund af deres størrelse ikke alene kan etablere et vejledningscenter. Kommunalbestyrelsen eller et etableret kommunalt fællesskab kan bemyndige en offentlig institution eller efter udbud en selvejende eller privat virksomhed til at varetage en eller flere af opgaverne. Det forudsættes, at initiativet til frivillig dannelse af de pågældende vejledningscentre kommer fra den kommunale verden. Der lægges dog op til en ministeriel beføjelse til at pålægge kommuner at etablere et samarbejde, såfremt de ikke frivilligt gør det. Vejledningens målgruppe Vejledningsreformen vedrører vejledningen om valg af uddannelse og erhverv i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og mellem ungdomsuddannelser, mens den praktisk talt ikke berører vejledningen om gennemførelse af uddannelser. Reformen retter sig især mod den vejledning, der gives til unge. Det er dog regeringens hensigt, at det fremsatte lovforslag følges op af en vejledning til voksne om valg af uddannelse og erhverv. Vejledning i.h.t. denne lov skal gives til: elever i folkeskolens 6.-10. klasse, andre unge under 19 år med bopæl i kommunen, hvis de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation, unge i alderen fra 19 til 25 år med bopæl i kommunen, hvis de henvender sig derom. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vejledningen til elever i ungdomsskolens heltidsundervisning skal gives af ungdomsskolen. Kommunalbestyrelsen skal lade friskoler og private grundskoler i kommunen omfatte af vejledningen, hvis disse anmoder om det. Folkeskolens elever skal fortsat vejledes på deres skoler, men af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som fremover vil have ansvaret for vejledningen, dog i samarbejde med skolens ledelse. Kvalitetskrav og kvalitetsmål Inden for de nationale mål og kvalitetskrav skal kommunalbestyrelsen som supplement fastsætte lokale mål og rammer for den vejledning, der forestås af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Kommunens beslutninger vedr. og resultater af vejledningen offentliggøres på kommunens hjemmeside iht. reglerne om gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Retningslinier for vejledningens indhold På den nye lovs grund videreføres og -udvikles områder og aktiviteter, som vejledningen allerede nu indeholder, samtidig med at der sker en række præciseringer. Vejledningen skal gives, så den enkelte elev har mulighed for individuel vejledning på sin skole. Vejledningen tilrettelægges i samarbejde med skolen, som også stiller faciliteter til rådighed for vejlederne fra vejledningscentret. Vejledningen skal tilrettelægges som et sammenhængende forløb. Elevernes individuelle uddannelsesplanlægning er helt central i vejledningsarbejdet. Arbejdet med elevernes uddannelsesbog og samtalerne i forbindelse hermed påbegyndes i 6. klasse og afsluttes i 9. og 10. klasse med en 7

uddannelsesplan. Det skal sikres, at eleven forstår betydningen af at aflægge folkeskolens afgangsprøver. Uddannelsesplanen følger eleven på den efterfølgende ungdomsuddannelse og indgår i planlægningen af elevens videre uddannelses- og vejledningsforløb. Dette sidste er et nyt krav til ungdomsuddannelsesinstitutionerne. De konkrete vejledningsaktiviteter skal give den enkelte mulighed for at inddrage og bearbejde sine personlige forudsætninger, herunder folkeskolens evaluering. Disse forudsætninger omfatter blandt andet uddannelses- og arbejdsmarkedserfaring samt de mere uformelle kompetencer, som erhverves gennem aktiviteter i fx fritidsklubber, sportsklubber, mv. Vejledningsindsatsen skal kvalificere den enkeltes beslutning og gøre det muligt for den enkelte at træffe beslutninger på et velinformeret grundlag. Vejledning om valg af uddannelse og erhverv skal i højere grad understøtte målsætningerne om livslang læring. Vejledningen vil endvidere skulle gives med respekt for den enkelte og dennes ret til selvbestemmelse. Det er derfor en del af målet, at selvstændighedskulturen styrkes. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage selvstændige erhvervsdrivende i vejledningen i forbindelse med virksomhedsbesøg, erhvervspraktik og gennem forskellige undervisningsprojekter, hvor der arbejdes med innovation og iværksætterkultur. Vejledningen skal ske i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og arbejdsformidlinger og med inddragelse af organisationer og virksomheder inden for det arbejdsmarked, som vejledningsvirksomheden geografisk omfatter. Vejledningens strukturering Det må forudsættes, at vejledningsindsatsen som hovedregel fysisk foregår de steder, hvor den foregår i dag, men at UU fører til en større udveksling af erfaring, kvalitetsudvikling, metodeudvikling m.v. I et tilhørende papir skitseres flere strukturmodeller. Ledelse af UU Ledelsen af vejledningen skal styrkes med et veldefineret ledelsesansvar og med klar ledelseskompetence over for vejledningen. Ungdommens Uddannelsesvejledning har en daglig ledelse, som er ansvarlig for vejledningen indenfor de rammer og bevillinger, der fastlægges af kommunalbestyrelsen med henblik på at opnå de mål for vejledningen, som fremgår af loven. Økonomi Generelt gælder, at organiseringen af og dermed placeringen af ansvaret for vejledningsindsatsen ændres. Dette indebærer en ændring af opgavefordeling mellem stat, amt og kommune og en omfordeling af ressourcerne. Det er vigtigt at bemærke, at vejledningsreformen tager afsæt i, at der samles ressourcer, ikke ved at der kommer flere ressourcer til løsning af opgaverne. Udgifterne til Ungdommens Uddannelsesvejledning finansieres af kommunerne. Dette medfører en merudgift for kommunerne og en mindreudgift for amterne. Kommunerne tilføres desuden midler fra staten via en omprioritering inden for undervisningsministeriets ramme. Ved at udgifterne til vejledning i folkeskolen overgår fra afholdelse ved folkeskolen til afholdelses ved Ungdommens Uddannelsescentre, vil der ske en reduktion af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen. Det betyder samtidigt, at de tilskud til friskoler og private grundskoler, der 8

beregnes på grundlag af den gennemsnitlige elevudgift i folkeskolen, alt andet lige vil falde. Disse tilskud finansieres af staten med bidrag til kommunerne, hvorfor staten og kommunerne ved tilskudsreduktion opnår en mindreudgift. Denne mindreudgift vil dog først slå igennem med tre års forsinkelse pga. beregningsmetoden. Det præciseres, at ikke al vejledning i folkeskolen er overgangsvejledning, og at en del af vejledningsressourcerne fortsat skal anvendes til gennemførelsesvejledning og til UEA-undervisning. Vægtningen heraf må bero på en konkret vurdering i kommunen. Landsdækkende initiativer og forpligtelser Vejlederuddannelse Der skal etableres en grundlæggende vejlederuddannelse på tværs af de enkelte eksisterende vejlederordninger. Uddannelsen vil have til formål at kvalificere vejlederne til at varetage tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de informations- og vejledningsopgaver, der forekommer inden for de forskellige vejledningsordninger. Et fælles forløb for alle vejledergrupper skal: fremme udviklingen af en fælles vejlederidentitet og dermed skabe grundlag for det praktiske samarbejde om vejledningen til gavn for de vejledningssøgende sikre et højt uddannelsesniveau for alle vejledere, danne grundlag for tilbagevendende vejlederkvalificering og skabe sammenhæng mellem teori- og praksisudvikling bidrage til at kvalificere udviklingsarbejder inden for vejlederområdet. Vejledningsportal Opgaven med oprettelse og drift af en virtuel vejledningsportal bemyndiger Undervisningsministeren efter udbud en offentlig, selvejende eller privat virksomhed til at varetage. Koordineret optagelse på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Ansvaret for koordineringen af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til henholdsvis ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser samles i Landscenteret for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. De to tilmeldingssystemer vil blive digitaliseret. Dialogforum om uddannelses- og erhvervsvejledning Endelig tager undervisningsministeren initiativ til, at der etableres et nationalt, tværsektorielt dialogforum, hvor forhold af betydning for kvaliteten og effekten af uddannelses- og erhvervsvejledning løbende kan drøftes. Evaluering af lovens virkning Loven revideres i folketingsåret 2007-08. 9

Statusdel Skolevejledning i Aalborg Kommune For hver selvstændig skole oprettes en skolevejledningsordning, der har til opgave at give eleverne rådgivning og vejledning til forberedelse af deres uddannelses- og erhvervsvalg. Skolevejledningsordningen skal opfylde formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det obligatoriske emne uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Skolevejledningsordningen omfatter den vejledning, som gives af klasselæreren og skolevejlederen i samarbejde med skolens øvrige lærere og andre vejledningsordninger i kommunen og den almindelige forældreorientering om skolernes undervisningstilbud. Skolevejledningsordningen, der skal opfylde formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, omfatter en kollektiv vejledning, og en individuel vejledning. Den kollektive vejledning omfatter orientering om skolens tilbudsfag og valgfag, mulighederne for alternativ opfyldelse af undervisningspligten, uddannelsessystemets opbygning, optagelseskrav og muligheder og erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold, herunder job- og informationssøgning. Den individuelle vejledning omfatter vejledning af den enkelte elev i forbindelse med dennes valg af fag, uddannelse og erhverv (uddannelsessamtaler med alle elever i 6. 10. klasse. 6. - 7. kl. min. en samtale årligt 8. - 10. kl. min. to samtaler årligt), vejledning i udarbejdelsen af den enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan, en vejledningsplan i henhold til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse, og særligt tilrettelagt vejledning for elever med særlige behov. Skolevejledningsordningen omfatter endvidere oparbejdelse og ajourføring af en materialesamling samt udlån af materialer. Skolevejlederen Skolevejlederen er en ved skolen ansat lærer, der har et timetal afsat til den pågældende funktion. Der er i Aalborg ikke en fast afsat tid til skolevejlederen. Timetallet fastlægges på den enkelte skole efter forhandling i forbindelse med fagfordelingen. Som skolevejleder skal man have skolevejlederuddannelsen fra CVU eller være villig til at gennemføre uddannelsen. 10

Skolevejlederens opgaver omfatter de koordinerende vejledningsfunktioner på skolen, de koordinerende funktioner i relation til kommunens øvrige vejledningsordninger, og kontakten til de kommunale konsulenter på området samt efter aftale med skolens leder til Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning, de koordinerende funktioner i relation til arbejdsmarkedets parter i lokalsamfundet, herunder besøg og praktikophold mv. i virksomheder, institutioner og andre skoleformer, opgaver i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af det obligatoriske emne uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og valgfaget arbejdskendskab mv., den individuelle rådgivning og vejledning af eleverne samt vejledning i udarbejdelsen af den enkelte elevs uddannelsesplan og handlingsplan i samarbejde med klasselæreren og skolens øvrige lærere, formidling af erhvervsmæssig uddannelse og beskæftigelse som alternativ opfyldelse af undervisningspligten, de koordinerende funktioner i tilknytning til lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb, herunder udarbejdelsen af den enkelte elevs vejledningsplan i samarbejde med klasselæreren, vejledning af unge, der søger brobygningsforløb i samarbejde med de skoler m.fl., der indgår i brobygningsforløb og ajourføring af den nødvendige viden til at varetage de nævnte opgaver. Eksempler på samtaler planlagte, spontane og akutte råd og vejledning om erhvervspraktik, efterskole, valgfag, tysk/fransk-valg, ungdomsuddannelse, uddannelsesplan forældrekontakt, samtaler med forældre om uddannelse, skolegang, efterskoleophold, uddannelses (planer) bog mm. informationsmøder, vejledning af valg før afgangsprøverne samtaler med lærere om akutte problemer - herunder vejledning til 9.5/ 33.4-forløb samtaler med elever af social karakter, vejledning før præsentationskurser, vejledning før/under/efter brobygning, vejledning før/under selvvalgt obligatorisk opgave i 10. kl. Vejledning i 10. kl. centre udarbejdelse af vejledningsplaner i forbindelse med brobygning og ved ændringer af planer (en vejledningsplan er elevens plan for, hvad der skal opnås gennem et bestemt undervisningsforløb) information til nye elever ved skoleårets start besøg hos de enkelte brobygningselever deltagelse i evalueringsmøder på ungdomsuddannelserne, efterbehandling og evaluering af den enkelte elevs udbytte af brobygningen med henblik på eventuelt nyt vejledningsinitiativ udskolingssamtale i forbindelse med udfyldelse af ansøgning til en ungdomsuddannelse en videreførelse af uddannelsesplanen fra 9. klasse 11

Andre skolevejlederopgaver Forældremøder orientering om brug af uddannelsesbogen orientering om ungdomsuddannelserne, orientering om alle de forskellige udskolingsaktiviteter Skriftlig og mundtlig information til kolleger til elever til forældre til ledelse Møder med klasselærere og klassens øvrige lærere om uddannelsessamtalernes indhold om problemstillinger vedr. elever, der ønsker gymnasial uddannelse om enkeltelever med akutte behov om årsplanlægningen af UEA-undervisningen om undervisningsmaterialer om nye initiativer og tilbud om 10. kl. Samarbejde med skolens ledelse om udskolingsaktiviteter på skolen møder med lærerne og overordnet planlægning af elevsamtaler mv. Samarbejde med skolens lokalsamfund om virksomhedsbesøg gæsteundervisning og andre udskolingsaktiviteter Andet formidling af materialesamling, informationer m.m. fra RUE, uddannelsesinstitutioner, undervisningsministeriet, forlag, organisationer, erhvervsliv m.m. besøgsdage og præsentationskurser på uddannelsesinstitutioner: Information til elever og lærere, - besøg arrangeres, organiseres og aftales selvvalgt obligatorisk opgave i 10. kl., - vejledning og konsulentbistand til eleverne projekter og projektopgaver 1. - 10. årgang. Vejledning og konsulentbistand overfor eleverne samarbejde med øvrige skolevejledere, internt på skolen, i kommunen og i amtet. Udvikling af skolevejledningsområdet, månedlige skolevejledermøder, samarbejde med ungdomsuddannelsernes vejledere, deltagelse i regionsmøder i kommunen og øvrig information ajourføring af egen uddannelse 12

Administration og kontakt Uddannelsesbogen / Uddannelsessamtaler forberedelse af samtaler aftaler med elever og lærere om tidspunkter for samtaler fortsat udvikling af uddannelsesbogen Erhvervspraktik samtaler med klasselæreren om hver enkelt elevs ønske aftaler med praktikkontoret, skriftlige bekræftelse af aftaler, udlevering af buskort mv. efterfølgende evaluering af praktik, orientering af klasselærere m.m. Virksomhedsbesøg og gæstelærere aftaler med virksomheder og gæstelærere planlægning af UEA-aktiviteter i de enkelte klasser (1. - 10. klasse) Arbejdsopgaver for konsulenten og pædagogisk medarbejder i Aalborg Kommune En meget stor del af de beskrevne koordinerende opgaver udføres på nuværende tidspunkt i tæt samarbejde mellem konsulenten, pædagogisk medarbejder og skolevejlederne. Konsulenten og den pædagogiske medarbejder varetager desuden opgaver i forbindelse med koordineringen og samarbejdet om udviklingsarbejde på det kommunale og amtslige plan. praktik brobygningskurser præsentationskurser uddannelsesarrangementer informationsmøder kursus- og mødevirksomhed for skolevejlederne, ungdomsvejlederne og ungdomsuddannelserne undervisnings- og informationsmaterialer deltagelse i 6-by-samarbejdet sekretariatsfunktion for Skolekontaktudvalget udviklingsarbejder sammen med skolerne visitation af tosprogede til den koordinerede indsats Konsulenten og den tilhørende sekretariatsfunktion har i kraft af Aalborgs størrelse i amtet altid haft mange koordinerende opgaver for hele Nordjyllands Amt og har i den sammenhæng haft et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, men dog primært i Aalborg. Desuden er der i Aalborg en lang tradition for samarbejde mellem konsulenten og det lokale erhvervsliv - både på arbejdstager- og arbejdsgiversiden. Dette gælder især om løsningen af opgaver af fælles interesse som f.eks. gennem Skolekontaktudvalget. Hertil kommer, at der i Aalborg findes et sekretariat, der har mange års erfaring i at løse opgaver af koordinerende karakter. Dette har andre kommuner i amtet i stor udstrækning profiteret af. 13

Arbejdsopgaver i ungdomsvejledningen under Skoleforvaltningen Afsnittet er medtaget, fordi Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv lægger op til at begrebet Ungdomsvejledning slettes af lovgivningen, og at vejledningen af unge i alderen 16-19 år lægges i Ungdommens Uddannelsesvejledning med udvidelse til det 25. år. Ungdomsvejledningen i Aalborg er delt mellem Skoleforvaltningen og Arbejdsmarkedsafdelingen i kommunen. Unge, der har gået i skole i Aalborg, har en ungdomsvejleder fra skoleforvaltningen. Herfra overføres enkelte til Arbejdsmarkedsafdelingen, hvis der skal sættes resursekrævende aktiviteter i gang. Tilflyttere hører alle under Arbejdsmarkedsafdelingen. Målgruppen for Ungdomsvejledningen er unge udskrevet fra grundskolen og indtil det 19. år. De vejledningssøgende er især unge, der har forladt grundskolen, og som herefter oplever usikkerhed og lign. i den igangværende uddannelse. Dette kan skyldes frafald i uddannelse, tvivl i nuværende uddannelsesforløb, overvejelser om omvalg af uddannelse og af andre årsager opstået behov for vejledning og rådgivning. Blandt de uafklarede vejledningssøgende er også unge med særlige behov, som blandt andet kan have sociale problemer, der gør, at de er utilpassede i både uddannelsesforløb og på det personlige plan. Ungdomsvejledningens opgave er at støtte de unges videre uddannelsesforløb efter grundskolen. I enten det opsøgende arbejde eller ved at de vejledningssøgende selv henvender sig og tilbydes en personlig vejledning med rådgivning om uddannelse og lignende. Omfanget af samtaler og vejledning er ofte afhængig af omfanget af problemer og tvivl hos den unge. Ungdomsvejledningen samarbejder med skolevejledningen, de kommunale instanser, de sociale myndigheder, forældre og ungdomsuddannelsesstederne. Som i skolevejledningen indeholder ungdomsvejledningens arbejde også en del administration, kontaktarbejde, skriftlig og mundtlig orientering, statistik m.m. Den pædagogiske medarbejder på Skoleforvaltningen modtager: alle tilbagemeldinger fra ungdomsuddannelserne (disse tilbagemeldinger er der ifølge lovgivningen pligt til at sende til de kommunale ungdomsvejledninger) tilbagemeldinger fra efterskolerne adresseændringer Herefter fordeles tilbagemeldingerne til de enkelte ungdomsvejledere i skoleregi og til Ungdomsvejledningen i Kayerødsgade. Den pædagogiske medarbejder udarbejder desuden statistiske oplysninger om de unges placeringer på baggrund af indsendt materiale fra de enkelte ungdomsvejledere. 14

Statusdel Vejledning af elever, der er henvist til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Vejledningen, som varetages af skolekonsulenter for kuratorvirksomhed, omfatter elever, der undervises i klasser/projekter/institutioner efter folkeskolelovens 20.1 og 20.2. Kuratorerne i Aalborg Kommune er ansat på PPR som skolekonsulenter på lederaftale uden lederbeføjelser. Der er i Aalborg Kommune ansat 3 kuratorer, som varetager skole- og ungdomsvejledning inden for hver deres ansvarsområde. Denne opdeling beskrevet nedenfor er først indført pr. aug. 2002, men på det seneste ønsket fortsat. Dvs. at kurator dækker samme type elever for hele kommunen. Vejledningsarbejdet er nært knyttet til kuratorernes arbejde specialklassekonsulenter, hvilket omfatter det organisatoriske arbejde med og i klasserne i samarbejde med pædagoger, lærere og ledere. Kuratorerne deltager i arbejdet i PPR s specialteam, hvor koordinering, udvikling, rådgivning og visitering til specialforanstaltningerne foregår. Det vil kunne være svært at afgrænse, hvornår kurator er vejleder, og hvornår kurator er på skolen, i klassen, i hjemmet som led i samarbejdet mellem leder, lærere, forældre og PPR. Kurators arbejde er forankret i lovgivningen i samme omfang som andre skolevejlederes. Selve funktionen og titlen er omtalt i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. I 15 omtales ret til bistand ved skolegangens ophør ved fortsat behov for en særlig indsats. Kuratorerne rådgiver generelt i og uden for PPR i forbindelse med udskoling af elever med særlige behov. Kurator 1: 20.2 vidtgående specialundervisning. Eleverne undervises i klasser, der drives efter overenskomst med Amtet. Eleverne har vidt forskellige fysiske og intellektuelle handicap. Adfærd Udviklingshæmmede DAMP Kontakt Bevægelseshæmmede 52 klasser med 6-7 elever. Kurator 2: 20.1 Adfærd, Kontakt og Trivsel Eleverne undervises i klasser, på specialskoler og i forbindelse med projekter, hvoraf en del er etableret i samarbejde med socialforvaltningen. Til denne gruppe hører også elever, der af en eller anden grund i praksis er uden skolegang i kortere eller længere tid. Kurator 3: 20.1 Elever med generelle indlæringsvanskeligheder samt elever med sproglæsevanskeligheder. Eleverne undervises i klasser på fire skoler (generelle) og en skole (sprog/læse), hvor hver skole har en klasserække med 32-40 elever fordelt i princippet fra Bh.klasse til 10. klasse. Klasserækken er opdelt i trin med trin 3 som de ældste. Antallet er pt. et sted mellem 60 og 70 elever. 15

Arbejdet i specialklasserne er i princippet det samme som i almindelige klasser, idet bestemmelserne om vejledningssamtaler og udarbejdelse af uddannelsesplaner også gælder her, men indsatsen omkring den enkelte elev er normalt mere kompleks, tidskrævende og med særlig vægt på den individuelle vejledningsindsats. Kurator deltager ofte i hele udskolingsprocessen både som vejleder, personlig rådgiver, rådgiver for lærere og skoleledere, rådgiver for forældrene i tæt samarbejde med socialforvaltning og de skoler og institutioner, som er modtagere af de unge. Udskolingsprocessen er ofte præget af elevernes personlige og konkrete erfaringer i form af praktik eller praktiklignende forløb i den sidste del af den ordinære skolegang. Kurator (og psykolog) har som PPR-fagperson kompetence til at udarbejde udtalelse om specialundervisningsbehov på bl.a. efterskoler og udarbejde forslag til foranstaltninger for elever med vidtgående specialundervisningsbehov i forbindelse med bevilling hertil. (Bekendtgørelse om tilskud til folkehøjskoler mv.) I Aalborg Kommune kan der gives ekstraordinært tilskud til forældrenes betaling til efterskoler, hvor der fortsat er et dokumenteret specialundervisningsbehov. Bevillingen kan ske efter indstilling fra kurator. Hertil kommer, at kurator er sin egen sekretær, og bl.a. selv administrerer praktikken fra A-Z efter konsultation hos praktikformidlingen. Kurator aftaler og gennemfører i samarbejde med udbyderne kurser for eleverne på Teknisk Skole, Landbrugsskole, Produktionsskole og Værkstedsskolen i Enggårdsgade, og varetager selv størstedelen af koordinering og information herom. Hidtil har det været kurators opgave at fungere som ungdomsvejledere for disse unge indtil det 20. år. Grænsen har aldrig været knivskarp. Nogle unge fortsætter i tilbud, hvor man overtager ansvaret for de unge for en længerevarende periode i forbindelse med en helhedsorienteret indsats, andre fører en mere usikker og slingrende tilværelse, hvor det er vigtigt både for dem, deres forældre og deres sagsbehandlere, at den gamle skolevejleder er til at nå. Kurator kan være livlinen i en kaotisk verden, og det er ok at kontakte ham, selv om man er blevet lidt ældre. Kurator er i lighed med de øvrige skole- ungdomsvejledere kombinationsbeskæftiget. 16

Statusdel Ungdomsvejledningen i Aalborg Kommune Lovpligtig ungdomsvejledning Ifølge den gældende samarbejdsaftale med skoleforvaltningen har det under den hidtidige ungdomsvejledningslovgivning været sådan, at alle unge under 19 år, der har haft deres grundskoleforløb i en af Aalborg Kommunes skoler eller i en privatskole i byen, får de lovpligtige tilbud om vejledning fra skole-/ungdomsvejlederen på den skole, som de har tilknytning til. Dette dog under forudsætning af, at det drejer sig om unge, der kan vejledes i gang med en ungdomsuddannelse eller vejledes til omvalg i forbindelse med frafald. Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade, har ansvaret for at tilbyde vejledning til alle unge i kommunen, som enten ikke har naturlig tilknytning til en af grundskolerne i kommunen, eller som på grund af problemer af forskellig art er så vejledningstunge, at skole-/ ungdomsvejlederen vurderer, at det ikke er muligt at komme videre med vejledning i retning af ungdomsuddannelserne. Yderligere ligger vejledningsansvaret for unge (18-årige), der har fået bevilget kontanthjælp, hos den vejleder på Ungdomsvejledningen, der står for aktiveringen af den unge. I praksis betyder dette, at følgende grupper af unge modtager tilbud om vejledning fra Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade: tilflyttere til kommunen i aldersgruppen 16-19 år unge der af forskellige grunde anbringelser på socialpædagogiske institutioner, familiepleje eller lignende ikke har noget tilknytningsforhold til en skole i kommunen unge, der overflyttes fra Skoleforvaltningens skole-/ungdomsvejledere til Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade i nogle tilfælde unge, der i de sidste skoleår har været på efterskole unge, der falder fra en påbegyndt uddannelse, såfremt de ikke har noget tilknytningsforhold til en skole i kommunen 18-årige kontanthjælpsmodtagere Vejledningstilbud til tilflyttere gives ud fra en systematisk gennemgang af folkeregisterlister med nytilflyttede til kommunen. Dog registreres kun unge som vejledningsrelevante, hvis det konstateres, at de ikke er i gang med uddannelse, eller hvis der er tvivl om, hvorvidt de er i uddannelse. Unge, om hvem det med det samme kan konstateres, at de er i et uddannelsesforløb, får ikke tilbudt vejledning, idet vejledningsforpligtelsen for disse ligger på deres uddannelsesinstitution. Kun i tilfælde, hvor der modtages meddelelse om frafald, registreres disse som vejledningsrelevante og får tilbud om vejledning. Vejledningstilbud til unge, der på grund af anbringelser eller lignende ingen kun har ringe eller ingen tilknytning til en skole i kommunen, får vejledningstilbud i den udstrækning, ungdomsvejlederne får kendskab til dem. Dette kendskab kan komme via meddelelser fra Skoleforvaltningen 17

eller via samarbejde med distriktskontorernes familiegrupper eller Det Sociale Jægerkorps. Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen har i foråret 2003 indledt et mere formaliseret samarbejde med distriktskontorernes familiegrupper for i højere grad at nå denne gruppe, som let falder igennem det vejledningsmæssige netværk. Tillige har der været taget initiativ til en systematisk kontakt til alle fritids-/ungdomsklubber i kommunen for eventuelt ad denne vej at finde frem til unge i denne gruppe. Med hensyn til unge, der overflyttes fra skole- til ungdomsvejlederne, vil der ofte være tale om, at der etableres længerevarende vejledningsforløb med flere samtaler, besøg på uddannelsesinstitutioner, måske produktionsskoleophold eller eventuelt tilbud om at starte på EGU (Erhvervsgrunduddannelsen). Overflytning sker efter aftale og med brug af et til formålet udarbejdet overflytningsskema. I forbindelse med 18-årige, der har fået bevilget kontanthjælp, arbejdes der i forbindelse med aktivering med planer, der mest muligt fremmer bestræbelserne på at gøre de unge selvforsørgende, dvs. få dem i gang med arbejde eller uddannelse. Vejledningsopgaver ud over de lovpligtige vejledningstilbud Alle unge under 25 år i Aalborg Kommune kunne tidligere henvende sig i Ungdomsvejledningens Åbne Vejledning, hvis de havde et vejledningsbehov eller havde brug for hjælp og inspiration i forbindelse med jobsøgning. Den Åbne Vejledning blev nedlagt pr. 31.12. 2002, men muligheden for at søge vejledning ud over den lovpligtige ungdomsvejledning eksisterer stadig på Ungdomsvejledningen om end i langt mere begrænset form, end det var tilfældet tidligere. Hvor det før var muligt at komme direkte fra gaden og få en samtale med en ungdomsvejleder, skal de unge nu henvende sig i Ungdomsvejledningens information og formulere deres vejledningsbehov, hvorefter de kan få en tid til en vejledningssamtale. Ungdomsvejlederne i Kayerødsgade har derfor stadig en opgave med vejledning af unge op til 25 år, som selv henvender sig med et vejledningsbehov, men kun med et begrænset antal tider pr. uge, så der kan være ventetid på vejledningssamtaler. Ungdomsvejlederne i Kayerødsgade er som følge af placeringen som en del af kommunens arbejdsmarkedsafdeling og socialforvaltning naturlige samarbejdspartnere for sagsbehandlere og vejledere, der arbejder med unge kontanthjælpsmodtagere. Det etablerede samarbejde, hvor ungdomsvejlederne i høj grad kan bidrage med viden om uddannelsesmuligheder og uddannelsesforhold, har vist sig meget givtigt og har en forebyggende effekt ved at medvirke til, at unge, der har mulighed for det, kommer videre. Ungdomsvejlederne bruges jævnligt af vejledere og sagsbehandlere både som en slags konsulenter i uddannelsesspørgsmål og som ressourcepersoner, de unge kan henvises til at tale med, hvis de overvejer at starte i uddannelse eller har brug for hjælp til at skrive jobansøgninger, orientere sig i vejledningsprogrammer på computeren o. lign. 18

EGU (Erhvervsgrunduddannelsen) Erhvervsgrunduddannelsen har siden den blev etableret i 1994 organisatorisk været placeret i Arbejdsmarkedsafdelingens regi, og tilrettelæggelse og gennemførelse af dette uddannelsestilbud primært til bogligt svage unge varetages af Ungdomsvejledningens vejledere. Der er tale om en omfattende arbejdsopgave, som bl.a. indeholder: tilrettelæggelse og planlægning af 2-årige praktisk orienterede og individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb tæt opfølgning på hver enkelt elev gennem hele forløbet tæt samarbejde med såvel uddannelsesinstitutioner som praktiksteder opsøgende arbejde i forhold til private virksomheder talrige administrative arbejdsopgaver i form af udarbejdelse af uddannelsesplaner, praktikaftaler og gennemførelsesbeviser, godkendelse af praktiksteder, lønindberetninger m.m. for igangværende elever ansvarlige for afholdelse af visitationssamtaler med potentielle elever og indstillere forældrekontakt vedr. elever under 18 år Der er p.t. økonomi til 20 årselever på EGU-området. Forebyggende opgaver i forhold til ungdomsarbejdsløshed og kontanthjælp Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen, Kayerødsgade, har hele tiden været involveret i forebyggende opgaver af forskellig art for at forebygge ungdomsarbejdsløshed og uddannelsesfrafald og dermed også forebygge, at for mange unge ender med at søge kontanthjælp. Det forebyggende arbejde har oftest været projektorienteret med fokus på bestemte indsatsområder. Eksempler på opgaver af forebyggende art er: besøgsrunde på samtlige fritids- og ungdomsklubber i kommunen, hvor der blev oplyst om kommunens vejledningstilbud og om alternative muligheder som f.eks. produktionsskoleophold og EGU vejledningssamtaler med alle unge under 25 år, som i en tidsperiode søgte kontanthjælp, og som blev vurderet til at kunne profitere af en sådan vejledningssamtale gennemførelse af en frafaldsanalyse sammen med skoleforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne undersøgelse af 18-årige kontanthjælpsmodtageres baggrund (hvorfor er de ikke i gang med uddannelse) med henblik på eventuel forbedring af vejledningstilbudene samarbejde med distriktskontorernes familiegrupper med henblik på vejledningstilbud til unge, som enten via egen sag eller via forældrenes sag er kendte i det sociale system (påbegyndes i sommeren 2003) samarbejde med Aalborg Tekniske Skole om forebyggelse af frafald i forhold til unge, der er i gang med uddannelsesforløb, og som på grund af økonomiske, sociale eller personlige problemer vurderes til at være frafaldstruede (påbegyndes i august 2003) opbygning af virksomhedsnetværk, hvor der i samarbejde med de faglige organisationer søges kontakt til virksomheder, der er rummelige nok til at tage unge ind, som på grund af dårlige personlige netværk, manglende motivation (eller manglende evne) for uddannelse og 19

manglende fornemmelse for de sædvanlige normer på arbejdspladserne ellers vil have svært ved at begå sig i job- og/eller uddannelsessammenhæng (projektstart i maj 2003). Opsamling på opgaver og ekspertiseområder, Ungdomsvejledningen Kayerødsgade Ungdomsvejlederne på Ungdomsvejledningen i Kayerødsgade er, når opgaverne med EGU medregnes, fuldtidsvejledere med en baggrund enten fra folkeskoleområdet, ungdomsuddannelserne (gymnasieskolen, teknisk skole) eller fra det sociale område. Arbejdet som fuldtidsvejledere har medført en høj grad af professionalisme og vejlederidentitet i gruppen. Kravene til Ungdomsvejledningens ungdomsvejledere er langt hen ad vejen de samme som til skole-/ungdomsvejlederne med hensyn til grundlæggende færdigheder og viden om uddannelsesforhold, uddannelsesmuligheder og arbejdsmarkedsforhold. Skole-/ungdomsvejlederne har selvfølgelig større kendskab til og større erfaring i tilrettelæggelse og gennemførelse af vejledningsaktiviteter undervejs i grundskoleforløbet og i overgangsvejledning direkte fra grundskole til ungdomsuddannelse. Til gengæld har ungdomsvejlederne i Kayerødsgade også erfarings- og ekspertiseområder, som er af stor betydning jfr. intentionerne i den nye vejledningsreform, og som derfor bør medtænkes i struktureringen af fremtidens vejledningsarbejde i Aalborg Kommune. Af sådanne erfarings- og ekspertiseområder kan f.eks. nævnes: stor erfaring i vejledning af unge op til 25 år, som selv opsøger vejledningstilbudet, og som kommer lige fra gaden. Det drejer sig her om vejledningssituationer, hvor kravene til paratviden og kravene til meget hurtigt at kunne spore sig ind på den vejledningssøgendes baggrund, ønsker og interesser er endog meget store stor erfaring i vejledningsarbejde i forhold til vejledningstunge unge og unge, der er bogligt svage eller mangler motivation for uddannelse stor erfaring i opsøgende arbejde og opfølgningsarbejde i forhold til arbejdsmarkedet og ikke mindst i forhold til private virksomheder. Herunder også erfaring i samarbejde med de faglige organisationer stor erfaring i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og medvirken ved tilrettelæggelse af undervisningsforløb for svage målgrupper del af et givtigt samarbejde med sagsbehandlere og rådgivere på det sociale område. Et samarbejde, som har stor betydning i forhold til forebyggende tiltag stor erfaring i udarbejdelse af individuelt tilrettelagte uddannelsesforløb, hvor der på realistisk vis tages højde for de unges baggrund, ønsker og interesseområder, men sat i relation til mulighederne på arbejdsmarkedet (EGU) vant til at tænke og agere arbejdsmarkedsrettet (jfr. tilknytningen til kommunens arbejdsmarkedsafdeling) vant til at arbejde projektorienteret men mange og ofte forskellige - samarbejdspartnere. 20

Statusdel Vejledning i Ungdomsskolen, Aalborg Kommune Aalborg Kommunale Ungdomsskole varetager undervisningen af et antal unge, som af forskellige grunde ikke kan profitere af folkeskolens tilbud. Undervisningen varetages af Heltidsundervisningen og Skolen i Enggårdsgade. Desuden varetager Ungdomsskolen undervisningen af tosprogede unge i Den koordinerede integrationsindsats for tosprogede unge i Aalborg. En del af de unge (i Heltidsundervisningen) er defineret som unge med særlige behov, men generelt gælder det for en meget stor del af de unge, at de er i fare for at blive marginaliseret rent uddannelsesmæssigt - det er unge med særlige behov for vejledning om valg af uddannelse og erhverv. De har brug for en omfattende og målrettet vejledningsindsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og medtænker hele den unges situation. For alle gælder det, at de modtager skole- og ungdomsvejledning som beskrevet i Skolevejledning i Aalborg kommune. Derudover rummer vejledningen af de unge i Ungdomsskolen nogle særlige opgaver, som nøjere beskrives nedenfor. Det skal understreges, at Ungdomsskolens vejledere har et upåklageligt samarbejde med folkeskolens vejledere ligesom de serviceres af skoleforvaltningens konsulenter, praktikkontor mv. på samme måde som folkeskolens vejledere. Ungdomsskolens Heltidsundervisning Ungdomsskolens Heltidsundervisning omfatter 15 unge på 8.-10. klassetrin, - alle er visiteret gennem PPR. De unge er karakteriseret ved massive faglige og/eller sociale vanskeligheder og har som oftest et særdeles turbulent skoleforløb bag sig. En stor del af vejledningen handler om udvikling af den unges personlige og sociale kompetencer som forudsætning for et positivt og fremadrettet skole/uddannelsesforløb. Dette forudsætter stor viden om den enkeltes ressourcer og særlige behov et tæt personligt kendskab til den enkelte elev er helt nødvendigt. Vejledningen af de unge er meget fleksibel og er en vigtig og integreret del af dagligdagen. Ud over den andetsteds beskrevne skole- og ungdomsvejledning omfatter vejledningen: mange ekstra samtaler med elever, med elev/kontaktlærer, med elev/forældre med henblik på afklaring af den enkeltes ressourcer og realistiske muligheder - for at motivere den enkelte for fortsat uddannelse individuelle praktikforløb for den enkelte elev (én dag pr. uge) o finde og løbende supplere et antal praktikpladser, som skoleforvaltningens praktikkontor ikke benytter o besøg på praktikstedet sammen med eleven før start o løbende kontakt - samt samtaler med elev, praktiksted og forældre ved akutte problemer o administrering af praktikaftaler underskrifter, kopier osv. besøg med elever på Ungdomsvejledningen besøg med enkeltelever og forældre på EGU-uddannelsen og andre udvalgte uddannelsessteder 21