Den jydske Haandværkerskole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØBET HÅNDVÆRK OG TEKNIK. Kølemontør. Plastmager



Relaterede dokumenter
Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan

AMU SYD - Kolding LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Fagligt oplæg er et tværfagligt projekt på hhv. HF1 og HF2.

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til støberitekniker

GRUNDFORLØBET Træfamilien Randers Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN BYGGE OG ANLÆG GRUNDFORLØB

Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter 4. Hovedforløb Anlægsstruktør. 4. Hovedforløb Anlægsstruktør

Odense Tekniske Skole. Hvad Tekst Link til ots.dk

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Grundforløb

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til modelsnedker

Plastmageruddannelsen

Industriteknikeruddannelsen Grundforløb Uddannelsesrelateret Områdefag

SNEDKERUDDANNELSEN Lokal undervisningsplan: 4. Hovedforløb 5 uger

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

til industritekniker, specialet Industritekniker-maskin Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner)

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til oliefyrstekniker

Grundfag: Informationsteknologi

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

lokal uddannelsesplan Industrioperatør. Hovedforløb

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Fagbilag Miljø og genbrug

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs -, tag - og facademontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Fagbilag Jordbrug, skovbrug og fiskeri

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til metalsmed

Lokal undervisningsplan Skoledel IT-skolen v. Vejle Tekniske Skole

Odense Tekniske Skole

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 4: Lokal undervisningsplan. Beskrivelse af konkrete fag/forløb/læringsaktiviteter

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Udfyldes af erhvervsskolen før fremsendelse til virksomheden. Virksomhedens navn: Meddelelser fra skolen: Erhvervsskolens navn: Kontaktlærer:

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april Side 1

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Odense Tekniske Skole Byggeri & Teknologi Uddannelse Vvs-uddannelse Speciale Vvs - og energimontør. 3. hovedforløb Naturfag Timetal 2,0 uge

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Skibsmekaniker

Bedømmelsesplan for handelsskolens grundforløb (hg)

Fagbilag Service og transport

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Rustfast industrimontør

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Vvs-branchens praktikvejledning Speciale Vvs og blikkenslager

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

Frisør 5: Kemi og design: 5 uger

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Hovedforløbet. Bygningsmaler. Randers Tekniske Skole

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

3. Hovedforløb Bygningsstruktør

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal undervisningsplan og bedømmelsesplan. Del 2: Lokal undervisningsplan. Generelt for uddannelsen

STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

Industriteknik-maskin HF3 (og HF4) Læringsaktivitet Maskinbygning Varighed (timer, dage eller uger samt lektioner) Avanceret niveau

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

Ramme for skolevejledning og standpunktsbedømmelse Oktober 2017

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Pakke 1: Obligatorisk forløb for grundforløb til Landmand. Vejledende varighed 20 uger. Undervisning 10 uger

Uddannelsesordning for uddannelsen til Metalsmed

Transkript:

Den jydske Haandværkerskole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØBET HÅNDVÆRK OG TEKNIK Kølemontør Plastmager sep. 2001

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...2 1. INDLEDNING...4 2. KVALITET...5 DEL 1...6 3. MÅL OG RAMMER I GRUNDFORLØBET...6 3.1 Formål...6 3.2 Mål...6 3.3 Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg...7 3.4 Faglig kvalificering...7 3.5 Personlig udvikling...7 3.6 Studiemæssige kvalifikationer...7 4. GRUNDFORLØBETS STRUKTUR OG FORLØB...8 4.1 Indledning...8 4.2 Obligatoriske moduler...8 4.3 Valgfri forløb - herunder påbygning...8 4.4 Oversigt over grundforløbets modelstruktur og opbygning...9 4.5 Grundforløbets uddannelser og familier i Håndværk og Teknik...10 5. SKOLESAMARBEJDE...11 6. MERIT...12 7. PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER...12 7.1 Kontaktlærerordningen...12 7.2 Personlig uddannelsesplan...12 7.3 Personlig uddannelsesbog...12 7.4 Undervisningens tilrettelæggelse...13 7.5 Lærerteam...14 7.6 Projektundervisning...15 7.7 Evaluering...16 7.8 Skolemiljø...17 7.9 Elevråd...18 8. LÆRERKVALIFIKATIONER...18 9. SAMARBEJDE MELLEM SKOLEN, ELEVEN OG VIRKSOMHEDEN...18 10. ELEVPLAN...18 Del 3...19 11. INDHOLDSBESKRIVELSE AF OBLIGATORISKE MODULER...19 11.1 Struktur i indgangen Håndværk og Teknik...19 11.2 Fagplan i Håndværk og teknik, modul 1-3...20 11.3 Indhold og varighed...21 12. FORMÅL FOR TEKNIKFAMILIEN...22 12.1 Modul 1-5 ugers varighed...22 12.1.1 Formål...22 12.1.2 Evaluering...22 12.2 Modul 2-5 ugers varighed...23 12.2.1 Formål...23 12.2.2 Evaluering...23 12.2.3 Projekt: Evaluering og bedømmelse modul 2 og 3...24 12.3 Modul 3-5 ugers varighed...25 12.3.1 Formål...25 12.3.2 Evaluering...25

13. FAGBESKRIVELSER HÅNDVÆRK OG TEKNIK...26 13.1 Informationsteknologi...26 13.2 Arbejdsmiljø...27 13.3 Materialeforståelse...28 13.4 Stil, form og farve...29 13.5 Førstehjælp og brandbekæmpelse...30 13.6 Arbejdsorganisering og planlægning...31 13.7 Matematik...32 13.8 Produktionsplanlægning og fremstilling...33 13.9 Tegningsforståelse og dokumentation...34 13.10 Bearbejdningsteknik...35 13.11 Sammenføjningsteknik...36 13.12 Måleteknik...37 13.13 Montage- og installationsteknik...38 13.14 Automation...39 13.15 Fagbeskrivelse for påbygning...40 13.16 Fagbeskrivelser for valgfag...41 13.16.1 Matematik...41 13.16.2 Engelsk...41 13.16.3 Dansk...42 13.16.4 Tegning...43 13.16.5 Værksted 1...44 13.16.6 PC-kørekort...44 14. Kølemontør, 4. modul grundforløb....45 14.1 Generelt...45 14.2 Fagrække og varighed...45 14.3 Formål med undervisningen...45 14.4 Pædagogisk vejledning...45 14.4.1 Elevforudsætninger...45 14.4.2 Undervisningen...45 14.4.3 Arbejdsform...45 14.5 Indhold...46 14.5.1 Generelt...46 14.5.2 Grundlæggende køleteknik, 2 uger...46 14.5.3 Montage- og sammenføjningsteknik, 2 uger...48 14.5.4 Styringsteknik, 1 uge...50 15.0 Plastmager, 4. modul grundforløb...51 15.1 Indledning...51 15.2 Formålet med grundforløbets 4. modul er:...52 15.2 Områdefag:...52 15.2.1 Vejledende timetal:...52 15.2.2 Fagbeskrivelser:...53 16.0 Bedømmelsesplan...60 16.1 Grundforløbsbevis...60 16.2 Helhedsvurdering...60 16.2.1 Formål...60 16.2.2 Kvalifikationer...60 16.2.3 Særlige forhold...61

1. INDLEDNING Den jydske Haandværkerskole har udarbejdet undervisningsplanen for Grundforløbet Håndværk og Teknik i overensstemmelse med de mål og rammer, der er fastsat i Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (L90). Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1401 21/12 2000. Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne nr. 1228 18/12 2000. Bekendtgørelse om grundfag nr. 655 3/7 2001. Undervisningsplanen består af 3 dele: Første del indeholder de overordnede rammer for Grundforløbet Håndværk og Teknik. De overordnede formål, mål, undervisningens struktur og organisering i oversigtsform samt pædagogiske overvejelser. Anden del, der er placeret i et særskilt ringbind, omhandler den konkrete undervisning. I dette bind er indsat de forskellige undervisningsmodulers projekter fra elevplan. Tredie del omhandler fagbeskrivelser for grund og områdefag samt påbygning og valgfri fag. Undervisningsplanen skal ses som en helhed sammen med de tilhørende bilag. Undervisningsplanen kan udleveres til virksomheder og elever samt andre interesserede. Undervisningsplanen er udarbejdet af lærere, uddannelsesleder og uddannelseschef i fællesskab. Uddannelsesområdet følger løbende behovet for fornyelse af undervisningsplanen, og en revidering af denne kan iværksættes af skolen i forbindelse med, at lærergruppen, efter evaluering af et afsluttet forløb, kommer med forslag til udvikling af undervisningsplanen, eller i forbindelse med at der sker ændringer i love og/eller bekendtgørelser.

2. KVALITET På Den jydske Haandværkerskole arbejdes der ud fra et kvalitetskoncept, der er beskrevet i "Kvalitethåndbogen" og tilhørende "Instruktionshåndbog". Det medfører, at skolen sætter eleven i centrum og arbejder med løbende forbedringer om alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens ydelser. Dette arbejde tager afsæt i, at undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan, der er koblet med elevplan, er skolens dokumentation for undervisningens gennemførelse, samt for de pædagogiske principper skolen ønsker skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. miljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dette sker gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, MUS, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet, APV m.v. Der foretages elev- og virksomhedstilfredsundersøgelser (KTU) med en frekvens, der er beskrevet i kvalitetshåndbogen og instruktionshåndbogen på alle uddannelser. Disse undersøgelser danner baggrund for afdelingsbestemte og overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. KTU indeholder 12 temaer, heraf 7 temaer, der overordnet handler om skolemiljø: Kontakt til skolen, herunder administrationen Kantineforhold Indkvartering Serviceniveau Studievejledning Studiemiljø Det samlede ophold og 5 temaer, der vedrører undervisning. Der evalueres på læringselementer eller fag: Udbytte af undervisningen Undervisningsmaterialer Undervisningens gennemførelse Lokaler og udstyr Egen indsats

DEL 1 3. MÅL OG RAMMER I GRUNDFORLØBET 3.1 Formål Formålet med Grundforløbet Håndværk og Teknik er at give eleverne en grundlæggende orientering om indføring i og kvalificering til de erhvervsuddannelser, der præsenteres i indgangen. Eleverne skal ved afprøvning af evner og interesser få et godt grundlag for at vælge og gennemføre en erhvervsuddannelse. Formålet for den enkelte elev fastlægges i elevens personlige uddannelsesplan, der skal sikre at: Eleven, der har uddannelsesaftale, kan vælge opgaver og projekter som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til det konkrete uddannelsesønske og erhvervsmål. Eleven, der er afklaret, kan vælge opgaver og projekter som tilgodeser såvel faglige som personlige og studiemæssige kompetencer i forhold til et konkret uddannelsesønske og erhvervsmål. Eleven, der er uafklaret og søgende, får mulighed for at orientere sig, udvikle sig og udbygge sine kompetencer, inden han vælger erhvervsuddannelse. Eleven, der har behov for at forbedre de almene og faglige kundskaber, får tid til at arbejde med det, der er nødvendigt for at kunne fuldføre en erhvervsuddannelse. Eleven, der på sigt ønsker at videreuddanne sig, skal parallelt med sin erhvervskompetence orienteres om, hvilke muligheder, der er, for at kunne opnå studiekompetence i en række fag. Eleven, der er eller bliver afklaret mod en anden uddannelse end kølemontør og plastmager, vejledes og hjælpes med at blive optaget på den tsø skole, hvorpå eleven kan færdiggøre sin uddannelse. 3.2 Mål I undervisningsforløbet arbejdes der frem mod at afklare og udbygge: Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Faglig kvalificering Personlig udvikling Studiemæssige kvalifikationer

3.3 Uddannelsesafklaring og uddannelsesvalg Eleven får mulighed for at styrke sin kompetence til at afklare og foretage sit uddannelsesvalg gennem introduktion til uddannelser og jobindhold og gennem løbende vejledning. Dette sikres ved udarbejdelse af en personlig uddannelsesplan, der drøftes løbende mellem eleven og kontaktlæreren. 3.4 Faglig kvalificering Eleven undervises i de håndværksmæssige, tekniske og teoretiske kundskaber samt færdigheder, der er direkte forbundet med udførelsen af arbejdsopgaver inden for kølemontør og plastmager tilhørende Grundforløbet Håndværk og Teknik. 3.5 Personlig udvikling I undervisningsforløbet arbejdes der især med: Motivationskvalifikationer som holdninger, værdier og engagement i arbejdet og uddannelsen, herunder viljen til at kunne fungere, bære ansvar og engagere sig. Samarbejdskvalifikationer, som er væsentlige for det arbejde, der udføres i en proces, hvor resultatet skyldes flere menneskers og gruppers virksomhed. Man skal kunne påtage sig forskellige roller, og man skal kunne indpasse sin funktion til de øvriges indsats og til helheden samt kunne omgås forskellige mennesker. Projektkvalifikationer, hvor der arbejdes med fremstilling af produkter i en proces, der tager udgangspunkt i problemformulering og problemløsning med vægt på deltageraktivitet og deltagerstyring. Valgkvalifikationer, hvor eleven trænes i at sætte personlige og faglige mål, evaluere disse og handle på baggrund heraf. 3.6 Studiemæssige kvalifikationer Med udgangspunkt i elevens behov og ønsker tilbydes eleven: at opbygge studiekompetence gennem opnåelse af delkvalifikationer inden for de almene skolefag svarende til startniveauet på en erhvervsuddannelse. Her tænkes især på elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger, eller at vejledning om at gennemføre en kompetencegivende eksamen i et eller flere fag, der kan have betydning for elevens mulighed for videre uddannelse.

4. GRUNDFORLØBETS STRUKTUR OG FORLØB 4.1 Indledning Grundforløbet Håndværk og Teknik kan bygges op af obligatoriske og valgfri forløb. Elevens sti gennem uddannelsesforløbet afspejles i elevens personlige uddannelsesplan (se afsnit om pædagogiske overvejelser). 4.2 Obligatoriske moduler Formålet med den obligatoriske undervisning er, at eleven tilegner sig almene, faglige og personlige kompetencer, som kræves for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Eleven skal i den obligatoriske del af grundforløbet tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning samt tilbydes støtte til praktikpladssøgning - uanset varigheden af det obligatoriske grundforløb. Den obligatoriske undervisning sammensættes af elementer fra de tre fagtyper, som indgangen er opbygget af: Grundfag, brede områdefag og uddannelsesrettede områdefag. 4.3 Valgfri forløb - herunder påbygning Formålet med den valgfri undervisning i grundforløbet er at kunne tilbyde elever, der ønsker: en grundlæggende orientering om og indføring i de erhvervsuddannelser, der er tilknyttet den faglige fællesindgang mulighed for at vælge fag, som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i et hovedforløb mulighed for at vælge fag, hvormed eleven kan fordybe sig i emner inden for erhvervsuddannelserne mulighed for at vælge emner af betydning for elevens personlige udvikling mulighed for at orientere sig om valg af studiekompetencegivende fag, herunder erhvervsgymnasiale fag Den valgfri undervisning kan bestå af introduktions- og vejledningsforløb, fag som yderligere kvalificerer eleven til at fortsætte i et hovedforløb, emner af betydning for elevens personlige udvikling samt fag, der giver supplerende kompetencer herunder studiekompetence. Studiekompetencegivende fag (påbygning) udbydes dels fra grund- og områdefag dels fra den erhvervsgymnasiale fagrække ud fra bestemmelserne om erhvervsgymnasiale enkeltfag. For nuværende gennemføres der ikke fjernundervisning eller erhvervsgymnasiale fag.

4.4 Oversigt over grundforløbets modelstruktur og opbygning påbygning ved merit Gennemføres p.t. ikke valgfri modul 5 uger valgfri modul 5 uger valgfri modul 5 uger valgfri modul 5 uger Valgfri del Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Uddannelsessamtale Obligatorisk del projekter brede områdefag grundfag 5 uger projekter brede områdefag grundfag 5 uger projekter brede områdefag grundfag 5 uger projekter uddannelsesrettede områdefag 5 uger

Figurforklaring: Den lige vej gennem grundforløbet på eud-uddannelsen er vist med Elevens første modul indeholder projekter, brede områdefag og grundfag og varer 5 uger. Grundforløbet afsluttes efter 20 uger. De fire moduler markeret med fed er obligatoriske, men der kan vælges mellem et antal udbudte moduler evt. på anden skole. Et andet muligt forløb indledes med en valgfri del, som kan bestå af grundlæggende fag, fordybelse i erhvervsfaglige emner eller emner af betydning for elevens personlige udvikling. De valgfrie forløb kan vare op til 40 uger. Således kan grundforløbet i alt vare op til 60 uger. Et muligt forløb er vist ved stiplet pil. Endelig kan eleven undervejs supplere sin uddannelse med påbygning, som er kompetencegivende fag. Det kan indgå i stedet for fag, som eleven har fået merit for. 4.5 Grundforløbets uddannelser og familier i Håndværk og Teknik Håndværk og Teknik indgangen er opdelt i 3 familier, der består af følgende uddannelser: Familie 1: Teknikfamilien Familie 2: Træ- og plastfamilien Familie 3: Designfamilien Uddannelser: Teknisk isolatør Industritekniker Finmekaniker Kølemontør Værktøjsmager Skibsmekaniker Former Beslagsmed Smed Skibsbygger Skibsmontør Metalsmed Industrioperatør Plastmager Laboratorietekniker VVS-tekniske uddannelser Uddannelser: Maskinsnedker Modelsnedker Maritime Håndværksfag Boligmontering Uddannelser: Porcelænsmaler Skomager Ædelsmed Pottemager Beklædningshåndværker

5. SKOLESAMARBEJDE Den jydske Haandværkerskole har indgået følgende samarbejdsaftaler om grundforløbet Håndværk og Teknik: Teknikfamilien Grundforløb Hovedforløb Uddannelse 15 uger 5 uger Industriteknikuddannelsen RTS/AtS Samarbejdsaftaler i grundforløb Den jydske Haandværkerskole Plastmekaniker Finmekaniker RTS/AtS Kølemontør Kølemontør Værktøjsmager RTS/AtS/Skive TS Skibsbygger Hamlet Skibsmekaniker Frederikshavn TS Former Industri og Håndværkerskolen Beslagsmed København TS Smed RTS/GTS/AtS/STS Tandtekniker SKT-Århus/Kbh. TS VVS-installation AtS Industrioperatør RTS/AtS/GTS Laboratorietekniker AtS Teknisk isolatør AtS Metalsmed København TS Skibsmontør Frederikshavn TS Plastmager Plastmager, alle specialer Træfamilien Maskinsnedker Skive TS Modelsnedker Hamlet Maritime Håndværksfag Hamlet Sejl- og boligmontering Skive TS Designfamilien Porcelænsmaler Frederiksberg TS Skomager Frederiksberg TS Ædelsmed København TS Pottemager Frederiksberg TS Beklædningshåndværker Teko Center Danmark Tandtekniker

6. MERIT Der kan søges merit for hele eller dele af grundforløbet, hvis eleven har kvalifikationerne i forvejen. Det er eleven, der ansøger om merit og dokumenterer sine kvalifikationer. Ansøgningen sendes til skolen. 7. PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER 7.1 Kontaktlærerordningen Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. 7.2 Personlig uddannelsesplan Alle elever udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. Før uddannelsesstart eller straks i den første uge af uddannelsen skal eleven deltage i en uddannelsessamtale med en kontaktlærer og i fællesskab udarbejdes elevens personlige uddannelsesplan. Denne evalueres og revideres undervejs i uddannelsesforløbet. Det er medtænkt, at denne plan indlægges på elevplan, når systemet er endelig implementeret. 7.3 Personlig uddannelsesbog Alle elever får udleveret en uddannelsesbog. I uddannelsesbogen indsættes uddannelsesplanen, der sammen med skolevejledninger/skolebeviser beskriver de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole og praktikophold.

Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Uddannnelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. 7.4 Undervisningens tilrettelæggelse Det, der karakteriserer DjHs grundforløb Håndværk og Teknik, er, at eleverne, inden de begynder på grundforløbet, enten er afklaret ved: at de har en uddannelsesaftale som kølemontør at de har aftale med en virksomhed, om der kan oprettes en uddannelsesaftale efter gennemført grundforløb at de er helt afklarede om, at de vil forsætte med den anførte erhvervsretning og beder DjH være behjælpelig med plaktikpladskontakt. Det anførte forhold medfører, at eleverne ønsker at følge den sti, der fører frem til, at de kan forsætte på hovedforløbet som kølemontør. Det medfører, at grundforløbet typisk gennemføres som et obligatorisk forløb på 4x5 uger jf. strukturmodellen. Forløbet er bygget op om, at der vælges og udføres obligatoriske opgaver og projekter, der har elementer af den valgte erhvervsretning. Undervisningen tilrettelægges ved samarbejde mellem kontaktlæreren og eleven ud fra elevens forudsætninger. Opgaverne/projekterne vælges fra elevplan (når det er implementeret), og der gives eleven mulighed for at vælge mellem obligatoriske opgaver/projekter, der kan vælges løst ud fra følgende: Kursus Kursus/opgproj Opgaveprojekt Kursus et givent problem/emne i forhold til et læringselement(er) er udgangspunkt i en lærerstyret dialog-demonstration En kombination af kursus og opgproj, se beskrivelse kursus og opgaveprojekt Opgaveprojekt (opgproj.), eleverne skal alene eller i gruppe løse et givent problem i forhold til et læringselementer(er). Problemet, de faglige dicipliner og metoder er lærerstyret Undervisningen kan gennemføres som kursus i et teorilokale, i et multiværksted eller i et åbent værksted.

Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Det bliver især brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde selvstændigt i multiværksted eller åbent værksted. I Multiværkstedet er så vidt muligt alle håndværk inden for en familie i grundforløbet samlet, og værksteds- og teorilokaler kan være samlet ét sted. Et Åbent værksted er en fysisk ramme, der giver mulighed for at arbejde med én faglig uddannelse på forskellige faglige niveauer. Både åbne værksteder og multiværksteder giver mulighed for optag i uge 31 og uge 2. En grundlæggende tankegang ved åbne værksteder og multiværksteder er: At den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo At eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer Indlæringen kan tilrettelægges individuelt Der er rum til den enkelte Eleven styrer undervisningen 7.5 Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam eller lærere, der - inden start på de forskellige undervisningsmoduler - i fællesskab eller med kolleger planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på grundforløbet gennemføres der jævnligt samtaler omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder med henblik på at justere undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de enkelte elevers uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere under og ved forløbets afslutning en evaluering, der vedrører undervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse samt øvrige ydelser. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet/lærerne løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Der undervises mange forskellige elevgrupper, lærerteamet/lærer skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, som passer til den enkelte elev, samtidig med at undervisningen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. I den daglige undervisning fungerer lærerteamet eller lærere optimalt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet eller lærere og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen.

Uddannelsesleder og uddannelseschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for grundforløbet. Lærerteamet/lærere sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod at være personlig engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et grundforløb. 7.6 Projektundervisning Lærerteamet kan planlægge og gennemføre undervisningen som projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisningsmoduler. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er: At fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. At sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. At lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. At lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Det vil være en naturlig udvikling i projektarbejdet, at eleverne i de første projekter udelukkende planlægger og udfører og i de sidste projekter både beslutter, planlægger, udfører og evaluerer. Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativ selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange for-

skellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal i projektarbejdet bl.a. være: Igangsætter Inspirator Rammesætter Faglige vejleder Projektleder 7.7 Evaluering Lærerteamet/læreren arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig, og en forudsætning for, at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. I alle moduler foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev således, at eleven får løbende feed-back fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert modul afsluttes med, at kontaktlæreren afholder et møde med eleven. På mødet samtales der om forløbet, og eleven får en samlet projektudtalelse for sit projekt i det pågældende modul. Resultatet indtastes af kontaktlæreren på elevens scorekort i elevplan (når elevplan er implementeret) sammen med en eventuel udtalelse om bedømmelse af produkt/er i projekter, dokumentation af projektet og fremlæggelse, samt om de personlige kompetencer, der arbejdes med i pågældende projekt. Eleven får herudover af kontaktlæreren en vejledende bedømmelse i de brede områdefag og grundfag, der indgår i modulet. Når fagene afsluttes i grundforløbets obligatoriske del, får eleven den endelige standpunktskarakter i fagene i grundforløbet samt en eventuel eksamenskarakter. Efter 4. modul får eleven en særskilt standpunktskarakter efter 13-skalaen i de uddannelsesrettede områdefag, der indgår i modulet. I forbindelse med overgangen fra et modul til et andet afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan. De trufne beslutninger indtastes på elevplan af kontaktlæreren, og der udskrives fra elevplan en uddannelsesplan for det næste modul.

De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag Evaluering af elevens indsats Dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker Konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen 7.8 Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er det vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser samt at hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse, og at dette medfører, at der stilles krav til eleverne. I tilknytning til - og som en del af undervisningen, arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At værksteder efter aftale med læreren er åbne efter normal undervisnings ophør, og at teorilokalerne er åbne, samt at der er adgang til pc'ere ved brug af kort. At følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. At inddrage forældrene/virksomhederne i elevernes uddannelsesplanlægning eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere forældrene om konkrete undervisningsaktiviteter At arrangere Åbent Hus arrangementer. At planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage. At tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde. At arrangere, at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb, dette sker bl.a. ved, at eleverne har værkstedsfællesskab med elever, der er på hovedforløb. Kontaktlæreren har en vigtig rolle i denne forbindelse - se tidligere afsnit.

7.9 Elevråd Skolen ønsker at give rum for, at eleverne trives under deres skoleophold på DjH også på baggrund af, at flertallet opholder sig på skolen 24 timer i døgnet. Der arrangeres en tur i den første uge af skoleopholdet, hvis formål det er at give eleverne mulighed for at vise andre sider af personligheden, end den der opleves i undervisningssituationen. Hvert hold vælger af deres midte en repræsentant og en suppleant til elevrådet. Uddannelseslederen forestår dagsorden og referat fra møderne samt deltager i møderne med eleverne, der afholdes hver anden uge. 8. LÆRERKVALIFIKATIONER Skolen har fastsat hvilke lærerkvalifikationer, der kræves for at gennemføre undervisningen. Lærerteamet dækker tilsammen disse kvalifikationsbehov. Alle lærere har deltaget i informationsmøder/uddannelse i forhold til kontaktlærerordningen. 9. SAMARBEJDE MELLEM SKOLEN, ELEVEN OG VIRKSOM- HEDEN Der er etableret en kontaktlærerordning, der sikrer, at der er en tæt opfølgning på hver enkelt elev i forhold til skoleforløbet. Virksomhedskontakten sikres gennem elevens uddannelsesbog. DjH har tradition for en stærk virksomhedsdialog, og denne er også gældende for Grundforløbet. 10. ELEVPLAN Skolen har været i gang med at implementere elevplan siden jan. 2001. Det er planen, at det grundforløb, der begynder medio jan. 2002 skal have elevplan som krumtap. Her i efteråret bliver der gjort forsøg med at anvende systemet på Teknologi og Kommunikation overfor elever, der har valgt el-linien. De fleste af projekterne til Håndværk og Teknik er indlagt på elevplan, men eleverne på modul 1-3, Håndværk og Teknik har ikke oplevet elevplan som planlægningsværktøj.

DEL 3 11. INDHOLDSBESKRIVELSE AF OBLIGATORISKE MODULER De tre følgende skemaer viser struktur, fagplan, indhold samt fag og varighed på grundforløbets 3 første moduler. 11.1 Struktur i indgangen Håndværk og Teknik Modul 1 5 uger Modul 2 5 uger Modul 3 5 uger Modul 4 5 uger Uddannelser: Smed Teknikfamilie Teknikfamilie Teknikfamilie Industriteknikmek. Kølemontør - - - - - Pas Valg af projekt/er Valg af projekt/er Valg af projekt/er Grundfag Fælles- og Familierettede områdefag Uddannelsesrettede områdefag Uddannelser: Maskinsnedker Træfamilie Træfamilie Træfamilie Modelsnedker - - - - - Pas Valg af projekt/er Valg af projekt/er Valg af projekt/er Grundfag Fælles- og familierettede områdefag Uddannelsesrettede områdefag Uddannelser: Skomager Designfamilie Designfamilie Designfamilie Keramiker - - - - - Pas Valg af projekt/er Valg af projekt/er Valg af projekt/er Grundfag * Fælles- og familierettede områdefag Uddannelsesrettede områdefag * Matematik og produktionsplanlægning er fravalgt af designfamilien.

11.2 Fagplan i Håndværk og teknik, modul 1-3 5 uger 5 uger 5 uger I alt 15 uger Fælles grundfag - 5,0 uger: Informationsteknologi - F niveau Arbejdsmiljø Materialeforståelse Stil, form og farve 2,0 uge 1,0 uge 1,0 uge 1,0 uge Fælles områdefag - 5,0 uger: Matematik - F niveau * Førstehjælp og brandbekæmpelse Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling (A) Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling (B) 2,0 uge 0,5 uge 1,5 uge 1,0 uge Familierettede områdefag i Teknikfamilien - 5,0 uger: Tegningsforståelse og dokumentation Bearbejdningsteknik Sammenføjningsteknik Måleteknik Montage og installationsteknik Automation 1,0 uge 1,0 uge 1,0 uge 0,5 uge 1,0 uge 0,5 uge Familierettede områdefag i Træfamilien - 5 uger: Materiallære træ/komposit/tekstil Maskin- og værktøjslære Bearbejdning Teknisk dokumentation 1,0 uge 1,5 uge 1,5 uge 1,0 uge Familierettede områdefag i Designfamilien - 8 uger: Design 1,0 uge Materialekendskab 1,0 uge Håndværksbaserede fremstillingsprocesser 4,0 uge Tegning 2,0 uge Matematik og produktionsplanlægning er fravalgt af familie 3, designfamilien.

11.3 Indhold og varighed Modul 1-5 uger Brug af værktøj Projekt- 2,5 uge Vælges ud fra opgavekatalog: Gevind- og borelære Rørbøjle til udligningsforb. Gennemgangstester Loddeøvelser Modul 2-5 uger El-styringer Projekt - 2,0 uge Vælges ud fra projektkatalog Stjerne/trekant omskifter Relæstyring Eget valg (sammenføjningsteknik) Modul 3-5 uger Pas til værkstedet Projekt - 3,2 uge Vælges ud fra projektkatalog Øvelsemner Hammer Lysestage CD-holder Håndvægte Kursusfag - 2,5 uge Introduktion Fagteori 1. hjælp Informationsteknologi Matematik* Kursusfag - 3 uger Fagteori Stil, form og farve Automation Informationsteknologi Matematik* Kursusfag - 1,8 uge Værkstedspas Arbejdsmiljø Arbejdsorganisering Brandbekæmpelse Informationsteknologi Matematik* *Matematik kan vælges på forskellige niveauer F, E, D og C (F er obligatorisk) Påbygning: Engelsk kan vælges på forskellige niveauer F, E, D, og C (F er obligatorisk) Valgfri fag, kan vælges efter individuelt behov: Engelsk modul 3 Dansk modul 1-3 PC - kørekort modul 1-3 Tegning modul 1-2 Værksted modul 2-3 Matematik modul 1-3 Selvstudielokaler

12. FORMÅL FOR TEKNIKFAMILIEN 12.1 Modul 1-5 ugers varighed 12.1.1 Formål At eleven oplever typiske arbejdsdiscipliner indenfor teknikfamiliens fag og uddannelser. At eleven får en begyndende grundviden inden for Håndværk og Teknik At eleven lærer at omgås maskiner og værktøj på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde At eleven arbejder med motivation og ansvarlighed i et værkstedsmiljø og i uddannelsen 12.1.2 Evaluering Evalueringssamtalen tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag Evaluering af elevens indsats og motivation Dialog og afklaring omkring eventuelle nye uddannelsesmål og ønsker Konkret planlægning og tilpasning af den enkelte elevs uddannelsesplan

12.2 Modul 2-5 ugers varighed 12.2.1 Formål At eleven udbygger sin begyndende grundviden indenfor Håndværk og Teknik. At eleven får indsigt i et fremstillingsforløb inden for et eller flere af teknikfamiliens fag, herunder at eleven prøver at planlægge og udføre en opgave eller et projekt ved hjælp af nogle enkle planlægningsværktøjer. At eleven udviser motivation og ansvarlighed i sit arbejde. 12.2.2 Evaluering Eleven får en vejledende bedømmelse i fagene ud fra: Standpunkt i fagene Arbejdsindsats, herunder motivation og ansvarlighed I de resterende værkstedspas får eleven bestået, ikke bestået. I projektet får eleven en samlet projektudtalelse med vægt på elevens praktiske færdigheder, planlægning, arbejdsindsats, orden og kvalitet og Informationsteknologi. Evalueringsskemaet på næste side kan anvendes i forbindelse med projektudtalelsen. Dokumentationen af projektet kan afløse en opgave i Informationsteknologi. Dette involverer en individuel bedømmelse af opgaven med hensyn til Informationsteknologi efter 13 - skalaen. I forbindelse med overgangen fra modul 2 til modul 3 afholder elev og kontaktlærer en evalueringssamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan. Evalueringssamtalen tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag Evaluering af elevens indsats, motivation og ansvarlighed Dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker Konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen

12.2.3 Projekt: Evaluering og bedømmelse modul 2 og 3 Projektet vil blive evalueret og bedømt ud fra flg. kriterier: Navn: Hold: Modul: Projekt Praktiske færdigheder Fagområde: Maskin Smede Mangelfuldt Tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Arbejdsindsats Orden og kvalitet Planlægning og dokumentation Fagteori Matematik Informationsteknologi Samarbejde - i modul 3 Kommentarer:

12.3 Modul 3-5 ugers varighed 12.3.1 Formål At eleven fortsat udbygger sin grundviden inden for Håndværk og Teknik. At eleven får indsigt i at begå sig i en produktion, herunder at eleven får indsigt i at arbejde med et projekt indenfor et eller flere at teknikfamiliens fag, herunder indsigt i metoder og værktøjer til at planlægge og udføre. At eleven prøver at samarbejde i grupper. At eleven får indsigt i betydningen af orden, kvalitets- og terminsbevisthed. At eleven udbygger personlige holdninger til fagene og jobindhold i fagene. 12.3.2 Evaluering Der anvendes samme evaluering som i modul 2.

13. FAGBESKRIVELSER HÅNDVÆRK OG TEKNIK 13.1 Informationsteknologi Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Informationsteknologi Grundfag 2 uger F - niveau Formålet med faget er, at eleven lærer at anvende informationsteknologiske værktøjer på brugerniveau, herunder informationsøgning og elektronisk kommunikation, og at eleven lærer en grundlæggende håndtering af data og programmel. Eleven skal endvidere kunne sætte sig ind i den informationsteknologiske udvikling i samfundet. 1. Eleven får begyndende rutine i praktisk anvendelse af informationsteknologiske værktøjer. Det informations- teknologiske værktøj anvendes i forbindelse med løsning af opgaver og problemstillinger af informations- og kommunikationsteknisk art. 2. Eleven løser opgaver, hvor elektronisk informationssøgning, både af intern og ekstern art indgår, endvidere kommunikerer eleverne igennem et elektronisk medie både internt og eksternt. 3. Eleven får indsigt i de registreringsmuligheder, som udbyder har i forbindelse med brugerne af et netværk/opkobling. 4. Eleven får indsigt i registerlovgivningen. 5. Eleven kan gemme og hente data fra minimum to forskellige oplagringsmedier. 6. Eleven får en generel viden om en computers opbygning og afprøver en installation af en eller flere komponenter, printer, skanner, modem eller lignende. 7. Eleven kan fremdrage væsentlige karakteristika ved den informationsteknologiske udvikling generelt og inden for den relevante branche.

13.2 Arbejdsmiljø Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Arbejdsmiljø Grundfag 1 uge Grundlæggende Formålet med faget er at øge elevens viden og bevidsthed om arbejdsmiljø, miljø og samfundsemner, således at eleven motiveres til at interessere sig for og beskæftige sig med arbejdsmiljø. 1. Eleven opnår forståelse for og kan bidrage til bestræbelserne på at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø. 2. Eleven bliver i stand til at forebygge arbejdsbetingede belastningslidelser og ulykker, herunder at vælge hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser. 3. Eleven opnår viden om det fysiske, kemiske-biologiske og psyko-sociale arbejdsmiljø. 4. Eleven opnår forståelse for grundlæggende økologiske tankegange og kan bidrage til bestræbelserne på at mindske produktionens og husholdningens skadelige påvirkning af det ydre miljø. 5. Eleven kan gøre rede for arbejdsmiljøet og det ydre miljøs betydning for sundhed og livskvalitet og kan forholde sig til den aktuelle debat herom. 6. Eleven kan gøre rede for produktionsformernes og de teknologiske ændringers betydning for miljøet. 7. Eleven lærer at identificere og beskrive årsager til problemer i arbejdsmiljøet, det ydre miljø og virkninger heraf. 8. Eleven kan forholde sig til, hvordan miljøproblemer kan løses eller forebygges.

13.3 Materialeforståelse Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Materialeforståelse Grundfag 1 uge Grundlæggende Formålet med faget er, at eleven får indsigt i at vælge, bearbejde og anvende relevante materialer i branchen. 1. Eleven kan anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i erhvervsfaglige sammenhænge. 2. Eleven kan søge informationer om materialers tekniske, miljømæssige og økonomiske specifikationer i skriftlige og elektroniske midler. 3. Eleven kan foretage materialevalg på baggrund af relevante informationer og udfra hensynet til teknologiske, miljømæssige og økonomiske faktorer. 4. Eleven kan redegøre for relevante materialers forædling, bearbejdningsevner, bearbejdningsmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger. 5. Eleven kan overholde gældende regler og sikkerhedsforskrifter i forbindelse med anvendelse og bearbejdning af forskellige materialer.

13.4 Stil, form og farve Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Stil, form og farve Grundfag 1 uge Grundlæggende Formålet med faget er, at eleven får indsigt i betydningen af form, funktion og æstetik i både håndværksmæssige og industrielle forarbejdede produkter. 1. Eleven opnår indsigt i formgivningsprocesser og færdigheder i beskrivelse, analyse og vurdering af håndværk, arkitektur og design. 2. Eleven opnår forståelse af formgivningens og æstetikkens betydning. 3. Eleven opnår forståelse af håndværkets kulturhistoriske betydning og udvikling samt af samspillet mellem håndværksfagenes udvikling og ændringer i stil, materialer og teknik. 4. Eleven opnår kendskab til væsentlige stilarter og til kultur- og samfundshistoriske forhold af betydning for forståelsen af stilarterne og deres udvikling. 5. Eleven udvikler sin æstetiske sans, evne til kritisk vurdering af visuelle udtryk og personlige holdning til kvalitet.

13.5 Førstehjælp og brandbekæmpelse Fag 1. hjælp og brandbekæmpelse Type Fælles områdefag/grundfag i famile 1, 2 og 3 Varighed 0,5 uge Niveau Grundkursus Formål Formålet med faget er, at eleven opnår grundkursus i førstehjælp i overensstemmelse med Dansk Røde Kors undervisningsplan og grundkursus i elementær brandbekæmpelse i overensstemmelse med Dansk Brandteknisk Instituts kursus i elementær brandbekæmpelse Mål Førstehjælp: a) Eleven tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de vil være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme b) Eleven opnår bevis for grundkursus i førstehjælp. Elementær brandbekæmpelse: a) Eleven tilegner sig sådanne teoretiske og praktiske færdigheder, at de ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand, og hvordan de ved simple hjælpemider og metoder kan slukke mindre brande og hindre brandudbredelse b) Eleven opnår bevis for kursus i elementær brandbekæmpelse.

13.6 Arbejdsorganisering og planlægning Navn Arbejdsorganisering og planlægning Type Fælles områdefag i familie 1, 2 og 3 Varighed 1,5 uge Niveau Begynder Formål Fagets formål er, at eleven opnår kendskab til rollefordelingen i en typisk virksomhedsorganisation herunder ansvarsfordeling, beslutningskompetencer og mulige samarbejdsformer under et fremstillingsforløb fra produktionsforberedelse til færdigt produkt. Mål 1. Eleven kan under vejledning anvende og kombinere de tidligere erhvervede teknisk-faglige kvalifikationer i et mindre kompliceret fremstillingsforløb. 2. Eleven kan fremstille arbejdsgrundlag i form af enkle skitser og materiale- eller styklister. 3. Eleven har kendskab til de organisatoriske principper, der normalt anvendes i produktionsvirksomheder. 4. Eleven har kendskab til beslutningsprocesser og ansvarsfordeling i en typisk virksomhedsorganisation. 5. Eleven har kendskab til elementære planlægningsteknikker og kan udføre detailplanlægning af et mindre fremstillingsforløb. 6. Eleven har forståelse for den betydning overholdelsen af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden. 7. Eleven har begyndende indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi. 8. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en gruppeorganiseret arbejdsproces. 9. Eleven udviser kvalitets- og terminsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.

13.7 Matematik Fag Matematik Type Fælles områdefag/grundfag i familie 1 og 2 Varighed 2 uger Niveau F, E eller D niveau Formål Formålet med faget er, at eleven vedligeholder og styrker sine matematiske færdigheder. Der lægges vægt på at øge elevens bevidsthed og viden om matematik og matematiske løsningsmodeller, således at eleven kan løse matematiske problemer inden for faget. Miljø- og samfundsmæssige forhold inddrages i undervisningen. Mål 1. Eleven kan arbejde med tal og ukomplicerede symboludtryk. 2. Eleven kan anvende enkle matematiske metoder til løsning af simple erhvervsmæssige, samfundsmæssige og almene problemstillinger. 3. Eleven kan dokumentere matematiske løsningsmodeller i skriftlig form.

13.8 Produktionsplanlægning og fremstilling Fag Produktionsplanlægning og fremstilling Type Fælles områdefag i familie 1 og 2 Varighed 1 uge Niveau Begynder Formål Fagets formål er, at eleven opnår færdigheder til gennemførelse af produktionsforberedelse, produktionsstyring og fremstilling af et givet produkt. Mål 1. Eleven kan anvende og kombinere de tidligere erhvervede teknisk-faglige kvalifikationer i et fremstillingsforløb fra opgavespecifikation til færdigt produkt. 2. Eleven kan anvende og kombinere de øvrige erhvervede almenfaglige kvalifikationer i et givet fremstillingsforløb fra opgavespecifikation til færdigt produkt. 3. Eleven har kendskab til forskellige planlægningværktøjer og -teknikker. 4. Eleven kan udføre de givne arbejdsdiscipliner under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøforskrifter. 5. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en gruppeorganiseret arbejdsproces. 6. Eleven udviser kvalitets- og terminsbevidsthed under udførelsen af egne arbejdsopgaver.

13.9 Tegningsforståelse og dokumentation Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Tegningsforståelse og dokumentation Fælles områdefag i teknikfamilien 1 uge Begynder Fagets formål er at give eleven en grundlæggende forståelse for teknisk afbildning i retvinklet projektion samt begyndende forståelse for isometrisk afbildning. 1. Eleven kan anvende retvinklet projektion til fremstilling af enkle, målsatte arbejdstegninger med tilhørende materialelister. 2. Eleven har kendskab til normer og standarder for anvendelse af forskellige stregtyper, målsætningsteknikker, toleranceangivelser, snitangivelser og symboler. 3. Eleven kender grundprincipperne i isometrisk afbildning. 4. Eleven udviser forståelse for den tekniske tegning som fagligt kommunikationsmedium. 5. Eleven kan planlægge eget tegne- og konstruktionsarbejde og har forståelse for produktionsforberedelsens betydning på arbejdsmetoder, produktkvalitet og -økonomi. 6. Eleven udviser ansvarsbevidsthed m.h.t. overholdelse af termins- og kvalitetskrav i forbindelse med udførelse af tekniske tegne- og dokumentationsopgaver.

13.10 Bearbejdningsteknik Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Bearbejdningsteknik Fælles områdefag i teknikfamilien 1 uge Begynder Fagets formål er at give eleven kendskab til og begyndende færdigheder i forskellige former for koldbearbejdning af stålmaterialer og metaller samt elementær bearbejdning af plastmaterialer. 1. Eleven kan under vejledning udføre enkle manuelle og maskinelle tildannelsesopgaver ved hjælp af spåntagning, bukning, valsning, skæring, klipning, slibning, mejsling og filning af stålmaterialer og metaller. 2. Eleven kan under vejledning udføre enkle fremstillingsopgaver ved spåntagende, skærende og polerende tildannelse af plastmaterialer. 3. Eleven kan foretage elementær vedligeholdelse og justering af det anvendte bearbejdningsudstyr. 4. Eleven kan udføre de givne bearbejdningsopgaver under iagttagelse af gældende sikkerheds- og miljøregler, herunder regler vedrørende anvendelse og bortskaffelse af smøremidler samt regler vedrørende anvendelse af oxygen og acetylen. 5. Eleven kan planlægge egne bearbejdningsopgaver og anvende sin viden om materialers egenskaber og bearbejdelighed i de givne bearbejdningsopgaver. 6. Eleven udviser ansvarsbevidsthed m.h.t. overholdelse af givne kvalitets- og terminskrav.

13.11 Sammenføjningsteknik Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Sammenføjningsteknik Fælles områdefag i teknikfamilien 1 uge Begynder Fagets formål er at give eleven kendskab til og begyndende færdigheder i sammenføjning af stålmaterialer, plastmaterialer og metaller. 1. Eleven kan løse enkle sammenføjningsopgaver ved anvendelsen af svejsning, lodning, limning og mekanisk sammenføjning. 2. Eleven kan vælge relevant sammenføjningsværktøj og -teknik til en given opgave. 3. Eleven kan udføre de givne sammenføjningsopgaver under hensyn til gældende sikkerheds- og miljøforskrifter. 4. Eleven kan planlægge egne sammenføjningsopgaver. 5. Eleven udviser ansvarsbevidsthed m.h.t. overholdelse af kvalitetskrav og gældende regler om person- og miljøbeskyttelse ved udførelse af sammenføjningsopgaver.

13.12 Måleteknik Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Måleteknik Fælles områdefag i teknikfamilien 0,5 uge Begynder Fagets formål er at introducere eleven til forskellige måleteknikker, således at eleven selvstændigt kan udføre opmåling med relevant måleværktøj samt vurdere måleresultaterne i relation til tegninger og specifikationer 1. Eleven kan løse enkle måle- og opmærkningsopgaver ved hjælp af de til opgaven relevante måleværktøjer. 2. Eleven kan anvende relevante måleenheder og arbejde med relevante tolerancer i forhold til en given opgave. 3. Eleven har begyndende kendskab til anvendelsen af tolerancetabeller ved vurdering af måleopgaver og måleværktøjers tilstand. 4. Eleven kan under vejledning planlægge eget måle- og opmærkningsarbejde. 5. Eleven udviser forståelse for betydningen af måleværktøjers behandling, justering og vedligeholdelse i relation til overholdelsen af givne kvalitetskrav. 6. Eleven udviser ansvars- og kvalitetsbevidshed under udførelsen af måle- og opmærkningsopgaverne.

13.13 Montage- og installationsteknik Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Montage- og installationsteknik Fælles områdefag i teknikfamilien 1 uge Begynder Fagets formål er at give eleven grundlæggende færdigheder i udførelsen af tekniske installationsopgaver. 1. Eleven kan, efter arbejdstegning og under anvendelse af bearbejdnings- og sammenføjningstekniske discipliner, opbygge mindre komplicerede tekniske anlæg eller units. 2. Eleven kan foretage korrekt installation og tilslutning af givne komponenter samt under vejledning montere el-styringer. 3. Eleven kan opsøge og tilegne sig opgaverelevante informationer vedrørende lovgivning, normer og standarder. 4. Eleven kan udføre planlægning af den givne opbygnings- og montageopgave. 5. Eleven udviser samarbejdsevner og ansvarsbevidsthed i forbindelse med en gruppeorganiseret arbejdsproces.

13.14 Automation Fag Type Varighed Niveau Formål Mål Automation Fælles områdefag i teknikfamilien 0,5 uge Begynder Fagets formål er at introducere eleven i de generelle principper og metoder til automatisering og styring af processer og kontrolfunktioner i tekniske anlæg. 1. Eleven har grundlæggende kendskab til hydrauliske, pneumatiske og elektriske styresystemer. 2. Eleven kan, ud fra diagrammer, udvælge, opstille og forbinde komponenter til enkle automatiske styringssystemer. 3. Eleven kan under vejledning planlægge egne automatiseringsopgaver. 4. Eleven udviser forståelse for fordele og ulemper ved automatisering af processer.