Plastmageruddannelsen

Transkript

1 Den jydske Haandværkerskole LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Plastmageruddannelsen April

2 Indholdsfortegnelse DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. INDLEDNING 5 2. SKOLEN 5 3. KVALITET 5 4. SAMARBEJDE MED ANDRE UDDANNELSESINSTITUTIONER 6 5. PÆDAGOGISKE OVERVEJELSER KONTAKTLÆRERORDNINGEN PERSONLIG UDDANNELSESPLAN PERSONLIG UDDANNELSESBOG UNDERVISNINGENS TILRETTELÆGGELSE LÆRERTEAM PROJEKTUNDERVISNING EVALUERING SKOLEMILJØ UDDANNELSEN UDDANNELSENS FORMÅL UDDANNELSENS STRUKTUR PRÆSTATIONSSTANDARDER FAGPLAN FAGPLAN FOR PLASTMAGERPROFILEN: SPRØJTESTØBNING FAGPLAN FOR PLASTMAGER-PROFILEN: EKSTRUDERING/TERMOFORMNING 16 2

3 6.4.3 FAGPLAN FOR PLASTMAGER-PROFILEN: HÆRDEPLAST FAGBESKRIVELSER FOR HOVEDFORLØBET OMRÅDEFAG FOR PLASTMEDHJÆLPER- OG PLASTMAGERUDDANNELSEN STYRING KEMI PRODUKTIONSANLÆG OG PROCESSER I KVALITETSKONTROL OG KONTROLTEKNIK I MATERIALEKENDSKAB OG ANVENDT FYSIK I PRODUKTIONSANLÆG OG PROCESSER II KVALITETSKONTROL OG KONTROLTEKNIK II MATERIALEKENDSKAB OG ANVENDT FYSIK II BUNDNE SPECIALEFAG PLASTPROCESSER SIKKERHED/ARBEJDSMILJØ SAMMENFØJNING VALGFRIE SPECIALEFAG SPRØJTESTØBNING EKSTRUDERING/TERMOFORMNING GUP/PUR SUPPLEMENT TIL VALGFRIE SPECIALEFAG EKSTRUDERING TERMOFORMNING SPRØJTESTØBNING GUP (GLASFIBERARMERET UMÆTTET POLYESTER) PUR (POLYURETAN) SAMMENFØJNING GRUNDFAG VEJLEDENDE TIMEFORDELING LÆRERKVALIFIKATIONER SAMARBEJDE MELLEM SKOLEN, ELEVEN OG VIRKSOMHEDEN ELEVPLAN OPGAVEBANK PRAKTIKUDDANNELSE 42 3

4 13.1 PRAKTIKERKLÆRING SKOLEBEDØMMELSESPLAN DEN LØBENDE EVALUERING DEN AFSLUTTENDE BEDØMMELSE PLASTMEDHJÆLPER AFSLUTTENDE PRØVE (SVENDEPRØVE) UDARBEJDELSE OG TILVEJEBRINGELSE AF OPGAVER CENSORERNE BEDØMMELSE AF SVENDEPRØVEN BEDØMMELSE AF SKRIFTLIG PRØVE BEDØMMELSE AF PRAKTISK PRØVE KARAKTERSKALA BEREGNING AF SVENDEPRØVEKARAKTERER KARAKTERGIVNING OG INDBERETNING AF DISSE NÅR NOGET GÅR GALT 49 BEDØMMELSESSKEMA TIL SPRØJTESTØBNING 51 BEDØMMELSESSKEMA TIL EKSTRUDERING 52 BEDØMMELSESSKEMA TIL TERMOFORMNING 53 BEDØMMELSESSKEMA TIL GUP 54 KARAKTERSKEMA TIL MATERIALEIDENTIFIKATION 55 4

5 1. Indledning Denne lokale uddannelsesplan for plastmageruddannelsen er udarbejdet i overensstemmelse med de mål og rammer der er beskrevet i: - Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om erhvervsskoler og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen (L90). - Hovedbekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr af 12/ Bekendtgørelse om grundforløb i erhvervsuddannelserne nr. 183 af 22/ Bekendtgørelse om grundfag nr. 689 af 28/ Bekendtgørelse om uddannelsen til plastmager nr. 746 af 20/ Uddannelsesplanen beskriver plastmageruddannelsens hovedforløb som består af skoleperiode. Uddannelsesplanen er udarbejdet af Den jydske Haandværkerskole i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg for plastmageruddannelsen. Ansvarlig for udarbejdelsen er plastafdelingens uddannelsesleder som også er kontaktperson. 2. Skolen Den jydske Haandværkerskole som er beliggende på Skovvej 30, 8370 Hadsten er landsskole for plastmageruddannelsen og dermed den eneste skole der gennemfører denne uddannelse som erhvervsgrunduddannelse EUD. Skolen har derfor en væsentlig rolle med hensyn til at sikre en stadig kvalitetsvurdering, udvikling og forbedring af uddannelsen og opretholder løbende tæt kontakt til branchens forskellige virksomheder, organer og udvalg. 3. Kvalitet På Den jydske Haandværkerskole arbejdes der ud fra et kvalitetskoncept, der er beskrevet i "Kvalitetshåndbogen" og tilhørende "Instruktionshåndbog". Det medfører, at skolen sætter eleven i centrum og arbejder med løbende forbedringer om alles deltagelse i kvalitetsforbedringer af skolens ydelser. Dette arbejde tager afsæt i, at undervisning er skolens vigtigste opgave. Den lokale undervisningsplan, der er koblet med elevplan, er skolens dokumentation for undervisningens gennemførelse, samt for de pædagogiske principper skolen ønsker skal ligge til grund for al undervisning og for skolens arbejde med og holdning til elevernes medbestemmelse, 5

6 demokratiske rettigheder og arbejde i demokratiske organer - f.eks. elevråd. Den lokale undervisningsplan viser ligeledes skolens arbejde med tværgående temaer som f.eks. miljø, informationsteknologi, iværksætteri og internationalisering. I undervisningsområdet arbejdes der løbende med at udvikle kvaliteten af undervisningen. Dette sker gennem evaluering i lærerteams, justering og udvikling af undervisningen, handlingsplaner, MUS, iværksættelse af medarbejderuddannelse, initiativer til forbedring af skolemiljøet, APV m.v. Der foretages elev- og virksomhedstilfredsundersøgelser (KTU) med en frekvens, der er beskrevet i kvalitetshåndbogen og instruktionshåndbogen på alle uddannelser. Disse undersøgelser danner baggrund for afdelingsbestemte og overordnede initiativer til forbedring af kvaliteten af uddannelserne. KTU indeholder 12 temaer, heraf 7 temaer, der overordnet handler om skolemiljø: Kontakt til skolen, herunder administrationen Kantineforhold Indkvartering Serviceniveau Studievejledning Studiemiljø Det samlede ophold og 5 temaer, der vedrører undervisning. Der evalueres på læringselementer eller fag: Udbytte af undervisningen Undervisningsmaterialer Undervisningens gennemførelse Lokaler og udstyr Egen indsats 4. Samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner Den jydske Haandværkerskole gennemfører selv hele uddannelsesforløbet, men har dog indledt et formelt samarbejde med AMU Syd, Ribe afdeling, beliggende: om gennemførelse af: Snepsgårdevej 20, 6760 Ribe - de dele af uddannelsen som omhandler specialefag indenfor hærdeplastområdet på hovedforløbets 3. og 4. skoleperiode for elever med profilen GUP/PUR, da dette område har begrænset udbredelse og samtidig kræver særligt udstyr. Hvilke fag og omfanget heraf, fastsættes på baggrund af individuelle behov, i samarbejde mellem eleven, virksomheden og skolen. 6

7 5. Pædagogiske overvejelser 5.1 Kontaktlærerordningen Formålet med kontaktlærerordningen er at støtte den enkelte elev i at tilrettelægge sit uddannelsesforløb ud fra sine forudsætninger og kompetencer på en sådan måde, at eleven lærer at tage ansvaret for egen læring og lærer at skabe helhed i sine uddannelsesvalg. Kontaktlæreren arbejder sammen med eleven om at udvikle elevens valgkompetence. Eleven trænes i at kunne sætte uddannelsesmål, evaluere egen indsats og sætte nye mål i sit uddannelsesforløb. Formålet med kontaktlærerens arbejde er at støtte og kvalificere eleven i at opsøge informationer, orientere sig og udvælge relevante informationer, som en forudsætning for at kunne tage ansvaret for sin egen læring. Formålet med kontaktlærerens arbejde er endvidere at være med til at skabe et socialt rum for alle, som støtter den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. 5.2 Personlig uddannelsesplan Alle elever har på, grundforløbet, udarbejder en personlig uddannelsesplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen evalueres og revideres undervejs i uddannelsesforløbet. Uddannelsesplanen indlægges på elevplan. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven til at kunne udnytte den fleksible struktur i erhvervsuddannelserne til imødekommelse af elevernes forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål. 5.3 Personlig uddannelsesbog Alle elever har en uddannelsesbog. I denne indsættes uddannelsesplanen, der sammen med skolevejledninger/skolebeviser, beskriver de kvalifikationer og kompetencer eleven opnår under skole og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes skal uddannelsesbogen anvendes under eventuel skolepraktik. Uddannnelsesplanen og uddannelsesbogen vil blive omdrejningspunktet i elevens samarbejde med kontaktlæreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. 7

8 5.4 Undervisningens tilrettelæggelse Undervisningen tilrettelægges ved samarbejde mellem kontaktlæreren og eleven ud fra elevens forudsætninger. Opgaverne/projekterne vælges fra elevplan, og der gives eleven mulighed for at vælge mellem obligatoriske opgaver/projekter, der kan vælges løst ud fra følgende: Kursus Kursus/opgproj Opgaveprojekt Kursus et givent problem/emne i forhold til et læringselement(er) er udgangspunkt i en lærerstyret dialog-demonstration En kombination af kursus og opgproj, se beskrivelse kursus og opgaveprojekt Opgaveprojekt (opgproj.), eleverne skal alene eller i gruppe løse et givent problem i forhold til et læringselementer(er). Problemet, de faglige dicipliner og metoder er lærerstyret Undervisningen kan gennemføres som kursus i et teorilokale, i et multiværksted eller i et åbent værksted. Kursus er lærerstyret undervisning på et hold. Det bliver især brugt ved opstart på nye fagområder, hvor eleverne har brug for et fælles fagligt udgangspunkt, inden de kan arbejde selvstændigt i multiværksted eller åbent værksted. Et Åbent værksted er en fysisk ramme, der giver mulighed for at arbejde med én faglig uddannelse på forskellige faglige niveauer. En grundlæggende tankegang ved åbne værksteder og multiværksteder er: At den enkelte elev kan arbejde og lære i sit eget tempo At eleverne kan arbejde på forskellige opgaver på forskellige niveauer Indlæringen kan tilrettelægges individuelt Der er rum til den enkelte Eleven styrer undervisningen 5.5 Lærerteam Undervisningen varetages af et lærerteam eller lærere, der - inden start på de forskellige undervisningsmoduler - i fællesskab eller med kolleger planlægger undervisningens tilrettelæggelse ud fra undervisningsplanen. Den enkelte lærer udarbejder sine undervisningsplaner sammen med lærerteamet. I løbet af elevens tid på de enkelte skoleperioder gennemføres der jævnligt samtaler omkring den personlige uddannelsesplan. Det kræver, at lærergruppen løbende holder møder med henblik på at justere undervisningens tilrettelæggelse i forhold til de enkelte elevers uddannelsesplaner. Eleverne foretager endvidere, under og ved forløbets afslutning, en evaluering, der vedrører un- 8

9 dervisningens indhold, gennemførelse og tilrettelæggelse samt øvrige ydelser. Denne afsluttende evaluering danner også baggrund for at lærerteamet/lærerne løbende kan videreudvikle og forbedre undervisningen. Der er behov for, at lærergruppen i det daglige arbejder som et team, der er præget af de samme holdninger og mål, således som det er beskrevet i denne undervisningsplan. Der undervises mange forskellige elevgrupper, lærerteamet/lærer skal hele tiden forsøge at finde den nøgle, som passer til den enkelte elev, samtidig med at undervisningen skal kunne fungere i en helhed. Alle eller de fleste lærere i lærergruppen er kontaktlærere. I den daglige undervisning fungerer lærerteamet eller lærere optimalt som en selvkørende enhed. Uddannelseslederen informerer og kommunikerer løbende med lærerteamet eller lærere og inddrages efter behov i beslutninger, der udspringer af undervisningsplanen. Uddannelsesleder og uddannelseschef har det overordnede pædagogiske og økonomiske ansvar for forløbene. Lærerteamet/lærere sammensættes således, at lærerne dækker de relevante undervisningskompetencer, der kræves i de beskrevne undervisningsmoduler. Herudover skal lærerne være orienteret mod at være personlig engagerede i tværfaglighed, projektarbejde, personlig udvikling og skolemiljø, som er vigtige udviklingsparametre på et grundforløb. 5.6 Projektundervisning Lærerteamet kan planlægge og gennemføre undervisningen som projekter, hvilket indebærer et tværfagligt samarbejde mellem fagene og en sammenhæng mellem teori og praktik i de enkelte undervisningsmoduler. Ideen med at vælge projektundervisning som pædagogisk udgangspunkt er: At fange elevernes opmærksomhed og engagement igennem projekter, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs verden, set udfra hans forudsætninger, behov og ønsker. At sætte elevernes motivation, engagement, interesser, aktiviteter, deltagelse og medbestemmelse i centrum for undervisningen. At lære eleverne at tage ansvar for valg, gennemførelse og evaluering af projekter. At lære eleven at vælge, forberede og styre sin egen uddannelsesfremtid. I projektarbejdet er proces og produkt en helhed, der forudsætter hinanden. Projektet skal munde ud i et produkt, ellers vil eleven stå tilbage med en diffus følelse af, at det løb ud i sandet. 9

10 I projektarbejdet stræbes mod hele arbejdsprocesser: Beslutte Planlægge Udføre Evaluere Det vil være en naturlig udvikling i projektarbejdet, at eleverne i de første projekter udelukkende planlægger og udfører og i de sidste projekter både beslutter, planlægger, udfører og evaluerer. Lærerens opgave er således at påtage sig den nødvendige rolle i forhold til den enkelte elev og gruppes behov. Nogle elever er fra starten relativ selvhjulpne, andre er det slet ikke. Derfor må læreren differentiere undervisningen og påtage sig mange forskellige roller i projektarbejdet og hele tiden forsøge at finde den rigtige balance mellem de forskellige roller. Læreren og lærerteamet skal i projektarbejdet bl.a. være: Igangsætter Inspirator Rammesætter Faglige vejleder Projektleder 5.7 Evaluering Lærerteamet/læreren arbejder løbende med at gøre eleven bevidst om, hvorledes evalueringen finder sted, både den løbende evaluering og bedømmelsen. Det er en forudsætning for, at eleven kan udvikle sig, og en forudsætning for, at den enkelte lærer og lærerteamet kan evaluere og kvalificere undervisningen. Den løbende evaluering er således også lærerens og lærerteamets værktøj til at forbedre undervisningen gennem en justering af undervisningens planlægning og metoder. På alle skoleperioder foregår der en løbende evaluering af den enkelte elev således, at eleven får løbende feedback fra læreren både i forhold til faglige og personlige kompetencer. Hvert skoleforløb afsluttes med, at kontaktlæreren afholder et møde med eleven. På mødet samtales der om forløbet, og eleven får en samlet projektudtalelse for sit projekt i det pågældende forløb. Resultatet indtastes af kontaktlæreren på elevens scorekort i elevplan sammen med en eventuel udtalelse om bedømmelse af produkt/er i projekter og dokumentation af projektet. Eleven får herudover af kontaktlæreren en vejledende bedømmelse i de brede områdefag og grundfag, der indgår i modulet. Når fagene afsluttes i grundforløbets obligatoriske del, får eleven den endelige standpunktskarakter i fagene i grundforløbet samt en eventuel eksamenskarakter. 10

11 I forbindelse med afslutningen af en skoleperiode afholder elev og kontaktlærer en opfølgende uddannelsessamtale med henblik på at evaluere og eventuelt justere elevens uddannelsesplan. De trufne beslutninger indtastes på elevplan af kontaktlæreren, og der udskrives fra elevplan en uddannelsesplan for den næste skoleperiode. De opfølgende uddannelsessamtaler tager afsæt i ovenstående evaluering og bedømmelse af eleven og indeholder følgende hovedpunkter: Opfølgning på elevens faglige standpunkt i de forskellige fag Evaluering af elevens indsats Dialog og afklaring omkring eventuelt nye uddannelsesmål og ønsker Konkret planlægning og tilpasning af uddannelsesplanen 5.8 Skolemiljø Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsforløbet og den daglige undervisning er det vigtigste parameter i skolemiljøet. Eleverne skal opleve og erfare, at undervisningen tilrettelægges ud fra deres erfaringer, behov og interesser samt at hovedmålet er, at de igennem egne aktiviteter får rum til at afklare og kvalificere sig til deres uddannelse, og at dette medfører, at der stilles krav til eleverne. I tilknytning til og som en del af undervisningen, arbejder skolen løbende med at forbedre og udvikle skolemiljøet med fokus på følgende punkter: At forbedre de fysiske rammer At værksteder efter aftale med læreren er åbne efter normal undervisnings ophør, og at teorilokalerne er åbne, samt at der er adgang til pc er ved brug af kort. At følge den enkelte elevs sociale færden tæt, så eleven får en forståelse for at møde til tiden, engagere sig i arbejdet, at arbejde selvstændigt, at arbejde i grupper, at arbejde projektorienteret mv. At inddrage forældrene/virksomhederne i elevernes uddannelsesplanlægning eventuelt gennem tilbud om at deltage i elevsamtaler og ved i øvrigt at orientere forældrene om konkrete undervisningsaktiviteter At arrangere Åbent Hus arrangementer. At planlægge og gennemføre oplevelsesorienterede aktiviteter i samarbejde med eleverne, integreret i projekterne og/eller som temadage. At tilskynde og hjælpe eleverne til at indgå i elevrådsarbejde. At arrangere, at eleverne kan komme til at møde elever, der er længere fremme i et uddannelsesforløb. Kontaktlæreren har en vigtig rolle i denne forbindelse - se tidligere afsnit. Elevråd 11

12 Skolen ønsker at give rum for, at eleverne trives under deres skoleophold på DjH også på baggrund af, at flertallet opholder sig på skolen 24 timer i døgnet. 6. Uddannelsen 6.1 Uddannelsens formål Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som plastmager eller delkompetence som plastmedhjælper. Delkompetencen skal ses som en afstigningsmulighed. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen kan indledes i praktikvirksomheden eller med et grundforløb på skole i én af følgende erhvervsfaglige fællesindgange: Teknologi og kommunikation, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 1: Strøm og proces. Håndværk og Teknik, hvor uddannelsen indgår i uddannelsesfamilie 1: Teknikfamilien. Elever har adgang til uddannelsens hovedforløb, når eleven har gennemført grundforløbet i en af de nævnte fællesindgange. Uddannelsen varer 4 år og omfatter et obligatorisk grundforløb og et hovedforløb, der veksler mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. For elever, der vælger delkompetence som plastmedhjælper varer uddannelsen 2 år. De enkelte områdefag og specialefag er beskrevet med slutmål set i forhold til hovedforløbet. Under beskrivelsen af de enkelte områdefag og specialefag er der indarbejdet niveau, praktikregler og angivelse af merit. Mht. til afstigningsmuligheden som plastmedhjælper er der ligeledes beskrevet slutmål for de fag, der indgår i det 2-årige forløb. De valgte grundfag fremgår af fagplanen for de tre profiler i plastmageruddannelsen. I modelskitsen for plastmageruddannelsen er der taget udgangspunkt i, at uddannelsens områdefag og grundfag fordeles, planlægges og gennemføres moduliseret i temaer eller projekter, ud fra pædagogiske overvejelser, der kombinerer teori og praktiske øvelser på 3 skoleperioder af 10 ugers varighed og 1 skoleperiode af 5 ugers varighed, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) indgår. De valgfrie specialefag er som udgangspunkt placeret i 3. og 4. skoleperiode. De valgfrie specialefag kan dog også placeres på andre tidspunkter under hovedforløbet inden sidste skoleperiode på grundlag af en aftale mellem eleven, virksomheden og skolen. De valgfrie specialefag har en samlet varighed på 7 uger. Se endvidere skema over fagplan for uddannelsens område- og specialefag, der angiver placering af grundfag, områdefag og specialefag på de enkelte skoleperioder. 12

13 Valgfagsmodulerne fordeles hensigtsmæssig på de 3 første skoleperioder og har en samlet varighed på 5,8 uger. Model over plastmageruddannelsens struktur: G 20 P 10 P 10 P 10 P 5 P Praktikvejen 4 år. G 20 P 10 P 10 P 10 P 5 P Skolevejen 4 år. Trin 1, kompetence som plastmedhjælper 2 år G 20 = Grundforløb 10 = Hovedforløbets 10 ugers skoleperiode 5 = Hovedforløbets 5 ugers skoleperiode inkl. svendeprøve P = Praktikperioder 6.3 Præstationsstandarder Præstationsstandarderne har til formål at give en ramme for beskrivelse, dokumentation og demonstration af niveauer og progression i undervisningen i forhold til en given aktivitet og eller opgavesituation. Der opereres med tre niveauer som relaterer sig til graden af kompleksitet i fagbeskrivelsen. De tre niveauer: Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Lyst til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs- og færdighedsområder og til at udvikle ansvarlighed og grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. Rutineniveau. Eleven kan planlægge og gennemføre eller løse et problem i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges der vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke rutine situationer alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art. På dette niveau lægges der vægt på følgende personlige kompetencer: Evne til at tage selvstændigt ansvar og vise initiativ til selv at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Yderligere lægges der vægt på kvalitetssans og kreativitet. 13

14 6.4 Fagplan Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med følgende fordeling på de 3 profiler (se næste tre sider). 14

15 6.4.1 Fagplan for plastmagerprofilen: Sprøjtestøbning Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5 * 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse - plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Sprøjtestøbning ('bundet' valg) Ekstrudering 1** 1** Termoformning 1** 1** Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1** 1** Polyuretan (PUR) 1** 1** Sammenføjning 1** 1** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. ** Elever med profilen Sprøjtestøbning skal vælge to af de **-markerede valgfrie specialefag som supplement til det 'bundne valg'. 15

16 6.4.2 Fagplan for plastmager-profilen: Ekstrudering/Termoformning Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5* 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F, 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Ekstrudering/Termoformning ('bundet' valg) 4 4 Ekstrudering 1** 1** Termoformning 1** 1** Sprøjtestøbning 1*** 1*** Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1*** 1*** Polyuretan (PUR) 1*** 1*** Sammenføjning 1*** 1*** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. **/*** Elever med profilen Ekstrudering/Termoformning skal vælge 1 valgfrit specialefag mrk. ** og to valgfrie specialefag mrk. *** som supplement til det 'bundne valg'. 16

17 6.4.3 Fagplan for plastmager-profilen: Hærdeplast Hovedforløb Grundforløb 1. skolep. 2. skolep. 3. skolep. 4. skolep. Total Grundfag 6,5 4, Grundfag jf. grundforløbsbekendtgørelsen, heraf 1 uge valgt som URO-fag 6,5 * 6,5* Dansk Niveau F, 2 uger Samfundsfag Niveau E, 3 uger (Plastmedhjælper Niveau F: 1,5 uge) 1 0,5 1,5 3 Informationsteknologi Niveau F, 2 uger (elever fra teknologi og kommunikation niveau E) Produktudvikling, produktion og service 2,5 uge (Plastmedhjælper: 2 uger) 1,5 0,5 0,5 2,5 Områdefag 13,5 2,5 2 2,2 1 21,2 Fælles områdefag jf. grundforløbsbekendtgørelsen 6,5* 6,5* Produktionsteknik, plastprocesser og styring 2,5 2,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1,0 1,0 Materialeforståelse - plastmaterialer 1,5 1,5 Anvendt fysik og kemi 1,0 1,0 Plastbearbejdning og sammenføjning 1,0 1,0 Styring 0,5 0,5 Kemi 0,4 0,4 Produktionsanlæg og processer I 1 0,5 1,5 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I 0,5 0,5 1,0 Materialekendskab og anvendt fysik I 0,5 0,6 1,1 Produktionsanlæg og processer II 1 0,6 1,6 Kvalitetskontrol og kontrolteknik II 0,6 0,6 Materialekendskab og anvendt fysik II 0,6 0,4 1,0 Bundne specialefag Plastprocesser 1,4 2 3,4 Sikkerhed/arbejdsmiljø 0,6 0,6 Sammenføjning 1 1 Valgfrie specialefag Hærdeplast ('bundet' valg) 4 4 Glasfiberarmeret polyester/epoxy 1** 1** Polyuretan (PUR) 1** 1** Sprøjtestøbning 1*** 1*** Ekstrudering 1*** 1*** Termoformning 1*** 1*** Sammenføjning 1*** 1*** Valgfag 1 2 2,8 5,8 Total *Teknologi og kommunikation/grundfag: Informationsteknologi F; arbejdsmiljø 1,0 uge; førstehjælp og brand 0,5 uge; matematik F; læring, kommunikation og samarbejde 1,0 uge. *Teknologi og kommunikation/områdefag: Arbejdstilrettelæggelse og kundeservice 1,5 uge; el-lære 2,0 uge; montageteknik 1,0 uge; diagramforståelse 1,0 uge; styring 1,0 uge. *Håndværk og teknik/grundfag: Arbejdsmiljø, 1,0 uge; Førstehjælp og brand 0,5 uge; Materialeforståelse 1 uge; Matematik F. *Håndværk og teknik/områdefag: Arbejdsorganisering, produktionsplanlægning og fremstilling 2,5 uge; Tegningsforståelse 1,0 uge; Automation 0,5 uge; Bearbejdningsteknik 1,0 uge; Måleteknik A 1,5 uge; Sammenføjningsteknik 1 uge. **/*** Elever med profilen Hærdeplast skal vælge 1 valgfrit specialefag mrk. ** og to valgfrie specialefag mrk. *** som supplement til det 'bundne valg'. 17

18 7. Fagbeskrivelser for hovedforløbet 7.1 Områdefag for plastmedhjælper- og plastmageruddannelsen Hovedforløbet omfatter områdefag med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen) for plastmageruddannelsen og delkompetenceforløbet til plastmedhjælper: Styring Niveau Begynder Varighed 0,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan fremstille og læse simple diagrammer vedrørende pneumatiske styringer. Eleven kender til de mest almindeligt forekommende ventiler og arbejdselementer. Eleven kan opbygge pneumatiske styringer efter diagrammer både med tidsstyring og flere luftgrupper. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Opbygger under vejledning simple styringer med pneumatiske ventiler og arbejdselementer Kemi Niveau Begynder Varighed 0,4 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til kemiske grundbegreber, herunder stoffers opbygning og strukturer samt kemiske reaktionstyper. Eleven kan forstå og formidle analyseresultater og råvarespecifikationer. Eleven kan arbejde med materialer og kemikalier på en forsvarlig måde i overensstemmelse med gældende regler. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende 18

19 Praktikregler Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Svejsning af polymermembraner Limning og svejsning af gummi og plast Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Bearbejder og behandler materialer og kemikalier på forsvarlig og miljømæssig korrekt måde efter gældende regler og regulativer Produktionsanlæg og processer I Niveau Rutine Varighed 1,5 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til opbygningen af, virkemåden for og arbejdsmiljømæssige krav til betjening af de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og det produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Eleven kan starte, indkøre og standse maskiner og anlæg. Eleven kan starte, overvåge og afslutte produktionsprocesser samt foretage kvalitetskontrol af produkter. Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata, hentet fra manualer. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader 19

20 Praktikregler Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Betjener under vejledning de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Starter, indkører og standser under vejledning maskiner og anlæg. Starter, overvåger og afslutter under vejledning produktionsprocesser og udfører kvalitetskontrol på produkter. Finder og anvender relevante maskin- og procesdata hentet fra manualer. 20

21 7.1.4 Kvalitetskontrol og kontrolteknik I Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udtage prøver til produktionskontrol og kontrollere almindelige produktegenskaber. Eleven kan foretage visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter samt anvende relevante måleinstrumenter, inspektions- og prøvningsudstyr korrekt. Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarder. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Afprøvningsmetoder i plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udtager under vejledning prøver til produktionskontrol og kontrollerer almindelige produktegenskaber. Foretager under vejledning visuel og måleteknisk kvalitetskontrol på produktet. Sammenholder målinger med gældende normer og standarter. 21

22 7.1.5 Materialekendskab og anvendt fysik I Niveau Rutine Varighed 1,1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender til egenskaberne ved de i plastindustrien anvendte materialer, herunder oprindelse, forarbejdningsbetingelser samt typiske anvendelsesområder. Eleven kan identificere branchens almindeligt anvendte materialer og kender til de procestekniske og arbejdsmiljømæssige krav til omgang med og forarbejdning af disse. Eleven kan forbehandle og blande råvarer til en given produktion. Eleven har kendskab til de grundlæggende fysiske begreber og naturlove, styrkeforhold og fysiske størrelser. Eleven kan udvælge materialer ud fra givne krav om bestemte fysiske egenskaber. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Forbehandler og blander under vejledning råvarer til en given produktion. Identificerer under vejledning materialer, forarbejdningsbetingelser og 22

23 anvendelsesområder, således at disse bruges på en miljømæssig korrekt måde. Plastmageruddannelsen omfatter udover områdefagene Styring, Kemi, Produktionsanlæg og processer I, Kvalitetskontrol og kontrolteknik I og Materialekendskab og anvendt fysik I følgende områdefag, som bygger oven på 7.1.3, og 7.1.5: Produktionsanlæg og processer II Niveau Avanceret Varighed 1,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender opbygningen af, virkemåden for og arbejdsmiljømæssige krav til betjening af de produktionsanlæg, produktionsmaskiner og det produktionsudstyr, der anvendes i plastindustrien. Eleven kan starte, indkøre og standse samt sikre den optimale udnyttelse af maskiner eller anlæg. Eleven kan konstatere, årsagsbestemme og afhjælpe fejl i procesforløb og på færdigvare. Eleven kan drage omsorg for, at fejl i maskiner eller anlæg rapporteres, samt medvirke ved fejlfindings- og fejlretningsopgaver. Eleven kan starte, optimere, overvåge og afslutte produktionsprocesser, samt foretage kvalitetskontrol af produkter. Eleven kan anvende relevante maskin- og procesdata, hentet fra manualer. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Systematisk indkøring af sprøjtestøbeforme Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning 23

24 Praktikregler Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Starter, indkører og standser maskiner og anlæg, samt optimerer udnyttelsen af disse. Fejlfinder, rapporterer og fejlretter fundne fejl ved maskiner og anlæg. Starter, optimerer, overvåger og afslutter produktionsprocesser. Anvender relevante maskin- og procesdata hentet fra relevante manualer Kvalitetskontrol og kontrolteknik II Niveau Avanceret Varighed 0,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan udtage prøver til produktionskontrol og kontrollere almindelige produktegenskaber. Eleven kan foretage visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter samt anvende relevante måleinstrumenter, inspektions- og prøvningsudstyr korrekt. Eleven kan sammenholde målinger med gældende normer og standarter. Eleven kender til systematisk produktions- og kvalitetskontrol, statistisk, grafisk og anden databehandling samt til produkt- og kvalitetsspecificering. Eleven kender til kvalitetskontrol og kvalitetsstyring, herunder ISO Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner 24

25 Praktikregler Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Afprøvningsmetoder i plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Udtager prøver til produktionskontrol. Kontrollerer produkternes egenskaber. Udfører visuel og måleteknisk kvalitetskontrol af produkter og sammenholder målingerne med gældende normer og standarder. Udfører under vejledning systematisk produktions- og kvalitetskontrol ved hjælp af statistisk, grafisk eller anden databehandling Materialekendskab og anvendt fysik II Niveau Avanceret Varighed 1,0 uge Mål og øvrige rammer Eleven kender egenskaberne ved de i plastindustrien anvendte materialer, herunder oprindelse, forarbejdningsbetingelser samt typiske anvendelsesområder. Eleven kan identificere branchens almindeligt anvende materialer og kender de procestekniske og arbejdsmiljømæssige krav til omgang med og forarbejdning af disse. Eleven kan vurdere og kommentere materialevalg til en given opgave og kan udvælge materialer til en given produktion. Eleven kan forbehandle og blande råvarer til en given produktion Eleven har kendskab til de grundlæggende fysiske begreber og naturlove, styrkeforhold og fysiske størrelser. Eleven kan udvælge materialer ud fra givne krav om bestemte fysiske egenskaber. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast 25

26 Praktikregler Termoplast Materialelære Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Termoformning trin Blæsestøbning - grundlæggende Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Forbehandler og blander råvare til relevante produktioner. Vurderer, kommenterer og udvælger materialer til en given produktion. Identificerer materialer, således at de procestekniske og miljømæssige krav til produktion og materialebehandling kan opfyldes. 26

27 7.2 Bundne specialefag Hovedforløbet omfatter bundne specialefag med følgende mål og indhold (overordnede mål, niveau og vejledende uddannelsestid fremgår af bekendtgørelsen) for plastmageruddannelsen og delkompetenceforløbet til plastmedhjælper: Plastprocesser Niveau Begynder Varighed 3,4 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en plastproces. Eleven har kendskab til enkelte hjælpeværktøjer og periferiudstyr, som anvendes i forbindelse med en plastproduktion. Eleven kender til simple værktøjs-/formopbygninger i forbindelse med plastproduktion. Eleven kan medvirke ved op- og nedtagning af forme/værktøjer samt rengøre og klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget Praktikregler AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Termoformning Blæsestøbning - grundlæggende Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Prepreg forarbejdning Fremstilling af formværktøjer Polyurethanstøbning trin 1 Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Medvirker under vejledning i plastproduktion ved minimum én af følgende processer: Sprøjtestøbning, Ekstrudering, Termoformning, GUP/PUR. Deltager ved klargøring af forme/værktøjer til plastproduktion. 27

28 7.2.2 Sikkerhed/arbejdsmiljø Niveau Rutine Varighed 0,6 uge Mål og øvrige rammer Eleven har kendskab til, hvorledes arbejde med polyester, epoxy og isocyanater udføres på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde. Eleven kan i grundtræk redegøre for hærdeplastmaterialers egenskaber og anvendelsesområder. Eleven er fortrolig med og kan selv vælge korrekte typer af personlige værnemidler i forhold til gældende regler. Eleven har kendskab til sammensætningen af hærdeplast-råvarer, deres sundhedsskadelige påvirkninger, skadetyper, graden af påvirkninger og kan via mærkningsregler, kodenumre, symboler og brugsanvisninger, håndtere materialerne sikkerhedsmæssigt korrekt. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Basisuddannelsen for plastindustrien, trin Basisuddannelse til plastindustrien trin Introduktion til termoplast Genanvendelse af plast Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Limning og svejsning af gummi og plast Sikkerhed/arb.miljø, intro. polyesterstøbning, EP og ISO Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, EP og ISO Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Prepreg forarbejdning Polyurethanstøbning trin 1 Praktikregler Eleven skal ved arbejde med hærdeplast materialer kunne udvælge korrekte værnemidler i henhold til AT-bekendtgørelse nr. 199 og ATbekendtgørelse nr Eleven kan aflæse og følge arbejdsplads brugsanvisninger og kan forholde sig til kodenumre samt mærkningsregler i forbindelse med arbejde med hærdeplast 28

29 7.2.3 Sammenføjning Niveau Begynder Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan under vejledning vælge en til opgaven egnet sammenføjningsmetode. Eleven kan medvirke ved valg af sammenføjningsmetode til en given opgave herunder varmluftsvejsning, stuksvejsning og ekstrudersvejsning. Eleven kender til følgende sømtyper i forbindelse med varmluftsvejsning: Kantsøm, T-søm, X-søm og V-søm. Eleven kan, til en given varmluft opgave, vælge en egnet søm-type. Eleven kan under vejledning udføre en varmluft svejsning med tilfredsstillende resultat. Eleven kender til metoder til kontrol af varmluft svejsning. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Udvidet for varmluft og ekstrudersvejsning - UVE Recertificering af plastsvejsere - UVE Udvidet for Stuk-, muffe- og elektrosvejsning (USME) Recertificering af plastsvejsere - USME Rørmontage - plast Limning og svejsning af gummi og plast Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Medvirker ved klargøring af emner, der skal sammenføjes. Deltager under vejledning i produktion med sammenføjning af plastemner. 7.3 Valgfrie specialefag Hovedforløbet omfatter valgfri specialefag, som vælges i samråd mellem eleven, praktikstedet og skolen. For at kunne kvalificere sig til en af de i bekendtgørelsen 2, stk. 2-4 nævnte profiler: 1) Sprøjtestøbning. 2) Ekstrudering/Termoformning. 3) GUP/PUR. - skal eleven vælge det pågældende fag på avanceret niveau, jf. bekendtgørelsens 14. Valgfri specialefag skal i øvrigt anvendes, hvis eleven ønsker at gøre brug af muligheden for op til 4 ugers erhvervsrettet påbygning. De valgfri specialefag har følgende mål og indhold: 29

30 7.3.1 Sprøjtestøbning NIVEAU Avanceret Varighed 5 uger Mål og øvrige rammer Eleven kender sprøjtestøbemaskinens opbygning, virkemåde, herunder sikkerhedsudstyrets funktion og kan anvende dette korrekt, samt systematisk indstille maskindata, idriftsætte, indkøre, stoppe og afslutte en produktion. Eleven kender til værktøjsopbygninger, kan op- og nedtage, rengøre og klargøre disse til produktion, samt kan udføre mindre reparationer på værktøjerne. Eleven kender anvendelsen af de almindeligste dysetyper, varmedyser og varmekanalværktøjer, deres fordele og ulemper mht. materialer og proces. Eleven kan ved hjælp af fejlfindingsskemaer og af egen produktion, finde årsager til fejl og udbedre disse på det færdigt sprøjtestøbte emne. Eleven er fortrolig med procesbegreberne, omsætningsfaktor, dosering, modtryk, sprøjtetryk, eftertryk og kompressionsaflastning og kan anvende og beregne disse. Eleven kan rapportere om et indkøringsforløb, optimering samt beregne produktionsparametrene, og udføre en for- og efterkalkulation, ved anvendelse af edb-udstyr. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Systematisk indkøring af sprøjtestøbeforme Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Vedligeholdelse af sprøjtestøbeforme Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner Beregning af proces- og produktionsdata PRAKTIKREGLER Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Opstilling af værktøjer og hjælpeudstyr, igangsætning og afslutning af produktioner, færdigvarekontrol, samt efterbehandlingsopgaver. Deltager i værktøjsfremstilling, reparation af maskiner, laboratoriekontrol og produktudvikling. 30

31 7.3.2 Ekstrudering/Termoformning Niveau Avanceret Varighed 4 uger Mål og øvrige rammer Eleven kender ekstruderens og termoformmaskinens opbygning, virkemåde herunder sikkerhedsudstyrets funktion og kan anvende disse korrekt, samt systematisk indstille maskindata, idriftsætte, indkøre, stoppe og afslutte en produktion. Eleven kan opstille, indkøre og optimere processer med nye værktøjer ved en systematisk fastlæggelse af produktionsparametre. Eleven kender til værktøjsopbygninger og kan op- og nedtage, rengøre og klargøre disse til produktion, samt kan vurdere skader på værktøjer og kan udføre mindre reparationer disse. Eleven kan ved hjælp af fejlfindingsskemaer og af egen produktion, finde årsager til fejl og udbedre disse, på færdige emner. Eleven kan idriftsætte og indkøre procesteknisk hjælpeudstyr Eleven kender til efterbearbejdning samt overfladebehandling og kan arbejde med dette. Eleven kan rapportere om et indkøringsforløb, optimering samt beregne produktionsparametrene, og udføre en for- og efterkalkulation, ved anvendelse af edb-udstyr. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Termoformning Termoformning trin Fremstilling af formværktøjer Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Opstilling af værktøjer og hjælpeudstyr, igangsætning og afslutning af produktioner, færdigvarekontrol, samt efterbehandlingsopgaver. Deltager i reparation af maskiner og værktøjer, laboratoriekontrol og produktudvikling. 31

32 7.3.3 GUP/PUR Niveau Avanceret Varighed 4 uger Mål og øvrige rammer Eleven kan systematisk og selvstændigt forberede, igangsætte, afslutte et forløb af forskellige hærdeplastprocesser. Eleven kender til hærdeplastformes anvendelse, og kan selvstændigt vurdere og afprøve en forms egnethed til produktion. Eleven kan selvstændigt forberede og anvende hjælpeudstyr for hærdeplastprocesser. Eleven kender til fremstilling af forme, til oplægning af armeret polyester og kan udføre reparationer på denne type forme. Eleven kan selvstændigt vurdere skader og rapportere om fejl i vilkårlige forme og værktøjer for de forskellige hærdeplastprocesser. Eleven kan rapportere om et indkøringsforløb, optimering samt beregne produktionsparametrene, og udføre en for- og efterkalkulation, ved anvendelse af edb-udstyr. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Fremstilling af formværktøjer Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Praktikregler Eleven udfører følgende arbejdsopgaver: Igangsætning og afslutning af produktioner, manuel forarbejdning af armeret polyester, maskinel forarbejdning af armeret polyester, færdigvarekontrol, samt efterbehandlingsopgaver. Deltager i formfremstilling, reparation af maskiner og forme, laboratoriekontrol og produktudvikling. 32

33 7.4 Supplement til valgfrie specialefag Som supplement til det valgfrie specialefag på avanceret niveau kan eleven og praktikstedet i samarbejde med skolen vælge blandt fagene jf. det aktuelle skema med fagfordelingen for de enkelte profiler: Ekstrudering Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan medvirke ved ekstruderingsproduktion. Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en ekstruderingsproces. Eleven er bekendt med følgeudstyr, som anvendes i forbindelse med en ekstruderingsproduktion. Eleven kender til værktøjsopbygning i forbindelse med ekstruderingsproduktion og kan under vejledning op- og nedtage værktøjerne, rengøre og klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i ekstrudering Ekstruderingsteknik Videregående ekstruderingsteknik trin Videregående ekstruderingsteknik trin Ekstruderingsprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin Ekstruderingsprocessen trin 4 Praktikregler Eleven bør udføre følgende arbejdsopgaver: Medvirke ved opstilling, indkøring, gennemførelse og afslutning af ekstruderingsproces. Medvirke ved klargøring og konservering af ekstruderingsværktøjer. 33

34 7.4.2 Termoformning Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan medvirke ved en termoformproduktion. Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en termoformproces. Eleven er bekendt med hjælpe- og følgeudstyr, som anvendes i forbindelse med en termoformproduktion. Eleven kender til værktøjsopbygning og fremstilling i forbindelse med termoformproduktion og kan under vejledning op- og nedtage værktøjerne og klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Termoformning Termoformning trin Fremstilling af formværktøjer Praktikregler Eleven bør udføre følgende arbejdsopgaver: Medvirke ved opstilling, indkøring, gennemførelse og afslutning af termoformproces. Medvirke ved klargøring og vedligeholdelse af termoformværktøjer Sprøjtestøbning Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan medvirke ved sprøjtestøbeproduktion. Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en sprøjtestøbeproces. Eleven er bekendt med periferiudstyr, som anvendes i forbindelse med sprøjtestøbeproduktion. Eleven kender til sprøjtestøbeværktøjers opbygning og kan under vejledning op- og nedtage værktøjerne, rengøre samt klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget Praktikregler AMU-uddannelser kode: Grunduddannelse i sprøjtestøbning Sprøjtestøbning trin Sprøjtestøbning trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Indkøring af sprøjtestøbemaskiner trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Sprøjtestøbeprocessen trin Systematisk indkøring af sprøjtestøbeforme Fejlfinding på sprøjtestøbte emner Vedligeholdelse af sprøjtestøbeforme Måling og afprøvning af sprøjtestøbte emner Beregning af proces- og produktionsdata Eleven bør udføre følgende arbejdsopgaver: Medvirke ved opstilling, indkøring, gennemførelse og afslutning af sprøjtestøbeproces. Medvirke ved klargøring og konservering af sprøjtestøbeværktøjer. 34

35 7.4.4 GUP (Glasfiberarmeret Umættet Polyester) Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan medvirke ved GUP- produktion. Eleven kan under vejledning forberede, igangsætte, udføre, afslutte og rapportere om forløbet af en GUP-proces. Eleven kender manuelle- og maskinelle metoder til fremstilling af emner med armeret polyester. Eleven er bekendt med hjælpeudstyr, som anvendes i forbindelse med GUP-produktion. Eleven skal kende til GUP-formes opbygning og under vejledning kunne klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Sikkerhed/arbejdsmiljø, introduktion, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning, epoxy, isocyanater Sikkerhed/arbejdsmiljø, polyesterstøbning Glasfiberforarbejdning trin Glasfiberforarbejdning for erfarne trin Glasfiberforarbejdning trin Prepreg forarbejdning Finish og efterbearbejdning af glasfiberemner Praktikregler Eleven bør udføre følgende arbejdsopgaver: Medvirke ved igangsætning, gennemførelse og afslutning af GUP-proces. Medvirke ved klargøring og konservering af GUP-forme PUR (Polyuretan) Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan medvirke ved PUR-produktion. Eleven kan under vejledning igangsætte, indkøre, afslutte og rapportere om forløbet af en PUR-proces. Eleven er bekendt med hjælpeudstyr, som anvendes i forbindelse med PUR-produktion. Eleven kender til PUR-værktøjers opbygning og kan under vejledning op- og nedtage værktøjerne, rengøre og klargøre disse til produktion. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget Praktikregler AMU-uddannelser kode: Fremstilling af formværktøjer Polyurethanstøbning trin Polyurethanstøbning trin 2 Eleven bør udføre følgende arbejdsopgaver: Medvirke ved opstilling, indkøring, gennemførelse og afslutning af PURproces. Medvirke ved klargøring og konservering af PUR-værktøjer. 35

36 7.4.6 Sammenføjning Niveau Rutine Varighed 1 uge Mål og øvrige rammer Eleven kan vælge en til opgaven egnet sammenføjningsmetode. Eleven kan medvirke ved valg af sammenføjningsmetode til en given opgave. Eleven kan med et tilfredsstillende resultat udføre følgende sømtyper i forbindelse med varmluftsvejsning: Kant-, T-, X- og V-søm. Eleven kan udføre stuksvejsninger. Eleven kan vurdere egne svejsninger efter gældende regler. Følgende AMU-kurser giver merit for dele af faget AMU-uddannelser kode: Svejsning af tykvæggede plastmaterialer Recertificering af plastsvejsere - BASIS Svejsning af plastplader Udvidet for varmluft og ekstrudersvejsning - UVE Recertificering af plastsvejsere - UVE Udvidet for Stuk-, muffe- og elektrosvejsning (USME) Recertificering af plastsvejsere - USME Rørmontage - plast Limning og svejsning af gummi og plast Praktikregler Eleven bør deltage ved følgende arbejdsopgaver: Klargøring af emner, der skal sammenføjes. Medvirke ved produktion, hvor sammenføjning indgår som proces. 36

37 7.6 Grundfag Mål for grundfagene, som fremgår af fagplanen, er beskrevet i bekendtgørelse om grundfag nr. 655 af 3/ Vejledende timefordeling De følgende 5 sider viser hvorledes timerne fordeles på de enkelte skoleperioder og det er ligeledes vist hvordan hele eller dele af grund- og områdefag tænkes integreret i de forskellige fagområder. Timetalsoversigterne er kun vejledende, da planlægningsmæssige forhold kan indvirke på den egentlige skemalægning. Vejledende timetal Gr.forløb, 3. Modul ( 8 uger ) Undervisningsfag Grundfag Informationsteknologi 0 Matematik, Niveau F Læring, kommunikation og samarbejde Uddannelsesrettede områdefag Anvendt fysik og kemi Materialeforståelse, plastmaterialer F Kvalitetskontrol og kontrolteknik, F Prod.teknik, plastprocesser og styring F Plastbearbejdning og sammenføjning, F Bundne specialefag Plastprocesser 0 Sikkerhed og arbejdsmiljø 0 Sammenføjning 0 Svendeprøve, teori 0 Repetition 0 Svendeprøve, praktik 0 Afslutning 4 4 Valgfrie specialefag Produktionsanlæg og processer 0 Valgfag 0 Kontaktlærerfunktion Total for fagområdet Total for skoleperioden 288 Sprøjtestøbning Ekstrudering Termoformning Plastsvejsning og limning Glasfiberarm. Polyester Polyuretan Generelt Total 37

38 Vejledende timetal 1. Hovedforløb 2. Hovedforløb Undervisningsfag Grundfag Sprøjtestøbning Ekstrudering Termoformning Plastsvejsning og limning Glasfiberarm. Polyester Polyuretan Generelt Total Sprøjtestøbning Ekstrudering Termoformning Plastsvejsning og limning Glasfiberarm. Polyester Polyuretan Generelt Total Dansk, Niveau F Samfundsfag, Niveau E Informationsteknologi, Niveau F/E Produktudvikling, produktion og service Områdefag Styring, niveau F Produktionsanlæg og processer 1, niveau D Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1, niveau D Materialekendskab og anvendt fysik 1, niveau D Kemi, niveau F Bundne specialefag Produktionsanlæg og processer 2, Niveau A 0 0 Kvalitetskontrol og kontrolteknik 2, niveau A 0 0 Materialekendskab og anvendt fysik 2, niveau A 0 0 Plastprocesser, niveau F Sikkerhed og arbejdsmiljø Sammenføjning, niveau F 0 0 Svendeprøve, teori 0 0 Repetition 0 0 Svendeprøve, praktik 0 0 Afslutning 0 0 Valgfrie specialefag Produktionsanlæg og processer 0 0 Valgfag Kontaktlærerfunktion Total for fagområdet Total for skoleperioden

39 Vejledende timetal Plastmager med specialet Sprøjtestøbning 1. April Skoleperiode 4. Skoleperiode Sprøjtestøbning Undervisningsfag Grundfag Dansk, Niveau F Samfundsfag, Niveau E Informationsteknologi, Niveau F/E Produktudvikling, produktion og service Områdefag Styring, niveau F Produktionsanlæg og processer 1, niveau D Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1, niveau D Materialekendskab og anvendt fysik 1, niveau D Kemi, niveau F Bundne specialefag Produktionsanlæg og processer 2, Niveau A Kvalitetskontrol og kontrolteknik 2, niveau A Materialekendskab og anvendt fysik 2, niveau A Plastprocesser, niveau F Sikkerhed og arbejdsmiljø Sammenføjning, niveau F Svendeprøve, teori Repetition Svendeprøve, praktik Afslutning Valgfrie specialefag Produktionsanlæg og processer Valgfag Kontaktlærerfunktion Total for fagområdet Total for skoleperioden Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Sprøjtestøbning Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Totalt for hovedforløbet 39

40 Vejledende timetal Plastmager med specialet Ekstrudering 1. April Skoleperiode 4. Skoleperiode Undervisningsfag Grundfag Dansk, Niveau F Samfundsfag, Niveau E Informationsteknologi, Niveau F/E Produktudvikling, produktion og service Områdefag Styring, niveau F Produktionsanlæg og processer 1, niveau D Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1, niveau D Materialekendskab og anvendt fysik 1, niveau D Kemi, niveau F Bundne specialefag Produktionsanlæg og processer 2, Niveau A Kvalitetskontrol og kontrolteknik 2, niveau A Materialekendskab og anvendt fysik 2, niveau A Plastprocesser, niveau F Sikkerhed og arbejdsmiljø Sammenføjning, niveau F Svendeprøve, teori Repetition Svendeprøve, praktik Afslutning Valgfrie specialefag Produktionsanlæg og processer Valgfag Kontaktlærerfunktion Total for fagområdet Total for skoleperioden Ekstrudering Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Sprøjtestøbning Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Totalt for hovedforløbet 40

41 Vejledende timetal Plastmager med specialet Hærdeplast 1. April Skoleperiode 4. Skoleperiode Undervisningsfag Grundfag Dansk, Niveau F Samfundsfag, Niveau E Informationsteknologi, Niveau F/E Produktudvikling, produktion og service Områdefag Styring, niveau F Produktionsanlæg og processer 1, niveau D Kvalitetskontrol og kontrolteknik 1, niveau D Materialekendskab og anvendt fysik 1, niveau D Kemi, niveau F Bundne specialefag Produktionsanlæg og processer 2, Niveau A Kvalitetskontrol og kontrolteknik 2, niveau A Materialekendskab og anvendt fysik 2, niveau A Plastprocesser, niveau F Sikkerhed og arbejdsmiljø Sammenføjning, niveau F Svendeprøve, teori Repetition Svendeprøve, praktik Afslutning Valgfrie specialefag Produktionsanlæg og processer Valgfag Kontaktlærerfunktion Total for fagområdet Total for skoleperioden Hærdeplast Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Sprøjtestøbning Valgfri speciale 1 Valgfri speciale 1 Generelt Total Totalt for hovedforløbet 41

42 9. Lærerkvalifikationer Skolen har fastsat hvilke lærerkvalifikationer, der kræves for at gennemføre undervisningen. Lærerteamet dækker tilsammen disse kvalifikationsbehov. Alle lærere har deltaget i informationsmøder/uddannelse i forhold til kontaktlærerordningen. 10. Samarbejde mellem skolen, eleven og virksomheden Der er etableret en kontaktlærerordning, der sikrer, at der er en tæt opfølgning på hver enkelt elev i forhold til skoleforløbet. Virksomhedskontakten sikres gennem elevens uddannelsesbog. DjH har tradition for en stærk virksomhedsdialog, og denne fastholdes gennem hele uddannelsesforløbet. Skolen har løbende kontakt med de enkelte praktiksteder og ved hvert skoleforløb foretages følgende: Midtvejsbreve, hvori lærerteamet meddeler virksomheden dens respektive elevs udvikling og, om nødvendigt, adfærd. Slutbreve, hvori elevens progression eller evt. mangel herpå beskrives. Der gives anbefalinger til evt. tiltag som virksomheden kan igangsætte i praktikperioden. Adfærden bliver også bedømt i disse breve. Desuden kontaktes virksomhederne telefonisk ved alle alvorlige problemer med elevers udvikling eller adfærd. 11. Elevplan Skolen har, siden 2003 anvendt elevplan som styringsredskab for elevernes valg af projekter samt til opfølgning på elevernes målopfyldelse. Alle projekter og temaer er lagt i elevplan. Opgaver og projekter udvikles og udbygges successivt, og indlægges løbende i elevplan. 12. Opgavebank I plastafdelingen er der udarbejdet en opgavebank, hvorfra der kan trækkes diverse opgaver. Disse lægges i elevplan når de er gennemprøvet og godkendt af et enigt lærerteam. 13. Praktikuddannelse I praktikvirksomheden gennemfører eleven en praktisk uddannelse der sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven når uddannelsens mål. Praktikvirksomheden tilrettelægger alle praktikperioder således, at skoleundervisning og praktikuddannelse supplerer hinanden, og således at eleven videreudvikler de færdigheder, der er opnået i den forudgående skoleperiode. Eleven arbejder endvidere med de arbejdsopgaver der er relevante og værdifulde for uddannelsen. 42

43 13.1 Praktikerklæring Ved afslutningen af en praktikperiode udsteder virksomheden en praktikerklæring. Denne indgår i elevens uddannelsesbog. Bogen er et vigtigt forbindelsesled mellem skole og virksomhed. 14. Skolebedømmelsesplan Det er en forudsætning for at begynde på et hovedforløb i en uddannelse, at eleven har gennemført et grundforløb, hvortil uddannelsen er henført, med de fag og niveaukrav, som følger af reglerne om den pågældende uddannelse Den løbende evaluering Der evalueres gennem hele undervisningsforløbet. Formålet med den løbende evaluering er at vejlede og støtte eleverne i deres egne læreprocesser, samt at vejlede underviseren med henblik på en justering og eventuel forbedring af undervisningens planlægning, tilrettelæggelse, metoder og gennemførelse. Den løbende evaluering omfatter de udførte opgaveløsninger og udviklingen i lære og arbejdsprocessen samt elevens kvalifikationer og undervisningens omgivelser. For at gøre eleverne mere ansvarlig i deres indlæringsprocesser, skal evalueringen tilrettelægges på en sådan måde, at hver enkelt elev hele tiden har et overblik over sine kvalifikationer. Evalueringen skal foregå i gensidig tillid hvor underviser og elev sammen drøfter undervisningsforløbet gode og mindre gode sider samt resultatet af undervisningen Den afsluttende bedømmelse Formålet med den afsluttende bedømmelse på hvert skoleophold / praktikforløb, er primært at vurdere, om den enkelte elev har opnået de beskrevne mål i undervisningsplanen. Skolen bedømmer elevens standpunkt. Der gives individuel karakter for både afsluttende og ikke afsluttende fag efter 13 skalaen. Standspunktkarakteren skal udtrykke elevens slutadfærd i forhold til fagets mål på det tidspunkt, hvor karakteren gives. Der bedømmes efter absolutte kriterier. Ved modul afslutning, udsteder skolen en skolevejledning til elev og til praktikvirksomheden med angivelse af karakterer i de enkelte grundfag og områdefag udtrykt ved anvendelsen af 13 skalaen, herunder eventuelle behov for supplerende oplæring i praktikvirksomhed eller skoleundervisning for så vidt dette skønnes tilrådeligt. Eleven skal ved den afsluttende bedømmelse have mulighed for, mundtlig og skriftlig at udtrykke sin personlige vurdering af undervisningsindholdet,- forløbet og egen læreproces Plastmedhjælper Den praktiske prøve, som eleven udfører i forbindelse med skoleundervisningen, afholdes i 2. skoleperiodes sidste uger. 43

44 Prøven består af et antal opgaver, der skal løses inden for i alt 6 klokketimer. Prøven omfatter en opgave som eleven vælger ud fra skolens opgaveforslag, inden for et af områderne: - sprøjtestøbning - ekstrudering/termoformning - glasfiberarmeret umættet polyester (GUP)/ polyurethan (PUR) Eleverne må til prøven medbringe egen skriftlig dokumentationsmateriale og kompendier/håndbøger. Prøven anses for færdig udført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjort og på plads. Læreren skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve af hensyn til bedømmelsen og for at sikre eventuel faglig vejledning.. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og en censor udpeget af skolen. Der gives en samlet karakter fra lærer og censor. Eleven skal minimum opnå karakteren 6,0. Der udstedes uddannelsesbevis som angiver uddannelsens betegnelse. Uddannelsesbeviset udstedes når skolebevis og praktikerklæring er udstedt Afsluttende prøve (svendeprøve) Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen (svendeprøven) afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Skuemestrene indvarsles til prøvebedømmelse ca. 3-4 uger før den afsluttende eksamen (svendeprøven), idet iværksættelsespapirerne tilsendes fra Plastindustriens faglige Udvalg. Skolen modtager ligeledes kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere/tilsynsførende og censorerne gælder den lokale skolebedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Desuden gælder den censorvejledning som er udarbejdet af plastindustriens faglige udvalg Prøven består af 2 dele: En skriftlig og en praktisk prøve, der begge gennemføres på den afsluttende skoleperiode. Skolen skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til Bekendtgørelse nr af 15. december 1993 samt vejledning om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap af maj Udarbejdelse og tilvejebringelse af opgaver Opgaver til afsluttende eksamen stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg har nedsat en opgavekommission, som på udvalgets vegne godkender skolens forslag til eksamensopgaver. 44

45 Eksamen foregår på skolen. Afsluttende eksamen afvikles med en skriftlig prøve i hovedforløbets 4. skoleperiode 2. sidste uge og en praktisk prøve i hovedforløbets 4. skoleperiodes sidste uge. Tilsvarende for VEUD i det sidste afsluttende 4-ugers modul. De praktiske prøver består af én prøve i elevens profil og én eller flere biprøver uden for elevens profil. Den skriftlige prøve varer 2x2 klokketimer og består af 40 spørgsmål inden for teknologi og 40 spørgsmål inden for materialelære. Under besvarelsen har eksaminanden egne notater, håndbøger samt lignende materiale, der er godkendt af skolen, til rådighed. Opgaver som har været anvendt ved tidligere eksaminer må ikke medtages. Som udgangspunkt skal den skriftlige prøve være afviklet, for at eksaminanden kan gå til den praktiske prøve - jvf. dog evt. etablering af sygeeksamen. Den praktiske prøve består af en hovedprøve inden for elevens profil og skal gennemføres inden for 15 klokketimer samt en biprøve, der kan bestå af én eller flere opgaver, som skal gennemføres inden for 9 klokketimer. Eleven må til prøven medbringe eget skriftligt dokumentationsmateriale samt kompendier og håndbøger. Der må ikke medbringes egen PC Censorerne 1. påser, at prøverne er i overensstemmelse reglerne om de pågældende fag eller fagområder 2. medvirker til og påser, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler 3. medvirker til og påser, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig bedømmelse og deres præstationer en pålidelig bedømmelse 4. indsender evalueringsskema til det faglige udvalg, hvis der er bemærkninger til svendeprøveforløbets gennemførelse. Finder censor, at kravene til stk. 1 ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til skolen med kopi til det faglige udvalg. Praktisk prøve Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Hold 1 Hovedprøve Hold 1 Biprøve Afslutning Hold 2 Biprøve Hold 2 Hovedprøve 45

46 Censorbehov Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 2 censorer 2 censorer 2 censorer 2 censorer Der skal min. være 2 censorer til stede samtidig under prøven. Det optimale er, at kun lærere og censorer samt evt. observatører er til stede i undervisningslokalerne under prøven. Er dette, på grund af anden undervisning, ikke muligt, bør der af hensyn til eksaminandernes koncentration sikres mest mulig ro under hele prøven. Gældende sikkerhedsregler skal overholdes af både eksaminander, lærer og censorer. Inden igangsættelse af praktisk prøve, konfererer lærere og censorer om de praktiske opgaver og beskuer praktiklokalerne Bedømmelse af svendeprøven Bedømmelsen af den skriftlige og praktiske prøve vurderes ud fra jobbeskrivelserne i bekendtgørelsen om uddannelsen til plastmager. I bekendtgørelsen er disse jobbeskrivelser nævnt som områdefag og specialefag for hver profil. Censorerne skal være opmærksomme på, at svendeprøven er individuel Bedømmelse af skriftlig prøve Den skriftlige prøve varer 2 x 2 klokketimer og består af 40 spørgsmål inden for teknologi og 40 spørgsmål inden for materialelære. Prøven rettes med rødt og karakteren gives af læreren. Hver censor orienteres om karaktererne inden den praktiske prøve. Der må kun være ét korrekt svar ud af de 5 svarmuligheder i multiple-choice. Teknologiprøven 20 spørgsmål i elevens profil (10 multiple-choise og 10 uddybende) 20 spørgsmål i valgfri specialefag uden for profilen (multiple-choise) Når en elev skal til svendeprøve, udtrækker ansvarlig lærer de antal spørgsmål med tilhørende facitlister, der svarer til elevens profil med de tilhørende valgfri specialefag. Materialelæreprøven 30 spørgsmål inden for elevens profil (multiple-choice) 10 spørgsmål uden for elevens profil (multiple-choice) 46

47 Elever med profil i sprøjtestøbning og ekstrudering/termoformning får de 10 spørgsmål inden for hærdeplast. Elever med profil i hærdeplast får de 10 spørgsmål inden for termoplastplast Bedømmelse af praktisk prøve Den praktiske prøve består af en hovedprøve inden for elevens profil og skal gennemføres inden for 15 klokketimer samt en biprøve, der kan bestå af én eller flere opgaver, som skal gennemføres inden for 9 klokketimer. Prøven består af: 1. Forkalkulation og forberedelse af plastproduktion 2. Gennemførelse og afslutning af plastproduktion 3. Udførelse af kvalitetskontrol og redegørelse for produktionsforløb og opnået kvalitet. Til stede under den praktiske prøve skal være det antal lærere, som er nødvendig for at sikre faglig vejledning. Den enkelte censor skal være til stede under den praktiske del af prøven, der omhandler den pågældende profil. Læreren er forpligtet til at meddele censor, hvad eleven er blevet hjulpet med undervejs. Ved bedømmelsen af den praktiske prøve giver lærerne og censorerne samlet en karakter under anvendelse af talværdierne i karakterskalaen på næste side. Ved bedømmelsen vurderes: 1. Forberedelse 2. Gennemførelse 3. Kvalitet Der lægges vægt på: 1. Faglig kunnen 2. Systematik i opgaveløsningen 3. Orden 4. Omhu med materialer, maskiner, udstyr og værktøj 5. Arbejdsplanlægningen 6. Produktkvalitet Vurderingsmetode: Karakteren gives ud fra en absolut vurdering og ikke med en relativ vurdering. Ved en absolut vurdering bedømmes svendeprøven i forhold til faglige slutmål for uddannelsen. Ved relativ vurdering bedømmes svendeprøven i forhold til hele holdets svendeprøve. 47

48 Karakterskala Karakteren for eksamen skal gives af censorerne og skolen efter 13-skalaen. For at bestå den afsluttende prøve (svendeprøven) kræves, at hovedprøven er bestået med minimum 6,0 og den samlede svendeprøvekarakter er minimum 6,0. Definitioner for anvendelsen af 13-skalaen er følgende: 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation. 11: For den udmærkede og selvstændige præstation. 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation. 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel. 8: For den middelgode præstation. 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel. 6: For den netop acceptable præstation. 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation. 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation. 00: For den helt uantagelige præstation. Karaktergrænser for medaljer: Bronze 10,5 Sølv 11,2 Guld 12, Beregning af svendeprøvekarakterer Svendeprøvekarakteren fremkommer af 3 forskellige karakterer, som beregnes efter følgende model: Én gennemsnitskarakter for de to teoriprøver Vægtes 25 % Én karakter fra den praktiske hovedprøve Vægtes 50 % Én gennemsnitskarakter for de aflagte biprøver Vægtes 25 % Biprøver indgår med tidsvægtet gennemsnit Teoriprøverne vægtes indbyrdes 50/ Karaktergivning og indberetning af disse Ved karaktergivningen benyttes skemaerne bilag 1,2, 3, 4 og 5 bagest i vejledningen. Efter prøvens afvikling koordinerer censorerne deres karakterer, og efterfølgende koordineres med læreren for endelig fastsættelse af de individuelle prøvekarakterer. 48

49 Karakteren fastsættes efter drøftelse mellem censorer og lærer. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse, afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter, hvis en censor har givet den højeste karakter og ellers den nærmeste laveste karakter. Hvis der er uenighed om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censorernes bedømmelse afgørende. Karaktererne for såvel den skriftlige prøve som den praktiske prøve skrives på skemaet Karakterbog og underskrives af de lærere og censorer, der har medvirket ved prøven. Skolen er ansvarlig for indsendelse af karaktererne til det faglige udvalg. For at bestå den afsluttende prøve (svendeprøven) kræves, at hovedprøven er bestået med minimum 6,0 og den samlede svendeprøvekarakter er minimum 6,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 6 kan ikke opfyldes ved oprunding Når noget går galt Uregelmæssigheder: Skolen skal fastsætte et eksamensreglement og sikre, at censorerne er gjort bekendt med dette. Censorerne har indberetningspligt til det faglige udvalg, når følgende regler i eksamensbekendtgørelsen er forekommet 1 : en eksaminand der forlader stedet for prøven uden tilladelse fra og uden ledsagelse af tilsynsførende har afbrudt eksamen en eksaminand, der under prøveforløbet gentagen eller på anden måde groft overtræder skolens eksamensreglement, kan af skolen bortvises fra prøven en eksaminand, der gribes i utvivlsomt og uretmæssigt forsøg på at skaffe sig eller en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave, skal straks bortvises fra prøven skolen kan tillade eksaminander, der bortvises fra en prøve, at aflægge prøven ved førstkommende eksamenstermin Overholder en eksaminand ikke reglerne for prøveaflæggelse, afbryder censor prøven for den pågældende og indberetter uregelmæssigheden til den prøveansvarlige på skolen. Skolens prøveansvarlige bortviser straks eksaminanden fra prøven og orienterer herefter eksaminandens praktikvirksomhed. Finder censorerne, at der i forbindelse med den konkrete afvikling af eksamen er foretaget/foregår uregelmæssigheder, skal censorerne indberette dette skriftligt til skolens ledelse. Skolen skal indberette sagen til Undervisningsministeriet med eventuelle bemærkninger. Er uregelmæssighederne så graverende, at censorerne vælger at afbryde eksamen, skal sagen straks meddeles til skolens ledelse og det faglige udvalg. 1 Fra eksamensbekendtgørelsens 15, stk

50 Hvis eksaminanden dumper: Såfremt en eksaminand ikke opnår mindst karakteren 6 i hovedprøven eller ikke samlet opnår karakteren 6, dumper eksaminanden. Skolens prøveansvarlige orienterer eksaminanden herom og orienterer om mulighederne for en ny prøve. Skolens ledelse orienterer praktikværten og drøfter forberedelse til evt. ny prøve. Skolens ledelse indberetter resultatet til det faglige udvalg. En eksaminand kan kun deltage i eksamen 2 gange. Hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, kan skolen i samråd med det faglige udvalg tillade yderligere eksamen. Sygdom: Såfremt en eksaminand har forsømmelser under prøven på grund af sygdom, vejledes den pågældende af skolens prøveansvarlige om adgang til sygeeksamen. Giver forsømmelserne adgang til sygeeksamen, orienterer skolens ledelse det faglige udvalg herom samt orienterer praktikværten. 50

51 Bedømmelsesskema til sprøjtestøbning Elevens navn: Dato Bedømmelsesområde Karakter Vægtning I alt Beregninger: For/efterkalkulation, lukketryk, dosering m.m. x1 Praktikken i værkstedet: Håndtering af opgaven x3 Emnet: Emnet, kvalitetsspecifikation og emnetegning x2 Dokumentation: Rapporten generelt x3 Konklusion: Hovedkonklusion + evt. delkonklusioner x1 Sum Samlet karakter Sum delt med 10 Der lægges vægt på: 1. Faglig kunnen 2. Systematik i opgaveløsningen 3. Orden 4. Omhu med materialer, maskiner, udstyr og værktøj 5. Arbejdsplanlægning 6. Produktkvalitet Sag 5.3 Udgave 5. september

52 Bedømmelsesskema til ekstrudering Bedømmelsesområde Point max. Opnået Elevens navn: Dato Skriftlig Fase 1: Materialevalg og forkalkulation 0 13 Fase 2: Produktionsdata 0 13 x 2 Fase 3: Rapportering og konklusion 0 13 x 2 Praktik Klargøring af udstyr og opstart 0 13 Indkøring og optimering 0 13 x 3 Stop og aflevering af udstyr 0 13 Kvalitet Overholdelse af mål og tolerance 0 13 x 3 Visuel kvalitet 0 13 Andet Ekstra: F.eks. test, produktion, afprøvning, Tegning, vurdering m.m x 2 Selvstændighed / helhedsindtryk 0 13 Point sum: Maks.: 221 Beregning: Opnåede point: Divideres med 17 Karakter: Vejledende op- og nedrunding: Karakteren 00 kan ikke opnås ved nedrunding Karakteren 06 kan ikke opnås ved oprunding Karakteren 13 kan ikke opnås ved oprunding For øvrige karakterer gælder almindelig ned- og oprunding Opnået karakter: 17 x Point Karakter ,05 4, Dato: Faglærer: 4,5 5, , Dato: Censor: 6,5 7, ,5 8, ,5 9, ,5 10, ,5 12, Sag 5.3 Udgave 5. september

53 Bedømmelsesskema til termoformning Bedømmelsesområde Vægtning Karakter I alt Elevens navn: Dato Rapport 1. Rapport besvarelse, skemaer, udfyldt korrekt, orden x1 2. Tegninger og kontrolmål x1 3. Beskrivelse af forandringsproces x2 4. Forbedringsforslag x2 5. Konklusion x2 Formning 1. Indkøringsforløb og slutemne x 2 2. Mål og tolerancer x 1 3. Antal færdige emner x 2 4. Formningsoverflade og finish x 1 5. Efterbearbejdning x 2 Værkstedsarbejde 1. Orden på arbejdspladsen x 1 2. Arbejdsindsats x 1 18 I alt Fradrag for hjælp Karakter Sag 5.3 Udgave 5. september

54 Bedømmelsesskema til GUP Bedømmelsesområde Vægtning Karakter I alt Elevens navn: Dato Emne 40% x2 1. Mekanisk test: trækninger 2. Visuel bedømmelse 2.1. Ensartet lagtykkelse 2.2. Ingen gennemskin på gel- og topcoat 2.3. Pæn finish 2.4. Pinholes (lufthuller) 2.5. Renskæring Forløb 40% x2 1. Værkstedshåndtering 2. Orden og overblik 3. Sikkerhed. Brug af værnemidler 4. Håndværk og håndelag 5. Planlægning af forløbet Rapport 20% x1 1. Fyldestgørenhed 2. Orden i opgaven 3. Forståelse for kemien 4. Beregninger 5. Forhold til emner 6. Konklusion 7. Faglig forståelse Karakter: Resultat delt med 5 Sag 5.3 Udgave 5. september

55 Karakterskema til materialeidentifikation Elevens navn: Dato Antal fejl Karakter 0 + ekstra Sag 5.3 Udgave 5. september 2002 Plastindustriens Faglige Udvalg 55