Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Asset management og infrastrukturens sundhedstilstand 1. Introduktion til Asset Management Asset Management skal ses som et konkret værktøj, der samler processer og viden således, at aktiverne kan styres på den mest optimale og bæredygtige måde. Energinet.dk arbejder med to forskellige standarder indenfor Asset Management, nemlig PAS55 når det vedrører el og ISO55001 når det vedrører gas. De to standarder har en række fællestræk. Asset Management defineres i PAS55 såvel som ISO55001, som de systematiske og koordinerede aktiviteter, hvorigennem en organisation optimalt og bæredygtigt styrer sine aktiver, systemer, resultater, risici og omkostninger over anlæggenes livscyklus med henblik på at realisere virksomhedens strategiske mål og planer. Asset Management trækker på de færdigheder, processer og viden, der findes på tværs af organisationen for at sikre en optimal håndtering af fysiske aktiver og deres livscyklus. 2. Asset Management for at styrke forsyningssikkerheden Energinet.dk har været gennem en udvidelse af anlægsmassen gennem de senere år. Det startede med NESA-overtagelsen, der var første skridt hen mod at overtage flere regionale net. Det er en proces, der har strakt sig over flere år. I 2012 opkøbte Energinet.dk en række regionale net, der svarede til en forøgelse på ca. 400 % af den eksisterende anlægsmasse. Energinet.dk er således gået fra at eje ca. 25 stationer til nu at eje og fra august 2015 at varetage driften af ca. 200 stationer. 1/7
Den væsentligt større asset portefølje har medført et øget behov for en mere systematisk og datadrevet metodetilgang i relation til vedligeholdelseskonceptet. I oktober 2010 begyndte Energinet.dk at introducere Asset Management, og i starten af 2011 var det et implementeret system i dele af virksomheden, som sidenhen har udviklet sig og bevæget sig op på koncernniveau. Vedligehold har også tidligere været lavet ud fra konkrete tilstandsvurderinger, men er med indførelse med en gennemgående implementering af Asset Management blevet mere systematiseret. Tidligere var metoden mere statisk og ikke i samme grad tværgående koordineret. I dag arbejder Energinet.dk hen mod en risiko- og tilstandsbaseret tilgang til aktiverne (assets). Vedligehold af aktiver, investeringer eller reinvesteringer i henholdsvis nye og eksisterende aktiver prioriteres effektivt på baggrund af risici og den kritikalitet, der er gældende for det enkelte aktiv. Kritikalitet er, ligesom for tilstand, en score, som aktivet får, alt efter hvor vigtig den er for forsyningssikkerheden. Ændringen fra en statisk og primært tidsbaseret metode til en risiko- og tilstandsbaseret metode betyder, at aktiver vedligeholdes, udskiftes eller levetidsforlænges alt efter, hvilken tilstand aktivet har, når levetiden er ved at løbe ud. Nu tages flere forhold om aktivets tilstand og levetid i betragtning, når Energinet.dk skal planlægge tilstandsvurderingsintervaller. Det er derfor en omkostningseffektiv tilgang, hvor vedligehold mere tværgående og koordineret planlægges efter behov. 3. Asset Management i praksis Når der er truffet beslutning om, at et aktiv eller et anlæg skal etableres, følger det nedenstående model: Ved idriftsættelse (drift) registreres aktivet som en komponent i Energinet.dk s vedligeholdelsessystem. Her identificeres også komponentens kritikalitetsscore (skala fra 1-5). Alt efter hvor kritisk komponenten er for elnettets overordnede drift og forsyningssikkerhed, jo højere en score. Efter projektet er modnet, etableret og overgået til drift, udfører Energinet.dk løbende vurderinger af aktivet eller anlæggets tilstand. Tilstandstallet er et tal mellem 1 og 5, hvor 1 betyder at komponenten er som ny, mens 5 betyder, at komponenten udskiftes. Tilstandsvurderingerne foregår med intervaller på baggrund af diverse kriterier. Energinet.dk arbejder hen mod et intelligent system, hvor tilstandsvurderinger 2/7
laves ud fra flere faktorer såsom foregående tilstandsvurdering, lokation (og vejrforhold), restlevetid, eksisterende vedligeholdelsesplaner for anlægget mv. Selve tilstandsvurderingerne udføres via en såkaldt pixibog. Pixibøgerne er forskrifter, der fungerer som en struktureret vejledning for tilstandsvurderingen, således at komponenten bedømmes ud fra det samme grundlag, uanset hvilken medarbejder der foretager vurderingen. Derudover er pixibøgerne en hjælp til at få udarbejdet et tilstandstal for komponenten. Vurderingen foretages ud fra de forskellige variabler, som er noteret i pixibogen - fx antal koblinger, resultat af olieanalyse, resultat af en inspektion af et fundament mv. Som nævnt ovenfor indtastes tilstandstallet på komponentens tekniske plads i vedligeholdelsessystemet, så det altid vil være muligt at se den specifikke komponents tilstand. Den systematik og struktur som pixibøgerne tilvejebringer, vil dermed ikke kunne afgøre, hvad der skal gøres ved de forskellige komponenter, men bøgerne giver et godt indblik i tilstanden af aktivet ud fra fastsatte rammer. Ud fra disse data kan Energinet.dk s vedligeholdelsesafdeling træffe beslutninger i forhold til vedligeholdelse og reinvesteringer. Når tilstandsvurderingen og indtastningen af tilstandstal er gennemført, har Energinet.dk et opdateret billede af den overordnede sundhedstilstand for samtlige aktiver porteføljen. Til dette formål bruger Energinet.dk et SAM-værktøj (Strategic Asset Management) og SAP BI, hvori Energinet.dk udarbejder en såkaldt helbredsmatrice (se nedenfor), hvor specifikke komponenter kategoriseres alt efter deres tilstands- eller kritikalitetsscorer. Figur 1 Helbredsmatrice For hver komponenttype, f.eks. transformere eller offshore platforme, er der udarbejdet en KPI, hvor målet er, at ingen komponenter har tilstandstal 5, uden at der er udarbejdet en handlingsplan for, hvad der skal gøres ved dette. 3/7
Hvis komponenten kategoriseres som rød (dvs. tilstand 4 eller5 med kritikalitet 5 og tilstand 5 med kritikalitet 4), anses komponenten som højrisiko og prioriteres derfor højt. Figur 2 Proces ved kategorisering og opfølgning på komponenter Det betyder, at denne komponent indmeldes som en sag i Energinet.dk s risikolog med månedlig opfølgning, hvorved der startes en analyse for at udarbejde en modforanstaltning. Hvis denne modforanstaltning er en reinvestering på under 5 mio. DKK, indmeldes den til projektpuljen for vedligeholdelsesprojekter, hvor de vil indgå i prioriteringen af vedligeholdelsesprojekter. Hvis projektet er over 5 mio. DKK, indmeldes det til porteføljegruppen via udarbejdelse af et kommissorium. Kommissoriet fungerer som input til porteføljegruppen i deres projektprioriteringsarbejde. Hvis komponenten kategoriseres som gul (kun gule på tilstand 1-3 med kritikalitet 4 eller 5), inkluderes komponenten i et analyseprogram. Her kører analysefaserne i prioriteret rækkefølge, hvor komponenter med højest kritikalitet og højest tilstand igangsættes først. Analyseprogrammet sikrer fokus på udviklingen i komponentens tilstand. Hvis komponenten kategoriseres som grøn (dvs. også inkl. gul på tilstand 4-5 på kritikalitet 1-3), følger komponenten de fastlagte vedligeholdelsesplaner. Når komponenters resterende levetid er 10 år, sker der automatisk en vurdering af restlevetiden, og her har tilstandsvurderingen i betydning. I dag er der registreret 11.117 af Energinet.dk s komponenter i helbredsmatricen ud af en samlet asset portefølje på ca. 80.000 komponenter. Det er ambitionen, af Energinet.dk har et retvisende og datadrevet billede af elnettes tilstand i løbet af indeværende strategiperiode. Der er på nuværende tidspunkt 155 røde assets ud af de 11.117 assets, der er registeret i systemet, hvoraf 9 er kategoriseret med 5 i både tilstand og kritikalitet. Målsætningen er dog, at der ikke må være komponenter i kategorien Tilstandstal 5, som der ikke er taget stilling til. Derfor arbejder Energinet.dk for at implementere en proces, hvor en automatisk opdatering af, hvilke aktiver der har fået udarbejdet en handlingsplan eller modforanstaltning, foretages. 4/7
Denne tilgang er en løbende forbedringsproces, og Energinet.dk bliver løbende målt og evalueret på fremsatte handlingsplaner og implementeringsfremskridt af blandt andet Lloyds, som auditerer PAS55 certifikatet. De røde komponenter fastholdes som røde så længe de fastholder deres tilstandstal. Tilstandstallet bliver dog opdateret efter vedligehold eller reinvestering. Undervejs i processen for vedligehold eller reinvestering fastholdes komponenten også i risikologgen, selvom der arbejdes videre med eksempelvis analyse, modning mv. 4. Forsvarlig, sikker og omkostningseffektiv tilgang til fornyelse af elnettet Reinvesteringerne igangsættes efter behov, når tilstanden af den enkelte komponent påkræver det. Komponenterne bliver, som beskrevet ovenfor, prioriteret og forsøgt puljet til udskiftning over en periode, så blandt andet indkøb eller investeringsprogrammer kan kombineres. Udskiftningen af komponenter fordeles jævnt over en årrække for at Energinet.dk på bedst mulig vis kan undgå store og pludselige udgifter og udsving i drift. Det ville eksempelvis ikke være muligt at udskifte alle afbrydere på en gang af hensyn til både Energinet.dk s økonomi, den overordnede forsyningssikkerhed eller medarbejdernes arbejdspres. Den økonomiske gevinst ved en tilstands- og risikobaseret tilgang i Asset Management er, at man kan give friløb til nye komponenter og fokusere på ældre komponenter med dårligere tilstandstal. Når en komponents forventede resterende levetid er 10 år, planlægges en ny tilstandsvurdering automatisk for at følge op på komponenten. Det kan resultere i forlængelse af levetiden og dermed en forbedring af omkostningseffektiviteten på den enkelte komponent, eller også følger analyse og planlægning af igangsættelse af udskiftning som hidtil planlagt. Dermed opbruges komponenterne og udskiftes ikke tidligere end nødvendigt. Derfor er det fortsat en tryg og sikker metode med henblik på forsyningssikkerheden, da Energinet.dk løbende foretager tilstandsvurderingerne, så nødvendigt vedligehold eller udskiftning igangsættes. 4.1 Reinvesteringsrapport Som supplement til helbredsmatricen arbejder Energinet.dk på at udarbejde en reinvesteringsrapport for relevante komponenter. Rapporten har til formål at skabe et overblik, der viser det periodiserede reinvesteringsbehov i transmissionsnettet fordelt på stationer, linjer og hovedkomponenter. Reinvesteringsrapporten skal danne grundlag for rettidig og økonomisk optimal igangsætning af reinvesteringsprojekter, herunder koordinering med relevante afdelinger i Energinet.dk. Intentionen er at kombinere udskiftninger, så det tilpasses den overordnede udvikling af elnettet. Det betyder, at Energinet.dk eksempelvis ikke udskifter 5/7
komponenter, hvis et anlæg eller felt skal bortskaffes inden for en forsvarlig tidshorisont. Hvis komponenten har en meget høj risiko, kan det dog på trods af netudviklingsplanen være nødvendigt at lave vedligehold på den, selvom der skal ske en større renovering indenfor den nærmeste fremtid. Dette er et skøn, der laves af Energinet.dk s vedligeholdelsesafdeling. Rapporten samler komponenter til udskiftning på baggrund af: Komponentens resterende levetid Hvis antallet af fejl på komponenten er højere sammenlignet med forventet udvikling Havari Hvis driftsomkostninger (vedligeholdelsesomkostninger) er højere sammenlignet med forventet udvikling. Ønsket med reinvesteringsrapporten er at skabe et retvisende billede af reinvesteringsbehovet og gøre det muligt at følge udviklingen i komponenterne for at lave et løbende reinvesteringsflow. Det er et strategisk mål i henhold til Energinet.dk s gameplaner at øge omkostningseffektiviteten. Reinvesteringsrapporten vil bidrage til Asset Management med mulighed for langsigtet planlægning og dermed til Energinet.dk s forsyningssikkerhed og omkostningseffektivitet. 5. Konklusion og afrunding Den risiko- og tilstandsbaserede Asset Management metode medfører, at Energinet.dk optimerer brugen af komponenterne og dermed forsvarligt forsøger at optimere omkostningseffektiviteten med hensyn til reinvesteringer. Samtidigt sikrer overblikket via helbredsmatricen og arbejdet i arbejdsgrupperne rundt om i organisationen, at Energinet.dk får et flow i investeringsporteføljen, så man undgår store udsving i investeringsomkostninger eller driften af nettet. Succeskriterierne for Energinet.dk s Asset Management er at finde den optimale balance mellem behov og tilgængelighed af nettet, omkostninger og risiko. Det er en løbende proces, som Energinet.dk prioriterer for at sikre en god sundhedstilstand og løbende forbedring af forsyningssikkerheden fremadrettet. Modenheden og deltaljeringsgrad i relation til processerne for nettets sundhed optimeres løbende i indeværende strategiperiode. Processer samt anlægsdata forventes at ligge på et optimeret niveau ultimo 2017. 5.1 Fremover og internationalt samarbejde Som sidste afrunding på Energinet.dk s Asset Management system skal det tilføjes, at Energinet.dk deltager i internationalt samarbejde for at følge med i udviklingen og videndele om best practices. Energinet.dk er påkrævet at deltage i E3Grid, der er en regulatorisk benchmark, men Energinet.dk deltager også frivilligt i blandt andet ITOMS. ITOMS er et verdensomspændende studie, der måler TSO erne på serviceniveau (antal afbrydelser, mængde ikke leveret energi mv.) og omkostningsniveau (omkostninger på vedligehold, interne timer mv.) helt ned på komponentniveau. 6/7
I dette regi sammenlignes Energinet.dk med 31 andre TSO-virksomheder (transmission system operator) i verden. Energinet.dk rangerer i toppen på serviceniveau på stort set alle komponenttyper. Med hensyn til omkostningsniveauet ligger Energinet.dk generelt set omkring midten. På omkostninger på højspændingstekniske komponenter rangerer Energinet.dk højt, men på vedligehold på eksempelvis træbeskæring, hjælpeudstyr mv. (dvs. på ikke direkte omkostninger) har Energinet.dk i sammenligning med andre lande meget høje omkostninger. Fra Energinet.dk første gang blev vurderet i ITOMS til følgende gang, har organisationen rykket sig fra en dårlig position til at rangere højt. Her brugte Energinet.dk best practices og den viden, som udsprang fra ITOMS, til at forbedre positionen. E3Grid benchmarker 21 TSO-virksomheder fordelt på 18 lande mod hinanden og måler på virksomhedens effektivitet til at bygge, udvide og drive elnettet. E3Grid drives af en europæisk sammenslutning af konkurrencemyndigheder. Det vurderes, hvor høj omkostningseffektivitet virksomhederne har i forhold til driftsomkostninger på anlægsmassen, det vil sige stationer, felter, transformere, master mv. Resultatet for målingen i 2008 var ikke tilfredsstillende. Energinet.dk lå på en omkostningseffektivitet på 84 % ud af 100 %. Vurderingen resulterede i flere tiltag om at øge omkostningseffektiviteten. Ved næste måling i 2012 rangerede Energinet.dk blandt de 8 bedste selskaber, som alle havde en omkostningseffektivitet på 100 %. Forbedringstiltagene samt den store synergieffekt ved overtagelsen af NESAnettet gjorde udslaget. Energinet.dk forventer en ny måling i 2016, og der igangsættes allerede en gasbenchmark i efteråret 2015. Implementeringen og den løbende udvikling af Asset Management systemet er et led i udviklingen for at sikre, at Energinet.dk forbliver effektive. Fremover vil Energinet.dk fortsat engagere sig i internationalt samarbejde for at følge med i best practices og for at sikre en positiv udvikling. 7/7